Tropiske cykloner - naturens mest frygtindgydende hvirvler - DMI

TROPISKE CYKLONER – NATURENS 

MEST FRYGTINDGYDENDE HVIRVLER 

Et virvar af tilfældige småbevægelser 

samler sig lidt efter lidt og bliver til en 

stor, sammenhængende hvirvel. Det er 

en helt almindelig dagligdags begivenhed 

der kan observeres mange steder, 

fx når skeen drejes i kaffekoppen, eller 

når vandet lukkes ud af badekarret. 

Lidt mere avanceret kan de flotteste 

Af John Cappelen 

hvirvler frembringes i laboratoriet i et 

roterende bassin hvor farvet væske 

sprøjtes ind fra en lille dyse. 

1. Tyfonen Higos 29. september 2002 syd for Japan. (NASA/GSFC) 

2 · 11/12/2005 TROPISKE CYCKLONER 

Processen ses selvfølgelig også i atmosfærens 

luftmasser. Høj- og lavtryk er 

sådanne hvirvler der dog har en forholdsvis 

kort levetid. Storme og orkaner 

dannes også på denne måde, først 

i det små, for i nogle tilfælde at udvikle 

sig til kæmpemæssige, roterende 

vindsystemer, til tider med en 

udstrækning på tusinder af kilometer. 

Pga. en kombination af meget voldsomme 

vinde og en forholdsvis stor 

udstrækning er de mest ødelæggende 

og frygtede hvirvler i atmosfæren 

uden sammenligning de tropiske 

cykloner (forsiden, fig. 1 & boks 1). 

Tornadoer med deres meget mindre 

udstrækning er så afgjort også at frygte 

da de uden sammenligning er de 

voldsomste hvirvler i atmosfæren, 

med vindhastigheder i den roterende 

bevægelse på langt over 500 km i 

timen. 

SMÅ FORSTYRRELSER I DET 

GLOBALE VINDSYSTEM 

Selv om disse naturens frygtindgydende 

hvirvler kan virke både kolossale og 

meget voldsomme for os mennesker, 

kan de hver for sig betragtes som forholdsvis 

små eller for tornadoers vedkommende 

ligefrem mikroskopiske 

forstyrrelser i det store, globale vindsystem 

der er en af de vigtigste drivkræfter 

i Jordens klima, bortset fra Solen. 

NATURENS VERDEN

Orkanen Katrina ramte New Orleans 

den 29. august 2005. Her er øjet præcis 

over byen. (Earth Observatory/NASA) 

Den tropiske orkan Katrina gik 29. 

august 2005 i land i det sydøstlige 

Louisiana nær New Orleans samt i 

det sydlige Mississippi som en meget 

voldsom kategori 4 orkan. Med 

vinde op mod 220 km i timen, heftige 

regnskyl, tornadoer og et stort 

vandpres på kysten var det heldigt at 

man i tide havde foretaget evakueringer 

af befolkningen, i alt ca. 1,5 

mio. mennesker. Store ødelæggelser, 

oversvømmelser samt dødsfald var 

resultatet af landgangen, selv om 

New Orleans i første omgang ikke 

blev så hårdt ramt som frygtet, så 

blev byen og omegn udsat for en 

katastrofe der blev beskrevet som 

den værste i USA’s historie. Katrina 

fortsatte mod nord over land og blev 

efterhånden til en tropisk storm da 

livgivende vanddamp fra havet ikke 

længere var til stede til at holde stormen 

ved lige. 

Katrina var den 11. hurricane i 

det atlantiske bassin i 2005 og havde 

NATURENS VERDEN 

tidligere ramt det sydlige Florida og 

på sin vej videre over den mexicanske 

Golf samlet kræfter til en kategori 

5 orkan med vinde over 70 m 

pr. s og et centertryk helt ned til 902 

hPa (hektopascal). 

Det betød bl.a. at 

· i nærheden af Lake Pontchartrain 

på den fattige østlige side af New 

Orleans blev et helt kvarter oversvømmet 

til hustagene med op til 

seks meter vand. 

· en dæmning, der holder vandet tilbage 

fra Lake Pontchartrain, brød 

sammen og lagde store dele af 

New Orleans under vand. 

· op mod 40.000 husstande blev 

oversvømmet i St. Bernard Parish 

lige øst for New Orleans. 

· myndighederne måtte redde adskillige 

fra hustage og loftsrum 

hvor de havde søgt tilflugt. I hele 

regionen var der oprettet nødhjælpscentre 

hvor evakuerede 

kunne overnatte. 

· op mod 400.000 i Alabama, 

370.000 i det sydlige Louisiana og 

82.000 i Florida var uden strøm. 

· en syv meter høj stormflodsbølge 

ramte Bay St. Louis i Mississippi. 

· over 1.000 mennesker omkom i 

ulykker i forbindelse med Katrina. 

Videre over land 

Efter den ødelæggende landgang fortsatte 

Katrina sin færd nordover og 

befandt sig næste morgen i den nordøstlige 

del af Mississippi, på vej ind i 

den nordvestlige del af Alabama. 

BOKS 1: HURRICANEN KATRINA 

Katrina var på dette tidspunkt ikke 

længere en egentlig orkan, men et 

tropisk lavtryk der i løbet af de næste 

24 til 36 timer gennemgik en transformation 

til det der kaldes et ekstratropisk 

lavtryk. Det vil sige et 

almindeligt lavtryk som de kendes 

fra vore breddegrader. 

Lavt, men ikke rekordlavt 

Katrina havde et centertryk helt ned 

til 902 hPa. Jo lavere centertryk, jo 

mere intense tenderer orkaner til at 

blive. Det er dog ikke rekord i dette 

område, da Gilbert i september 

1988 blev målt helt ned til 888 hPa. 

Den til alle tider laveste rekord er 

dog 870 hPa, målt den 12. oktober 

1979 i forbindelse med tyfonen Tip 

i det nordvestlige Stillehav. 

Store oversvømmelser af både fersk- og 

saltvand dækkede hele byen. Vandet 

var fyldt med hajer, slanger og alligatorer 

og der opstod ild fra lækager på 

gasledninger. (USCG/Kyle Niemi) 

TROPISKE CYCKLONER 2005/11/12 · 3

Uden vind vil der kort sagt ikke være 

noget klima. Vinden distribuerer regnen 

og bærer store mængder af fugtighed 

fra havet ind over land, modererer 

temperaturer ved at sprede varm og 

kold luft hen over Jordens overflade, 

og den hjælper os til at trække vejret 

bedre ved at sprede luftforureningen 

over de store byer. Hvert sekund bærer 

dette globale vindsystem således rundt 

på en energi svarende til energien produceret 

af alle verdens atomreaktorer i 

de næste 25 år. 

Vindsystemet får sin kraft fra to kilder 

– Solen og Jordens rotation. Solen 

opvarmer hele tiden Jordens overflade 

og atmosfære. Pga. jordaksens hældning 

0° 

30° 

30° 

60° 

60° 

Polare østenvinde 

Subpolare lavtryk 

Fremherskende vestenvinde 

Subtropiske højtryk 

Tropiske østenvinde (passatvinde) 

Intertropiske Konvergenszone (ITCZ) 

Tropiske østenvinde (passatvinde) 

Subtropiske højtryk 

Fremherskende vestenvinde 

Subpolare lavtryk 

Polare østenvinde 

og Jordens krumning sker der en ulige 

opvarmning afhængig af sted og tid på 

året hvorved høj- og lavtryksområder 

opstår og går til grunde i en evig cyklus. 

Vinden bevæger sig konstant fra disse 

højtryksområder mod lavtryksområder, 

drevet af trykforskellen. På sin vej påvirkes 

vinden af en anden kraft kaldet 

corioliskraften. Den påvirker alt hvad 

der bevæger sig på vores roterende Jord 

– også alle luftbevægelser. Luften bliver 

simpelthen tvunget til at bevæge sig i 

karakteristiske mønstre. 

Resultatet er det vindmønster (fig. 2) 

der er på vores planet, både de nogenlunde 

konstante vinde kaldet passaterne 

der i tidens løb har givet vind i mange 

2. Forenklet billede af det globale vindsystem der på den nordlige og sydlige halvkugle 

er inddelt i tre overordnede “vindbælter”: De polare østenvinde; breddegrader 

60-90. De fremherskende vestenvinde; breddegrader 30-60. De tropiske østenvinde; 

breddegrader 0-30 (Passatvindene). 


60° 

60° 

30° 

30° 

0° 

sejl, de livgivende monsunvinde i Østen 

og det kendte vestenvindsbælte, men 

også de mere tilfældige hvirvler der hele 

tiden opstår og dør ud rundt om på 

Jorden. Det er når disse tilfældige hvirvler 

intensiveres voldsomt at de kan blive 

frygtindgydende med deres meget ødelæggende 

kræfter. 

Der hvor passatvindene mødes i 

Den Intertropiske Konvergenszone 

(ITCZ, fig. 2), er der voldsomme lodrette 

luftbevægelser der producerer 

mange tordenvejr. Disse bliver så 

“fanget” og bevæger sig i overensstemmelse 

med vindmønstrene. En tropisk 

cyklon der fx starter sin tilværelse ud 

for Afrikas østkyst, drives derfor vestpå 

af den østlige passatvind. 

EN TROPISK CYKLON 

En tropisk cyklon er fællesbetegnelsen 

for et lavtrykssystem, med et tværsnit 

på op til ca. 500 km, uden egentlige 

fronter over et tropisk eller et subtropisk 

havområde. Systemet har organiseret 

konvektion (man kan også kalde 

det tordenvejrsaktivitet) og en tydelig 

overfladevind-cirkulation. Konvektion 

er i øvrigt en proces hvor der i opadstigende 

luftstrømme gennem fordampning 

og fortætning udveksles 

energi (varme) mellem forskellige 

niveauer af atmosfæren. 

EN ORKAN 

Begreberne tropisk orkan og tropisk 

cyklon bliver tilsyneladende brugt i 

flæng eller gør de? Før der kan svares 

på dette, må der dykkes ned i selve 

orkanbegrebet. Generelt bliver orkan 

af de fleste forbundet med megen 

NATURENS VERDEN

3. Kort over havoverfladetemperaturer i maj 2001. De stærkt orange farver viser vandtemperaturer der er varme nok til at vedligeholde 

tropiske cykloner (større end 26,5 °C). Orkansæsonen er her så småt ved at starte på den nordlige halvkugle og stadig 

i gang på den sydlige. (MODIS Ocean Group, NASA/ GSFC og Miami Universitet) 

vind, og mange sprog har da også et 

ord for orkan der betyder noget i retning 

af “den højeste vindhastighed”. 

På spansk bruger man ordet huracan 

der betyder hvirvelstorm og desuden er 

et navn på en caribisk ondskabens gud 

(Carib God of Evil). Går man endnu 

længere tilbage kommer ordet hurican 

oprindeligt fra en af mayafolkets guder 

Hurakan. Det var en af mayafolkets 

skabelsesguder som ifølge legenden 

blæste sin ånde over det kaotiske hav 

og derved blotlagde land. Senere bragte 

Guden dog også ødelæggelser vha. 

store storme og oversvømmelser. 

Mange har dog vanskeligt ved at 

definere begrebet orkan. Hvad er 

egentlig definitionen? På dansk indgår 

ordet “orkan” fx direkte i begrebet tropiske 

orkaner, mens det også er en 


ingrediens i de voldsomme orkaner der 

fra tid til anden rammer Danmark og 

som er væsentligt forskellige fra de tropiske. 

Ordet bruges tillige når snakken 

falder på begrebet tornadoer, om end 

ikke direkte, men man refererer i den 

forbindelse rask væk til vindhastigheder 

af orkanstyrke, sågar dobbelt og 

tredobbelt. Ikke underligt at begrebet 

kan forvirre! 

Inden for den meteorologiske verden 

er der dog ingen slinger i valsen, for her 

er betegnelsen helt nøgternt alene forbundet 

med en målt vindhastighed over 

32,7 m pr. s et eller andet sted. Sagt på 

en anden måde skal det altså ene og 

alene “bare” blæse op mod 120 km i 

timen, før meteorologen kan bruge 

betegnelsen orkan. Og så skal vindhastigheden 

tilmed måles som et gennem- 

snit over 10 min, ellers er der kun tale 

om vindstød af orkanstyrke. Hvordan 

uvejret så i øvrigt er “skruet” sammen 

mht. fx dannelsesmåde og udstrækning 

er ligegyldigt for orkanbetegnelsen. 

Når man er oppe i denne ende af 

vindskalaen sker der ting og sager 

omkring os. Orkan er nemlig mere 

end de fleste kan forestille sig. En 

sådan vindstyrke har en voldsomt ødelæggende 

virkning på alt hvad den 

møder. Huse bliver ødelagt, træer 

knækker som tændstikker eller bliver 

revet op med rode, højspændings- og 

telefonledninger rives ned for blot at 

nævne nogle af de mest spektakulære 

skader. Udover dette kan kystnære 

områder blive ramt af kraftige stormfloder 

skabt af de voldsomme vinde 

(boks 1). 


4. Omdannelse af tordenskyerne til et tropisk lavtryk. Processen gentages igen og igen. 

Svag “wind shear” 

(gennemsnitår) 

Stormens energi er koncentreret 

over et lille område. 

Fortsat udvidelse af luften får 

lufttrykket til at falde ved overfladen 

Lavtryk 

Atlantisk bassin 

Det faldende lufttryk 

trækker luft ind mod 

centret. 

Stærk “wind shear” 

(fx El Niño år) 

Stormens energi er koncentreret 

over et større område. 

5. “Wind shears” påvirkning af processen når et kompleks af tordenvejr bliver til et 

tropisk lavtryk, her i Atlanten. Det kan også til dels forklare, hvorfor der i El Niño 

år er færre orkanudviklinger i Nordatlanten og i Det Caribiske Hav. El Niño der er 

et omfattende koblet ocean-atmosfære fænomen i det tropiske Stillehav med store 

konsekvenser for millioner af mennesker, gør nemlig at wind shear i Nordatlanten 

og i Det Caribiske Hav bliver stærkere, og det svækker jo lige præcis udviklingerne. 


EN TROPISK ORKAN ER 

CYKLONENS “HØJESTE GEAR” 

En tropisk orkan er derfor simpelthen 

en tropisk cyklon hvor de vedvarende 

vinde begynder at overstige orkanstyrken 

på 32,7 m pr. s. Den tropiske 

orkan er samtidig det højeste gear i 

udviklingen af den tropiske cyklon. 

Den er på det tidspunkt blevet til en 

meget voldsom hvirvelstorm som ud 

over orkanvindene desuden er karakteriseret 

af at have et meget lavt lufttryk 

i centret og en veldefineret, hvirvlende 

bevægelse med en organiseret 

voldsom opstigning af luft der giver 

skyerne og den voldsomme regn. 

Meget mere om disse detaljer senere. 

HVORDAN BEGYNDER DET? 

Tropiske orkaner begynder deres tilværelse 

som et kompleks af tordenvejr 

i en ustabil atmosfære over det varme 

hav, og det er vigtigt for videreudviklingen 

at havvandet er over 26,5 °C 

varmt (fig. 3). Hovedenergikilden til 

tropiske orkaner stammer nemlig fra 

varme og fugtighed tilført via fordampning 

fra havoverfladen. 

Komplekset af tordenvejr kan kun 

udvikle sig hen imod et begyndende tropisk 

lavtryk i en interaktion mellem hav 

og atmosfære. Der skal nemlig samtidig 

med at varme og fugtighed stiger op 

fra havet i tordenvejret også hele tiden 

tilføres energi til processen ved frigørelse 

af varme i forbindelse med skydannelse. 

I den forbindelse skal der helst 

være en høj luftfugtighed i den nedre 

og mellemste troposfære (nederste 10 

km af atmosfæren) da dette reducerer 

fordampningen af vandet i skyerne og 

derved maksimerer energien i systemet. 

NATURENS VERDEN

Energien der tilføres systemet ved skydannelsen, 

varmer luften op og får den 

til at udvide sig (fig. 4). Det får lufttrykket 

til at falde ved overfladen 

under den udvidende luft. Herved 

trækkes mere luft ind mod centret, og 

det får mere varm og fugtig luft til at 

stige op der, når det afkøles, bliver til 

skyer der så tilfører mere energi osv. 

Denne cyklus kan gentage sig igen 

og igen, og systemet kan intensiveres, 

indtil andre faktorer spiller ind. Det 

kan være koldere havvand eller mangel 

på samme der derved svækker hovedenergikilden, 

eller det kan være en 

ændring af det der kaldes wind shear. 

Dette er ændring af vindens retning og 

hastighed når man bevæger sig op i 

troposfæren. En meget svag wind shear 

hjælper med til at forstærke udviklingen 

da energien bliver frigjort i lodret 

akse opad og dermed koncentreres, 

mens en stærk wind shear spreder området 

hvor energitilførslen sker ved ligesom 

at “tilte” udviklingsaksen (fig. 5). 

I den videre udvikling af den tropiske 

forstyrrelse – som man også kan 

kalde komplekset af tordenvejr der 

begynder det hele – kræves corioliskraften. 

Det er en afbøjende kraft der 

påvirker alle ting der bevæger sig på 

den roterende Jord, også vinden. 

Kraften “hiver” vinden mod højre på 

den nordlige halvkugle og mod venstre 

på den sydlige. Den sørger for at det 

lave lufttryk i den begyndende rotation 

i det tropiske lavtryk kan vedligeholdes 

da vindene så populært sagt 

ikke bevæger sig lige ind og fylder lavtrykket 

op. Corioliskraften er nul på 

Ækvator, og i forbindelse med tropiske 

cykloner skal man mindst 500 km væk 

på begge sider af Ækvator før corioliskraften 

er stærk nok til at virke. 

Det er også corioliskraftens natur 


der gør at tropiske orkaner cirkulerer 

mod uret på den nordlige halvkugle og 

med uret på den sydlige. Når vindene 

der forsøger at fylde lavtrykket op, 

hives til højre på den nordlige halvkugle, 

tvinges de ind i en rotation mod 

uret (fig. 6). Det modsatte er tilfældet 

på den sydlige halvkugle hvor afbøjningen 

mod venstre vil tvinge vindene 

til at rotere med uret. 

HVOR DANNES DE 

TROPISKE CYKLONER? 

Kombinationen af tilstedeværelsen af 

corioliskraften og havvandets temperatur 

definerer hvor de tropiske cykloner 

opstår. Det sker mellem de subtropiske 

højtryk og ca. 5° fra Ækvator hvor 

afbøjningskraften er tilstrækkelig stor 

(på selve Ækvator er corioliskraften 

som nævnt nul), og havet er varmt nok 

(fig. 7). Grunden til at der er orkanfrie 

områder på den sydlige halvkugle på 

1.008 

6. Vindene (symboliseret med røde pile), 

der i den tropiske cyklons tidlige stadie 

forsøger at fylde lavtrykket op, hives på 

den nordlige halvkugle til højre og 

tvinges ind i en rotation. Den stiplede 

linie er en isobar der er en linie gennem 

steder med samme tryk, her 1.008 hPa 

(hektopascal). 

begge sider af Sydamerika og på vestsiden 

af Afrika, er simpelthen at der er 

kolde havstrømme her. 

7. Regioner på Jorden hvor de tropiske cykloner normalt dannes. 


A 

Tropisk lavtryk 

1.008 1.008 

8. Udviklingen fra et tropisk lavtryk (A) og videre til en tropisk storm (B) og til sidst en tropisk orkan (C). 

De røde pile symboliserer vindene i rotationen, og de sorte cirkler isobarer der er linier gennem steder med samme tryk. 

Der er dog ingen regel uden undtagelser, 

for selv om der fx i Sydatlanten 

normalt ikke er de rette betingelser for 

udviklingen af tropiske cykloner, 

registrerede man dog i marts 2004 for 

første gang en tropisk cyklon, nemlig 

Catarina (uofficielt navngivet). Den 

gik i land i delstaten Santa Catarina i 

Brasilien (deraf navnet) 28. marts 

2004. 

DE FORSKELLIGE UDVIKLINGS- 

STADIER I FLERE DETALJER 

Tropiske orkaner udvikler sig i en 

bestemt livscyklus fra fødsel til død. 

Deres levetid er tit forholdsvis lang – 

fra to til tre uger. De begynder oftest 

deres liv som et kompleks af tordenvejr, 

og når denne “forstyrrelse” har 

udviklet sig til et tropisk lavtryk, 

behøver det ikke at tage mere end en 

halv dag og op til to dage før det er 

B 

Tropisk storm 

blevet til en tropisk storm. Det samme 

er tilfældet i udviklingen fra tropisk 

storm til tropisk orkan. Udviklingen 

afhænger stærkt af både de atmosfæriske 

og oceanografiske forhold. 

Fase 1. Tropisk forstyrrelse 

Det hele starter som en “forstyrrelse” – 

en samling af tordenvejr – et sted i troperne 

eller subtroperne. Der er ingen 

organisation, og man kan dårligt se 

forstyrrelsen i vind- eller trykfelt. Hvis 

forstyrrelsen får lov at leve i mere end 

24 timer, kan det udvikle sig. 

Fase 2. Tropisk lavtryk 

Når først en gruppe af tordenvejr har 

være samlet længe nok under de rette 

atmosfæriske betingelser, kan de organisere 

og blive til et tropisk lavtryk 

(fig. 8A). Bestemmende herfor er at 

der forekommer de første tegn på 

organiseret cirkulation i centret af tordenstormene, 

og at trykket falder hvil- 


998 

C 

Tropisk orkan 

1.008 

998 

988 978 

ket på et vejrkort, vil vise sig ved at der 

vil være mindst en lukket isobar (linie 

gennem steder med samme tryk). 

Samtidig vil vinden nær centret blæse 

fra 10 til 17 m pr. s. På et satellitbillede 

vil et tropisk lavtryk faktisk ligne 

en samling tordenvejr uden den store 

organisering (fig. 9, situation 1). 

Fase 3. Tropisk storm 

Når et tropisk lavtryk har udviklet sig 

så maksimumvindene ligger mellem 

17,5 m pr. s og 32,6 m pr. s, betegnes 

systemet som en tropisk storm (fig. 

8B). Samtidig bliver det navngivet 

(boks 1). Stormen er nu mere organiseret 

og begynder at blive mere cirkulær 

i sin form, og rotationen er åbenbar 

(fig. 9, situation 2 og 3). 

Fase 4. Tropisk orkan 

Med et fortsat fald i overfladetrykket 

og når middelvinden (målt over 10 

minutter) overstiger 32,7 m pr. s 

NATURENS VERDEN

(orkanstyrke), bliver systemet til en 

tropisk orkan (fig. 8C). Rotationen 

omkring centret er nu meget tydelig 

(fig. 9, situation 4-11). 

En karakteristisk omstændighed ved 

en tropisk orkan er det mørke område 

der tit findes i centret. Det kaldes orkanens 

øje. Omkring øjet findes de mest 

intense vinde og den kraftigste regn, i 

hvad der kaldes øjemuren. Ellers er skyerne 

og nedbøren organiseret i bånd i 

spiral, kaldet regnbånd (se også afsnit 

om orkanens anatomi). Tropiske orkaner 

kan nemt genkendes på satellitbilleder 

pga. af ovenstående karakteriska og 

den meget tydelige rotation (fig. 10). 

Tropiske orkaner bliver på deres 

videre vej yderligere kategoriseret efter 

barometertrykket i stormens centrum 

og vindhastigheden i den roterende 

bevægelse i følge den såkaldte Saffir- 

Simpson skala. Skalaen går fra 1 til 5 

(tabel 1). Under de rette omstændigheder 

kan tropiske orkaner “overleve” i 

flere uger, som fx Ivan fra den 5. til 

den 15. september 2004 og i det forløb 

var helt oppe på en kategori 5 orkan af 

tre omgange (fig. 9, situation 4-11). 

TROPISKE ORKANERS ANATOMI 

Med en satellit kan man kikke lige ind 

i hjertet af en tropisk orkan. Et eksempel 

kunne være den amerikanske 

TRMM-satellit (Tropical Rainfall 

Measuring Mission) der passerede over 

Ivan den 15. september 2004, én dag 

inden Ivan gik i land i staten Alabama 

og med heftig regn og tornadoer gjorde 

megen skade (fig. 11). 

Det vindstille øje som resten af orkanen 

snurrer om, ses meget tydeligt på 

satellitfotoet. Det er gerne fra 20-50 km 

i diameter og relativt vindstille, og det 


Type Kategori Centertryk Vindhastighed 

i hPa i m pr. s 

Tropisk lavtryk TD - mindre en 17,5 

Tropisk storm TS - 17,5-32,6 

Tropisk orkan 1 større end 980 32,7-42,4 

Tropisk orkan 2 965-980 42,5-48,9 

Tropisk orkan 3 945-965 50,0-57,9 

Tropisk orkan 4 920-945 58,0-68,9 

Tropisk orkan 5 mindre end 920 større end 69,0 

er her det laveste lufttryk findes. En 

gang imellem bliver fugleflokke faktisk 

fanget i dette øje og må følge med uden 

at kunne bryde ud. De udmattes til 

TABEL 1: SAFFIR-SIMPSON-SKALAEN 

sidst og må så stå orkanen igennem 

med hvad deraf følger. Øjemuren 

afgrænses ind mod øjet af en lodret skymur 

og indeholder de højeste vindhas- 

9. Montage af den tropiske orkan Ivan fra 2004 der 2. september var et tropisk lavtryk 

i Atlanten. Den 15. september gik den i land i de amerikanske Gulf stater 

Louisiana, Mississippi, Alabama og Georgia som en kategori 4 orkan og mistede derefter 

“pusten”. Indimellem havde den været oppe på kategori 5 flere gange. (CIMSS 

– Cooperative Institute for Meteorological Satellite Studies, Wisconsin Universitet) 


10. Den tropiske orkan Ivan er 15. september 2004 fanget af en satellit lige før “landgang” 

i de amerikanske Gulfstater Louisiana, Mississippi, Alabama og Georgia. (NASA/GSFC) 

tigheder samt den mest intense regn og 

ses også på satellitbilledet. De spiralerende 

regnbånd ses tillige tydeligt. 

TRMM-satellittens sensor kan 

“fange” detaljerede billeder af regnens 

anatomi i orkanen. Den kraftigst koncentrerede 

regn befinder sig i den 

såkaldte øjemur der omkranser orkanens 

vindstille øje (fig. 12). Det kan 

ses i øverste del af fig. 12 som en kraftig 

bue af regn i muren nordøst for 

øjet (de røde farver), og nederst (set 

fra siden) fremgår det tillige at den 

mest veludviklede skydannelse (over 

12 km i højden) og derved kraftigste 

regn findes ved buens ene ende. 

Ved Ivans landgang blev der også observeret 

mange tornadoer, og de optræder 

i forbindelse med voldsomme byger 

hvor der er kraftig opstigning af luft. På 

satellitbilledet (fig. 11) er det ved de 

røde indramninger der er størst sandsynlighed 

for tornadoer, specielt i det 

nordøstlige ydre regnbånd. 

TROPISKE ORKANERS NAVNE 

Tropiske orkaner kendes fra mange steder 

i troperne, bortset fra Sydamerikas 

vestkyst og Afrikas sydvestkyst hvor 

havvandet normalt er for koldt. De er 


kendt under navne som cykloner, tyfoner 

eller hurricanes (fig. 13). 

På den nordlige halvkugle er der 

generelt orkansæson fra maj til december 

med et maksimum i sensommer/ 

efterår. På den sydlige halvkugle er der 

orkansæson fra oktober til maj med et 

maksimum sidst i februar - først i 

marts, men der er selvfølgelig helt specifikke 

sæsoner for hver del af verden 

hvor orkanerne opstår. 

Når et tropisk lavtryk bliver en tropisk 

storm får den et i forvejen aftalt 

navn. I dag vedligeholder FN-organet 

World Meteorological Organization 

(WMO) mange forskellige navnelister 

NATURENS VERDEN


Regn ved overfladen i mm pr. t 

2 10 20 

11. Den tropiske orkan Ivan set med TRMM-satellittens mikrobølgemodtager den 15. september 2004. De ydre regnbånd strejfer 

her flere amerikanske sydstater. Selv om der stadig var en dag til orkanens øje nåede Alabama, så var orkanens yderste regnbånd 

der allerede. (NASA/GSFC) 

for tropiske cykloner. De er inddelt 

efter de geografiske områder hvor et 

utal af forskellige navngivningsmetoder 

anvendes. 

På en af listerne over Atlantiske 

stormnavne kan ses at navnene er i alfabetisk 

orden og veksler mellem pige- og 

drengenavne, og samtidig bliver de 

genbrugt i en 6-årig cyklus (tabel 2). I 

2004 blev navnene fra 1998 genbrugt 

med en enkelt undtagelse, nemlig 

Mitch. Der er nemlig generel enighed 

om at navnet på et tropisk system som 

én gang har været særligt ødelæggende 

eller dødbringende, ikke genbruges. 

Mitch hærgede i 1998 og bliver derfor 

ikke genbrugt. I stedet er navnet 

Matthew indsat i 2004. Charley, 

Frances, Ivan og Jeanne fra 2004 bliver 

af samme årsager heller ikke benyttet i 

2010 og fx navnet Katrina (boks 1) fra 

i år genbruges ikke i 2011 og fremover. 

Orkaner på vore breddegrader kan 

også have navne, men det er ikke sat i 

system. Således blev orkanen den 3. 

december 1999 i Tyskland kaldt 

Anatol mens TV2’s seere i Danmark 

kaldte den Adam. Stormvejret 8. januar 

2005 blev også navngivet flere forskellige 

steder. Således blev stormen i 

Norge til Gudrun, mens den endte 

med navnet Erwin i Tyskland. Lidt 

forvirrende må man nok sige! 


A 

B 

12. Den tropiske orkan Ivan set ovenfra (A) og fra siden (B) med TRMM-satellittens 

regnradar den 15. september 2004. På den tredimensionale grafik ses den kraftigste 

regn (rød) i den såkaldte øjemur der omkranser orkanens vindstille øje. Det er 

her i øjemuren at de kraftigste vinde også findes. Det vertikale snit er blevet strakt 

for bedre at kunne se detaljer. (NASA/GSFC) 

Danmarks meteorologiske Institut har 

aldrig navngivet orkaner af den simple 

grund at det ikke er så vigtigt på 

vore breddegrader. Orkanerne her er 

meget sjældne, og de optræder kun én 

af gangen, modsat tropiske orkaner 

der kan forekomme flere ad gangen og 

forskellige steder på Jorden. 

STATISTIK OVER TROPISKE 

STORME OG ORKANER 

Gennem årene har der været et meget 

varierende antal tropiske storme og 

orkaner rundt omkring på Jorden. 

Tabel 3 viser det gennemsnitlige, 

mindste og største antal tropiske stor- 


me og orkaner på årsbasis i perioden 

1968-2003 registreret i de geografiske 

områder hvor de opstår. 

SKADER FORÅRSAGET 

AF TROPISKE CYKLONER 

Når tropiske orkaner er så kraftfulde 

som de er, er det ikke overraskende at 

de forårsager mange skader, især når 

de “rammer “ land (fig. 14 & 15 & 

boks 1). Ud over de meget stærke 

vinde er det hovedsagelig den heftige 

nedbør med efterfølgende oversvømmelser 

og mudderskred der har den 

største virkning. Det er nemlig 

almindeligt at et modent tropisk system 

producerer over 1 m regn på et 

par dage. Det er faktisk 1 mio. kubikmeter 

vand eller ligeså mange tons pr. 

km 2. Det kan sammenlignes med at 

Danmark normalt modtager fra 0,5 til 

lidt over 1 m nedbør på et helt år 

afhængig af lokaliteten. Men der er 

også andre skadevoldere end vinden 

og regnen, nemlig et medfølgende 

vandpres på kysterne der er større end 

normalt, samt tornadoer produceret i 

forbindelse med orkanen. 

Mht. de stærke vinde kan Saffir- 

Simpson-skalaen (tabel 1) udvides 

med potentielle “kendte” skader inden 

for de forskellige kategorier af orkaner, 

ligesom der også kan siges noget om 

hvor højt vandet kan komme op 

(tabel 4). Tabellen taler for sig selv: 

Det er ikke spor sjovt at opleve en tropisk 

orkan, slet ikke en kategori 5 med 

vinde der kommer op over næsten 70 

m pr. s og vandstigninger på over 5,5 

m over normalt vande. 

Meget farligt for kystområderne er 

selvfølgelig det ekstra vandpres som 

kystområder udsættes for i forbindelse 

NATURENS VERDEN

60° 

30° 

0° 

30° 

60° 

Tyfon 

med en tropisk orkan (boks 1). Man 

kan sige at dette vandpres er skabt dels 

af det stærke vindfelt og dels af det lave 

tryk i orkanens centrum. 

Det lave lufttryk i orkanens centrum 

“suger” vandoverfladen lidt op, lige som 

når vand suges op i et sugerør. En tommelfingerregel 

er at et trykfald på 1 hPa 

giver 1 cm “barometrisk” vandstandsstigning, 

dvs. at et centertryk på 920 

hPa giver lidt under 1 m vandstandsstigning 

da normaltrykket er 1.013 hPa. 

Det samlede vandpres på kysten er 

sammensat dels af stuvningen af vand 

mod kysten, skabt af orkanens stærke 

vindfelt “foran” orkanen, og dels af den 

barometriske vandstandsstigning forår- 


Nordlige 

Stillehav 

Tropisk 

Cyklon 

Sydlige 

Stillehav 

Hurricane 

Hurricane 

Nordatlanten 

13. Tropiske cykloner forskellige steder og disses mest sandsynlige banebevægelser. 

saget af lufttrykket når orkanen passerer. 

Oveni skal lægges de vindgenerende 

“hurtige” overfladebølger som orkanen 

hele tiden producerer (de rejser hurtigere 

end orkanen). Derudover spiller kystens 

bundtopografi samt den vinkel 

bølgen rammer kysten med en rolle. 

Et lidt overset aspekt ved kysterne i 

forbindelse med tropiske systemer er 

kraftige hvirvelstrømme væk fra kysten 

skabt i forbindelse med bølger fra orkanen. 

Disse kommer gerne meget før 

selve orkanen, og når de skyller ind over 

kysten, laver de en sandbarre under 

vandet parallelt med og tæt ved kysten. 

Mere og mere vand stemmes op mellem 

sandbarren og kysten og til sidst bryder 

Sydatlanten Indiske Ocean 

Tropisk 

Cyklon 

sandbarren sammen et sted, og der skabes 

en stærk strøm væk fra kysten igennem 

dette hul. Strømmen er så kraftig 

at det er umuligt at svømme mod den 

og mange er afkræftet druknet i den 

forbindelse. Advarsler mod denne type 

hvirvelstrømme er gerne de første tegn 

på at en orkan er på vej. 

Tornadoer dannet i forbindelse med 

de kraftige tordenskyer i orkanens spiralbånd 

samt ved selve øjemuren er 

også meget farlige fordi de oftest er 

svære eller ligefrem umulige at få øje 

på pga. orkanens rasen. Det betyder at 

man uden varsel kan blive ramt af ekstraordinære 

hvirvler med vindstyrker 

langt over orkanens egne. 

TROPISKE CYCKLONER 2005/11/12 · 13 

60° 

30° 

0° 

30° 

60°

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Alex Arlene Alberto Andrea Arthur Ana Alex 

Bonnie Bret Beryl Barry Bertha Bill Bonnie 

Charley Cindy Chris Chantal Cristobal Claudette Colin 

Danielle Dennis Debby Dean Dolly Danny Danielle 

Earl Emily Ernesto Erin Edouard Erika Earl 

Frances Franklin Florence Felix Fay Fred Fiona 

Gaston Gert Gordon Gabrielle Gustav Grace Gaston 

Hermine Harvey Helene Humberto Hanna Henri Hermine 

Ivan Irene Isaac Ingrid Iko Ida Igor 

Jeanne Jose Joyce Jerry Josephine Joaquin Julia 

Karl Katrina Kirk Karen Kyle Kate Karl 

Lisa Lee Leslie Lorenzo Laura Larry Lisa 

Matthew Maria Michael Melissa Marco Mindy Matthew 

Nicole Nate Nadine Noel Nana Nicolas Nicole 

Otto Ophelia Oscar Olga Omar Odette Otto 

Paula Philippe Patty Pablo Paloma Peter Paula 

Richard Rita Rafael Rebekah Rene Rose Richard 

Shary Stan Sandy Sebastien Sally Sam Shary 

Tomas Tammy Tony Tanya Teddy Teresa Tomas 

Virginie Vince Valerie Van Vicky Victor Virginie 

Walter Wilma William Wendy Wilfred Wanda Walter 

TABEL 2: NAVNE PÅ TROPISKE CYKLONER (HURRICANES) I DET CARIBISKE HAV, DEN 

MEXICANSKE GOLF OG DET NORDLIGE ATLANTERHAV 2004-2010. DET GRÆSKE ALFABET 

(ALPHA, BETA, OSV.) BRUGES TIL AT UDVIDE LISTERNE, HVIS DET BLIVER NØDVENDIGT. 

LISTERNE ROTERER SÅLEDES AT 2004-LISTEN GENBRUGES I 2010. BEMÆRK DOG AT 

NOGLE AF NAVNENE FRA 2004-LISTEN ER UDSKIFTET PÅ 2010-LISTEN. 

FORUDSIGELIGHEDEN 

Før i tiden kunne man godt regne 

med at man havde mindre end en dag 

til at forberede sig på en orkan eller 

ligefrem på at skulle evakuere. I dag 

har man takket være satellitter, radar 

og avancerede vejrmodeller mulighed 

for at følge systemerne – faktisk fra 

fødsel til død. 

Meteorologer overvåger hele tiden fra 

specielle centre – fx NOAA/National 

Hurricane Center - Tropical Prediction 

Center (http://www.nhc.noaa.gov/) – 

hvordan orkanerne udvikler sig, og 

der udsendes løbende tilstandsrapporter 

og om nødvendigt advarsler. En tilstandsrapport 

er nødvendig hvis en 

orkan eller orkanlignede tilstande vil 

udgøre en trussel for et område inden 

for 36 timer, mens en advarsel udsendes 

hvis vinde over orkanstyrke er forventet 

i et kystnært område inden for 

24 timer. 


Der er som omtalt tidligere bestemte 

områder hvor tropiske systemer normalt 

opstår og udvikles. Man opererer 

med syv klart adskilte, såkaldte bassiner 

(fig. 16): 

1. Atlantisk (inkl. Nordatlanten, Den 

Mexicanske Golf og Det Caribiske 

Hav). 

2. NØ Stillehav (fra Mexico til 

omkring datolinien). 

3. NV Stillehav (fra datolinien til 

Asien, inkl. Det Sydkinesiske Hav). 

NATURENS VERDEN


14. En TVvogn er væltet på Navarre Beach i Florida efter mødet med den tropiske orkan 

Dennis der gik i land som en kategori 4 orkan 10. juli 2005. (EPA/Scanpix) 

4. N-Indisk (inkl. Den Bengalske Bugt 

og Det Arabiske Hav). 

5. SV-Indisk (fra Afrika til omkring 

100° øst). 

6. SØ Indisk/Australsk (100° øst til 

142 grader øst). 

7. Australsk/SV Stillehav (142° øst til 

omkring 120° vest). 

Forskellige centre har ansvaret for de 

forskellige områder, fx har The Central 

Pacific Hurricane Center i Honolulu 

på Hawaii opsyn med område 2 sammen 

med The National Hurricane 

Center i Miami, Florida der også har 

ansvaret for område 1. 

BESKYTTELSE 

Hvis man opholder sig ved eller nær 

en kyst der vil blive påvirket af en tropisk 

orkan, så bør man læse hvad den 

lokale myndighed anbefaler og så i 

øvrigt hele tiden bruge massemedierne 

til at få opdateret information. 

Hvis man er i farezonen, så er det altid 

en god idé at forberede en “nødhjælpskasse” 

der indeholder: 

1. Førstehjælpsting og personlig medicinering. 

2. Dåsemad og en dåseåbner. 

3. Masser af drikkevand (Røde Kors 

anbefaler faktisk mindst 11-12 L pr. 

person svarende til tre dages forbrug). 

4. Lommelygter og en batteridrevet 

radio, ekstra batterier. 

5. Regntøj, soveposer og fornuftigt tøj. 

Hvis det bliver nødvendigt med en 

evakuering, så vær opmærksom på følgende: 

1. Ret dig altid efter advarslerne. 

2. Prøv at planlægge eller få at vide 

hvor man skal hen. 

3. Tag disses steders telefonnumre 

med. 

4. Hvis du selv kører, så tag et vejkort 

med. 

5. Og kør aldrig over vand der har 

samlet sig fordi underlaget kan være 

beskadiget, og man aldrig ved hvor 

dybt vandet er. 

Røde Kors har de enkelte steder samlet 

information vedrørende alt dette og 

hvordan man forbereder sin bolig. Det 

amerikanske Røde Kors har gjort 

noget sådan, se fx: 


http://www.redcross.org/services/disaster/0,1082,0_587_,00.html. 

Tropisk storm Hurricane/Tyfon/ Tropisk cyklon Intens tropisk orkan 

(vedvarende vinde større (vedvarende vinde større (vedvarende vinde større 

end ca. 17 m pr. s) end ca. 33 m pr. s) end 50 m pr. s) 

Bassin Flest Mindst Gen.snit Flest Mindst Gen.snit Flest Mindst Gen.snit 

Atlantisk 19 4 10,6 12 2 5,9 6 0 2,0 

(1995) (1983) (1969) (1982) (1996) (flere år) 

NØ Stillehav 27 8 16,3 16 4 9,0 10 0 

(1992) (1977) (1990) (1969, (1992) (flere år) 4,1 

1977) 

NV Stillehav 35 17 26,7 24 9 16,9 14 3 8,5 

(1971) (1998) (1971) (1998) (1972) (1974) 

N Indisk 11 2 5,4 5 0 2,2 3 0 0,4 

(1992) (1993) (1998) (flere år) (1999) (flere år) 

SV Indisk 18 7 13,3 11 2 6,7 6 0 2,7 

(1997) (1983) (1971, (1974, (1980, (flere år) 

1994, 1998) 1994, 

1997) 2002) 

SØ Indisk/ 13 1 7,3 8 0 3,6 5 0 1,6 

Australsk (1982) (1988) (1973, (flere år) (1980, (flere år) 

1985) 1981) 

Australsk/ 18 4 10,6 12 0 4,8 6 0 1,9 

SV Stillehav (1998) (1991) (1998) (1971) (2003) (flere år) 

N Halvkugle 76 39 58,7 47 24 33,7 23 5 15,1 

(1992) (1977) (1971) (1977) (1992) (1977) 

S Halvkugle 38 19 29,0 22 7 14,5 11 0 5,9 

(1997) (1991) (1997) (1969) (1992, (1969, 

1994, 1974) 

2003) 

Globalt 106 68 87,7 64 36 48,3 34 7 21,0 

(1992) (1977) (1990) (1977) (1992) (1977) 

TABEL 3: REKORDSTATISTIK FOR TROPISKE STORME I HVERT BASSIN BASERET PÅ DATA 

FRA PERIODEN 1968-2003 (1968/69 TIL 1989/2003 FOR DEN SYDLIGE HALVKUGLE) (1980- 

2003 FOR DET NORDINDISKE OCEAN). GENNEMSNITLIGE, MINDSTE OG STØRSTE ANTAL 

TROPISKE STORME OG ORKANER PÅ ÅRSBASIS. DER ER INDDELT I SYV FORSKELLIGE 

GEOGRAFISKE OMRÅDER/BASSINER. 

Organisationen The Federal 

Emergency Management Agency 

(FEMA) er skabt for at yde folk hjælp 


før, under og efter katastrofer: 

http://www.fema.gov/hazards/hurricanes/survivingthestorm.shtm. 

NATURENS VERDEN

15. Vraget af en lille flyvemaskine “læner” sig op ad et træ 18. juli 2005, efter at den tropiske orkan Emily havde ramt Playa 

del Carmen i Mexico. Ferieområderne på Mexicos Yucatanhalvø lå lige i orkanens bane, og tusinder af turister blev enten evakueret 

eller søgte ly for orkanen der heldigvis tabte pusten lidt ved mødet med land. Orkanen fortsatte efter mødet med halvøen 

videre ud i Den Mexicanske Golf hvor den atter samlede kræfter. Den ramte senere den nordøstlige kyst af Mexico. (AFP/Scanpix) 

STOP EN ORKAN 

Der har igennem tiderne været fremsat 

mange forskellige forslag til hvordan 

en orkan kunne modificeres, og en 

enkelt har været afprøvet. 

Metoderne går lige fra at pode orkanens 

tordenskyer med tøris eller sølvjodid, 

køle havet med kryogenisk 

materiale (stof der sænker temperaturen) 

eller ligefrem med isbjerge, ændre 

strålingsbalancen ved at absorbere 


noget af energien i sodpartikler fra 

afbrænding af petroleum, sprænge 

orkanen i stykker med eksplosiver, ja 

sågar nukleare våben eller blæse orkanen 

væk med gigantiske vindfaner på 

land. 

Podning vha. sølvjodid har man faktisk 

prøvet i det såkaldte projekt 

STORMFURY (fig. 17), men disse faktiske 

tiltag sammen med teorierne lider 

alle af den samme skavank: Metoderne 

kan højst, hvis de altså virker, “kradse i 

lakken” på en tropisk cyklon da størrelsen 

og kraften af en sådan er ud over 

enhver forestillingsevne. 

TROPISKE CYKLONER I 

FREMTIDENS KLIMA 

Simulationer der viser hvad der kan 

sker mht. tropiske cykloner i et fremtidigt 

antagelig varmere klima, har som 

resultat at der ikke vil være nogen stør- 


Skala Center Vindhast. Stormbølge- Potentiel “kendt” skade 

nummer lufttryk højde 

Kategori i hPa i m pr. s i m 

1 Større end 980 32,5-42,4 ca. 1,5 Nogen skader på krat og træer og ikke fastgjorte 

beboelsesvogne. 

2 965-980 42,5-48,9 ca. 2-2,5 Store skader på beboelsesvogne samt hustage; 

træer vælter. 

3 945-965 50,0-57,9 ca. 2,5-4 Beboelsesvogne fuldstændig ødelagt; store træer vælter; 

små bygninger skadet. 

4 920-945 58,0-68,9 ca. 4-5,5 Beboelsesvogne fuldstændig ødelagt; underetage af 

huse nær kysten potentielt oversvømmet. 

5 Mindre end 920 Større end 69,0 Større end 5,5 Omfattende ødelæggelser på huse, industribygninger; 

små huse blæser væk; underetage af bygninger indenfor 

500 m af kysten og mindre end 4,5 m over msl. 

bliver ødelagt. 

TABEL 4: SAFFIR-SIMPSON-SKALA SUPPLERET MED BØLGEHØJDER OG POTENTIEL SKADE 

New Delhi 

5 

La Réuion 

4 

6 

Perth 

Port Moresby 

Darwin 

Tokyo 

Brisbane 

Honolulu 

Wellington 

16. De syv bassiner og områder hvor tropiske orkaner normalt opstår samt de store advarselscentre for tropiske orkaner. 


3 

Nadi 

7 

2 

Miami 1 

NATURENS VERDEN

e forandring i hvor de dannes. 

Derimod vil der inden for hvert område 

være ændringer i forekomsten i 

både negativ og positiv retning. Disse 

ændringer vil dog være små sammenlignet 

med den naturlige variation der 

er observeret. 

Yderligere spås det at maksimum 


intensiteten af tropiske cykloner vil 

stige, antagelig 5-10% hvad angår 

vindhastigheden og 20-30% hvad 

angår regnmængderne. Med hensyn til 

gennemsnitsintensiteten og størrelsen 

af de tropiske cykloner er der stor usikkerhed 

om hvad der sker. Der vides 

stadig meget lidt om dette. 

SKYPODNING 

Oprindelige øjemur svækkes, mens ny vokser 

Ny øjemur er dominerende 

For at kunne se mere sikkert ind i 

fremtiden er flere studier nødvendige. 

Specielt er det vigtigt at kunne forstå 

det meget komplekse samspil mellem 

tropiske cykloner og den tropiske 

atmosfære/det tropiske hav meget 

bedre. 

17. Ideen bag projekt STORMFURY var at skypodning ville svække eller ødelægge den indre øjemur i den tropiske orkan og få en 

ny til at vokse længere væk fra orkanens center. Den mere udstrakte øjemur ville svække orkanens vinde. For at en podning skal 

virke skal skyerne dog indeholde tilstrækkelig store mængder underafkølet vand, og det gør skyerne i tropiske orkaner ikke.

Tropiske cykloner - naturens mest frygtindgydende hvirvler - DMI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?