Bilag_2a_B ... - Bering Beder Vejen

BILAG 2a 

Bering-Beder vejen 

Kommentering af indkomne bemærkninger i 

1. offentlighedsfase 

Teknik og Miljø 

Maj 2011

BILAG 2a Indholdsfortegnelse 

Indholdsfortegnelse 

1 BEMÆRKNINGER, HOVEDFORSLAG - HER BENÆVNT FORSLAG A 9 

1.1 For forslag A 9 

1.2 Imod forslag A 21 

1.3 Kommentarer - HOVEDFORSLAG – HER BENÆVNT FORSLAG A 35 

1.3.1 Generelle planmæssige forhold - herunder placering af Bering-Beder 

vejen mellem Mårslet og nyt byvækstområde ved Malling 35 

1.3.2 Afstand til bebyggelse, støj og andre miljøgener 36 

1.3.3 Tilslutninger til den nye vej 38 

1.3.4 Tilslutninger ved Mårslet 39 

1.3.5 Vejstruktur i Mårslet 40 

1.3.6 Fremtidig trafikbelastning og vejstandard/linjeføring 41 

1.3.7 Barriere i landskabet og opdeling af bysamfund 42 

1.3.8 Enslev By 43 

1.3.9 Testrup By 43 

1.3.10 Naturmæssige forhold, herunder passage af Giber Å og Balle Bæk 43 

1.3.11 Passage af gravhøje ved Langhøj 44 

1.4 Anbefaling - HOVEDFORSLAG – HER BENÆVNT FORSLAG A 45 

2 BEMÆRKNINGER - ALTERNATIV FORSLAG - HER BENÆVNT FORSLAG B 46 

2.1 For forslag B 46 

2.2 Imod forslag B 47 

2.3 Kommentarer - ALTERNATIV FORSLAG – HER BENÆVNT FORSLAG B 65 

2.3.1 Fremtidig trafikbelastning og vejstandard 65 

2.3.2 Tilslutninger til den nye vej 65 

2.3.3 Afstand til bebyggelse, støj og andre miljøgener 66 

2.3.4 Testrup By, opdeling 68 

2.3.5 Dyreinternat i Tranbjerg 69 

2.3.6 Naturmæssige forhold, herunder beskyttede bilag IV-arter, Testrup 

Mose, Morsbæk, faunapassager, vandhuller ved Ingerslev 69 

2.3.7 Rekreative forbindelser, barrierer 70 

2.3.8 Ingerslev-området og området ved Vestre Tingskovvej, linjeføring 

og adgange 70 

2.3.9 Overfladevand 71 

2.4 Anbefaling - ALTERNATIV FORSLAG – HER BENÆVNT FORSLAG B 73 

3 BEMÆRKNINGER - IKKE TAGET STILLING FOR/IMOD FORSLAG A OG B 74 

3.1 Hverken for eller imod forslag A og B 74 

3.2 Kommentarer - IKKE TAGET STILLING FOR/IMOD FORSLAG A OG B 77 

3.2.1 Letbanen – forgrening på Odderbanen 77 

3.2.2 Tilslutninger ved Mårslet 77 

3


3.3 Anbefaling - IKKE TAGET STILLING FOR/IMOD FORSLAG A OG B 79 

4 FORSLAG OM ANDRE LINJEFØRINGER 80 

4.1 BEMÆRKNINGER - Sydligere linjeføringer 80 

4.2 BEMÆRKNING - Linje nord om Tranbjerg 95 

4.3 BEMÆRKNING - Linje gennem Skanderborg Kommune 96 

4.4 Kommentarer - FORSLAG OM ANDRE LINJEFØRINGER 98 

4.4.1 Området omkring gravhøjene og jernbanen ved Langhøj, Bering 98 

4.4.2 Området omkring Ingerslev 100 

4.4.3 Linjeføringer omkring Ravnholt og Tiset 101 

4.4.4 Ravnholt Skov og Testrup Mose 101 

4.4.5 Beskyttet natur syd for Mårslet 102 

4.4.6 Tilslutning til Oddervej / perspektivområde ved Malling 103 

4.4.7 Linjeføringer nord om Tranbjerg 104 

4.4.8 Sydlig linjeføring gennem Skanderborg Kommune 104 

4.4.9 Konklusion vedrørende bemærkninger til indkomne forslag til nye 

linjeføringer 105 

4.5 Anbefaling FORSLAG OM ANDRE LINJEFØRINGER 107 

5 BEMÆRKNINGER VEDR. GENERELLE EMNER 

(resume, kommentar og anbefaling under hvert emner) 108 

5.1 Konsekvenser for ejendomme (overtagelse af areal/ ejendom, ændret 

adgang, opdeling af landbrugsareal) 108 

5.1.1 Bemærkninger 108 

5.1.2 Kommentarer – Konsekvenser for ejendomme 116 

5.1.3 Anbefaling - Konsekvenser for ejendomme 117 

5.2 Vejstandard / vejudformning 118 

5.2.1 Bemærkninger - Vejstandard / vejudformning 118 

5.2.2 Kommentarer - Vejstandard / vejudformning 122 

5.2.3 Anbefaling - Vejstandard / vejudformning 123 

5.3 Kattegatforbindelse 125 

5.3.1 Bemærkninger - Kattegatforbindelse 125 

5.3.2 Kommentarer – Kattegatforbindelse 127 

5.3.3 Anbefaling - Kattegatforbindelse 128 

5.4 Cykelstier 129 

5.4.1 Bemærkninger – Cykelstier 129 

5.4.2 Kommentarer - Cykelstier 131 

5.4.3 Anbefaling - Cykelstier 131 

5.5 Trafikstruktur i Mårslet/trafikbelastning 132 

5.5.1 Bemærkninger – Trafikstruktur i Mårslet / trafikbelastning 132 

5.5.2 Kommentarer – Trafikstruktur i Mårslet / trafikbelastning 136 

5.5.3 Anbefaling - Trafikstruktur i Mårslet / trafikbelastning 138 

4


5.6 Forbindelse til Beder Landevej 139 

5.6.1 Bemærkninger – Forbindelse til Beder Landevej 139 

5.6.2 Kommentarer – Forbindelse til Beder Landevej 142 

5.6.3 Anbefaling - Forbindelse til Beder Landevej 143 

5.7 Grundvands- og drikkevandsinteresser 144 

5.7.1 Bemærkninger - Grundvands- og drikkevandsinteresser 144 

5.7.2 Kommentarer - Grundvands- og drikkevandsinteresser 146 

5.7.3 Anbefaling - Grundvands- og drikkevandsinteresser 146 

6 BEMÆRKNINGER VEDR. PROCEDURE m.m. 147 

6.1 Kortmateriale 147 

6.1.1 Bemærkninger - Kortmateriale 147 

6.1.2 Kommentarer - Kortmateriale 148 

6.1.3 Anbefaling - Kortmateriale 148 

6.2 Den samlede proces for planlægning, projektering og anlæg 149 

6.2.1 Bemærkninger – Den samlede proces for planlægning, 

projektering og anlæg 149 

6.2.2 Kommentarer - Den samlede proces for planlægning, 


6.2.3 Anbefaling - Den samlede proces for planlægning, 


BILAG 2a er vedlagt følgende kortskitser bagest i dokumentet: 

Bemærk: Både kortskitse 1, 2 og 3 samt emneoversigten foreligger i A3-format. Det 

anbefales at printe disse kortskitser i A3-format, f.eks. ved at printe siderne separat 

og indstille printeren til at printe på A3 papir. 

Kortskitse 1: Forslag til nye linjeføringer indkommet i første offentlighedsfase 

inklusiv forslag A og B, som er offentliggjort i 1. offentlighedsfase. 

Kortet viser også problematiske forhold i området. 

Kortskitse 2: Forslag til nye linjeføringer indkommet i første offentlighedsfase 

inklusiv forslag A og B, som er offentliggjort i 1. offentlighedsfase. 

Kortskitse 3: Forslag A og B, som er offentliggjort i 1. offentlighedsfase. Variant af 

forslag B samt forslag C, som er begge er fremkommet på baggrund 

af 1. offentlighedsfase. 

Emneoversigt: En oversigt over indkomne bemærkningers placering under forskellige 

emner. 

5

BILAG 2a Læsevejledning 

Forord – en læsevejledning 

Nærværende BILAG 2a er – sammen med BILAG 2b og 2c - en opsamling på den 

første offentlighedsfase vedrørende Bering-Beder vejen. BILAG 2a indeholder en 

kommentering af bemærkningerne fra første offentlighedsfase – struktureret 

som det fremgår af indholdsfortegnelsen. BILAG 2b indeholder et samlet resumé 

af hver enkelt indkomne bemærkning (høringssvar) og BILAG 2c indeholder 

samtlige bemærkninger i oprindelig form med tilhørende bilag. 

Kommentarerne i BILAG 2a indeholder også en anbefaling af, hvordan de 

indkomne bemærkninger og forslag skal håndteres i forhold til den næste fase, 

som omfatter udarbejdelsen af en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på 

Miljøet). 

Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase vedrørende forslag A besvares i afsnit 1, 

mens bemærkninger vedrørende forslag B - på den strækning, hvor linjeføringen 

for forslag A afviger fra forslag B - besvares i afsnit 2. Bemærkninger, der 

omhandler både forslag A og B på de strækninger, hvor linjeføringerne i de to 

forslag er sammenfaldende, er således besvaret i afsnit 1. 

I afsnit 3 besvares de bemærkninger, som hverken er for eller imod forslag A og B, 

mens forslag om alternative linjeføringer besvares i afsnit 4. I afsnit 5 besvares 

bemærkninger vedrørende generelle emner, og i afsnit 6 besvares bemærkninger 

vedrørende proceduren. 

Indholdet i de enkelte bemærkninger er således typisk kommenteret i flere afsnit – 

og hver enkelt bemærkning er således ikke samlet besvaret hver for sig. Se efterfølgende 

indholdsfortegnelse. 

I kommentarerne er alle forhold af betydning for, hvad den efterfølgende VVMredegørelse 

kan/bør indeholde kommenteret. Bemærkningerne indeholder i øvrigt 

en række meningstilkendegivelser, som ikke vedrører selve indholdet i VVMredegørelsen. 

Disse kommenteres ikke direkte, men vil indgå i det videre arbejde 

med projektet. 

Kommentarerne omfatter også en anbefaling for det videre arbejde. I anbefalingen 

nævnes eksplicit – med baggrund i de indkomne bemærkninger – de indholdsmæssige 

elementer, der bør medtages eller som der bør være fokus på i den kommende 

VVM-redegørelse. Det skal bemærkes, at mange af de emner, som er nævnt i 

6

BILAG 2a Læsevejledning 

bemærkningerne, automatisk indgår som en del af en VVM-redegørelse. Disse er 

ikke eksplicit nævnt i anbefalingen. 

Kommuneplantillæg, VVM-redegørelse og miljøvurdering 

Da Bering-Beder vejen er en overordnet vej, der vil forløbe gennem naturområder, 

er vejprojektet omfattet af planlovens bestemmelser om, at der skal udarbejdes et 

kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. VVM er en forkortelse af 

Vurdering af Virkninger på Miljøet. Tilsvarende er forslaget til kommuneplantillæg i 

sig selv omfattet af reglerne om udarbejdelse af en strategisk miljøvurdering (SMV) 

i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Da kravene til indholdet 

i en VVM-redegørelse og miljøvurdering er stort set identiske, udarbejdes VVMredegørelsen, 

så den opfylder kravene i henhold til begge love. 

VVM-redegørelsen 

VVM-redegørelsen skal – jf. planlovgivningen - belyse og vurdere de miljømæssige 

konsekvenser af vejprojektet, så disse kan fremlægges for offentligheden og indgå i 

grundlaget for den senere og endelige beslutning om projektets gennemførelse, 

placering og udformning. VVM-redegørelsen skal bl.a. belyse vejprojektets såvel 

kortsigtede som langsigtede virkninger på en række forhold, blandt andet undersøges 

følgende forhold: 

Natur herunder forholdene vedrørende Testrup Mose, bilag IV-arter, faunapassager 

m.m. 

Grundvand og overfladevand 

Trafikbelastninger/-mængder 

Trafikstøj 

Luft /klima (herunder beregning på udledning af CO2 m.m.) 

Kulturhistoriske og arkæologiske forhold (herunder bevaringsværdige bygninger) 

Landskabsmæssige forhold (herunder muligheden for vejtræer langs Bering-Beder 

vejen) 

Råstoffer og affald 

Klima 

Lyspåvirkning 

Rekreative interesser 

Ejendomsmæssige forhold/arealforhold 

Hvor er vi i processen? 

Den aktuelle del af processen handler om at identificere de linjeføringer, der skal 

bearbejdes i VVM-redegørelsen samt at få afdækket de særlige forhold og emner, 

som skal undersøges. 

På baggrund af den gennemførte 1. offentlighedsfase, de indkomne linjeføringsforslag 

og synspunkter om forhold der i øvrigt skal undersøges, forelægges Byrådet 

materialet med anbefalinger vedrørende den kommende VVM-redegørelses indhold. 

Efter Byrådets beslutning herom gennemføres undersøgelsen. 

I 2. offentlighedsfase fremlægges et forslag til kommuneplantillæg for Bering-Beder 

vejen som bl.a. indeholder et ikke teknisk resumé af VVM-redegørelsen og VVMredegørelsen, 

se evt. den forventede tidsplan under afsnit 6.2.2 Den fremtidige proces. 

7

BILAG 2a 

8

BILAG 2a 1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A) 

1 BEMÆRKNINGER, HOVEDFORSLAG 

– HER BENÆVNT FORSLAG A 

1.1 For forslag A 

2.9 Solbjerg Fællesråd, Fællesråd Bøgevangen 41, 8355 Solbjerg (Cirius 

212) 

Solbjerg Fællesråd (SF) er glade for, at planlægningen for Bering-Beder vejen 

omsider er godt i gang. Som del af den nye ringsvejsforbindelse rundt om Aarhus, 

vil den aflaste de mindre trafikveje i Solbjergs lokalområde. Den nye forbindelsesvej 

vil også tilgodese byudviklingen i den sydlige del af Aarhus Kommune, 

og det vil også gavne Solbjerg-området. SF påpeger, at der er en betydelig 

trafik gennem Solbjerg lokalområde af tung trafik med store køretøjer, 

som den nye vej vil kunne aflaste. Solbjerg Fællesråds foretrækker hovedforslaget. 

Solbjerg Fællesråd foretrækker hovedforslaget fordi: 

Det alternative forslag til linjeføring vil belaste landskabet i betydelig 

grad. 

Hovedforslaget tager hensyn til en række lokale forhold herunder også 

naturen og landskabet og har stort set fornuftige tilslutninger fra lokalområderne, 

med enkelte undtagelser. 

Der er et følsomt område på Vester Tingskovvej, som åbenbart allerede 

er ”reddet” af repræsentanter fra Byrådet. 

Hovedforslaget sikrer en større kvote af trafikken fra Tranbjerg og 

Mårslet i forhold til det alternative forslag til linjeføring. 

Hovedforslaget giver en aflastning af trafikken på Ravnholtvej, Testrupvej 

og Tisetvej, hvor der aktuelt ofte er lang kø ved Tiset kirke 

ud til den gamle landevej. Hovedforslaget gør det således muligt at 

bevare en anvendelig kollektiv trafik i området omkring Ravnholt, Tiset 

og Bryggervangen. 

Endvidere ønsker fællesrådet: 

Solbjerg Fællesråd ser gerne en undersøgelse af muligheden for en 

nordvestlig tilkobling ved Mårslet. 

Forbindelsesvejen gennem Ingerslev området kan, med en mindre justering 

i linjeføringen ud til et åbent område, sikre at nogle huse kan 

bevares. 

En overskuelig og trafiksikker vej, som gavner flest mulige og generer 

færrest mulige. 

En fremtidssikret forbindelsesvej med en stor kapacitet med muligheder 

for en moderat udbygning. 

Passende men gode tilslutningsmuligheder for lokalområderne. 

SF ønsker, at der tages hensyn til støjgener. 

9


2.11 Trafikudvalget under Ravnholt, Bryggervangen og Tiset Borgerforening 

(Cirius 215) 

Trafikudvalget under Ravnholt, Bryggervangen og Tiset Borgerforening (TU) 

mener, at hovedforslaget er en næsten optimal løsning på de trafikale problemer 

i området, idet såvel Beder, Malling (herunder den nye by), Mårslet 

som Tranbjerg betjenes. Man må således forvente en væsentlig aflastning af 

såvel Oddervej som Gammel Horsensvej/Chr. X’s vej, hvorunder også Solbjerg, 

Ravnholt og Tiset vil kunne drage nytte af vejen. 

TU peger på en række argumenter, der væsentligt taler for hovedforslaget: 

Der er mulighed for nu eller senere at etablere en nordlig tilslutning til 

Mårslet, hvilket efter vor opfattelse yderligere vil aflaste den tværgående 

trafik på især Testrupvej, Ravnholtvej og Tisetvej. 

Afstanden til Tranbjerg er ikke større end, at man kan forvente en rimelig 

udnyttelse herfra, således at myldretidstrafikken gennem Slet frem til 

Ringvej Syd mindskes. 

Vestre Tingskovvej, som med det alternative forslag rammes voldsomt, 

skånes. 

Tilslutningsforholdene, herunder mulighed for bevarelse af en anvendelig 

kollektiv trafik for området omkring Ravnholt, Tiset og Bryggervangen, er 

langt bedre end ved det alternative forslag. 

Linjeføringen har været kendt siden i hvert fald 1997, således at tilflyttere, 

nybyggere m.fl. har haft mulighed for at disponere i forhold hertil. 

2.15 Mårslet Gamle Bydels Beboerforening, 8320 Marslet (Cirius 237) 

Mårslet Gamle Bydels Beboerforening (MGBB) går ind for at Bering-Beder vejen 

skal kunne aflaste trafikken i Mårslet og foreslår derfor mindst to – gerne tre – 

tilslutningsveje fra Mårslet, som kobles til Bering-Beder vejen via rundkørsler. 

2.18 Testrup Borgerforening, Testrupvej 167, 8320 Mårslet (Cirius 

246) 

Underskriftindsamling fra 55 borgere i Testrup. 

Testrup Borgerforening (TB) peger på hovedforslaget som det sagligt set 

mest seriøse og anbefalelsesværdige. TB ønsker, at der tages hensyn til 

landsbylivet, miljøet og den omgivende natur. 

Bemærkninger til hovedforslaget: 

En ny omfartsvej bør placeres tæt ved de beboelsesområder, den skal 

betjene: For at den benyttes mest muligt, for at mindske miljøbelastningen, 

samt for at lette tilkørselsforhold. 

Placeres vejen tæt på Mårslet, vil den på en stor del af strækningen løbe 

forbi hestefolde og boldbaner og ikke på denne strækning udgøre nogen 

væsentlig gene. 

Der bør etableres en tilslutning til omfartsvejen fra Mårslet nord, evt. ved 

Obstrupvej. I modsat fald vil trafikmængden af bilister fra Mårslet via Testrupvej/Tingskovvej 

til Tranbjerg Syd tilslutningen udgøre en øget trafik- 

10


sikkerhedsmæssig risiko for Testrups beboere. Med en tilkørsel ved 

Obstrupvej vil forældrene sætte børnene af ved Mårslet Skole på 

Obstrupvej og fortsætte ad denne til tilslutning. Hvis der etableres 

over/underkørsel over/under Odderbanen, vil en sådan tilkørsel kunne 

betjene hele Mårslet Nord. 

Vejen bør føres under Testrupvej for at mindske støjgener og for at bevare 

så meget af landskabets karakter som muligt. 

2.20 Claus Madsen, advokat for Dansk Dyreværn Århus, Skt. Clemens 

Torv 8, Box 5124, 8100 Aarhus C (Cirius 82) 

Claus Madsen (CM) henvender sig på vegne af Dansk Dyreværn Århus. CM 

ønsker, at hovedalternativets linjeføring bibeholdes. Alternativt bør Aarhus 

Kommune overveje den forbindelse ca. 700 m syd fra hovedforslaget. 

3.5 Thorkild Tosti Clausen, Bedervej 80, 8320 Mårslet (Cirius 50) 

Thorkild Tosti Clausen (TTC) ser frem til den nødvendige vejforbindelse mellem 

Aarhus Syd og den midtjyske motorvej. I den forbindelse prioriteres hovedforslaget, 

da den i højere grad vil have den nødvendige virkning for Mårslet 

og de veje, som går til og fra Mårslet – småveje, der pt. er stærkt trafikbelastede. 

3.7 Søren Mikkelsen, Ravnholtvej 109, 8310 Tranbjerg (Cirius 74) 

Søren Mikkelsen (SM) argumenterer for, at én tilslutningsmulighed ved Mårslet 

på Tandervej ikke er tilstrækkeligt, og at denne skal suppleres af en tilslutning 

ved Testrupvej (rundkørsel). Den yderligere tilslutning vil kunne aflaste 

de trafikale forhold i og gennem Mårslet samt på de små veje mellem 

Mårslet og Landevejen. 

Med en tilslutning på Testrupvej får folk fra de nye udstykninger Tandervej- 

Mustrupvej mulighed for at aflevere børn i skolen via først Bering-Beder vej, 

afkørsel på Testrupvej og ind til skolen og tilbage til Bering-Beder vej, hvorved 

trafikken ikke belaster bymidten. 

Folk fra udstykningerne nord for byen, der skal aflevere børn i skolen, kan 

fortsætte til tilslutning på Testrupvej og ikke tilbage gennem byen til Tandervej. 

Folk fra det nordlige Mårslet, der ikke har ærinde ved skolen, vil formentlig 

vælge Jelshøjvej til Sletvej/Genvejen for at komme til motorvejen 

eller ad Hørretvej til Oddervej, men vil ellers vælge Tandervej-tilslutning til 

Bering-Beder vej frem for Testrupvej-tilslutning, da der er trafikbump og meget 

trafik forbi skolen. 

Folk, der har afleveret børn i skolen vil ikke køre tilbage til Tandervejtilslutning 

men fortsætte ad Testrupvej gennem Testrup og Ravnholt til Gl. 

Horsensvej/Landevejens tilslutning, da Hovvejen bliver lukket, og det vil 

kunne øge trafikken gennem Testrup og Ravnholt. 

3.10 Bjarne Juul, Ravnholtvej 101, 8310 Tranbjerg (Cirius 260) 

(Brev til rådmand Peter Thyssen, den 30.10.2009) 

Bjarne Juul (BJ) mener klart, at der er behov for en Bering-Beder vej og foretrækker 

hovedforslaget. Han vægter hensynet til Testrup by, som har stået 

11


der i mange år samt den fine natur i Testrup Mose / Ravnholt Skov højere 

end hensynet til de øvrige beboelser i Mårslet syd/vest samt Tranbjerg syd. 

BJ mener beboerne i de større landsbyer vil have det hele, men absolut ikke 

vil have nogen af de gener i form af en vej, som de selv er største skaber af. 

Udover denne mail til rådmanden, har BJ indsendt 3 andre mails vedrørende 

bemærkninger til Bering-Beder vejens 1. offentlighedsfase. 


Bjarne Juul (BJ) ser frem til etablering af Bering-Beder vejen, som kan aflaste 

småvejene gennem Ravnholt og Testrup, som er overbelastede, og hvor folk 

kører med stor fart. Trafikken er gennemkørende fra Mårslet til motorvejen. 

BJ bemærker, at trafikken på en kommende Bering-Beder vej primært vil 

udgøres af bilister fra de større bysamfund, og at det derfor også er mest 

rimeligt, at de tager nogle af generne fra vejen (hovedforslaget) frem for, at 

det går ud over et hyggeligt landsbysamfund som Testrup, som bliver delt 

80:20 i det alternative linjeføringsforslag. 

BJ er bosat i Ravnholt Skov, og tilslutter sig hovedforslaget, bl.a. fordi de 

rekreative værdier omkring Ravnholt Skov bliver påvirket af støj fra det alternative 

linjeføringsforslag – området bliver brugt flittigt af beboere i Ravnholt 

og kursister på Testrup Højskole. 

BJ tilslutter sig endvidere hovedforslaget fordi det alternative linjeføringsforslag 

kommer tættere på 10 % af Aarhus Kommunes drikkevandsreserver og 

fordi det alternative linjeføringsforslag er meget tæt på Testrup Mose og Giber 

Å’s udspring – et naturområde, som bør beskyttes og skånes. Ligeledes 

er forslaget tæt på Ravnholt Skov med stor bestand af rådyr. 

Bering-Beder vejen bør placeres tæt på de større bysamfund, da det vil gøre 

vejen mest attraktiv for bilister herfra. De personer, der bosætter sig i større 

bysamfund, siger ja til at bo med 4000-5000 andre med de fordele, det giver, 

mens landsbyboere og folk i det åbne land har bosat sig der med de fordele 

og ulemper, det giver, men primært for at få roen. ”Byboerne” skal tåle 

mere støj, men der skal selvfølgelig opsættes støjskærme 

Den store tilflytning til det sydlige Mårslet er sket, mens Bering-Beder vejen 

har været til debat, og de har derfor haft mulighed for at kalkulere med vejen, 

da de bosatte sig og helt vælge Mårslet Syd fra. Planerne om hovedalternativets 

linjeføring var der før dem. 

BJ bemærker, at der mangler vestlig tilslutningsmulighed fra Mårslet til Bering-Beder 

vejen. Mange Mårslet-borgere vil ved begge forslag stadig fortsætte 

med at køre over Jelshøj, Testrup, Hørret etc. og rigtig mange vil køre 

ad Testrupvej (fra Mårslet Skole) til Testrup by og dreje op til Tingskoven for 

at komme på vejen. Derved kommer endnu mere trafik i Testrup by, hvilket 

vejene ikke er bygget til, og der opnås ikke den ønskede effekt af Bering- 

Beder vejen. 

BJ foreslår, at der etableres en tilkørselsrampe til Bering-Beder vejen vest for 

Mårslet, som kun kan anvendes fra Mårslet-siden. Dette kunne evt. kombine- 

12


res med en afkørselsrampe, som også kun går mod Mårslet. En anden mulighed 

vil være en nordvestlig tilkørsel ved Mårslet, hvortil der anlægges en ny 

forbindelsesvej. For det alternative linjeføringsforslags vedkommende vil Testrup 

både blive delt og de 80 % by blive væsentligt belastet med gennemkørende 

trafik til Tingskoven via Testrupvej, hvis der ikke etableres en Mårslet 

Vest tilslutning. 

3.15 Lisbeth Hansen Christiansen, Tingskoven 4, 8310 Tranberg J 

(Cirius 117) 

Lisbeth Hansen mener, at hovedforsalget bør gennemføres. Det alternative 

forslag vil skære igennem flot natur, som er værd at bevare. Lisbeth Hansen 

håber at motorvejen – når den engang kommer – vil gå så sydligt at den ikke 

vil ødelægge noget i de små samfund. 

3.17 Jørgen Kraglund, Frøkærparken 10, e-mail: kraglund@oncable.dk 

(Cirius 122) 

(Vedr. protestskrivelse, som er husstandsomdelt i Mårslet. Følgende er et 

referat af en mail, som er sendt til protestgruppen.) 

Jørgen Kraglund har her nogle betragtninger om Bering-Beder vejen. 

Vejen syd om Mårslet (hovedforslaget) har været planlagt i mange år og kan 

være svær at flytte (se reaktionerne fra dyreinternatet i forhold til forslag om 

den alternative linjeføring). 

Hvis vejen placeres som planlagt (hovedforslaget) er gode støjvolde i 

nærheden af bebyggelse vigtige. Det er Aarhus Kommune gode til – jf. 

f.eks. Holme Parkvej. 

Mht. til spørgsmål om forurening: Måske har alle dieselbiler partikelfiltre 

og mange personer kører sikkert i el-biler når vejen engang er færdig. 

3.21 Per Henrik Hansen, Gl. Bedervej 10, 8320 Mårslet (Cirius 152) 

6 personer, alle bosat i Mårslet, stiller følgende forslag: 

Bering-Beder vejen (med linjeføring som i hovedforslaget) får en ekstra tilslutning 

til Mårslet vest ved Obstrupvej. Den nye forbindelsesvej (jf. kortet 

nedenfor) tilsluttes med en rundkørsel, så farten dæmpes. De fartdæmpende 

foranstaltninger på Obstrupvej (omkring skolen) ønskes opretholdt. Evt. kan 

der laves en form for passager-afsætningsområde på Obstrupvej, hvor forældre 

kan sætte skolebørn af og derefter fortsætte ud til Bering-Beder vejen. 

Det vil fjerne lidt af morgentrafikken i Mårslet. 

Med kommunens forslag vil beboerne i den nordlige del af Mårslet ikke have 

stor gavn af den nye vej. Og i det omfang, vejen alligevel vil blive brugt af 

trafik til og fra den nordlige del af byen, vil det føre til mere trafik på Tandervej, 

end der allerede er i dag, til gene for beboerne langs denne vej og til 

fare for de bløde trafikanter. 

13


Ifølge forslagsstillerne rummer forslaget to store fordele: 

14 

1. En tilslutning via Obstrupvej vil gøre det meget nemmere at komme 

ud til Bering-Beder vejen for alle borgere i Mårslet, der bor nord for 

Giber Å, og som skal mod vest ad Bering-Beder vejen. 

2. En vestlig forbindelsesvej vil tage trafikpres væk fra Tandervej. Med 

to tilslutninger til den nye vej vil trafikken i Mårslet blive mere jævnt 

fordelt, idet beboerne fra byens sydlige del må formodes at foretrække 

Tandervej-tilslutningen. 

Forslag i øvrigt: 

VVM-undersøgelsen bør inddrage en tilslutning fra Testrupvej til Bering-Beder 

vejen. I Mårslet arbejdes der ihærdigt for at få bygget en multihal ved siden 

af den nuværende idrætshal på Testrupvej. Både nu, og især med en kommende 

multihal med mange brugere, kan det være en fordel, at man kan 

køre direkte fra Testrupvej ud på Beder-Bering vejen. 

3.23 Birgitte Stein og Alan Bjerrehus, Ravnholtvej 145, 8310 Tranbjerg 

J (Cirius 155) 

Birgitte Stein & Alan Bjerrehus (BS & AB) er imod det alternative forslag og 

forslag fra Ingerslev Vejforening. De ønsker, at Aarhus Kommune bibeholder 

den oprindelige linjeføring (hovedforslaget), der ligger nord/øst fra Testrup 

og tæt på "fødekanalerne" Tranbjerg og Mårslet. 

3.26 Tina Hjort Vestergaard, Ovesdal 28 og Peter Mønster, Tandervej 

24, 8320 Mårslet (Cirius 158). 

(Underskriftindsamling fra 56 personer) 

En række beboere, som bor langs og omkring Tandervej er imod, at der kun 

opereres med én tilslutningsvej fra Mårslet til den kommende Bering-Beder vej. 

De foreslår, at der minimum skal være to tilslutningsveje fra Mårslet til Bering- 

Beder vejen, for at skabe en bedre balance i den interne trafik i Mårslet.


Begrundelsen herfor er bl.a. at trafikken på Tandervej (som er hovedfærdselsåre 

i den sydlige del af byen) er steget væsentligt pga. byens udbygning 

særligt mod syd. 

Beboerne ser det som et dilemma, at trafikken på tilslutningsvejen (Tandervej) 

til Bering-Beder vejen formodentlig øges, særligt hvis en af hensigterne med 

Bering-Beder vejen er at afhjælpe nogle af de lokale trafikproblemer i Mårslet. 

Forslag til en tilslutning mere fra Mårslet til Bering-Beder vejen: 

Der foreslås endnu en tilslutning fra Obstrupvej ved udkanten af den 

vestlige del af Mårslet og videre til Bering-Beder vejen. 

Begrundelse for forslag: 

Tilslutningsvejen kan bl.a. benyttes af borgere, som bor nord og vest for 

Mårslet (Hørretløkken, Langballevænget, Frøkærparken, Præstegårdsvej 

m.m.), som derved undgår at belaste den sydlige del af Mårslet. 


Bjarne Juul (BJ) mener, at det kun er hovedforslaget for Bering-Beder vejen, 

som er en relevant linjeføring, hvis Borgmesteren og hans parti mener noget 

med de slogans de anvendte til kommunalvalget, som slår på Aarhus som 

grøn by, miljø m.v. 

Begrundelse for at hovedforslaget foretrækkes 

A løsningen ligger længst fra den lille perle - Testrup Mose samt den lille 

rekreative løvskov Ravnholt Skov. A løsningen ligger, hvor der er mindst 

natur og A linjen vil derfor påvirke den i forvejen beskedne mængde Aarhusianske 

natur mindst. 

A linjen kan laves så den ikke behøver at ødelægge meget for de større 

landsbyer byer den følger og samtidig kan bilerne fra samme byer hurtigt 

og let komme op på den nye vej uden at genere oplandet og ødelægge de 

små veje i området. 

Selvfølgelig skal der tænkes støjvolde, tunneler etc. ind så Bering-Beder vejen 

generer mindst muligt, men lad de små uberørte natur område være i 

fred så vi alle stadig kan glædes over dem. 

3.28 Hanne-Lise Trier Hansen og Mogens Hansen, Ravnholtvej 143, 

8310 Tranbjerg J (Cirius 172) 

Hanne-Lise Trier Hansen og Mogens Hansen (HLTH og MH) er berørt af det 

alternative forslag til linjeføring for Bering-Beder vejen. De mener, at hovedforslagets 

linjeføring er den mest egnede løsning til Bering-Beder vejen og 

fremfører følgende: 

Hovedforslaget betjener de nye store boligområder bedst. 

HLTH og MH hævder at naturbeskyttelsesloven har til formål primært at 

beskytte natur/miljø og ligeledes det eksisterende samfunds sammenhængskraft. 

HLTH og MH mener at hovedforslaget er den løsning, som 

bedst tilgodeser naturen, bo-kvaliteten og betjeningen af boligområderne. 

Hovedforslaget er grundlaget som et meget stort antal familier har planlagt 

deres tilværelse ud fra. 

15


3.33 Karen Margrethe og Poul Rasmussen, Testrupvej 103, 8320 

Mårslet (Cirius 181) 

Karen Margrethe og Poul Rasmussen (KM og PR) bor på og driver Testrupgård 

med et areal på ca. 220 ha. De er imod både det alternative forslag til 

linjeføring for Bering-Beder vejen samt forslaget fremført af Ingerslev Vejforening; 

begge forstyrrer landbrugsbedriften på Testrupgård væsentligt, fordi 

markerne skæres over på tværs eller diagonalt, med deraf følgende væsentlige 

flere arbejdstimer. De er enige i Testrup Borgerforenings bemærkninger 

og tilslutter sig hovedforslagets linjeføring. 

KM og PR fremfører følgende forslag til ændring af hovedforslaget, hvilket 

begrænser generne for Testrupgård. 

Forslag til ændring af hovedforslaget 

Linjeføringen for hovedforslaget drejes ved Mustrupvej (evt. i en Rundkørsel) 

således, at den får en næsten nord / sydgående linje, og følger de eksisterende 

elmaster, men føres lidt længere mod nord end den skitserede vej, 

hvor der etableres en rundkørsel med en forbindelses vej op til Obstrupvej. 

Fordele ved forslaget 

Reducerer støjgener for både Mårslet og Testrup, da vejen etableres i det 

terrænmæssige laveste område. Forsænkes vejen lidt i terrænet dæmpes 

støjen yderligere og der gives mulighed for at føre Testrupvej over omfartsvejen. 

Sidstnævnte reducerer trafikken væsentlig forbi Mårslet Skole 

til glæde for både børn og forældre. 

Reducerer visuelle gener. 

Sænker den gennemkørende hastighed på vejen. 

Giver mulighed for fremtidigt at etablere en vejforbindelse fra Obstrupvej 

nord om Mårslet over Odderbanen og dermed fjerne myldretrafikken fra 

det centrale Mårslet. Et sådan skitseforslag er tidligere fremsendt af Jens 

Thomsen, Tranbjerggård, Mårslet. 

3.34 Jens Søgaard Andersen og Kristine Stougård Thomsen, Tingskovvej 

9, 8320 Mårslet (Cirius 184) 

Jens Søgaard Andersen og Kristine Stougård Thomsen (JSA og KST) har underskrevet 

det fælles høringssvar indsendt af Testrup Borgerforening, der 

tilslutter sig hovedforslagets linjeføring. 

3.35 Bitten Aagaard Jensen og Jørgen Hasselstrøm, Ravnholtvej 149, 

8310 Tranbjerg (Cirius 185) 

Bitten Aagaard Jensen og Jørgen Hasselstrøm (BAJ og JH) bor mellem Testrup 

Mose og Ravnholt Skov, og er en af de lodsejere, der - foranlediget af 

Aarhus Kommune - har fået etableret vandhuller til fredede padder. BAJ og 

JH støtter høringssvaret indsendt af Testrup Borgerforening, der tilslutter sig 

hovedforslagets linjeføring 

Fordele og forslag ved/til hovedforslaget: 

Beder-Bering vejen bør placeres ved Tranbjerg, Mårslet, Beder, Malling og 

Ny Malling, hvor den skal aflaste de lokale småveje og lette adgangen til 

motorvejen for beboerne 

16


Den nordlige del af Mårslet bør tilsluttes hovedforslaget via Obstrupvej. 

Derved vil det lokale vejnet aflastes, da de mange trafikanter ved Mårslet 

Skole ellers ville søge til Tranbjerg for at tilgå Beder-Bering vejen. 

3.37 Marion Jensen og Lars Munk, Tingskovvej 10, 8320 Mårslet (Cirius 

187) 

Marion Jensen og Lars Munk (MJ og LM) - bosat på ”Testrup Nedergård” - har 

underskrevet det fælles høringssvar indsendt af Testrup Borgerforening, der 

tilslutter sig hovedforslagets linjeføring. MJ og LM har derudover nogle personlige 

synspunkter. 

Fordele ved hovedforslaget 

Undgår at gennemskære Testrup By og Mose, samt friholder Ravnholt 

Skov. 

Forslag: linjeføringen drejes mellem Testrup og Mårslet (nærmest i 

nord/sydgående retning), så den kan placeres nedgravet i naturens laveste 

areal med flg. fordele: 

Reduktion af støjen samt visuelt færre gener. 

Bedre mulighed for tilslutning til Obstrupvej som bør udformes, så der 

sikres mod høje hastigheder ved byerne – evt. ved etablering af rundkørsler. 

3.44 Lisbeth og Morten Overgaard, Tingskovvej 50, Testrup, 8320 


Lisbeth og Morten Overgaard (LO og MO) mener, at hovedforslaget er meget 

presset af udvidelser af både Tranbjerg (ved Sønderbro) og Mårslet (Mustrupvej). 

Dog har ALLE købere/beboere i disse nye områder haft fuldt kendskab til 

Bering-Beder vejens mulige komme. LO og MO påpeger, at hvis man vælger, at 

bo i byen, må man også leve med byens ulemper i form af trafik. Bering-Beder 

vejen bør ikke presses mod Testrup bare for at fjerne lidt gener fra Mårslet. 

Lisbeth og Morten Overgaard mener, at uanset hvilken linjeføring der vælges, 

er det yderst vigtigt og væsentligt, at trafikpåvirkningen af Testrup som sådan 

og Tingskovvej som sådan, undersøges. 

LO og MO frygter, at Bering-Beder vejen medfører øgede trafik gennem Testrup/ 

på børnenes skolevej (Tingskovvej); Forældre vil efter aflevering af børn ved 

Mårslet skole køre ad Testrupvej og Tingskovvej for at køre på Bering-Beder vejen. 

LO og MO foreslår derfor ekstra tilslutninger til Bering-Beder vejen. 

Tilslutninger i forhold til Mårslet og Testrup 

Testrupvej bør tilsluttes Bering-Beder vejen. Ved en sydligere linjeføring 

end dem, der er i pjecen, bør man anlægge en ”til-vej”, der uden for byskiltet 

i Mårslet bugter sig mod syd-vest for at ramme Bering-Beder vejen. 

På den måde har man en attraktiv vej for mårsletterne, der vil nemt 

mod E45, Slet og Skanderborgvej. 

Ved hovedlinjeforslaget bør det også overvejes om ikke Obstrupvej skal 

tilsluttes, igen via en ”til-vej” der rammer Bering-Beder vejen på markerne 

mellem Obstrup-Mårslet-Testrup. 

17


3.46 Helene og Jørgen Zachariassen, Testrupvej 134, 8320 Mårslet 

(Cirius 219) 

Helene og Jørgen Zachariassen (HZ og JZ) vil gerne have en vej til at forbedre 

de trafikale forhold i Aarhus Syd. I 2000 købte HZ og JZ Testrup Søndergård 

(Mårslet). Forinden bekræftede Aarhus Kommune, at Bering-Beder vejen 

sandsynligvis vil ligge mellem Mårslet og Testrup, en placering, den havde 

haft i flere årtier. HZ og JZ er chokerede over det alternative forslag til 

linjeføring gennem Testrup. 

Synspunkter generelt til Bering-Beder vejen: 

En ny omfartsvej skal placeres i nærheden af de beboelsesområder, den 

skal betjene for at minimere den samlede miljøbelastning og risiko for 

bløde trafikanter. Hovedforslaget ligger perfekt til at betjene Mårslet Syd 

+ Mårslet Vest samt Mårslet Nord gennem tre rundkørsler. Rundkørslerne 

nedsætter hastigheden samt løser trafikproblemerne i Mårslet midtby. 

Dette vil eliminere førnævnte problem i Testrup. 

Det undrer HZ og JZ, hvis kommunen tilgodeser enkelte tilflyttere i Mårslet 

og Tranbjerg med evt. støjgener på bekostning af over 150 bløde trafikanter 

dagligt mellem Mårslet og Testrup. Samtlige tilflyttere blev ved 

køb af byggegrund/hus informeret af sælger om en Bering-Beder vej med 

et forløb som hovedforslaget. 

3.47 Landbruget Tandergaard v. Ole Munk Nielsen og Bent Munk Nielsen, 

8320 Mårslet (Cirius 222) 

Ejerne af Landbruget Tandergaard I/S (LT) håber på et godt samarbejde omkring 

linjeføringen af Bering-Beder vejen. LT støtter hovedforslaget, som er 

til mindst gene for et nybygget højmoderne landbrug med miljø og dyre velfærd 

i højsæde. 

Landbruget består af 2 produktionsenheder: 

Opført i 2002 og ligger placeret på Mustrupvej 40, 8320 Mårslet, med en 

produktion på 500 års-søer. 

Opført i 2009, er placeret ved Tisetvej 37A, 8320 Mårslet, med en produktion 

på 1.200 års-søer. 

3.50 Bente Brahe og Svend Erik Pedersen, Korsnab, Ravnholtvej 77, 


Bente Brahe og Svend Erik Pedersen (BB og SEP) mener, at der er behov for 

Bering-Beder vejen. Der er et stort behov for en aflastning af de eksisterende 

veje, som ikke er dimensioneret til den store trafikmængde, de belastes af i 

dag. BB og SEP foretrækker hovedforslaget, som de ser mange fordele ved. 

BB og SEP har følgende bemærkninger til hovedforslaget: 

Fordele ved hovedforslaget: 

Hovedforslaget, som har været kendt og accepteret i mange år, løser de 

ovennævnte trafikproblemer og aflaster Tranbjerg og flaskehalsen ved Slet. 

Forslaget forekommer gennemtænkt mht. at undgå arkæologiske registreringer, 

naturperler og bevaringsværdige landsbymiljøer og holder sig i 

fornuftig grad fri af drikkevandsressourcer og tekniske anlæg. 

18


Linjeføringen er bynær flere steder, hvilket er et grundlæggende vilkår, 

såfremt vejanlægget skal placeres hvor behovet er. 

Linjeføringen har været en del af den overordnede planlægning i de seneste 

10 år eller mere, hvor der også har været reserveret arealer til vejen. 

Det har således i al den tid været muligt at tage højde for vejen ved planlægning 

af nye boligområder m.v. 

3.51 Elsebeth og Claus Meldgaard, Testrupvej 113, 8320 Mårslet (Cirius 

230) 

Elsebeth og Claus Meldgaard (EM og CM) købte deres ejendom i Testrup i 

2008 og havde forinden undersøgt, plangrundlaget for området. EM og CM er 

bekymrede for det alternative forslag til linjeføring, som gennemskærer 

landsbyen. EM og CM mener, at Bering-Beder vejen skal have det forløb, der 

overordnede set er til størst nytte for samfundet – også selvom det måtte 

blive gennem Testrup. EM og CM har dog svært ved at se, at det alternative 

forslag til linjeføring, bibringer noget godt ift. et overordnet samfundshensyn. 

EM og CM mener, at Bering-Beder vejen bør placeres tæt ved de bysamfund 

vejen skal aflaste trafikalt, for at få den største effekt. 

EM og CM håber, at det i Aarhus Kommunes beslutning om en endelig placering 

af Bering-Beder vejen, tages i betragtning, at borgere i Mårslet har kendt 

hovedforslagets linjeføring og derfor er gået ind til deres fremtid i Mårslet 

med den viden, at der formentlig en gang i nærmeste fremtid, bliver etableret 

ny Bering-Beder vej ud for det nyudstykkede/bebyggede område. Af gældende 

Kommuneplan 2001, har EM og CM ikke kunnet forudsige, at der kunne 

komme en ny Bering-Beder vej igennem Testrup By (evt. over deres mark). 

Emner som ønskes belyst i en VVM-redegørelse: 

En ekstra tilslutning til Bering-Beder vejen nord/vest for Mårslet (evt. via 

Obstrupvej). 

Begrundelse: Mange bilister til og fra Mårslet, vil naturligt vælge at komme 

på/fra den ny Bering-Beder vej ved at køre gennem Testrup for at komme 

til/fra afkørslen/tilkørslen i Tranbjerg/Tingskoven (hvor Bering-Beder vejen 

tilsluttes Horsens landevej). En ekstra tilslutning aflaster trafikken i Mårslet, 

samt begrænser den øgede trafikmængde, som kan forventes i Testrup. 

Påvirkning af trafikforholdene i Testrup. 

3.54 Laurits Lund Larsen, Vestre Tingskovvej 26, 8310 Tranbjerg (Cirius 

240) 

Underskriftindsamling fra 9 personer i Testrup, herunder medlem af protestgruppen 

”Bevar Testrup”, som har 1.100 medlemmer. 

Laurits Lund Larsen (LLL) indsender hermed fælles bemærkninger på vegne 

af beboere på strækningen Testrup, Testrup Mose, Tingskoven og Vestre 

Tingskovvej. Beboerne er imod det alternative forslag til linjeføring. Beboerne 

er som udgangspunkt ikke interesseret i en Bering-Beder vej, men foretrækker 

dog klart hovedforslaget. 

19


3.58 Anne C. Bech og Stig F. Nielsen, Hovvejen 10, 8361 Hasselager 

(Cirius 248) 

Anne C. Bech og Stig F. Nielsen (ACB og SFN) er glade for Bering-Beder vejen 

pga. den stærkt tiltagende og hurtige trafik på Hovvejen. 

Forslag til hovedforslaget: 

Overvej om det er mere hensigtsmæssigt med en placering af vejen nord 

for maskinfabrikken på Kølsmosevej. 

Overvej evt. muligheden for en ekstra vej/tilkørsel direkte til Vilhelmsborg 

– eller alternativt en hensigtsmæssig skiltning hertil. 

20


1.2 Imod forslag A 

2.5 Grundejerforeningerne Nymark og nyudstykningen Enkegårdslunden 

(Cirius 160) 

Grundejerforening Nymark, samt nyudstykningen Enkegårdslunden er imod 

forslag A og mener, at rækkefølgen i planlægningen af hhv. byudviklingen i 

Ny Malling og placering af Bering-Beder vejen bør ændres således: 

1. Først tager vi hensyn til de borgere, der allerede er her 

2. Så placerer vi vejen 

3. Derefter kommende bydele. 

Begrundelsen tager udgangspunkt i, at der er lavkonjunktur og at salg at 

huse/grunde er gået meget i stå. I Malling er der solgt 19 af i alt 48 huse/grunde. 

Selvom der er tilflyttere i Aarhus Kommune er der ikke et stort 

behov for udvikling af nye bydele. 

GN og NE mener i øvrigt at Ny Malling skal placeres sydligere, hvor Malling 

ligger tættest på Oddervej. På den måde mener de, at man bedst undgår 

spredt byudvikling. 

Med hovedforslagets placering af vejen, er de allerede matrikulerede arealer 

med plads til flere hundrede boliger i det sydlige Mårslet, blevet endnu sværere 

at sælge. 

2.6 Andelsboligforeningen Toften 1, Nymarks Allé, 8320 Mårslet (Cirius 

169) 

Underskriftindsamling fra 7 andelshavere, Nymarks Allé 

Andelsboligforeningen Toften 1 (AT1) er skeptiske overfor Bering-Beder vejen 

og mener generelt ikke, at Mårsletterne vil benytte Bering-Beder vejen. 

AT1 mener Bering-Beder vejen kommer for tæt på den nye bebyggelse på 

vejstykket mellem Nymarksvej og Mustrupvej – og foreslår en sydligere linje. 

2.7 Grundejerforeningen Tandervej, Nymarks Allé 83, 8320 Mårslet 

(Cirius 173) 

Grundejerforeningen Tandervej (GT) ønsker, at Bering-Beder vejen placeres 

længere mod syd, på den anden side af bakken ved Mårslet, så den generer 

færrest mennesker. 

GT spørger om hvorvidt det er rimeligt, at 200-250 familier skal generes af 

Bering-Beder vejen og mener at det er fair, at kommunen tager hensyn til 

disse familier. GT spørger om ikke kommunen bør give borgerne den bedste 

og mest betryggende service. 

21


2.8 Andelsboligforeningen Nymarksvej, 8320 Mårslet (Cirius 202) 

Andelsboligforeningen Nymarksvej (AN) er beliggende i det sydøstlige Mårslet 

få hundrede meter fra hovedforslaget / det alternative forslag til linjeføring af 

Beder-Bering-vejen. AN mener, at Bering-Beder vejen bør flyttes længere 

mod syd, især hvor linjeføringen er tættest på Mårslet. 

Vedr. tilslutningerne til Beder-Bering-vejen: 

AN finder det tilfredsstillende, at der ikke lægges op til at Nymarksvej 

tilsluttes den nye vej. Det vil standse brugen af Nymarksvej som gennemfartsvej 

fra Oddervejen. 

Projektet bliver præsenteret som et åbent land-projekt. Dette stemmer 

dårligt overens med at vejen ifølge oplægget ser ud til at komme på omkring 

100 meters afstand af de eksisterende og udlagte boligområder i 

Mårslet syd og sydøst. 

Støjafstanden bør fastlægges under hensyn til udsigten om, at der foretages 

reservationer til en firesporet vej med risiko for en kraftig vækst i 

trafikken (måske helt op til motorvejsniveau i tilfælde af, at en Kattegatbro 

realiseres). 

AN er bekymret omkring den generelle forringelse af livskvaliteten i hele 

det sydøstlige hjørne af Mårslet – også såfremt vejen forbliver 2-sporet. 

Enkegårdslunden og Nymarks Allé bliver et væsentligt mindre attraktivt 

område, hvilket vil smitte af på hele den sydlige ende af Mårslet. 

2.10 Foreningen 8320, 8320 Mårslet (Cirius 213) 

Foreningen 8320.dk frygter, at Bering-Beder vejen øger trafikbelastningen 

igennem Mårslet fra Tandervej afkørslen, da dette vil åbne sig som en potentiel 

genvej til Slet / Viby området mv. Foreningen mener grundlæggende, at 

Bering-Beder vejen udelukkende er relateret til løsning af overordnede regionale 

trafikproblemer – til trafikanter, som skal til motorvejen. Foreningen 

hævder, at de øvrige indfaldsveje til Aarhus er overfyldte og at man derfor 

ikke vil anvende Bering-Beder vejen, som er en omvej til de samme overfyldte 

indfaldsveje. De mener derfor ikke, at den vil afhjælpe de lokale trafikproblemer 

i og omkring Mårslet. 

Foreningen hævder, at Bering-Beder vejen forøger udledningen af CO2 fra 

bilister, der benytter vejen som tilkørsel til Aarhus, idet det vil betyde en 

øget distance på 50-100 %. 

Bering-Beder vejen er en overordnet trafikvej, som indgår i motorvejssystemet 

omkring Aarhus, som Ring 3 Syd – med en fremtidig høj trafikintensitet 

fra Oddervej og herunder Ny Malling. Foreningen 8320.dk ønsker, at der 

gennemføres en overordnet analyse, som tager udgangspunkt i borgernes 

trafikmønstre i / omkring det sydlige opland og at flg. emner belyses i VVMredegørelsen: 

Emner i forhold til en overordnet trafikanalyse, som bør belyses af VVM undersøgelsen: 

Beskrivelse af udvikling i trafikintensitet efter fuld udbygning af Ny Malling 

(prognoser på 20 års sigt eksempelvis) 

22


Redegørelse af konsekvenserne for byen i forhold til støj, forurening og 

bosætningsattraktivitet (jf. Miljøstyrelsens undersøgelser 

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2003/87-7614-081-4/pdf/87- 

7614-082-2.pdf (side 23 og 24)) 

Redegørelse for, hvorvidt et støjdøgngennemsnit på 55 dB er udtryk for 

en moderne og tidssvarende tilgang til belastning af boligområder med 

trafikstøj (der dør i dag på årlig basis ca. 10 gange så mange mennesker 

af trafikkens følgevirkninger end direkte i trafikken 

(http://jp.dk/indland/trafik/article1132084.ece), ligeledes kritiserer OECD 

Danmark for den mangelfulde indsats på miljøområdet 

(http://jp.dk/indland/article1243832.ece). 

Ved reservation af byggelinjer til 4-sporet vej/højklassetvej ønskes der en 

undersøgelse af, hvorvidt de nuværende linjeforslag kan anvendes i forhold 

til en støj- og forureningsproblematik. Herunder hvorvidt en overføring 

over Giber Å vil medføre ekstraordinær støjbelastning i forhold til 

Mårslet. 

2.16 Ingerslev Vejforening v. Helge Kjems, Ingerslevvej 54, 8361 

Hasselager (Cirius 239) 

Se også nr. 2.1 (Cirius 2.28) 

(Vedlagt liste med støtte til Ingerslev Vejforenings forslag. 574 personer har 

støttet forslaget) 

Ingerslev Vejforening (IV) mener ikke, at Hovedforslaget (også benævnt linje 

A) er attraktiv for området. IV anser det alternative forslag til linjeføring (også 

benævnt linje B) for at være et proforma forslag, med den hensigt at samle 

interessen omkring hovedforslaget. Det alternative forslag er endvidere 

nedstemt af flere byrådspolitikere, som repræsenterer et bredt flertal i Byrådet. 

IV pointerer, at der i flere rapporter er vist linjeføringer til en forbindelse 

mellem motorvejen og en evt. Kattegatbro igennem Ingerslev. IV er overbeviste 

om, at forbindelsen vil blive ført et sted ml. Solbjerg og Hovedforslaget 

og de frygter for en udslettelse af Ingerslev. 

IV fremsætter et forslag til ny sydligere linjeføring og mener, at den er mest 

attraktiv for mennesker og natur. IV har flg. kommentarer til hovedforslaget: 

Argumenter imod hovedforslaget: 

De nye bebyggelser ved Jegstrup samt det vestlige Tranbjerg vil benytte 

Ingerslevvej som genvej til tilslutningen ved Kølsmosevej og den smalle 

Ingerslevvej bliver farligere for de bløde trafikanter. 

Den sydlige del af Hovvejen bliver ikke aflastet og det vestlige stykke af 

Ingerslev vej får en stærkt øget trafikmængde. 

Hovedforslaget berører flest husstande i området omkring Ingerslev. 

Støj og partikelforurening: En katastrofe for Østergårdsparken ml. Tranbjerg 

og Tingskoven, samt bebyggelserne på Trankær Mosevej og beboerne 

i det sydlige Mårslet. 

23


2.17 Grundejerforeningen Mustrupvej, 8320 Mårslet (Cirius 243) Se 

også nr. 3.56 (Cirius 244) 

Grundejerforeningen Mustrupvej (GM) i Mårslet, ligger med sine 117 parceller 

direkte ud til den nuværende hovedlinjeføring. Dette betyder, at der enkelte steder 

er under 100 meter fra vejen til nærmeste parceller i grundejerforeningen. 

GM er imod hovedforslaget, fordi de er dybt bekymret for støjniveauet og forureningen 

samt ødelæggelsen af det landskabsmæssige perspektiv i området. 

Medlemmerne af GM har alle læst lokalplanen inden køb af grund, hus m.m. 

er bekendt med, at der er reserveret en linjeføring i dette område, som kunne 

blive til en lokal aflastningsvej. GM er dog forundret over, at vejens ”gamle” 

linjeføring kan fastholdes, da Mårslet jo har mere end fordoblet sit indbyggertal, 

og i de sidste par år netop har udvidet i det sydvestlige område og 

har dermed udvidet henover den gamle linjeførings placering. 

GM ønsker som mange andre også at bevare naturen og at fredede områder 

skal bestå, og ønsker ikke at dele landsbyer og nedlægge ejendomme. MEN 

GM ønsker et naturligt område med levende dyr, å-løb, træer, veje, bebyggelser 

m.m. i harmoni og IKKE et støjniveau der tilpasser sig EU´s højeste 

værdier, eller et forureningsindex, som er matematisk beregnet. 

2.22 ”Trankær Mosevej” (Grundejerforening under stiftelse), Trankær 

Mosevej 123, 8310 Tranbjerg (Cirius 208) 

Grundejerforeningen Trankær Mosevej (TM) har bemærkninger imod hovedforslaget, 

som vil blive en katastrofe for grundejerne på Trankær Mosevej. 

Begrundelsen er, at grundejerne vil blive udsat for en kraftig påvirkning af 

støj og partikelforurening. TM ønsker, at kommunen tager forslaget fremført 

af Ingerslev Vejforening op til overvejelse. Det er efter deres vurdering den 

bedste løsning på flere områder. 

TM påpeger, at de har været bekendt med Bering-Beder vejen inden køb af 

grunde og grundejere i TM er af kommunen blev oplyst om at en sådan har 

været planlagt i snart 40 år, dog uden at den er kommet tættere på en opførsel. 

Diverse ejendomsmæglere har fortalt, at vejen kun var placeret i teorien 

og at man fra kommunens side selvfølgelig ikke ville lægge en stor vej 

så tæt på de dyreste grunde i Tranbjerg. 

TM har hørt, at Bering-Beder vejen kan blive både fire og seks sporet, og at 

der ikke vil blive taget hensyn til, at man har udstykket grunde så tæt på en 

stor vej. 

Kommentarer til hovedforslaget: 

Tilslutningen ved Kølsmosevej medfører bl.a. at den smalle Ingerslevvej 

med flere skarpe 90 graders sving hele døgnet udgør en endnu større risiko 

for de svage trafikanter. De nye bebyggelser ved Jegstrup samt det 

vestlige Tranbjerg vil benytte Ingerslevvej som genvej til Kølsmosevej. 

Fra den anden side vil kun Hovvejens nordlige del mærke forbedringen. 

Den sydlige del af Hovvejen vil ikke blive særligt aflastet og det vestligste 

stykke af Ingerslevvej får stærkt øget trafik. 

24


3.1 Britta Bai-Rasmussen og Jan Weber Svejstrup, Tandervej 48, 


På strækningen fra Nymarksvej til Testrupvej bør der generelt ske lydisolering, 

som hele byen kan få gavn af. Hvis det ikke er muligt ønskes omfartsvejen 

gravet ned, eller der bør etableres en jordvold langs bidragsyders 

ejendom, så støjgener mindskes mest muligt. 

3.3 Malene Skorstensgaard, Nymarksvej 41, 8320 Mårslet (Cirius 41) 

MR gør opmærksom på, at der på hendes ejendom Nymarksvej 41 med tilskud 

fra kommunen er etableret 2 søer til løvfrøer, og finder det derfor underligt 

og bekymrende, at en vej skal placeres så tæt herpå. 

MR er bekymret for væsentlig støjpåvirkning af områderne omkring Nymarksvej 

og Nymarksallé – både eksisterende bebyggelse i åbent land samt 

de nye byområder ved Mårslet. 

3.4 Pia og Ole L. Olesen, Ravnholtvej 141, 8310 Tranbjerg (Cirius 44, 

88 og 108) 

Det vil åbne for yderligere bytilvækst i både Tranbjerg og Mårslet at opgive 

hovedforslaget. 

3.6 Jan Roer, Frøkjærparken 5, 8320 Mårslet 

Jan Roer (JR) argumenterer for, at linjeføringen skal placeres sydligere. JR er 

bosat i den sydvestlige del af Mårslet og er træner i Testrup-Mårslet Gymnastikforening, 

og fremsætter 3 argumenter på den baggrund. 

Det er JRs indtryk, at trafikken i Mårslet efter byudvidelsen er regional 

frem for lokal, idet mange af de nye beboere arbejder uden for kommunen 

eller i den nordlige del. Desuden udgøres lastbiltrafikken i det sydlige 

Aarhus af forsyninger til de store detailhandelskæder og ikke lokale håndværkere. 

Testrup bør ikke adskilles fra Mårslet af en vej (hovedforslaget), da der er 

stor sammenhæng på tværs i form af gymnastikforening og klassekammerater. 

Vejen generer flertallet i området med støj, herunder Mårslet. 

3.8 Anders Kold Ruskjær, Voldbyholt 20, 8450 Hammel (Cirius 78) 

Anders Kold Ruskjær (AKR) driver landbrugsarealet nord for Tingskoven og 

syd for det nyetablerede boligområde i Tranbjerg (matr.nr. 1b Tingskoven, 

Tranbjerg samt matr.nr. e30 og e43 Tiset by, Tiset). AKR argumenterer for 

det alternative linjeføringsforslag, idet hovedalternativet vil begrænse driftsmulighederne 

på det pågældende landbrugsareal. 

Det nyetablerede boligområde ved Tranbjerg vil blive væsentligt støjpåvirket 

af hovedforslaget. 

Vælges det alternative linjeføringsforslag foreslås landbrugsarealerne nord for 

Tingskoven og syd for det nyetablerede boligområde i Tranbjerg (matr.nr. 1b 

Tingskoven, Tranbjerg samt matr.nr. e 30 og 43 Tiset by, Tiset) inddraget til 

25


byvækst i overensstemmelse med den alternative byvækstmodel i Planstrategi 

2008. 

3.13 Bjørn Skinnerup, Torshøjvænget 186, Bering, 8361 Hasselager 

(Cirius 100) 

Bjørn Skinnerup (BS) er bosat i Bering og er betænkelig ved udvidelsen af 

Torshøjvej, da det vil føre til mangedoblet trafikstøj. Støjen i området er allerede 

omfattende, og der ønskes opsat støjværn (evt. jordvold) på strækningen 

fra Motorvejen til COOPs lagerbygninger samt støjdæmpende asfalt på 

nævnte strækninger. 

3.18 Lars Rieks, Nymarks Alle 137, 8320 Mårslet (Cirius 134) 

Lars Rieks (LR) mener, at kommunens forslag om linjeføring ligger alt for tæt 

på Mårslet. 8-10 tusinde biler pr. døgn og sikkert stigende i årene fremover, så 

tæt på et eksisterende bysamfund, er galimatias. LR foreslår sydligere linjer. 

3.19 Jakob Daa Johannsen og Camilla Daa Rønning, Mustrupvej 49, 


Jacob Daa Johannsen & Camilla Daa Rønning (JDJ & CDR) bor i nybyggerkvarter 

på Mustrupvej i Mårslet. De støtter det alternative forslag, hvor vejen er 

flyttet længere væk fra bebyggelsen i Mårslet. De frygter, at få en ringvej (måske 

kommende motorvej) i baghaven. De mener, at de ved hovedforslaget vil 

få enorme støjgener og synlig trafik lige i baghaven, da vejen skal gå i niveau. 

JDJ og CDR håber, at de i fremtiden fortsat vil kunne nyde stemningen med 

natur og ro i Mårslet, ved gennemførelse af det alternative forslag. Ved gennemførelse 

af hovedforslaget vil de kræve en kompensation, da de mener 

deres bolig vil falde betydeligt i værdi. Hvis de havde kendt til hovedforslagets 

linjeføring havde de aldrig valgt at bygge et nyt hus på Mustrupvej. 

3.29 Helle Johansen og Frits Nielsen, Mustrupvej 35, 8320 Mårslet 

(Cirius 174) 

Helle Johansen og Frits Nielsen (HJ og FN) foretrækker det alternative forslag 

til linjeføring. De mener dog, at denne løsning allerede er nedstemt af politikkerne 

under den offentlige debat og tilslutter sig derfor forslaget om ny 

linjeføring, fremlagt af Ingerslev Vejforening. 

Som nærmeste nabo til hovedforslagets linjeføring (jf. nedenstående kort) 

frygter familien for Bering-Beder vejens konsekvenser for hhv. familien og for 

omgivelserne i forhold til både støj og forurening. 

26


Her bor vi! 

HJ og FN tror ikke, at Bering-Beder vejen er svaret på Mårslets trafikproblemer. 

Trafikproblemer i Mårslet skabes af indbyggerne selv, når der skal købes 

ind, til lægen, hentes børn ved hal og ved skole m.m. Mårslet har brug 

for en rigtig omfartsvej - ikke en Bering-Beder vej stort set uden tilkørselsmuligheder. 

Bering-Beder vejen skal længere sydpå. 

HJ og FN spørger om andre alternativer end Bering-Beder vejen er overvejet? 

Kunne man måske: 

Udbygge det eksisterende vejnet. 

Lette trafikken til Aarhus på Oddervej - for desværre skal langt de fleste 

fra Mårslet, Beder, Malling etc. til Aarhus for at arbejde, de skal ikke ud 

på motorvejen. 

Etablere rundkørsler ved tilkørslerne fra de mindre bysamfund og en 

rundkørsel ved Ringvejen 

Den oprindelige linjeføring stammer fra en tid, hvor byerne var langt mindre 

og der var langt færre bilister – mindre trafik. Mårslet og Tranbjerg er blevet 

udbygget, og Bering-Beder vejen kommer helt tæt på de nye bebyggelser. 

Støjen vil dermed blive generende for langt flere mennesker. Vejen føres 

igennem et lavt område, hvor det ikke er muligt / meget dyrt at grave den 

ned i landskabet, som man f.eks. har kunnet gøre med Genvejen. Tværtimod 

er det nødvendigt at hæve vejen yderligere op over landskabet for at passere 

Giber Å og Testrupvej. Når vejen hæves i landskabet vil den skæmme omgivelserne 

og støjen vil blive en langt større belastning. 

3.30 Familien Rasmussen, Tandervej 46, 8320 Mårslet (Cirius 177) 

Familien Rasmussen (3 generationer på samme gård fra 1860 og familiens 

eje siden 1924) protesterer mod det kommende vejprojekt Bering-Beder vejen. 

Både hovedforslaget og det alternative forslag til linjeføring har fatale 

konsekvenser for familien Rasmussen, da vejen vil komme til at ligge klods 

op af deres hjem. 

Det undrer familien Rasmussen, hvis en fremtidig planlagt by ved Malling, 

prioriteres højere end de nuværende beboere. Udgangspunktet i forhold til 

placeringen af en større vej skal vel tages under hensyntagen til almenvellets 

og de lokale beboeres ønsker. 

27


3.31 Ove Jensen, Enslevvej 18, 8361 Hasselager (Cirius 179) 

6 beboere i Enslev har indvendinger imod hovedforslaget og det alternative 

forslag til linjeføring. De tilslutter sig overordnet Ingerslev Vejforenings forslag 

til ny linjeføring. 

Argumenter imod hovedforslaget er flg.: 

Der tages ingen hensyn til de eksisterende bebyggelser, idet landsbyerne 

Enslev og Ingerslev skæres igennem, og dermed vil de to samfund blive 

spoleret. 

Placeringen forbi Bering-højene er ødelæggende for fortidsminderne. Beboerne 

henviser til Lov om naturbeskyttelse som ikke tillader ændring i 

tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder. Fra nuværende 

Hovvejen til nærmeste høj er der kun 85 m, som en 2-sporet vej oven i 

købet vil æde af. Hvis vejen fremtidigt bliver 4-sporet vil den passere få 

meter fra nærmeste højs fod. 

Kulturarvsstyrelsen vil næppe acceptere, at en 4-sporet vej kommer helt 

over til højene. Kommunen kan derfor komme i en fremtidig situation, at 

man er nød til at anlægge den nye, 4-sporede vej vest om højene med en 

stor ekstraregning. 

Vejen lægges lige op ad en ny udstykning i Tranbjerg med 700 boliger. 

Dette boligmiljø bliver så væsentlig forringet af støjpåvirkning, at det kan 

være sundhedsskadeligt. 

3.32 Lene Veje Ruthy og Niels Ruthy, Ingerslevvej 56, 8361 Hasselager 

(Cirius 180) 

Lene Veje Ruthy og Niels Ruthy (LVR og NR) er i høj grad berørt af både hovedforslaget 

og det alternative forslag til linjeføring til Bering-Beder vejen. 

De er derfor imod begge linjeføringer og tilslutter Ingerslev Vejforenings forslag 

til linjeføring. 

Ved begge linjeføringer skal deres ejendom fjernes enten pga. af linjeføringens 

direkte passage henover ejendommen eller pga. så stor nærhed til linjeføringen, 

at støjen bliver utålelig. 

Ejendommen blev anskaffet netop fordi den ligger i fredelige omgivelser og 

LVR og NR vil nødig ”tvinges” fra ejendommen, hvor de også har deres virksomhed. 

De ønsker, at kommunen i videst muligt omfang tager hensyn til 

mennesker. 

3.36 Robert og Bodil Sørensen, Nymarksvej 25 + Annette Grønbæk 

Jensen og Morten Degn, Nymarksvej 27 + Frederikke Hansen, Nymarksvej 


Robert og Bodil Sørensen (RS og BS) mener ikke, at hovedforslaget til linjeføring 

ligger i åbent land, da det kun ligger 50 m fra byzone iht. lokalplan 

794 samt lokalplan 762 (i alt ca. 165 familier, når området er fuldt udbygget). 

Under lokalplanlægning af nr. 794 blev RS og BS oplyst af Aarhus 

Kommune om, at Bering-Beder vejen ikke skulle placeres lige op af bymæssig 

bebyggelse. 

28


RS og BS mener, at det er helt uacceptabelt, at tilføre så mange mennesker, 

den trafikstøj og luftforurening, som Bering-Beder vejen vil frembringe. De 

mener, at man bør vise hensyn til bebyggede områder frem for kommende 

byer som Ny Malling og at Bering-Beder vejen bør flyttes længere væk fra 

Mårslet.½ 

3.38 Klaus Petersen og Christina Kirkegaard, Bedervej 18, 8320 


Klaus Petersen og Christina Kirkegaard (KP og CK) ønsker, at Bering-Beder 

vejen får en sydligere linjeføring. De har flg. kommentarer til kommunens 

forslag til linjeføringer: 

Bemærkninger mod hovedforslaget til linjeføring: 

By- og naturudviklingen vil begrænses med den nuværende linjeføring. 

Der mangler en klar adskillelse af bysamfundene med grønne kiler/faunakorridorer 

som jo ellers har været kommunens politik, derfor foreslås 

at linjeføringen går syd om Ny Malling. 

Naturarealer: Konflikter med mange naturområder (bl.a. småbiotoper, § 

3 vandløb og Giber Å). KP og CK mener, at en sydligere linjeføring for Bering-Beder 

vejen minimerer disse konflikter og antallet af berørte huse/lodsejere 

minimeres. 

Indskrænkning af faunaens bevægemuligheder: Der skiltes med alt for få 

faunapassager. KP og CK foreslår at grave store dele af vejen ned og 

overdække den. Dette vil også have en gunstig effekt på støjniveauet. 

I forhold til perspektiverne i udviklings-idéen om det ”Østjyske-bybånd” 

og sammenhæng med f.eks. Odder By og Solbjerg By ligger linjeføringen 

alt for nordligt. En så stor strategisk ringvej i stil med Østjyske motorvej 

og Djurslands motorvejen bør gives en tilsvarende mere grundig vurdering 

på især lang sigt for by- og infrastrukturudviklingen i det sydlige 

Aarhus. 

Støjgener: ”En ny overordnet ringvejsforbindelse” i sammenligning med 

Østjyske motorvej og Djurslandsmotorvejen vil uundgåeligt føre til store 

støjgener. 

Forureningsgener (partikelforurening): Jf. nyere undersøgelser er partikelforurening 

fra især biler mere helbredstruende end tidligere antaget. 

Afstanden til Bering-Beder vejen bør derfor være langt større end de 50- 

150 m. 

3.39 Anders Hovmark, Nymarks Alle 156, 8320 Mårslet (Cirius 203) 

Anders Hovmark (AH) mener, at begge linjeføringer (fremført af Aarhus 

Kommune) har potentielt store støj- og miljømæssige konsekvenser for bl.a. 

det sydlige Mårslet og det sydlige Tranbjerg. HP ønsker at en sydligere linjeføring 

belyses i en VVM-redegørelse bl.a. for at: 

afdække hvorvidt en sydligere linjeføring vil mindske støjpåvirkningen - 

og øvrige negative miljømæssige konsekvenser – af bysamfundene i eksempelvis 

Mårslet. 

29


Forhold vedr. støj: 

AH mener, at VVM-redegørelsen bør belyse muligheden for anvendelse af 

skærpede støjkrav; Da vejen skal bygges i åbent land, er det muligt at bygge 

vejen med en afstand til bysamfund som Mårslet og Tranbjerg, som vil minimere 

støjproblemerne. Det virker derfor helt ulogisk, at anvende samme 

støjkrav, som anvendes i tæt bymæssig bebyggelse. 

3.40 Thomas Vestergaard, Tingskovvej 74, 8310 Tranbjerg (Cirius 

204) 

Thomas Vestergaard (TV) mener, at VMM-redegørelsen bør indeholde 2 nye 

forslag til linjeføringer længere mod syd. TV mener, at hverken hovedforslaget 

eller det alternative forslag til linjeføring bør indgå i en VVM-redegørelse 

og hævder, at både borgere og politikere ganske markant har argumenteret 

imod begge forslag. Hovedlinjeføringen er en katastrofe for Ingerslev, Tranbjerg, 

Testrup og Mårslet. 

3.55 Borgere og ejerforeninger, 8320 Mårslet (Cirius 242) 

Underskriftindsamling imod Hovedforslaget fra 404 personer 

En række borgere og ejerforeninger har skrevet under på disse bemærkninger 

imod hovedforslaget. De ønsker at få nogle alternativer, der fører vejen 

længere sydpå end både hovedforslaget og det alternative forslag til linjeføring. 

Beboerne pointerer, at hele Mårslet vil kunne høre støjen fra vejen og 

særligt dem, hvis ejendom har en afstand på helt ned til 50 m til Bering- 


Beboerne stiller følgende spørgsmål til politikerne i Aarhus Byråd: 

På borgermødet fremgik det, at linjeføringen skulle gå tæt forbi Mårslet, 

Testrup og Tranbjerg på grund af Ny Malling. Hvordan kan det være at 

Aarhus Byråd vil tage mere hensyn til en by, der ikke er der, end man 

skal til de bysamfund, der allerede eksisterer? 

Hvordan mener byrådspolitikerne, at det kommer 5-600 børnefamilier i 

Mårslet til gode at få en 4 sporet (motor) vej ført forbi deres huse i afstand 

af 100 m? 

Hvordan mener byrådspolitikerne det hænger sammen, at man på en ene 

side ikke har råd til at lave lidt flere fortove i Mårslet samt sikre skolevejene 

i byen – når man samtidig vil bruger 150 mio. til et kæmpestort vejprojekt? 

Hvordan kan Aarhus Kommune med den ene hånd udstykke store områder 

i Mårslet Syd og vest, og bl.a. opføre vuggestue og senior-boliger– og 

med den anden hånd lave en potentiel 4-sporet vej i baghaven? 

Hvordan kan man lave en linjeføring, der går så tæt forbi Mårslet og som 

dels – ifølge vejplanlæggerne selv – vil tiltrække trafik, og øge mængden 

af trafik – og samtidig påstå, det vil gavne byen? 

Hvorfor starter man med at lave linjeføringer – når der endnu ikke er udarbejdet 

nogen trafikanalyse? 

30


Tandervej bliver den eneste tilslutning til den nye højklassevej i området 

ved Mårslet. Planlægger man at udvide Tandervej med et spor mere eller 

ekstra bredde ned gennem hele Mårslet for bedre at kunne tage trafiktrykket 

fra den nye vej? 

Hvordan bidrager Beder-Bering vejen positivt til Aarhus Kommunes CO2 

regnskab? 

Hvorfor styrker man ikke den kollektive trafik i området? 

3.56 Thorbjørn Hartelius, Mustrupvej 83, 8320 Mårslet (Cirius 244) 

Se også nr. 2.17 (Cirius 243) 

Thorbjørn Hartelius (TH) er imod hovedforslagets linjeføring, som er placeret 

mindre end 150 meter fra TH’s matrikel. TH nærer en stor bekymring for 

støjniveauet, som forstærkes af vestenvinden, samt partikelforurening fra 

bilos m.m. 

TH har løvfrøer i haven, harer på det grønne område foran huset. TH ønsker 

at give sine tre børn en sund og god opvækst i et naturskønt område i Mårslet. 

TH er derfor dybt bekymret for, at der bliver gået på kompromis med 

støj- og forureningsgener samt det landskabsmæssige udseende i området. 

TH er bekymret for, at det er de økonomiske omkostninger, som i sidste ende 

er til beregning for linjeføringen. 

TH bemærker i øvrigt, at der på Facebook er en gruppe benævnt ”Beder Bering 

vejen Nej Tak” som har 59 medlemmer, der alle har det synspunkt, at 

vejens placering er alt for tæt på Mårslet og at Mårslets interne trafikale situation 

ikke bliver aflastet af Bering-Beder vejens tilstedeværelse. 

Link til gruppen ”Beder Bering vejen Nej Tak”: 

http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=62777926022&ref=ts 

3.63 Morten Winther, Henrik & Grethe Agger, Gitte Barlach & Per 

Voss, Jan Baungaard, 8320 Mårslet (Cirius 256) 

Der henvises til en underskriftindsamling imod hovedforslaget indsendt af 

borgere i Mårslet. Jf. nr. 3.55. 

Morten Winther, Henrik & Grethe Agger, Gitte Barlach & Per Voss, Jan Baungaard 

(MW,HA & GA, GB & PV, JB) er som borgere i Mårslet meget berørte af 

det fremsatte forslag til hovedlinjeføring. MW,HA & GA, GB & PV og JB er 

imod hovedforslaget og opfordrer Aarhus Kommune til at fremlægge et nyt 

og reelt alternativ til hovedforslaget, da det nuværende alternativ fra politisk 

side er forkastet allerede inden VVM-redegørelsen. 

MW, HA & GA, GB & PV, JB mener, at de beboelser, som er placeret i en afstand 

på mindre end 200 meter til vejens centrum, bliver meget berørt af 

støjgener. 

Argumenter imod hovedforslaget er bl.a.: 

I forhold til vedtagelsen af Kommuneplan 2009 beskrives ønsket om at 

fastholde Ny Malling og Mårslet som adskilte byområder. Samtidig skal 

31


32 

Bering-Beder vejen udgøre den nordlige grænse for Ny Malling. Fastholdes 

hovedliniens overordentlig tætte placering til Mårslet vil Mårslet og Ny 

Malling alligevel komme til at ligge uden nogen væsentlig adskillelse. 

Nymarksvej bliver skåret over, og de familier, der befinder sig på den 

sydlige side, vil blive afskåret fra Mårslet, som er den by, de naturligt hører 

til (bortset fra en stiunderføring). Det resulterer i store omveje for beboerne. 

Med en afstand til Bering-Beder vejen på helt ned til 50 – 75 m bliver 

hundredevis af familier med børn kraftigt påvirket af lysforurening, støjforurening 

og partikelforurening. 

o Trafikstøj rammer helbred og huspriser; en undersøgelse fra det 

statslige tyske miljøagentur påviser en sammenhæng mellem trafikstøj 

og forhøjet blodtryk. Den danske Miljøstyrelse har udført en 

husprisanalyse, "Hvad koster støj?”, der påviser signifikant lavere priser 

på støjbelastede huse end på tilsvarende huse, der ikke er belastede 

af trafikstøj. Husprisen falder med 1,2% pr. dB. 

o Luftforurening: I følge en WHO-rapport udgør partikulær luftforurening 

en global helbredsbyrde, fordi denne form for forurening er årsag 

til både hjertekarsygdomme og luftvejssygdomme, bl.a. allergi og 

kræft. Undersøgelse af indendørsluft viser tillige, at udeluftens partikler 

og tjærestoffer (PAH’er) trænger ind i boligen og har betydning for 

hvilken luftforurening folk udsættes for indendørs. 

Broanlægget ved Giber Å besværliggør dæmpning af støjgener fra vejen. 

Overføringen over Giber Å og det videre vejforløb ligger meget tæt på 

landsbyen Testrup, som derved også påvirkes negativt. 

Giber Å har sit udspring i Testrup Mose, og fungerer som hovedåre for 

vandafledningen herfra. Giber Å er et registreret vandløb og dermed beskyttet 

af en åbeskyttelseslinie på 150 m. Hovedlinieføringen bevirker, at 

å-beskyttelseslinien reelt sættes ud af kraft. Et større broanlæg over åen 

vil påføre naturen og vandmiljøet varige mén. Broen vil endvidere 

skæmme landskabet rent visuelt. 

Stærkt forøget trafikbelastning på Tandervej, som er den eneste tilslutning 

ved Mårslet. Med en to-sporet vej, med evt. udlæg til byggelinier for yderligere 

2 spor, er der tale om et større vejanlæg, hvor enten Tandervej eller 

den nye vej skal føres over en bro eller der skal anlægges en rundkørsel. 

Vejen med tilslutninger kan derfor ikke sænkes ned i landskabet. 

Vejen føres så tæt forbi flere 100-150 år gamle ejendomme, der ligger i 

byens umiddelbare udkant, at de formentlig vil skulle eksproprieres og rives 

ned. Eller de bliver pakket helt ind i støjvolde/plankeværker. Netop 

den type ejendomme, der er med til at give Mårslet sit præg, og som man 

derfor burde værne om. 

Vejen udgør en barriere mellem Mårslet og de omgivende marker samt et 

nærliggende skovområde vest for Tandervej, hvor der findes bl.a. råvildt 

og musvåger yngler i de høje træer. På stykket mellem Tandervej og 

Mustrupvej, skal vejen føres over en lille dalsænkning, hvor en bæk, der 

løber fra et nærliggende skovstykke og ud i Giber Å. I dette område findes 

mange frøer, bl.a. et stort antal løvfrøer. Der refereres til projektet 

”Naturpatruljer” som involverer seks lokalområder i Aarhus Kommune.


Mustrupvej er lukket af og familierne, som bor på Mustrupvej afskæres 

fra Mårslet; Det gælder børn, der skal i skole, til idræt, eller andre aktiviteter 

i Mårslet, samt deres adgang til bus og tog. Familierne vil få en omvej 

på op til 4,8 kilometer hver vej for at gøre de daglige gøremål i Mårslet. 

Kommunen har ikke fremlagt nogen planer for at føre Mustrupvej 

over eller under den nye vej. 

Området omkring den nye del af Mustrupvej ligger i et ”OSD-område”, 

Område for Særlige Drikkevandsinteresser. En ny højklassevej vil medføre 

øget forurening i området. Saltning af vejen i frostvejr vil endvidere 

medføre at betydelige mængder salt/urea skylles ned i vejkassen, hvorefter 

de saltholdige vandmasser siver ned i drikkevandsområdet. 

3.64 Per Voss & Gitte Barlach, Mustrupvej 33, 8320 Mårslet (Cirius 

261) 

Per Voss & Gitte Barlach (PV & GB) er en familie med to børn. De protesterer 

på det kraftigste imod hovedforslaget da det vil medføre rigtig mange gener 

for dem. Hovedforslagets linjeføring føres ind mellem PV & GB’s grund og naboens, 

med en umiddelbar afstand på 50 m til husets gavl. Såfremt der er 

tale om en 4-sporet vej er der slet ingen plads tilbage mellem ejendommen 

og vejen. 

PV & GB opfordrer Aarhus Kommune til at finde en væsentlig sydligere placering 

af Beder-Bering vejen og gør endvidere opmærksom på, at de ser sig 

nødsaget til at gøre et erstatningskrav gældende, såfremt hovedlinjen gennemføres. 

Deres ejendom er en nedlagt gård fra 1856 med tilhørende 6.000 m2 grund. 

PV & GB har restaureret ejendommen fuldstændigt, hvilket har kostet tusindvis 

af timer, et dybt personligt engagement, samt et beløb på omkring 1,5 

mio. kr. Haven er ligeledes renoveret. 

PV & GB synes det er uforståeligt, at man ikke vil værne om disse 150 år 

gamle ejendomme, der netop er med til at sætte deres præg på Mårslet og 

som man derfor burde værne om i lige så høj grad, som man eksempelvis vil 

værne om Mårslet bymidte. 

Bering-Beder vejen vil udgøre en barriere mellem det nordøstlige landskab og 

PV & GB’s ejendom. 

Argumenter imod hovedforslaget: 

Mustrupvej bliver skåret over, og de familier, der befinder sig på den sydlige 

side, vil blive afskåret fra Mårslet, som er den by, de naturligt tilhører. 

Det resulterer i store omveje for beboerne. 

Mustrupvej er lukket af hvilket medfører, at familien afskæres fra Mårslet. 

Det gælder børn, der skal i skole, til idræt, eller andre aktiviteter i Mårslet, 

samt deres adgang til bus og tog. PV & GB vil få en omvej på op til 

4,8 kilometer hver vej for at gøre de daglige gøremål i Mårslet. Kommunen 

har ikke fremlagt nogen planer for at føre Mustrupvej over eller under 

den nye vej. PV & GB frygter at deres børn, der selvfølgelig ikke har 

bil, vil forsøge at krydse den nye højklassevej til fods eller med cykel i et 

forsøg på at undgå den ekstra lange omvej. 

33


Kommunen har ikke fremlagt nogen planer for at føre Mustrupvej over 

eller under den nye vej og både en tunnel eller en bro vil skæmme området 

rent visuelt. Endvidere vil en bro være meget svær at støjdæmpe. 

Eventuel støjdæmpning i form af volde eller plankeværker/hegn vil pakke 

PV & GB’s ejendom ind. Det samlede trafikale anlæg vil være visuelt 

skæmmende. 

Den meget korte afstand fra PV & GB’s ejendom (ca. 50 m) til hovedforslaget 

vil medføre ganske betydelige og vedvarende støjgener, gener i 

form af lysforurening fra vejbelysning og biler, samt ikke mindst vedvarende 

luftforurening (nyeste danske forskning viser, at partikelforurening 

fra trafikerede veje har en endog meget skadelige indvirkning på mennesker, 

der bor i umiddelbar nærhed på 100 m eller derunder). 

34

BILAG 2a 1. Kommentarer, hovedforslag (forslag A) 

1.3 Kommentarer - HOVEDFORSLAG 


1.3.1 Generelle planmæssige forhold - herunder placering af Bering-Beder vejen 

mellem Mårslet og nyt byvækstområde ved Malling 

Det er Aarhus Kommunes opfattelse, at der er behov for en styrkelse af vejstrukturen 

i den sydlige del af kommunen – både af hensyn til aflastning af 

en række mindre eksisterende veje og af hensyn til den planlagte byvækst i 

området. Byrådet har på denne baggrund besluttet at påbegynde planlægningen 

af en ny ringvejsforbindelse – som grundlag for efterfølgende konkrete 

beslutninger om et vejanlæg. Dette behov vurderes at være eksisterende 

uanset, at der også arbejdes med forbedringer af den kollektive trafik. 

De fremlagte linjeføringsforslag (A og B) placerer Bering-Beder vejen mellem 

Mårslet og det i Kommuneplan 2009 udlagte nye byvækstområde vest for 

Malling. Dette sker med baggrund i forskellige forhold. 

Byplanmæssigt findes det hensigtsmæssigt (jf. også Kommuneplan 2009), at 

Bering-Beder vejen udgør den nordlige afgrænsning - og ikke gennemskærer 

og opdeler det fremtidige byområde, idet der er tale om en betydende trafikvej. 

Samtidig er det væsentligt - i forhold til at tilgodese omfanget af de fremtidige 

byvækstønsker - at området ikke arealmæssigt reduceres væsentligt 

ved at placere den nye vej længere mod syd end skitseret. 

I Kommuneplan 2009 - med nye byvækstprincipper i form af nye store byvækstområder 

- findes det væsentligt, at Bering-Beder vejen udgør en styrkelse 

af infrastrukturen i området, og at den planlægges i sammenhæng med byvækstområdet 

vest for Malling. I det lange perspektiv udgør dette byvækstområde 

et markant og væsentligt område i den samlede byudviklingsstrategi. 

Et andet forhold er, at det - af hensyn til at gøre den nye vej attraktiv for 

trafik til og fra Beder - anbefales at operere med en ikke for sydlig tilslutning 

til Oddervej i forhold til Damgårds Allé. 

Endvidere findes det hensigtsmæssigt at arbejde videre med en linjeføringsløsning, 

der muliggør, at vejen på et tidspunkt kan forlænges til Beder Landevej 

(mellem Beder og Malling). Dette indebærer en niveaufri krydsning af 

Odderbanen umiddelbart øst for Oddervej - og rent vejteknisk vil dette alene 

være muligt umiddelbart syd for Beder og nord for Nymarksvej. 

Endelig er det sådan, at ønsker om sydligere placeringer på den østlige del af 

linjen ikke vurderes at kunne tilgodeses af hensyn til væsentlige naturinteresser 

omkring Over Mårslet og Nymark (mellem Mårslet og Tander). I givet 

fald skal linjen placeres syd herfor - det vil sige i et forløb omkring Tisetvej - 

hvilket ikke kan anbefales, da det vil medføre en gennemskæring af det udlagte 

nye byområde vest for Malling. 

35


Den skitserede linje umiddelbart syd om Tranbjerg og Mårslet vil i øvrigt ikke 

være i konflikt med byvækstmuligheder her - idet der ikke i Kommuneplan 

2009 er udlagt sådanne nye muligheder i de sydlige dele af de to bysamfund. 

Med de skitserede løsninger vurderes det muligt at sikre en acceptabel adskillelse 

af de fremtidige bysamfund, herunder i form af grønne kiler - jf. 

kommuneplanens bestemmelser herom. Afstanden mellem Mårslet og Ny 

Malling vurderes at være stor nok til, at de to bysamfund vil opfattes som 

adskilte byområder. 

Det anbefales således principielt at fastholde den østlige del af linjeføringen, 

som grundlag for det videre arbejde. Dog søges linjen for forslag A optimeret 

således, at afstanden til bebyggelsen i Mårslet øges, så vidt muligt. 

Det tidligere overordnede plangrundlag - Regionplan og Kommuneplan 2001 

- har indeholdt en principiel reservation af en ny vejforbindelse umiddelbart 

syd om Mårslet og Tranbjerg. Den nye Kommuneplan 2009 indeholder en 

tilsvarende linje - dog således, at der i forhold til tidligere planer er sket justeringer 

med baggrund i den byudvikling, der i mellemtiden er realiseret. 

Der er alene tale om en principiel reservation i den forstand, at det mere 

præcise plangrundlag - i form af det kommende kommuneplantillæg med 

tilhørende VVM-redegørelse - skal fastlægge linjen, herunder med baggrund i 

vurderinger af alternative løsninger. 

Det hidtidige plangrundlag har således vist principielle linjer for Bering-Beder 

vejen umiddelbart syd om Mårslet og Tranbjerg (i princippet svarende til forslag 

A) - blandt andet fordi en sådan løsning er vurderet at være hensigtsmæssig 

i forhold til at opnå trafikale fordele. Således har en sådan principløsning 

været kendt i mange år. Ved større vejanlæg som Bering-Beder vejen 

er det et krav jævnfør Planloven og EU’s VVM-direktiv, at der inddrages minimum 

et alternativt forslag til hovedforslaget. Derfor er det i det videre 

VVM-arbejde nødvendigt også at se på alternative linjer. 

Hvad angår alternativer vil der - udover de alternative linjeføringer, som Byrådet 

i den aktuelle fase beslutter at medtage i den kommende VVMredegørelse 

- skulle undersøges et såkaldt 0-alternativ. Dette repræsenterer 

et scenarie, hvor en Bering-Beder vej ikke anlægges. Umiddelbart vurderes 

et alternativ, hvor der alene sker en udbygning af eksisterende veje, ikke at 

være et realistisk alternativ. 

1.3.2 Afstand til bebyggelse, støj og andre miljøgener 

Ved etablering af et vejanlæg som Bering-Beder vejen indgår der væsentlige 

hensyn overfor både mennesker, dyr og natur. Der er i det aktuelle område 

flere konfliktområder, som i forhold til både de foreslåede linjeføringer og 

sydligere linjeføringer nødvendiggør afvejninger af hensynene. 

Linjeføringsforslag A er det forslag, der passerer tættest på eksisterende 

sammenhængende bebyggelse i Mårslet og Tranbjerg. Miljømæssige gener - 

især vedr. potentielle trafikstøjgener og visuelle gener - vil være fokuspunkter 

i en kommende VVM-redegørelse. 

36


Hvad angår trafikstøj vil de kommende VVM-undersøgelser tage udgangspunkt 

i en overholdelse af kommuneplanens støjbestemmelser og de her angivne 

støjgrænser. Målet med støjbestemmelserne er en sikring af sundhedsmæssigt 

og miljømæssigt acceptable støjniveauer, både i det allerede bebyggede 

miljø og i fremtidige bebyggelser. Støjniveauerne er fastlagt med baggrund 

i vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj. Der vurderes ikke at være 

grundlag for i det aktuelle tilfælde at tilgodese yderligt skærpede støjkrav. 

Kommuneplanens støjbestemmelser fastlægger, at der ved udlæg af areal til 

eller anlæg af nye veje samt større vejudbygninger og trafikale ændringer 

tilstræbes at overholde samme støjgrænseværdier, som ved udlæg og disponering 

af arealer til ny støjfølsom anvendelse. Her gælder, at støjfølsom anvendelse 

(boliger, daginstitutioner, m.m.) ikke må påføres et udendørs støjniveau, 

der overstiger 58 dB, beregnet som Lden. 

I den kommende VVM-redegørelse skal de støjmæssige konsekvenser for 

eksisterende og kommende støjfølsom anvendelse langs vejen således undersøges. 

I disse undersøgelser skal mulige støjdæmpende foranstaltninger 

(afskærmning, støjdæmpende asfalt, afstandskrav, m.m.) overvejes og afklares 

således, at støjgrænseværdierne kan overholdes. Støjberegninger foretages 

med baggrund i trafikmodelberegninger af den fremtidige trafikmængde. 

Hvad angår linjeføringsforslag A er det - ved passagen syd om Mårslet og 

Tranbjerg - hensigten dels at placere vejen i en vis afstand fra den sammenhængende 

bebyggelse (forventelig ca. 100 m) og dels at sænke vejen i terrænet. 

Visse steder kan der eventuelt være behov for en afskærmning - afhængig 

af de konkrete fysiske forhold og de nærmere undersøgelser og beregninger. 

Den kommende VVM-redegørelse skal afdække de konkrete løsninger 

for de berørte områder. 

Det er umiddelbart vurderingen, at det er muligt at sikre en overholdelse af 

kommuneplanens støjbestemmelser med det fremlagte linjeføringsforslag. 

Dog vil støjniveauet i området - uanset linjeføring - blive øget, idet der i dag 

alene er mindre veje uden betydende trafikstøj. 

For at illustrere sammenhængen mellem trafikmængde og trafikstøj er der i 

nedenstående figur vist en overslagsberegning af den nødvendige afstand 

mellem vej og bolig for at sikre, at kommuneplanens støjbestemmelser kan 

overholdes uden afskærmning. Overslagsberegningen er gennemført for en 

2-sporet vej med en hastighed på 80-90 km/t, der ligger i blødt terræn. 

37


Vejen anlægges i 

niveau med terræn 

Vejen anlægges 1 

m over terræn (på 

dæmning) 


m under terræn (i 

afgravning) 

38 

5.000 biler pr. døgn 10.000 biler pr. døgn 15.000 biler pr. døgn 

En etage Mere end 

en etage 


en etage 


en etage 

60 m 80 m 100 m 110 m 150 m 155 m 

70 m 110 m 115 m 165 m 155 m 215 m 

40 m 60 m 60 m 75 m 70 m 90 m 

Overslagsberegning af nødvendig afstand mellem vej og bolig for at sikre, at støjniveauet 

ved boligen ikke overstiger 58 dB (L den ) - uden støjafskærmning. 

I VVM-redegørelsen vil også indgå beregninger af den afledte luftforurening 

(NO2, partikler, m.m.) - ligesom også CO2 udledning og klimamæssige konsekvenser 

skal belyses. 

En ny overordnet vejforbindelse - og øget trafik - vil alt andet lige medføre øget 

luftforurening. I det aktuelle tilfælde, med en vej primært beliggende i åbent 

land og med en stor luftudskiftning, forventes der ikke at blive tale om uacceptable 

forureningsniveauer, herunder i forhold til gældende grænseværdier. 

Støj- og luftforureningsforhold vil blive undersøgt på hele strækningen - herunder 

i forhold til Mårslet og Tranbjerg samt fritliggende bebyggelse. 

Med det aktuelle forslag til linjeføring (A) vil vejen ved passage relativt tæt 

på eksisterende bebyggelse, under alle omstændigheder være synlig flere 

steder. Det gælder ikke mindst fra den vestlige del af Mårslet, med passagen 

over flade og lavt beliggende arealer ved Giber Å. Ved passagen af åen vil 

vejen nødvendigvis skulle hæves for at sikre en faunapassage - men vil dog 

være beliggende i en vis afstand fra byen. Den nye vej vil af samme grund 

ikke kunne føres under Testrupvej. Konsekvenser vedrørende visuelle forhold/gener 

vil indgå i det kommende arbejde med en VVM-redegørelse. 

I øvrigt sænkes vejen som nævnt i terrænet på strækninger syd for Mårslet 

og Tranbjerg. 

1.3.3 Tilslutninger til den nye vej 

Af det offentliggjorte materiale med forslag til linjeføringer fremgår også forslag 

til tilslutninger til Bering-Beder vejen. Der er foreslået et relativt begrænset 

antal tilslutninger - primært af hensyn til at kunne opnå en god trafikafvikling 

og trafiksikkerhed. Udformning af de enkelte tilslutninger vil blive 

nærmere afklaret i forbindelse med den kommende VVM-redegørelse.


1.3.4 Tilslutninger ved Mårslet 

Ved Mårslet er der oprindeligt alene foreslået en tilslutning af Tandervej. Med 

baggrund i de indkomne høringssvar anbefales dog, at der i det videre arbejde 

med en VVM-redegørelse indgår undersøgelse af muligheder for - og konsekvenser 

af - en yderligere tilslutning til den nye vej fra Obstrupvej, vest for 

Mårslet – som vist på nedenstående illustration. En sådan forbindelse forventes 

at kunne forbedre adgangen for en del af Mårslet til den nye vej - og vil 

kunne minimere en eventuel risiko for en vis merbelastning af Testrupvej. 

Samtidig vil en sådan forbindelse kunne indgå i overvejelser om en fremtidig 

vejstruktur i Mårslet - forbindelsen vil eventuelt kunne være en del af en 

fremtidig, nordvestlig forbindelse omkring Mårslet, frem til Hørretvej. 

Forslag til placering af yderligere tilslutning til Bering-Beder vejen (forslag A) fra 

Obstrupvej. 

En tilslutning af Testrupvej til Bering-Beder vejen kan ikke anbefales. Dels er 

Testrupvej forholdsvis smal og dels er den hovedadgang til Mårslet Skole med 

en del lette trafikanter. Testrupvej anbefales ført under den nye vej uden tilslutning. 

At Testrupvej tænkes ført under den nye vej skyldes især det for- 

39


hold, at den nye vej under alle omstændigheder skal hæves over terræn på 

strækningen for at kunne passere over Giber Å og en faunapassage her. 

Der vurderes ikke at være behov for en tilslutning af Nymarksvej. Nymarksvej 

foreslås dog ført under den nye vej som sti - som en del af en hovedstiforbindelse 

mellem Mårslet og Beder/Malling. 

1.3.5 Vejstruktur i Mårslet 

Som det fremgår af det offentliggjorte debatmateriale, anbefales det, at der 

som en særlig del af VVM-redegørelsen for Bering-Beder vejen indgår en vurdering 

af vejstrukturen i Mårslet - i relation til den nye vej. Der er i Aarhus 

Kommune nedsat en arbejdsgruppe, som i den kommende tid arbejder med 

en helhedsplan for Mårslet. Arbejdet med Bering-Beder vejen (herunder vejstrukturen 

i Mårslet) koordineres med arbejdet for den kommende helhedsplan 

i Mårslet. Angående helhedsplanen for Mårslet, udarbejdes der et samlet 

oplæg fra Teknik og Miljø, som vil blive præsenteret for Mårslet Fællesråd. 

De fremkomne forslag om en vejforbindelse nordvest om Mårslet - i tilknytning 

til en forbindelse mellem Obstrupvej og Bering-Beder vejen - anbefales 

at indgå i vurderingerne omkring den fremtidige vejstruktur i Mårslet, som vil 

udgøre en særlig del af VVM-redegørelsen. Forbindelsen vil dog som udgangspunkt 

ikke projektmæssigt være en del af Bering-Beder vejanlægget. 

En sådan ny vejforbindelse - fra Obstrupvej, vest om Mårslet og frem til Hørretløkken 

og videre til Hørretvej - vil formentlig give en betydelig bedre trafikbetjening 

af den nordlige del af byen uden at belaste den centrale del. 

Hvad angår ønsket om regulering af adgange til Vilhelmsborg, så vil dette 

indgå som en del af overvejelserne om vejstrukturen i Mårslet. En direkte 

adgang fra Bering-Beder vejen til Vilhelmsborg vurderes ikke at være realistisk. 

Det bør derfor undersøges nærmere, om adgangen via Mårslet kan lukkes, 

således at Vilhelmsborg udelukkende vejbetjenes via Oddervej. 

I VVM-redegørelsen vil den fremtidige vejstruktur i Mårslet således blive vurderet 

nærmere. Udover en belysning af den nye vejs trafikale konsekvenser 

for det tilgrænsende vejnet, vil byens vejstruktur og muligheder for fremtidige 

ændringer blive vurderet - i relation til den nye Bering-Beder vej. 

Tilslutning ved Kølsmosevej 

En tilslutning til den nye vej ved Kølsmosevej vurderes at være nødvendig. 

For Ingerslev-området mellem Landevejen og jernbanen vil det give mulighed 

for at benytte det nye vejanlæg. Områdets forbindelse mod vest vil blive alvorligt 

begrænset uden en tilslutning, idet Hovvejen afbrydes ved jernbanen. 

Trafikbelastningen på Ingerslevvej vurderes ikke at blive afgørende påvirket af 

tilslutningen. Dette forhold vil dog blive nærmere belyst i VVM-redegørelsen. 

40


1.3.6 Fremtidig trafikbelastning og vejstandard/linjeføring 

VVM-redegørelsen vil omfatte trafikmodelberegninger af alle alternativer - 

både for dagens trafikale situation og for fremtidige forhold, herunder med 

baggrund i fremtidig byudvikling i form af en ny by ved Malling og anden forventet 

byvækst samt den generelle trafikvækst. Trafikmodellen er baseret på 

gældende trafikmønstre. Analyserne forudsætter, at de alternative linjeføringer 

er afklarede til et vist niveau. 

Anlæg af Bering-Beder vejen med 2 spor vurderes (ved anlæg i perioden 

frem til 2020) at være relevant og tilstrækkelig for en acceptabel trafikafvikling 

i en overskuelig fremtid - vurderet med baggrund i foreløbige beregninger 

af den forventede fremtidige trafikbelastning. Den kommende VVMredegørelse 

vil nærmere belyse de trafikale konsekvenser - og danne baggrund 

for en senere og mere præcis afklaring af vejprojektets standard. 

På et 15-årigt sigt eller mere - hvor usikkerhederne omkring trafikprognoserne 

er store - viser foreløbige beregninger dog en trafikbelastning, som kan 

være uhensigtsmæssig for en 2-sporet vej. 

Det anbefales på denne baggrund – samt for at sikre et robust plangrundlag i 

en situation hvor det er usikkert hvornår der afsættes anlægsmidler - at der i 

VVM-redegørelsen indgår undersøgelse af både en 2- og 3- sporet vej. Det vil 

sige en såkaldt ”2+1 vej”, hvor et ekstra spor kan anvendes til overhaling, 

skiftevis for hver køreretning, og sikre en vis ekstra kapacitet. 

I sammenhæng med en senere beslutning om vejanlæggets udformning - 

efter udarbejdelse af VVM-redegørelsen - skal der tages stilling til pålæg af 

vejbyggelinjer, hvilket forventeligt bliver relevant. Dette til sikring af en 

eventuel udvidelse af vejen på lang sigt. 

Modelberegningerne skal desuden belyse de trafikale konsekvenser for det 

omkringliggende vejnet - herunder på eksisterende mindre veje på tværs i 

den sydlige del af kommunen samt på vejnettet i eksisterende bysamfund. 

Endelig danner trafikmodelberegninger grundlag for opgørelse af blandt andet 

de støjmæssige konsekvenser. 


som en særlig del af VVM-redegørelsen indgår en vurdering af vejstrukturen i 

Mårslet - i relation til den nye Bering-Beder vej. En del heraf vil omhandle en 

særlig belysning af de trafikale konsekvenser for vejnettet i Mårslet - herunder 

konsekvenser for trafikbelastningen på blandt andet Tandervej, som foreslås 

tilsluttet den nye vej. Tandervej vil på den ene side blive merbelastet i 

det omfang, den bliver attraktiv for nye trafikanter - og på den anden side vil 

dele af vejen (gennem den centrale del af byen) blive aflastet i det omfang 

trafikanter orienterer sig mod den nye vej. Tandervej vil – mellem tilslutningen 

til den nye vej og bygrænsen – formentligt skulle reguleres. 

Også trafikbelastning i Testrup og i Ingerslev-området vil blive nærmere belyst 

i den kommende VVM-redegørelse. 

41


Bering-Beder vejen forventes anlagt som en god, 2-sporet vej af en høj standard. 

Der forudsættes en generel hastighedsgrænse på 80 km/t samt tilstræbes 

en god fremkommelighed samt en maksimal trafiksikkerhed. Samtidig 

arbejdes med en forbedring af cykelruter på tværs i den sydlige del af 

kommunen - enten ved stianlæg langs vejen eller bedre ruter uafhængig af 

vejens tracé (eventuelt en kombination af begge). 

Ovenstående stiller betydende krav til vejens geometri såvel horisontalt som 

vertikalt. Vejen skal anlægges med relativt store/bløde kurver uden skarpe 

sving og uden store stigninger/fald - således at der blandt andet sikres god 

oversigt. 

Forslag om at ændre linjeføringer for forslag A vest for Mårslet - således at 

den med skarpe sving føres nord-syd på en delstrækning - kan af ovennævnte 

grunde ikke anbefales. 

1.3.7 Barriere i landskabet og opdeling af bysamfund 

Anlæg af en vej som Bering-Beder vejen vil - afhængig af linjeføring - i forskellig 

grad medføre visuelle og funktionelle barrierer i landskabet, i naturen 

og mellem bysamfund. 

Udover anlæg af faunapassager - som skal nærmere afklares i VVMredegørelsen 

- vil der dog i anlægget være indbygget en del passagemuligheder 

på tværs for biler og/eller for let trafik - med henblik på at minimere 

barrierevirkningen. 

Bortset fra forbindelser på tværs for biler og anden trafik ved Tandervej, Testrupvej, 

Landevejen, Ingerslevvej, Kølsmosevej og Hovedvejen vil der være 

mulighed for, at let trafik niveaufrit kan krydse ved Nymarksvej, Tingskoven 

og Enslevvej samt formentlig på Torshøjvej vest for Bering. 

I forslag A indgår en lukning af Beringvej syd for den nye vej. Området her 

vil kunne betjenes via Hovedvejen/Skanderborgvej. 

Endvidere foreslås Mustrupvej lukket, idet der ikke kan anbefales en tilslutning 

så tæt på Tandervejs tilslutning og idet der er tale om en meget svagt trafikeret 

vej. Dette vil for nogle ejendomme medføre en vis omvejskørsel. I det videre 

arbejde vil der dog indgå vurderinger af om det er muligt - via et eventuelt 

stianlæg langs Bering-Beder vejen - at sikre stiadgang fra Mustrupvej og 

frem til niveaufri krydsninger ved Tandervej eller Testrupvej. 

Til visse enkeltbeliggende ejendomme vil det være nødvendigt at sikre en ny 

adgang. 

Forslag A vurderes samlet set kun i relativt begrænset omfang at medføre 

opdeling af bysamfund og lokale bebyggelser. 

I den nordlige del af Ingerslev vil den spredte bebyggelse i et vist omfang 

blive delt af en ny vej – men dog bundet sammen af Ingerslevvej som føres 

på tværs. I de relativt udefinerbare og spredte bebyggelser længere mod øst 

42


og ved Enslev vil enkelte ejendomme (som betragter sig som tilhørende disse) 

eventuelt blive adskilt af en ny vej. 

Et nyt vejanlæg vil medføre opdeling af landbrugsarealer, som kan have driftsmæssige 

konsekvenser. Sådanne forhold belyses nærmere i det efterfølgende 

arbejde, herunder især når vejprojektet er betydeligt mere afklaret. 

1.3.8 Enslev By 

Enslev er i Kommuneplan 2009 udpeget som en afgrænset landsby. Målsætningen 

for afgrænsede landsbyer er, at landsbyerne skal fastholde deres særlige 

kvaliteter, som kun et traditionelt og bevaret landsbymiljø kan tilbyde. 

Den afgrænsede landsby Enslev, ligger med en principiel afstand til Bering- 

Beder vejens forslåede placeringer på over 200 m og vurderes derfor ikke at 

blive berørt væsentligt af den kommende Bering-Beder vej. 

1.3.9 Testrup By 

Testrup er i Kommuneplan 2009 udpeget som en afgrænset landsby. Målsætningen 

for afgrænsede landsbyer er, at landsbyerne skal fastholde deres 

særlige kvaliteter, som kun et traditionelt og bevaret landsbymiljø kan tilbyde. 

Det vurderes ikke, at forslag A har indflydelse på hvorvidt Testrup kan 

fastholde ovenstående særlige kvaliteter. Det indgår i rammebestemmelserne 

for Testrup (i Kommuneplan 2009), at den eksisterende udsigtslinje til 

landskabet og Holme Bjerge mod nord ved Testrupvej 109-111 skal fastholdes. 

VVM-redegørelsen skal bl.a. ved visualiseringer belyse hvorvidt ovenstående 

udsigtslinje berøres og i hvilken grad. 

1.3.10 Naturmæssige forhold, herunder passage af Giber Å og Balle Bæk 

De natur- og landskabsmæssige forhold vil generelt skulle belyses i den 

kommende VVM-redegørelse. 

Dette omfatter også naturnetværk og dyreliv. Der vil være fokus på bilag IVarterne, 

(specielt odderen), der er beskyttede i henhold til Habitatdirektivet, 

hvilket bl.a. betyder, at der ikke må ske beskadigelse eller ødelæggelse af 

yngle- eller rasteområder. Derfor vil VVM-redegørelsen omfatte vurderinger 

af linjeføringernes påvirkning af sådanne områder, vurdering af afværgeforanstaltninger 

og vurdering af behov for faunapassager. 

I forhold til linjeføringsforslag A vil der være fokus på passagen af Giber Å, 

hvor der skal sikres en faunapassage. Giber Å er et § 3-beskyttet vandløb og 

er desuden beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 16, å-beskyttelseslinjen. 

Derudover er området omkring Morsbæk, der er beliggende syd for Testrup 

Mose, og området omkring Giber Å frem til Mårslet udpeget som muligt vådområde 

i Kommuneplan 2009. 

VVM-redegørelsen skal forholde sig til ovenstående samt til Giber Å som 

spredningskorridor og til det landskabsæstetiske i forhold til et vejprojekt på 

tværs af åen og de tilgrænsende enge. 

43


Balle Bæk er også et § 3-beskyttet vandløb og skal gennem samme vurderingsproces 

i VVM-redegørelsen. 

Et yderligere forhold er vejens passage ved den nordlige del af Tingskoven, 

hvor linjeføringen berører et fredskovareal. Nedlæggelse af fredskov kræver 

dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen. Vurdering af de naturmæssige konsekvenser 

skal indgå i VVM-redegørelsen. 

I øvrigt vurderes forslag A, sammenlignet med de øvrige linjeføringsforslag, 

at have de færreste konflikter i forhold til naturinteresser. 

1.3.11 Passage af gravhøje ved Langhøj 

I de offentliggjorte forslag til linjeføring (A og B) anbefales på den vestlige del af 

strækningen, at vejen placeres i Hovvejens eksisterende tracé nord om gravhøjene 

ved Langhøj, der er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. 

Gravhøjene er beskyttet af Museumsloven samt Naturbeskyttelseslovens § 

18 med en 100 meter beskyttelseszone. Forslag A og B (i Hovvejens tracé) er 

placeret i en afstand tættere på gravhøjene end 100 meter. Men der da er 

tale om udvidelse af en eksisterende vej, forventes det at være muligt at 

opnå den fornødne dispensation til dette. 

Forslag om i stedet at føre Bering-Beder vejens tracé syd om gravhøjene ved 

Bering kan ikke anbefales medtaget i det videre arbejde. 

Rent praktisk kan et sydligt tracé ikke skabe større afstand til gravhøjene, 

når der fra krydset Torshøjvej / Hovedvejen skal opretholdes en fornuftig 

vejgeometri på vejen - med kurver, der overholder de ønskede krav om hastighed 

og oversigt. 

Samtidig giver en sådan linjeføring en række terrænmæssige udfordringer. 

Jernbanen ligger stort set i terræn, hvor vejen skal føres over. Det betyder, 

at der skal etableres en høj vejdæmning, der især vil være markant sydøst 

for jernbanen, hvor den vil være op til 7 meter over terræn og blandt andet 

påvirke indsigt til netop gravhøjene. 

Desuden vil en linjeføring syd om gravhøjene påvirke en spredningskorridor, 

som forløber langs sydsiden af banelegemet, ligesom den vil komme meget 

tæt på Aarhus Å. 

Endelig vil en linjeføring syd om gravhøjene betyde, at gravhøjene vil blive omkranset 

af infrastrukturanlæg på alle sider, idet der vil skulle etableres en ny 

forbindelse til betjening af erhvervsområdet med blandt andet COOPs terminal. 

44

BILAG 2a 1. Anbefaling hovedforslag (forslag A) 

1.4 Anbefaling - HOVEDFORSLAG 


Med baggrund i foranstående kommentering af de indkomne bemærkninger 

for og imod forslag A anbefales følgende: 

Samlet set anbefales, at forslag A (det offentliggjorte hovedforslag) medtages 

og konsekvensvurderes i den kommende VVM-redegørelse – både som 

en 2- og 3-sporet vej. Vejens konsekvenser for omgivelserne kortlægges jf. 

gældende VVM bekendtgørelse, og de indkomne bemærkninger vil indgå i det 

videre arbejde. 

Som der er lagt op til i det offentliggjorte debatoplæg, vil VVM-redegørelsen 

omfatte særlige undersøgelser af vejstrukturen i Mårslet, belysning af muligheder 

for forlængelse af den nye vej til Beder Landevej samt undersøgelser 

af stiforbindelser på tværs (langs med vejen eller i særskilt tracé). 

I undersøgelsen af forslag A anbefales det at have særlig fokus på: 

støjmæssige konsekvenser ved passage umiddelbart syd om Mårslet og 

Tranbjerg 

afledte trafikale konsekvenser på tilgrænsende veje 

påvirkning af eventuelle yngle- og rasteområder for bilag IV-arter 

natur- og landskabsmæssige forhold omkring passagen af Giber Å og Balle 

Bæk 

naturmæssige konsekvenser for den nordlige del af Tingskoven 

linjeføringens passage af gravhøjene ved Langhøj indenfor beskyttelseszonen 

på 100 meter 

konsekvenser for den eksisterende udsigtslinje til landskabet og Holme 

Bjerge mod nord ved Testrupvej 109-111, Testrup. 

Hertil anbefales det, at VVM-redegørelsen i øvrigt indeholder: 

undersøgelse af muligheder for en yderligere tilslutning vest for Mårslet, i 

form af en forbindelse til Obstrupvej 

optimering af vejanlæggets afstand og placering i terræn i forhold til bebyggelser 

i Mårslet og Tranbjerg, indenfor de skitserede tracéer 

undersøgelse af mulighed for etablering af stiforbindelse fra Mustrupvej 

langs Bering-Beder vejen og frem til en niveaufri krydsning ved Testrupvej. 

45

BILAG 2a 2. Bemærkninger fra første offentlighedsfase, 

alternativ forslag (forslag B) 

2 BEMÆRKNINGER - ALTERNATIV FORSLAG 

– HER BENÆVNT FORSLAG B 

2.1 For forslag B 

3.8 Anders Kold Ruskjær, Voldbyholt 20, 8450 Hammel 

Anders Kold Ruskjær (AKR) driver landbrugsarealet nord for Tingskoven og 

syd for det nyetablerede boligområde i Tranbjerg (matr.nr. 1b Tingskoven, 

Tranbjerg samt matr.nr. e 30 og 43 Tiset by, Tiset). AKR argumenterer for 

det alternative linjeføringsforslag, idet hovedforslaget vil begrænse driftsmulighederne 




Jacob Daa Johannsen & Camilla Daa Rønning (JDJ & CDR) bor i nybyggerkvarter 

på Mustrupvej i Mårslet. De støtter det alternative forslag, hvor vejen 

er flyttet længere væk fra bebyggelsen i Mårslet. De mener, at de ved hovedforslaget 

vil få enorme støjgener og synlig trafik lige i baghaven, da vejen 

skal gå i niveau. 

JDJ og CDR håber, at de i fremtiden fortsat vil kunne nyde stemningen med 

natur og ro i Mårslet, ved gennemførelse af det alternative forslag. 

3.22 Carsten Roager Tonsberg & Liza Dalby (Cirius 154) 

Carsten Roager Tonsberg & Liza Dalby (CRT & LD) er nytilflyttere til Aarhus 

Kommune og er meget interesseret i udstykkede grunde i Mårslet, herunder 

Enkegårdslunden og Damgårdstoften, 8230 Mårslet. 

Hovedforslagets linjeføring får CRT og LD til at bremse planer om at byde på 

en grund. De afventer om den alternative (stiplede) linjeføring i stedet vælges 

som den endelige linjeføring, i kraft af, at det vil kunne reducere støjpåvirkninger 

af omgivelserne på Damgårdstoften. 

CRT og LD pointerer, at hvis de udstykkede grunde i Mårslet skal kunne 

vække interesse for børnefamilier som dem, er det ønskværdigt, at muligheden 

for uforstyrret markudsigt og et minimum af støjpåvirkninger opretholdes. 

Dette vil som minimum kræve, at den stiplede linjeføring bliver den endelige 

linjeføring. 


(Cirius 174) 




linjeføring, fremlagt af Ingerslev Vejforening. 

46

BILAG 2a 2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, 


2.2 Imod forslag B 

Flere af nedenstående høringssvar er også imod visse sydligere linjer fremført 

i pressen og på hjemmesider som f.eks. Ingerslev Vejforenings forslag til linjeføring. 

2.3 Danmarks Naturfredningsforening - Afdelingsbestyrelsen i Aarhus 

Kommune ved Søren Højager (Cirius 138) 

Afdelingsbestyrelsen i Aarhus Kommune for Danmarks Naturfredningsforening 

ønsker at få fjernet den alternative linjeføring (syd om Testrup) som et 

muligt løsningsforslag. 

Begrundelse: Den alternative linjeføring vil forløbe i en lavning tæt ved Testrup 

Mose og tæt ved ynglepladser for Spidssnudet Frø og Løvfrø, der begge 

er opført på Habitatdirektivets Bilag IV (arter, som ikke må fanges, dræbes, 

forstyrres eller få ødelagt deres levesteder). Et vejanlæg så tæt på vådområderne 

vil uundgåeligt medføre forstyrrelser og er dermed uforenelig med Habitatdirektivet. 

Den sydlige linjeføring harmonerer endvidere ikke med, at 

Aarhus Kommune i den senere tid har bekostet etablering af nye vandhuller i 

området primært af hensyn til Spidssnudet Frø. 

2.4 Vejforeningen Vestre Tingskovvej af 1974 (Cirius 151) 

Vejforeningen Vestre Tingskovvej af 1974 protesterer imod det alternative 

forslag til linjeføring for Bering-Beder vejen. Vejforeningen hævder, at det 

alternative forslag bevirker størst skade på landskab, dyr miljø og rekreative 

interesser. Samt store menneskelige omkostninger for alle beboere på vejen. 

Den offentliggjorte debatfolder vedr. Bering-Beder vejen beskriver at en 

VVM-undersøgelse skal vurdere virkningerne på en række forhold f.eks. natur, 

grundvand og landskab. Foreningen undrer sig over, at beboere i området 

ikke nævnes som et forhold der skal undersøges. 

Foreningen anser det som uretfærdigt, når der tages støjhensyn til folk nord 

for Tingskoven, der endnu ikke er flyttet til området sammenstillet med risikoen 

for ekspropriation af folk, som har boet i området i op til 70 år. 

Foreningen anser Vestre Tingskovvej som et naturskønt område og mange 

tilflyttere fra det sydlige Tranbjerg benytter områdets stier til rekreativt brug. 

Ifølge Aarhus Kommunes målsætning skal sådanne grønne områder skånes 

som rekreative områder. Foreningen mener at det alternative forslag til Bering-Beder 

vejen vil ødelægge det naturskønne område. 

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af de miljømæssige forhold på Vestre 

Tingskovvej i fælles bemærkningerne fra borgere fra Testrup, Testrup Mose, 

Tingskoven og Vejforeningen Vestre Tingskovvej. 




47





Bemærkninger i forhold det alternative forslag til linjeføring: 

Projektet bliver præsenteret som et åbent land-projekt. Dette stemmer 

dårligt overens med at vejen ifølge oplægget ser ud til at komme på omkring 

100 meters afstand af de eksisterende og udlagte boligområder i Mårslet 

syd og sydøst. 

AN finder det tilfredsstillende, at der ikke lægges op til at Nymarksvej tilsluttes 

den nye vej. Det vil standse brugen af Nymarksvej som gennemfartsvej 

fra Oddervejen. 

Støjafstanden bør fastlægges under hensyn til udsigten om, at der foretages 

reservationer til en firesporet vej med risiko for en kraftig vækst i trafikken 

(måske helt op til motorvejsniveau i tilfælde af, at en Kattegatbro 

realiseres). 

AN er bekymret omkring den generelle forringelse af livskvaliteten i hele 

det sydøstlige hjørne af Mårslet – også såfremt vejen forbliver 2-sporet. 

Enkegårdslunden og Nymarks Allé bliver et væsentligt mindre attraktivt 

område, hvilket vil smitte af på hele den sydlige ende af Mårslet. 

2.14 Testrup Højskole, Testrupvej 110, 8320 Mårslet (Cirius 233) 

Testrup Højskole (TH) v. forstander Jørgen Carlsen (JC) anmoder indtrængende 

om, at det alternative forslag til linjeføring fravælges. Forslaget forringer 

betingelserne for højskoledrift i Testrup og medfører en tilbagegang i 

elevtallet. Der er fremføres bl.a. flg. synspunkter: 

Området som gennemskæres af det alternative forslag til linjeføring i Testrup, 

anvendes flittigt (hver dag) af skolens elever både i fritid og i undervisningssammenhænge. 

I faget ”friluftsliv” gøres brug af det enestående naturmiljø 

Ravnholt Skov og Testrup Mose. JC understreger vigtigheden af at 

Testrup Højskole ligger i et frodigt naturlandskab, hvilket er en væsentlig 

årsag til, hvorfor man vælger Testrup Højskole, frem for andre højskoler. 

Testrup Højskole: 

Har eksisteret siden 1866 

Har over 100 elever boende året igennem i alderen 18-22 år (bløde trafikanter) 

Frekventeres hvert år af 1.400 kursister på skolens forskellige kurser. 

Testrup Højskole som virksomhed: 

En sund økonomi med løbende overskud og med en årlig omsætning på kr. 

over 20 mio. 

Arbejdsplads for 35 mennesker. 

Betydningsfuld medspiller i det Aarhusianske kulturliv med mange offentlige 

arrangementer. 

48



Flg. er bl.a. finansieret af skolens drift: Opkøb ekstra huse i Testrup (medarbejderboliger), 

udbygning af skolen senest i år 2000 med en ny musikbygning, 

præmieret af Aarhus Kommunes Arkitekturpris. 





Ingerslev Vejforening (IV) mener ikke, at hovedforslaget (også benævnt linje 

A) er attraktiv for området. IV anser det alternative forslag til linjeføring (også 

benævnt linje B) for at være et proforma forslag, med den hensigt at samle 

interessen omkring hovedforslaget. Det alternative forslag er endvidere 

nedstemt af flere byrådspolitikere, som repræsenterer et bredt flertal i Byrådet. 

IV pointerer, at der i flere rapporter er vist linjeføringer til en forbindelse 

mellem motorvejen og en evt. Kattegatbro igennem Ingerslev. IV er overbeviste 

om, at forbindelsen vil blive ført et sted ml. Solbjerg og Hovedforslaget 

og de frygter for en udslettelse af Ingerslev. 


attraktiv for mennesker og natur. IV har flg. kommentarer til det alternative 

forslag: 

Argumenter imod det alternative forslag til linjeføring: 

Forslaget skærer Ingerslev midt over og bebyggelsen ved Tingskoven 

rammes hårdt. 

Mellem Kølsmosevej og Ingerslevvej passerer det henover 3 nyanlagte søer 

som Aarhus Kommune har opfordret til og givet byggetilladelse til. 

De nye bebyggelser ved Jegstrup samt det vestlige Tranbjerg vil benytte 

Ingerslevvej som genvej til tilslutningen ved Kølsmosevej og den smalle 

Ingerslevvej bliver farligere for de bløde trafikanter. 

2.18 Testrup Borgerforening, Testrupvej 167, 8320 Mårslet (Cirius 246) 

Underskriftindsamling fra 55 borgere i Testrup 

Testrup Borgerforening (TB) er imod det alternative forslag til linjeføring, der 

deler Testrup by i to dele og imod forslaget fremført af Ingerslev Vejforening, 

som føres igennem Ravnholt Skov. 

I Testrup har man været specielt optaget af trafiksikkerheden fordi, at landsbyen 

rummer en usædvanlig stor andel af sårbare trafikanter: Dels tæller 

byen omkring 30 børn i førskolealderen og skolealderen - dels rummer højskolen 

året igennem over 100 unge i den typiske høj skolealder (18-22 år), 

som alle er bløde trafikanter. TB’s grundlæggende holdning til en kommende 

vejføring er båret af spørgsmålet om trafiksikkerheden samt hensyntagen til 

landsbylivet, miljøet og den omgivende natur. 

TB ønsker, at der tages hensyn til landsbylivet, miljøet og den omgivende 

natur. 

49




Ingen i Testrup er gjort bekendt med denne vejføring ved deres køb af huse. 

Afskærer landsbyen og højskolen fra deres vigtigste rekreative områder: 

Ravnholt Skov og Testrup Mose. 

Vejføringen vil gøre ubodelig skade på det righoldige plante- og dyreliv i 

Ravnholt Skov og Testrup Mose. 

En linjeføring hen over eller i nærheden af Testrup Mose vil skabe trafiksikkerhedsmæssige 

problemer, da der her ofte er lokale, tætte tågebanker i 

morgentimerne. 

Øget trafikmængde i Testrup er til skade for trafiksikkerheden. Bilister fra 

Mårslet, vil foretrække at køre igennem Testrup for at komme på Bering- 

Beder vejen ved Tranbjerg Syd. Forslaget giver ikke nogen oplagt tilslutningsmulighed 

for trafikanter fra Mårslet nord. 

Giver betydelige støjgener i store dele af Testrup, inklusiv højskolen. 

Mange biler skal tilbagelægge en større vejstrækning, som medfører en 

større C02- belastning. Udledning af udstødningsgasser og partikler øges til 

skade for mennesker og miljø. 

Forslaget deler Testrup i to dele og dermed amputeres landsbymiljøet. Ifølge 

kommuneplanen er landsbyen “bevaringsværdig” og landsbykarakter 

bør bevares og adskille sig fra byområder. 



Claus Madsen fremfører, at dyreinternatet er det eneste i Midtjylland, og at det 

har nært samarbejde med Århus Politi og Aarhus Kommune om henholdsvis 

herreløse hunde og katte til videre foranstaltning. Derudover samarbejdes med 

de sociale myndigheder i Aarhus Kommune og andre kommuner om praktik/arbejdsprøvning 

mv. 

Berøres ejendommen kun delvist af vejen eller føres denne meget tæt forbi 

vil dette også have skadevirkning, da dyrene på internatet er særligt påvirkelige 

af lyd fra vejen. 

Det bemærkes, at der både er beboelse og erhverv på ejendommen, hvilket 

der skal tages hensyn til i konsekvensvurderingen. 

CM er betænkelig ved det alternative linjeføringsforslags nærhed til Testrup 

Mose, hvor spidssnudede frøer har yngleplads. Der henvises til, at der på 

dyreinternatets ejendom findes vandhul, hvor den spidssnudede frø også 

holder til, og at forbindelsesledet mellem de to ynglepladser vil blive afskåret 

med det alternative linjeføringsforslag. På baggrund af dette forhold, har 

Danmarks Naturfredningsforening fået tilsendt kopi af nærværende bidrag. 

Claus Madsen henstiller til, at der i den videre planlægning tages hensyn til, 

at dyreinternatet er meget besøgt, og der derfor skal være let vejadgang 

med dyr samt nærhed til offentlige transportmidler. 

50



2.21 Dansk Dyreværn Århus, Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J (Cirius 

258) 

Underskriftindsamling imod det alternative forslag til linjeføring fra i alt 7.593 

personer. 

Dansk Dyreværn Århus (DDÅ) er imod det alternative forslag til linjeføring og 

udover bemærkninger indsendt via advokat Claus Madsen (jf. pkt. 2.20) er 

der indsendt en underskriftindsamling i dette høringssvar. 


8320 Mårslet (Cirius 39 og 66) 

På strækningen fra Nymarksvej til Testrupvej bør der generelt ske lydisolering, 

som hele byen kan få gavn af. Hvis det ikke er muligt ønskes omfartsvejen 

gravet ned, eller der bør etableres en jordvold langs bidragsyders 

ejendom, så støjgener mindskes mest muligt. 

3.2 Olav Rolskov, Tingskovvej 61, 8310 Tranbjerg (Cirius 40) 

Olav Rolskov (OR) er imod det alternative linjeføringsforslag, da det må være 

i almenhedens interesse at beskytte naturområdet omkring Testrup Mose 

pga. den enestående fauna og beliggenhed så tæt ved Aarhus. Der henvises 

til, at der i området findes nattergal, gøg, fiskehejre, rådyr, musvåger, ænder, 

svaner, fasaner, natugle, flagspætte m.fl. I mosen er gedde, aborre, 

skalle m.fl. Derudover findes fredede frøer, som lodsejerne i området på opfordring 

fra Aarhus Kommune er begyndt at lave vandhuller til. Vild orkide 

findes også på området, hvor vejen evt. skal gå. 

Det alternative forslag vil desuden få konsekvenser for dyrene på dyreinternatet 

i Tingskoven, hvor der netop er investeret 14 millioner kr. i udvidelser, 

som kommunen selv har givet tilladelse til. 

Det findes endvidere problematisk, at det alternative forslag er placeret mellem 

to nærtliggende skove. 

Der henvises til, at der har været stenalderbopladser på området (Testrup 

Mose og Tingskoven), da OR bl.a. har fundet stenøkser, pilespidser mv. 

3.3 Malene Skorstensgaard, Nymarksvej 41, 8320 Mårslet (Cirius 41) 

Malene Skorstensgaard (MR) er bekymret for væsentlig støjpåvirkning af områderne 

omkring Nymarksvej og Nymarks Allé – både eksisterende bebyggelse 

i åbent land samt de nye byområder ved Mårslet. 

MR gør opmærksom på, at der på hendes ejendom Nymarksvej 41 med tilskud 

fra kommunen er etableret 2 søer til løvfrøer, og finder det derfor underligt 

og bekymrende, at en vej skal placeres så tæt herpå. 

3.7 Søren Mikkelsen, Ravnholtvej 109, 8310 Tranbjerg (Cirius 74) 

SR stiller sig undrende over for det alternative linjeføringsforslag, som øjensynlig 

går gennem Testrup Mose, hvor Giber Å har sit udspring. Der henvises 

til, at der gennem tiden har været gjort meget for at have en nogenlunde 

konstant vandstrøm i Giber Å bl.a. med ekstra tilførsel af vand fra regnvandsbassinet 

i Østerby gennem Ballebæk. 

51



3.9 Brittmarie Hermansen, Kriegersvej 19, stuen, 8000 Aarhus C (Cirius 

81) 

Brittmarie Hermansen ønsker, at Bering-Beder vejen placeres, så den ikke 

berører Dyreinternatet i Tingskoven, da internatet ofte er dyrenes eneste 

redning. 

3.11 Flemming Silver Jørgensen, Mejlgade 5, 2. tv, 8000 Aarhus C 

(Cirius 85) 

Ud over at berøre dyreinternatet væsentligt, vil valg af det alternative linjeføringsforslag 

betyde, at mange mennesker mister deres hjem og ejendomme. 

3.12 Bjarne Juul, Ravnholtvej 101, 8310 Tranbjerg (Cirius 91 og 105) 

BJ er bosat i Ravnholt Skov, og tilslutter sig hovedforslaget, bl.a. fordi de 

rekreative værdier omkring Ravnholt Skov bliver påvirket af støj fra det alternative 

linjeføringsforslag. Området bliver brugt flittigt af beboere i Ravnholt 

og Testrup Højskoles kursister. 

BJ tilslutter sig endvidere hovedforslaget fordi det alternative linjeføringsforslag 

kommer tættere på 10 % af Aarhus Kommunes drikkevandsreserver og 

fordi det alternative linjeføringsforslag er meget tæt på Testrup Mose og Giber 

Å’s udspring – et naturområde, som bør beskyttes og skånes. Ligeledes 

er forslaget tæt på Ravnholt Skov med stor bestand af rådyr. 

3.14 Inge Jørgensen, Nordborggade 8, 4th, 800 Aarhus C (Cirius 116) 

Inge Jørgensen (IJ) - tidligere bosat i Mårslet på Gl. Bedervej 2 - mener, at 

Bering-Beder vejen er en meget væsentlig regulering af trafikken i den sydlige 

del af Aarhus Kommune. IJ ønsker at bidrage med et forslag, som omhandler 

placeringen af vejen i forhold til dyreinternatet. 

Bering-Beder vejen bør føres uden om Tingskoven og i en afstand så dyrene 

på dyreinternatet stadig kan trives i deres nye bygninger. 

Begrundelse: da Aarhus Kommune har godkendt byggeriet af Dansk Dyreværn 

bør der tages hensyn til dette i planlægningen af Bering-Beder vejen. 

3.15 Lisbeth Hansen Christiansen, Tingskoven 4, 8310 Tranberg J 

(Cirius 117) 

Lisbeth Hansen Christiansen mener, at hovedforsalget bør gennemføres. Det 

alternative forslag vil skære igennem flot natur, som er værd at bevare. 


Lars Rieks (LR) mener, at kommunens forslag om linjeføring ligger alt for tæt 

på Mårslet. 8-10 tusinde biler pr. døgn og sikkert stigende i årene fremover, så 

tæt på et eksisterende bysamfund er galimatias. LR foreslår sydligere linjer. 

3.20 Kirsten Mathiesen & Laurits Lund Larsen, Vestre Tingskovvej 26, 


Kirsten Mathiesen & Laurits Lund Larsen (KM & LLL) protesterer imod det 

alternative forslag til Bering-Beder vejen. Husmandsstedet drives ud fra øko- 

52



logiske principper og der er knyttet en mangeårig økologisk autorisation på 

ejendommen. 

KM & LLL frygter, at den ovenfor beskrevne erhvervsmulighed bliver ødelagt i 

forbindelse med Bering-Beder vejen. De vurderer, at det alternative forslag 

til linjeføring beslaglægger den eneste velegnede jord til friluftsgartneri i forhold 

til deres jord. KM & LLL stiller flg. spørgsmål til kommunen: 

Hvordan vil kommunen imødegå de støjgener KM & LLL vil blive udsat for? 



Birgitte Stein og Alan Bjerrehus (BS og AB) er imod det alternative forslag og 


den oprindelige linjeføring (hovedforslaget). 

I forbindelse med køb af ejendommen Ravnholtvej 145 i 2007, undersøgte 

BS og AB hvad Aarhus Kommune havde af projekter i nærområdet. Af tilgængeligt 

materiale finder de, at det fremgår, at kommunen planlagde en vej 

fra Bering til Beder svarende til hovedforslaget – i en afstand (tæt på Tranbjerg 

og Mårslet) så deres ønsker om natur og fred blev opfyldt. Under disse 

forudsætninger blev ejendommen købt. 

Det alternative forslag indebærer, at vejen skal føres igennem naturskønne 

områder, mosen og tæt på vor fredskov. Det var absolut ikke under de forudsætninger, 

at BS og AB købte deres ejendom - til en pris der afspejler, at 

den ligger i natur/skov og roligt område. 

Forslag fra Ingerslev Vejforening indebærer en vejføring igennem fredskov, 

BS og AB er medejere af. De opponerer på det kraftigste imod dette. Såfremt 

Aarhus Kommune ønsker at anlægge en ny ringvej, der bl.a. skal betjene 

områderne Bering, Mårslet og Tranbjerg, må det være en selvfølge, at den 

også ligger tæt på de nævnte områder. 

3.24 Hanne Skovgaard & Claus Sørensen, Testrupvej 101, 8320 Mårslet. 

(Cirius 156) 

Hanne Skovgaard & Claus Sørensen (HS & CS) tager på det kraftigste afstand 

til den alternative rute. De mener en vej bagom deres gård og igennem Testrup 

by er fuldstændig vanvittigt. Testrups borgere og opland med tilhørsforhold til 

Testrup, udgør ca. 80-100 mennesker og der er i Testrup både liv og miljø. HS 

& CS argumenterer for at Testrup er en bevaringsværdig landsby med mere 

kultur og miljø, end mange større byer og fremfører følgende udsagn: 

Testrup har en meget aktiv borgerforening. 

Der er traditioner som fællesspisning, fastelavn, sommerfest, ren by, legeplads 

og i år er der købt en frugtpresser sammen med højskolen og der 

blev afholdt en høstfest! 

Flere arrangementer er sammen med højskolens elever og dette er meget 

givende for alle. 

53



HS & CS påpeger urimeligheden i, at der tages mere hensyn til nybyggere i 

Mårslet, som har kendt til den kommende landevej frem for folk som bor på 

landet. De hævder at ingen vil bo i og omkring Testrup, hvis de får en landevej 

i baghaven. HS & CS støtter Testrup bys fælles høringssvar støttes, med 

ønske om, at Bering-Beder vejen kommer så tæt på Mårslet som muligt. 

3.28 Hanne-Lise Trier Hansen og Mogens Hansen, Ravnholtvej 143, 

8310 Tranbjerg J (Cirius 172) 

Hanne-Lise Trier Hansen og Mogens Hansen (HLTH og MH) er berørt af det 

alternative forslag til linjeføring for Bering-Beder vejen. De mener, at hovedforslagets 

linjeføring er den mest egnede løsning til Bering-Beder vejen og 

fremfører følgende: 

Det alternative forslag til linjeføring igennem/tæt på Testrup By, Testrup 

Mose og biotopen Ravnholt Skov findes uovervejede og forfejlede. 

HLTH og MH hævder at naturbeskyttelsesloven har til formål primært at 

beskytte natur/miljø og ligeledes det eksisterende samfunds sammenhængskraft. 

HLTH og MH mener at hovedforslaget er den løsning, som 

bedst tilgodeser naturen, bo-kvaliteten og betjeningen af boligområderne. 








6 beboere i Enslev har indvendinger imod både hovedforslaget og det alternative 

forslag til linjeføring. De tilslutter sig overordnet Ingerslev Vejforenings 

forslag til ny linjeføring. 

Argumenter imod det alternative forslag til linjeføring er flg.: 

Der tages ingen hensyn til de eksisterende bebyggelser, idet landsbyerne 

Enslev og Ingerslev skæres igennem, og dermed vil de to samfund blive 

spoleret. 

Placeringen forbi Bering-højene er ødelæggende for fortidsminderne. Beboerne 

henviser til Lov om naturbeskyttelse som ikke tillader ændring i tilstanden 

af arealet inden for 100 m fra fortidsminder. Fra nuværende Hovvejen 

til nærmeste høj er der kun 85 m, som en 2-sporet vej oven i købet 

vil æde af. Hvis vejen fremtidigt bliver 4-sporet vil den passere få meter fra 

nærmeste højs fod. 

Kulturarvsstyrelsen vil næppe acceptere, at en 4-sporet vej kommer helt 

over til højene. Kommunen kan derfor komme i en fremtidig situation, at 

man er nød til at anlægge den nye, 4-sporede vej vest om højene med en 

stor ekstraregning. 

54




(Cirius 180) 

Lene Veje Ruthy og Niels Ruthy (LVR og NR) er berørt af både hovedforslaget 





Ejendommen blev anskaffet netop fordi den ligger i fredelige omgivelser og 

LVR og NR vil nødig ”tvinges” fra ejendommen, hvor de også har deres virksomhed. 

De ønsker, at kommunen i videst muligt omfang tager hensyn til 

mennesker. 

3.33 Karen Margrethe og Poul Rasmussen, Testrupvej 103, 8320 



med et areal på ca. 220 ha. De er imod både det alternative forslag til 

linjeføring for Bering-Beder vejen samt forslaget fremført af Ingerslev Vejforening. 

Begge forstyrrer landbrugsbedriften på Testrupgård væsentligt, fordi 

markerne skæres over på tværs eller diagonalt, med deraf følgende væsentlige 

flere arbejdstimer. 

KM og PR mener, at det alternative forslag linjeføring ikke kan aflaste og forbedre 

trafikforholdene i Mårslet og Testrup. De vil tværtimod forøge trafikken 

fra Mårslet, forbi Mårslet Skole igennem Testrup til den nye omfartsvej. De er 

enige i Testrup Borgerforenings bemærkninger og tilslutter sig hovedforslagets 

linjeføring. 




det fælles høringssvar indsendt af Testrup Borgerforening, der 

tilslutter sig hovedforslagets linjeføring. 

3.35 Bitten Aagaard Jensen og Jørgen Hasselstrøm, Ravnholtvej 149, 


Bitten Aagaard Jensen og Jørgen Hasselstrøm (BAJ og JH) bor mellem Testrup 

Mose og Ravnholt Skov, og er en af de lodsejere, der - foranlediget af 

Aarhus Kommune - har fået etableret vandhuller til fredede padder. BAJ og 

JH støtter høringssvaret indsendt af Testrup Borgerforening, der tilslutter sig 

hovedforslagets linjeføring. Derudover har de følgende bemærkninger: 

Ulemper ved det alternative forslag til linjeføring: 

Det giver ikke tilstrækkelig aflastning af den nordlige del af Mårslet (ligesom 

sydligere linjeføringer heller ikke gør det). 

Det alternative forslag til linjeføring går særdeles tæt på Testrup Mose, 

som er et beskyttet område. Testrup Mose samt engene og markerne omkring 

udgør et muligt vådområde. Den alternative linjeføring begrænser mu- 

55



lighederne for vådområde. BAJ og JH mener, at det er en modstridende og 

kompensatorisk handling at placere en vej i et vådområde, for derefter at 

genskabe vådområdet. Forholdene ønskes belyst i en VVM-redegørelse såfremt 

den skal omfatte det alternative forslag. 




Robert og Bodil Sørensen (RS og BS) mener ikke, at det alternative forslag til 

linjeføring ligger i åbent land, da det kun ligger 50 m fra byzone iht. lokalplan 

794 samt lokalplan 762 (i alt ca. 165 familier, når området er fuldt udbygget). 

Under lokalplanlægning af nr. 794 blev RS og BS oplyst fra Aarhus 

Kommune, at Bering-Beder vejen ikke bliver placeret lige op af bymæssig 

bebyggelse, men længere syd på. 

RS og BS mener, at det er helt uacceptabelt, at tilføre så mange mennesker, 

den trafikstøj og luftforurening, som Bering-Beder vejen vil frembringe. De 

mener, at man bør vise hensyn til bebyggede områder frem for kommende 

byer som Ny Malling og at Bering-Beder vejen bør flyttes længere væk fra 

Mårslet. 


187) 




synspunkter i forhold til deres egen ejendom. 

Bemærkninger imod det alternative forslag til linjeføring: 

Landbrugsejendom: Testrup Nedergård er en landbrugsejendom med jordtilliggende 

på 27 ha. Det alternative forslag til linjeføring gennemskærer diagonalt 

et 9 ha. stort areal, vest for Tingskovvej. En gennemskæring af 

arealet medfører to driftsmæssige dårlige arealer. 

Træningsbane for travheste er anlagt på ovenfor beskrevet areal (500 m 

ligeud bane, med korrekt hældning mod midten). Såfremt det alternative 

forslag til linjeføring vælges forlanger MJ og LM, at Aarhus Kommune anlægger 

et nyt tilsvarende anlæg. 

Rekreative områder: Privatvejen mod Tingskovvej 9-11 anvendes til gåture 

og motion mod Ravnholt Skoven. Dette er ikke muligt med det alternative 

forslag til linjeføring. 

3.38 Klaus Petersen og Christina Kirkegaard, Bedervej 18, 8320 



vejen får en sydligere linjeføring. De har flg. kommentarer til kommunens 

forslag til linjeføringer: 


56



By- og naturudviklingen vil begrænses med den nuværende linjeføring. Der 

mangler en klar adskillelse af bysamfundene med grønne kiler/faunakorridorer 

som jo ellers har været kommunens politik, derfor foreslås 

at linjeføringen går syd om Ny Malling. 

Naturarealer: Konflikter med mange naturområder (bl.a. småbiotoper, § 3 

vandløb og Giber Å). KP og CK mener, at en sydligere linjeføring for Bering- 

Beder vejen minimerer disse konflikter og antallet af berørte huse/lodsejere 

minimeres. 

Indskrænkning af faunaens bevægemuligheder: Der skiltes med alt for få 

faunapassager. KP og CK foreslår at grave store dele af vejen ned og overdække 

den. Dette vil også have en gunstig effekt på støjniveauet. 

I forhold til perspektiverne i udviklings-idéen om det ”Østjyske-bybånd” og 

sammenhæng med f.eks. Odder By og Solbjerg By ligger linjeføringen alt 

for nordligt. En så stor strategisk ringvej i stil med Østjyske motorvej og 

Djurslands motorvejen bør gives en tilsvarende mere grundig vurdering på 

især lang sigt for by- og infrastrukturudviklingen i det sydlige Aarhus. 

Støjgener:”En ny overordnet ringvejsforbindelse” i sammenligning med 

Østjyske motorvej og Djurslandsmotorvejen vil uundgåeligt føre til store 

støjgener. 

Forureningsgener (partikelforurening): Jf. nyere undersøgelser er partikelforurening 

fra især biler mere helbredstruende end tidligere antaget. Afstanden 

til Bering-Beder vejen bør derfor være langt større end de 50-150 m. 


Anders Hovmark (AH) mener, at begge linjeføringer (fremført af Aarhus 

Kommune) har potentielt store støj- og miljømæssige konsekvenser for bl.a. 

det sydlige Mårslet og det sydlige Tranbjerg. HP ønsker at en sydligere linjeføring 

belyses i en VVM-redegørelse bl.a. for at: 

afdække hvorvidt en sydligere linjeføring vil mindske støjpåvirkningen - og 

øvrige negative miljømæssige konsekvenser – af bysamfundene i eksempelvis 

Mårslet. 

Forhold vedr. støj: 

AH mener, at VVM-redegørelsen bør belyse muligheden for anvendelse af 

skærpede støjkrav; Da vejen skal bygges i åbent land, er det muligt at bygge 

vejen med en afstand til bysamfund som Mårslet og Tranbjerg, som vil minimere 

støjproblemerne. Det virker derfor helt ulogisk, at anvende samme 

støjkrav, som anvendes i tæt bymæssig bebyggelse. 

3.40 Thomas Vestergaard, Tingskovvej 74, 8310 Tranbjerg (Cirius 

204) 

Thomas Vestergaard (TV) mener, at VMM-redegørelsen bør indeholde 2 nye 

forslag til linjeføringer længere mod syd. TV mener, at hverken hovedforslaget 

eller det alternative forslag til linjeføring bør indgå i en VVM-redegørelse 

og hævder, at både borgere og politikere ganske markant har argumenteret 

imod begge forslag. 

57





Lisbeth og Morten Overgaard (LO og MO) siger, at det alternative forslag til 

linjeføring er urealistisk, da der er politisk modstand i byrådsgrupperne. LO 

og MO foreslår, at der undersøges en ny alternativ rute, der tager udgangspunkt 

i Beder ved Egelund Idrætscenter, passerer syd om Ravnholt og nord 

om Tiset for så at forløbe syd for Ingerslev til Bering. 

Uanset hvilken linjeføring der vælges, er det yderst vigtigt og væsentligt, at 

trafikpåvirkningen af Testrup som sådan og Tingskovvej som sådan, undersøges. 

3.46 Helene og Jørgen Zachariassen, Testrupvej 134, 8320 Mårslet (Cirius 

219) 

Helene og Jørgen Zachariassen (HZ og JZ) vil gerne have en vej til at forbedre 

de trafikale forhold i Aarhus Syd. I 2000 købte HZ og JZ Testrup Søndergård 

(Mårslet). Forinden bekræftede Aarhus Kommune, at Bering-Beder vejen 

sandsynligvis vil ligge mellem Mårslet og Testrup, en placering, den havde 

haft i flere årtier. HZ og JZ er chokerede over det alternative forslag til 

linjeføring gennem Testrup. 

HZ og JZ fremfører følgende synspunkter om det alternative forslag til linjeføring: 

Vejføringen øger trafikmængden i Testrup til skade for trafiksikkerheden. 

Vejføringen giver ikke nogen oplagt tilslutningsmulighed for trafikanter fra 

Mårslet nord. Bilister fra Mårslet, der f.eks. afleverer børn ved Mårslet Skole 

/ Mårslet hallen og kører videre til Aarhus, vil givetvis foretrække at køre 

gennem Testrup for at komme på Bering-Beder vejen ved Tranbjerg Syd. 

I 2007 fik Testrup en cykelsti, dog er den er ikke ført gennem Testrup by. 

Dermed kører lastbiler og biler (fra Mårslet og ud mod Motorvejen) zigzag 

gennem hastighedschikanerne sammen med cyklende skolebørn. 




linjeføringen af Bering-Beder vejen. LT støtter hovedforslaget, som er 

til mindst gene for et nybygget højmoderne landbrug med miljø og dyre velfærd 

i højsæde. 



produktion på 500 års-søer. 


på 1.200 års-søer. Der er i denne forbindelse opført et moderne Biogasanlæg. 

LT finder det beklageligt - for dyrene og miljøet - hvis det alternative forslag 

til linjeføring / sydligere forslag til linjeføringer bliver vedtaget. Jo længere 

vejen flyttes mod syd, jo større en del af de arealer, som udgør grundlaget 

58



for disse to svineproduktioner forsvinder. Tandergaard I/S’s nybyggede 

biogasanlæg nedsætter årligt bedriftens CO2 udledning med 180 ton CO2 

og har en årlig energi produktion svarende til ca. 100 parcelhuses årsforbrug. 


Se også nr.3.2. 

Olav Rolskov (OR) er imod det alternative forslag til linjeføring. OR har et 

indgående kendskab til området Tingskoven og Testrup Mose og belyser flg. 

forhold, som er problematiske i forhold til det alternative forslag til linjeføring: 

Vandmængder 

Grundvandet står i forvejen ualmindeligt højt i hele området 

Vandmængderne, som går igennem Testrup Mose i vinterhalvåret er meget 

store. Afvandingen af moseområdet og engene er blevet dårligere pga. det 

rensede spildevand, der afledes fra dele af Tranbjerg; I fugtige perioder står 

vandet i åen nedenfor mosen meget højt og næsten uden afløb væk fra området. 

Tidligere marker og enge er således omdannet til bløde engarealer og 

moseområde med siv, pil og dunhammer og vandspejl helt til jordoverfladen 

ca. 10 måneder om året. 

Moseområdet udvider sig år for år. Forhold som vil vanskeliggøre et vejprojekt. 

Det oversvømmede areal er om vinteren og først på foråret, ofte mere end 

en kilometer langt og med meget langsom afvanding. En vej vil yderligere 

vanskeliggøre afvandingen. 

Et vejanlæg vil yderligere forstærke vand-problemerne i området. 

Ophobning af husholdningsspildevand i moseområdet fra de mange private 

husholdninger i Tingskoven og Vestre Tingskovvej, hvis spildevand blot 

renses af husstandenes tilhørende nedsivningsanlæg eller sandanlæg. 

En forringelse af dyrkningsforholdene i området pga. vejanlæg. 

Fauna i Testrup Mose 

Kombinationen af mose med flere tusinde m2 vandspejl, krat, enge, levende 

hegn og beliggenhed mellem to skove gør, at der er en ualmindelig stor arts 

variation af fauna og flora. Et meget værdifuldt yngleområde for faunaen. 

Området udvalgt og brugt til udsætning af pindsvin, egern og harer - tre 

dyrearter som er i nedgang i Danmark, men i fremgang i Testrup Mose. 

Dyrearter i fremgang i Testrup Mose: bl.a. rådyr, agerhøns, fasan og musvåge. 

Andre dyrearter i Testrup Mose: Spurvehøg, tårnfalk, gøg, nattergal, vildgæs, 

and, fiskehejre, svane, natugle, egern, ræv, lækat m.fl. I mosen findes 

gedde, ål, skalle og aborre. I de mindre mosehuller omkring mosen findes 

spidssnudet frø (dyreart, der er i fremgang i mosen) og løvfrø. 

59



Aarhus kommune har i efteråret 2009 givet tilskud til etablering af flere 

vandhuller hos en række lodsejere. 

En vej tæt på Testrup Mose vil få fatale konsekvenser for dyrelivet. 

OR gør opmærksom på, at området er det første virkelige naturområde 

umiddelbart syd for Tranbjerg-området - kun 10 kilometer fra Aarhus centrum. 

Ejendommen Tingskoven 7A 

På ejendommen, er der gjort fund af mange forskellige stenalderredskaber. 




Bering-Beder vejen. BB og SEP foretrækker hovedforslaget - og har følgende 

bemærkninger til det alternative forslag samt forslaget fremført af Ingerslev 

Vejforening: 

Ulemper ved det alternative forslag til linjeføring: 

Det pludselig opdukkede alternativforslag har ingen haft mulighed for at 

planlægge efter. 

Gennemskæringen af Testrup: Der kan umuligt være en vej mellem de eksisterende 

boliger langs vejen. En række højspændingsmaster - 400/150 

kV ledningen fra Malling til Trige har flere mastespænd placeret i det foreslåede 

vejtrace. 400 kV ledninger er ikke omfattet af den politisk vedtagne 

kabellægningsplan og ledningen betragtes som et blivende vilkår. 

Nærhed til Testrup Mose: Testrup Mose er et enestående naturområde og 

bl.a. levested for sjældne padder, Spidssnudet og Butsnudet Frø samt Grøn 

Løvfrø; arter som er beskyttet på EU-niveau. 

Giber Å udspringer i Testrup Mose. Moseområdet fungerer som en bufferzone 

og er med til at regulere vandmængden i åen. 

I store dele af året er både mosen og de omkringliggende markarealer 

oversvømmede, og selv i årets mere tørre perioder viser jordbunden sig 

uegnet til færdsel med tungt materiel (fx mobilkraner til arbejde på den tidligere 

nævnte højspændingsledning). Vejanlæg må være omkostningstungt 

i et sådant område. 

Det er uheldigt at nedlægge dyreinternatet, og særligt efter, at der fra 

kommunens side er givet byggetilladelse til de så omtalte arbejder vil være 

katastrofalt. 

Tingskoven: Stedet er historisk idet der i gammel tid var tingsted her. Endvidere 

ses stadig resterne af den gamle kro med tilhørende keglebane. Stedet 

er bevaringsværdigt, om end skoven er blevet gennemskåret ved forlægningen 

af gl. Horsensvej, men gennemføres alternativforslaget forsvinder 

de sidste rester af historien. 

Landsbyen Tingskoven og Ingerslev: Vejen pløjer sig lige igennem bebyggelsen 

og udraderer byen. 

60



Der ses tilsyneladende bort fra bevaringsregistreringerne i Kommuneatlas 

Aarhus. 

BB og SEP er generelt imod de ”uofficielle forslag” fremført af bl.a. Ingerslev 

Vejforening. De mener, at forslag til linjeføringer, som placeres langt fra aflastningsområderne 

bl.a. Tranbjerg og Mårslet også får en reduceret aflastningseffekt. 

De nævner flg. punkter som bør tages i betragtning: 

Registrerede gravhøje mod vest 

Ravnholt Hede og Blegind. 

Følsomme drikkevandsområder; i øjeblikket rejses der skov i området for at 

beskytte drikkevandet. 

Tiset Kirke og Tiset Præstegård. 

Registrerede arkæologiske lokaliteter. 


230) 

Elsebeth og Claus Meldgaard (EM og CM) købte deres ejendom i Testrup i 

2008 og havde forinden undersøgt plangrundlaget for området. EM og CM er 

bekymrede for det alternative forslag til linjeføring, som gennemskærer 

landsbyen. EM og CM mener, at Bering-Beder vejen bør placeres tæt ved de 

bysamfund vejen skal aflaste trafikalt, for at få den største effekt. 

EM og CM håber, at det i Aarhus Kommunes beslutning om en endelig placering 

af Bering-Beder vejen, tages i betragtning, at borgere i Mårslet har 

kendt hovedforslagets linjeføring og derfor er gået ind til deres fremtid i Mårslet 

med den viden, at der formentlig en gang i nærmeste fremtid, bliver 

etableret ny Bering-Beder vej ud for det nyudstykkede/bebyggede område. 

Af gældende Kommuneplan 2001, har EM og CM ikke kunnet forudsige, at 

der kunne komme en ny Bering-Beder vej igennem Testrup By. 

Emner som ønskes belyst i en VVM-redegørelse: 

Støjforhold: 

o Hvordan bliver støjforholdene for beboere i Testrup/EM og CM, såfremt 

Bering-Beder vejen gennemskærer Testrup By. 

o Hvordan begrænses i Testrup? Skal vejen sænkes? Etableres støjvolde? 

-Hvor skal de placeres, højde på volde m.m.? 

3.52 Ulla Dalby, Ravnholtvej 135, 8310 Tranbjerg (Cirius 235) 

Ulla Dalby (UD) undrer sig over placeringen af det alternative forslag til linjeføring 

ned igennem Testrup Mose. Der er tågebanker ved mosen, som forringer 

sikkerheden for bilister i væsentlig grad. Såfremt det alternative forslag 

til linjeføring vælges, bør mosen tørlægges af sikkerhedsmæssige årsager. 

61



3.53 Kirsten Toftkjær og Ib Thorbjørn Toftkjær, Runehøj, Tingskoven 

8, 8310 Tranbjerg J (Cirius 238) 

Kirsten Toftkjær og Ib Thorbjørn Toftkjær (KT og ITT) støtter fuldt ud 

Tingskovsgruppens bemærkninger imod det alternative forslag til linjeføring. 

KT og ITT har flg. supplerende kommentarer. 

En sydligere linjeføring af Bering-Beder vejen er ikke attraktiv fordi: 

Med udgangspunkt i området ved Tingskoven, vil man ikke benytte Hovvejen 

for at møde Motorvejen sydpå. I samme område ligger skillelinjen for 

om det kan betale sig at køre ad Hovvejen eller Genvejen for at møde Motorvejen 

nordpå. 

Forslag til kommuneplan 2009 beskriver 3 argumenter imod en sydligere 

linjeføring: 

62 

o Hele området nord for Solbjerg betragtes som et sårbart vandindvindingsopland. 

o Vandressourcerne er kun beskyttet af et 15 cm tykt lerlag og hvorfor 

nedgravning af vejanlæg i dette område er med risiko for at bryde forseglingen. 

o Aarhus Å, som løber i Skanderborg Kommune, er et naturområde af særlig 

interesse. 

KT og ITT hævder, at en sydligere linjeføring nærmest er umulig at etablere. 

Den eneste mulighed er en linjeføring nord om Tiset og øst for Ravnholt ved 

landevejen. KT og ITT kommenterer forskellige problematikker i forhold til 

terræn og i forhold til Ingerslev. KT og ITT fremfører et forslag, som de hævder 

giver en bedre motorvejs ”acces” for både Tranbjerg, Testrup, Mårslet, 

Beder, Malling og samtidig aflaster Ringvej Syd. 


240) 



Laurits Lund Larsen (LLL) indsender hermed fælles bemærkninger på vegne af 

beboere på strækningen Testrup, Testrup Mose, Tingskoven og Vestre Tingskovvej. 

Beboerne er imod det alternative forslag til linjeføring. Beboerne er 

som udgangspunkt ikke interesseret i en Bering-Beder vej, men foretrækker 

dog klart hovedforslaget. 

Argumenterne imod det alternative forslag til linjeføring er bl.a.: 

Destruktion af Testrups lokalsamfunds grundpiller: Nærhed, fællesskab, 

socialt og kulturelt samkvem. Samt destruktion af Testrup, som er en bevaringsværdig 

landsby. 

Området er i de senere år blevet et eftertragtet mål for rekreative udfoldelser 

med sin attraktive infrastruktur for bløde trafikanter. Vestre Tingskovvejs 

beboere og mange andre borgere ser gerne, at denne udvikling bevares 

og stimuleres.



Testrup Højskole, Testrups vigtigste aktivitet, trues kraftigt grundet afskåret 

adgang til rekreative friluftsarealer som Testrup Mose og Ravnholt Skov. 

Virksomheder som Dyreinternatet, Tingskovens Autoservice, Rolskovs Planteskole 

og den lokale vognmandsforretning trues, hvis alternativforslaget 

vedtages, idet en beskæring og lukning af eksisterende infrastruktur komplicerer 

adgangen til Tingskoven og forvirrer trafikanter med ærinde hertil. 

Støj er også en parameter, som truer Dyreinternatet. Endvidere trues tre 

ejendomme med tilhørende marker, ved Vestre Tingskoven, der i dag drives 

uden brug af kunstgødning. 

Området er en flaskehals for udledning af vand til Testrup Mose. Afvandingen 

fra de større landbrugsarealer ledes direkte ned imod mosens område, 

som i længere perioder af året er vandlidende, undertiden med deciderede 

oversvømmelser. Det er dyrt og svært at anlægge en vej i dette område. 

Vejen overskærer adskillige større rørlagte vandafledninger med kurs mod 

Testrup Mose, hvilket kræver yderligere mekaniske tiltag for afvanding af 

området for at imødegå oversvømmelsestilstande. 

Forslaget går igennem et historisk område tæt ved Tingskoven fra arealet 

mellem Dyreinternatet og Rolskovs Planteskole. Stedet rummer levn fra 

fjern fortid, og der er gjort fund af flinteøkser og andet stenalderværktøj. 

Øget trafik i Testrup, da trafikken fra Mårslet, Ravnholt og Tiset omegn ledes 

mod tilslutningen ved Tingskoven. Dermed kommer en øget C02udledning 

og en stresset bymidte. Skæbnesvangre konsekvenser for et hidtil 

harmonisk og velintegreret landsbysamfund i smukke, men miljømæssigt 

sårbare omgivelser. 

Der er ikke taget højde for de kaotiske til- og frakørselsforhold, som opstår 

for 13 husstande omkring Vestre Tingskovvej. Problemer / spørgsmål, som 

kommunen hidtil ikke har ønsket at kommentere eller besvare. 

Vedr. Testrup Mose: Forslaget gør vold på et naturområde af meget høj 

skønhedsværdi: 

Mosens fortsatte eksistens bliver truet, de sjældne og fredede dyrearter 

skræmmes væk af støj, og vækstbetingelserne for den vilde flora forringes. 

En ødelagt mose lader sig ikke umiddelbart genskabe ad kunstig vej, idet 

en gravemaskine ikke kan præstere det samme resultat som årtusinders 

biologiske stofskifte. 

Det alternative forslag til linjeføring gennem et terræn med lunefulde jordbunds- 

og undergrundsforhold synes unødigt ressourcekrævende, men vil 

også resultere i et mere synligt vej anlæg, der danner barriere for økosystemets 

interne balance og netværk. 

Giber Å, har sit udspring i Testrup Mose og indgår i det økologiske netværk 

af tilstødende biotoper, som spiller en afgørende rolle for balancen i vandtilførsel 

og vandafgang samt dyrearternes trafik, såvel på landjorden som i 

det vandige miljø. Testrup Mose er forbundet med andre lokale biotoper, 

bl.a. senere på linjeføringen mod nordvest. 

En anden ikke uvæsentlig faktor er den hyppige og tætte tågedannelse i 

mosen. Tæt tåge er årsag til mange ulykker og ineffektiv afvikling af trafikken. 

63



3.57 Anne Mette Risager Lund, Testrup, 8320 Mårslet (Cirius 247) 

Anne Mette Risager Lund (AMRL) støtter de fælles bemærkninger indsendt af 

Testrup Borgerforening som er imod det alternative forslag til linjeføring og 

imod forslaget fremført af Ingerslev Vejforening, som føres igennem Ravnholt 

Skov. AMRL har derudover flg. kommentarer: 

Testrup er en lille landsby med ca. 30 børn i plus ca. 100 højskole elever årligt 

– alle bløde trafikanter. Enhver linjeføring af Bering-Beder vejen, der 

medfører øget trafik gennem Testrup, herunder det alternative forslag til linjeføring, 

medfører en stærkt forringet trafiksikkerhed for de mange bløde 

trafikanter. Der er ikke er plads til en cykelsti/fortov i Testrup By. 

Der allerede nu er alt for meget trafik fra Mårslet igennem Testrup, videre 

gennem Ravnholt og til motorvejen via Hovvejen. Trafikken består af både 

almindelige personbiler og store lastbiler. 

Emner, som ønskes belyst i VVM-redegørelsen: 

Udarbejdelse af nye grundige trafikmålinger af trafikken igennem Testrup. 

64

BILAG 2a 2. Kommentarer, alternativ forslag (forslag B) 

2.3 Kommentarer - ALTERNATIV FORSLAG 


2.3.1 Fremtidig trafikbelastning og vejstandard 

VVM-redegørelsen vil omfatte trafikmodelberegninger af alle alternativer - 

både for dagens trafikale situation og for fremtidige forhold, herunder med 

baggrund i fremtidig byudvikling i form af en ny by ved Malling og anden forventet 

byvækst samt den generelle trafikvækst. Trafikmodellen er baseret på 

gældende trafikmønstre. 



i en overskuelig fremtid - vurderet med baggrund i foreløbige beregninger 

af den forventede fremtidige trafikbelastning. Den kommende VVMredegørelse 

vil nærmere belyse de trafikale konsekvenser - og danne baggrund 

for en senere og mere præcis afklaring af vejprojektets standard. 


er store - viser foreløbige beregninger dog en trafikbelastning, som kan 

være uhensigtsmæssig for en 2-sporet vej. 

Det anbefales på denne baggrund – samt for at sikre et robust plangrundlag i 

en situation hvor det er usikkert hvornår der afsættes anlægsmidler - at der i 

VVM-redegørelsen indgår undersøgelse af både en 2- og 3- sporet vej. Det vil 

sige en såkaldt ”2+1 vej”, hvor et ekstra spor kan anvendes til overhaling, 




vejbyggelinjer, hvilket forventeligt bliver relevant. Dette til sikring af en 

eventuel udvidelse af vejen på lang sigt. 

Modelberegningerne skal desuden belyse de trafikale konsekvenser for det 

omkringliggende vejnet - herunder på eksisterende mindre veje på tværs i 

den sydlige del af kommunen samt på vejnettet i eksisterende bysamfund. 

Endelig danner trafikmodelberegninger grundlag for opgørelse af blandt andet 

de støjmæssige konsekvenser. 

Også trafikbelastning i Testrup og i Ingerslev-området vil blive nærmere belyst 

i den kommende VVM-redegørelse. 

2.3.2 Tilslutninger til den nye vej 

Af det offentliggjorte materiale med forslag til linjeføringer fremgår også forslag 

til tilslutninger til Bering-Beder vejen. Der er foreslået et relativt begrænset 

antal tilslutninger - primært af hensyn til at kunne opnå en god trafikafvikling. 

Udformning af de enkelte tilslutninger vil blive nærmere afklaret i 

forbindelse med den kommende VVM-redegørelse. 

65


Ved Mårslet er der i forslag B alene foreslået en tilslutning af Tandervej. En 

tilslutning af Testrupvej til Bering-Beder vejen kan ikke anbefales. Dels er 

Testrupvej forholdsvis smal og dels er den hovedadgang til Mårslet Skole 

med en del lette trafikanter. Testrupvej anbefales ført på tværs af den nye 

vej uden tilslutning. Tilslutninger i øvrigt ved Mårslet vurderes ikke at være 

relevant i forslag B. 

2.3.3 Afstand til bebyggelse, støj og andre miljøgener 

Linjeføringsforslag B er - i forhold til linjeføringsforslag A - trukket længere 

væk fra eksisterende sammenhængende bebyggelser i den vestlige del af 

Mårslet og i Tranbjerg. 

Miljømæssige gener - især vedr. potentielle trafikstøjgener og visuelle gener 

- vil være fokuspunkter i en kommende VVM-redegørelse. 

Hvad angår trafikstøj vil de kommende VVM-undersøgelser tage udgangspunkt 

i en overholdelse af kommuneplanens støjbestemmelser og de her angivne 

støjgrænser. Målet med støjbestemmelserne er en sikring af sundhedsmæssigt 

og miljømæssigt acceptable støjniveauer, både i det allerede 

bebyggede miljø og i fremtidige bebyggelser. Støjniveauerne er fastlagt med 

baggrund i vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj. Der vurderes ikke at 

være grundlag for i det aktuelle tilfælde at beslutte yderligt skærpede støjkrav. 

Kommuneplanens støjbestemmelser fastlægger, at der ved udlæg af areal til 

eller anlæg af nye veje samt større vejudbygninger og trafikale ændringer 

tilstræbes at overholde samme støjgrænseværdier som ved udlæg og disponering 

af arealer til ny støjfølsom anvendelse. Her gælder, at støjfølsom anvendelse 

(boliger, daginstitutioner, m.m.) ikke må påføres et udendørs støjniveau, 

der overstiger 58 dB beregnet som Lden. 

I den kommende VVM-redegørelse skal de støjmæssige konsekvenser for eksisterende 

og kommende støjfølsom anvendelse langs vejen således undersøges. 

I disse undersøgelser skal mulige støjdæmpende foranstaltninger (afskærmning, 

støjdæmpende asfalt, afstandskrav, m.m.) overvejes og afklares 

således, at støjgrænseværdierne kan overholdes. Støjberegninger foretages 

med baggrund i trafikmodelberegninger af den fremtidige trafikmængde. 

Hvad angår linjeføringsforslag B er det - ved passagen syd om Mårslet - hensigten 

dels at placere vejen i en vis afstand fra den sammenhængende bebyggelse 

(forventelig ca. 100 m) og dels at sænke vejen i terrænet. Visse 

steder kan der eventuelt være behov for en afskærmning - afhængig af de 

konkrete fysiske forhold og de nærmere undersøgelser og beregninger. Den 

kommende VVM-redegørelse skal afdække de konkrete løsninger for de berørte 

områder. 

Det er umiddelbart vurderingen, at det er muligt at sikre en overholdelse af 

kommuneplanens støjbestemmelser med det fremlagte linjeføringsforslag. 

Dog vil støjniveauet i området - uanset linjeføring - blive øget, idet der i dag 

alene er mindre veje uden betydende trafikstøj. 

66


For at illustrere sammenhængen mellem trafikmængde og trafikstøj er der i 

nedenstående figur vist en overslagsberegning af den nødvendige afstand 

mellem vej og bolig for at sikre, at kommuneplanens støjbestemmelser kan 

overholdes uden afskærmning. Overslagsberegningen er gennemført for en 

2-sporet vej med en hastighed på 80-90 km/t, der ligger i blødt terræn. 

Vejen anlægges i 

niveau med terræn 


m over terræn (på 

dæmning) 


m under terræn (i 

afgravning) 

5.000 biler pr. 

døgn 

En etage 

Mere 

end en 

etage 


døgn 

En etage Mere 

end en 

etage 


døgn 

En etage Mere 

end en 

etage 

60 m 80 m 100 m 110 m 150 m 155 m 

70 m 110 m 115 m 165 m 155 m 215 m 

40 m 60 m 60 m 75 m 70 m 90 m 

Overslagsberegning af nødvendig afstand mellem vej og bolig for at sikre, at støjniveauet 

ved boligen ikke overstiger 58 dB (Lden ) - uden støjafskærmning. 

I VVM-redegørelsen vil også indgå beregninger af den afledte luftforurening 

(NO2, partikler, m.m.) – ligesom også CO2 udledning og klimamæssige konsekvenser 

skal belyses. 

En ny overordnet vejforbindelse – og øget trafik - vil alt andet lige medføre 

øget luftforurening. I det aktuelle tilfælde med en vej hovedsagelig beliggende 

i åbent land og med en stor luftudskiftning, forventes der ikke at blive tale 

om uacceptable forureningsniveauer, herunder i forhold til gældende grænseværdier. 

Støj- og luftforureningsforhold vil blive undersøgt på hele strækningen – 

herunder i forhold til Mårslet og Testrup samt fritliggende bebyggelse. 

Med det aktuelle linjeføringsforslag B vil vejen ved passage relativt tæt på 

eksisterende bebyggelse under alle omstændigheder være synlig nogle steder. 

Det gælder blandt andet fra den sydvestlige del af Testrup, hvor vejen 

forventes at være beliggende nogenlunde i terræn. Ved bebyggelsen ved Vestre 

Tingskovvej / dyreinternatet planlægges vejen sænket i terrænet og ført 

under Landevejen. Konsekvenser vedrørende visuelle forhold/gener vil indgå 

i det kommende arbejde med en VVM-redegørelse. 

67


2.3.4 Testrup By, opdeling 

Linjeføringsforslag B går nord om Testrup Mose og nord om det naturområde 

der ligger syd for Mårslet. Som følge heraf er det vejteknisk ikke muligt at 

føre vejen syd om bebyggelsen syd/vest for Testrup, og samtidig fastholde 

en dimensioneringshastighed på 80 km/t. 

Ovenstående illustration viser linjeføringsforslag B syd om Testrup. 

En konsekvens af forslag B er derfor, at dette nødvendigvis vil komme til at 

afskære ejendomme i den sydvestlige del af Testrup. Som en del af VVMredegørelsen 

vil linjeføringen nøjere skulle optimeres, med henblik på at minimere 

påvirkninger af landsbysamfundet Testrup. 

Testrup er i Kommuneplan 2009 udpeget som en afgrænset landsby. Målsætningen 

for afgrænsede landsbyer er, at landsbyerne skal fastholde deres 

særlige kvaliteter, som kun et traditionelt og bevaret landsbymiljø kan tilbyde. 

Forslag B berører ikke den del af Testrup, som i kommuneplan 2009 er 

udpeget som en afgrænset landsby. Da linjeføringen dog ligger tæt på den 

sydlige landsbyafgrænsning bør VVM-redegørelsen belyse hvorvidt forslag B 

har indflydelse på om Testrups særlige kvaliteter kan bevares. 

Der vil også i VVM-redegørelsen være behov for at vurdere, i hvilket omfang 

støjafskærmning er nødvendig på strækningen ved Testrup, for at sikre, at 

kommuneplanens støjbestemmelser overholdes. 

68


2.3.5 Dyreinternat i Tranbjerg 

Det skitserede forslag B ligger i et tracé, der passerer umiddelbart syd om 

ejendommen med Dyreinternatet. Den eksisterende bebyggelse forventes 

ikke direkte berørt – eventuelt vil den sydligste del af ejendommen arealmæssigt 

blive berørt. 

På strækningen syd for Dyreinternatet vil vejen endvidere være sænket i terrænet 

– i forbindelse med at den nye vej føres under Landevejen. 

De nøjere konsekvenser for Dyreinternatet – herunder med hensyn til areal, 

adgang og støj – vil skulle afdækkes i en VVM-redegørelse. 

Dyreinternatet – og driften heraf – forventes umiddelbart at kunne opretholdes 

ved en realisering af det fremlagte forslag. 

2.3.6 Naturmæssige forhold, herunder beskyttede bilag IV-arter, Testrup Mose, 

Morsbæk, faunapassager, vandhuller ved Ingerslev 

De natur- og landskabsmæssige forhold vil generelt skulle belyses i den 

kommende VVM-redegørelse. Dette omfatter også naturnetværk og dyreliv. 

Der vil i VVM-redegørelsen være fokus på bilag IV-arterne (specielt løvfrø og 

spidssnudet frø), der er beskyttede i henhold til Habitatdirektivet, hvilket 

bl.a. betyder, at der ikke må ske beskadigelse eller ødelæggelse af deres 

yngle- og rasteområder. 

Der er i forbindelse med de indledende screeninger af linjeføringsforslagene 

konstateret registreringer af flere yngle- og levesteder for bilag IV-arter. Et 

af stederne er Testrup Mose, hvor der bl.a. er registreret spidssnudet frø og 

løvfrø. Tilstedeværelsen af bilag IV-arterne har medvirket til etableringen af 

adskillige nye vandhuller syd for Testrup Mose for at fremme deres yngle- og 

leveområder. 

Testrup Mose er et værdifuldt naturområde og er beskyttet som § 3 naturtype. 

Det skitserede linjeføringsforslag B er placeret ca. 100 meter nord for moseområdet 

med henblik på at minimere påvirkninger af området – det vil sige 

uden for beskyttet natur. Der vil i VVM-redegørelsen være særligt fokus på 

vejens påvirkning af Testrup Mose, dens omgivelser og bilag IV-arterne – 

både i anlægsfase og som færdigt anlæg. 

Generelt vil behovet for og omfanget af faunapassager og andre nødvendige 

afværgeforanstaltninger blive analyseret og vurderet i den kommende VVMredegørelse. 

Forslag B passerer f.eks. Morsbæk, hvor der forventelig skal 

etableres en faunapassage. 

Der er i 2009 etableret tre nye vandhuller i nærheden af Ingerslev. Vandhullerne 

er beskyttede af Naturbeskyttelseslovens § 3. Linjeføringens påvirkning 

af vandhullerne vil blive vurderet i den kommende VVM-redegørelse. 

69


2.3.7 Rekreative forbindelser, barrierer 

Anlæg af en vej som Bering-Beder vejen vil - afhængig af linjeføring - i forskellig 

grad medføre visuelle og funktionelle barrierer i landskabet, i naturen 

og mellem bysamfund. 

Udover anlæg af faunapassager - som skal afklares nærmere i VVMredegørelsen 

– vil der dog i anlægget være indbygget en del passagemuligheder 

på tværs for biler og/eller for let trafik – med henblik på at minimere 

barrierevirkningen. 

Udover forbindelser på tværs for biler og anden trafik ved Tandervej, Testrupvej, 

Landevejen, Ingerslevvej, Kølsmosevej og Hovedvejen, vil der være 

mulighed for at let trafik niveaufrit kan krydse ved Nymarksvej, Tingskoven 

og Enslevvej samt formentlig på Torshøjvej vest for Bering. 

I forslag B indgår en lukning af Beringvej syd for den nye vej og af Skovgårdsvej, 

ligesom Mustrupvej foreslås lukket. 

Sidstnævnte foreslås lukket, idet der ikke kan anbefales en tilslutning så tæt 

på Tandervejs tilslutning og idet der er tale om en meget svagt trafikeret vej. 

I det videre arbejde vil der dog indgå vurderinger af om det er muligt – eventuelt 

via et stianlæg langs Bering-Beder vejen - at sikre stiadgang fra 

Mustrupvej og frem til en niveaufri krydsning ved Tandervej. 

Til visse enkeltbeliggende ejendomme vil det være nødvendigt at sikre en ny 

adgang. 

Når det gælder rekreative forbindelser mellem naturområder ved Testrup 

Mose / Ravnholt Skov og bebyggelser i Tranbjerg, Testrup, Mårslet og ved 

Vestre Tingskovvej indebærer forslag B, at der alene vil være mulighed for at 

krydse den nye vej ved Tingskoven eller ved Testrupvej/Ravnholtvej. Det 

anbefales dog, at der i VVM-redegørelsen nøjere undersøges muligheder for 

nye rekreative stiruter syd for den nye vej – med forbindelse til de nævnte 

krydsningssteder - og mulighed for en stiunderføring sammen med en faunapassage 

nord for mosen. 

Et nyt vejanlæg vil medføre opdeling af landbrugsarealer som kan have 

driftsmæssige konsekvenser. Sådanne forhold belyses nærmere i det efterfølgende 

arbejde, herunder især når vejprojektet er betydeligt mere afklaret. 

2.3.8 Ingerslev-området og området ved Vestre Tingskovvej, linjeføring og adgange 

Linjeføringsforslag B vil passere gennem den sydlige del af den spredte bebyggelse 

ved Ingerslev og gennem området ved Enslev – og forårsage en vis 

opdeling af især Ingerslev-området. 

Sidstnævnte vil dog være bundet sammen af Ingerslevvej, som føres på 

tværs af den nye vej. Skovgårdsvej foreslås lukket – og der vil skulle retableres 

adgange til enkelte ejendomme. 

70


Med baggrund i de indkomne bemærkninger anbefales det dog, at det i VVMredegørelsen 

undersøges nærmere hvorvidt det er muligt at opnå en sydligere 

linjeføring – en variant til forslag B - således at der opnås en mindre opdeling 

af Ingerslev-området. 

Ovenstående illustration viser en skitse af varianten til forslag B (stiplet rød streg). 

Som ved linjeføringsforslag A foreslås Kølsmosevej tilsluttet samt ført under 

den nye vej. En tilslutning til den nye vej giver Ingerslev-området (mellem 

jernbanen og Landevejen) mulighed for at benytte det nye vejanlæg. Endvidere 

vil områdets forbindelse mod vest blive alvorligt begrænset uden en 

tilslutning – idet Hovvejen afbrydes ved jernbanen. 

Trafikbelastningen på blandt andet Ingerslevvej vil blive nærmere belyst i 

VVM-redegørelsen. 

Bebyggelsen ved Vestre Tingskovvej – vest for Landevejen – vil nødvendigvis 

blive berørt og i et vist omfang delt ved en realisering linjeføringsforslag B. 

VVM-redegørelsen vil nøjere skulle belyse konsekvenserne, herunder også 

nødvendige ændringer af adgangsforhold. Før nævnte variant af forslag B vil 

eventuelt kunne minimere indgrebet. 

2.3.9 33Overfladevand 

Giber Å fungerer som vandafledningsåre bl.a. fra Testrup Mose. Giber Å vedligeholdes 

miljøvenligt, hvilket kan øge vandstanden (overfladevand) i områderne 

omkring Testrup Mose i vinterhalvåret. Det kan nævnes, at hele området 

omkring Morsbæk, der er beliggende syd for Testrup Mose, og omkring Giber Å 

frem til Mårslet i Kommuneplan 2009 er udpeget som muligt vådområde. 

71


Forhold omkring oversvømmelser i området omkring Testrup Mose, afvanding 

fra nord mod mosen samt vejens bæreevne i dette område er forhold som 

belyses i den kommende VVM-redegørelse. 

Vedr. kommentarer om grundvand henvises til afsnit 5.7 Grundvands- og 

drikkevandsinteresser. 

72

BILAG 2a 2. Anbefaling, alternativ forslag (forslag B) 

2.4 Anbefaling - ALTERNATIV FORSLAG 



for og imod forslag B anbefales følgende: 

Samlet set anbefales, at forslag B (det offentliggjorte alternativ) medtages 

og konsekvensvurderes i den kommende VVM-redegørelse – både som en 2- 

og 3-sporet vej. Vejens konsekvenser for omgivelserne kortlægges jf. gældende 

VVM bekendtgørelse, og de fremkomne bemærkninger vil indgå i det 






I undersøgelsen af forslag B anbefales det at have særlig fokus på: 

73 

natur- og landskabsmæssige konsekvenser ved passage umiddelbart nord 

om Testrup Mose 

påvirkning af eventuelle yngle- og rasteområder for bilag IV-arter 

påvirkning af landsbymiljøet i Testrup (bl.a. bebyggelsen ved Vestre Tingskovvej 

og Dyreinternatet i Tranbjerg), herunder servicemæssige vilkår i 

forhold til de nærliggende bysamfund 

afledte trafikale konsekvenser på tilgrænsende veje 

linjeføringens passage af gravhøjene ved Langhøj indenfor beskyttelseszonen 

på 100 meter – jævnfør også det under forslag A nævnte 

Hertil anbefales det, at VVM-redegørelsen i øvrigt indeholder: 

undersøgelse og konsekvensvurdering af en sydligere variant til forslag B 

ved Ingerslev 

optimering af vejanlæggets afstand og placering i terræn i forhold til bebyggelser 

i den østlige del af Mårslet, i Testrup og ved Vestre Tingskovvej, 

indenfor de skitserede tracéer 

undersøgelse af muligheder for nye rekreative stiruter i området ved Testrup 

Mose og Ravnholt Skov (syd for den nye vej) og en stiunderføring 

sammen med en faunapassage nord for mosen 

undersøgelse af mulighed for etablering af stiforbindelse fra Mustrupvej 

langs Bering-Beder vejen og frem til en niveaufri krydsning ved Tandervej.

BILAG 2a 3. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase 

Ikke taget stilling for/imod forslag A og B 

3 BEMÆRKNINGER - - IKKE TAGET STILLING FOR/IMOD 

FORSLAG A OG B 

3.1 Hverken for eller imod forslag A og B 

2.12 Tranbjerg Fællesråd, 8310 Tranbjerg (Cirius 218) 

Tranbjerg Fællesråd (TF) er glade for, at planlægningsarbejdet for Bering- 

Beder vejen nu påbegyndes. 

Tranbjerg Fællesråd anbefaler en linjeføring af den nye vej så nær det sydlige 

Tranbjerg, at vejen vil blive attraktiv at benytte med henblik på trafikal 

aflastning af de mindre veje. TF forventer en tosporet landevej. 

Følgende ønskes belyst i VVM-redegørelsen: 

Støj: Vedr. hovedforslaget som grænser direkte op til nye udstykninger i 

lokalplanerne 740 og 723 (Ingerslevvej, Trankær Mosevej og Sønderbro): 

Kortlægning af, hvordan støjbelastningen af boligerne begrænses mest 

muligt. Er nedgravning af vejen, støjvolde og afstandskrav tilstrækkeligt 

til at sikre mod støjgener? Skal boligerne desuden støjsikres på anden 

måde? I lokalplan 740 hedder det (citat): “Når vejens præcise forløb projekteres, 

forudsættes det, at lokalplan-området ikke påføres støjgener fra 

vejtrafikken.” 

Mulighederne for en tilslutning af Obstrupvej til Bering-Beder vejen via en 

kort forbindelsesvej (se kortet neden for). Med kun en tilslutning i Mårslet i 

syd, frygter TF, at der fortsat kommer meget gennemkørende trafik fra/til 

Mårslet, som vil belaste de mindre veje i Tranbjerg. VVM-redegørelsen bør 

belyse disse trafikforhold sammen med trafikstrukturen i Mårslet. 

Kortlægning af trafikforholdene med prognoser for fremtiden: En grundig 

kortlægning af, hvad den nye Bering-Beder vej vil få af konsekvenser for 

trafikbelastningen på Landevejen / Chr. X’s Vej og Sletvej samt de mindre 

veje i området. 

Natur og Miljø: Udformning af vejprojektet med størst mulig hensyn til natur 

og miljø. Især vil vi nævne Testrup Mose, Balle Bæk, Giber Å og Tingskoven. 

Muligheden for etablering faunapassager skal indgå i VVMundersøgelsen. 

74


ikke taget stilling for/imod forslag A og B 

Forslag til forbindelsesvej til Obstrupvej mellem Mårslet og Tranbjerg – vist med gul 

streg. 

2.13 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup (Cirius 220) 

Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup ønsker anlæggelsen af Bering- 

Beder vejen igangsat hurtigst muligt. Fællesrådet har ingen præferencer i 

forhold til de to forslåede linjeføringer. 

Forbindelsesvejen (Bering-Beder vejen) giver mange fordele for trafiksituationen 

i de enkelte områder af Aarhus Syd, men også for Aarhus som helhed. 

Fællesrådet fremfører flere argumenter for at realisere Bering-Beder vejen: 

Stigende trafik og for høj fart på de mindre veje i området, som resulterer i 

flere trafikulykker og generel utryghed langs vejene. 

Aarhus Syd er i stærk vækst og udvikling, hvilket betyder flere pendlere. 

Alle indfaldsveje til Aarhus Midtby er hårdt belastede - f.eks. Oddervej meget 

slem. En ny tværgående forbindelsesvej vil aflaste og bedre denne situation. 

Mange biler, som skal til den nordlige del af Aarhus eller videre til Nordjylland 

og Djursland, kører gennem Aarhus. Bering-Beder vejen mindsker antallet 

af biler gennem Aarhus Midtby. 

2.19 Mårslet Fællesråd, ved Keld Schmidt-Møller, 8320 Mårslet (Cirius 

250) 

Mårslet Fællesråd (MF) tager ikke stilling til hvilken af de to linjeføringer, der 

foretrækkes, men ønsker at få nedenstående emner belyst i en VVMredegørelse: 

Arealreservationer: Hvis der reserveres areal til mere end en to-sporet vej, 

skal beregningerne af konsekvenserne udarbejdes ud fra den belastning, 

som begrunder den fuldt udbyggede vej. 

Letbanen: Konsekvenser for linjeføringer undersøges, herunder mulighed 

for at letbanen kan dele sig øst for Mårslet. Det medfører, at både Beder og 

Ny-Malling betjenes af letbanen. 

75


ikke taget stilling for/imod forslag A og B 

Krydsning af Testrupvej: Muligheden for Bering-Beder vejen nedgraves ved 

krydsningen af Testrupvej, for at give færre gener, både visuelt og støjmæssigt. 

Flere tilslutninger til Bering-Beder vejen fra Mårslet f.eks. via Testrupvej og 

Obstrupvej. Sidstnævnte udføres ved anlæg af en ny vej fra Bering-Beder 

vejen til Obstrupvej mod øst. Med en forlængelse mod nord om Mårslet kan 

den også betjene Hørretløkken og Præstegårdsvej. 

76

BILAG 2a 3. Kommentarer, ikke taget stilling for/imod forslag A og B 

3.2 Kommentarer - IKKE TAGET STILLING FOR/IMOD FORSLAG A OG B 

I forhold til de i bemærkningerne nævnte ønsker til VVM-redegørelsens indhold 

skal det bemærkes, at følgende forhold vil indgå i en kommende VVMredegørelse: 

støjforhold (belastning, støjafskærmning, m.m.) 

analyse af trafikale konsekvenser (herunder for tilgrænsende veje) – både 

for dagens trafikale situation og for fremtidige scenarier 

konsekvenser for natur og miljø (herunder vedr. Testrup Mose, vandløb 

og Tingskoven) 

3.2.1 Letbanen – forgrening på Odderbanen 

Kommuneplan 2009 indeholder en principiel reservation til en forgrening på 

den eksisterende bane (Odderbanen), hvor en ny letbanestrækning føres 

sydvest om Mårslet og gennem det planlagte byvækstområde vest for Malling 

for at forenes med det eksisterende spor i Malling. 

Det vil i VVM-redegørelsen – og i projektet for Bering-Beder vejen – være 

nødvendigt at vurdere muligheder for hvorledes en mulig fremtidig forgrening 

på banen kan krydse den nye vej. Dette med henblik på eventuelt at forberede 

vejens anlæg herfor. 

Ønsket om, at der i tilknytning til den aktuelle VVM-redegørelse også overvejes 

muligheder for at forgreningen – og krydsningen af Bering-Beder vejen – 

sker øst for Mårslet kan anbefales tilgodeset. Dog vil der alene være tale om 

belysning af konsekvenser med hensyn til vejanlægget. I fald der skal etableres 

en forgrening på banen, skal der udarbejdes et særskilt projekt, som fordrer 

et nyt forslag til kommuneplantillæg med en tilhørende VVM-redegørelse 

herfor. 

3.2.2 Tilslutninger ved Mårslet 


baggrund i de indkomne bemærkninger anbefales dog, at der i det videre arbejde 

med en VVM-redegørelse indgår undersøgelse af muligheder for - og 

konsekvenser af - en yderligere tilslutning til den nye vej fra Obstrupvej, vest 

for Mårslet - som vist på nedenstående illustration. En sådan forbindelse vil 

kunne forbedre adgangen for en del af Mårslet til den nye vej - og vil kunne 

minimere en eventuel risiko for en vis merbelastning af Testrupvej. Samtidig 

vil en sådan forbindelse kunne indgå i overvejelser om en fremtidig vejstruktur 

i Mårslet - forbindelsen vil eventuelt kunne være en del af en fremtidig, nordvestlig 

forbindelse omkring Mårslet, frem til Hørretvej. 

77

BILAG 2b 3. Kommentarer, ikke taget stilling for/imod forslag A og B 

Forslag til placering af yderligere tilslutning til den nye vej fra Obstrupvej 



med en del lette trafikanter. Testrupvej anbefales ført under den nye vej 

uden tilslutning. At Testrupvej tænkes ført under den nye vej – og at Bering- 

Beder vejen ikke kan sænkes - skyldes især det forhold, at den nye vej under 

alle omstændigheder skal hæves over terræn på strækningen for at kunne 

passere over Giber Å og en faunapassage her. 

78

BILAG 2a 3. Anbefaling, ikke taget stilling for/imod forslag A og B 

3.3 Anbefaling - IKKE TAGET STILLING FOR/IMOD FORSLAG A OG B 


anbefales følgende: 

Samlet set anbefales, at forslag A og B (de offentliggjorte forslag) medtages 

og konsekvensvurderes i den kommende VVM-redegørelse – jf. anbefalinger i 

foregående afsnit. Vejens konsekvenser for omgivelserne kortlægges jf. gældende 

VVM bekendtgørelse, og de indkomne bemærkninger vil indgå i det 






Det anbefales, at VVM-redegørelsen i øvrigt indeholder: 

undersøgelse og vurdering af muligheder for hvor og hvorledes en eventuel 

fremtidig forgrening af Odderbanen til et nyt byvækstområde vest for 

Malling kan krydse Bering-Beder vejen – vest eller øst for Mårslet. Undersøgelsen 

og vurderingen foregår på et overordnet skitsemæssigt niveau. 

undersøgelse af muligheder for en yderligere tilslutning vest for Mårslet, i 

form af en forbindelse til Obstrupvej. 

79

BILAG 2a 4. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase 

Forslag om andre linjeføringer 

4 FORSLAG OM ANDRE LINJEFØRINGER 

4.1 BEMÆRKNINGER - Sydligere linjeføringer 

2.1 Ingerslev Vejforening ved Helge Kjems (e-mail: 

mail@beringbedervejen.dk) (Cirius 128) 

Resumé af en mail fremsendt til Rådmand Peter Thyssen. Ingerslevs Vejforening 

har på deres hjemmeside (www.beringbedervejen.dk)oprettet liste 

med en underskriftindsamling, som støtter foreningens nye forslag til linjeføring. 

Der er pr. 12.11.09 173 underskrifter på listen. 

Som udgangspunkt er der tilslutning til at sidste etape af den overordnede 

ringvejsforbindelse rundt om Aarhus, Bering-Beder vejen, igangsættes. 

Foreningen mener, at debatoplægget er ude af trit med den udvikling, der er 

sket siden Århus Amt lavede den første skitse til hovedforslagets linjeføring. 

Den ligger i dag tæt op ad nye boligområder og kommende udstykninger. 

Ingerslev Vejforening fremsætter flg. forslag til en ny linjeføring – se også 2.16: 

En linjeføring, som ligger lidt Vestligere og lidt sydligere. Fordelene er: 

Bevaring af Ingerslev 

Tilgodeser støj- og forureningsproblemer i Tranbjerg og Mårslet 

Undgår gennemskæring af Testrup, moser, dyreinternat 

Stadig i behørig afstand til Aarhus Å 


(Cirius 160) 

Grundejerforening Nymark, samt nyudstykningen Enkegårdslunden (GN og 

NE) fremsætter nedenstående forslag til linjeføring af Bering-Beder vejen. 

Forslaget ønskes inddraget i VVM-redegørelsen. 

80


forslag om andre linjeføringer 

Begrundelse 

Støj: 

Aarhus Kommune har klare regler om, hvor meget støj borgerne må udsættes 

for, når der anlægges veje. Det er GN’s og NE’s holdning, at disse 

støjgrænser især er relevante, hvor kommunen af pladsmæssige årsager er 

nødsaget til at lægge vejen tæt ved bebyggelse. Hovedforslaget/det alternative 

forslag er placeret mindre end 50 meter fra den nye udstykning Enkegårdslunden, 

og kun ca. 100 meter fra den store nybyggede udstykning 

på Nymarks Allé. Aarhus Kommune bør derfor afsøge muligheden for at 

placere den østlige del af linjeføringen længere mod syd (se den blå linjeføring 

på ovenstående kort), idet støjgrænser da slet ikke vil blive et relevant 

tema på denne del af ruten. 

Højderyg: syd for Mårslet ligger, parallelt med hovedforslaget/det alternative 

forslag, en højderyg (se den pink linje på ovenstående kort). GN og NE 

hævder, at højderyggen med kommunens forslag til linjeføring, vil sende 

lyd ind mod Mårslet; en placering på bagsiden af højderyggen vil derimod, 

sammen med områdets spredte skovstykker, give en naturlig lydisolering i 

forhold til Bering-Beder vejen. 

Vindretningen: den fremherskende vindretning er sydvest, hvilket er endnu 

en vigtig faktor, når en hensynsfuld afstand til byen skal vurderes. 

Vejforløbet: ruten er bred og ret flad i hele forløbet, og anlæggelsesudgifter 

må umiddelbart antages at være lavere end i bakkerne nær Mårslets sydlige 

grænse - både grundet bakker men også som følge af behovet for støjafskærmning. 

Det vil ligeledes ikke være nødvendigt at kile vejen ind mellem 

bygninger som på Nymarksvej. En eventuel senere udvidelse af vejen 

virker mere hensigtsmæssig her. 

adgangsforhold til svømmehal, sportshal og containerplads: med den forslåede 

blå linjeføring på ovenstående kort er Nymarksvej stadig åben. Det 

vil være naturligt at køre ad Nymarksvej mod øst til enden af Bering-Beder 

vejen. På den måde reduceres en stor del af den farlige trafik omkring Vilhelmsborg 

og i Beder som bl.a. opstår, hvis Nymarksvej lukkes (hovedforslag/det 

alternative forslag til Bering-Beder vejen) ved Mårslet-borgernes 

brug af svømmehal, sportshal og containerplads. 

Der krydses ingen vigtige naturværdier og der holdes god afstand til skov og 

mose. 

Vedr. bebyggelse er det kun nogle få store landbrug som bliver berørt, 

(som alternativ til flere hundrede parceller i det sydlig Mårslet samt en del 

husmandssteder i landzonen) 

Grundejerforening Nymark, samt nyudstykningen Enkegårdslunden (GN og 

NE) fremsætter yderligere nedenstående forslag om ny linjeføring af Bering- 


Beskrivelse af forslag til ny linjeføring: 

Mod vest tager forslaget enten udgangspunkt kommunens nuværende hovedforslag/alternative 

forslag til linjeføring, eller linjeføringen trækkes lidt 

længere mod syd, derefter i lige linje, i pæn afstand syd om Ingerslev. 

81



Landevejen / Gammel Horsensvej krydses i en afstand, der minimerer støjgener 

for flere hundrede boliger i det sydlige Tranbjerg, og tager hensyn til 

dyreinternat og naturen omkring Testrup Mose. 

Vurdering af den bedste vej omkring de små landsbyer Tiset og Ravnholt, 

overlades til eksperterne. Der er i forslaget fremlagt 4 bud til inspiration. 

Herefter går ruten i trafiksikker lige linje helt til Oddervej og Beder Landevej. 

Fordele ved forslag til ny linjeføring: 

Ruten er meget naturvenlig, den krydser hverken skov eller mose, og ingen 

åer. Derfor skal den ingen niveau-frie faunapassager have, og dermed får 

man ikke hævet vejen op, hvor den støjer mest i det åbne land. 

Den er billigere at anlægge grundet mindre behov for støjafskærmning. 

Placering hvor de støjmæssige gener belaster færrest, i hensynsfuld afstand 

fra de store bysamfund. 

Placering hvor naturen selv giver støjdæmpning bag skov og højdedrag. 

Ruten er trafikalt lige så attraktiv som hovedforslaget, idet der næsten ingen 

ændring er for Beder, Malling og Mårslet, Den minimale ulempe (20-30 

sekunder) vindes tilsvarende af borgere fra syd, i Malling, hele sommerhusområdet 

langs kysten, samt den Nordlige del af Odder. I Tranbjerg er 

den Nordlige del af byen serviceret af ”Genvejen” og den tidsmæssige 

ulempe for beboere i Syd Tranbjerg vindes af beboere i Solbjerg. 

Linjen forholder sig meget bedre til en eventuel motorvej fra Hou, vest om 

Odder. 


169) 

Underskriftindsamling fra 7Andelshavere, Nymarks Allé 

AT1 mener Bering-Beder vejen kommer for tæt på den nye bebyggelse på 

vejstykket mellem Nymarksvej og Mustrupvej og fremsætter flg. 2 forslag: 

Forslag til ændring af kommunens alternative forslag til linjeføring 

82



Mod øst skal det alternative forslag til linjeføring starte ved Nymarksvej og 

have en større kurve mod syd ud bag bakken på marken. 

Begrundelse 

Bering-Beder vejen vil komme bag bakken og dermed reduceres støjgener 

fra vejen væsentligt til gavn for beboere i Mårslet. 

Vejen er fortsat bynær. Der skal blot køres 200 m længere ned af Tandervej. 

Der er så vidt AT1 er orienteret ingen risiko for at skade miljøet, blot en 

gene for ejeren af marken. 

Vejen ødelægger ikke udsigten for beboerne i Mårslet 

Forslag til ny linjeføring længere mod syd 

Tisetvej gøres bredere på delstrækninger og møder Hovvejen, som støder 

direkte til motorvejen 

Begrundelse 

En sydligere linjeføring kan tage trafikken fra Odder, Malling samt Beder. 







Hasselager (Cirius 239) Se også nr. 2.1 



Ingerslev Vejforening (IV) mener ikke, at hovedforslaget (benævnt linje A på 

nedenstående kort) er attraktiv for området. IV anser det alternative forslag 

til linjeføring (benævnt linje B på nedenstående kort) for at være et proforma 

forslag, med den hensigt at samle interessen omkring hovedforslaget. Det 

alternative forslag er endvidere nedstemt af flere byrådspolitikere, som repræsenterer 

et bredt flertal i Byrådet. 


attraktiv for både mennesker og natur. 

83



Forslag til ny linjeføring (linje C på nedenstående kort): 

Beskrivelse af nyt forslag til linjeføring: 

En rundkørsel ved Skanderborgvej: medfører en god regulering af et forventet 

stærkt trafikeret knudepunkt og en ny bro over jernbanen, vest for 

den gamle bro. 

Vejføring vest om gravhøjene: Sikrer en senere udvidelse til 4 spor eller 

til motorvej. 

Ingen gennemskæring af Testrup og Ingerslev. Mulighed for sydligere 

placering ved Mårslet 

Vedr. gennemskæring af Ravnholt Skov: Ses i lyset af massive skovrejsningsplaner 

tæt på Ravnholt Skov. En lavtliggende vejføring gennem skoven 

giver mulighed for en faunapassage over vejen. Underføring ved Testrupvej: 

mindsker støjgener for Ravnholt. 

Berører ikke moser, kirker, fortidsminder og dyreinternat. Afstand til Aarhus 

Å: min 500 m. 

Mindre støj/partikelforurening for hhv. Tranbjerg, Testrup og Mårslet. 

En tilslutning mindre ved Kølsmosevej, derimod fortsætter Hovvejen henover 

jernbanen. Ønsker om restriktion for gennemkørsel på hhv. Hovvejen, 

Kølsmosevej og Ingerslevvej. 

Færre ejendomme skal eksproprieres. 


246) 


Testrup Borgerforening (TB) er imod forslaget fremført af Ingerslev Vejforening, 

som føres igennem Ravnholt Skov. 

84





CM ønsker, at hovedalternativets linjeføring bibeholdes. Alternativt bør Aarhus 

Kommune overveje den forbindelse ca. 700 m syd fra hovedforslaget 

som tidligere har været fremhævet, og som fremføres ikke vil påvirke miljø, 

erhvervsinteresse eller almennyttig virksomhed. 

CM mener ikke der er hold i Aarhus Kommunes argument for fravalg af sydligere 

linjeføring - at ruten ikke vil aflaste trafikbelastningen i området tilstrækkelig, 

fordi Tranbjergs bilister får længere transporttid til tilslutningen til 

Bering-Beder vejen og ruten dermed fravælges. CM mener, at en sydligere 

linjeføring i stedet vil være attraktiv for Solbjergs bilister, og at der dermed 

er tale om et valg af trafikbetjening af de to bydele. 

CM foreslår desuden, at en ny alternativ linjeføring lidt syd for det alternative 

linjeføringsforslag overvejes og undersøges. Dette alternativ føres syd om 

Testrup Mose, så hverken mose, dyreinternat eller planteskole blive berørt – 

eller kun i mindre grad. 



Grundejerforeningen Trankær Mosevej ønsker, at kommunen tager forslaget 

fremført af Ingerslev Vejforening op til overvejelse. Det er efter deres vurdering 

den bedste løsning på flere områder. 

3.6 Jan Roer, Frøkjærparken 5, 8320 Mårslet (Cirius 69) 

Jan Roer (JR) argumenterer for, at linjeføringen skal placeres sydligere. 

JR anser kommunens argument om, at en sydligere linjeføring ikke vil blive 

anvendt af beboere i Tranbjerg for dårligt, idet beboerne i Tranbjerg under 

alle omstændigheder vil anvende Genvejen til motorvejen. 

Det er JRs indtryk, at trafikken i Mårslet efter byudvidelsen er regional frem 

for lokal, idet mange af de nye beboere arbejder uden for kommunen eller i 

den nordlige del. Desuden udgøres lastbiltrafikken i det sydlige Aarhus af 

forsyninger til de store detailhandelskæder og ikke lokale håndværkere. Derfor 

bør linjeføringen placeres sydligere. 

3.16 Martin Christiansen, Tingskoven 4, 8310 Tranberg J + Berit Bæk 

Nielsen, Tingskoven (Cirius 118) 

To lodsejere, Martin Christiansen og Berit Bæk Nielsen fremsætter flg. forslag: 

En ny linjeføring 200-300 m længere syd, fra den alternative linjeføring, så 

man undgår at genere alle lodsejerne i Tingskoven- Ingerslev og Testrup. 

De mener i øvrigt, at en Bering–Beder vej med den alternative linjeføring vil 

blive meget upopulær. 

85




LR mener, at der bør som minimum bør undersøges tre muligheder for sydligere 

linjer - i prioriteret rækkefølge: 

1. Lad vejen udspringe fra hvor Tisetvej udgår fra Oddervej. Følg Tisetvej 

(Læs udbyg den eksisterende Tisetvej) til syd for Ravnholtnygård, hvor 

den kan slår et sving opad mod Hovedvejen ved Kolt og kan kobles på 

motorvejssystemet som ved Enslev. 

2. Lad vejen udspringe fra hvor Nymarksvej udgår fra Oddervej som beskrevet 

ovenfor. 

3. Ingen Beder Bering vej. Det bør undersøges om der overhovedet er behov 

for en sådan vej eller om en udbygning af de eksisterende småveje 

og cykelstier/ skoleveje kan afhjælpe problemet. 

LR mener, at man som bosat i Mårslet vil bruge vejen selvom den ligger sydligere. 

At hovedforslaget skulle have en gavnlig effekt på trafiksituationen i 

Mårslet er noget vrøvl. Grunden til, at der specielt om morgenen er trafikalt 

kaos i Mårslet er at der ikke er ordentlige cykelstier, der kan sikre, at børnene 

kan komme sikkert til skole. Derfor vælger rigtig mange forældre at køre 

deres børn i skole (og hente dem igen). 

Forslag: Hvis vejen skal tæt på Mårslet er det tætteste vejen bør komme det 

samme som det forløb Nymarksvej har fra Oddervej og vestover ca. 2-3 km. 

Dette sikre en minimumsafstand til Mårslet der vil være til at leve med både 

hvad angår støj som det rent visuelle udtryk. Samtidig vil selve vejen kun 

genere nogle få lodsejere i stedet for et helt bysamfund. 



Birgitte Stein og Alan Bjerrehus (BS og AB) er imod det alternative forslag og 




Bjarne Juul (BJ) er imod linjeføringsforslaget fremsat af Ingerslev Vejforening, 

idet: 

86 

Den pløjer tværs igennem Ravnholt Skov med træer på mellem 50 og 100 år. 

En stor vej gennem en skov af den størrelse (50-60 tdr. land) vil ikke "kun" 

ødelægge arealet hvor den løber, men også resten af skoven og dens dyreliv. 

I en tid med klima problemer, CO2 kvoter etc. er det det mest vanvittige 

forslag, der kan tænkes. BJ håber, at de politikere, som vil grøn by og 

miljø i Aarhus forstår, at forslaget med C-linjen ikke går. 


(Cirius 174) 




linjeføring, fremlagt af Ingerslev Vejforening.









De foreslår at flytte linjeføringen længere sydpå, så bevares det frodige dyreliv 

(rådyr, fasaner, harer samt frøer i bækken) helt tæt på Mårslet. De tilslutter 

sig forslaget om en ny linjeføring, fremlagt af Ingerslev Vejforening. 


6 beboere i Enslev tilslutter sig overordnet Ingerslev Vejforenings forslag til 

ny linjeføring – men har dog ændringer hertil. Deres forslag (benævnt Dlinjen 

på nedenstående kort) omfatter strækningen fra Bering til Tingskoven. 

De mener at Bering-Beder vejen vil ende som en 4-sporede vej, hvilket deres 

forslag tager højde for. Begrundelsen er bl.a. at Bering-Beder vejen af kommunen 

benævnes som Ring 3 og er sidste led af denne. Det nordlige led er 

Skødstrup-motorvejen, det vestlige E 45, og begge er 4-sporede. De henviser 

til at undersøgelser viser, at trafikmængden vil vokse med 70 % i løbet af de 

næste 15/20 år. De nævner også Kattegatforbindelsen som en vigtig faktor. 

Linjeføringen benævnt D på ovenstående kort, er benævnt o i Aarhus Kommunes 

oversigt over forslag til nye linjeføringer, se kortskitse 1 og 2 bagest i dette bilag. 

Fordele ved D-linjen på ovenstående kort: 

1. Vejen føres vest om Beringhøjene i en afstand af min. 100 m i overensstemmelse 

med Lov om naturbeskyttelse. Ifl. Lov om naturbeskyttelse 

kræves en afstand på min. 150 m til Aarhus å, hvilket kan overholdes. 

2. Ved at forberede en 4-sporet linjeføring spares på langt sigt et meget stort 

beløb. 

3. Hvor Bering-Beder vejen skal krydse jernbanen løber denne på en dæmning. 

Muligvis kan vejen føres under denne, hvorved der spares en bro. 

4. Vejen kunne følge de højspændingskabler, der trækker et markant spor 

gennem det åbne landskab 

5. Flere steder ligger linjeføringen på lave steder, som kan tjene til naturligt 

støjskærm. 

87



6. Hverken Enslevvej eller Ingerslevvej krydses, og det betyder besparelser. 

7. Linjeføringen er ført frem til Skovgårdsvej og peger vest om Tingskoven, 

hvorved boligmiljøet i Tranbjerg tilgodeses. 

8. Mange hundreder færre personer vil blive ramt af støj fra vejen. 

9. Hensigtsmæssig linjeføring, hvad angår sammenkoblingen med Herredsvejens 

forlængelse fra Skanderborg kommune - en fremtidssikring. 


(Cirius 180) 

Lene Veje Ruthy og Niels Ruthy (LVR og NR) er i høj grad berørt af både hovedforslaget 

og det alternative forslag til linjeføring til Bering-Beder vejen. De er 

derfor imod begge linjeføringer og tilslutter Ingerslev Vejforenings forslag til linjeføring. 




RS og BS tilslutter sig forslaget fremført af Grundejerforening Nymark og 

nyudstykningen Enkegårdslunden og de mener, at forslaget skal indgå i VVM 

undersøgelsen. Se bemærkning nr. 2.5 (Cirius 160) 

3.38 Klaus Petersen og Christina Kirkegaard, Bedervej 18, 8320 Mårslet 

(Cirius 188) 


vejen får en sydligere linjeføring og fremkommer med flg. forslag til en sydligere 

linjeføring (jf. den røde linje på nedenstående kort): 

Linjeføringen er benævnt h i Aarhus Kommunes oversigt over forslag til nye 

linjeføringer, se kort-skitse 1 og 2 bagest i dette bilag. 

Fordele ved en sydligere linjeføring: 

Friholder flere lodsejere for ekspropriation af deres hjem og mere natur 

bevares og Mårslet undgår de værste støjgener. 

88



Ingen krydsning af Giber Å og Aarhus Å. Ved Ravnholt / Tiset kan man 

lave en tunnelløsning så landsby samfundet her ikke splittes. Solbjerg vil 

ligeledes komme ind i en afstand af 2,5 km så man også her vil kunne 

drage nyttet af en ringvej. 

På lang sigt (25 år) vil lokalregionen Beder-Malling-Solbjerg-Mårslet og 

Tranbjerg kunne modnes og kan udvikles i forhold til denne sydligere vejføring. 


Anders Hovmark (AH) mener, at VVM-redegørelsen vedrørende Beder- 

Bering-vejen bør belyse konsekvenser og muligheder ved en sydligere linjeføring 

end kommunens fremførte forslag; De to linjeføringer adskiller sig i 

forhold til det sydlige Mårslet ikke væsentligt, og kan derfor ikke betragtes 

som to reelt uafhængige alternativer. Begge linjeføringer har potentielt store 

støj- og miljømæssige konsekvenser for bl.a. det sydlige Mårslet og det sydlige 

Tranbjerg. 

Argumenter for at få en sydligere linjeføring belyst i en VVM-redegørelse: 

For at afdække hvorvidt en sydligere linjeføring vil mindske støjpåvirkningen 

- og øvrige negative miljømæssige konsekvenser – af bysamfundene 

i eksempelvis Mårslet. 

For at belyse trafikmæssige konsekvenser: hvorvidt en sydligere linjeføring 

vil have konsekvenser for benyttelsen af den nye vej. 

Endvidere er en mere indgående trafikanalyse nødvendig for klart at kunne 

afdække og dokumentere de trafikale konsekvenser for eksempelvis 

Mårslet af en sydligere linjeføring i forhold til linjeføringerne i debatfolderen. 

Der opfordres til at byudviklingsområdet ”Ny-Malling” ikke begrænser 

mulighederne for alternative linjeføringer, idet hensynet til allerede eksisterende 

byområder bør vægtes højere i forhold til områder, der endnu er 

ubeboede. 

3.42 Thomas Vestergaard + 3 andre beboere, Tingskovvej 50 - 74, 


Se også 3.40 (Cirius 204) 

4 beboere på Tingskovvej fremfører 2 forslag til en sydligere linjeføring for 

Bering-Beder vejen - se nedenstående kort. I beboernes optik er det pt. 

urealistisk, at den nuværende alternative linjeføring bibeholdes og de håber, 

at VVM undersøgelsen gennemføres med udgangspunkt i to sydligere alternativer. 

Beboerne støtter Ingerslev Vejforenings forslag til linjeføring, som i store træk 

ligner linjeføringen benævnt B på nedenstående kort. Beboerne har udarbejdet 

en vurdering af hhv. hovedforslaget samt deres to forslag til linjeføringer. Vurderingen 

kan ses på skemaet, Vurdering af linjeføringer, på næste side. 

89



Linjeføring B Linjeføring C 

3.43 Thue Hagenau, Enkegårdslunden 10, 8320 Mårslet (Cirius 210) 

Thue Hagenau (TH) erhvervede i april 2008 en nyudstykket grund beliggende 

Enkegårdslunden 10 i Mårslet. Hovedforslaget / det alternative forslag til linjeføring 

har en afstand på ned til 100 m fra grunden. Endvidere er der forlydender 

om, at vejen senere kan udbygges til en del af motorvejsnettet omkring 

Aarhus i forbindelse med den eventuelle etablering af en Kattegatbro. 

TH opfordrer indtrængende til, at vejen rykkes væsentligt længere mod syd i 

forhold til den omtalte udstykning eventuelt således, at vejen føres henover 

den nuværende Nymarksvej med tilslutning til Oddervej, således at vejen 

skaber mindst mulig gene for de omkringboende. 

90





Lisbeth og Morten Overgaard foreslår, at der undersøges en ny alternativ 

rute, der tager udgangspunkt i Beder ved Egelund Idrætscenter, passerer syd 

om Ravnholt og nord om Tiset for så at forløbe syd for Ingerslev til Bering. 




Vejforening. De mener, at forslag til linjeføringer, som placeres langt fra aflastningsområderne 

bl.a. Tranbjerg og Mårslet også får en reduceret aflastningseffekt. 

De nævner flg. punkter som bør tages i betragtning: 

Registrerede gravhøje mod vest. 

Ravnholt Hede og Blegind. 

Følsomme drikkevandsområder; i øjeblikket rejses der skov i området for at 

beskytte drikkevandet. 

Tiset Kirke og Tiset Præstegård. 

Registrerede arkæologiske lokaliteter. 



En række borgere og ejerforeninger har skrevet under på disse bemærkninger 

imod hovedforslaget. De ønsker at få nogle alternativer, der fører vejen 

længere sydpå end både hovedforslaget og det alternative forslag til linjeføring. 

Beboerne pointerer, at hele Mårslet vil kunne høre støjen fra vejen og 

særligt dem, hvis ejendom har en afstand på helt ned til 50 m til Bering- 


3.57 Anne Mette Risager Lund, Testrup, 8320 Mårslet (Cirius 247) 

Anne Mette Risager Lund (AMRL) støtter det fælles høringssvar indsendt af 

Testrup Borgerforening som er imod det alternative forslag til linjeføring og 

imod forslaget fremført af Ingerslev Vejforening, som føres igennem Ravnholt 

Skov. 

3.61Daimi Christensen, Beringvej 26, 8361 Hasselager (Cirius 252) 

Daimi Christensen (DC) bor i Overballe øst for Hørning. DC anfægter i høj 

grad forslag, som går igennem DC’s ejendom, bl.a. kan nævnes forslaget 

fremført af Ingerslev Vejforening. 

DC fremfører et forslag til en ny linjeføring som alternativ til Ingerslev Vejforenings 

forslag, jf. nedenstående kort. Kortet er optegnet af Aarhus Kommune 

ud fra beskrivelsen i høringssvaret. 

91



Forslag til ny linjeføring. Kortet er optegnet af Aarhus Kommune ud fra beskrivelsen 

i høringssvaret. 

3.62 Bente Biehl og Erik Vilstrup Sørensen, Hovvejen 73, 8361 Hasselager 

(Cirius 253) 

Bente Biehl og Erik Vilstrup Sørensen (BB og EVS) fremfører et forslag som 

alternativ til Ingerslev Vejforenings forslag benævnt ”C” på nedenstående. BB 

og EVS har et indgående kendskab til området og ser forslaget som en mere 

økonomisk optimal løsning end Ingerslev Vejforenings forslag. Man undgår 

samtidig at ejendomme bliver afskåret fra deres lokalsamfund og fra deres 

tilkørselsvej. 

Et nyt forslag til linjeføring benævnt ”C” på ovenstående. Et alternativ til forslaget 

fremført af Ingerslev Vejforening. 

92






borgere i Mårslet. Jf. nr. 3.55. 


(MW, HA & GA, GB & PV, JB) ønsker, at et nyt alternativ med en væsentlig 

sydligere placering, medtages i den kommende VVM-undersøgelse. 

Begrundelsen er, at der er mange gener (luftforurening, øget trafik og støj) 

forbundet med vejens nærhed til de omkringliggende bysamfund. En sydligere 

placering end de foreslåede, vil ligeledes mindske barrierevirkningen mellem 

byen og den bynære natur samt det omgivende kulturlandskab. 

MW, HA & GA, GB & PV, JB mener, at de beboelser, som er placeret i en afstand 

på mindre end 200 meter til vejens centrum, bliver meget berørt af 

støjgener. De har forestået en optælling, som viser, at hovedforslaget ikke er 

en optimal løsning, hvis man ønsker at genere færrest mulige mennesker. 

Forslag 1+2 viser, at der som udgangspunkt bør være andre muligheder, der 

bør undersøges og medtages i VVM redegørelsen. 

Beboernes forslag 1 

Følger Hovvejen, går gennem Ravnholt Skov. Ca. 1 km syd om Mårslet 

Beboernes forslag 2 

Følger Hovvejen, drejer sydpå øst eller vest om Tiset by/kirke, kobles på eller 

parallelt med Tisetvej, drejer op ved Tander mod Nymarksvej. 

Følgende punkter i forhold til en sydligere linjeføring ønskes til debat og 

kommunens holdninger ønskes belyst: 

Vejen har været planlagt i lang tid, og linjeføringen burde være kendt af 

alle. Kommunen har dog også udtrykt, at linjeføringen på ingen måde er 

fastlagt. Mange borgere i Mårslet og Tranbjerg har købt grunde i de seneste 

år i tillid til, at kommunen ser på infrastrukturen med friske øjne. 

Når byer udvikler sig - med kommunens accept – er det også nødvendigt 

at se på byerne, som de ser ud i dag. 

MW, HA & GA, GB & PV, JB undrer sig over, at der tages mere hensyn til en 

ikke eksisterende by (Ny Malling), frem for borgere i bysamfund, som allerede 

eksisterer. Kommunen bør tænke på og udnytte fleksibiliteten i, at Ny 

Malling endnu ikke eksisterer og placere vejen det mest optimale sted. 

Kommunen bør medtage overvejelserne om kommende Kattegatforbindelse, 

og som flere politikere kæmper ihærdigt for. Tidligere fremlagt kortmateriale 

fra Kattegat-komiteen viser, at forbindelsen til broen fra nord skal gå fra motorvejskrydset 

Aarhus Syd – nøjagtigt der, hvor Bering-Beder vejen tager sit 

udgangspunkt med den skitserede hovedlinjeføring. 

93



Kommunen ønsker ikke konflikt med Aarhus Å. MW, HA & GA, GB & PV, JB 

finder det besynderligt, at en konflikt med Giber Å godt kan accepteres, 

som I hovedforslaget. Flere af de indkomne forslag på sydligere linjeføringer, 

løser umiddelbart denne problemstilling. Kommunen bør undersøge 

samtlige indkomne forslag eller selv udarbejde en dybdegående undersøgelse 

af en alternativ linjeføring uden skæring af åløb. 

MW, HA & GA, GB & PV, JB mener, at vejen godt kan placeres sydligere 

og stadig tjene sine formål. Den ekstra afstand i bil svarer til 3-4 minutters 

kørsel og vil redde mange familier i Mårslet og Tranbjerg fra vejens 

negative påvirkninger. Et af formålene med vejen er at give bedre adgang 

til motorvejsnettet fra Odder-området. Da Odder er et væsentlig større 

bysamfund end f.eks. Mårslet, og Tranbjerg tilsammen vil en sydligere 

linjeføring end hovedlinjeføringen netop afvikle mere af den regionale trafik, 

der helt tydeligt er vejens primære formål. Endvidere har Solbjerg 

Fællesråd ytret interesse for, at få en sydligere linjeføring end den nuværende 

hovedlinjeføring. 

94



4.2 BEMÆRKNING - Linje nord om Tranbjerg 





KT og ITT hævder, at en sydligere linjeføring nærmest er umulig at etablere. 

Den eneste mulighed er en linjeføring nord om Tiset og øst for Ravnholt ved 

landevejen. KT og ITT kommenterer forskellige problematikker i forhold til 

terræn og i forhold til Ingerslev. 

KT og ITT fremfører et forslag, som de hævder giver en bedre motorvejs ”acces” 

for både Tranbjerg, Testrup, Mårslet, Beder, Malling og samtidig aflaster 

Ringvej Syd. 

Forslag til ny linjeføring af Bering-Beder vejen (forslaget splitter Bering-Beder 

vejen op i to dele): 

Forslaget beskrives udførligt, hvorefter Aarhus Kommune har tegnet det op 

på nedenstående kort. 

95



4.3 BEMÆRKNING - Linje gennem Skanderborg Kommune 

3.4 Pia og Ole L. Olesen, Ravnholtvej 141, 8310 Tranbjerg 

Pia og Ole L. Olesen (OPO) finder, at en ny forbindelsesvej er nødvendig, da 

den nuværende trafikbelastning af det lokale vejnet skaber farlige situationer 

bl.a. for cyklende skolebørn. 

OPO fremsætter forslag om en alternativ linjeføring sydligere end de to forslag 

fra debatfolderen (kort vedlagt deres henvendelse). Solbjerg har haft en 

kraftig udbygning med 400 parcelhusgrunde over de seneste år, og OPOs 

linjeføringsforslag vil tilgodese trafikanter fra Solbjerg til Motorvejsnettet, 

hvilket de to alternativer vist i debatfolderen ikke gør. 

Der er følgende argumentation for den foreslåede alternative linjeføring: 

Linjeføringen er stort set udelukkende gennem landbrugsarealer – og ikke 

umiddelbart op ad eksisterende, tætte bebyggelser. 

Linjeføringen er en mere naturlig forlængelse af den eksisterende ”Motorring 

3”, og i traceet er der plads til udvidelser til 4 eller 6 spor uden væsentlige 

yderligere komplikationer. 

96 

En del af strækningen er landskabsmæssigt en smule højtliggende, men 

det visuelle indtryk og støjgener kan afbødes via skovrejsning, som området 

omkring traceet i øvrigt er velegnet til. 

Vejen vil kun blive en smule længere end hovedforslaget, hvorfor det ikke 

ændrer på brugbarheden for trafikken mellem motorvejsnettet og Odder, 

Malling, Beder og Mårslet området. Til gengæld vil den tværgående trafik 

omkring Solbjerg blive væsentligt bedre tilgodeset. 

Vejen vil tiltrække den tværgående regionale trafik, hvilket ses som et 

stort plus, da denne trafik så vil forsvinde fra de mindre tværgående veje 

i hele den sydlige del af Aarhus. 

Linjeføringen tilgodeser en placering vest om gravhøjene i Bering og ødelægger 

ingen eksisterende landsbysamfund. 

Endelig er det en vejteknisk elegant løsning med homogent forløb og bløde 

kurver, der giver god oversigt og høj sikkerhed. 

Anlægsmæssig ulempe er udelukkende, at føringen medfører 2 åpassager 

i modsætning til nuværende forslag, der kun har 1. Til gengæld 

vil væsentlig færre beboelser skulle eksproprieres i forhold til nuværende 

alternative forslag. 

Afhængig af den præcise placering af skæringen med Horsensvej, vil en 

lille del af føringen berøre eller gå gennem Skanderborg Kommune, men 

her vil vejen aflaste en del af de mindre veje omkring Blegind, Hørning og 

Stilling. 

Yderligere kommentarer: 

At opgive hovedforslaget vil åbne for yderligere byvækst i både Tranbjerg og 

Mårslet.



Skal Tranbjerg tilgodeses i forhold til adgang til motorvejsnettet, kan dette 

løses ved at udbygge og forlænge Grønløkke Allé fra overgangen til Jegstrupvej 

og frem til Bering-Beder vejen gennem de ubebyggede områder syd om 

Enslev. 

Ovenstående kort viser de 23 forslag til linjeføringer (udover forslag A og B), som er 

indkommet i bemærkningerne fra 1. offentlighedsfase. Se også kortskitse nr. 2 bagest 

i dette dokument. 

97

BILAG 2a 4. Kommentarer, forslag om andre linjeføringer 

4.4 Kommentarer - FORSLAG OM ANDRE LINJEFØRINGER 

Der er i mange indkomne bemærkninger udtrykt ønsker om, at der i den 

kommende VVM-redegørelse inddrages og belyses en linjeføring, der er placeret 

sydligere end forslag A og B - bl.a. med baggrund i de bemærkninger, der 

er mod forslag A og B. 

Der er foreslået en lang række – mere eller mindre konkrete - sydlige linjeføringer 

og en linjeføring, der går nord om Tranbjerg og Mårslet. Forslagene er 

søgt konkretiseret på kortskitse nr. 2. 

Fælles for de foreslåede linjeføringer er, at de alle går gennem forskellige former 

for konfliktområder – se kortskitse nr. 1. Med baggrund i nøjere studier af 

forslagene og de potentielle konflikter er det vurderet, at ingen af de foreslåede 

linjeføringer kan realiseres i deres helhed. 

De nævnte studier og overvejelser har dannet baggrund for overvejelser om 

hvilke dele af de enkelte linjeføringsforslag, som kan være mulige at etablere 

– og om der ud fra de mange forskellige linjer kan opstilles en yderligere og 

sydligere linje- med henblik på at en sådan kan medtages i VVM-redegørelsen. 

I det følgende foretages en gennemgang af de overordnede konfliktområder - 

og dermed en kommentering af de fremsendte forslag om en sydligere linjeføring. 

Alle forslag kommenteres således under ét – og konfliktområderne gennemgås 

geografisk fra vest mod øst. 

Linjeføringsforslagene og konfliktområderne fremgår henholdsvis af kortskitse 

1 og 2. 

4.4.1 Området omkring gravhøjene og jernbanen ved Langhøj, Bering 

Gravhøjene er beskyttet efter Museumsloven og Naturbeskyttelseslovens § 18 

med en beskyttelseslinje på 100 m - for bl.a. at sikre højenes synlighed i landskabet 

og mulige arkæologiske værdier. Det er indenfor beskyttelseszonen 

ikke tilladt at foretage ændringer i tilstanden. Dette betyder, at nye vejanlæg 

ikke kan etableres indenfor beskyttelseslinjen medmindre, der er særlige forhold, 

som taler herfor. To af de indkomne forslag respekterer ikke denne beskyttelseslinje. 

En dispensation fra beskyttelseslinjen administreres af kommunen 

og kræver en høring hos det aktuelle kulturhistoriske museum. 

Der er fire synlige gravhøje i området, men derudover har der tidligere ligget 

yderligere tre gravhøje. Området er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. 

To af de foreslåede linjeføringer gennemskærer området med bevaringsværdigt 

kulturmiljø. 

En linjeføring syd om gravhøjene lægger begrænsninger for det videre forløb 

mod øst - områderne omkring Ravnholt Skov og Testrup Mose. Hvis linjeføringen 

skal syd om gravhøjene - og interesser omkring Testrup Mose og Ravnholt 

Skov skal tilgodeses (se efterfølgende afsnit om Ravnholt Skov og Testrup Mose) 

- så vil linjeføringen skulle forløbe videre syd om Ravnholt Skov eller mel- 

98


lem Ravnholt og Tiset. Dette af hensyn til en acceptabel linjeføring med tilstrækkelig 

store kurveradier. 

En linjeføring syd om gravhøjene vil kunne påvirke naturinteresser langs med 

Aarhus Å, der hænger sammen med naturområder langs med jernbanen. Syd 

for jernbanen og mod nordøst er der større engområder og vandhuller beskyttet 

efter Naturbeskyttelseslovens § 3 samt fredskov. Naturområderne langs 

jernbanen fungerer sammen med baneskråningerne som naturnetværk i området 

mellem Kølsmose syd for Kolt og Aarhus Ådal. Dele af strækningerne 

langs jernbanen er udpeget som § 3 naturområder. Ved en linjeføring syd om 

gravhøjene vil disse områder blive påvirket. 

Gravhøjene indgår i dag som en del af et sammenhængende landskabsrum 

mellem Aarhus Å og højene. Området syd for gravhøjene skråner ned mod 

Aarhus Å. Omkring Aarhus Å ligger jernbanen i terrænniveau eller over niveau 

med det omkringliggende landskab. Det betyder, at Bering-Beder vejen i givet 

fald skal føres over jernbanen, hvor den på en strækning over 4-500 m (primært 

øst for banen) vil komme til at ligge på en dæmning, der på det højeste 

sted vil være 7 m over terræn. Det betyder, at Bering-Beder vejen vil komme 

til at fremstå som et markant element i landskabet, der visuelt vil påvirke både 

gravhøjene og landskabet omkring Aarhus Å-dal. 

COOPs lagerbygninger nord for Hovvejen udgør i dag en klar bygrænse. Syd 

for Hovvejen ligger det åbne land med de fire gravhøje og den lille landsby 

Overballe som de væsentlige elementer. En linjeføring mellem gravhøjene og 

Overballe, eller midt gennem landsbyen, vil opdele det åbne land i mindre 

restarealer samtidig med at, gravhøjene vil blive klemt inde og bygrænsen vil 

visuelt blive trukket mod syd. Særligt de nødvendige terrænbearbejdninger vil 

virke skæmmende i dette landskab. 

Flere linjeføringer løber gennem eller imellem de to bebyggelser (Overballe og 

Nederballe), der består af 3-4 gårde, grupperet i to klynger i en velbevaret struktur. 

En enkelt af gårdene har også bygningsmæssige bevaringsværdier. Linjeføringerne 

gennem særligt Overballe vil påvirke oplevelsen af dette kulturmiljø. 

En linjeføring syd om gravhøjene vil betyde ændrede adgangsforhold til erhvervsområdet 

nord for gravhøjene / COOP. Det vil i den forbindelse være 

nødvendigt at etablere en ny vejforbindelse mellem Hovvejens eksisterende 

forløb og Bering-Beder vejen, så højene i realiteten vil være omgivet af infrastrukturanlæg 

på alle sider. 

Enkelte af de foreslåede linjeføringer går gennem et areal med fredskov nord for 

Hovvejen, umiddelbart øst for jernbanen. Området er for nylig beplantet som 

skovrejsning. Fredskov er fredskovspligtig efter Skovloven, og nedlæggelse af 

skovareal kræver efter Skovloven en dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen 

og etablering af erstatningsskov med dobbelt så stort areal. 

Det anbefales på denne baggrund, at der arbejdes videre med en linjeføring, 

som følger Hovvejens eksisterende tracé ved passagen nord om gravhøjene - 

en udvidelse af det eksisterende trace vil være mindst indgribende. En linjeføring 

syd om gravhøjene vil ikke give de ønskede gevinster i form af større afstand 

mellem høje og vej eller et mere optimalt forløb af tracéet, men blot 

99


give en række nye problemstillinger af primært natur- og landskabsæstetisk 

karakter. 

4.4.2 Området omkring Ingerslev 

De foreslåede linjeføringer syd om Ingerslev berører alle et område med forekomst 

af en del vandhuller, beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. En del 

af disse vandhuller er vigtige levesteder for løvfrø (truet art på Habitatdirektivets 

bilag IV). 

Det vil være muligt at bearbejde forslag B, således at den forlægges lidt mod 

syd på strækningen mellem Landevejen og jernbanen. 

Aarhus å-dal er et vigtigt naturområde med naturnetværk for dyr og planter. 

Aarhus Å og større naturarealer langs åen er desuden beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 

§ 3. Målsætninger for naturarealerne langs Aarhus Å er, at 

der generelt kun gives tilladelse til tilstandsændringer, der forbedrer områdets 

naturkvalitet. Lavbundsarealerne langs Aarhus Å er i Aarhus Kommuneplan 

2009 udpegede som potentielle vådområder og som områder af særlig landskabelig 

interesse. Der er syd for Landevejen udpeget et naturnetværk for dyr 

og planter, der binder naturområderne ved Testrup Mose / Giber Å sammen 

med områderne i ådalen langs Aarhus Å. Alle linjeføringer vil gennemskære 

dette naturnetværk. Linjeføringer gennem områder med bilag IV arter og naturnetværket 

mod Aarhus Å, skal i givet fald etableres, så det ved hjælp af 

faunapassager sikres, at dyrelivet ikke påvirkes væsentligt. 

Der er et dige vest for området, som kan være et potentielt levested for markfirben 

(art på Habitatdirektivets bilag IV). Sten- og jorddiger er beskyttet efter 

Museumsloven. De foreslåede linjeføringer går alle på tværs af diget, hvilket 

kræver dispensation fra Museumslovens § 29. 

Flere af de foreslåede linjeføringer syd om Ingerslev følger i større eller mindre 

grad Hovvejen. Da Bering-Beder vejen skal have en højere vejstandard end 

Hovvejen, bør der af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke være direkte overkørsler 

til Bering-Beder vejen. Det betyder, at adgangsbetjeningen af de omkringliggende 

ejendomme skal ske via parallelveje. Endelig har Hovvejen en 

række vertikale kurver, der gør, at den eksisterende vejkasse ikke kan genbruges 

til Bering-Beder vejen, og dermed skal brydes op. Det vurderes derfor ikke 

hensigtsmæssigt at placere Bering-Beder vejen i Hovvejens eksisterende tracé 

ved Ingerslev. Der ud over vil en placering sydvest for Hovvejen gøre det vanskeligt 

at adgangsbetjene de eksisterende ejendomme, der vil komme til at ligge 

mellem Aarhus Å og Bering-Beder vejen. Bering-Beder vejen bør derfor omkring 

Ingerslev placeres i et forløb nordvest for Hovvejen. 

Hovvejen markerer i dag en landskabelig afgrænsning af ådalslandskabet omkring 

Aarhus Å. Landskabet skråner fra Hovvejen ned mod Aarhus Å. Flere af 

de foreslåede linjeføringer ligger syd for Hovvejen og tæt på ådalen og vil derfor 

virke forstyrrende på dette landskabsbillede. 

Ud fra en miljømæssig betragtning er der ikke umiddelbart de store forskelle 

mellem linjeføringer nord eller syd om Ingerslev for så vidt at levesteder for 

løvfrø, diger eller fredskovsområder ikke direkte berøres. Dog vil linjeføringer 

syd om Ingerslev uundgåeligt påvirke tværgående diger i området. 

100


Ud fra de ovenfor nævnte landskabelige vurderinger, hensyn til Aarhus Å-dal 

samt hensyn til en hensigtsmæssig betjening af ejendomme langs Hovvejen, 

anbefales det, at linjeføringen i Ingerslev-området placeres nordøst for Hovvejens 

eksisterende forløb. 

4.4.3 Linjeføringer omkring Ravnholt og Tiset 

Tiset ejerlav omfatter de to landsbyer Tiset og Ravnholt. Mens Tiset ikke rummer 

væsentlige kulturmiljøværdier, fremstår Ravnholt som en velbevaret 

landsbystruktur. Ravnholt og Tiset har traditionelt haft nær sammenhæng. 

Flere af linjeføringsforslagene løber tæt forbi bebyggelsen og adskiller samtidig 

denne fra Tiset kirke. 

De foreslåede linjeføringer, der ligger enten mellem Ravnholt og Tiset eller syd 

om Tiset, går alle gennem kirkeindsigtsområdet ved Tiset Kirke. I kirkeindsigtsområderne 

skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det 

åbne land tillægges særlig stor vægt. Byggeri, anlæg og andre indgreb skal 

placeres og udformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af 

kirken og dens umiddelbare omgivelser. Der er i Tiset (i henhold til Kommuneplan 

2009) en eksisterende udsigtslinje til landskabet nord for Tiset, som skal 

fastholdes og styrkes. 

Mellem Ravnholt og Tiset løber en dalsænkning, der er flankeret af Tiset Kirke 

og en række mindre bebyggelser - Ravnholt, Tiset og andelstidsbebyggelsen på 

Kildegårdsvej, som alle har visuel forbindelse til hinanden. Terrænet skråner fra 

Ravnholtvej ned mod Kildegårdsvej, og en eventuel vejføring i dette område vil 

derfor skulle placeres på en dæmning. Det vurderes, at dæmninger mellem 

Ravnholt og Tiset, vil sløre indsigten til kirken og den omkringliggende stensætning, 

der afgrænser kirkegården og samtidig svække den visuelle og landskabelige 

sammenhæng, der er mellem de mindre bebyggelser og kirken. 

Enkelte af de indkomne forslag til linjeføringer går syd om Tiset. Dette vil medføre 

et meget kurvet vejforløb, som vejgeometrisk ikke er forenelig med en vej 

af den standard Bering-Beder vejen forventes at komme til at få. 

Det er muligt at placere en vej, der går mellem Tiset og Ravnholt. En sådan 

linjeføring vil dog betyde, at linjeføringen videre mod øst vil skulle placeres 

meget sydligt og vil gennemskære det planlagte byudviklingsområde ved Malling 

- hvilket ikke kan anbefales. 

Der er foreslået en linjeføring i et forløb langs Hovvejen, som går syd om Tiset. 

En sådan linjeføring vil - udover at være problematisk tæt på Aarhus Å - 

få et uacceptabelt kurvet forløb. 

Ud fra vejgeometriske og landskabsæstetiske overvejelser kan en linjeføring 

mellem Ravnholt og Tiset eller syd om Tiset ikke anbefales. 

4.4.4 Ravnholt Skov og Testrup Mose 

Ravnholt Skov er registreret som fredskov. Fredskov er fredskovspligtig efter 

skovloven, og nedlæggelse af skovareal kræver en dispensation efter skovloven. 

Det vil normalt være muligt at opnå dispensation i forbindelse med et 

vejprojekt - og dispensationen vil blive givet på betingelse af, at der rejses et 

erstatningsareal svarende til omkring det dobbelte areal. Det skal dog bemær- 

101


kes, at Ravnholt Skov er en gammel løvskov af høj kvalitet og en gennemskæring 

af skovområdet vil være et væsentligt indgreb, der vil forringe skovens 

naturværdi væsentligt. 

Ravnholt Skov Bæk løber gennem den nordligste halvdel af Ravnholt Skov, og 

der er desuden registreret en række vandhuller i Ravnholt Skov. Disse vandhuller 

og vandløbet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Derudover 

er der i Ravnholt Skov registreret flagermus, som er opført som bilag IV-art jf. 

Habitatdirektivet. Flagermusene anvender typisk træer med huller som overnatnings- 

og overvintringssted. Ravnholt Skov er desuden ynglested for musvåge, 

natugle og ravn. Disse arters ynglemuligheder vil påvirkes negativt ved 

en vejføring gennem skoven. 

En linjeføring gennem Ravnholt Skov vil være forbundet med væsentlige negative 

påvirkninger af skovens værdi som naturområde og vil i givet fald medføre 

behov for betydelige afværgeforanstaltninger i form af hegning og etablering 

af flere velfungerende faunapassager. Ravnholt Skov er bl.a. levested for en 

række større pattedyr som rådyr, hare, ræv og grævling. 

Ravnholt Skov udgør et af flere skovområder, der - som perler på en snor - er 

med til at skabe et grønt strøg fra Ravnholt i syd til skovområdet i Sletkilen i 

nord. Beplantningsstrøget er ikke sammenhængende, men det vurderes alligevel, 

at det udgør et markant rumskabende element i området. Der vil være 

behov for yderligere analyser for at vurdere, i hvilken grad det samlede beplantningsstrøg 

svækkes, hvis det gennemskæres af Bering-Beder vejen. 

Flere af de foreslåede linjeføringer løber enten gennem eller tæt forbi Testrup 

Mose. Området er et § 3 område med forekomst af bl.a. spidssnudet frø og 

løvfrø (truet art på Habitatdirektivets bilag IV). Testrup Mose udgør et større 

sammenhængende naturområde, hvor der i de senere år er etableret en række 

vandhuller for at styrke områdets samlede naturværdi. Det vurderes som uacceptabelt 

at etablere en vej gennem området, særligt da det vil være muligt at 

finde alternative linjeføringer. 

Det sammenhængende område omkring Ravnholt Skov og området omkring 

Testrup Mose har stor naturmæssig værdi. Det kan på denne baggrund ikke 

anbefales at arbejde videre med en linjeføring, der går gennem et område, der 

strækker sig fra nord for Testrup Mose til syd for Ravnholt Skov. 

I området omkring Tiset, Ravnholt og Testrup Mose vurderes alt i alt, at en 

mulig linjeføring syd for det fremlagte forslag B alene kan passere mellem 

Ravnholt og Ravnholt Skov - om end en sådan linje vil passere tæt på bebyggelse 

i Ravnholt samt tæt på den sydvestlige del af skoven. 

4.4.5 Beskyttet natur syd for Mårslet 

Flere af de foreslåede linjeføringer gennemskærer et område ved Over Mårslet 

og Nymark mod syd til Tander - med en betydelig forekomst af vandhuller og 

spredte naturområder med fredskov. Der er registreret store vandsalamander i 

områderne ved Over Mårslet og Nymark, mens der omkring Nymark er registreret 

løvfrø i fire vandhuller. Begge arter er opført på Habitatsdirektivets bilag 

IV. Bering-Beder vejen bør derfor ikke gå gennem dette område. Etablering af 

102


en vej gennem dette område vurderes at ville medføre behov for etablering af 

betydelige faunapassager for padder og større vildt (se nedenfor). 

Der er gennemført en miljøkortlægning, hvor det er påvist, at der bl.a. er råvildt 

og grævling i området mellem Nymark og Tander. Dette medfører yderligere 

behov for faunapassage ved en linjeføring gennem området. Etablering af 

en velfungerende faunapassage for større vildt i området vil være vanskelig og 

omkostningskrævende, da vejforløbet generelt vil være i terræn og, at der 

derfor vil skulle etableres en faunabro. 

I området syd for Mårslet findes flere jord- og stendiger. Jord- og stendiger er 

beskyttet efter Museumsloven og deres tilstand må ikke ændres, dog kan der 

dispenseres for dette i særlige tilfælde. Det kan normalt ikke accepteres at fjerne 

hele digestrækninger. Det bør tilstræbes at begrænse antallet af diger, der gennemskæres, 

samt tilstræbes at digerne i området gennemskæres på tværs. 

Med baggrund i de ovenfor nævnte naturmæssige interesser anbefales, at der 

arbejdes med en linjeføring nord om de omtalte naturområder. 

Såfremt der skal arbejdes med en sydligere linjeføring, bør denne føres syd 

om naturområdet, hvilket vil betyde, at linjeføringen vil gennemskære det 

planlagte perspektivområde vest for Malling i et forløb omkring eller syd for 

Tisetvej. Sidstnævnte kan dog ikke anbefales – jf. nedenfor. 

4.4.6 Tilslutning til Oddervej / perspektivområde ved Malling 

En tilslutning til Oddervej, der er placeret sydligere end forslag A og B (herunder 

omkring Nymarksvej), vil besværliggøre en forlængelse af Bering-Beder 

vejen til Beder Landevej. For at sikre, at mest muligt trafik fra syd naturligt 

ledes over på Bering-Beder vejen ønskes et kryds i niveau mellem Oddervej og 

Bering-Beder vejen. Samtidig skal Odderbanen krydses ude af niveau. Dette 

fordrer en vis afstand mellem Oddervej og Odderbanen - og i den sammenhæng 

er det foreslåede tilslutningspunkt for forslag A og B optimalt. Samtidig 

er det vigtigt, at tilslutningen ikke ligger for langt syd for Beder - således at 

det også for trafik herfra er attraktivt at benytte den nye vej. 

En sydligere tilslutning ved Oddervej vil betyde, at vejen kommer til at gå gennem 

det udlagte byvækstområde, der er placeret vest for Malling. Området er i 

kommuneplanen udlagt som et perspektivområde for en ny by med i princippet 

alle funktioner. 

Bering-Beder vejen vil skulle fungere som en overordnet trafikvej med en god 

fremkommelighed og et relativt højt hastighedsniveau. Vejen vil derfor komme 

til at udgøre en markant barriere, og det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt 

at den gennemskærer perspektivområdet. Vejen anbefales at udgøre den 

nordlige afgrænsning af den ny by. 

Såfremt muligheden for at forlænge Bering-Beder vejen frem til Beder Landevej 

fastholdes, vurderes et tilslutningspunkt svarende til forslag A og B at være 

optimalt. Dette gælder også i forhold til, at Bering-Beder vejen bør udgøre 

den nordlige afgrænsning af en ny by ved Malling. En tilslutning syd for det 

udlagte perspektivområde vurderes i høj grad at reducere vejens lokale funktion, 

herunder med hensyn til at aflaste eksisterende veje. 

103


4.4.7 Linjeføringer nord om Tranbjerg 

Forslaget har en helt anden trafikal betydning, end den der er tiltænkt Bering- 

Beder vejen. Forslaget forventes ikke i samme grad som forslag A og B at 

kunne aflaste lokalvejene i den sydligste del af kommunen. 

En lignende linjeføring har tidligere været vurderet i forbindelse med planlægningen 

i Århus Amt og Aarhus Kommune. Linjeføringen blev opgivet i slutningen 

af 1990'erne - bl.a. under hensyntagen til at kunne sikre naturinteresser 

mellem Tranbjerg og Slet samt nord for Mårslet. 

En linjeføring nord om Tranbjerg vil formentlig betyde, at Sletvej skal ombygges/udbygges 

ud over hvad der aktuelt er planlagt. Dette vil kunne få konsekvenser 

for et område med mose og vandhuller, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 

§ 3. I vandhuller umiddelbart syd for dette område er der 

tidligere registreret såvel løvfrø som stor vandsalamander. 

Umiddelbart nord og øst for Tranbjerg er der § 3 områder med forekomster af 

løvfrø (art på Habitatdirektivets bilag IV), hvorfor en linjeføring nord om Tranbjerg 

ikke synes hensigtsmæssig. 

Mellem Jelshøjvej og Bjødstrupvej er der et stort sammenhængende område, 

der er udlagt som område med særlig landskabelig interesse, bynært landskab 

og geologisk interesseområde. Dette vil blive gennemskåret med en linjeføring 

nord om Tranbjerg. 

En linjeføring nord om Tranbjerg kan af natur- og miljømæssige årsager ikke 

anbefales, ligesom den ikke forventes at give nogen nævneværdig aflastning 

af det lokale vejnet. 

4.4.8 Sydlig linjeføring gennem Skanderborg Kommune 

Linjeføringen omfatter to krydsninger af Aarhus Å, hvilket vil medføre betydelige 

naturmæssige konsekvenser. 

Det vurderes desuden, at overskæringerne af Aarhus Å vil fremstå markant 

rent visuelt og landskabeligt. Specielt ved den sydlige overskæring, hvor der 

findes skrænter ned mod Aarhus Å, vil et nyanlæg i form af vej og bro forekomme 

dominerende. 

Den foreslåede linjeføring går tæt på landsbyen Blegind, som er en stjerneudstykket 

landsby, hvor selve stjerneudstykningen fremstår velbevaret. 

Endvidere vurderes forslaget ikke at være trafikalt interessant i forhold til den 

mere lokale funktion, som Bering-Beder vejen gerne skal udfylde. 

En linjeføring syd om Tiset og gennem Skanderborg Kommune kan - primært 

på baggrund af naturinteresser omkring Aarhus Å - ikke anbefales. Desuden 

vurderes forslaget at være trafikalt mindre attraktivt for lokaltrafikken i den 

sydlige del af Aarhus Kommune. Tilslutning af en ny vej fra den sydlige del af 

Hørning anbefales ikke medtaget i den aktuelle VVM-undersøgelse. 

104


4.4.9 Konklusion vedrørende bemærkninger til indkomne forslag til nye 

linjeføringer 

Der er med udgangspunkt i de indkomne bemærkninger - og med baggrund i 

foranstående bemærkninger til de indkomne forslag og vurderinger af konfliktområder 

- udarbejdet et nyt forslag til linjeføring (forslag C), med henblik på 

at tilgodese de ønsker, der er udtrykt i bemærkningerne. 

Forslag C 

Forslag C er udarbejdet under forudsætning af, at Bering-Beder vejen: 

skal have god fremkommelighed (hastighedsgrænse på 80 km/t) 

skal leve op til vejreglernes anbefalinger til vejens geometriske udformning 

i størst muligt omfang skal tage hensyn til de beskrevne naturmæssige, miljømæssige 

og trafikale problemer i de ovenfor nævnte konfliktområder. 

Ovenstående kort viser (udover forslag A og B) et nyt skitserede forslag C med henblik 

på at tilgodese ønskerne indkommet i første offentlighedsfase. Se også kortskitse nr. 3 

bagest i dette dokument. 

Linjeføringen for forslag C følger fra vest mod øst forslag A og B nord om 

gravhøjene, hvorfra linjeføringen føres syd om Ingerslev mod Ravnholt - i et 

forløb parallelt med og nordvest for Hovvejen. Herfra føres linjeføringen umiddelbart 

syd om Ravnholt Skov og nord om Ravnholt. Længere mod øst føres 

vejen nord om naturområdet syd for Mårslet for at blive tilsluttet Oddervej i 

samme punkt som forslag A og B. 

Forslag C føres uden om Ingerslev, Testrup, Testrup Mose og kommer til at 

ligge i relativ stor afstand fra Tranbjerg. Desuden føres vejen nord om per- 

105


spektivområdet ved Malling, med mulighed for at forlænge vejen frem til Beder 

Landevej. Derimod kommer linjeføringen til at gå tæt forbi Ravnholt. Vejen 

vurderes med sit sydligere forløb at være trafikalt mindre attraktiv for borgere 

i Tranbjerg - sammenholdt med forslag A og B. 

Forløbet syd om Ingerslev ligger på en længere strækning ved Ingerslev Mølle 

tæt på Aarhus Ådal og linjeføringens landskabelige påvirkninger af Aarhus Ådal 

kræver nærmere undersøgelser. 

Forslag C løber parallelt med og nordøst for Hovvejen. Hovvejen markerer i 

dag visuelt grænsen mellem ådalslandskabet og det storbakkede landskab 

med spredt bebyggelse. En parallel vejføring vil visuelt påvirke oplevelsen af 

landskabet. Strækninger hvor vejen placeres på en dæmning vil yderligere 

forstærke dette billede. Det vil kræve nærmere undersøgelser præcist at definere 

omfanget af disse påvirkninger. 

Den måske største problemstilling knytter sig til vejens tætte passage nord 

om Ravnholt og tætte passage syd om Ravnholt Skov. Øst for Ravnholt vil 

linjeføringen gennemskære Skovhaven, som er et væsentligt rumligt element 

i landskabet omkring Ravnholt. Samtidig er der syd for Skovhaven et ret kuperet 

terræn. De landskabsæstetiske forhold ved en sådan linjeføring skal 

vurderes nærmere. Støjforhold ved bebyggelse i Ravnholt vil også skulle undersøges 

nøjere. 

Særlige problemstillinger 

Landsbyerne Ravnholt og Ravnholt Skov er begge i Kommuneplan 2009 udpegede 

som afgrænsede landsbyer. Målsætningen for afgrænsede landsbyer er, 

at landsbyerne skal fastholde deres særlige kvaliteter, som kun et traditionelt 

og bevaret landsbymiljø kan tilbyde. VVM-redegørelsen bør belyse, hvorvidt 

forslag C har indflydelse på om landsbyerne Ravnholt’s og Ravnholt Skov’s 

særlige kvaliteter kan bevares. 

Det indgår i rammebestemmelserne for Tiset (Kommuneplan 2009), at den 

eksisterende udsigtslinje til eksisterende udsigtslinje til landskabet ved svinget 

ved Tisetvej 16-18 skal fastholdes og styrkes. VVM-redegørelsen skal bl.a. 

ved visualiseringer belyse, hvorvidt ovenstående udsigtslinje berøres og i 

hvilken grad. 

106

BILAG 2a 4. Anbefaling, forslag om andre linjeføringer 

4.5 Anbefaling 

FORSLAG OM ANDRE LINJEFØRINGER 

Med baggrund i de idéer og forslag, der er indkommet i forbindelse med 1. 

offentlighedsfase samt foreløbige analyser og vurderinger af disse, anbefales 

det, at der i VVM-redegørelsen og det videre arbejde medtages et sydligere 

linjeføringsalternativ - benævnt C - som beskrevet ovenfor. Ligesom for forslag 

A og B anbefales, at der i VVM redegørelsen indgår undersøgelse af både 

en 2- og 3-sporet vej. Vejens konsekvenser for omgivelserne kortlægges jf. 

gældende VVM bekendtgørelse, og de indkomne bemærkninger vil indgå i det 

videre arbejde. Forslag C vurderes på lige fod med forslag A og B. 

Som der er lagt op til med hensyn til forslag A og B, vil VVM-redegørelsen 




I undersøgelsen af forslag C anbefales det at have særlig fokus på: 

linjeføringens rentabilitet – dvs. trafikal benyttelse i forhold til specielt 

beboere i Mårslet og Tranbjerg samt aflastning af mindre veje 

belysning af konsekvenser af linjeføringen mellem Ravnholt og Ravnholt 

Skov - herunder hvilke faunapassager og andre afværgeforanstaltninger, 

der her kan være behov for, hvis linjeføringen skal etableres 

påvirkning af landsbymiljøet i Ravnholt og Ravnholt Skov 

konsekvenser for den eksisterende udsigtslinje til landskabet ved svinget 

ved Tisetvej 16-18. 

På kortet nedenfor er med blåt vist en skitse af det forslag C, som anbefales 

medtaget i det videre arbejde. Linjerne A og B er de i øvrigt anbefalede linjer 

– jf. afsnit 1 og 2. 

Illustration af forslag til ny sydligere linjeføring (forslag C), m.fl. 

107

BILAG 2a 5.1 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, 

konsekvenser for ejendomme 

5 BEMÆRKNINGER VEDR. GENERELLE EMNER 

(resume, kommentar og anbefaling under hvert emner) 

5.1 Konsekvenser for ejendomme 

(overtagelse af areal/ ejendom, ændret adgang, opdeling af landbrugsareal) 

5.1.1 Bemærkninger 


(Cirius 160) 

Grundejerforening Nymark, samt nyudstykningen Enkegårdslunden mener, at 

rækkefølgen i planlægningen af hhv. byudviklingen i Ny Malling og placering af 

Bering-Beder vejen bør ændres således: 

1. Først tager vi hensyn til de borgere, der allerede er her 

2. Så placerer vi vejen 

3. Derefter kommende bydele. 

Begrundelsen tager udgangspunkt i, at der er lavkonjunktur og at salg at huse/grunde 

er gået meget i stå. I Malling er der solgt 19 af i alt 48 huse/grunde. 

Selvom der er tilflyttere i Aarhus Kommune er der ikke et stort behov for udvikling 

af nye bydele. 

GN og NE mener i øvrigt at Ny Malling skal placeres sydligere, hvor Malling ligger 

tættest på Oddervej. På den måde mener de, at man bedst undgår spredt 

byudvikling. 

Med hovedforslagets placering af vejen, er de allerede matrikulerede arealer 

med plads til flere hundrede boliger i det sydlige Mårslet, blevet endnu sværere 

at sælge. Med den nuværende konjunktur bliver Aarhus Kommune nødt til at 

sikre, at storparcellerne og villa parcellerne i det sydlige Mårslet bliver så attraktive 

som muligt, hvis de ikke skal stå som usælgelige spøgelsesparceller 

mange år fremover. 



Claus Madsen (CM) henvender sig på vegne af Dansk Dyreværn Århus, som 

står bag nylig udbygning af dyreinternatet i Tingskoven til 15 mio. kr. på baggrund 

af bl.a. byggetilladelse fra Aarhus Kommune og i tillid til, at hovedalternativets 

linjeføring, som er almindelig kendt, gennemføres. Flytning af dyreinternatet 

til anden placering vurderes at indebære investering på 40-50 mio. kr., 

som forventes udbetalt i ekspropriationserstatning. 



Grundejerforeningen Trankær Mosevej (TM) med over 100 parcelhusgrunde, 

hvoraf der på nuværende tidspunkt er 27 færdiggjorte parcelhuse. TM har be- 

108



mærkninger imod hovedforslaget, som vil blive en katastrofe for grundejerne 

på Trankær Mosevej. 

TM mener, at hovedforslaget vil gøre det praktisk umuligt for de nuværende 

ejere at kunne sælge deres huse til en værdi, der ligger i nærheden af anskaffelsesværdien. 

3.1 Britta Bai-Rasmussen og Jan Weber Svejstrup, Tandervej 48, 8320 

Mårslet 

Den alternative linjeføring er angivet alt for upræcist i den udsendte debatfolder. 

Der er generelt meget stor uvished som beboer i området. Af samme 

grund er det også umuligt at sælge hus, hvorfor bidragsyderne bliver stavnsbundne 

med dertilhørende job- og familiekonsekvenser. En afklaring har lange 

udsigter, og bidragsyderne ønsker, at kommunen allerede nu køber huset. Alternativt 

ønskes vejen placeret så langt væk fra Tandervej 48, at der ikke skal 

inddrages jord fra ejendommen. 

3.8 Anders Kold Ruskjær, Voldbyholt 20, 8450 Hammel 

Anders Kold Ruskjær (AKR) driver landbrugsarealet nord for Tingskoven og syd 

for det nyetablerede boligområde i Tranbjerg (matr.nr. 1b Tingskoven, Tranbjerg 

samt matr.nr. e30 og e43 Tiset by, Tiset). AKR argumenterer for det alternative 

linjeføringsforslag, idet hovedalternativet vil begrænse driftsmulighederne 



Flemming Silver Jørgensen (FSJ) stiller sig uforstående over for, at Aarhus 

Kommune giver byggetilladelse til byggeri, som er placeret inden for område, 

der potentielt skal anvendes til Bering-Beder vejen, og i så tilfælde skal eksproprieres. 



Jacob Daa Johannsen & Camilla Daa Rønning (JDJ & CDR) håber, at de i fremtiden 

fortsat vil kunne nyde stemningen med natur og ro i Mårslet, ved gennemførelse 

af det alternative forslag. Ved gennemførelse af hovedforslaget vil de 

kræve en kompensation, da de mener deres bolig vil falde betydeligt i værdig. 

Hvis de havde kendt til hovedforslagets linjeføring havde de aldrig valgt at bygge 

et nyt hus på Mustrupvej. 

3.20 Kirsten Mathiesen & Laurits Lund Larsen, Vestre Tingskovvej 26, 


Kirsten Mathiesen & Laurits Lund Larsen (KM & LLL) protesterer imod det alternative 

forslag til Bering-Beder vejen. Husmandsstedet drives ud fra økologiske 

principper og der er knyttet en mangeårig økologisk autorisation på ejendommen. 

Der er hverken blevet brugt gift eller kunstgødning på ejendommen i 

snart 30 år. Stedet benyttes endvidere som frilandsgartneri. 

KM & LLL frygter, at den ovenfor beskrevne erhvervsmulighed bliver ødelagt i 

forbindelse med Bering-Beder vejen. De vurderer, at det alternative forslag til 

linjeføring beslaglægger den eneste velegnede jord til friluftsgartneri i forhold til 

deres jord. 

109



Der stilles flg. spørgsmål til kommunen: 

Kan kommunen anvise et stykke jord med tilsvarene bonitet, økologisk status 

samt beliggenhed? (jf. reglerne om ekspropriation skal den eksproprierede 

have fuld kompensation). 

Det alternative forslag til linjeføring afskærer adgangen til en mosebiotop, som 

hører til ejendommen. KM & LLL kræver opretholdt adgang tværs over Bering- 

Beder vejen i form af en bro, som er dimensioneret til en traktor med efterhængt 

redskab. (En tunnel under vejen vil stå i vand i længere perioder af året 

og er derfor ikke en løsningsmodel). 






I forbindelse med køb af ejendommen Ravnholtvej 145 i 2007, undersøgte BS 

og AB hvad Aarhus Kommune havde af projekter i nærområdet. Af tilgængeligt 

materiale finder de, at det fremgår, at kommunen planlagde en vej fra Bering 

til Beder svarende til hovedforslaget – i en afstand (tæt på Tranbjerg og Mårslet) 

så deres ønsker om natur og fred blev opfyldt. Under disse forudsætninger 

blev ejendommen købt. 

3.25 Minna Laursen, Enkegårdslunden 12, 8320 Mårslet (Cirius 157) 

Minna Laursen (ML) er på 26. år ejer af Enkegårdslunden 12 (matr. 22b) samt 

de 5 udstykkede grunde, Enkegårdslunden 2, 4, 6, 8 og 10. Hovedforslaget/det 

alternative forslag vil skære ML’s grund over i to dele og ligger meget tæt på 

gårdens staldbygning samt de nyudstykkede grunde. 

Usikkerheden om linjeføringen har store konsekvenser for salget af de nyudstykkede 

grunde. Flere købere har trukket sig tilbage og grundende er pt. 

usælgelige. ML mener, at hun er bragt i en uforskyldt situation som hun ikke 

har kunnet forudse. ML håber meget på at hendes situation vil indgå i vurderingen 

af vejens placering og at der bliver fundet en sydligere placering af vejen, 

hvor ML’s jord ikke bliver delt. 

3.29 Helle Johansen og Frits Nielsen, Mustrupvej 35, 8320 Mårslet (Cirius 

174) 

Helle Johansen og Frits Nielsen (HJ & FN) frygter som nærmeste nabo til hovedforslagets 

linjeføring for Bering-Beder vejens konsekvenser. 

De mener ikke, at de har mulighed for at flytte fra deres landsted fordi det er 

svært at finde en køber til deres ejendom, med Bering-Beder vejen så tæt på. 

Såfremt hovedforslaget linjeføring vedtages har HJ og FN flg. spørgsmål (citat): 

Vores landsted vil uden tvivl falde i værdi. For vi erstatning? 

110



Vores grusvej skæres over vej vejen og Mustrupvej skal lukkes. Hvordan får 

vi tilkørsel og til hvad? 

Hvad med støjdæmpning? Er det kun for de der er så heldige at bo inden for 

bygrænsen? 

Hvor tæt på vil vejen komme? Linjeføringen er så bred, at vores hus måske 

helt skal forsvinde – eller vores mark? Hvad med Vores jordvarmeslanger, 

som i selv har givet tilladelse til, at vi kunne grave ned? 


Familien Rasmussen (3 generationer på samme gård fra 1860 og familiens eje 

siden 1924) protesterer mod det kommende vejprojekt Bering-Beder vejen. 

Både hovedforslaget og det alternative forslag til linjeføring har fatale konsekvenser 

for familien Rasmussen, da vejen vil komme til at ligge klods op af 

deres hjem. 


(Cirius 180) 

Lene Veje Ruthy og Niels Ruthy (LVR og NR) er berørt af både hovedforslaget 





Ejendommen blev anskaffet netop fordi den ligger i fredelige omgivelser og LVR 

og NR vil nødig ”tvinges” fra ejendommen, hvor de også har deres virksomhed. 

De ønsker, at kommunen i videst muligt omfang tager hensyn til mennesker. 

3.33 Karen Margrethe og Poul Rasmussen, Testrupvej 103, 8320 Mårslet 

(Cirius 181) 


med et areal på ca. 220 ha. De er imod både det alternative forslag til linjeføring 

for Bering-Beder vejen samt forslaget fremført af Ingerslev Vejforening; 

begge forstyrrer landbrugsbedriften på Testrupgård væsentligt, fordi markerne 

skæres over på tværs eller diagonalt, med deraf følgende væsentlige flere arbejdstimer. 

De er enige i Testrup Borgerforenings bemærkninger og tilslutter 

sig hovedforslagets linjeføring. 




det fælles høringssvar indsendt af Testrup Borgerforening, der tilslutter 

sig hovedforslagets linjeføring. Som tillæg dertil indsender de en lille udfordring 

såfremt det alternative forslag til linjeføring realiseres: 

JSA og KST bor på en lille landejendom i Testrup med jordtilliggender med 

dyrkningspligt. Markerne grænser op til Ravnholt Skov og til nabomarker, der 

tilhører større landbrug. Den alternative linjeføring afskærer markerne fra den 

nuværende vejforbindelse, som er Tingskovvej. Dermed skal der etableres en 

111



ny tilkørselsmulighed, der giver plads til store landbrugsmaskiner. De nuværende 

små skovveje gennem Ravnholt Skov er uegnede til formålet. 


187) 




synspunkter i forhold til deres egen ejendom. 


Landbrugsejendom: Testrup Nedergård er en landbrugsejendom med jordtilliggende 

på 27 ha. Det alternative forslag til linjeføring gennemskærer diagonalt 

et 9 ha. stort areal, vest for Tingskovvej. En gennemskæring af 

arealet medfører to driftsmæssige dårlige arealer. 

Træningsbane for travheste er anlagt på ovenfor beskrevet areal (500 m ligeud 

bane, med korrekt hældning mod midten). Såfremt det alternative forslag 

til linjeføring vælges forlanger MJ og LM, at Aarhus Kommune anlægger 

et nyt tilsvarende anlæg. 

3.40 Thomas Vestergaard, Tingskovvej 74, 8310 Tranbjerg (Cirius 204) 

Hovedforslagets linjeføring ligger på TV’s ejendom, Tingskovvej 74 og han er 

derfor meget berørt af hovedforslaget. Han har flg. kommentarer, såfremt hovedforslaget 

vælges af Byrådet: 

Tingskovvej 74 ønsker på alle måder at blive boende. De har gennemrenoveret 

ejendommen, som nu er vurderet til kr. 5-6 mio. Hele deres omgangskreds er i 

nærområdet, børnene har deres kammerater og de lever i et af kommunens 

absolut smukkeste områder. En evt. ekspropriation vil have så voldsomme konsekvenser 

for TV’s familie, at vi vil gøre stort set alt, for at blive boende. 

De er interesseret i, at vejen placeres mellem de nye udstykninger i Tranbjerg 

(som har kendt hovedliniens forventede placering, da de købte huset) og TV’s 

ejendom. Kommunen ejer jorden umiddelbart nord for Tingskovvej 74. Såfremt 

vejen placeres på dette område, er TV interesseret i, at opkøbe jorden mellem 

den nye vej og Tingskovvej 74, for på den måde at muliggøre maksimal afskærmning. 

3.43 Thue Hagenau, Enkegårdslunden 10, 8320 Mårslet (Cirius 210) 

Thue Hagenau (TH) erhvervede i april 2008 en nyudstykket grund beliggende 

Enkegårdslunden 10 i Mårslet til en købesum på kr. 1.350.000. Efterfølgende 

har TH erfaret, at planlægningen af Bering-Beder vejen er igangsat. Det er årsagen 

til, at han nu forsøger at sælge grunden igen, dog kun til en værdi af kr. 

1.000.000. TH hævder at værditabet i høj grad skyldes planlægningen af Bering-Beder 

vejen. 

Hovedforslaget / det alternative forslag til linjeføring har en afstand på ned til 

100 m fra grunden. Endvidere er der forlydender om, at vejen senere kan udbygges 

til en del af motorvejsnettet omkring Aarhus i forbindelse med den 

eventuelle etablering af en Kattegatbro. 

112



TH påpeger, at ovenstående er altødelæggende for værdien af både omtalte 

grund og de øvrige grunde ved Enkegårdslunden. 

TH hævder, at hvis hovedforslaget / det alternative forslag til linjeføring anlægges 

som forslået i offentlighedsfolderen, forventes et langt større værditab, 

som desværre skal realiseres og vil påvirke deres økonomi særdeles negativt i 

en periode, der rækker langt ud i fremtiden. 




Linjeføringen af Bering-Beder vejen. LT støtter hovedforslaget, som er til 

mindst gene for et nybygget højmoderne landbrug med miljø og dyre velfærd i 

højsæde. 



produktion på 500 årssøer. 


på 1.200 årssøer. Der er i denne forbindelse opført et moderne Biogasanlæg. 

Det er beklageligt for LT, dyrene og miljøet, hvis det alternative forslag til linjeføring 

/ sydligere forslag til linjeføringer bliver vedtaget; Jo længere vejen flyttes 

mod syd, jo større en del af de arealer, som udgør grundlaget for disse to 

svineproduktioner forsvinder. Tandergaard I/S’s nybyggede biogasanlæg nedsætter 

årligt bedriftens CO2 udledning med 180 ton CO2 og har en årlig energi 

produktion svarende til ca. 100 parcelhuses årsforbrug. 


Se også nr.3.2 

Olav Rolskov (OR) er født og opvokset i Tingskoven. OR ejer Testrup Mosegård 

(fra 1902), Tingskovvej 61 (med tilhørende Mose og enge). OR er på 20. år ejer 

af planteskolen, Tingskoven 7A. Begge ejendomme gennemskæres af den alternative 

linjeføring. OR er imod det alternative forslag til linjeføring og har flg. 

kommentarer: 

Tingskovvej 61 

OR pointerer, at gården er bevaringsværdi og at den er vurderet til 6.500.000 

kr. som evt. bliver krævet i erstatning foruden salg af jord med forringede afvandingsforhold 

og forringede dyrkningsværdi m.m. Der er fra ejendommen 

vejret til flere lodsejers engarealer. 

Ejendommen Tingskoven 7A 

Her drives den ene af planteskolens to afdelinger. Der søges evt. økonomisk 

erstatning for forringede tilkørselsforhold for de mange lastbiler, forringede 

dyrkningsværdi m.m. 

113




230) 

Elsebeth og Claus Meldgaard (EM og CM) købte deres ejendom i Testrup i 2008 

og havde forinden undersøgt, plangrundlaget for området. EM og CM er bekymrede 

for det alternative forslag til linjeføring, som gennemskærer landsbyen. 

Vedr. adgangsforhold til mark (relevant ved det alternative forslag til linjeføring): 

EM og CM har adgang til deres mark via en tilkørselsvej fra den vestlige del af 

Testrup by. EM og CM stiller krav om, at adgangsforholdene til marken ikke 

ændres eller foreslås ændret, uden, at de har haft mulighed for at blive hørt i 

den anledning. 


240) 



Laurits Lund Larsen indsender fælles bemærkninger imod det alternative forslag 

til linjeføring. 


Testrup Højskole, Testrups vigtigste aktivitet, trues kraftigt grundet afskåret 

adgang til rekreative friluftsarealer som Testrup Mose og Ravnholt Skov. 

Virksomheder som Dyreinternatet, Tingskovens Autoservice, Rolskovs Planteskole 

og den lokale vognmandsforretning trues, hvis alternativforslaget 

vedtages, idet en beskæring og lukning af eksisterende infrastruktur komplicerer 

adgangen til Tingskoven og forvirrer trafikanter med ærinde hertil. 

Støj er også en parameter, som truer Dyreinternatet. Endvidere trues tre 

ejendomme med tilhørende marker, ved Vestre Tingskoven, der i dag drives 

uden brug af kunstgødning. 

3.60 Helle Marcussen, Nymarks Allé 206, 8320 Mårslet (Cirius 251) 

Helle Marcussen (HM) købte i februar 2007 et rækkehus på Nymarks Allé og 

havde forinden forhørt sig hos Aarhus Kommunes Kommuneplanafdeling om 

planerne for den kommende linjeføring af Bering-Beder vejen. Svaret var, at 

linjeføringen ville komme mindst 300 meter fra den sydligste bebyggelse på 

Nymarks Allé, hvilket HM mente var acceptabelt. Afstanden til Bering-Beder 

vejens linjeføring er nu ca. 100 m. HM føler sig grundigt misinformeret og føler, 

at hun har købt ”katten i sækken”. 

3.61 Daimi Christensen, Beringvej 26, 8361 Hasselager (Cirius 252) 

Daimi Christensen (DC) bor i Overballe øst for Hørning. DC og familie flyttede 

dertil for at få ro og kunne nyde naturen og stilheden, samt for at kunne lade 

deres fem børn lege frit i området. DC anfægter i høj grad forslag, som går 

igennem DC’s ejendom, bl.a. kan nævnes forslaget fremført af Ingerslev Vejforening. 

114



DC’s erhverv er blandt andet landbrug med grise og køer samt planteavl. En 

linjeføring på tværs af deres ejendom afskærer dem fra at dyrke jorden samt at 

holde slagtesvin i stalden og deres erhvervs-fundament vil spoleres. 

3.64 Per Voss & Gitte Barlach, Mustrupvej 33, 8320 Mårslet (Cirius 

261) 

Per Voss & Gitte Barlach (PV & GB) er en familie med to børn. De protesterer 

på det kraftigste imod hovedforslaget, da det vil medføre rigtig mange gener 

for dem; hovedforslagets linjeføring føres ind mellem PV & GB’s grund og naboens 

grund, med en umiddelbar afstand på 50 m til husets gavl. Såfremt der er 

tale om en 4-sporet vej er der slet ingen plads tilbage mellem ejendommen og 

vejen. 

Deres ejendom er en nedlagt gård fra 1856 med tilhørende 6.000 m2 grund. PV 

& GB har restaureret ejendommen fuldstændigt, hvilket har kostet tusindvis af 

timer, et dybt personligt engagement, samt et beløb på omkring 1,5 mio. kr. 

Haven er ligeledes renoveret. Ovenstående forklares udførligt i høringssvaret. 

PV & GB opfordrer Aarhus Kommune til at finde en væsentlig sydligere placering 

af Beder-Beringvejen og gør endvidere opmærksom på, at de ser sig nødsaget 

til at gøre et erstatningskrav gældende, såfremt hovedlinjen gennemføres. 

Kommunen har ikke fremlagt nogen planer for at føre Mustrupvej over eller 

under den nye vej og både en tunnel eller en bro vil skæmme området rent 

visuelt. Endvidere vil en bro være meget svær at støjdæmpe. Endelig vil et sådant 

trafikalt anlæg tage så meget plads op, at det kommer til at ligge klods op 

ad PV & GB’s hus. En sådan løsning vil ganske enkelt være uacceptabelt for 

familien og de vil stå i overhængende fare for en fuldstændig ekspropriering. 

115

BILAG 2a 5.1 Kommentarer – konsekvenser for ejendomme 

5.1.2 Kommentarer – Konsekvenser for ejendomme 

En række personer har stillet konkrete spørgsmål, som relaterer sig til omfanget 

af arealafståelser mv. for de enkelte ejendomme. Disse spørgsmål kan 

først besvares når Byrådet, på baggrund af den kommende VVM- redegørelse, 

træffer endelig beslutning om, hvilken linjeføring Bering-Beder vejen skal 

følge. 

Der vil i forbindelse hermed blive truffet beslutning om, at Trafik og Veje bemyndiges 

til at afholde åstedsforretning med henblik på ekspropriation af de 

nødvendige arealer. Når der foreligger et så detaljeret projekt, at det kan 

vurderes hvilke arealer, der berøres af projektet, vil der blive indkaldt til en 

åstedsforretning, som er et møde, hvor ejere, brugere og andre retligt interesserede 

informeres om ekspropriationen, dens formål og dens omfang. Ejere, 

brugere og andre, der berøres af ekspropriationen kan komme med bemærkninger 

til ekspropriationen under åstedsforretningen og indtil 3 uger 

derefter. De kan også foreslå ændringer og komme med synspunkter, som 

menes at have betydning, når erstatningen skal fastsættes. 

Kommunen kommer normalt med et erstatningstilbud kort efter åstedsforretningen, 

men der kan aftales en anden fremgangsmåde under mødet, f. eks. 

en forudgående forhandling. 

Såfremt kommunens erstatningstilbud ikke accepteres indenfor en nærmere 

angivet frist, indbringer kommunen erstatningsspørgsmålet for Taksationskommissionen, 

der efter en taksationsforretning fastsætter erstatningen. 

Taksationskommissionens afgørelse kan påklages til Overtaksationskommissionen, 

hvis afgørelse vil kunne indbringes for domstolene. 

En afklaring af linjeføring og projekt – som baggrund for en første vurdering 

af de areal- og ejendomsmæssige konsekvenser – vil i henhold til den aktuelle 

tidsplan først kunne forventes omkring medio 2014. 

Hvad angår ændringer af adgangsforhold – som konsekvens af anlæg af en 

ny vej – så vil det ved etablering af Bering-Beder vejen blive sikret, at der 

opretholdes adgang til alle ejendomme – ved retablering af eksisterende adgange 

eller anlæg af nye. Der vil blive set på konkrete løsninger, når der er 

truffet endelig beslutning om linjeføring. Det kan forventes, at planlægning af 

nye adgangsforhold sker i dialog med den enkelte lodsejer. 

116

BILAG 1b 5.1 Anbefaling – konsekvenser for ejendomme 

5.1.3 Anbefaling - Konsekvenser for ejendomme 


og synspunkter anbefales, at disse ikke giver anledning til ændring af det i 

øvrigt anbefalede indhold i det kommende arbejde med VVM-redegørelsen. 

Hvad angår ejendomsforhold og jordfordeling (opdeling/forstyrrelse af 

driftsmuligheder) bliver disse emner behandlet i VVM-redegørelsen på et 

overordnet plan. Emnerne behandles dybdegående efter VVM-redegørelsen 

når Byrådet har truffet en endelig beslutning om, hvilken linjeføring Bering- 

Beder vejen skal følge og projektet er detaljeret i en grad, så det præcist kan 

vurderes hvilke lodsejere, der berøres af projektet samt i hvilken grad de 

berøres. 

Der er en række henvendelser, vedrørende adgangsforhold, mulige vejlukninger 

og vejomlægninger. I forbindelse med VVM-redegørelsen belyses disse forhold 

nærmere. 

117

BILAG 2a 5.2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase 

Vejstandard/vejudformning 

5.2 Vejstandard / vejudformning 

5.2.1 Bemærkninger - Vejstandard / vejudformning 

1.1 Vejdirektoratet, Vejcenter Østjylland 

Vejdirektoratet henleder opmærksomheden på, at eventuelle nye tilslutninger 

til Torshøjvej inden for 100 m afstand til motorvejstilslutningerne kræver 

Vejdirektoratets tilladelse. 

1.2 Aarhus Kommune, AffaldVarme Aarhus, Varmeplan Aarhus 

AffaldVarme Aarhus, Varmeplan Aarhus henleder opmærksomheden på, at 

der skal tages hensyn til ledningsanlæg ved Oddervej ved projektering af 

Bering-Beder vejen. 

1.3 Trafikstyrelsen 

Ved niveaufri krydsning af jernbanestrækningen Aarhus-Silkeborg skal der 

tages højde for en eventuel kommende elektrificering eller udbygning af 

banen. Dette kan imødekommes ved at forhøje eller udvide vejbroen og 

forlænge de tilhørende ramper. 

1.9 Skanderborg Kommune, Niels Chr. Mikkelsen, Funktionsleder 

Vej og Park (cirius 113) 

Skanderborg Kommune (SK) stiller forslag til, at der i forbindelse med 

planarbejdet og den tilhørende VVM-redegørelse for Bering-Beder vejen 

indarbejdes et scenarium, hvor Herredsvejens forlængelse og tilslutning til 

Bering-Beder vejen indgår jf. nedenstående kort. 

Forslag om forlængelse af Herredsvej (Skanderborg Kommune) med tilslutning 

til Bering-Beder vejen. Det skal understreges, at der kun er tale om en 

skitsering af tracéringen af vejforlængelsen. 

118



SK henviser til ”Kommuneplan 09, Skanderborg Kommune”, hvor der under 

afsnittet om trafikanlæg (afsnit 6) er forslag til nye vejforbindelser og større 

forlægninger af eksisterende vejanlæg, herunder en forlængelse af Herredsvejen 

i Hørning mod nord-øst fra Blegindvej til en mulig tilslutning til den påtænkte 

Bering-Beder vej. 

Herredsvejen indgår i planlægningen af den fremtidige infrastruktur som en 

del af en ringvejsforbindelse, med henblik på en trafikal fredeliggørelse af Hørning 

bymidte, således, at den uvedkommende transittrafik ledes uden om bymidteområdet. 


246) 


Testrup Borgerforening (TB) peger på hovedforslaget som det sagligt set 

mest seriøse og anbefalelsesværdig og bemærker bl.a. at det bør overvejes, 

om ikke tilslutning via rundkørsel ville være en god idé visse steder, 

f.eks. ved tilslutning fra Mårslet Nord ved Obstrupvej. Det vil smidiggøre en 

trafikafvikling, nedsætte hastigheden og øge sikkerheden. 

3.4 Pia og Ole L. Olesen, Ravnholtvej 141, 8310 Tranbjerg (Cirius 

88 og 108) 

Skal Tranbjerg tilgodeses i forhold til adgang til motorvejsnettet, kan dette 

løses ved at udbygge og forlænge Grønløkke Allé fra overgangen til 

Jegstrupvej og frem til Bering-Beder vejen gennem de ubebyggede områder 

syd om Enslev. 


TTC mener ikke, at en 2-sporet vej er tilstrækkeligt til at bære trafikmængden 

fremover. Det frygtes at blive som ved Genvejen med køer i spidsbelastningsperioder, 

som fører til farlige overhalinger. For at Ring 3 skal hænge 

ordentligt sammen og være attraktiv for bilisterne, skal vejen være 4sporet 

eller i det mindste være forberedt til en senere udvidelse. En tosporet 

vej vil desuden også blive benyttet af områdets landbrugskøretøjer, 

hvilket heller ikke er hensigtsmæssigt. 

3.16 Martin Christiansen, Tingskoven 4, 8310 Tranberg J + Berit 

Bæk Nielsen, Tingskoven (Cirius 118) 

De store indfaldsveje Horsensvej og Oddervej skal stadig benyttes. Al bilisme 

syd for hhv. Beder og Tranbjerg vil benytte Bering-Beder vejen. Således 

vil hhv. Oddervej og Horsensvej i retning mod centrum nemt kunne 

rumme bilismen fra hhv. Beder og Tranbjerg. 

3.21 Per Henrik Hansen, Gl. Bedervej 10, 8320 Mårslet (Cirius 

152) (Høringsvar fra 6 personer i alt) 

Alle tilslutninger til Bering-Beder vejen bør udføres som rundkørsler, fordi 

det bringer farten på vejen ned. Ellers bliver den nye vej nemt et sted, hvor 

de færreste vil holde sig indenfor fartgrænserne. 

119



3.58 Anne C. Bech og Stig Nielsen, Hovvejen 10, 8361 Hasselager 

(Cirius 248) 



Ønsker til projektet: 

Der kan eventuelt tilføjes enkelte vigepladser til langsomtgående traktorer 

o.l., da det er en vej i det åbne landskab, hvor der naturligt nok også 

er landbrug. 

’Niveaufri skæring med tilslutning’ – med ramper er hensigtsmæssig i 

forhold til Landevejen, men det virker lidt overdimensioneret i forhold til 

de øvrige veje – måske det her kan være mere hensigtsmæssigt med 

rundkørsler? 

Vedr. tilslutninger beskrevet i pjecen (citat fra debatfolderen i første offentlighedsfase): 

”… På Hovvejen foreslås Beringvejs nordøstlige tilslutning 

samt adgang til erhvervsområdet samlet i én tilslutning …” ACB og 

SFN pointerer, at der her er en særlig udfordring, som er svær at se en 

løsning på, grundet en del kaos med mange lastbiler og faktisk for lidt 

plads. 

En ny bro over banen og lukning af Hovvejen / Enslevvej med stiforbindelse 

under den nye vej virker hensigtsmæssigt med en form for tilslutning 

ved Kølsmosevej - måske rundkørsel, der skæmmer mindre i 

landskabet end ramper. 

3.59 Anders Aagaard Poulsen, Eghovedvej 65, 8340 Malling (Cirius 

249) 

Anders Aagaard Poulsen (AAP) mener, at Bering-Beder vejen bør anlægges 

hurtigst muligt, da der er et klart behov for den. AAP mener, at vejen bør 

bygges som en gennemfartsvej i henhold til vejreglerne. AAP fremfører nedenstående 

forslag til Bering-Beder vejen. 

Forslag til Bering-Beder vejen ved Beder-Malling: 

Pga. forventeligt meget trafik i krydset ml. Bering-Beder vejen og Oddervej 

foreslås, at krydsningen udføres som et toplanskryds med ramper 

mod både nord og syd. Det giver en trafiksikkerhedsmæssig bedre 

løsning. Se eksempel på nedenstående foto. 

120



Forslag til toplanskryds med ruderanlæg. 

Ovenstående forslag giver mulighed for at etablere en god vejforbindelse 

mellem den nye by og Beder-Malling tæt på det fremtidige kultur- og 

idrætscenter ved Egelund. Stiforbindelsen til det nye byområde kan etableres 

ved den eksisterende tunnel under Oddervej med en ny stitunnel under 

Odderbanen. På denne måde kan Bering-Beder vejen etableres uden stitrafik/med 

forbud mod cykeltrafik og dermed en bedre trafiksikkerhed. 

Forslag til Bering-Beder vejens vestlige del: 

Kurverne omkring den nuværende Skanderborgvej ved Hørning bør være 

så store, at Beder-Bering vejen kan gennemkøres med mindst 80 km/t. 

121

BILAG 2a 5.2. Kommentarer 


5.2.2 Kommentarer - Vejstandard / vejudformning 

Bering-Beder vejen forventes anlagt som en god, 2-sporet vej af en høj 

standard. Der forudsættes en generel hastighedsgrænse på 80 km/t samt 

tilstræbes en god fremkommelighed samt en maksimal trafiksikkerhed. 

Ovenstående stiller betydende krav til vejens geometri såvel horisontalt 

som vertikalt. Vejen skal anlægges med relativt store/bløde kurver uden 

skarpe sving og uden store stigninger/fald - således at der blandt andet 

sikres god oversigt. Dette blandt andet for i vidt omfang at muliggøre overhaling 

– og dermed en god fremkommelighed. 



i en overskuelig fremtid. Dette er vurderet med baggrund i foreløbige 

beregninger af den forventede fremtidige trafikbelastning. Den kommende 

VVM-redegørelse vil nærmere belyse de trafikale konsekvenser - og 

danne baggrund for en senere og mere præcis afklaring af vejprojektets 

standard. 


er store - viser foreløbige beregninger dog en trafikbelastning, som 

kan være uhensigtsmæssig for en 2-sporet vej. 

Det anbefales på denne baggrund - samt for at sikre et robust plangrundlag 

i en situation hvor det er usikkert hvornår der afsættes anlægsmidler - at 

der i VVM-redegørelsen også indgår undersøgelse af en 3- sporet vej. Det 

vil sige en såkaldt ”2+1 vej”, hvor et ekstra spor kan anvendes til overhaling, 




vejbyggelinjer, hvilket forventeligt bliver relevant til sikring af en eventuel 

udvidelse af vejen på lang sigt. 

Samtidig arbejdes med en forbedring af cykelruter på tværs i den sydlige 

del af kommunen - enten ved stianlæg langs vejen eller bedre ruter uafhængig 

af vejens tracé (eventuelt en kombination af begge). 

For at sikre både høj fremkommelighed og trafiksikkerhed vil der ved visse 

tilslutninger til den nye vej blive overvejet såkaldte 2-plans kryds, hvor de 

krydsende veje føres på tværs ude af niveau og forbindes med såkaldte 

hankanlæg. Denne konstruktion kan indebære at der ikke skal foretages 

venstresving på den overordnede vej og at der her vil være særlige baner 

for henholdsvis nedbremsning og acceleration. Krydsudformningerne kan 

eventuelt også bestå i rundkørsler visse steder eller kryds i niveau med 

højre- og venstresvingsbaner. 

Ved udformning af tilslutningen til Oddervej vil det være vigtigt at sikre, at 

mest muligt trafik let ledes fra Oddervej til Bering-Beder vejen, så der sikres 

maksimal udnyttelse af Bering-Beder vejen og maksimal aflastning af 

Oddervej. 

122

BILAG 1b 5.2. Kommentarer og anbefaling, 


En nøjere afklaring af udformningen af de enkelte tilslutninger vil ske i det 

videre arbejde – herunder også med baggrund i analyser af de forventede 

trafikmængder og konkrete fysiske forhold. 

VVM-redegørelsen vil omfatte grundige trafikmodelberegninger, der tager 

højde for den generelle udbygning af vejnettet, den forventede trafikvækst 

generelt og den fremtidige byvækst. Disse beregninger vil vise, hvilken trafik, 

der kan forventes på Bering-Beder vejen i fremtiden - og dermed bidrage 

til en endelig afklaring af vejens standard og kapacitet, herunder om der 

bør sikres mulighed for på et senere tidspunkt at udvide vejen med flere 

spor samt om der af hensyn til fremkommeligheden skal være restriktioner 

vedrørende langsomt kørende køretøjers brug af vejen. 

Forslag om en omfattende yderligere tilslutning til Bering-Beder vejen – i 

forlængelse af Grønløkke Allé og nordvest om Jegstrup – kan ikke umiddelbart 

anbefales. Med de i øvrigt foreslåede tilslutninger vurderes der ikke at 

være yderligere behov for forbindelser fra Tranbjerg til det overordnede 

vejnet. 

I vejens vestlige ende forventes Torshøjvej som udgangspunkt at beholde 

sin nuværende udformning – dog vil der eventuelt skulle ske reguleringer af 

enkelte tilslutninger. Eventuelle ændringer tæt på motorvejen vil blive afklaret 

sammen med Vejdirektoratet. 

I tilknytning til det videre arbejde vil der i forbindelse med en ny bro over 

banen ved Enslev blive taget højde for en mulig fremtidig elektrificering af 

banen. Endvidere tages der højde for en række eksisterende og planlagte 

ledningsanlæg. 

Skanderborg Kommunes forslag om tilslutning af en vej fra den sydlige del 

af Hørning vurderes ikke at kunne medtages i den aktuelle VVMundersøgelse. 

Med baggrund i oplysninger fra Skanderborg Kommune kan 

det konstateres, at der med ret stor sikkerhed vil være tale om forskellige 

anlægsmæssige tidshorisonter – vejen fra den sydlige del af Hørning er 

planlagt på noget længere sigt end det der her er aktuelt. En koordinering 

af de to projekter vil kræve, at Aarhus Kommune udsætter planlægningen 

af Bering-Beder vejen til Skanderborg Kommune er nøjere afklaret omkring 

deres vejprojekt – hvilket ikke kan anbefales. 

Vejen og dens tilslutning til Bering-Beder vejen bør derfor planlægningsmæssigt 

behandles særskilt. Den antydede tilslutning vil dog eventuelt 

kunne harmonere med en planlagt tilslutning ved Kølsmosevej (på Bering- 

Beder vejen). Det skal i øvrigt bemærkes, at forslaget fra Skanderborg 

Kommune indebærer en markant krydsning af Aarhus Å-dal. 

5.2.3 Anbefaling - Vejstandard / vejudformning 


og forslag anbefales, at disse ikke giver anledning til ændring af det i øvrigt 

anbefalede indhold i det kommende arbejde med VVM-redegørelsen, herunder 

at der for hver af linjerne undersøges både en 2- og 3-sporet vej. 

123

BILAG 2a 5.2. Kommentarer og anbefaling 


Synspunkter og forslag vil dog indgå i overvejelserne om og videreudviklingen 

af vejprojektet og den nærmere afklaring af vejens standard og udformning. 

124


Kattegatforbindelse 

5.3 Kattegatforbindelse 

5.3.1 Bemærkninger - Kattegatforbindelse 



Se også nr. 2.1 

Debatoplægget nævner ikke at Bering-Beder vejen er den oplagte forbindelsesvej 

til en kommende Kattegatbro. Ingerslev Vejforening pointerer, at der 

må forventes yderligere 4 spor på en motorvej gennem Ingerslev, hvis ikke 

Beder-Bering vejen skal forbindes til en kommende Kattegatbro. 

Vejforeningen pointerer, at der i flere rapporter er vist linjeføringer til en forbindelse 

mellem motorvejen og en evt. Kattegatbro. IV er overbeviste om, at 

forbindelsen vil blive ført et sted ml. Solbjerg og hovedforslaget og de frygter 

for en udslettelse af Ingerslev. 


TTC mener at Bering-Beder vejen - i forhold til den evt. kommende Kattegatforbindelse 

- bør optimeres som til- og frakørselsvej i Aarhus Syd. 

3.13 Bjørn Skinnerup, Torshøjvænget 186, Bering, 8361 Hasselager 

(Cirius 100) 

BS forudser, at Bering-Beder vejen på længere sigt bliver motorvej over Kattegat 

til Sjælland. Der fremsættes i den sammenhæng ønske om, at motorvejsstrækninger 

i bynære områder pålægges støjdæmpende asfalt. 


Nielsen, Tingskoven (Cirius 118) 


Forslag om, at vejen bliver 4-sporet eller bliver forberedt til 4 spor samt, at 

den placeres så den engang kan blive ført videre ud til en kommende Kattegatbro. 



Beboerne frygter, at Bering-Beder vejen, med stor sandsynlighed ender med 

at blive 4-sporet vej, samt at der er en reel mulighed for, at en kommende 

Kattegatforbindelse vil ”gå i land” netop via denne vej – det vil sige, at der i 

fremtiden vil komme til at ligge en motorvej her. 

125




(Cirius 248) 


pga. den stærkt tiltagende og hurtige trafik på Hovvejen. ACB og SFN 

skitserer vigtigheden i, at Bering-Beder vejen bliver en kommunal 2 sporet 

vej og at den ikke forberedes til at være en del af en eventuel fremtidig Kattegatforbindelse 

- et spændende og visionært projekt, hvortil der naturligt 

hører en anden og sydligere decideret motorvej med ganske få tilslutninger, 

der kobles direkte på den jyske motorvej. 



Kommunen bør medtage overvejelserne om kommende Kattegatforbindelse, 

og som flere politikere kæmper ihærdigt for. Tidligere fremlagt kortmateriale 

fra Kattegat-komiteen viser, at forbindelsen til broen fra nord skal gå fra motorvejskrydset 

Aarhus Syd – nøjagtigt der, hvor Bering-Beder vejen tager sit 

udgangspunkt med den skitserede hovedlinjeføring. 

126

BILAG 2a 5.3 Kommentarer - Kattegatforbindelse 

5.3.2 Kommentarer – Kattegatforbindelse 

Koordinering mellem det aktuelle planlægningsarbejde omkring Bering-Beder 

vejen og overvejelserne om en Kattegatforbindelse vil ske når der foreligger 

en nærmere afklaring af sidstnævnte. 

Der er dog tale om løsning af forskellige trafikale funktioner og behov samt om 

forskellige tidsmæssige perspektiver. 

Kattegatforbindelsen er et anliggende, der vedrører den helt overordnede, 

nationale trafikinfrastruktur. Bering-Beder vejen vedrører primært forbedring 

af den lokale infrastruktur – herunder forbindelse til motorvejsnettet og aflastning 

af lokale veje. 

En Kattegatforbindelse vil have som funktion at betjene rejsende mellem Jylland 

og Sjælland – via motorvej og ny bane. Bering-Beder vejen vil primært 

have som funktion at betjene borgere/bysamfund i Aarhus Kommune – forventelig 

via en god 2-sporet vej. 

Såfremt det på et senere tidspunkt besluttes at etablere en Kattegatforbindelse 

– eventuelt gennem dele af Aarhus Syd området og med forbindelse til motorvejen 

ved Hørning/Kolt – vil der selvfølgelig være forhold, der skal overvejes, 

men aktuelt foreligger der ikke noget konkret grundlag herfor. 

Bering-Beder vejen vil eventuelt kunne anlægges i perioden frem til 2020, 

mens en Kattegatforbindelse forventelig vil have et længere tidsperspektiv. 

Med hensyn til Kattegatforbindelsen foreligger der på nuværende tidspunkt 

alene en meget overordnet screening af mulige, groft skitserede linjeføringer 

- og der foreligger ikke fra statens side nogen stillingtagen hertil. Kortskitsen 

på næste side viser disse linjer. 

Som det fremgår af kortskitsen vil der - ved en realisering af ét af scenarierne 

med en motorvej (og bane) i en linje nordøst om Odder og Solbjerg og 

med tilslutning til Østjyske Motorvej ved Kolt – i givet fald være et vist sammenfald 

med den vestligste del af den planlagte Bering-Beder vej. 

I fald der på lang sigt opstår en sådan situation, vil der formentlig skulle 

overvejes muligheder for tilslutning af Bering-Beder vejen til Kattegatmotorvejen. 

Men som nævnt foreligger der pt. ikke nogen afklaring af Kattegatforbindelsen 

– samtidig med at der på det kortere sigt er behov for en udbygning af vejinfrastrukturen 

i den sydlige del af Aarhus. 

127

BILAG 2a 5.3 Kommentarer og anbefaling - Kattegatforbindelse 

Ovenstående kort viser alternative linjeføringer udvalgt til analyse/vurdering i 

screening-processen vedrørende en Kattegatforbindelse. (Kilde: Rapport fra august 

2008 udarbejdet af NIRAS: ”Screening af en fast forbindelse over Kattegat”.) 

5.3.3 Anbefaling - Kattegatforbindelse 


og synspunkter anbefales, at disse ikke giver anledning til ændring af det i 

øvrigt anbefalede indhold i det kommende arbejde med VVM-redegørelsen. 

Der foreligger ikke aktuelt noget grundlag for at inddrage meget konkrete 

forhold om en Kattegatforbindelse i det aktuelle arbejde. Kommende udredninger 

og analyser om Kattegatforbindelsen – og udviklinger i projektet – vil 

selvfølgelig blive inddraget i planlægningsarbejdet for Bering-Beder vejen. 

128 

Ny motorvej 

Opgradering af eksisterende vej til motorvej 

Ny motorvej etableret udenfor dette projekt 

Ny bane 

Opgradering af eksisterende bane


Cykelstier 

5.4 Cykelstier 

5.4.1 Bemærkninger – Cykelstier 

2.9 Solbjerg Fællesråd, Fællesråd Bøgevangen 41, 8355 Solbjerg (Cirius 

212) 

Solbjerg Fællesråd (SF) er glade for, at planlægningen for Bering-Beder vejen 

omsider er godt i gang. 

Solbjerg Fællesråds ønsker og krav til en kommende linjeføring er bl.a.: 

en tilknyttet cykelsti, som på visse strækninger ikke behøver at følge forbindelsesvejen, 

men som kan gå gennem rekreative naturområder eller 

andre oplevelser og ikke nødvendigvis samme tracé som forbindelsesvejen 

2.12 Tranbjerg Fællesråd, 8310 Tranbjerg (Cirius 218) 

Tranbjerg Fællesråd (TF) er glade for, at VVM-redegørelsen vil belyse fordele 

og ulemper ved en cykelsti i forhold til Bering-Beder vejen. TF anser det for 

en betingelse, at det nuværende cykelruteforløb via Sønderbro og Tingskoven 

bevares som sti som det også anføres i debatfolderen. 

3.12 Bjarne Juul, Ravnholtvej 101, 8310 Tranbjerg 

BJ er ikke tilhænger af en cykelsti langs den nye vej, men ser muligheder i at 

benytte de eksisterende små veje i området, hvis Bering-Beder vejen fjerner 

trafikken herfra, for de er spændene at køre på. 

BJ prioriterer, at penge til cyklisterne anvendes til at forbedre forholdene for 

cyklister fra syd mod byen ved en cykelsti placeret mellem Oddervej og Chr. 

d. X’s vej, som kan anvendes af borgere fra Mårslet, Solbjerg, Ravnholt, Testrup 

+ opland samt senere Tranbjerg og Højbjerg. Det fremføres, at en sådan 

cykelsti vil være mere sikker uden larm, røg, og forurening fra bilister i 

forhold til cykelstier langs de to indfaldsveje. BJ mener ikke, at der er brug 

for en cykelsti på tværs i det sydlige Aarhus. 

BJ fremsætter desuden forslag om vejtræer langs de små veje, da det vil 

modvirke vind og snefygning til gene for cyklisterne. Det bemærkes endvidere, 

at Mårslet har fine cykelforhold ind over Hørret eller Jelshøj, hvis trafikken 

blev nedsat, og ligeledes har Beder og Malling fine forhold gennem skoven 

fra Fløjstrup, hvor der blot skal laves forbud mod biler. Tranbjerg har sin cykelsti, 

så Solbjerg er det eneste større bysamfund, som mangler et stykke 

cykelsti på en farlig strækning mellem cykelstien stopper nord for Solbjerg og 

frem til Tingskoven. Dette stykke kunne etableres på de jorde, som er lagt 

ud til skov nord for Solbjerg frem til Ravnholt, og derefter følge den nye 

strækning foreslået ovenfor. 

129


Cykelstier 


Nielsen, Tingskoven 


Cykelstier placeres i og omkring Tingskoven, så cykelturen bliver en naturoplevelse. 


Familien Rasmussen håber, at der bør etableres en cykelsti langs Tandervej i 

forbindelse med den øgede trafikmængde og øgede utryghed for cyklister 

som følge af Bering-Beder vejen. 

3.41 Svend Aage Andersen, Jelshøjvænget 45, 8270 Højbjerg (Cirius 

205) 

Svend Aage Andersen er erfaren cyklist og anbefaler, at der kigges på cykelstierne 

langs Ringvej Syd, når den nye vej planlægges. Her er cykelstierne 

brede og rimeligt godt oplyste med plads til både løbere, hundeluftere og 

cyklister. Man føler sig sikker her. Også for cyklister er fremkommeligheden 

vigtig. Det vil for mange være utrygt at cykle "i terrænet" udenfor den nye 

vej i mørke og i vinterhalvåret. I sommerhalvåret er der mange muligheder 

for at følge andre vejforløb, hvis det er det man vil. 


(Cirius 248) 



Ønsker til trafikale forbedringer: 

En parallelforbindelse (cykelsti/cykelrute) til bløde trafikanter – gående, 

løbende og cyklister, der kan færdes lokalt uden generende trafik og kan 

komme til de enestående dejlige naturområder i begge ender af Bering- 


Sikre cykelruter til både børn og voksne i forbindelse med færdsel til og 

fra skole og arbejde. Kan gerne tænkes sammen med muligheder for at 

benytte kollektiv transport (busser eller Odderbanen mv.) eller samkørselsmuligheder 

ved motorvejen eller andre større veje. 

130

BILAG 2a 5.4 Kommentarer og anbefaling, 

Cykelstier 

5.4.2 Kommentarer - Cykelstier 

I VVM-redegørelsen skal det nærmere belyses og afklares hvordan der i forbindelse 

med anlæg af Bering-Beder vejen kan skabes forbedrede cykelruter 

på tværs i den sydlige del af kommunen. En mulighed er at anlægge cykelsti 

i samme tracé som vejen. En anden mulighed er at etablere/forbedre en rute, 

som er uafhængig af vejens tracé, men som udnytter eksisterende stier 

og mindre veje. Eventuelt kan der blive tale om en kombination af de to løsningsmodeller. 

Standard for stianlæg og muligheder for krydsning af Bering-Beder vejen for 

cyklister og lette trafikanter vil indgå i overvejelserne - ligesom sammenhængen 

mellem en forbedret stirute på tværs og det øvrige stirutenet (herunder 

rekreative ruter) vil blive overvejet. 

5.4.3 Anbefaling - Cykelstier 



anbefalede indhold i det kommende arbejde med VVM-redegørelsen. 

Synspunkter og forslag vedrørende forbedring af stiruter på tværs – i sammenhæng 

med anlæg af Bering-Beder vejen - vil dog indgå i den nærmere 

afklaring af stiruter i VVM-redegørelsen. 

131


Trafikstruktur i Mårslet/trafikbelastning 

5.5 Trafikstruktur i Mårslet/trafikbelastning 

5.5.1 Bemærkninger – Trafikstruktur i Mårslet / trafikbelastning 


(Cirius 160) 

Grundejerforening Nymark, samt nyudstykningen Enkegårdslunden har udarbejdet 

en spørgeskemaundersøgelse med 207 deltagere, som dagligt bruger 

bilen på arbejde i myldretiden. 

Formål med undersøgelsen: 

a) Kortlægning af trafikproblematikken i Mårslet bykerne samt 

b) brug af en vejføring længere mod syd 

GN og NE mener ikke at Bering-Beder vejen vil løse trafikproblematikken i 

Mårslet bykerne. Resultatet af undersøgelsen var følgende: 

19,8 % (40) af de adspurgte ville bruge den nye vej i myldretiden. 

32,5 % (13) af disse kom fra den nordlige del af byen og vil øge belastningen 

af bymidten på vej mod Bering-Beder vejen. 

67,5 % (27) af disse kom fra den sydlige del af byen, men af dem bruger 

44,4 % (12) allerede sydlige afkørsler. 

Konklusion på spørgeskemaundersøgelsen 

Noget af trafikken vendes ned gennem bymidten. Der er kun en minimal nettogevinst 

for trafikaflastning i midtbyen. Bering-Beder vejen aflaster på ingen 

måde trafikken i Mårslet bymidte i myldretiden hvorfor andre løsninger på 

trafikproblematikken ønskes. 

For alle adspurgte (på nær 3 personer) er der ingen forskel i forhold til beslutningen 

om at benytte Bering-Beder vejen, såfremt vejen placeres længere 

mod syd (20-30 sekunders ekstra køretid). GN og NE hævder derfor, at en 

sydligere placering af vejen, ikke påvirker brugen af vejen til den daglige 

trafik. Den lille bitte ulempe det vil være i Beder, bliver til en fordel i Malling, 

hele sommerhusområdet langs kysten og det nordlige Odder. 


169) 

Underskriftindsamling fra 7 Andelshavere, Nymarks Allé 

Andelsboligforeningen Toften 1 (AT1) er skeptiske overfor Bering-Beder vejen 

og mener generelt ikke, at Mårsletterne vil benytte Bering-Beder vejen. De 

vil benytte andre veje. Hvis man eksempelvis ønsker at køre nordpå ad motorvejen 

benyttes Genvejen. AT1 mener, at Bering-Beder vejen genererer 

yderligere trafik gennem Mårslet bykerne og dermed forværrer de allerede 

eksisterende trafikproblemer (bl.a. pga. skolens placering midt i byen) samt 

132

BILAG 2a 5.5 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase 


øger risikoen for de bløde trafikanter. De fremsætter følgende trafikale problemstillinger/forslag 

i Mårslet: 

Mårslet mangler cykelstier samt belysning (eksempelvis i Mårsletparken). 

Der foreslås et alternativ for de bløde trafikanter (som i dag cykler ad 

Tandervej) 

2.10 Foreningen 8320, 8320 Mårslet (Cirius 213) 

Foreningen 8320.dk mener, at infrastruktur bør følge en balanceret udvikling 

i forhold til byvækst, byudvikling og trafikbelastning. Mårslet har haft en stor 

vækst fra 70'erne frem til nu uden, at der er ændret på byens indre bærende 

veje. 

Emner i forhold til Mårslets infrastruktur, som bør belyses forbindelse med 

VVM-redegørelsen: 

En analyse af trafikmønstret i byen på nuværende vejnet. 

En analyse af hhv. tilgang og afgang af gennemkørende biler i Mårslets 

centrum v. T-krydset Tandervej / Obstrupvej, i forhold til Beder Bering 

vejens etablering. 

En analyse af hhv. tilgang og afgang af gennemkørende biler i Mårslets 

centrum og skoleveje, i forhold til etablering af en indre byvej, som 

kommunen har ejet igennem mange år og som byen i sin nuværende 

form er udbygget efter. 

Hvordan er det gået til, at det oprindelige vejtracé syd for Bedervej, nu 

har fået officiel status af rekreativt område, i forhold til de tinglyste byggelinjer 

til gennemførelse af vejprojekt? Herunder ønskes det i særlig 

grad undersøgt hvorvidt at overgangen til status som rekreativt område, 

har juridisk legitimitet (jf. Forslag til Kommuneplan 2009 - Beslutningstemaer 

- TU og byrådsbehandling af 17. august 2009 side 25). 

En redegørelse for, hvorvidt anlæggelse af en indre byvej igennem områderne 

der pt. er overført til rekreativ status, vil medføre en adgang for 

Mårslets borgere til grønne områder, som ligger lavere end de retningslinjer 

som Aarhus Kommune normalt arbejder ud fra. 

3.14 Inge Jørgensen, Nordborggade 8, 4th, 800 Aarhus C 

Inge Jørgensen (IJ) - tidligere bosat i Mårslet på Gl. Bedervej 2- mener, at 

Bering-Beder vejen er en meget væsentlig regulering af trafikken i den sydlige 

del af Aarhus Kommune. IJ ønsker at bidrage med to forslag i forbindelse 

med planlægningen af Bering-Beder vejen. Det ene omhandler tilslutningsforholdene: 

Forslag om at trafikken til og fra Vilhelmsborg (Danmarks Internationale 

Hestetransportcenter) reguleres med en tilkørsel til Bering-Beder vejen. 

Bedervej reguleres med hastighedsdæmpende foranstaltninger på strækning 

fra bygrænsen i Mårslet til jernbanenoverskæringen. Sidstnævnte 

skal sørge for at den tunge trafik reguleres ad Bering-Beder vejen – så 

Mårslet ikke anvendes som ”smutvej”. 

133



Begrundelse: Vilhelmsborg har udviklet sig til et internationalt hestetransportcenter. 

Det medfører en stor mængde af tung trafik igennem Mårslet i 

forbindelse med opsætning, gennemførelse og nedtagning af stævner. Følgende 

punkter medvirker til den øgede trafikmængde: mobile stalde, catering, 

hestetransport i lastbiler, halmtransport til og fra stalde, campingvogne 

til beboelse osv. Der er i øvrigt ingen cykelstier igennem Mårslet. 

3.17 Jørgen Kraglund, Frøkærparken 10, e-mail: 

kraglund@oncable.dk 

(Vedr. protestskrivelse, som er husstandsomdelt i Mårslet: Til kommunens 

orientering er flg. et referat af en mail, som er sendt til protestgruppen.) 

Jørgen Kraglund har nogle betragtninger, som kan bidrage til debatten om 

Bering-Beder vejen: 

Måslet er et smørhul – hvorfor det er vigtigt at få det store trafikpres ud af 

byen og gjort skolevejene sikre. (Det hjalp meget da Ringvej Syd blev etableret 

– men nu er trafikpresset igen vokset). 

3.26 Tina Hjort Vestergaard, Ovesdal 28 og Peter Mønster, Tandervej 

24, 8320 Mårslet (Cirius 158). 

(Underskriftindsamling fra 56 personer) 

En række beboere, som bor langs og omkring Tandervej imod, at der kun opereres 

med én tilslutningsvej fra Mårslet til den kommende Bering-Beder vej. 

Både Mårslet Fællesråd og Aarhus Kommune har peget på den kommende 

Bering-Beder vej som en løsning på Mårslets interne trafikproblemer. Det 

blev bl.a. fremlagt på borgermødet i Mårslet i 2007. Beboerne mener, at der 

skal findes en løsning på en fordeling af trafikken uden om det indre Mårslet. 

Beboerne registrerer flg. trafikproblemer: 

1. Hastigheden er for høj. 

2. Oversigtforholdene er dårlige, da vejen er smal og snoet flere steder. 

3. Der opstår tit farlige situationer ved Bedervej. 

4. Bussen kører frem og tilbage ad samme vej 4 gange i timen. 

5. Bløde trafikanter er ikke sikret – fortovene er smalle og cyklister er klemt 

langs den snoede vej. 

Beboerne ser det som et dilemma, at trafikken på tilslutningsvejen (Tandervej) 

til Bering-Beder vejen formodentlig øges, særligt hvis en af hensigterne 

med Bering-Beder vejen er at afhjælpe nogle af de lokale trafikproblemer i 

Mårslet. 

Borgene langs Tandervej har fortsat som mål at opnå større sikkerhed, lavere 

hastighed og mindre støj på Tandervej. 

134



3.38 Klaus Petersen og Christina Kirkegaard, Bedervej 18, 8320 Mårslet 

(Cirius 188) 


vejen får en sydligere linjeføring. De har i øvrigt flg. kommentarer: 

Mårslets interne trafikproblem og kollektive trafikløsninger: 

KP og CK tvivler på Bering-Beder vejens effekt i forhold til løsning af de interne 

trafikproblemer i Mårslet. og understreger, at trafikken i Mårslet primær er 

af lokal karakter; folk kører til/fra Brugsen, tandlægen, skolen, daginstitutionerne 

- og så deres hjem. KP og CK mener, at Kollektive trafikløsninger bør 

tænkes ind i den trafikale løsning for Bering-Beder vejen og Mårslets muligheder 

for trafikafvikling; f.eks. et særligt bus-tracé og linjeføring for letbanen. 

3.48 Tino Hvid, Hørretløkken 465, 8320 Mårslet (Cirius 223) 

Tino Hvid (TH) pointerer, at Mårslet Fællesråd, som ønsker at få undersøgt 

alternative tilslutninger til en kommende Bering-Beder vej (hvilket er fair), 

ikke forud har haft kontakt til Hørretløkken desangående. TH belyser hermed 

situationen for Hørretløkken, som ønskes inddraget i planlægningsarbejdet 

vedr. Bering-Beder vejen. 

Der er alt for høj hastighed på Hørretløkken (ca. 500 meter strækning). Det 

skønnes, at enkelte bilister, når en fart af km 80 på den korte strækning. 

Mårslet Fællesråds bemærkninger løser ikke problemet - tværtimod da 

strækningen (vejen) bliver væsentligt længere med risiko for yderligere øget 

hastighed samtidig med, at trafikmængden øges væsentligt med dertil hørende 

trafikstøj og luftforurenende stoffer. 

135

BILAG 2a 5.5 Kommentarer – Trafikstruktur i Mårslet/trafikbelastning 

5.5.2 Kommentarer – Trafikstruktur i Mårslet / trafikbelastning 


som en særlig del af VVM-redegørelsen for Bering-Beder vejen indgår en 

vurdering af vejstrukturen i Mårslet - i relation til den nye vej. Der er i Aarhus 

Kommune nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med en helhedsplan 

for Mårslet. Arbejdet med Bering-Beder vejen (herunder vejstrukturen i Mårslet) 

koordineres med arbejdet for den kommende helhedsplan i Mårslet. 

En del heraf vil omhandle en særlig belysning af de trafikale konsekvenser for 

vejnettet i Mårslet - herunder konsekvenser for trafikbelastningen på blandt 

andet Tandervej, som foreslås tilsluttet den nye vej. Tandervej vil på den ene 

side blive merbelastet i det omfang, den bliver attraktiv for nye trafikanter - 

og på den anden side vil dele af vejen (gennem den centrale del af byen) 

blive aflastet i det omfang trafikanter orienterer sig mod den nye vej. Tandervej 

vil – mellem tilslutningen til den nye vej og bygrænsen – formentlig 

skulle reguleres. 

Gennem trafikanalyserne vil der forventelig være mulighed for at vurdere i 

hvilket omfang og hvordan Bering-Beder vejen vil påvirke trafikbelastningen i 

Mårslet. Vurderingen af vejstrukturen i Mårslet vil ikke eksplicit omfatte den 

kollektive trafikbetjening. 

Vurderingerne af vejstrukturen i Mårslet - og muligheder for fremtidige ændringer 

heraf – vil kunne omfatte fremsatte idéer om en form for ringvejsstruktur, 

f.eks. nordvest om byen mellem Obstrupvej og Hørretvej samt øst 

om byen mellem Hørretvej og Bedervej. 

Nævnte forbindelser vil dog ikke projektmæssigt være en del af Bering-Beder 

vejanlægget og der vil være tale om overvejelser og vurderinger, som efterfølgende 

skal tages særskilt op med hensyn til eventuel realisering. Der vil 

således ikke være tale om, at der i det aktuelle arbejde med Bering-Beder 

vejen også gennemføres en VVM-redegørelse af egentlige projekter i Mårslet 

eller gennemføres projektering og anlæg af sådanne. 

Hvad angår ønsket om regulering af adgange til Vilhelmsborg, så vil dette 

indgå som en del af overvejelserne om vejstrukturen i Mårslet. En direkte 

adgang fra Bering-Beder vejen til Vilhelmsborg vurderes ikke at være realistisk. 

Det bør derfor undersøges nærmere, om adgangen via Mårslet kan gøres 

mindre attraktiv eller lukkes, således at Vilhelmsborg udelukkende vejbetjenes 

via Oddervej. 

Af det offentliggjorte materiale med forslag til linjeføringer fremgår forslag til 

tilslutninger til Bering-Beder vejen. Der er foreslået et relativt begrænset antal 

tilslutninger - primært af hensyn til at kunne opnå en god trafikafvikling. 


baggrund i de indkomne bemærkninger anbefales dog, at der i det videre 

arbejde med en VVM-redegørelse indgår undersøgelse af muligheder for - og 

konsekvenser af - en yderligere tilslutning til den nye vej fra Obstrupvej, vest 

for Mårslet. En sådan forbindelse vil kunne forbedre adgangen for en del af 

Mårslet til den nye vej - og vil kunne minimere en eventuel risiko for en vis 

136

BILAG 2a 5.5 Kommentarer – Trafikstruktur i Mårslet/trafikbelastning 

merbelastning af Testrupvej. Samtidig vil en sådan forbindelse kunne indgå i 

overvejelser om en fremtidig vejstruktur i Mårslet - forbindelsen vil eventuelt 

kunne være en del af en fremtidig, nordvestlig forbindelse omkring Mårslet, 

frem til Hørretvej. 

Forslag til placering af yderligere tilslutning til Bering-Beder vejen (forslag A) fra 

Obstrupvej. 



med en del lette trafikanter. Testrupvej anbefales ført under den nye vej 

uden tilslutning. 

137

BILAG 2a 5.5 Anbefaling – Trafikstruktur i Mårslet/trafikbelastning 

5.5.3 Anbefaling - Trafikstruktur i Mårslet / trafikbelastning 




Således indgår der vurderinger af vejstrukturen i Mårslet i VVM-redegørelsen, 

ligesom der her indgår nærmere undersøgelser af en ekstra tilslutning til den 

nye vej ved Mårslet. 

Synspunkter og forslag vedrørende vejstrukturen i Mårslet vil dog indgå i det 

videre arbejde med overvejelserne om og videreudviklingen af vejprojektet 

og den nærmere afklaring af vejens standard og udformning. 

138


Forbindelse til Beder Landevej 

5.6 Forbindelse til Beder Landevej 

5.6.1 Bemærkninger – Forbindelse til Beder Landevej 

2.13 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup (Cirius 220) 

Fællesrådet mener, at det østlige udgangspunkt for vejen skal starte fra Beder 

Landevej/Bredgade og ikke omfartsvejen, som forslået i offentlighedsfolderen. 

Begrundelsen for dette er bl.a. udbygningen af Egelund til et idræts- 

og kulturcenter. Af hensyn til forslaget om en ny by vest for Malling, er det 

vigtigt med en god forbindelse til Egelund evt. i form af en rundkørsel, der 

også vil rumme adgangen til den nye by. 

Kort, som viser området ved mellem Beder og Malling 

Området, markeret med gult på ovenstående kort, er foreslået som byvækstområde 

i kommentarerne til kommuneplan 2009. Fællesrådet pointerer, 

at infrastruktur er vigtigere end byggegrunde og finder det vigtigt, at 

vejprojektet har første prioritet. 

Forbindelsesvejen (Bering-Beder vejen) giver mange fordele for trafiksituationen 

i de enkelte områder af Aarhus Syd, men også for Aarhus som helhed. 

Fællesrådet fremfører flere argumenter for at realisere Bering-Beder vejen: 

Stigende trafik og for høj fart på de mindre veje i området, som resulterer 

i flere trafikulykker og generel utryghed langs vejene. 

Aarhus Syd er i stærk vækst og udvikling, hvilket betyder flere pendlere. 

Alle indfaldsveje til Aarhus Midtby er hårdt belastede - f.eks. Oddervej 

meget slem. En ny tværgående forbindelsesvej vil aflaste og bedre denne 

situation. 

Mange biler, som skal til den nordlige del af Aarhus eller videre til Nordjylland 

og Djursland, kører gennem Aarhus. Bering-Beder vejen mindsker 

antallet af biler gennem Aarhus Midtby. 

139



2.19 Mårslet Fællesråd, ved Keld Schmidt-Møller, 8320 Mårslet (Cirius 

250) 

Mårslet Fællesråd (MF) ønsker nedenstående emne belyst i en VVMredegørelse. 

Bering-Beder vejens mulighed for at blive ført igennem til Egelund (en tilslutning 

ved nærgenbrugsstationen). Dermed bliver Egelund med de to haller og 

svømmehal lettere tilgængelig og der kan gives mere plads ml. Mårslet sydøst 

og Bering-Beder vejen. Krydsning af Odderbanen kan evt. løses ved føre 

Bering-Beder vejens forløb længere mod syd eller ved at grave Odderbanens 

spor ned i terræn. Fællesrådet i Beder-Malling-Ajstrup bakker op om en sådan 

tilslutning. 

3.45 Lene B. Andersen og Rasmus V. Teilmann, Beder Landevej 103, 

8330 Beder (Cirius 217) 

Lene B. Andersen og Rasmus V. Teilmann (LBA og RVT) bor på Beder Landevej 

og er bekymrede for, hvordan en eventuel forlængelse til Beder Landevej 

vil påvirke trafikbelastningen på landevejen. Sikkerheden for bløde trafikanter, 

er i forvejen ikke optimal på Beder Landevej; bilister må køre 80 km i 

timen og der er hverken fortov, cykelsti eller kombi-sti. 

Ifølge offentlighedsfolderen, kan en forlængelse af Bering-Beder vejen til Beder 

Landevej ”medføre en væsentlig ændret belastning af eksisterende veje”. 

LBA og RVT ønsker ikke en yderligere trafikbelastning af Beder Landevej. 

Bekymringen går bl.a. på følgende: 

Hvordan påvirkes trafikken på Beder Landevej, når den nordlige del af 

Malling og den sydlige del af Beder højest sandsynlig vil køre på Bering- 

Beder vejen fra Beder Landevej? 

Hvor skal begyndelsen af Bering-Beder vejen være på Beder Landevej? 

Vil en kommende udvidelse af Egelund medføre yderligere trafik? 

Vil sikkerheden på Beder Landevej forringes yderligere for fodgængere og 

cyklister? 

3.59 Anders Aagaard Poulsen, Eghovedvej 65, 8340 Malling (Cirius 

249) 

Anders Aagaard Poulsen (AAP) har følgende forslag: 

Bering-Beder vejen videreføres til Beder Landevej / Bredgade; det medfører 

en væsentlig og nødvendig aflastning krydsene ved hhv. Damsgaards 

Allé i Beder og ved Holmskovvej i Malling, som begge er hårdt belastet og 

sidstnævnte med en del uheld. 

3.65 Troels Brandt, Vilhelmsborgvænget 69, 8330 Beder (Cirius 272) 

Troels Brandt (TB) er grundejer af matrikel 2a, Beder By, Beder, som omhandler 

projektet ”Skov og byudvikling Beder Syd”. TB har bemærkninger til 

linjeføringen for Bering-Beder vejen på en mulig strækning mellem Oddervej 

til Beder Landevej. TB mener, at Egelund Vision BMI 2012+ kan tilgodeses på 

140



en bedre måde end de forslag, som indtil videre er fremkommet. Høringssvaret 

til KP2009 kommenteres udførligt. TB fremfører detaljeret forslag til: 

a Forslag til en anden linjeføring ved forlængelse fra Oddervej til Beder Landevej. 

b Alternativer såfremt vejforlængelsen ikke gennemføres. 

Den fremsendte henvendelse er ment som et konstruktivt forslag og ideer til 

inspiration for Aarhus Kommunes teknikere som skal arbejde med VVM – 

undersøgelsen. TB har forsøgt, at gøre opmærksom på fordele ved de fremkomne 

ideer og belyse uhensigtsmæssighederne ved de pt. fremsatte forslag 

fra Aarhus Kommune. 

141

BILAG 2a 5.6 Kommentarer – Forbindelse til Beder Landevej 

5.6.2 Kommentarer – Forbindelse til Beder Landevej 


som en særlig del af VVM-redegørelsen for Bering-Beder vejen indgår en 

vurdering af mulighederne for og konsekvenserne af en forlængelse af Bering-Beder 

vejen til Beder Landevej. 

Et sådant anlæg vil lette adgangen til Bering-Beder vejen for beboerne i Beder 

og Malling - men vil også give et noget anderledes trafikmønster og - 

belastning i de to byer, hvorfor de trafikale konsekvenser vil skulle belyses. 

Forlængelsen vil samtidig give lettere adgang til genbrugsstationen samt til 

et eventuelt udvidet idrætsanlæg ved Egelund. 

I Kommuneplan 2009 er arealet mellem Beder Landevej og Odderbanen, omkring 

den mulige forlængelse af Bering-Beder vejen til Beder Landevej (se 

kort på næste side), medtaget i kommuneplanen som perspektivareal. Før 

arealet kan indgå i rammerne for byudvikling i kommuneplanen, skal der ske 

en afklaring på følgende to punkter: 

en afklaring vedrørende vejforbindelse mellem Oddervej og Beder Landevej/Bredgade 

som følge af VVM-undersøgelsen for Bering-Beder vejen 

en afklaring af de grundvandsmæssige problemstillinger (skal afklares 

med Miljøcenter Aarhus) 

En tilslutning til Oddervej, der er placeret sydligere end forslag A og B (herunder 

omkring Nymarksvej), vil besværliggøre en forlængelse af Bering- 

Beder vejen til Beder Landevej. 

For at sikre, at mest muligt trafik fra syd naturligt ledes over på Bering- 

Beder vejen anbefales umiddelbart et kryds i niveau – eventuelt en rundkørsel 

-mellem Oddervej og Bering-Beder vejen. Samtidig skal Odderbanen 

krydses ude af niveau. Dette fordrer en vis afstand mellem Oddervej og Odderbanen 

- og i den sammenhæng er det foreslåede tilslutningspunkt for 

forslag A og B optimalt. Samtidig er det vigtigt, at tilslutningen ikke ligger 

for langt syd for Beder - således at det også for trafik herfra er attraktivt at 

benytte den nye vej. 

142

BILAG 2a 5.6 Kommentarer og anbefaling 


Kort som viser en mulig forlængelse af Bering-Beder vejen til Beder Landevej. 

Det vil formentlig under alle omstændigheder være nødvendigt at forlægge 

en strækning af Oddervej mod vest for at opnå tilstrækkelig afstand til at 

kunne få Bering-Beder vejen under Odderbanen. 

En løsning, hvor Bering-Beder vejen tilsluttes Oddervej ude af niveau, så den 

nye vej kan føres under såvel Oddervej som Odderbanen, kan ikke umiddelbart 

anbefales, men vil indgå i overvejelserne. Dels vil en sådan løsning kræve 

en del areal til tilslutningsramper, og dels vil det for trafikanter, der kommer 

ad Oddervej fra syd, være mere oplagt at fortsætte ad Oddervej frem for 

at ”dreje fra” til Bering-Beder vejen – hvilket ikke vil være optimalt. 

5.6.3 Anbefaling - Forbindelse til Beder Landevej 




Således indgår en undersøgelse af en forbindelse til Beder Landevej i VVMredegørelsen. 

Synspunkter og forslag vedrørende en forbindelse til Beder Landevej, herunder 

ulemperne i forhold til de eksisterende og fremtidige boligområder syd 

for Beder vil indgå i den nærmere afklaring. 

143


Grundvands- og drikkevandsinteresser 

5.7 Grundvands- og drikkevandsinteresser 

5.7.1 Bemærkninger - Grundvands- og drikkevandsinteresser 

3.12 Bjarne Juul, Ravnholtvej 101, 8310 Tranbjerg (Cirius 91 og 105) 

BJ er bosat i Ravnholt Skov, og tilslutter sig hovedforslaget, bl.a. fordi det 

alternative linjeføringsforslag kommer tættere på 10 % af Aarhus Kommunes 

drikkevandsreserver. 


Se også dok. 40 (nr.3.2) 

Olav Rolskov (OR) er imod det alternative forslag til linjeføring. OR har et 

indgående kendskab til området Tingskoven og Testrup Mose og belyser nedenstående 

problematikker, hvad angår vandmængder i forhold til det alternative 

forslag til linjeføring: 

Grundvandet står i forvejen ualmindeligt højt i hele området 




Vejforening og mener, at følgende bør tages i betragtning: 

Ulemper ved det alternative forslag til linjeføring 

Følsomme drikkevandsområder; i øjeblikket rejses der skov i området for 

at beskytte drikkevandet. 





KT og ITT har flg. supplerende kommentarer. 

En sydligere linjeføring af Bering-Beder vejen er ikke attraktiv blandt andet 

fordi forslag til kommuneplan 2009 beskriver nedenstående argumenter imod 

en sydligere linjeføring i forhold til grundvandsinteresser: 

Hele området nord for Solbjerg betragtes som et sårbart vandindvindingsopland. 

Vandressourcerne er kun beskyttet af et 15 cm tykt lerlag, hvorfor nedgravning 

af vejanlæg i dette område er med risiko for at bryde forseglingen. 

144






borgere i Mårslet. Jf. nr. 3.55 (Cirius 242). 


(MW,HA & GA, GB & PV, JB) er som borgere i Mårslet meget berørte af 

det fremsatte forslag til Hovedlinjeføring. De fremfører bl.a. følgende argumenter 

imod hovedforslaget: 

Området omkring den nye del af Mustrupvej ligger i et ”OSD-område” 

(Område for Særlige Drikkevandsinteresser). En ny højklassevej vil medføre 

øget forurening i området. Saltning af vejen i frostvejr vil endvidere 

medføre at betydelige mængder salt/urea skylles ned i vejkassen, hvorefter 

de saltholdige vandmasser siver ned i drikkevandsområdet. 

145



5.7.2 Kommentarer - Grundvands- og drikkevandsinteresser 

Konsekvenser af et vejanlæg med hensyn til påvirkning af grundvandsforhold, 

drikkevandsinteresser, overfladevand m.m. vil indgå og blive belyst i 

VVM-redegørelsen. 

De foreslåede linjeføringer A, B samt linjeføring C (foreslåede på baggrund af 

1. offentlighedsfase) for Bering-Beder vejen passerer gennem OSD-områder 

(Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) og til dels også gennem ODområder 

(områder med almindelige drikkevandsinteresser). 

Linjeføringsforslagene går også gennem grundvandsdannende oplande til 

almene vandværksboringer og områder, som er sårbare overfor grundvandsforurening 

- det vil sige at lerdækket i de øverste 30 meter af jorden er mindre 

end 15 meter. 

En eventuel risiko for forurening af grundvandet vil i givet fald stamme fra 

overfladevand fra det kommende vejanlæg. Vejvandet kan indeholde rester 

fra udstødning, dæk mm. samt forurening, som stammer fra uheld. Afledning 

af vand fra vejen må derfor ikke ske ved nedsivning til grundvandet, og bassiner 

til opsamling af vejvand langs vejen skal udføres, så der ikke er risiko 

for forurening af grundvandet. 

I sårbare områder kan det være nødvendigt at indbygge en egentlig membran 

i bassinerne for at sikre tætheden. 

Der er flere skovrejsningsprojekter i området, der bl.a. har til formål at beskytte 

grundvandsressourcerne jf. målsætningen i Kommuneplan 2009. Flere 

af linjeføringerne berører stedvis disse skovrejsningsprojekter. Der vil i den 

videre planlægning blive taget stilling til, hvordan skovrejsningsprojekternes 

arealer skal justeres ift. Bering-Beder vejen. 

5.7.3 Anbefaling - Grundvands- og drikkevandsinteresser 



anbefalede og lovbestemte indhold i det kommende arbejde med VVMredegørelsen. 

VVM-redegørelsen vil således forholde sig til påvirkningen af overflade- og 

grundvandssystemer samt til beskyttelsen af disse og en eventuel efterfølgende 

overvågning. 

Synspunkter og forslag vil indgå i det videre arbejde. 

146


Kortmateriale 

6 BEMÆRKNINGER VEDR. PROCEDURE M.M. 

6.1 Kortmateriale 

6.1.1 Bemærkninger - Kortmateriale 


(Cirius 160) 

Grundejerforening Nymark, samt nyudstykningen Enkegårdslunden opfordrer 

kommunen til at opdatere alle kort med eksisterende og kommende bebyggelser 

i det sydlige Mårslet samt den nye bygrænse. Begrundelsen er at give 

Byrådets politikere bedst muligt beslutningsgrundlag. Endvidere opfordres til 

at indlæg fra borgerne indtegnes. 


8320 Mårslet 

Den alternative linjeføring er angivet alt for upræcist i den udsendte debatfolder. 

Der er generelt meget stor uvished som beboer i området. Af samme 

grund er det også umuligt at sælge hus, hvorfor bidragsyderne bliver stavnsbundne 

med dertilhørende job- og familiekonsekvenser. 


LR mener, at der skal stilles bedre kortmateriale til rådighed, hvor man både 

kan zoome langt ind og langt ud, så man kan se detaljer og helhed herunder 

infrastrukturen i det sydlige Aarhus og sammenhængen med Odder kommune. 


(Cirius 248) 

Anne C. Bech og Stig F. Nielsen (ACB og SFN) anfører, at der er behov for, at 

det mulige tværprofil, beskrevet i pjecen, suppleres med eksempler på minimumsafstande 

og foranstaltninger (levende hegn, støjvolde, støjskærme) til 

ejendomme og boligområder, således at det for alle bliver klart, hvilke forholdsregler, 

der tages for at minimere støj- og andre gener, der er forbundet 

med den nye vej. 

147

BILAG 2a 5.6 Kommentarer og anbefaling - Kortmateriale 

6.1.2 Kommentarer - Kortmateriale 

Kortgrundlaget vil i det videre arbejde blive opdateret løbende, så bl.a. eksisterende 

og kommende bebyggelser i det sydlige Mårslet samt den nye bygrænse 

ses på alle kort vedrørende Bering-Beder vejen. 

VVM-redegørelsen skal kortlægge de områder, som udsættes for væsentlige 

gener i forbindelse med den kommende Bering-Beder vej. Detaljerede illustrationer 

af Bering-Beder vejen, som viser muligt tværprofil, eksempler på 

afværgeforanstaltninger i forhold til f. eks støj m. m., udarbejdes i den kommende 

VVM-redegørelse. Der er således ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet 

detaljerede og præcise tegninger for projektet. 

Den helt præcise udformning og placering af vejanlægget sker først i projekteringsfasen 

- efter VVM-redegørelsen og Byrådets efterfølgende valg af linjeføring 

for den kommende Bering-Beder vej. Der kan altså ske visse justeringer 

i det videre arbejde med projektet, idet vejprojektet løbende kvalificeres 

og detaljeres. 

6.1.3 Anbefaling - Kortmateriale 


anbefales, at disse ikke giver anledning til ændring af det i øvrigt anbefalede 

og lovbestemte indhold i det kommende arbejde med VVM-redegørelsen. 

I VVM-redegørelsen anvendes der således opdateret kortmateriale og der 

udarbejdes en række illustrationer og visualiseringer – ligesom projektet løbende 

detaljeres. 

148


Den samlede proces 

6.2 Den samlede proces for planlægning, projektering 

og anlæg 

6.2.1 Bemærkninger – Den samlede proces for planlægning, projektering 

og anlæg 

2.2 Åbent brev til Rådmanden fra Dansk Dyreværn Århus, Lissy Fisker 

(Cirius 137) 

Følgende er et resume af et åbent brev til rådmanden Peter Thyssen. 

Aarhus, den 13. november 2009 

Lissy Fisker anfægter Rådmandens kritik af egne kolleger fordi nogle valgte at 

gå med ud i landskabet og se forholdene for den planlagte Bering-Beder vej. 

LF understreger, at det vil være at kaste gode penge efter dårlige, hvis man 

vil anvende et tocifret million-beløb (14 mio. kr. er nævnt) på en VVMundersøgelse 

på netop de omhandlede arealer til den alternative vejføring af 

Bering-Beder vejen. Arealer, der helt klart for folk der med egne øjne har set 

det, er uegnede til alt andet end rekreative områder, eller afgræsning for dyr. 

LF pointerer, at de der har interesser i området, eller bliver direkte berørte af 

vejprojektet, ikke anser sagen for forkastet, før det sidste komma er sat i den 

sag, og protester og bemærkninger vil fortsætte i det omfang der er muligt. 

I stedet for at kritisere når nogle fra Byrådet, kommer ud i naturen og ser, 

mener LF, at man skal se positivt på sagen, og den fungerende borgergruppe 

i Tranbjerg / Testrup var rigtig glade for at få lejlighed til at fremkomme med 

oplysninger om, og fremvisning af mose- og vådområderne, så Byrådet kan 

træffe beslutning på det rigtige grundlag, og ikke kun ud fra teoretiske udregninger 

ved skrivebordet. 

LF nævner, at det kan opfattes som arrogance og manglende respekt for de 

berørte borgere, ikke at ønske en direkte dialog om sagen. 

2.4 Vejforeningen Vestre Tingskovvej af 1974 (Cirius 151) 

Den offentliggjorte debatfolder vedr. Bering-Beder beskriver, at en VVMundersøgelse 

skal vurdere virkningerne på en række forhold f.eks. natur, 

grundvand og landskab. Foreningen undrer sig over, at beboere i området 

ikke nævnes som et forhold der skal undersøges. 

2.17 Grundejerforeningen Mustrupvej, 8320 Mårslet (Cirius 243) 

Se også nr. 3.56 (Cirius 244) 

Medlemmerne af GM har alle læst lokalplanen inden køb af grund, hus m.m. 

er bekendt med, at der er reserveret en linjeføring i dette område, som kunne 

blive til en lokal aflastningsvej. GM er dog forundret over, at vejens ”gamle” 

linjeføring kan fastholdes, da Mårslet jo har mere end fordoblet sit indbygger 

tal, og i de sidste par år netop har udvidet i det sydvestlige område 

og har dermed udvidet henover den gamle linjeførings placering. 

149





Claus Madsen (CM) henvender sig på vegne af Dansk Dyreværn Århus, som 

står bag nylig udbygning af dyreinternatet i Tingskoven til 15 mio. kr. på 

baggrund af bl.a. byggetilladelse fra Aarhus Kommune og i tillid til, at hovedalternativets 

linjeføring, som er almindelig kendt, gennemføres. 



Grundejerforeningen Trankær Mosevej (TM) med over 100 parcelhusgrunde, 

hvoraf der på nuværende tidspunkt er 27 færdiggjorte parcelhuse. TM er 

imod hovedforslaget, som vil blive en katastrofe for grundejerne på Trankær 

Mosevej. 

TM påpeger, at de har været bekendt med Bering-Beder vejen inden køb af 

grunde og grundejere i TM af kommunen blev oplyst om at en sådan har været 

planlagt i snart 40 år, dog uden at den er kommet tættere på en opførsel. 

Diverse ejendomsmæglere har fortalt, at vejen kun var placeret i teorien og 

at man fra kommunens side selvfølgelig ikke ville lægge en stor vej så tæt på 

de dyreste grunde i Tranbjerg. 

3.2 Olav Rolskov, Tingskovvej 61, 8310 Tranbjerg 

Der henvises til telefonsamtale med Aarhus Kommune, hvor OR har fået indtryk 

af, at kommunen ikke har besigtiget området for at se, hvilke konsekvenser 

dette linjeføringsforslag vil få for områdets dyreliv og naturens bevaringsværdi. 


(Cirius 85) 

Flemming Silver Jørgensen (FSJ) stiller sig uforstående over for, at Aarhus 

Kommune giver byggetilladelse til byggeri, som er placeret inden for område, 

der potentielt skal anvendes til Bering-Beder vejen, og i så tilfælde skal eksproprieres. 


Lars Rieks har forespurgt kommunen om placering af Bering-Beder vejen 

inden han købte hus i Mårslet. Kommunens svar var, at vejen kommer til at 

ligge ”et par kilometer” syd for Mårslet. 

I forundersøgelsen er to andre linjeføringer blevet vurderet, men ikke anbefalet. 

LR mener, at det er arrogant på forhånd at fravælge alternative forslag 

og frygter, at man risikere at fravælge en linjeføring, som kunne være den 

bedste løsning. LR mener kommunen skal vente med at udtrykke sin mening 

før alle instanser er hørt og før der er udarbejdet en VVM på de forskellige 

forslag. LR forslår at kommune skal være loyal mod processen og de demokratiske 

spilleregler. 

LR anfægter påstanden om, at der er fremlagt to forskellige forslag til linjeføringer 

(som er minimum iht. Lovgivningen vedr. VVM-redegørelser). Han 

mener der er fremlagt et forslag og så et andet som blot er det samme ”med 

en krølle på halen”. LR kræver at Kommunen opstiller flere (og gerne flere 

end to) reelle forslag til linjeføringen og får lavet en VVM redegørelse vedr. 

disse forslag. 

150



3.22 Carsten Roager Tonsberg & Liza Dalby (Cirius 154) 

Carsten Roager Tonsberg & Liza Dalby (CRT & LD) spørger om, hvor og hvornår 

det er muligt at se, hvilken endelig beslutning der træffes. 



Bemærkninger 


forslag C (forslag i høringssvar fra Ingerslev Vejforening). De ønsker, at Aarhus 

Kommune bibeholder den oprindelige linjeføring (hovedforslaget), der 

ligger nord/øst fra Testrup og tæt på "fødekanalerne" Tranbjerg og Mårslet. 

Begrundelse 

I forbindelse med køb af ejendommen Ravnholtvej 145 i 2007, undersøgte 

BS og AB hvad Aarhus Kommune havde af projekter i nærområdet. Af tilgængeligt 

materiale finder de, at det fremgår, at kommunen planlagde en vej 

fra Bering til Beder svarende til hovedforslaget – i en afstand (tæt på Tranbjerg 

og Mårslet) så deres ønsker om natur og fred blev opfyldt. Under disse 

forudsætninger blev ejendommen købt. 

Det alternative forslag indebærer, at vejen skal føres igennem naturskønne 

områder, mosen og tæt på fredskoven. Det var absolut ikke under de forudsætninger 

at BS og AB købte deres ejendom - til en pris der afspejler, at den 

ligger i natur/skov og roligt område. 

Forslag C indebærer vejføring igennem BS’s og AB’s fredskov (som de er 

medejer af). De opponerer på det kraftigste imod dette. Såfremt Aarhus 

kommune ønsker at anlægge en ny ringvej, der bl.a. skal betjene områderne 

Bering, Mårslet og Tranbjerg, må det være en selvfølge, at den også ligger 

tæt på de nævnte områder. 


Det undrer familien Rasmussen, hvis en fremtidig planlagt by ved Malling, 

prioriteres højere end de nuværende beboere. Udgangspunktet i forhold til 

placeringen af en større vej skal vel tages under hensyntagen til almenvellets 

og de lokale beboeres ønsker. 

3.41 Svend Aage Andersen, Jelshøjvænget 45, 8270 Højbjerg (Cirius 

205) 

Svend Aage Andersen opfordrer til, at tidsplanen for anlæggelse af Bering- 

Beder vejen følges nøje, da den aflaster det øvrige overordnede vejnet. 




Bering-Beder vejen. BB og SEP har følgende bemærkninger til processen. 

Det er som almindelig borger i området meget vanskeligt at overskue, hvad 

der sker i processen, og hvilke forslag man skal forholde sig til. Skal man tro 

de politiske udmeldinger, skal man ikke længere forholde sig til alternativforslaget. 

Er det så kun hovedforslaget, der skal tages stilling til? Hvorfor er 

hjemmesiden så ikke opdateret og alternativforslaget taget af bordet? Hvor 

står diverse mere eller mindre officielle private alternativforslag – bør man 

151



også forholde os til dem? Og bliver de pludselig officielle og kommer dumpende 

ind fra sidelinjen ligesom det nuværende alternativforslag? 

3.60 Helle Marcussen, Nymarks Allé 206, 8320 Mårslet (Cirius 251) 

Helle Marcussen (HM) købte i februar 2007 et rækkehus på Nymarks Allé og 

havde forinden forhørt sig hos Aarhus Kommunes Kommuneplanafdeling om 

planerne for den kommende linjeføring af Bering-Beder vejen. Svaret var, at 

linjeføringen ville komme mindst 300 meter fra den sydligste bebyggelse på 

Nymarks Allé, hvilket HM mente var acceptabelt. Afstanden til Bering-Beder 

vejens linjeføring er nu ca. 100 m. HM føler sig grundigt misinformeret og 

føler, at hun har købt ”katten i sækken”. 

HM opfordrer til, at kommunen holder sine løfter og placerer linjeføringen 

mindst 300 meter fra den sydligste bebyggelse i Mårslet. Alternativt, at vejen 

placeres 500 m syd for den sydligste bebyggelse i Malling. Så kan trafikken 

sydfra fordeles dels her, dels ved Ringvej Syd, så kø-kørslen ad Oddervejen 

mindskes. 

152

BILAG 2a 6.2 Kommentarer – Den samlede proces 

6.2.2 Kommentarer - Den samlede proces for planlægning, projektering 

og anlæg 

Planlægningen af Bering-Beder vejen 

Det hidtidige overordnede plangrundlag - Regionplan og Kommuneplan 

2001 - har indeholdt en principiel reservation af en ny vejforbindelse umiddelbart 

syd om Mårslet og Tranbjerg. Den nye Kommuneplan 2009 indeholder 

en tilsvarende linje - dog således, at der i forhold til tidligere planer 

er sket justeringer med baggrund i den byudvikling, der i mellemtiden er 

realiseret. Der er alene tale om en principiel reservation, i den forstand at 

det mere præcise plangrundlag - i form af den kommende VVM-redegørelse 

med tilhørende kommuneplantillæg - skal fastlægge linjen mere præcist, 

herunder med baggrund i vurderinger af alternative løsninger. 

Det hidtidige plangrundlag har således vist principielle linjer for Bering- 

Beder vejen umiddelbart syd om Mårslet og Tranbjerg (i princippet svarende 

til forslag A) - blandt andet fordi en sådan løsning er vurderet at være 

hensigtsmæssig i forhold til at opnå trafikale fordele. Således har en sådan 

principløsning været kendt i mange år. Ved større vejanlæg som Bering- 

Beder vejen er det et krav jævnfør Planloven og EU’s VVM-direktiv, at der 

inddrages minimum et alternativt forslag til hovedforslaget. Derfor er det i 

det videre VVM-arbejde nødvendigt også at se på alternative linjer. 

Spørgsmål vedrørende konkrete afstande fra den kommende Bering-Beder 

vej til en given ejendom, er hidtil besvaret med baggrund i, at Bering- 

Beder vejen kun har været principielt fastlagt i kommuneplanen. Det har 

således hidtil ikke været muligt at besvare konkret på afstanden mellem 

Bering-Beder vejen til diverse bebyggelser, da det endnu ikke er besluttet, 

hvor Bering-Beder vejen skal ligge. 

Dansk Dyreværns byggeri som Aarhus Kommune har godkendt 

Aarhus Kommune godkender byggerier ud fra det til enhver tid gældende 

plangrundlag for det aktuelle område. Det alternative forslag til Bering- 

Beder vejens linjeføring var ikke kendt på det tidspunkt, hvor det konkrete 

byggeri blev godkendt – og sagsbehandlingen er således sket i overensstemmelse 

med den almindelige procedure for sagsbehandling af byggesager. 

Vedrørende besigtigelse af området 

Der er i enkelte indkomne bemærkninger sået tvivl om, hvorvidt Aarhus 

Kommune har besigtiget området for den kommende Bering-Beder vej. 

Aarhus Kommune, herunder Natur og Miljø, samt konsulenter tilknyttet 

planlægningsgruppen, har besigtiget både Testrup Mose og øvrige arealer 

i tilknytning til projektområdet ved det indledende arbejde for Bering- 

Beder vejen. Der vil ligeledes ske nødvendige besigtigelser af området 

under den kommende VVM-redegørelse. 

153



Den fremtidige proces: 

Den indledende del af VVM-proceduren, herunder en række forundersøgelser 

og en første offentlighedsfase, er gennemført. 

Der påregnes følgende tidsplan for den videre proces for arbejdet med 

Bering-Beder vejen: 

Ultimo 2011: Byrådsbeslutning om indhold i 

VVM-redegørelse – med baggrund i 

1. offentlighedsfase 

Ultimo 2011 – medio 2013: Udarbejdelse af VVM-redegørelse 

og forslag til kommuneplantillæg 

Ultimo 2013: Byrådsgodkendelse af forslag til 

kommuneplantillæg med tilhørende 

VVM-redegørelse 

Ultimo 2013 – primo 2014: 2. offentlighedsfase. Offentlig høring 

om forslag til kommuneplantillæg 

med tilhørende VVMredegørelse 

Medio 2014: Byrådsgodkendelse af kommuneplantillæg 

og vejprojekt 

Herefter vil der planlægningsmæssigt være grundlag for detailprojektering 

af vejanlæg og efterfølgende arealerhvervelser. Denne fase vil strække sig 

over ca. 1½ år, og indbefatter, at Byrådet endeligt godkender projektet og 

bevilger pengene. 

Udbud og anlæg kan tidligst ske omkring årsskiftet 2015/16 – i henhold til 

ovenstående tidsplan og i henhold til det gældende Budget 2011, som ikke 

afsætter penge til projektet i perioden 2011-14. Anlægsperioden vil forventelig 

strække sig over 2 år – og vil tidligst være afsluttet omkring årsskiftet 

2017/18. 

6.2.3 Anbefaling - Den samlede proces for planlægning, projektering og 

anlæg 

Bemærkningerne omhandler primært procedurespørgsmål og indgår derfor 

ikke i VVM-redegørelsen. 

Det anbefales, at de fremsatte synspunkter ikke får konsekvenser for det i 

øvrigt anbefalede indhold i VVM-redegørelsen. 

154

Vedlagt bilag 2a 

Den samlede proces for planlægning, projektering og anlæg 


Bemærkning - Linje gennem Skanderborg Kommune 

kommentarer - forslag om andre linjeføringer 

Området omkring gravhøjene og jernbanen ved Langhøj, Bering 

Området omkring Ingerslev 

Linjeføringer omkring Ravnholt og Tiset 

Ravnholt Skov og Testrup Mose 

Beskyttet natur syd for Mårslet 

Tilslutning til Oddervej / perspektivområde ved Malling 

Linjeføringer nord om Tranbjerg 

Sydlig linjeføring gennem Skanderborg Kommune 

Konklusion vedrørende bemærkninger til indkomne forslag til nye 


Referencenr. i bilag 2a, 2b og 2c 

Oversigt over synspunkter fordelt på afsnit. 

Opsillet i alfabetisk orden. 

Kortmateriale 

Bemærkninger vedr. procedure m.m. 



Cykelstier 


Vejstandard / vejudformning 

Bemærkninger vedr. Generelle emner 

( 

Konsekvenser 

k 

for ejendomme 

b 

(overtagelse 

f li d 

af areal/ 

h 

ejendom, 

) 

ændret 

adgang, opdeling af landbrugsareal) 

Bemærkning - Linje nord om Tranbjerg 

Bemærkninger - Sydligere linjeføringer 


Hverken for eller imod forslag A og B 

Kommentarer - ikke taget stilling for/imod forslag A og B 

Letbanen – forgrening på Odderbanen 

Tilslutninger ved Mårslet 

Imod forslag B 

Kommentarer - alternativ forslag – her benævnt forslag B 

Fremtidig trafikbelastning og vejstandard 

Tilslutninger til den nye vej 

Afstand til bebyggelse, støj og andre miljøgener 

Testrup By, opdeling 

Dyreinternat i Tranbjerg 

Naturmæssige forhold, herunder beskyttede bilag IV-arter, Testrup 

Mose, Morsbæk, faunapassager, vandhuller ved Ingerslev 

Rekreative forbindelser, barrierer 

Ingerslev-området og området ved Vestre Tingskovvej, linjeføring og 

adgange 

Overfladevand 

Bemærkninger - ikke taget stilling for/imod forslag A og B 

For forslag B 

Bemærkninger - alternativ forslag - her benævnt forslag B 

Imod for forslag A 

Kommentarer - hovedforslag – her benævnt forslag A 

Generelle planmæssige forhold - herunder placering af Bering-Beder 

vejen mellem Mårslet og nyt byvækstområde ved Malling 




Vejstruktur i Mårslet 

Fremtidig trafikbelastning og vejstandard/linjeføring 

Barriere i landskabet og opdeling af bysamfund 

Enslev By 

Testrup By 

Naturmæssige forhold, herunder passage af Giber Å og Balle Bæk 

Passage af gravhøje ved Langhøj 

For forslag A 

Bemærkninger - hovedforslag - her benævnt forslag A 

Bidragydere 

1. Offentlige myndigheder og institutioner 1. 

Skanderborg Kommune, Vej og Park 1.9 X 

Syddjurs Kommune, Veje og Trafik 1.5 

Trafikstyrelsen 1.3 X 

Vejdirektoratet, Vejcenter Østjylland 1.1 X 

Århus Kommune, AffaldVarme Århus 1.2 X 

Århus Kommune, Borgmesterens Afdeling 1.6 

Århus Kommune, Børn og Unge 1.7 

Århus Kommune, Sociale Forhold og Beskæftigelse 1.8 

Århus Kommune, Sundhed og Omsorg, Bygningsafdelingen 1.4 

2. Foreninger og organisationer 2. 

Andelsboligforeningen Nymarksvej, 8320 Mårslet 2.8 X X X 

Andelsboligforeningen Toften 1, Nymarks Allé, 8320 Mårslet 2.6 X X X 

Claus Madsen, advokat for Dansk Dyreværn Århus, Skt. Clemens Torv 8, Box 5124, 2.20 X X X X X 

Danmarks Å Naturfredningsforening - Afdelingsbestyrelsen i Århus Kommune ved Søren 2.3 X 

Dansk Dyreværn Århus, Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J 2.21 X 

Foreningen 8320, 8320 Mårslet 2.10 X X 

Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup 2.13 X X 

Grundejerforeningen Mustrupvej, 8320 Mårslet 2.17 X X 

Grundejerforeningen Tandervej, Nymarks Allé 83, 8320 Mårslet 2.7 X 

Grundejerforeningerne Nymark og nyudstykningen Enkegårdslunden 2.5 X X X X X 

Ingerlsev Vejforening v. Helge Kjems, Ingerslevvej 54, 8361 Hasselager 2.16 X X X X 

Ingerslev Vejforening 2.1 X 

Mårslet Fællesråd, v. Keld Schmidt-Møller, 8320 Mårslet 2.19 X X 

Mårslet Gamle Bydels Beboerforening, 8320 Mårslet 2.15 X 

Solbjerg Fællesråd, Fællesråd Bøgevangen 41, 8355 Solbjerg 2.9 X X 

Testrup Borgerforening, Testrupvej 167, 8320 Mårslet 2.18 X X X X 

Testrup Højskole, Testrupvej 110, 8320 Mårslet 2.14 X 

Trafikudvalget under Ravnholt, Bryggervangen og Tiset Borgerforening 2.11 X 

Tranbjerg Fællesråd, 8310 Tranbjerg 2.12 X X 

Trankær Mosevej (Grundejerforening under stiftelse), Trankær Mosevej 123, 8310 2.22 X X X X 

Vejforeningen Vestre Tingskovvej af 1974 2.4 X X 

Åbent brev til Rådmanden fra Dansk Dyreværn Århus, Lissy Fisker 2.2 X 

3. Virksomheder og privatpersoner 3. 

Anders Hovmark, Nymarks Alle 156, 8320 Mårslet 3.39 X X X 

Anders Kold Ruskjær, Voldbyholt 20, 8450 Hammel 3.8 X X X 

Anders Aagaard Poulsen, Eghovedvej 65, 8340 Malling 3.59 X X 

Anne C. Bech og Stig F. Nielsen, Hovvejen 10, 8361 Hasselager 3.58 X X X X X 

Anne Mette Risager Lund, Testrup, 8320 Mårslet 3.57 X X 

Bente Biehl og Erik Vilstrup Sørensen, Hovvejen 73, 8361 Hasselager 3.62 X 

Bente Brahe og Svend Erik Pedersen, Korsnab, Ravnholtvej 77, 8310 Tranbjerg 3.50 X X X X X 

Birgitte Stein og Alan Bjerrehus, Ravnholtvej 145, 8310 Tranbjerg J 3.23 X X X X X 

Bitten Aagaard Jensen og Jørgen Hasselstrøm, Ravnholtvej 149, 8310 Tranbjerg 3.35 X X 

Bjarne Juul, Ravnholtvej 101, 8310 Tranbjerg 3.10 X 

Bjarne Juul, Ravnholtvej 101, 8310 Tranbjerg 3.12 X X X X 

Bjarne Juul, Ravnholtvej 101, 8310 Tranbjerg 3.27 X X 

Bjørn Skinnerup, Torshøjvænget 186, Bering, 8361 Hasselager 3.13 X X 

Borgere og ejerforeninger, 8320 Mårslet 3.55 X X X 

Britta Bai-Rasmussen og Jan Weber Svejstrup, Tandervej 48, 8320 Mårslet 3.1 X X X X 

Brittmarie Hermansen, Kriegersvej 19, stuen, 8000 Århus C 3.9 X 

Carsten Roager Tonsberg & Liza Dalby 3.22 X X 

Side 1 af 2

Vedlagt bilag 2a 

Den samlede proces for planlægning, projektering og anlæg 

Bemærkninger vedr. procedure m.m. 



Bemærkning - Linje gennem Skanderborg Kommune 

kommentarer - forslag om andre linjeføringer 

Området omkring gravhøjene og jernbanen ved Langhøj, Bering 

Området omkring Ingerslev 

Linjeføringer omkring Ravnholt og Tiset 

Ravnholt Skov og Testrup Mose 

Beskyttet natur syd for Mårslet 

Tilslutning til Oddervej / perspektivområde ved Malling 

Linjeføringer nord om Tranbjerg 

Sydlig linjeføring gennem Skanderborg Kommune 

Konklusion vedrørende bemærkninger til indkomne forslag til nye 


Referencenr. i bilag 2a, 2b og 2c 

Oversigt over synspunkter fordelt på afsnit. 

Opsillet i alfabetisk orden. 

Kortmateriale 


Cykelstier 


Vejstandard / vejudformning 

Bemærkninger vedr. Generelle emner 

( 

Konsekvenser 

k 

for ejendomme 

b 

(overtagelse 

f li d 

af areal/ 

h 

ejendom, 

) 

ændret 

adgang, opdeling af landbrugsareal) 

Bemærkning - Linje nord om Tranbjerg 

Bemærkninger - Sydligere linjeføringer 


Hverken for eller imod forslag A og B 

Kommentarer - ikke taget stilling for/imod forslag A og B 

Letbanen – forgrening på Odderbanen 


Imod forslag B 

Kommentarer - alternativ forslag – her benævnt forslag B 

Fremtidig trafikbelastning og vejstandard 



Testrup By, opdeling 

Dyreinternat i Tranbjerg 

Naturmæssige forhold, herunder beskyttede bilag IV-arter, Testrup 

Mose, Morsbæk, faunapassager, vandhuller ved Ingerslev 

Rekreative forbindelser, barrierer 

Ingerslev-området og området ved Vestre Tingskovvej, linjeføring og 

adgange 

Overfladevand 

Bemærkninger - ikke taget stilling for/imod forslag A og B 

For forslag B 

Bemærkninger - alternativ forslag - her benævnt forslag B 

Imod for forslag A 

Kommentarer - hovedforslag – her benævnt forslag A 

Generelle planmæssige forhold - herunder placering af Bering-Beder 

vejen mellem Mårslet og nyt byvækstområde ved Malling 




Vejstruktur i Mårslet 

Fremtidig trafikbelastning og vejstandard/linjeføring 

Barriere i landskabet og opdeling af bysamfund 

Enslev By 

Testrup By 

Naturmæssige forhold, herunder passage af Giber Å og Balle Bæk 

Passage af gravhøje ved Langhøj 

For forslag A 

Bemærkninger - hovedforslag - her benævnt forslag A 

Bidragydere 

Daimi Christensen, Beringvej 26, 8361 Hasselager 3.61 X X 

Elsebeth og Claus Meldgaard, Testrupvej 113, 8320 Mårslet 3.51 X X X 

Familien Rasmussen, Tandervej 46, 8320 Mårslet 3.30 X X X X X X 

Flemming Silver Jørgensen, Mejlgade 5, 2. tv, 8000 Århus C 3.11 X X X 

Hanne Skovgaard & Claus Sørensen, Testrupvej 101, 8320 Mårslet 3.24 X 

Hanne-Lise Trier Hansen og Mogens Hansen, Ravnholtvej 143, 8310 Tranbjerg J 3.28 X X 

Helene og Jørgen Zachariassen, Testrupvej 134, 8320 Mårslet 3.46 X X 

Helle Johansen og Frits Nielsen, Mustrupvej 35, 8320 Mårslet 3.29 X X X X 

Helle Marcussen, Nymarks Allé 206, 8320 Mårslet 3.60 X X 

Inge Jørgensen, Nordborggade 8, 4th, 8000 Århus C 3.14 X X 

Jakob Daa Johannsen og Camilla Daa Rønning, Mustrupvej 49, 8320 Mårslet 3.19 X X X 

Jan Roer, Frøkjærparken 5, 8320 Mårslet 3.6 X X 

Jens Søgaard Andersen og Kristine Stougård Thomsen, Tingskovvej 9, 8320 Mårslet 3.34 X X X 

Jørgen Kraglund, Frøkærparken 10, e-mail: kraglund@oncable.dk 3.17 X X 

Karen Margrethe og Poul Rasmussen, Testrupvej 103, 8320 Mårslet 3.33 X X X 

Kirsten Mathiesen & Laurits Lund Larsen, Vestre Tingskovvej 26, 8310 Tranbjerg 3.20 X X 

Kirsten Toftkjær og Ib Thorbjørn Toftkjær, Runehøj, Tingskoven 8, 8310 Tranbjerg J 3.53 X X X 

Klaus Petersen og Christina Kirkegaard, Bedervej 18, 8320 Mårslet 3.38 X X X X 

Landbruget Tandergaard v. Ole Munk Nielsen og Bent Munk Nielsen, 8320 Mårslet 3.47 X X X 

Lars Rieks, Nymarks Alle 137, 8320 Mårslet 3.18 X X X X X 

Laurits Lund Larsen, Vestre Tingskovvej 26, 8310 Tranbjerg 3.54 X X X 

Lene B. Andersen og Rasmus V. Teilmann, Beder Landevej 103, 8330 Beder 3.45 X 

Lene Veje Ruthy og Niels Ruthy, Ingerslevvej 56, 8361 Hasselager 3.32 X X X X 

Lisbeth Hansen Christiansen, Tingskoven 4, 8310 Tranberg J 3.15 X X 

Lisbeth og Morten Overgaard, Tingskovvej 50, Testrup, 8320 Mårslet 3.44 X X X 

Malene Skorstensgaard, Nymarksvej 41, 8320 Mårslet 3.3 X X 

Marion Jensen og Lars Munk, Tingskovvej 10, 8320 Mårslet 3.37 X X X 

Martin Christiansen, Tingskoven 4, 8310 Tranberg J + Berit Bæk Nielsen, Tingskoven 3.16 X X X X 

Minna Laursen, Enkegårdslunden 12, 8320 Mårslet 3.25 X 

Morten Winther, Henrik & Grethe Agger, Gitte Barlach & Per Voss, Jan Baungaard, 3.63 X X X X 

Olav Rolskov, å Tingskovvej 61, 8310 Tranbjerg 3.2 X X 

Olav Rolskov, Tingskovvej 61, 8310 Tranbjerg 3.49 X X X 

Ove Jensen, Enslevvej 18, 8361 Hasselager 3.31 X X X 

Per Henrik Hansen, Gl. Bedervej 10 3.21 X X 

Per Voss & Gitte Barlach, Mustrupvej 33, 8320 Mårslet 3.64 X X 

Pia og Ole L. Olesen, Ravnholtvej 141, 8310 Tranbjerg 3.4 X X X 

Robert og Bodil Sørensen, Nymarksvej 25 + Annette Grønbæk Jensen og Morten 3.36 X X X 

Svend Aage Andersen, Jelshøjvænget 45, 8270 Højbjerg å 

3.41 X X 

Søren Mikkelsen, Ravnholtvej 109, 8310 Tranbjerg 3.7 X X 

Thomas Vestergaard + 3 andre beboere, Tingskovvej 50 - 74, 8310 Tranbjerg 3.42 X 

Thomas Vestergaard, Tingskovvej 74, 8310 Tranbjerg 3.40 X X X 

Thorbjørn Hartelius, Mustrupvej 83, 8320 Mårslet 3.56 X 

Thorkild Tosti Clausen, Bedervej 80, 8320 Mårslet 3.5 X X X 

Thue Hagenau, Enkegårdslunden 10, 8320 Mårslet 3.43 X X 

Tina Hjort Vestergaard, Ovesdal 28 og Peter Mønster, Tandervej 24, 8320 Mårslet 3.26 X X 

Tino Hvid, Hørretløkken 465, 8320 Mårslet 3.48 X 

Troels Brandt, Vilhelmsborgvænget 69, 8330 Beder 3.65 X 

Ulla Dalby, Ravnholtvej 135, 8310 Tranbjerg 3.52 X 

Side 2 af 2

Bilag_2a_B ... - Bering Beder Vejen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?