Naturværdier - Naturpark Åmosen

1 

Udarbejdet til Styregruppen for Naturpark Åmosen-Tissø 

af 

Jon Feilberg, Biomedia og Martin Schneekloth, Vildnis 

2005 

SPECIALRAPPORT 

Naturværdier 

ÅMOSEN-TISSØ 

NATURPARK

2 

Henvendelse om rapporten kan ske til: 

Sekretariatet for Naturpark Åmosen-Tissø 

Biolog Claus Helweg Ovesen 

Kalundborg og Omegns Museum 

Adelgade 23, 4400 Kalundborg 

e-post: helweg.ovesen@kalmus.dk 

Rapporten er lagt som link på 

hjemmesiden for Naturpark Åmosen-Tissø: 

www.naturpark-aamosen-tissoe.dk 

Forside: Parti fra Verup Mose. Foto Jon 

Feilberg 2005 

Jon Feilberg, Biomedia & 

Martin Schneekloth, Vildnis 

Udarbejdet til Styregruppen for 

Naturpark Åmosen-Tissø af 

Haraldsted 2005 

SPECIALRAPPORT: Naturværdier 

NATURPARK ÅMOSEN-TISSØ

3 

Åmose ådal ved Rangle Mølle. Foto: Jørgen Stoltz 2002. 

Bilag 1-28 

1 Indledning ........................................................................................................................................4 

2 Hvad er nationalparker og naturparker?..........................................................................................8 

3 Nationalpark og naturpark, hvad er forskellen? ........................................................................... 12 

4 Dataindsamlingsområdet............................................................................................................... 19 

5 Åmosen i fortiden ......................................................................................................................... 20 

6 Landskabsanalyse.......................................................................................................................... 21 

7 Dataindsamling ............................................................................................................................. 22 

8 Områdets nuværende naturværdier (gennemgang af delområder) ............................................... 25 

9 Natura 2000 .................................................................................................................................. 60 

10 Hvilke trusler er der mod naturen i området i dag? ..................................................................... 62 

11 Indsatskategorier .......................................................................................................................... 64 

12 Hvilke mulige naturværdier kunne området rumme? ................................................................... 65 

13 Lever de nuværende naturværdier og oplevelsesmuligheder i dataindsamlingsområdet 

op til miljøministerens målsætninger? ........................................................................................... 66 

14 Hvilke tiltag vil kunne „forbedre“ naturen? .................................................................................. 67 

15 Hvordan er miljøministerens målsætninger for nationalparkerne forenelige med 

lovforpligtelser for naturen i dataindsamlingsområdet? ............................................................... 73 

16 Naturgruppens anbefalinger, 3 scenarier ...................................................................................... 76 

17 Litteratur ....................................................................................................................................... 79 

Indholdsfortegnelse

4 

I modsætning til mange andre lande har vi aldrig 

udlagt nationalparker i Danmark. Så den helt 

grundlæggende opgave i de områder, der udpeges 

som pilotprojekter er i virkeligheden at finde ud af, 

hvilket indhold en dansk nationalpark kan få. Vi har 

ikke megen vild natur, der kan udlægges som en 

Wilhjelm-rapportens indstilling inspirerede Miljøminister 

Hans Chr. Schmidt til følgende udtalelse på 

et pressemøde den 17. februar 2004: 

1.1 Wilhjelm-rapportens indstilling 

”Jeg har fra starten meldt ud, at der vil blive nedsat 

en national følgegruppe for pilotprojekterne, når de 

forskellige pilotprojekter var på plads. Følgegruppen 

får til opgave at følge og drøfte arbejdet med 

pilotprojekterne og at rådgive mig. Mere konkret 

skal følgegruppen bl.a.: tage initiativ til erfaringsudveksling 

mellem deltagerne i arbejdet med pilotprojekterne, 

indsamle og formidle internationale 

erfaringer med etablering af nationalparker drøfte 

målretningen af forskellige støtteordninger og tilskudsordninger, 

så de kan bidrage til udviklingen og 

drift af nationalparker give anbefalinger til danske 

modeller for nationalparker, herunder procedurer 

og kriterier for deres etablering og deres forvaltnings- 

og lovgivningsmæssige rammer, samt en 

Formålet med at etablere større sammenhængende 

naturområder - nationale naturområder - er at øge 

natur- og halvkulturarealernes størrelse således at 

der skabes sammenhæng mellem naturtyperne og 

der sikres en gunstig bevaringsstatus for naturtyperne 

og arterne i området, herunder sikring af kontinuiteten. 

Naturen vil desuden få bedre mulighed for 

at udvikle sig frit (fri dynamik) i disse større områder 

hvorved naturkvaliteten øges og naturens tilpasningsevne 

fremmes. Beskyttelsen af naturen skal i 

disse områder gå forud for benyttelsen. Samtidig er 

det hensigten med de nationale naturområder at 

forbedre mulighederne for befolkningens friluftsliv”. 

Styregruppen kan nedsætte arbejdsgrupper og lignende 

for enkelte emneområder, f.eks. natur, friluftsliv, 

landbrug, virkemidler og landdistriktsudvikling. 

Det er én af måderne, man kan sikre lokal 

opbakning og medejerskab til idéerne. Man kan 

også afholde offentlige møder, foretage ekskursioner, 

lave fremtidsværksteder og meget andet. Jeg vil 

også bede styregruppen om at lave en samfundsøkonomisk 

og erhvervsøkonomisk analyse af konsekvenserne 

af at skabe en nationalpark. Og jeg kan ikke 

understrege nok, hvor vigtigt det er, at pilotprojekterne 

udvikler sig i dialog med de lokale beboere og 

brugere af området. Dialog og samarbejde er simpelthen 

afgørende for at nå frem til et godt resultat, 

som alle kan bakke op om.”…. 

Der mangler efter udvalgets opfattelse et vigtigt 

element før dansk naturbeskyttelse kan skabe den 

kontinuitet i naturen og blive så målrettet som vi ser 

internationalt. Det er etableringen af større sammenhængende 

naturområder med særskilte planer 

for beskyttelse, forvaltning og udvikling og med en 

målsætning, et indhold og en varighed der har sin 

egen eksistens ved siden af, og som optages som en 

del af regionplanlægningen. 

Side 46: “Nationale naturområder udlægges 

Den lokale styregruppes opgave: 

Styregruppen skal udarbejde en rapport, der beskriver 

visionen for, og indhold og afgrænsning af en 

evt. nationalpark. Undervejs har styregruppen ansvar 

for at foretage de nødvendige undersøgelser 

indenfor natur, friluftsliv og kulturmiljø at inddrage 

befolkningen i arbejdet, og for at udvikle og gennemføre 

konkrete projekter, der kan forbedre forholdene. 

Begrundelse: Nationale naturområder giver muligheder 

for i større områder at sikre sjældne og truede 

arter samt hele økosystemer hvor de naturlige 

økologiske processer forløber mere frit. Dette sker 

gennem sikring af sammenhæng og kontinuitet i 

naturområderne, fremme af økologiske processer 

såsom fri dynamik, succession og spredning af arter 

inden for områderne og ud i de tilstødende områder. 

Friluftslivet får særlige oplevelsesmuligheder.” 

Etablering af en nationalpark vil utvivlsomt skabe 

nye muligheder for lokalsamfundet. Det vil skabe en 

øget opmærksomhed om hele egnen og øge interessen 

for både turisme og bosætning. Al erfaring viser, 

at det vil sætte sit præg på egnens udvikling. 

Side 10: “Etablering af nationale naturområder: 

Tanken om nationale naturområder i Danmark er 

mindst 60 år gammel (Naturrådet 2001), men indtil 

for få år siden er der ikke taget afgørende skridt i 

retning af oprettelse af sådanne områder i Danmark. 

Et vigtigt skridt i den retning var nedsættelsen af 

Wilhjelm-udvalget, som i sin rapport (2001) skriver: 

1 Indledning 

slags naturreservater. Det danske landskab er et 

brugslandskab med pletter og strøg af mere uberørt 

natur ind imellem. Derfor må en nationalpark i 

Danmark også være noget andet, end det vi kender 

fra lande med vidtstrakte naturområder. Der skal 

både være plads til jordbrug, til vilde dyr og planter 

og til rekreativ udfoldelse. Hovedformålet må være 

at styrke naturværdierne i nogle områder, der er af 

uomtvistelig national og international betydning, at 

forbedre de rekreative udfoldelsesmuligheder, og 

sikre de kulturhistoriske værdier.

5 

”Naturen skal have bedre plads til at udvikle sig 

inden for større sammenhængende områder, som vil 

kunne skabe bedre sammenhæng og dynamik i naturen. 

Det betyder også, at vi skal have muligheder 

for at opleve og have adgang til en mere storslået 

og vild natur i dele af landet, hvor der er natur af 

· at der sker en sikring af kontinuiteten i naturens 

udvikling og naturforvaltningen 

· at der sikres muligheder for, at naturen frit kan 

udvikle sig 

· at der etableres sammenhænge/forbindelser 

mellem naturområderne 

1.3 Regeringens redegørelse om Danmarks Natur 

(okt. 2002) 

· at der etableres større, sammenhængende naturområder 

Projekterne må således forventes at skulle behandle 

et bredt spektrum af virkemidler hentet fra en række 

ministeriers områder, f.eks. planlægning, opkøb, 

bevaringsmålsætninger og forvaltningsplaner for 

NATURA 2000 områder og arter, tilskudsordninger 

efter landdistriktsprogrammet, skovloven og naturbeskyttelsesloven, 

fiskeriregulering, adgangen til 

naturen samt virkemidler til forvaltning af arter og 

gener”. 

· at der gennemføres genopretning og etablering 

af nye naturområder 

· at kvaliteten af de eksisterende naturområder 

forbedres 

· at der peges på løsninger, der afgørende styrker 

naturen og dens muligheder for udvikling 

Inden for nationalparkerne kan man tilgodese behovet 

for større sammenhæng mellem naturområderne, 

udlægge områder, hvor naturen udvikler sig efter 

sin egen dynamik, løse en række konkrete problemer, 

f.eks. at naturen har for lidt vand, at de lysåbne 

naturtyper gror til, at naturen påvirkes af for 

mange næringsstoffer, pesticider mv., og man vil 

kunne tilgodese behovet for indsats til forbedring af 

situationen for en række arter på rødlisten over de 

truede planter og dyr. 

Arbejdet med pilotprojekterne har på naturområdet 

som mål: 

Hvis man kort skal sammenfatte indholdet af de 

forskellige udmeldinger kan det gøres på følgende 

måde: 

Udmeldingerne vil samtidig udgøre grundlaget for 

opstillingen af de kriterier, som Den Nationale Følgegruppes 

evaluering baseres på. 

Initiativer til udvikling af danske nationalparker 

involverer såvel forbedring af kvaliteten af eksisterende 

natur som genopretning og etablering af nye 

naturområder. 

De forskellige udmeldinger er naturligvis af betydning 

for indholdet af arbejdet med de enkelte pilotprojekter, 

herunder både for indholdet af undersøgelserne 

og for den afsluttende rapports vision og 

plan. Det skal her understreges, at vision og plan 

skal baseres på en langsigtet udvikling, f.eks. over 

20-30 år. 

Målet med nationalparkerne er at styrke naturen og 

dens mulighed for udvikling i større sammenhængende 

områder, herunder at bevare biodiversiteten, 

landskaberne og de kulturhistoriske værdier. Områderne 

skal repræsentere forskellige typiske danske 

natur- og landskabstyper, forbedre dyreog plantelivet 

og dets spredningsmuligheder, sikre naturens 

dynamik og økosystemernes processer og være attraktive 

mål med unikke naturoplevelser for befolkningen 

og turister. 

1.5 Sammenfatning af de forskellige udmeldinger 

“Undersøgelserne skal udgøre et fyldestgørende 

grundlag for selve pilotprojektarbejdet, og dermed 

også kunne indgå i grundlaget for evt. senere beslutning 

om etablering af en nationalpark af en 

kvalitet, der også internationalt er overbevisende”. 

”Udviklingen af nationalparker er et langsigtet 

projekt. Det skyldes, at den danske natur ikke er vild 

og utæmmet, men udviklet i samspil med menneskelige 

aktiviteter. Det skyldes også, at regeringen lægger 

vægt på, at nationalparkerne har en lokal forankring, 

og at der skabes et solidt beslutningsgrundlag 

i dialog med befolkningen. 

“Styregruppen har ansvaret for, at 

der.......gennemføres undersøgelser af de nuværende 

og de potentielle naturværdier, herunder mulighederne 

for etablering af sammenhæng mellem naturområderne.....” 

”Der lægges vægt på, at pilotprojekterne peger på 

løsninger, der afgørende styrker naturen og dens 

muligheder for udvikling...........” 

1.2 Regeringens handlingsplan for biologisk 

mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark 

2004 - 2009 

1.4 Miljøministeriets breve om igangsættelse af 

de statslige pilotprojekter 

afbalanceret afvejning af alle de involverede interesser” 

særlig betydning for os - nationalt og internationalt”.

6 

Åmosen –Tissø var ikke med medtaget i første områdeudvælgelse, 

men især Vestsjællands Amt (1998) 

og senest Friluftsrådet har arbejdet med tanker om 

en Natur- eller Nationalpark i dette store område. 

Friluftsrådet – som er initiativtager til dette projekt 

– har pt.15 forslag til Nationalparker 

• Området er et af de få uforstyrrede områder 

på Sjælland. 

• Åmosen er udpeget som habitatområde. 

1.6 Åmosen Tissø som Nationalt naturområde 

• Området er internationalt kendt for kulturværdierne, 

bopladser fra stenalderen og vikingefundene 

ved Tissø. 

Med henblik på at fremme disse mål skal der gennemføres 

undersøgelser af de nuværende og de potentielle 

naturværdier, herunder mulighederne for 

etablering af sammenhæng mellem naturområderne. 

Disse undersøgelser skal have en kvalitet, der giver 

grundlag for en evt. senere beslutning om etablering 

af en nationalpark af en kvalitet, der også internationalt 

er overbevisende. 

• Det er allerede godt dokumenteret, hvorledes 

det er muligt at skabe en nationalpark i Åmosen. 

• Både lodsejere og politikere arbejder for en 

nationalpark i Åmosen. 

· at kvaliteten af nationalparken er både internationalt 

og nationalt overbevisende. 

• Der er stor enighed i lokalsamfundet om, at 

der kan laves en nationalpark i Åmosen. 

· at beskyttelsen i disse områder går forud for 

benyttelsen 

(www.friluftsraadet.dk 2005). Et af dem er Åmosen, 

hvis stærke punkter opgøres således: 

Figur 1. Dødt træ ved 

Møsten. Henrådnende 

træ vil være et hyppigt 

syn i nationalparken. 

Foto Jørgen 

Stoltz 2004.

7 

• Der har i flere år været fokuseret på Åmosen, 

og derfor er meget af planlægningen allerede 

på plads. 

• Der vil være mulighed for, at vandet ikke 

løber fra så hurtigt. 

• Det er nemt at komme til med offentlige 

transportmidler. 

• Dette kan gøres ved, at Åmosen omdannes til 

vådområde. 

• Man vil ikke tage landbrugsjord, da der er 

allerede er meget, der er taget ud af drift. 

• Der er behov for at skåne Tissø for tilførsel af 

næringsstoffer. 

Figur 2. En Aurora 

(han) i en 

Engkarse. Insektlivet 

vil 

have stor gavn 

af nationalparken. 

Foto: 

Jørgen Stoltz 

2004.

8 

Tabel 1: Naturfredningskommissionens 

inddeling af 

fredninger i det 

åbne land 

(Naturrådet 2001). 

I Danmark kan beskyttede områder f.eks. være NA- 

IUCN´s retningslinjer indebærer som nævnt ikke 

særskilte forpligtelser for de enkelte lande. De er 

udarbejdet som en hjælp til at få bedre og mere sammenlignelige 

oversigter over beskyttede områder af 

forskellig karakter over hele verden. 

Der skal altså være tale om et specifikt areal, som 

normalt vil være udpeget gennem en retsakt, som 

fastlægger formålet med beskyttelsen. Som hovedregel 

bestemmes kategorien af det dominerende 

formål ved beskyttelsen og udpegningen, således at 

mindst 75 % af arealet skal svare til formålet. Et 

beskyttet område tildeles én og kun én kategori, 

undtagen, hvis det bindende er underopdelt med 

præcise arealer, som kan henføres til forskellige 

kategorier. 

Kategori I-III omfatter beskyttelse af naturområder, 

hvor direkte menneskelig påvirkning og ændringer af 

miljøet er begrænset. Kategori IV-VI omfatter beskyttelse 

af områder, hvor større påvirkning og ændringer 

af naturen kan finde sted. Lidt ulogisk indbefatter 

kategori VI faktisk mere naturlige forhold i 

det beskyttede område end kategori V (IUCN og 

Cardiff University 2002). 

Et land- og/eller havareal specielt dedikeret til beskyttelse 

og opretholdelse af biodiversitet og naturressourcer 

med tilknyttede kulturressourcer, og som 

forvaltes ved juridiske eller andre effektive midler. 

· VI Managed Ressource Protected Area: Beskyttede 

områder hovedsageligt forvaltet for bæredygtig 

udnyttelse af naturlige økosystemer. 

IUCN’s opdeling i forskellige kategorier af naturområder 

kan kun anvendes for områder, der er beskyttede. 

Definitionen af et beskyttet område er: 

2.1 IUCN’s kategorier 

· V Beskyttet landskab: Beskyttet område hovedsageligt 

forvaltet for beskyttelse af havområder 

og/eller landskaber og rekreation. 

IUCN (International Union of Conservation of Nature) 

er en international sammenslutning med medlemmer 

fra over 140 lande. Medlemmerne omfatter 

mere end 70 lande (bl.a. Danmark), 100 statslige 

styrelser og mere end 750 NGO´ere. Foreningens 

arbejde finansieres af stater, bilaterale og multilaterale 

donorer samt forskellige fonde. Det er frivilligt, 

om man vil være medlem, og det er frivilligt, om 

man vil følge IUCN´s vejledning, herunder de kategorier 

som IUCN har opstillet for opdeling af de 

forskellige typer af beskyttede naturområder. 

· IV Habitat/artsforvaltningsområde: Beskyttet 

område hovedsageligt forvaltet for bevarelse 

gennem forvaltningsindgreb. Trods titlen er 

kategorien ikke lig med Natura-2000 områder, 

men mange Natura-2000 områder falder dog 

indenfor denne kategori. 

· III Naturmonument: Beskyttet område hovedsageligt 

forvaltet for bevarelse af specifikke landskabs- 

eller naturattraktioner. 

I forbindelse med de senere års debat om oprettelse 

af nationalparker, har det været diskuteret hvad 

barnet skulle hedde. Betegnelsen har skiftet lidt i 

debatten. “Naturparker”, “nationalparker”, “større 

sammenhængende naturområder” og “større nationale 

naturlandskaber” er blevet nævnt. I diskussionerne 

i 60’erne og 80’erne blev betegnelserne ”naturparker” 

og “egnskarakteristiske landskaber” brugt 

(Naturrådet 2001). Begreberne er ikke klart definerede, 

men internationalt findes forskellige bud på 

klassifikationssystemer. Det vigtigste af disse systemer 

er IUCN’s opdeling af nationalt beskyttede 

naturområder. 

· II Nationalpark: Beskyttet område hovedsageligt 

forvaltet for økosystembeskyttelse og rekreation. 

· Ib Vildmarksområde: Beskyttet område hovedsageligt 

forvaltet for beskyttelse af den vilde natur. 

· Ia Naturreservat: Beskyttede områder hovedsagelig 

forvaltet for videnskab eller beskyttelse af 

den vilde natur. 

IUCN opererer med 6 kategorier af beskyttede områder: 

2 Hvad er nationalparker 

og naturparker? 

TURA 2000 områder, fredninger, naturreservater, 

vildtreservater og områder udpeget og beskyttet 

efter f.eks. naturskovsstrategien.

9 

Det er muligt at have flere kategorier indenfor samme 

område, såfremt der sker en underopdeling. 

F.eks. kan der ofte i en kategori II ligge områder af 

både kategori Ia og Ib og i en kategori V ligge om- 

Der er store variationer mellem de lande, der benytter 

IUCNs kategorier. Det væsentlige er at give 

områderne en passende kategori, således at der skabes 

et fælles sprog for beskyttede naturområder. 

IUCN anbefaler, at alle kategorier får lige stor vægtning. 

Betegnelsen nationalpark bruges dog generelt om 

mange beskyttede områder over hele verden, og der 

findes mange eksempler på områder, hvor beskyttelsen 

og forvaltningen ikke svarer til IUCN´s kategori 

II. Et eksempel på dette er det engelske nationalpark 

system (Crofts 2004). Nationalparkerne under kategori 

II er normalt statsejede og forvaltede af staten, 

men dette er ikke et krav. Dog skal der være en form 

for samlet ejerskab og myndighed for området. 

De beskyttede arealer kan være statsejede eller privatejede. 

Typisk vil kategori I – III være ejet af en 

offentlig instans eller Ngo’er, hvor det ofte ses, at de 

øvrige kategorier er domineret af privatejede arealer. 

Natural area of land and/or sea, designated to (a) 

protect the ecological integrity of one or more ecosystems 

for present and future generations, (b) exclude 

exploitation or occupation inimical to the 

purposes of designation of the area and (c) provide 

a foundation for spiritual, scientific, educational, 

recreational and visitor opportunities, all of which 

must be environmentally and culturally compatible. 

Forvaltningsansvar for de enkelte beskyttede områder 

kan spænde fra centrale, regionale til lokale 

myndigheder samt Ngo’er, den private sektor eller 

det lokale samfund. Det giver en vis fleksibilitet i 

forhold til den danske model. Det væsentlige er, at 

den ansvarlige part har mulighed for at realisere 

forvaltningsmålene. 

Betegnelsen på et IUCN kategori II ”nationalparkområde” 

lyder: 

Det påpeges, at zonering er et vigtigt værktøj. Beskyttelsen 

kan variere i forhold til de lokale forhold i 

et delområde. Der kan f.eks. benyttes zonering for 

friluftsaktiviteter, som det er kendt fra jagt- og forstyrrelsesfrie 

kerneområder, eller for særlige bevaringsaktiviteter 

hvis en del af arealet allerede er udpeget 

som habitatområde. 

IUCN Kategori II bærer, som den eneste af IUCN´s 

kategorier, netop overskriften ”Nationalpark”. Det 

betyder dog ikke, at der fra den tidligere miljøministers 

side var lagt op til, at den danske model for 

nationalpark på forhånd skulle klassificeres som 

IUCN kategori II (Regeringen 2004; Schmidt 200 

Der er ikke noget bestemt krav om arealstørrelse. 

Størrelsen af det beskyttede område skal ses i forhold 

til det vand- eller landområde, der er nødvendigt 

for at gennemføre formålet med beskyttelsen. 

Når arealer klassificeres til de forskellige kategorier, 

lægger IUCN først og fremmest vægt på forvaltningsmålsætningerne 

for området og på naturgrundlaget. 

Af særlige vigtige forhold for brug af en af 

IUCN´s kategorier i Europa skal følgende fremhæves: 

Da regeringen i august 2002 tog initiativ til etablering 

af en række pilotprojekter, brugte man betegnelsen 

”nationalt naturområde”. Det er efterfølgende 

blevet besluttet, at bruge den kortere og mere internationalt 

kendte betegnelse ”nationalpark”. Valget af 

benævnelsen “nationalpark” i stedet for f.eks. “naturpark” 

var samtidig begrundet i, at man ønskede 

understreget, at det ikke kun var naturen, man ønskede 

fremmet men også de kulturhistoriske værdier 

og friluftslivet. Dette valg var lidt ulogisk i en dansk 

sammenhæng, i og med, at “naturparker” i Danmark 

ofte betegner ekstensivt drevne landskaber med 

mange kulturhistoriske værdier og friluftsliv, som 

f.eks. Farum Naturpark og Søllerød Naturpark. 

2.2 Klassificering 

2.3 Internationale betegnelser for nationalparker 

Europa er specielt karakteriseret ved dominans af 

kulturlandskaber med relativt små land- og skovbrug, 

en stor del af arealerne er privatejet, og mange 

lande har en høj befolkningstæthed. Det gør det især 

vanskeligt at klassificere beskyttede områder, der 

opfylder kriterierne for kategori I, II og VI. IUCN 

fremhæver, at disse kategorier er underrepræsenteret 

i Europa i antal og i areal, og er vitale for beskyttelsen 

af den europæiske natur. For at gøre retningslinierne 

mere kendte og anvendt i Europa har IUCN og 

EUROPARC udarbejdet uddybende retningslinier 

for europæiske forhold (se EUROPARC & IUCN 

1999 og IUCN og Cardiff University 2002). 

Op til 1/4 af det samlede areal behøver ikke at leve 

op til den udpegede kategori. Ved klassificering af 

f.eks. et kategori II område, kan der således accepteres 

op til 25 % arealer, som ikke passer med kategori 

II, f.eks. traditionelt dyrkede landbrugs- og 

skovbrugsjorder. Det er dog en forudsætning, at 

forvaltningen af disse arealer ikke er i konflikt med 

det primære formål med området. 

råder af kategori I, II og IV. Det vil dog være en 

stor fordel, at hele området har en fælles forvaltning, 

naturligvis under respekt af at nogle områder er 

offentligt ejede og andre privatejede.

10 

Formålet med kategori A områder, er at beskytte den 

oprindelige flora og fauna og deres levesteder, og i 

disse områder er naturen særlig sårbar. Derfor er den 

menneskelige aktivitet indskrænket til det mindst 

mulige. Minedrift, industri og landbrug finder således 

ikke sted her. 

Kategori V og VI er de IUCN-kategorier der formentlig 

kommer tættest på en definition af naturparker. 

Det drejer sig om henholdsvis “Protected 

Landscape/Seascape” og “Managed Ressource Pro- 

2.6 Internationale og nationale betegnelser for 

naturparker 

Europarådet har desuden tre former for klassifikation 

af beskyttede områder, alt efter hvad der lægges 

vægt på i området. Kategori A kommer tættest på de 

øvrige definitioner af nationalparker: 

National Parks are large, natural landscapes of 

national importance. They protect ecosystems which 

have not been materially altered by human exploitation. 

In national parks, nature is allowed to develop 

freely, largely undisturbed by human influence. 

These parks serve educational and recreational 

purposes, enabling visitors to encounter and experience 

nature and relax in unspoilt surroundings. 

Economic exploitation of natural resources such as 

minerals, hydroelectric power generation, forestry, 

agriculture and hunting are inadmissible in national 

parks. In national parks, plants and animals are 

able to live according to their own laws, even trees 

are allowed to die a natural death - in short, nature 

is left to be nature. 

EUROPARC Federation1 har, på baggrund af en 

vurdering af den internationale forståelse af nationalparkbegrebet, 

defineret nationalparker som følger: 

Panparks er en selvstændig organisation i tæt samarbejde 

med private virksomheder, der har til formål at 

certificere og fremhæve de allerbedste nationalparker 

i Europa. For at kunne smykke sig med titlen, 

Panpark, skal nationalparkerne leve op til et sæt 

skrappe kriterier. Blandt andet skal hovedformålet 

være naturbeskyttelse og al udnyttelse af parken skal 

være bæredygtig. Parkerne skal være mindst 20.000 

ha store og skal være af europæisk betydning. Nationalparkens 

kerneområde skal være mindst 10.000 

stort og i denne kerne skal naturen passe sig selv. I 

dag er 5 nationalparker anerkendt som Panpark 

nationalparker. Det drejer sig om Bieszczady National 

Park i Polen, Central Balkan National Park i 

Bulgarien, Fulufjället National Park i Sverige, 

Oulanka National Park i Finland og Retezat National 

Park i Rumænien (Panparks 2005). Få områder på 

landjorden i Danmark vil kunne leve op til disse 

kriterier, men det er ikke umuligt at der kunne være 

nationalparker af Panpark format i Danmark. Åmosen/Tissø 

vil dog formentligt få meget svært ved at 

leve op til kriterierne for en Panpark. 

2.4 EUROPARC 

2.5 Panparks 

Figur 3. Kronhjort 

og vildkvæg 

sammen. 

Foto: Hans 

Kampf 1999.

11 

EU´s definition på en regional naturpark er ifølge 

betænkning nr. A2-0396/88: Om oprettelse af naturparker, 

landskabsbeskyttelse og fremme af bondegårdsferier: 

Large cultural landscapes, areas of particular aesthetic 

appeal, the result of man’s interaction with 

nature over the centuries. They serve as recreation 

areas and are maintained through the continuation 

of traditional, low-intensity methods of cultivation 

and care of the land. Further aims of these parks 

include the protection of historical sites as well as 

local folklore and traditions. 

...områder, der på en gang tillader opfyldelse af alle 

- eller flest mulige af de behov, naturfredningsbestræbelserne 

varetager - rekreative behov, landskabsæstetiske 

og videnskabelige/pædagogiske behov 

- og som samtidig ikke udelukker anden anvendelse: 

dyrkning, kommunikationsmidler osv. En følge af 

sådanne koordineringsbestræbelser vil blive vidtgående 

geografiske sammenfald mellem de mere begrænsede 

områder, der omfattes af specialfredninger 

(type 1: reservater/nationalparker), og af de 

større områder, der berøres af bestræbelserne for at 

tilvejebringe store landskabsfredninger (type 3: 

naturparker). 

Ifølge EUROPARC Federation defineres en Regional- 

eller Nature Park som: 

I 1967 definerede den danske Naturfredningskommission 

(Holden Jensen 1990) naturparker som: 

Arealerne kan være ejet af det offentlige eller af 

private. 

IUCN kategori VI: ”Area containing predominantly 

unmodified natural systems, managed to ensure 

long term protection and maintenance of biological 

diversity, while providing at the same time a sustainable 

flow of natural products and services to 

meet community needs”. 

Hovedformålet er at beskytte landskabet, og i anden 

række kommer så beskyttelsen af dyr og planter. 

Landskabet kan have en særegen karakter. Det er 

vigtigt, at den menneskelige aktivitet ikke øges i 

området, så det lider skade. Planlæggerne må således 

sørge for, at turiststrømmen dirigeres til de 

mindst følsomme områder. 

Europarådet har desuden tre former for klassifikation 

af beskyttede områder, alt efter hvad der lægges 

vægt på i området. Kategori B kommer tættest på 

EU’ s definition. Definitionen på kategori B lyder: 

IUCN kategori V: ”Area of land, with coast and sea 

as appropriate, where the interaction of people and 

nature over time has produced an area of distinct 

character with significant aesthetic, ecological and/ 

or cultural value, and often with high biological 

diversity. Safeguarding the integrity of this traditional 

interaction is vital to the protection, maintenance 

and evolution of such an area”, og: 

tected Area”. Definitionerne på disse beskyttede 

områder er henholdsvis: 

…et stort område af miljømæssig værdi. Som regel 

overvejende i privat eje (nationalparker eller naturreservater 

kan være beliggende i et sådant område). 

Den politik og forvaltningspraksis, der følges, sigter 

mod fremme af miljøskånende landbrug, udvikling 

af industrier baseret på lokale ressourcer samt turisme 

og fritidsaktiviteter, der er forenelige med 

områdets karakter.

12 

For at illustrere hvilket indhold og hvilken benyttelse 

andre europæiske landes parksystemer indeholder, 

gennemgår vi nedenfor 4 udenlandske parker, der 

tilsammen viser forskellige måder at oprette og forvalte 

nationalparker i Nordeuropa på. For andre 

eksempler med relevans for Danmark se også Natur- 

Turister lægger årligt 57 mio. Euro i lokalområdet 

Nationalpark Dwingelderveld har omkring 1,5 mio. 

besøgende om året. Et lignende besøgstal gør sig 

formentligt gældende for den anden nationalpark, 

Drents Friese Wold. 

Vores europæiske naboer har ikke en entydig tilgangsvinkel 

til nationalparker/naturparker. Som det 

fremgår af tabel 3 har nogle lande, som Norge og 

Island, valgt kun at have parker som lever op til 

IUCN´s kategori II, mens andre lande, såsom England 

og Skotland, har valgt kun at have parker som 

lever op til IUCN´s kategori V. Andre lande igen, 

som Østrig og Tyskland, har valgt at have et parksystem, 

som indeholder begge dele. 

3.2.4 Friluftsliv og turisme 

3.1 Eksempler på nationalparker og naturparker 

i Danmark og Europa 

Nationalparkerne har stor betydning for den lokale 

økonomi. Der er ingen tvivl om at parkerne har styrket 

den lokale økonomi gennem flere lokale arbejdspladser 

og indtægter i forhold til dengang, da den 

lokale økonomi hovedsageligt var baseret på landbrug, 

skovbrug og andre lokale virksomheder. Parkens 

store betydning for den lokale økonomi viser 

sig blandt andet ved, at alle de næringsdrivende i 

området gør sig umage for at betone deres virksomheds 

tilknytning til parkerne. 

I en forvaltningsmæssig henseende bliver forskellen 

mellem naturparker og nationalparker, at naturparkerne 

i sammenhæng med naturbeskyttelsen søger at 

tænke i sektorintegration og helhedsforvaltning, 

mens forvaltningen af nationalparker er fokuseret på 

naturbeskyttelse og turisme. Det gælder også generelt, 

at nationalparker har en stærkere beskyttelsesstatus 

end naturparker (Naturrådet 2001). 

Regionen er et udkantsområde i Holland, så meget 

det nu kan lade sig gøre i et land med små 16 mio. 

indbyggere på et areal der er mindre end Danmark. I 

forhold til dataindsamlingsområdet i Vestsjælland 

virker de områder, som de her omtalte nationalparker 

befinder sig i, mere befolkningstætte. 

Der drives en smule skovbrug i parkerne, men ikke 

ret meget og skovbruget skal udfases. Denne udfasning 

sker efter en plan med et sigte på 100 år. 

Den store forskel på naturparker og nationalparker 

er - groft forenklet - at naturparker ud over naturområder 

også omfatter landsbyer og landbrugsland, 

mens nationalparkerne næsten udelukkende er naturområder 

(vildnis). Den almindelige internationale 

definition på nationalparker svarer til en række danske 

reservater og beskyttede områder (bl.a. dele af 

Vadehavet, dele af Mols Bjerge, Høje Møn, Randbøl 

Hede). I et landskab som det danske betyder det 

dermed også, at naturparkerne normalt vil være af 

en større geografisk udstrækning end nationalparker. 

Naturparker kan dermed omfatte områder, med 

status svarende til nationalparker (Naturrådet 2001). 

3.2.3 Erhverv, økonomi og bosættelse 

Nationalparkerne består af arealer med forskellige 

ejere. Noget ejes af den nationale Skovstyrelse, Staatsbosbeheer, 

andet af en privat naturbeskyttelsesforening 

ved navn, Natuurmonumenten, og andre 

arealer ejes af andre organisationer, private lodsejere 

og myndigheder. Mange af de private arealer opkøbes 

dog over tid. Opkøbet foregår på frivillig basis. 

Ingen presses til at afstå sin jord og de private lodsejere 

får ofte priser for deres jord, som ligger langt 

over hvad tilsvarende jord ellers handles til andre 

steder i Holland. 

En eller flere type 1-fredninger kan være indeholdt i 

type 2 og type 3 kan indeholde flere fredninger af 

type 1 og 2. 

3.2.2 Ejerforhold 

Som det fremgår, er der en række væsentlige forskelle 

mellem de almindeligt brugte definitioner på 

nationalparker og naturparker (efter Naturrådet 

2001). For at opsummere forskellene kan det være 

formålstjenligt at se på den geografiske skala samt 

de berørte forvaltningsområder. Naturfredningskommissionen 

(1961-67) arbejdede med følgende inddeling 

af fredninger i det åbne land, som i høj grad er 

baseret på geografisk skala: 

Parken er klassificeret som IUCN kategori V og er 

oprettet i henhold til særlig national lovgivning omkring 

nationalparker. 

Nationalparkerne Drents Friese Wold og Dwingelderveld 

ligger ved siden af hinanden i det nordlige 

Holland. Den ene er på 6700 ha og den anden er på 

ca. 3700 ha (Schneekloth 2004). 

3.2.1 Generel beskrivelse 

3 Nationalpark og 

naturpark, hvad er forskellen? 

3.2 Nationalparkerne Drents Friese Wold og 

Dwingelderveld i Holland 

rådet arbejdsrapport om nationalparker i Danmark2 og den Nationale Følgegruppes rapport om udenlandske 

nationalparker3 .

13 

3. Hvordan skal områdernes åbnes for besøgende? 

Ved parkens oprettelse boede 364 mennesker hele 

året omkring parken, men befolkningstallet var faldende. 

En betydelig del af befolkningen i området 

2. Hvor skal virksomhederne ligge og hvor 

meget må de udvide sig? 

3.3.3 Erhverv og bosættelse 

1. Hvilken slags erhvervsvirksomheder ønsker 

man i og omkring parken? 

Området er opkøbt af staten og har derfor ingen 

private lodsejere. 


Erfaringerne fra området viser, at når man vil oprette 

en nationalpark, bør man have tænkt følgende 6 

spørgsmål grundigt igennem: 

Begge nationalparker har været mange år undervejs. 

Faktisk har det taget 10 år med lokale diskussioner, 

før der var accept af at udpege området til nationalpark. 

Det viser den meget store betydning af en god 

dialog parterne imellem. Det viser også vigtigheden 

af at man tager sig lang nok tid til diskussionerne 

lokalt. 

Fulufjellet Nationalpark er Sveriges nyeste nationalpark. 

Nationalparken er 38.500 ha stor og tager 

udgangspunkt i et stort sandstensfjeld. Området er 

udpeget som nationalpark gennem en national forordning. 

Fulufjellet Nationalpark er opført som 

IUCN kategori II. 


3.3 Fulufjället Nationalpark 

I parkerne er målsætningen, at naturen skal have lov 

til at udfolde sig frit med så lidt menneskelig påvirkning 

som muligt. Det betyder, at man lægger vægt 

på at forvalte området med henblik på naturlige 

processer frem for at opretholde statiske landskabsbilleder. 

Man rydder blandt andet området for 

eksotiske træarter og forsøger at genoprette den 

naturlige vandstand i området. 

3.2.5 ForvaltningsplanlægningParkernes hovedformål 

er at bidrage til beskyttelsen af den biologiske 

mangfoldighed i Holland. Dernæst skal parkerne 

bidrage til at skabe bedre rekreative muligheder, 

lokal udvikling og til at beskytte landskabelige og 

kulturhistoriske værdier. 

De mange campingpladser, hoteller, cykeludlejninger 

mm. som er skudt op omkring parken er vigtige for 

den lokale økonomi. For at styre udviklingen har 

man dog indført en regel om, at kun små hoteller og 

campingpladser må drives. Man vil ikke have masseturisme, 

men kvalitetsturisme i området. I det hele 

taget er det meget svært at finde den rigtige balance 

mellem hensyn til rekreation, lokal økonomi og naturbevarelse. 

Balancen skal dog findes, for ellers vil 

udviklingen udhule de naturværdier som udviklingen 

er baseret på, og hovedformålet med parken vil ikke 

blive opfyldt. 

3. Hvordan vil man skaffe økonomiske midler 

til parkens drift? 

og turisterne kommer hovedsageligt til området pga. 

nationalparkerne. 

4. Hvordan skal hydrologien i og omkring 

parken forvaltes? 

Figur 4. Kronhjorte i 

en Hollandsk nationalpark. 

Foto: Hans 

Kampf 1999.

14 

Området dækker natur- og kulturlandskaber omkring 

Gauja floden med dens tilstødende åer, væld, 

kildeområder, moser og søer, enge og skove. Området 

indeholder mere end 500 historiske og kulturelle 

monumenter i form af slotte, slotsruiner, kirker, 

herregårde, vand- og vindmøller. Herudover er der 

Gauja national park har historisk været meget betydningsfuldt 

for turisme og besøgende. Dette begyndte 

for mere end 100 år siden. Hovedparten af de besøgende 

i dag er centreret omkring områdets to større 

byer – Sigulda og Cesis – hvor der findes museer og 

besøgscentre, der beskriver naturværdier, og i nærheden 

er nogle af de mest seværdige arkæologiske 

formationer i form af klipper og hulesystemer. Som 

et eksempel på, hvor udbygget turisme og faciliteter 

Gauja National Park ligger i Letland og er ca. 

92.048 ha stor. Parken er klassificeret som IUCN 

kategori V og er oprettet i henhold til særlig national 

lovgivning omkring nationalparker (gengivet efter 

Kvistgaard Consult 2005). 


3.4 Gauja National Park 

Uofficielle statistikker viser, at der har været en 

forøgelse af besøgstallet de seneste år på op mod 20 

pct. årligt. Antallet af besøgene til Turaida slottet, 

der er en af områdets hovedattraktioner, er omkring 

350.000 årligt. Mange af disse besøgende vil selvfølgelig 

også opsøge andre natur- og kulturattraktioner 

i området. Ved “hovedindgangen” til parken i byen 

Sigulda er der igen uofficielt registreret 73.000 besøgende 

årligt i 2002. 

Måden nationalparken er blevet skabt på, fremhæves 

af de svenske myndigheder, som et mønstereksempel 

på, hvordan nationalparker kan anlægges til alles 

tilfredshed (Wallsten 2003). 

Forholdet mellem benyttelse og beskyttelse er fastlagt 

i en 10-årig forvaltningsplan for området. 

4. Angöringszon. Her forefindes anlæg som 

veje, parkering, information og servering. 

Administrationen for nationalparken ligger placeret i 

et besøgscenter i byen Sigulda. Her forekommer 

forskellige formidlingsaktiviteter og informationsmateriale, 

der beskriver områdets biologiske, historiske, 

kulturelle og arkæologiske værdier. Der er i tilknytning 

til området etableret en naturpark med arter, 

der stadig findes i området, men også andre, der nu 

er forsvundet som f.eks. Bison, Bjørn og Los. 

3. Høj aktivitetszone. Her forekommer scooterkørsel 

på fastlagte ruter og til fiskepladser, 

fiskeri, kalkning, elgjagt i skovområderne 

samt visse overflyvninger og landinger. 

Zonen udgør 25 pct. af parken. 


2. Lav aktivitetszone. Zonen ligger i skovområdet 

og her drives elgjagt, andet er som i 

den urørte zone. 

Der er ikke egentligt erhvervsfiskeri i området, men 

fritidsfiskeri er udbredt både blandt besøgene og 

blandt lokale i området. Fiskeriet er reguleret og i 

visse områder af flodsystemet helt lukket. Der er 

desuden fiskeri i en af søerne i nationalparken, der 

forsøges balanceret og reguleret specielt i forhold til 

ornitologiske interesser. 

1. En urørt zone. Her forekommer hverken 

elg- eller småvildtsjagt, fiskeri, snescootere 

eller flytrafik. Zonen udgør 60 pct. af nationalparken. 

Der er en række større og mindre byer og bosætninger 

i øvrigt indenfor nationalparkområdet. De største 

byer udgøres af Sigulda og Cesis. Der er i alt i området 

ca. 43.000 indbyggere i parken. 

Parken er inddelt i 4 zoner med forskellige bestemmelser 

for benyttelsen af parken: 

3.3.5 Forvaltningsplanlægning 

Turismeerhvervet i området er i kraftig stigning i 

takt med det øgede antal af besøgende til området. 

Parken modtager i dag årligt 100.000 besøgende, 

hvilket er betydeligt flere turister, end før nationalparken 

blev oprettet. Tilstrømningen af besøgende 

har, sammen med markant øgede nationale og internationale 

investeringer i infrastruktur, byrenovering 

m.m. betydet, at den negative socio-økonomiske 

tendens som lokalområdet var inde i, er blevet vendt. 

Nationalparken indeholder både væsentlige landbrugs- 

men specielt skovbrugsinteresser i området. 

Der er væsentlige dele af skovarealet, der er privatejet 

og hvor behovet for aftaler med ejerne er stort. 

For landbrugsarealerne er det i flere tilfælde væsentligt 

at ekstensiv, naturvenlig drift opretholdes. 

3.4.3 Erhverv og bosættelse 


Området har både statslige og private ejere. 

var over 60 år og der var få unge og børn. Arbejdsløsheden 

var høj. Der var omkring 20 mindre virksomheder 

i området, der alle havde for få kunder. De 

fleste af disse virksomheder var beskæftiget med 

turisme, men havde alle begrænsede muligheder for 

at markedsføre deres produkter (Panparks 2000). 


ligeledes mange arkæologiske seværdigheder. Mange 

af landbrugsarealerne beliggende i området illustrerer 

ekstensivt drevet landbrug med græsning og 

høslæt.

15 

Det igangværende LIFE støttede projekt har som 

hovedformål at foretage en registrering af de biologiske 

værdier i form af habitater og arter samt foretage 

digitaliseret beskrivelse af dette. Den anden fase 

vil bestå i at fastslå beskyttelses- og forvaltningsbehov 

for området, herunder at foretage en revision af 

zoneopdelingen af dette og beskrive et forslag til 

forvaltningsplanlægning for habitater og arter. Pro- 

3. Sikre informationsspredning og kapacitetsopbygning 

omkring natur- og kulturhistoriske 

værdier, såvel som at sikre undersøgelser 

og forskning i disse værdier. 

Nationalparken befinder sig i den nordlige del af 

England og indeholder mange forskellige landskabselementer, 

men kan overordnet karakteriseres ved at 

være et højlandsplateau med vidtstrakte hedeområder. 

Højlandsplateauet er opdelt af mange dale, som 

er ophav til en mosaik af græsningsarealer, som 

tidligere har været hedearealer. De er siden hen blevet 

pløjet og sået til med græs. Derudover indeholder 

parken også en række semi-naturlige løvskovsområder, 

hvor der indimellem snor sig en række 

floder. Der er store områder med ældre nåleskovsbeplantning. 

I lavlandet er en del af parkens areal udnyttet 

til forskellige typer af landbrug. Jordanvend- 

2. Sikring af turisme, der er bæredygtig i forhold 

til natur, kulturhistoriske, sceniske og 

æstetiske værdier. 

North York Moors National Park er beliggende i 

England og er ca. 143.621 ha stor. Parken er klassificeret 

som IUCN kategori V. 

1. Bevarelse af Gauja flodens dalstrækninger, 

tilstødende dale med vandløb og den omgivende 

natur, inklusive kulturhistoriske og 

andre landskabsværdier. 


3.5 North York Moors National Park 

Formålet med forvaltningsplanen kan generelt beskrives 

som: 

Der er igangsat en lang række aktiviteter for at sikre 

en bedre bevaringsstatus for habitater og arter. 

Blandt de væsentligste kan nævnes sikring af aktiv 

forvaltning af engarealer med tidligere græsning eller 

høslæt, desuden sikring af værdifulde skovarealer 

ved fjernelse af invasive arter og sikring mod kommerciel 

udnyttelse. 

Gauja nationalpark er i høj grad udpeget for at sikre 

beskyttelse af værdifulde naturtyper og levesteder 

for arter. Området har desuden til formål at sikre 

undervisning - og fritidsaktiviteter. Det mere specielle 

og specifikke sigte med parken kan beskrives som 

en kombination af beskyttelse og bevarelse af relativt 

uberørte naturområder med høj biodiversitet og 

specielle geologiske formationer, men samtidig en 

sikring af støtte til balanceret udvikling af økoturisme 

og bæredygtig udnyttelse af ressourcer i området. 


Parkområdet er opdelt i fem funktionelle zoner. 

Zoneringen er relateret til den række af formål, der 

er relateret til udpegning af nationalparken. 

Zoneringen spænder fra naturreservater /strengt 

beskyttede naturområder med stærke begrænsninger 

i adgangsforhold til zoner, hvor hovedformålet er 

rekreativ udnyttelse. De strengt beskyttede områder 

er små, men væsentlige for sikring af habitater og 

arter, men også for videnskabelige undersøgelser. 

Indenfor nationalparkområdet er der større og mindre 

bosættelser – inklusive egentlige byer. 

Der er etableret en række stisystemer, gangbroer, 

fugletårne m.m. for besøgende. I flere tilfælde med 

informationsmateriale og informationstavler tilknyttet 

de enkelte stier. 

Der er i området etableret en række faciliteter og 

muligheder for besøgende. Det inkluderer specielle 

camping pladser langs flodbredderne for besøgende i 

både kano og bil. 

En meget væsentlig del af forvaltningsplanlægningen 

vedrører inddragelse af lokale interessenter, forberedelse 

af informationsmateriale og videoer, træning 

og kapacitetsopbygning og sikring af publikumsfaciliteter, 

herunder at besøgende styres i deres udnyttelse 

af arealet. 

Der er i Sigulda indenfor nationalparkområdet etableret 

et centralt besøgscenter med informationsvirksomhed. 

Centret huser også administrationen for 

området. 

Mulighed for kanoture findes flere steder i området, 

kombineret med etableringen af teltpladser. Turene i 

kano kan kombineres med sejlads i det nærtliggende 

Vidzeme Biosfære Reservat tæt på grænsen til Estland. 

Under jordreformen blev en del arealer tilbageført til 

privat eje, sådan at ca. halvdelen af de kerneområder, 

der er udpeget til naturskov, i dag har private 

ejere. Der er derfor en konflikt mellem parkens naturfredningsmålsætning 

og de private jordbrugere, 

for hvem skovbrug er en del af indtægtsgrundlaget. 

Jordfordeling kan være et godt instrument til at løse 

dette problem, hvilket ligeledes indgår i projektet. 

er, kan det nævnes, at der er etableret 22 officielle 

teltpladser. 

jektet har desuden som hovedelementer at støtte 

forberedelse af revideret bekendtgørelse for området, 

sikre inddragelse af lokale interessenter og sikre 

kapacitetsopbygning af administrationen.

16 

Tabel 2: Oversigt over den relative fordeling af de 

forskellige ejerskabsforhold i North York National 

Park. 

En ikke ubetydelig aktivitet i nationalparken er 

kaliumudvinding. Affald herfra skæmmer angiveligt 

ikke området, da det enten deponeres i minen eller i 

havet. Minen forventes at være aktiv 20 år endnu. 

Derudover er der to åbne kalkstensbrud, som forventes 

lukket i løbet af nogle få år og herefter omdannet 

til åbne græsarealer. Herudover forekommer 

Store arealer i nationalparken udgøres enten af 

landbrugsland eller skov. I forhold til skovbrug er 

der en række bestemmelser, der gør sig gældende. 

Der er visse træsorter, som ikke må fældes uden 

tilladelse. I tilfælde hvor en ejer af et Natura 2000 

område ønsker at fælde træer, skal der søges om 

tilladelse hertil. 

Som det fremgår af tabel 2 har nationalparken mange 


De overordnede retningslinier for forvaltningen af 

nationalparker i England og Wales, er nedskrevet i 

den nyeste Miljølovgivning fra 1995 og har dermed 

hjemmel i en national lovgivning. Nationalparkmyndighederne 

(den lokale forvaltningsenhed) er dermed 

statsligt udpeget (gengivet efter Kvistgaard Consult 

2005). Det er nationalparkmyndighederne, der varetager 

forvaltningen af disse områder, på vegne af miljøministeriet. 

I højlandet er der 613 aktive landbrug og produktion 

af køer og får er dominerende i LFA (less favoured 

areas) områderne. I lavlandet, under højlands 

plateauet, er der 72 aktive landbrug, som er domineret 

af det såkaldte lavlandskvægbrug og fårehold. 

Langs kysten er der 226 aktive landbrug, hvoraf det 

primært er lavlands kvægbrug og fårehold samt 

mælkeproduktion, der dominerer. I bakkelandet syd 

for hedeplateauet forefindes 431 aktive landbrug, 

hvor produktionen igen er lavlandskvægbrug og 

fårehold. Det er - med andre ord - primært opdyrket 

og blandet landbrug, som findes i dette område 


Der findes desuden i nationalparken et væld af gamle 

kirker, museer, slotsruiner og anden form for middelalderligt 

byggeri, som er meget unikt. 

Nationalparken indeholder en væsentlig landbrugsmæssig 

produktion både i højlandet og lavlandet. 

3.5.3 Erhverv, økonomi og bosættelse 

elsen omfatter primært planteavl og græsningsarealer. 

Nationalparken indeholder derudover nogle højst 

bemærkelsesværdige kystarealer, som er præget af 

store klippefremskud og klippehvælvinger. 

forskellige ejere. Størstedelen af jorden i nationalparken 

er ejet af større private jordejere og landmænd. 

Figur 5. Okser på 

slette i en hollandsknationalpark. 

Foto: Hans 

Kampf 1999.

17 

Tabel 3: Oversigt over fordelingen af udvalgte landes parker indenfor IUCN´s kategori II og V. (Efter Croft 

2004). De enkelte lande kan godt have områder som er klassificeret som kategori V, men som ikke er en del af 

nationalpark systemet. Det er for eksempel tilfældet med Sverige. Sverige har mange nationalt beskyttede 

naturområder, som er rapporteret til IUCN som kategori V. Man har dog vurderet, at naturbeskyttelsen i 

områderne ikke har været god nok til at kalde dem nationalparker (Lövgren 2005). De nævne lande kan også 

godt have nationalparker i andre kategorier end II og V. Sverige har for eksempel 3 nationalparker i kategori 1a, 

1 nationalpark i kategori III og 3 nationalparker i kategori IV. Disse nationalparker er typisk vurderet at være for 

små til at kunne klassificeres som kategori II, selvom naturbeskyttelsen i områderne er høj. Stenshuvud 

nationalpark i Skåne er et eksempel herpå, mens Söderåsen nationalpark, også i Skåne, er et eksempel på en 

park med en naturbeskyttelse og en størrelse, der berettiger til at klassificere den som en “rigtig” IUCN kategori 

II nationalpark. 

Parken byder på mange forskellige muligheder for 

rekreative aktiviteter. Der er et stisystem bestående 

af næsten 2300 km stier, både til gående, cyklende 

Nationalparken har tre større besøgscentre. Her 

arrangeres der en række forskellige ture, workshops 

og andre aktiviteter. 

De overordnede retningslinier for forvaltningen af 

nationalparker i England og Wales, er nedskrevet i 

den nye Miljølovgivning fra 1993. Her pålægges de 

ansvarlige nationalparkmyndigheder (National Park 

Authorities) at udfærdige forvaltningsplaner for de 

enkelte nationalparker. I North York Moors natio- 


Nationalparken har 7.9 millioner dagsbesøg om året, 

centreret i den østlige, centrale og vestlige del af 

parken. Turismen i forbindelse med nationalparken 

er meget udbredt. Mere end 31 pct. af de turister, 

der ankommer til parken, anvender flere sammenhængende 

dage i parken og bor på en af de mange 

bed and breakfast, hoteller og campingpladser, som 

parken råder over. Mere end 30 pct. benytter parken 

i mere end en sammenhængende dag, men bor uden 

for selve parkarealet. De resterende er dagsgæster. 

Der er desuden muligheder for, at skoler kan få specielt 

designet et ophold i nationalparken, så dette 

kan blive en integreret del af et igangværende undervisningsforløb. 

Skoleklasserne indlogeres på et af 

nationalparkens vandrehjem og følger derfra undervisning, 

foredrag osv. på besøgscentrene. Der er 

ligeledes faciliteter for studerende fra de videregående 

uddannelser og en række forskere er tilknyttet 

nationalparken. 


Der er lystfiskeri i området uden særlig regulering 

udover den almindelige nationale regulering. Der 

forekommer ikke erhvervsfiskeri. 

Der er i nationalparken et stort udbud af naturformidlingsaktiviteter. 

Blandt andet har man anlagt et 

stort fugleobservationsprojekt, hvor der er etableret 

en hotline, hvor folk og ornitologer, der observerer 

specielle fugle, kan henvende sig for at få opdateringer 

om parkens fugleliv og de nyeste observationer. 

Endelig er der et stigende pres for at opføre vindmøller, 

telemaster, transmissionslinier osv. Derudover 

er der i parkens små landsbyer et begrænset 

omfang af forskellige former for serviceerhverv. 

Indenfor selve nationalparkens areal er der i alt bosat 

23.560 personer. 

Derudover er der en række aktivitetscentre, som 

arrangerer ture i relation til adventure - og friluftsaktiviteter, 

heraf kan nævnes golf, mountainbikecykling, 

fiskeri, rapelling, forskellige former for 

vandsport osv. 

der nogle mindre stenbrud, som leverer sten til de 

lokale bygninger. Der kan i fremtiden blive behov for 

at genåbne allerede lukkede stenbrud for at kunne 

levere tilstrækkelig lokale byggematerialer til at 

bevare den nuværende bygningsmasse. 

og ridende. Der er ligeledes lavet et stort antal stier 

for folk med gangbesvær, hvilket vil sige, at der er 

lavet ramper etc., som gør det muligt at komme 

omkring med kørestol.

18 

Implementeringen af denne plan skal ske via en performance 

plan, som evalueres og revideres en gang 

årligt. I forhold til at monitere processen i nationalparken, 

er der udformet en ’value performance’ plan, 

hvor alle forvaltningsaktiviteter vurderes i forhold til 

Nogle lande har valgt at basere deres nationalpark 

system på en blanding og andre lande igen, som 

Sverige og Østrig, har valgt at basere deres nationalpark 

system hovedsageligt på områder som lever op 

til IUCN kategori II. 

Ifølge forvaltningsplanen skal følgende separate 

indsatområder inddrages i forvaltningsplanlægningen 

i North York Moors nationalparken: 1) landskaber, 

2) naturbeskyttelse, 3) skov- og træområder, 4) 

floder, 5) vandløb og vådområder, 6) landbrugsarealerne, 

7) hedelandskaber, 8) arkæologiske og historiske 

ressourcer, 9) miljøvirkninger og effekter, 10) 

forurening og affald, 11) opbygning af kultur og 

traditioner, 12) adgang til nationalparkens ressourcer, 

13) historiske bygningsværker, 14) rekreative 

formål, 15) undervisning, 16) trafik og offentlig 

transport, 17) information og fortolkning, 18) lokal 

arbejdsløshed og økonomi, 19) beboelsesarealer, 20) 

områder der er ejet af National Park Authority, 21) 

kystzone og marineområder, 22) principper job/ 

arbejde i nationalparken og endelig 23) frivillige 

miljøarbejdsgrupper i nationalparken. 

Visse lande, især i Storbritannien, har valgt at basere 

deres nationalpark system udelukkende på kulturlandskaber, 

i form af IUCN kategori V områder. 

Man kan således tale om en særlig britisk nationalparkmodel, 

der stikker ud fra de andre europæiske 

landes modeller. 

Ifølge gængse nationale og internationale klassifikationssystemer 

betegner nationalparker generelt store 

områder, hvor naturbeskyttelsen er hovedformålet 

og hvor de naturlige processer får lov at udvikle sig 

relativt frit. Ifølge samme klassifikationssystemer 

betegner naturparker hovedsageligt kulturlandskaber. 

3.6 Opsummering i forhold til dataindsamlingsområdet 

nalpark er det derfor den lokale nationalparkmyndighed, 

der skal lave en forvaltningsplan for området. 

Den overordnede forvaltningsplan for hele området 

bør indeholde de forskellige forvaltningsbehov, der 

forefindes inden for nationalparkens areal. 

Nationalparken er inddelt i zoner, indenfor hvilke 

benyttelsen af parken er reguleret. 

økonomi og effekt, således at udviklingen i udgifter 

og effekter kan vurderes løbende.

19 

Kort 1. Dataindsamlingsområdet 

Copyright Kort og Matrikelstyrelsen 

For at få det vigtige opland inkluderet i undersøgelserne 

har vi valgt at bruge “Større uforstyrrede landskaber” 

(Vestsjællands Amt, Regionplan 2001- 

2012). Også i dette område er der restriktioner, da 

Dataindsamlingsområdet ses på kort 1. Bilag 1 viser 

de enkelte områder i relation til den afgrænsning af 

Naturpark Åmosen-Tissø, som foreslås af styregruppen. 

Ved et projekt som dette er det nødvendigt at begrænse 

sig til et nærmere defineret område, i det 

følgende kaldet “dataindsamlingsområdet”. Kernen i 

dette område udgøres af de internationalt beskyttede 

områder (EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområde, 

se afsnit 7.2). I disse områder er der 

restriktioner for udnyttelsen og anvendelsen af arealerne. 

Restriktionerne skal gavne “udpegningsgrundlaget”, 

dvs. de organismer og naturtyper, som beskyttelsesområderne 

skal tilgodese. 

De store skove omkring Skarresø med unik natur (se 

afsnit 8.3.6) ligeledes måtte tages med. Derfor har vi 

også inkluderet Stokkebjerg Skov, som ikke er omfattet 

af nogen af de nævnte arealer. 

Endelig har det været vigtigt for os at få kilderne til 

hovedløbet med. Det drejer sig både om fødekilden 

fra Skee Mose og om de små tilløb hele vejen rundt 

i afvandingsområdet. 

4 Dataindsamlingsområdet 

der ikke må bygges skæmmende bygninger eller 

opføres støjende virksomheder.

20 

Figur 6. Genskabt 

natur i gammelt 

flodleje. Petit 

Carmaque i det 

nordøstlige 

Frankrig. Mon 

Åmosen i stenalderen 

kunne 

minde om dette 

landskab? Foto: 

Jon Feilberg 

2005. 

Et skovdækket landskab med søer har præget land- 

5.1 Stenalderlandskabet 

I slutningen af Weichsel Istid afvandede Åmose/ 

Saltbækvig-sænkningen det meste af Sjælland. Store 

dødisforekomster blokerede mod både nord og syd. 

Gennem tunneldale fra Køge-egnen og via tunneldale 

i Tystrup-egnen løb smeltevandet ud i Åmosesystemet 

og dannede en stor hedeslette (udstrakt, 

svagt hældende fladland), som siden har været vanddækket. 

Smeltevandet bragte dels et kalkholdigt lag 

(findes under tørvelaget i Store Åmose) og dels 

store mængder sand og grus, som især aflejredes 

nord og syd for Åmosen (grusgravsområderne). 

Senere er Åmosen tilgroet med mose og skov. Tissø 

er dannet som et dødishul (afsondret isklump dækket 

af tykt lag grus og sand. Når isen smelter dannes en 

fordybning). 

De første matrikelkort ca. 1800 er det tidligste kortmateriale, 

der dækker hele Store Åmose. Her kan 

hovedløb, grøfter, tørvegrave og enkelte angivelser af 

naturtyper studeres . Sammenholdt med de ældste 

målebordsblade ca. 1900 viser det sig, at hovedløbet 

ikke er forandret væsentligt i tidsrummet ca. 1800 til 

ca. 1900 (bilag 2 og 3). De nyeste 4cm-kort viser 

dog tydeligt, at hovedløbet er rettet kraftigt ud og 

omlagt. 

5.2 Historiske kilder om Åmosen 

Der har været et rigt dyreliv, idet der er fundet 

knoglemateriale af kronhjort, rådyr, vildsvin, urokse, 

elsdyr, bæver, vandrotte, skovmår, ilder, grævling, 

og odder (Richter 1982). 

5 Åmosen i fortiden 

skabet i denne tid. Stor fiskeraktivitet har der formentlig 

også været. Hvor åen gennemløb større 

moser, har den mæandreret (slynget sig) kraftigt ned 

gennem landskabet.

21 

Figur 7. Åmose 

Å ved Strids 

Mølle. Foto: Jon 

Feilberg 2005. 

Åmose Å og Halleby Å er ca. 60 km lang og afvander 

et område på ca. 512 km². Den har et – for danske 

forhold – bemærkelsesværdigt forløb (bilag 4). Den 

udspringer i skovene ved Valsølille i næsten 80 m’s 

højde og falder jævnt kraftigt til 30 m’s højde ved 

Bonderup. Her stopper faldet næsten helt indtil 

Bromølle, hvorefter åløbet igen falder kraftigt til 

Øresø Mølle. 

Landskabet kan ses som én stor ådal omkring hovedløbet 

og Tissø med to store højdedrag, som trænger 

ind fra syd som delvise hindringer: Buerup landskabet 

med højder op til 100 m og Orebo-landskabet 

med højder op til ca. 50 m (bilag 5 og 6). Disse højdedrag 

giver landskabet et særligt relief og resulterer 

i Åmose Ås’s bratte fald fra Bromølle til Øresø Mølle. 

6 Landskabsanalyse 

Halleby Å har derimod kun et ganske let fald fra ca. 3 

m’s højde ved Øresø mod havniveau vedFlasken.

22 


Kort 2. Offentlig 

ejendom i dataindsamlingsområdet. 

Øvrige områder er 

privat ejede 

Dataindsamlingsområdet omfatter ikke Ramsarområder 

(beskyttelse af havfugle og lavvandede 

havområder). 

Skovbeskyttelseslinjen. For at sikre det frie udsyn til 

Ved Vesterhavet afløses strandbeskyttelseslinjen af 

en klitfredningslinje. 

EF-fuglebeskyttelsesområdet er udpeget på 

grund af ynglende Rørhøg og Dværgterne samt 

rastende Sangsvane, Pibesvane, Grågås og Krikand. 

Strandbeskyttelseslinjen administreres særdeles restriktivt, 

og der meddeles kun undtagelsesvist dispensation. 

Udpegningen som habitatområde indebærer en 

strengere forvaltningspraksis samt krav om 

kortlægning og afrapportering af tilstanden af de 

pågældende naturtyper og arter. 

Udbredelsen af disse naturtyper bliver først for 

alvor kendt, når kortlægning (se afsnit 3.3.1.4) 

har fundet sted. 

Landbrugsmæssig drift er tilladt, bortset fra tilplantning 

med juletræer, frugttræer og lignende. På jordbrugsejendomme 

kan der ske sædvanlig hegning. 

Skovarealer kan gentilplantes. Forbudet gælder ikke 

beplantning i eksisterende haver. Det er amtet, der 

træffer afgørelse om dispensation. 

Inden for nationalparkens område er der 3 internationale 

beskyttelseområder: 2 EF-habitatområder 

(H137 og H138) samt 1 EF-fuglebeskyttelseområde 

(F100). Baggrunden for EF-habitatområderne 

er arterne Pigsmerling, Stor Vandsalamander 

og Odder. Derudover bygger udpegningsgrundlaget 

på en 18 Natura 2000-naturtyper 

(bilag 8a-e & 22-25). Natura 2000 arter og naturtyper 

omtales i detaljer i kapitel 9 . 

Det er ikke tilladt at ændre tilstanden af de arealer, 

der ligger indenfor strandbeskyttelseszonen. Der må 

blandt andet ikke placeres bebyggelse såsom 

bygninger, skure, campingvogne og master, foretages 

ændringer i terrænet, tilplantning eller hegning. 

7.3 Internationale forpligtelser – Natura 2000netværket 

Linjen ligger som hovedregel 300 m fra yderste landvegetation 

langs kysten på det tidspunkt, hvor den 

blev fastlagt. I sommerhusområder er den 100 m. 

Beskyttelseszonen er dog mindre på en række kyststrækninger, 

hvor der er bebyggelse. 

Jordbundsforholdene fremgår af bilag 7. Detaljer 

omtales under de enkelte delområder (afsnit 8.3) 

7.2 Jordbundsforhold 

Strandbeskyttelseslinjen skal sikre bevarelsen af de 

åbne kyster. Strandbeskyttelseslinjen er i dag fastlagt 

af miljøministeren. Den er registreret i matrikelregisteret 

og noteret i tingbogen på de enkelte ejendomme. 

Næsten al jord i dataindsamlingsområdet er 

privat. De offentlige arealer fremgår af kort 2. 

7.4.1 Beskyttelseslinjer 

7.1 Ejerforhold 

7.4 Nationale forpligtelser 

7 Dataindsamling 

Ramsarområder, fuglebeskyttelsesområder og habitatområder 

indgår i Natura 2000-netværket.

23 

Et stort antal lokaliteter i dataindsamlingsområdet (over 

3000) er beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven §3. 

Efter disse bestemmelser er moser, enge, søer, vandløb, 

strandenge, heder og overdrev beskyttede således, at 

der ikke må ændres på driften af områderne (bilag 9). 

“Inden for de økologiske forbindelser tilstræbes det, at 

7.4.3 Beskyttede naturtyper (§3-områder) 

Der er 8 landskabsfredninger. De største landskabsfredninger 

er ved Astrup Gods og Flasken. 

Økologiske forbindelser eller spredningskorridorer er 

smalle naturområder – i landbrugs- eller byområder – 

der forbinder større, ofte værdifulde kerneområder. 

Ofte er der tale om korridorer omkring vandløb, men 

også andre kan forekomme. Organismer kan sprede sig 

fra et kerneområde til et andet via sådanne forbindelser. 

I Regionplan 2001-2012 punkt 7.1.7 hedder det: 

7.5.1.4 Økologiske forbindelser 

7.4.2 Fredninger 

Endelig er der beskyttelseslinjer omkring kirker 

(300 m) og omkring fortidsminder (2 m). 

I området er 9 søer og 114 vandløb målsatte i regionplanen 

(bilag 11 & 12). 

7.5.1.3 Målsætning for søer og vandløb (samt andre 

hydrologiske parametre) 

Amtet træffer afgørelse om dispensation, i byzone og 

sommerhusområder er det dog kommunen. Der skal 

foreligge særlige omstændigheder, for at der kan 

dispenseres. 

Bygninger må normalt ikke opføres i større højder end 

angivet i byggelovens højdebestemmelser. 

Opførelse af driftsbygninger, der er nødvendige for 

jordbrugs- og fiskerierhvervet, er ligeledes tilladt. 

Skovarealer kan gentilplantes. Beplantning i eksisterende 

haver berøres ikke af beskyttelseslinen. 

Landbrugsmæssig drift er tilladt, dog bortset fra tilplantning 

med juletræer, frugttræer og lignende. 

Beskyttelsesområder er kerneområder i amtets natur, 

landskab og kulturhistorie (bilag 10). Der kan som 

hovedregel kun opføres nye bebyggelser, som har direkte 

tilknytning til det enkelte jordbrug. Anden form 

for anlæg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis det 

har til formål at fremme formidlingen af områdets kvaliteter, 

uden at disse tilsidesættes. Anlæg og bebyggelse 

skal tilpasses landskabet og den lokale byggeskik. 

7.5.1.2 Beskyttelsesområder 

Indenfor beskyttelseszonen er der forbud mod at 

placere bebyggelse, f.eks. bygninger, skure, campingvogne 

og master. Der må heller ikke foretages tilplantning 

eller ændringer i terrænet. 

Nærværende dataindsamlingsområde tager sit udgangspunkt 

i ”større uforstyrrede landskaber” se afsnit 4. 

Sø- og åbeskyttelseslinjen gælder for søer med en 

vandflade på mindst 3 ha og for vandløb, som Vestsjællands 

Amt har registreret med en beskyttelseslinie. 

Lodsejeren vil hos amtet kunne få oplyst, om et vandløb 

er registreret med en beskyttelseslinie. Åbeskyttelseslinjen 

forløber 150 meter fra vandløbets øverste 

kant (vandløbslinien). Søbeskyttelseslinjen forløber 

150 meter fra søbredden ved normal vandstand. 

I zonen indenfor skovbyggelinjen må der ikke placeres 

bebyggelse som for eksempel bygninger, skure, 

campingvogne og master. Driftsbygninger, der er 

nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervet, er ikke 

omfattet af forbudet. - Amtet træffer afgørelse om 

dispensation fra skovbyggelinien; i byzone og sommerhusområder 

er det dog kommunen. 

Større uforstyrrede landskaber er landskaber over 100 

km2, der er upåvirket af store tekniske anlæg. I alt er 

der udpeget 4 større landskaber i Vestsjællands amt, 

hvoraf ét dækker landskabet omkring Store Åmose. 

Disse områder kan gennem planlægning og administration 

fastholdes og udbygges. Områderne er opdelt i 

beskyttelsesområder og landskabsområder, hvor 

beskyttelsesområderne indeholder større arealer, der er 

beskyttet efter naturbeskyttelsesloven og EU-habitatdirektivet. 

Landskabsområderne indeholder værdifulde 

naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske 

værdier. Landskabsområder er primært forbeholdt 

jordbrugsinteresser. Retningslinjerne for landskabsområder 

er udformet således, at der samtidig med 

at landbrugsdriften sikres, tages vidtgående hensyn til 

bevaring af både natur- og kulturinteresser. 

7.5.1.1 Større uforstyrrede landskaber 

Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og 

for private skove med et sammenhængende areal på 

mindst 20 ha. Hvis skoven ved nytilplantning får et 

areal på over 20 ha, opstår der skovbyggelinie. Arealer 

med juletræer og pyntegrønt betragtes i denne 

sammenhæng ikke som skov. 

Regionplanen omhandler – foruden de omtale §3-områder 

– også en række andre forhold med relation til 

naturen. De vigtigste nævnes herunder. 

Regionplan 2001-2012 er pt. gældende og benævnes i 

det følgende RP01. En nyere version, Regionplan 

2005-2016 er dog under udarbejdelse. 

skoven og for at bevare skovbrynene som værdifulde 

levesteder for plante- og dyrelivet forløber der en 

skovbyggelinie i en afstand af 300 meter fra skoven. 

7.5.1 Regionplan 2001-2012 

7.5 Regionale forpligtelser

24 

Tabel 4. 

Næringstilførsel til 

området. X = stor 

tilførsel, x = mindre 

tilførsel. 

Regionplan 2001-2012 nævner våde enge under pkt. 

5.2. Med vedtagelsen af Vandmiljøplan II blev det besluttet, 

at der på landsplan skulle udtages ca. 16.000 ha 

Bilag 13 viser områder, der er udpeget som potentielt 

egnede vådområder. Der ses også den beregnede 

vanddækning i Store Åmose ved hævning til kote 24. 

7.5.1.6 Regionplanen – Våde enge 

Der er opstillet mål for vandkaliteten i områdets 

større vandløb og søer. Vandkaliteten måles vha. 

Dansk Vandløbs Fauna Index (skala fra 1-7 hvor 7 er 

bedst). Vandløbsforhold er vist på bilag 11 og 12. 

7.5.1.5 Regionplanen – Vandløb og søer 

Vådområder er præget af høj naturlig grundvandsstand 

og fremstår som våde enge, moser, sumpe, kildevæld, 

lavvandede søer, sumpskove, strandsumpe eller som 

overrislingsarealer. Den høje vandstand kan være permanent 

i form af udstrømningsområder (kilder, væld og 

kær) og stillestående områder (søer og moser). Eller 

den høje vandstand kan være temporær i form af oversvømmelser 

af vandløbsnære arealer, engvanding og 

engoverrisling. Vådområderne skal fremstå som naturprægede 

områder, hvor der ikke sker en dyrkning af 

jorden. 

På bilag 10 ses de økologiske forbindelser i dataindsamlingsområdet. 

Eksempler på særlig vigtige økologiske 

forbindelsen er fra Skee Mose til Valsølille Sø og 

fra Garbølle Mose til Gyrstinge Sø, idet disse forbindelser 

hægter Åmose Å og Suså-systemet sammen. 

eksisterende naturområder sikres mod en udvikling, der 

kan forringe livsbetingelserne for det nuværende dyreog 

planteliv. Tilsvarende skal det tilstræbes, at der i de 

økologiske forbindelser skabes nye naturarealer, der 

kan forbedre dyr og planters spredning og frie bevægelse 

i de eksisterende naturområder”. 

lavbundsarealer af omdriften. Arealerne skal genoprettes 

som vådområder med henblik på at reducere kvælstofudvaskningen. 

Ved lavbundsarealer forstås tidligere 

vådområder, herunder afvandede ådalsstrækninger, 

samt inddæmmede vige og fjordarme, som ved tidligere 

sænkning af vandstanden er indvundet som landbrugsareal. 

Endvidere forstås tilgrænsende arealer, hvor 

afvandingsdybden ved vandstandshævningen vil blive 

reduceret i forhold til almindelig drændybde.

25 

I tabel 4 (side 24) nævnes eksempler på tilsætninger 

til områdets kredsløb. 

Figur 8. Forenklet næringskredsløb. Sorte pile 

angiver naturlige processer, mens røde pile angiver 

menneskeskabte processer. 

For dataindsamlingsområdet gælder det – som for 

næsten hele landet – at der tilsættes (direkte eller 

indirekte) overskud af kvælstof og andre næringsstoffer. 

Det medfører gode vækstforhold for bakterier 

og alger, som ved deres masseforekomst kan 

ødelægge livsbetingelser for oprindelige dyr og planter 

og endda udskille giftige stoffer. 

Når der dyrkes landbrug i et områder tilsættes der 

for det meste næringsstoffer (især kvælstof og fosfor) 

og biocider (giftige stoffer) og der høstes afgrøder 

eller slagtes dyr, alt sammen tiltag der påvirker 

de øvrige elementer i kredsløbet. 

Figur 8 viser et stærkt forenklet næringskredsløb, 

hvori solenergi er “brændstoffet”. Energien omsættes 

til levende celler i de grønne planter. Sorte pile 

angiver processer i vild natur, mens røde pile viser 

landbrugets indflydelse på kredsløbet. 

8.2.1 Kredsløb 

I naturen foregår en række fysiske og kemiske processer 

i kredsløb, som i store områder med såkaldt 

klimaksvegetation (f.eks. regnskov) i princippet er i 

balance. Jo mere mennesket ”blander sig” i naturen, 

jo mere ubalance forekommer der. For områder med 

en eller anden form for forstyrrelse – naturskabt eller 

menneskeskabt – vil vegetationen igennem nogle 

stadier ændre sig i retning af klimaksvegetationen. 

Rækkefølgen af disse stadier kaldes succession. 

8.2 Vigtige økologiske processer 

• Natura 2000-undersøgelser. 

I en naturlig skov vil der forekomme individer af alle 

aldre – kimplanter, småtræer, ungtræer, modne træer, 

gamle træer, oldinge, nyligt døde træer og hensmuldrende 

stammer – mens den moderne 

8.2.3 Aldring 

• Baagøe (2005) har bidraget med en opdateret pattedyrsliste 

for dataindsamlingsområdet som helhed 

(bilag 16). 

Rigkær Mose Gråelplantage 

Rigkær Mose Ellesump Boreal løvskov 

• Hansen (2005) har gennemgået fuglelivet i dataindsamlingsområdet 

(bilag 15a & 15b). 

Tidligere højmose Fattigkær Granplantage 

Tidligere højmose Fattigkær Boreal løvskov 

• Amtets database indeholder et stort antal observationer 

af mange arter. Der er fx mange oplysninger 

om blomsterplanter, men kun ganske få om flere af 

dyregrupperne. 

Afgræsset eng Gråelplantage 

Afgræsset eng Dyrehave Boreal løvskov 

Tørvegrav Hængesæk Tørvemose Granplantage 

• Botaniske Lokaliteter på Sjælland (Gravesen 1976) 

næver 45 botaniske lokaliteter fra dataindsamlingsområdet 

(Bilag 14a & l4b). 

Tørvegrav Hængesæk Birkesump Boreal løvskov 

Til belysning af dataindsamlingsområdets nuværende 

naturtilstand har især de herunder nævnte kilder 

bidraget: 

Også i successionen blander mennesket sig. Herunder 

er den naturlige succession (understreget) for 

typiske plantesamfund hen mod klimaksvegetationen 

(for Danmark boreal løvskov) sammenholdt med 

hyppige indgreb i successionen (kursiverede): 

8.1 Arter 

8.2.2 Succession 

8 Områdets nuværende naturværdier 

Den tilsatte næring, som ikke omsættes i lokalområdet 

transporteres med vand til andre områder nedstrøms 

og ender til sidst til havet.

26 

Vandstandsforholdene i naturen har stor betydning 

8.2.5 Varierende vandstandsforhold 

Nedbrydningen foregår på mange niveauer. Når vi 

mennesker spiser, nedbryder vi organisk materiale, 

og gør det tilgængeligt for andre organismer. Det 

samme sker, når kvæg græsser eller havørne fanger 

skarvunger i en skarvkoloni. Hver især har de forskellige 

nedbrydere styrker og svagheder – det vil 

sige, at de er specielt gode til at udnytte bestemte 

levesteder. Nogle fungerer for eksempel godt under 

våde og næringsfattige forhold, mens andre er gode 

under fx tørre og næringsrige forhold. De ubetinget 

vigtigste nedbrydere i naturen er dog alle de små 

dyr, svampe og bakterier. De er grundlaget for alle 

større organismer i naturen (herunder os selv) og 

sørger for, at stofomsætningen foregår uanset beskaffenheden 

af levestederne. At fremme den biologiske 

mangfoldighed i fx en nationalpark har derfor 

meget at gøre med at sikre gunstige forhold for alt 

krible krablet – insekterne, ormene, svampene osv. 

Da dataindsamlingsområdet historisk set har indeholdt 

mange lysåbne naturtyper og har potentiale til 

at blive et stort mose- og engområde af national og 

måske endda af international betydning, er disse 

processer, herunder specielt græsningen, vigtige at 

overveje og indarbejde i forbindelse med en nationalpark 

i dataindsamlingsområdet. 

Alle disse processer er vigtige, da de skaber levesteder 

for de mange arter i den danske natur, som 

ikke hører hjemme i den lukkede skov. Dermed er de 

afgørende for at opretholde og udvikle den biologiske 

mangfoldighed i Danmark. 

Naturen indeholder dog selv en række processer, 

som kan ”skrue” denne udvikling tilbage. Det kan 

være brande, stormfald, oversvømmelser m.fl. eller 

det kan skyldes levende organismer. Eksempler på 

levende organismer, som kan “skrue” vegetationsudviklingen 

tilbage er for eksempel insektangreb, skarver 

der slår træerne ihjel i deres koloni, bævere der 

rydder pilekrat i ådale eller kvæg og heste som græsser 

og dermed holder skoven tilbage. 

Når levende organismer dør, skal de stoffer, de består 

af, nedbrydes, så de bliver tilgængelige for nye 

levende organismer. Hvis nedbrydningen stoppes, 

standser økosystemet. Dermed standser også systemets 

evne til at opretholde livet for de mange arter 

som indgår i systemet. Omvendt hvis nedbrydningen 

fremmes, forøges systemets evne til at opretholde 

livsgrundlaget for de arter som indgår. Dette gælder 

generelt for naturen, både i og udenfor dataindsamlingsområdet. 

Som beskrevet ovenfor vil vegetationen udvikle sig 

hen imod et klimaksstadium, hvis udviklingen ikke 

forstyrres. I Danmark er dette klimaksstadium de 

fleste steder skov. 

8.2.6 Græsning 

8.2.4 Nedbrydning 

I forbindelse med en nationalpark i dataindsamlingsområdet, 

er det derfor vigtigt at overveje hvordan 

man kan sikre og udvikle denne proces i økosystemet. 

Det samme gør sig i øvrigt gældende for dyr. Levende 

dyr er hjemsted for en række parasitter, mens de døde 

dyr er en vigtig fødekilde for de mane ådselsædere i 

naturen. Døde dyr er således en vigtig fødekilde for 

fugle, som kongeørne, havørne, ravne og musvåger i 

de kolde måneder. Hertil kommer, at døde dyr danner 

grundlag for en stor produktion af insekter, larver 

m.v. der igen er et vigtigt fødesupplement til 

mange fuglearter, flagermus, ræve m.v. 

Da dataindsamlingsområdet tager udgangspunkt i 

store vådbundsarealer er en naturlig proces som 

varierende vandstandsforhold vigtig at tage i betragtning 

i forbindelse med naturbevarelsen og naturudviklingen 

på stedet. I studieområdet gælder det 

særligt vandstandsændringer i forbindelse med tidevandet 

(daglig ændring) og årstidsbestemte vandstandsændringer 

fx i form af vinter- og forårsoversvømmede 

enge (årlig ændring). Før en del af Halleby 

Å blev lagt i det store rør ved Bromølle, har hele 

store Åmose sikkert været omdannet til en sø med 

årlige mellemrum, når det plastiske ler i skrænterne 

skred ud. Det kan have givet en stor sødannelse i en 

kort periode på måske et par uger, før vandmasserne 

har eroderet leret væk fra åløbet igen. 

Da hvert stadie er levegrundlag for en række specialiserede 

organismer, er det vigtigt at sikre, at hele 

spektret er tilstede i økosystemet. Specielt de gamle 

levende træer og de døde træer har mange arter 

tilknyttet sig. 

produktionsskov vil have overvægt af unge og modne 

træer. 

for hvordan arterne i økosystemet fordeler sig. En 

træart som Rødel trives fx godt med vedvarende høj 

vandstand, mens sådanne vandstandsforhold vil tage 

livet af fx bøgetræer. Selv kortvarige svingninger i 

vandstanden over en periode på 20 år kan være afgørende 

for hvilke træarter der kan klare sig på stedet. 

I skovområder med høj vandstand, som fx Draved 

Skov i Sønderjylland, ser man, at terrænforskelle 

på bare 10 cm kan være afgørende for hvordan træarterne 

fordeler sig i skoven.

27 

Figur 9. Flasken 

set fra Reersøvej, 

ved fugletårnet. 

Foto : Jon Feilberg 

2005. 

Det er et dynamisk og spændende landskab af national 

betydning (figur 9). Det er en af de få næsten 

Åbeskyttelseslinje beskytter åbredderne i en afstand 

af 150 m til hver side. En landskabsfredning på 306 

Delområde 1 er på 13,08 km² og består af områderne 

Skiften, Vejlen, Fællesfolden, Nedre Halleby 

Å, og Flasken. Nedre Halleby Å er – bortset fra en 

afskæringskanal (Sukkerkanalen) næsten ureguleret. 

8.3.1.5 Fredninger 

8.3.1.1 Landskab 

En del af delområde 1 er kortlagt i forhold til habitatdirektivet 

(figur 11). Ved denne kortlægning i 

NOVANA-regi opnås en mere detaljeret gengivelse 

af naturtyperne, jf. udpegningsgrundlaget for EFhabitatområderne. 

NOVANA står for National 

Overvågning af Vandløb og Natur. 

Kort 3. Delområde 1. 

8.3.1.4 Kortlægning 


I Regionplan 2001-2012 er der angivet økologiske 

forbindelser langs strandene mod såvel nord som 

vest samt langs ”Sukkekanalen”, grøften mellem 

Flasken og Vejlen (på Reersø-siden af landevejen) 

samt endelig mod rensningsanlægget (bilag 10) 


Mod vest ses sandjorde, mens der mod øst er store 

områder med sandblandet lerjord (bilag 7). 

8.3.1.2 Jordbundsforhold 

Delområdet er meget fattigt på skov (bilag 19). Eneste 

større “skov” er sommerhusområdet. 

8.3.1 Delområde 1 Flasken 

På baggrund af forekomst af sjældne, fredede og 

rødlistede arter (planter, insekter, padder/krybdyr, 

pattedyr, se bilag 17) habitatområder, fredede områder 

samt økologiske forbindelser er der foretaget 

en inddeling af dataindsamlingsområdet i 15 delområder 

(bilag 18). Denne opdeling bruges til beskrivelse 

af Åmosen-Tissøs naturindhold. 

Der er sandstrand på hele dataindsamlingsområdets 

kyst, og småklitter dannes her og der, især foran 

sommerhusområdet. 

Figuren viser også, at der er tale om en pålejringskyst 

(alluvial kyst), som i balance med åløbets kraftige 

strøm danner nye dynamiske forløb. 

8.3 Delområder 

uregulerede åmundinger på Sjælland. Kyst og åbred 

for 100 år siden ses af figur 10.

28 

Figur 11. Det i 

2004 kortlagte 

stykke af Flasken. 


Nedre Halleby Å er B3-målsat (karpefiskevand). I 

2003 var målsætningen opfyldt på alle 3 stationer, 

mens 3 af de 7 stationer i mindre tilløb (udenfor 

En lokalitet (42-10 Osen og Fællesfolden) omtales af 

Gravesen (1976). Herfra nævnes en lang række planter, 

bl.a. hovedparten fra tabel 5.. 

8.3.1.6 Ferskvandsdyr og målsætninger 

Store arealer (ca. 1/3) er beskyttede af naturfredningslovens 

§3 (figur 12). 

Delområde 1 har en særdeles rig flora, som også 

fremgår af tabel 5. Læge-Stokrose og Vestlig 

Tuekogleaks er nok de mest bemærkelsesværdige. 

Delområde 1 er indeholdt i EF-habitatområde 

H138, som også dækker Tissø, Bøstrup Mose og 

Lille Åmose (bilag 8a & 8b). 

8.3.1.7 Flora 

Der er ingen målsatte søer i delområde 1. 

ha – især til beskyttelse af fuglelivet – omfatter den 

sydlige del af delområdet (bilag 8). 

dataindsamlingsområdet) ikke var opfyldt (bilag 

11). 

Figur 10. Flasken år 

ca. 1900 på målebordsblad 

(sort 

streg) og år 2002 

(flyfoto). Der er sket 

en ganske stor pålejring 

af sand i perioden, 

og åen må nu 

gnave sig ud gennem 

sandet.

29 

Figur 12. Beskyttedenaturområder 

i forhold til 

det totale areal i 

delområde 1 

Flasken. 

Areal i alt 1308 ha 

Stor Vandsalamander er omfattet af EF-habitatdirek- 


8.3.1.9 Padder/krybdyr 

På længere sigt kunne miljøet i Flasken forbedres 

ved deltvist at lukke for sukkerkanalen. 

Den rødlistede Vårflue Neureclepsis bimaculata er 

fundet et par steder i Nedre Halleby Å. 

8.3.1.8 Insekter 

Særdeles vigtig lokalitet for mange organismer og 

naturtyper. Delområdet fungerer godt som det er nu, 

men vådgøring af engene, rensning af tilløb og fortsat 

afgræsning af engene er vigtig. 

Tabel 5. Fredede og rødlistede planter fra delområde 

1 Flasken. X = opmærksomhedskrævende, R = 

sjælden, V = sårbar, E = akut truet, (A) = særligt 

ansvarskrævende. 

En lille bestand af Kronhjort holder til ved Bjerge 

Enge. 

8.3.1.12 Vurderinger og anbefalinger 

Art Rødl. VARødl. DK Fredet 

Almindelig Månerude V X 

Bakke-Soløje X(A) 

Børste-Siv R 

Dansk Astragel R(A) 

Drue-Gåsefod R 

Eng-Havre X 

Festgræs R 

Hjorterod X(A) 

Hundesalat X 

Hår-Tusindblad R X 

Klit-Stedmoderblomst R 

Klokkelyng X 

Klæbrig Hønsetarm X 

Kær-Fladbælg X X 

Lav Skorsoner R 

Liden Vandarve R 

Læge-Stokrose E R Fredet 

Mose-Troldurt V 

Nikkende Kobjælde (A) (A) 

Rank Frøstjerne V 

Rank Vinterkarse R 

Rank Viol V V 

Rundbladet Soldug R 

Skov-Gøgeurt V Fredet 

Slangetunge X 

Soløje-Alant R 

Spidshale R X 

Stilket Kilebæger R 

Strand-Krageklo R(A) 

Strand-Nellike V 

Tusindfrø R X 

Tætblomstret Hindebæger X 

Vestlig Tue-Kogleaks Ex? 

Spor efter Odder er set i delområdet indenfor det 

seneste 10-år. 

8.3.1.11 Pattedyr 

Fugelokalitet 2: Ynglende Gråand, Grågås, Knopsvane, 

Toppet Lappedykker, Blishøne, Strandskade, 

Rødben og Vibe. 

Rastende ande- og vadefugle forår, efterår og vinter: 

Knopsvane, Sangsvane, Pibesvane, Grågås, Bramgås, 

Kanadagås, Pibeand, Spidsand, Skeand, Krikand, 

Strandskade, Rødben, Alm. Ryle, Stor Præstekrave, 

Storspove, Strandhjejle, Alm. Hjejle, Dobbelt 

Bekkasin. Endvidere Vandrefalk, Dværgfalk, Tårnfalk, 

Fjeldvåge, Blå Kærhøg, Rørhøg Og Fiskeørn. 

Fuglelokalitet 1: Rastende ande-, og vadefugle forår 

og efterår: Gravand, Pibeand, Krikand, Fiskehejre, 

Strandskade, Rødben, Dobbelt Bekkasin, Almindelig 

Ryle, Islandsk Ryle, Almindelig Hjejle og Storspove. 

Flasken er en værdifuld lokalitet for mange arter, 

især andefugle. Hansen (2005) har lister fra fuglelokalitet 

1 Skiften og fuglelokalitet 2 Flasken (bilag 

15a &15b): 

8.3.1.10 Fugle 

tivets bilag II. Den findes i et lille område (bilag 20).

30 

Figur 13. Delområde 

2: Avnsø - 

Bøstrup landskab. 

Udsigt over 

Madesø og Lille 

Åmose. Foto Jon 




Åbeskyttelseslinjen (150 m på begge sider af vandløbet) 

dækker et kort stykke af bredderne i Tranemose 

Å samt omkring Nedre Halleby Å. 


Økologiske forbindelse i RP2001 er udpeget langs 

Tranemose Å, Madegrøft, Bøstrup Å og Syvbæk 

Rende. Især forbindelsen langs Bøstrup Å forekommer 

vigtig, da der langs den opnås forbindelse med 

Søen ved Bildsø Å. 


Der findes næsten udelukkende grov, sandblandet 

lerjord i delområdet. 


Der findes et formidlingssted og fugletårn ved Fugledegård, 

hvorfra der ligeledes er fin udsigt over 

Tissø. 

Det er meget fattigt på skov (bilag 19). 

Landskabet har stor herlighedsværdi med smuk udsigt 

over Tissø og Madesø (figur 13) samt over det 

smukke parti, hvor landevejen krydser Bøstrup Å. 

11.5.2 Delområde 2 Avnsø-Bøstrup landskab 

Delområde 2 er på 31 km² og består af det flade 

bølgede landskab vest og syd for Tissø og Bøstrup Å 

samt bakkelandet vest for Madesø. Moseområdet 

Maderne, engene omkring Tranemose Å og den 

østlige del af Nedre Halleby Å er inkluderet (bilag 

18).

31 

I (Gravesen 1976) falder lokalitet 42-69 Vråbjerg 

ved Lille Fuglede inden for delområdet. Herfra nævnes 

6 arter, bl.a. nogle af de anførte. 

Vådgøring af delområdets moser kan anbefales. 

Landskabsmæssigt værdifuldt område. Grusgraven 

ved nordenden af Tissø er stadig interessant, det vil 

være værdifuldt at få vegetationen her bevaret. 


2 Avnsø- Bøstrup landskab. X = opmærksomhedskrævende, 

R = sjælden, V = sårbar, E = akut truet, 

(A) = særligt ansvarskrævende. 


Der er ingen efterretning om fugle i delområdet, men 

de nærliggende delområder mod øst er meget fuglerige. 

Art\kategori Rødl. VA Rødl. DK Fredet 

Due-Skabiose R 

Eng-Havre X 

Glat Rottehale X 

Vellugtende Skabiose V(A) V 

8.3.2.7 Fugle 

Der er fundet følgende rødlistede eller sjældne planter 

i delområde 2, de fleste i en grusgrav på Nordsiden 

af Tissø. 

8.3.2.6 Flora 

Der 11 målestationer på 6 målsatte vandløb i dette 

delområde. Måloverholdelsen ses af bilag 11. Der 

måles i Tranemose Å, Madegrøft, Bøstrup Å, Syvbæk 

Rende og et par ubenævnte vandløb. 

Der er fundet følgende padder/krybdyr, alle fredede: 

Almindeligt firben 

Butsnudet frø 

Grøn Frø 

Hugorm 

Markfirben 

Lille Vandsalamander 

Skrubtudse 

Snog 

Spidssnudet Frø 

Stålorm 

Strandtudse 



Intet at bemærke. 

Kun en lille del af delområde 2 er beskyttede af naturbeskyttelseslovens 

§3 (figur 14). 


Figur 14. Beskyttede 

naturtyper i 

forhold til det totale 

areal i delområde 

2 Avnsø- 

Bøstrup landskab. 

Areal i alt 3079 ha

32 

Figur 15. Delområde 

3: Tissø. Foto 

Jørgen Stoltz 2003. 

Søen er karakteriseret af store vandstandssvingninger. 

De brede enge (fig 15) og rørskove er ofte 

vanddækkede om foråret og tørlagte i sensommeren, 

hvor vandstanden ofte er så lav, at kysten består af 

sand og sten. Vandstanden svinger mellem kote 1,75 

Tissø har skærpet målsætning (kategori A1) og er 

samtidig drikkevands-reservoir for Kalundborg. 


Tissø er en af landets største søer med et areal på 16 

km² (svarende til afgrænsningen i habitatområdet, 

officielt areal er 13,22 km²). Søen er næsten cirkelrund, 

kun mod sydvest er der en mindre odde. 

Fordelingen af beskyttede naturtyper ses på figur 16. 

Næsten hele delområdet er omfattet af §3-bekyttelser. 

Delområde 3 er tillige EF-Fuglebeskyttelsesområde 

F100 (bilag 8). 



Alle søer over 3 ha er omgivet af en søbeskyttelseslinje 

på 150 m, således også Tissø og Bliden. Tissø 

er en del af EF-habitatområde H138 (areal og udpegningsgrundlag 

bilag 8). 



Langs Tranemose Å er der ført en økologisk forbindelse 

ned til Tissø. 


Bredzonen er hovedsagelig lerblandet sandjord. 


Tissø og omgivelser er et sø- og englandskab i kote 

ca. 1,5 oho. Landskabsmæssigt er det meget værdifuldt, 

idet der er såvel vidstrakte udsyn som tætte 

skovstrækninger. 

Tissø er 13,5 m dyb på det dybeste sted og middeldybden 

er 8,2 m. På nordsiden findes en ejendommelig 

lille bakke kaldet ”Bækskro” med interessant 

overdrevsflora. 

8.3.3 Delområde 3 Tissø m og kote 0,80 m med maksimum i februar og minimum 

i september.

33 

Art Rødl. VA Rødl. DKFredet 

Almindelig Blærerod X 


Eng-Havre X 

Eng-Troldurt V X 

Hundesalat X 

Kødfarvet Gøgeurt X Fredet 

Lancet-Skeblad V(A) V 

Hundesalat X 

Søpryd V X 

Lav Tidsel X 

Liden Sneglebælg R(A) R 

Maj-Gøgeurt X 



Almindelig Blærerod X 


Sump-Hullæbe R Fredet 

Søpryd V X 

Lancet-Skeblad V(A) V 

Søpryd V X 




Fuglelokalitet5: Ynglende Strandskader, Rødben, 

Vibe, Klyde, Fjordterne, Dværgterne, Grågås, Toppet 

Lappedykker, Engpiber, Gul Vipstjert og 

Skægmejse. Rasteområde forår og efterår for Skarv, 

Toppet Lappedykker, Grågås, Bramrås, Sædgås, 

Kanadagås, Blisgås, Troldand, Taffeland, Hvinand, 

Krikand, Pibeand, Knopsvane, Sangsvane, Pibesvane, 

Alm. Ryle, Islandsk Ryle, Krumnæbbet Ryle, 

Dværgryle, Temmincks Ryle, Stor Præstekrave, Lille 

Præstekrave, Fjordterne, Dværgterne, Sortterne, 

Fuglelokalitet 4: Ynglende Strandskade, Rødben, 

Stor Præstekrave, Dværgterne, Klyde, Gravand, 

Gråand, Toppet Lappedykker og Fjordterne. Rasteområde 

for Dværgmåge, Fjordterne og Dværgterne. 

Tissø er en meget vigtig fuglelokalitet, især for rastende 

fugle. Hansen (2005) nævner tre fuglelokaliteter 

(bilag 15a & 15b): 

8.3.3.9 Fugle 

Der er ingen oplysninger om padder eller krybdyr. 


Følgende rødlistede, fredede eller sjældne planter er 

fundet i delområdet: 

Der er ingen oplysninger om insekter. 

8.3.3.6 Flora 


Der er fanget Gedde, Aborre, Suder, Brasen, Ål, 

Hork, Skalle, Trepigget Hundestejle, Nipigget Hundestejle, 

Løje, Ørred, Rimte, Skrubbe. 


3 Tissø. X = opmærksomheds-krævende, R = 



Vandremusling er fundet i Tissø, den er invasiv og 

findes nu i en række danske søer. 

Bliden er påvirket af spildevand (kategori C). Hvorvidt 

målsætningen er opfyldt er uklart (bilag 12) 

Sump-Skræppe R 

Søpryd V X 



Figur 16. Beskyttedenaturtyper 

i forhold 

til det totale 

areal i delområde 

3 Tissø. 

Areal i alt 1576 ha

34 

Figur 16a. Hvid 

Stork. Foto Ole 

Kjuel Nielsen 

2004 

Spor efter Odder er set inden for en tiårig periode. 


Moderat græsning og moderat svingende vandstand 

er med til at øge naturkvaliteten i området og bør 

bibeholdes. 

Fuglelokalitet 6: Ynglende Toppet Lappedykker, 

Grågås, Gråand, Vibe, Blishøne, Strandskade og 

Rødben. 

Rasteområde for Grågås, Kanadagås, Bramgås, 

Sangsvane, Pibesvane, Knopsvane, Skarv, Musvåge, 

Fjeldvåge, Fiskeørn, Rød Glente, Havørn, Vandrefalk, 

Dværgfalk, Gråand, Pibeand, Skeand, Spidsand, 

Knarand, Krikand, Troldand, Taffeland, Hvinand, 

Alm. Ryle, Rødben, Strandskade, Storspove, 

Dobbelt Bekkasin, Alm. Hjejle, Engpiber og Gul 

Vipstjert. 

I øvrigt bør de nuværende plejeforanstaltninger bibeholdes 

eller forstærkes. Kratrydning på østsiden 

sættes i værk 2005 på foranledning af Vestsjællands 

Amt. Det vil gavne situationen for mange fugle og 

planter. 

Nye tiltag: Evt. anlægge flere småholme til gavn for 

fuglene. 

Tissø med bredder er en meget vigtig lokalitet på 

næsten alle områder. 

Dværgmåge, Fiskeørn, Havørn, Musvåge, Fjeldvåge, 

Blå Kærhøg, Rørhøg, Vandrefalk og Dværgfalk. 

8.3.3.11 Vurderinger og anbefalinger

35 

Figur 17. 

Udsigt over 

Bøstrup enge, 

delområde 4. 

Foto Jon 

Feilberg 2005 

Pigsmerling er en Bilag-II-art (udpegningsgrundlag 

for habitatområde). Den er fundet i Bøstrup Å. 

Dette delområde består af vidstrakt enge og moser 

omkring Bøstrup Å, som er et tilløb til Nedre Halleby 

Å (figur 17). Arealet er 7 km2 i alt. Ved Gørlev 


Bøstrup Å er målsat som B3 (karpefiskevand). Målsætningen 

er ikke opfyldt for den eneste målestation 

i delområdet (bilag 11). Kvaliteten er gået ned fra 

klasse 4 til klasse 3. 




Delområde 4 udgør den sydlige del af to internationale 

beskyttelsesområder, EF-Habitatområde H138 

og EF-Fuglebeskyttelsesområde F100 (areal og 

udpegningsgrundlag bilag 8) 

Bøstrup Å omgives af en Åbeskyttelseslinje som 

forløber 150 m fra åbredden ved højeste vandstand. 


To forbindelser rækker ind i delområde 2, men når 

ikke ind delområde 4. 


Tørvejord dominerer nær åen, mens lerblandet sandjord 

er fremherskende ved Tissøs bredder. 


Delområdet er stort set skovfrit (bilag 19). 

8.3.4 Delområde 4 Bøstrup enge 

ses store slambassiner, som den tidligere sukkerroefabrik 

har anlagt.

36 


Følgende padder/krybdyr er fundet: 

Bøstrup å med omgivende enge er en vigtig fuglelokalitet. 

Vådgøring og varieret afgræsning kan anbefales. 




Spor efter Odder er set inden for en tiårig periode. 

Gravesen (1976) omtaler 2 lokaliteter, 42-71 og 42- 

19 (bilag 14). 



4 Bøstrup enge. X = opmærksomheds-krævende, R 

= sjælden, V = sårbar, E = akut truet, (A) = særligt 


Ynglende ande-, vade- og spurvefugle: Sorthalset 

Lappedykker, Lille Lappedykker og Gråstrubet 

Lappedykker, Knopsvane, Grågås, Kanadagås, 

Gravand, Atlingand, Knarand, skeand, Taffeland, 

Vandrikse, Dobbelt Bekkasin, Nattergal, Rørsanger, 

Kærsanger, Sivsanger, Engpiber, Gul Vipstjert, 

Pungmejse og Rørspurv. 

Art Rødl. VA Rødl. DK Fredet 

Hvas Avneknippe R 

Lav Tidsel X 

Rød Gåsefod 


Spæd Pindsvineknop V 

Tråd-Star 

Bøstrup Å er en meget vigtig fuglelokalitet. Et par 

af slambassinerne nær den tidligere sukkerfabrik er 

nu gode fuglelokaliteter bl.a. med ynglende Sorthalset 

Lappedykker. Hansen (2005) angiver for fuglelokalitet 

3 (bilag 15a & 15b): 

8.3.4.9 Fugle 

Følgende rødlistede, fredede eller sjældne planter er 

fundet i delområdet: 

Tæt ved halvdelen af delområdets areal udgøres af 

§3-områder (figur 18). 

8.3.4.6 Flora 



Grøn Frø 

Skrubtudse 


Grønbroget Tudse 

Snog 

Figur 18. 

Beskyttede 

naturtyper i 

forhold til det 

totale areal i 

delområde 4 

Bøstrup enge. 

Areal i alt 652 ha

37 

Figur 19. Udsigt 

over Lille Åmose 

ved Hallebygård, 

delområde 5. 

Delområdet er skovfattigt (bilag 19). 

Delområde 5 har en rig flora, som dog ikke er så 

velundersøgt (tabel 9). 

Delområde 5 er på 6,6 km² og består af et stort 

mosekompleks af tørvegrave, grøfter, pilekrat og 

enge (figur 19). Madesø er dataindsamlingsområdets 

næststørste sø. 

8.3.5.6 Flora 

Den rødlistede Vårflue Neureclipsis bimaculata er 

fundet midt i området. 




Øvre Halleby Å er målsat som et B3 vandløb (karpefiskevand). 

I 2003 var målsætningen ikke opfyldt på 

den ene station (målt til 4, burde være 5), bilag 11. 



Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens 

§3 dækker lidt over. 1/2 af det totale areal (figur 

20). 

Delområdet udgør den nordlige del af habitatområde 

H138, som også dækker Tissø, Bøstrup Mose og 

Lille Åmose (bilag 8). 

Åbeskyttelseslinjen dækker 150 m på begge sider af 

det stærkt regulerede åløb gennem mosen. 


Der er ikke anført økologiske forbindelser i Regionplan 

2001-2012. 


Tørvejord (humusjord) dominerer. 

8.3.5 Delområde 5 Lille Åmose 8.3.5.2 Jordbund

38 

Der er et rigt dyreliv af padder/krybdyr (bilag 20), 

hele 14 arter er fundet, alle fredede i Danmark: 

Almindelig Firben 

Butsnudet Frø 

Grøn Frø 


Hugorm 

Klokkefrø 


Markfirben 

Skrubtudse 

Snog 


Stor Vandsalamander 

Strandtudse 

Stålorm 

Moderat afgræsning og vådgøring kan anbefales. 

Lille Åmose er et meget værdifuldt område, måske 

det bedste på hele sjælland for Odder. 



seneste 10-år. Lille Åmose må betragtes som en af 

odderens bedste lokaliteter på Sjælland. 



Nældesommerfugl er rapporteret fra delområdet. 

Rastende og trækkende Grågås, Trane, Sangsvane, 

Pibesvane, Kanadagås, Bramgås, Blisgås, Gråand, 

Knarand, Spidsand, Skeand, Krikand, Pibeand, Atlingand, 

Rødben, Strandskade, Alm. Ryle, Stor 

Præstekrave, Musvåge, Fjeldvåge, Duehøg, Kongeørn, 

Havørn, Vandrefalk, Dværgfalk, Fiskeørn og 

Hvid Stork. 



5 Lille Åmose. X = opmærksomheds-krævende, R = 



Ynglende Grågås, Knopsvane, Gråand, Lille Lappedykker, 

Toppet Lappedykker, Gråstrubet Lappedykker, 

Rørhøg, Strandskade, Vibe, Dobbeltbekkasin, 

Skægmejse, Gul Vipstjert, Rørdrum, Dværgterne, 

Hvepsevåge og Isfugl. 

Rank Vinterkarse A R 

Almindelig BlærerodB X 

Tykakset Star B 

Billebo-Klaseskærm B 

Vandpeberrod B 

3-4 par Rørdrum yngler i delområdet og der findes 

en mindre koloni af Skarv. Hansen (2005) angiver 

for fuglelokalitet 7 (bilag 15a & 15b): 

Lille Åmose er en værdifuld lokalitet for mange 

arter, især andefugle. 

Art Rødl. VARødl. DK Fredet 

8.3.5.9 Fugle 

Figur 20. 

Beskyttede 

naturtyper i 



delområde 5 

Lille Åmose. 

Areal i alt 660 ha

39 

Figur 21. Skarresø 

set fra Jyderup. 

Delområde 5 

Skarresø og 

skovene. Foto: Jon 


Dette delområder er et kuperet og spænende sø- og 

skovlandskab, der når fra 3 m oho. til 95 m oho. 

(figur 21). Den udstrakte og spændende mose Bredemose 

på nordsiden af Skarresø er inkluderet. Delområdet 

omfatter 41 km2 og er særdeles skovrigt 

(bilag 19). 

Nedre Åmose Å er målsat som B3 vandløb (karpefi- 


En tredjedel af delområdet er beskyttede naturtyper, 

figur 22 viser fordelinger på typerne: 


Delområde 6 indeholder en del af EF-habitatområde 

H137, som desuden dækker Bregninge Å og resten 

af Åmose Å (bilag 8a & 8b). 


273 ha af bakkelandskabet vest for Skarresø er fredet. 

En lille landskabsfredning ved Bromølle strækker 

sig ind i delområdet fra sydøst. 


Søbeskyttelseslinjen omkring Skarresø dækker bredderne 

og 150 m ind i omgivelserne. 

Åbeskyttelseslinjen er gældende langs hele Nedre 

Åmose i hele udstrækningen, bortset fra den tunnellagte 

strækning. 


Ingen økologiske forbindelser når helt ind til delområdet, 

men 3 forbindelser knytter sig til skovene og 

når mod Bregninge Å, Svinninge Å og Eskebjerg 

Vesterlyng. 


Der findes store forekomster af plastisk ler. Dette 

viser sig bl.a. ved tunnelstrækningen, som netop er 

rørlagt for at hindre udskridninger i det aktive jordlag. 

I øvrigt er der sandjorde, kun mod Buerup er 

der mere lerjord. 

8.3.6 Delområde 6 Skarresø og skovene 8.3.6.2 Jordbund

40 

Figur 22. 

Beskyttede 

naturtyper i 



delområde 6 

Skarresø og 

skove. 

Areal i alt 4072 

ha+ 

Art\Kategori Rødl. VA Rødl. DKFredet 

Bakke-Jordbær R(A) 



Engblomme X X 


Hvid Hestehov R 

Krognæb-Star X 


Lav Tidsel X 

Leverurt R X 

Maj-Gøgeurt X Fredet 

Nikkende Kobjælde (A) (A) 

Pukkellæbe E V Fredet 

Rederod R Fredet 

Skede-Star R 

Skov-Gøgelilje R Fredet 

Skov-Hullæbe Fredet 

Skælrod X X 

Sump-Hullæbe R Fredet 

Trådstænglet Løvefod R R 

Tyndakset Gøgeurt X Fredet 

Tætblomstret HullæbeV R Fredet 

Vibefedt R X 

Ægbladet Fliglæbe X Fredet 

Der er fundet 12 arter padder/krybdyr i delområdet, 

alle fredede: 



Grøn Frø 

fortsættes på næste side 


Stokkebjerg Skov er særdeles rig på insekter (½). 

Herfra kendes bl.a. disse arter: 

Admiral 

Aurora 

Brunlig Perlemorsommerfugl 

Bøghjort 

Dagpåfugleøje 

Det Hvide C 

Engperlemorsommerfugl 

Engrandøje 

Græsrandøje 

Grønåret Kålsommerfugl 

Iris 

Lille Kålsommerfugl 

Nældens Takvinge 

Skovperlemorsommerfugl 

Skovrandøje 

Stor bredpande 

Stor Kålsommerfugl 

Stregbredpande 

Delområde 6 har en særdeles rig flora, som også 

fremgår af tabel 10. Tætblomstret Hullæbe som kun 

har et par voksesteder øst for Storebælt – er nok den 

mest sjældne. 


8.3.6.6 Flora 

Den rødlistede Vårflue Neureclepsis bimaculata er 

fundet et par steder i Nedre Åmose Å. 

I Gravesen (1976) omtales lokalitet 42-15, 42-16, 

42-61, 42-60, 42-58, 42-57, 42-59. Herfra nævnes 

en lang række planter, bl.a. en stor del af de ovennævnte. 

skevand) med DVFI på 4. I 2003 var målsætningen 

opfyldt på alle 3 stationer, mens 3 af de 7 stationer i 

mindre tilløb (udenfor dataindsamlingsområdet) ikke 

var opfyldt, bilag 11. 


5 Lille Åmose. X = opmærksomheds-krævende, 

R = sjælden, V = sårbar, E = akut truet, (A) = 

særligt ansvarskrævende.

41 

Figur 23. Smuk 

elleskov ved 

Nebbemose. En 

våd og lysåben 

skov af denne 

type med gamle 

og døde træer 

gavner især insekt- 

og 

fuglelivet.Foto: 

Jørgen Stoltz 

2004. 

Ynglende Havørn, Rød Glente, Duehøg, Sortspætte, 

Isfugl, Hvepsevåge og Bjergvipstjert. 

Fjernelse af Åmose-tunnel. 

Hansen (2005) nævner for fuglelokalitet 8 (bilag 

15a & 15b): 

Intensiveret græsning på overdrevene. 

Overgang til skovbrugets gamle driftsformer. 

Skarresø er en værdifuld lokalitet for mange arter, 

især Havørn, som er på IUCN´s liste over truede 

fuglearter i EU. 

Formindsket tilførsel af næring til området, især til 

Skarresø. 

8.3.6.9 Fugle 

Skarresø og skovene er et meget værdifuldt delområde, 

som på mange måder er godt, som det er nu. 

Forbedringer kunne dog omfatte: 


Hugorm 

Klokkefrø 


Markfirben 

Skrubtudse 

Snog 




Strandtudse 

Stålorm 





Rasteområde for Havørn, Kongeørn, Duehøg, Musvåge, 

Fjeldvåge, Rørhøg, Blå Kærhøg, Vandrefalk, 

Dværgfalk, Grågås, Troldand, Taffeland, Hvinand, 

Vandstær og Isfugl.

42 

Figur 24. 

Kløveshøj (100m 

oho.) delområde 

7 Buerup landskab. 

Store 

Åmose ses som 

en lavning i det 

fjerne. Foto: Jon 


Delområdet er et kuperet landskab med nogen skov i 

vest og i midten (bilag 19). Stor højde (100 m) og 

fin udsigt nås fra flere bakketoppe, bl.a. Kløveshøj 

(figur 24). Delområdets areal omfatter 31 km², hvoraf 

en god del er skovbevokset. 



Delområdet har en middelgod flora med følgende 

regionalt sjældne arter.: Rød Kornel, Håret Viol, 

Stivhåret Kalkkarse og Mark-Tusindgylden. 

I Gravesen (1976) omtales lokalitet 42-56, 42-76 

og 42-64 fra delområdet. Herfra nævnes en række 

mere almindelige arter samt den sjældne adventivplante 

Springknap. 


8.3.7.6 Flora 


Der er 3 småvandløb med A-målsætning, i Klinteskoven, 

Skimmelskiven og ved Vandfaldsmøller. 

Desuden 2 med B3-målsætning (karpefiskevand). 


Kun godt 1/10 af delområdet er beskyttede naturtyper, 

figur 25 viser fordelinger på typerne: 

Søbeskyttelseslinje ses omkring lejrgrav i Ruds Vedby. 


I regionplan 2001-2012 er der angivet forbindelser 

langs et mindre vandløb nær Vandfaldsmøller samt 

Rendebæk/Møllerenden fra Ruds Vedby. 


Lerjord dominerer, men en stribe af sandjord løber 

ned midt igennem delområdet (bilag 7). 

8.3.7 Delområde 7 Buerup landskab 8.3.7.2 Jordbundsforhold

43 

Figur 25a. hvid Hestehov er sjælden på Sjælland. 

Den vokser ved Bromølle. Foto Jon Feilberg 2005 

Der er ingen noter om fuglelokaliteter i delområdet. 

8.3.7.9 Fugle 

Der er ingen noter om padder/krybdyr. 

Landskabsmæssigt værdifuldt område. Vådgøring af 

delområdets moser kan anbefales. 



Der er ingen noter om insekter. 





i forhold 

til det totale areal 

i delområde 

7 Buerup landskab.

Figur 26. Store 

Åmose neden for 

Brokøb. Delområde 

8 Undløse 

landskab. Foto: 

Jon Feilberg 

2005. 

44 

I Regionplan 2001-2012 er der angivet forbindelser 


Delområde 8 har en rig flora, som også fremgår af 

tabel 11. 

Mod vest er det udpræget sandede jorde, mens der 

mod øst findes lerjorde. 

8.3.8.6 Flora 



Delområdet er et mægtigt, småkuperet landskab med 

mange skove (figur 26, bilag 19). Mod nordøst er 

der tillige mange vandhuller. Arealet er 112,8 km². 

To rødlistede insekter er fundet i delområdet, Vårfluelarven 

Ironoquia dubia (Regstrup Å) og Døgnfluen 

Siphlonurus aestivalis (Skelbæk). 




Kun 1/30 af delområdet er beskyttede naturtyper, 

figur 27 viser fordelingen på typerne. 


Der er en mindre landskabsfredning omkring Bromølle. 

Formålet er bevarelse af det nuværende landskab. 

Søbeskyttelseslinje haves ved Torbenfeld Sø og Hellede 

Skov. 

Åbeskyttelseslinje findes omkring Regstrup Å, men 

kun ganske tæt på dataindsamlingsområdets grænse. 


8.3.8 Delområde 8 Undløse landskab til Regstrup Å samt en lille skovbæk mod nord til 

Knabstrup.

45 

Der er fundet 7 padder/krybdyr. De er alle fredede, 

Vådgøring af delområdets moser kan anbefales. 


Delområdet er landskabsmæssigt værdifuldt. 

I Gravesens (1976) omtales 14 lokaliteter fra delområdet. 

Herfra nævnes en lang række planter, bl.a. en 

del af de ovennævnte. 





8 Undløse landskab. X = opmærksomhedskrævende, 



Ynglende Rød Glente, Grågås, Knopsvane, Hvepsevåge, 

Musvåge, Fiskehejre og Rørhøg. Rasteområde 

for Musvåge, Fjeldvåge, Vandrefalk, Blå Kærhøg, 

Dværgfalk, Fiskeørn og Trane. 

Art\Kategori Rødl.VA Rødl. DK Fredet 

Bredbladet Høgeurt R 

Finbladet Mangeløv R 

Gul Rævehale X 

Hyldebladet Baldrian X 

Liden Museurt R 

Liden Vandaks X 

Mose-Pors R 

Rank Frøstjerne V 

Ris-Dueurt R 


Stinkende Krageklo V 

Tue-Star R 

Tykskulpet BrøndkarseR 

Vår-Star X 

Hansen (2005) nævner for fuglelokalitet 9 Torbenfeld-området: 

8.3.8.9 Fugle 

og Stor Vandsalamander er endvidere opført på bilag 

IV i EF-habitatdirektivet. 

Butsnudet frø 

Lille vandsalamander 

Skrubtudse 

Snog 

Spidssnudet frø 

Stor vandsalamander 

Stålorm 

Figur 27. 

Beskyttede 

naturtyper i 


totale areal (99 

km²) i 

delområde 8 

Undløse 

landskab. 

Areal i alt 9898 ha

46 

Figur 28. 

Hesselbjerg 

Mose. Vådgøringsprojekt: 

Kilde føres op til 

overfladen og 

dræn ødelægges. 

Delområde 9 

Hesselbjerg 

enge. Foto: Jon 


I Regionplan 2001-2012 er der angivet forbindelse 

langs Rendebæk/Møllerenden syd til søen ved Ruds 

Vedby. 

Art\Kategori Rødl. VA Rødl. DK Fredet 

Billebo-Klaseskærm 

Gul Frøstjerne 


Tørvejord. 

Delområde 9 har en fattig flora, som svarer til de 

udstrakte, ensartede enge og moser. De lidt mere 

ualmindelig arter fremgår af tabel 12: 

8.3.9.2 Jordbund 

8.3.9.7 Flora 

Delområdet er et stort, fladt engområde på gammel 

søbund (figur 28) uden skov, bortset fra enkelt plantager 

med Dun-birk og Gråel. Arealet er 3 km². 


Den rødlistede fisk Regnløje er fanget ved Skellingsted 

Bro. Bilag 11. 



Kun1/7 af arealet har beskyttede naturtyper. Fordelingen 

mellem disse fremgår af figur 29. 



Delområde 9 er indeholdt i EF-habitatområde H137 

ligesom Bregninge Å og Skarresø (areal og udpegningsgrundlag 

bilag 8). 

Der er ingen søbeskyttelseslinje i delområdet. 

Åbeskyttelseslinje gælder for Mose Å i hele ustrækningen. 

8.3.9.5 Fredning 

Syd for Hesselbjerg Skov er der et vådgøringsprojekt 

i gang, aftalt mellem ejeren og Vestsjællands 

Amt (figur 28). Resultaterne af dette projekt vil 

kunne ses de kommende år. 

8.3.9 Delområde 9 Hesselbjerg enge 8.3.9.4 Aktuel vådgøring

47 

Intet at bemærke 




Vådgøring og varierende intensitet af afgræsning vil 

være gavnligt. Nygravning af vandhuller til gavn for 

padder og krybdyr kan anbefales. 



9 Hesselbjerg enge. 

Odder er set i delområdet indenfor det seneste 10-år. 


Gyldenlak-Hjørneklap 

Kløvkrone 

Nælde-Silke 



8.3.9.10 Fugle 


i forhold 


i delområde 

9 Hesselbjerg 

enge. 

Areal i alt 285 ha

48 

Figur 30. Landskab 

ved Conradineslyst. 

Delområde 10 

Orebo landskab. 

Foto: Jon Feilberg 

2005. 

Regionplan 2001-2012 tildeler delområdet en række 

økologiske forbindelser, Rendebæk/Møllerenden, 

Lillemose Grøft, Brovad Grøft, Sandlyng Å samt 

flere ubenævnte vandløb. Sandlyng Å rækker over 

mod Gryrstinge Sø (Suså-systemet) og en forbindelse 

fra Sandlyng Mose via Sværdsholte rækker over 

mod Bromme søerne (Suså-systemet). 


10 Orebo landskab. X = opmærksomhedskrævende, 




Mod sydvest findes der meget svær lerjord ellers 

sandblandet lerjord, humus (tørvejord) og sandjord. 

Art\Kategori Rødl. VA. Rødl. DKFredet 

Blodstillende BibernelleR R 


Liden Fugleklo R 

Sand-Hvene X 


Sort Pil R(A) R 

Spyd-Pil E 


Delområde 10 har en relativ rig flora, hvor især forekomsten 

af den sjældne Sort Pil i moseområder er 

påfaldende. 

Delområdet præges af et småkuperet landskab med 

flere lergrave, skove og moser (figur 30). Arealet er 

52,4 km². 

8.3.10.6 Flora 

8.3.10.1 Landskab. 




Møllerenden er målsat som B1 vandløb (gyde- og 

opvækstvandløb). Af de 15 målestationer overholder 

de 9 målsætningen, mens de resterende ikke 

overholder målsætningen. 


Kun 1/35 af det totale areal er beskyttede naturtyper. 

De fordeler sig således: 

Sandlyng Å er beskyttet af åbeskyttelseslinjer 150 m 

ind på begge sider af Åen. Der er ingen søer med 

søbeskyttelseslinjer i delområdet. 

8.3.10 Delområde 10 Orebo landskab 8.3.10.4 Fredninger

49 

Stor Vandsalamander kendes fra en lille vandhul ved 


I øvrigt kan vådgøring og afgræsning af delområdets 

moser anbefales. 

Engrandøje 

Græsrandøje 

Isblåfugl 

Køllesværmer-art 



Nældesommerfugl 

Okkergul Randøje 

Stor Bredpande 

Stor Kålsommerfugl 

Delområdet er landskabeligt værdifuldt med nogle 

interessante ler- og grusgrave, som bør henligge i 

fred. 


Intet at bemærke 



Desuden er følgende sommerfugle fundet: 

8.3.10.9 Fugle 

Den rødlistede Vårflue Ironoquia dubia er fundet i 

Lillemose Grøft. 



42-28, 42-80 0g 42-82. Herfra nævnes en række 

planter, bl.a. en del af de ovennævnte. 

Vedde. Desuden er der fundet: 



Snog 


Figur 31. 

Beskyttede 

naturtyper i 



delområde 10 

Orebo landskab. 

Areal i alt 5320 ha

50 

Figur 32. 

Landskab ved 

Ulkestrup Lyng. 

Delområde 11 

Ulkestrup Lyng 

og Storelyng. 

Foto: Jon 


Delområde 11 er indeholdt i EF-habitatområde 


Der er ikke angivet økologiske forbindelser for dette 

delområde i regionplanen. Delområdet ligger imidlertid 

op ad delområde 12 Centrale Åmose, som man 

kan sige er én stor økologisk forbindelse. Mod nord 

slutter området naturligt til Friheden/Vandeskov/ 

Overdrevet. 


Humus (Tørvejord). 


Art\Kategori Rødl. VARødl. DKFredet 

Hvid Næbfrø E 

Tykskulpet Brøndkarse R 



Kongebregne V R 

Rank Viol V V 

Butfinnet Mangeløv V 

Stortoppet Rapgræs 


Femradet Ulvefod R 

Rosmarinlyng V 

Klokkelyng X 

Rundbladet Soldug R 

Delområdet består af udstrakte fattigkær og moser 

med højmoserester og en del skov (figur 32). Arealet 

er 4 km². 


Delområde 11 har en rig flora, hvor især forekomsten 

af mange og til dels sjældne arter af mosser 

(især Tørvemos) bemærkes. Sandkarse og Stortoppet 

Rapgræs er almindelige her, men i øvrigt sjældne 

i Danmark. 


8.3.11.6 Flora 


Lyngbækken og Fugleå er B3-målsatte vandløb (karpevandløb). 

To målestationer ligger inden for delområdet: 

målsætningen for den ene er opfyldt, mens 

den anden ligger én klasse under målsætningen. 


Næsten halvdelen af delområdets areal er beskyttede 

naturtyper (figur 33). 

8.3.11 Delområde 11 Ulkestrup Lyng og Storelyng H137, som også omfatter Bregninge Å og delområderne 

6, 9, 12 og 13 (Bilag 8).

51 

Admiral 

Brunlig Perlemorsommerfugl 

Bølleblåfugl 

Citronsommerfugl 

Dagpåfugleøje 

Engperlemorsommerfugl 

Fransk Bredpande 

Grøn Busksommerfugl 

Grønåret Kålsommerfugl 

Iris 



Der anbefales en forsigtig tilbageholdelse af regnvand 

ved tilstopning af grøfter og dræn. 

Delområdet udgør er et kerneområde med rester af 

højmose. Et stort antal sjældne planter findes her. De 

karakteristiske arter trives ved udelukkende vandforsyning 

fra regnvand, hvorfor oversvømmelse fra åen 

vil ødelægge naturtyperne på lang sigt. Heldigvis 

ligger området så tilpas højt, at en hævning af vandstanden 

i Store Åmose ikke vil påvirke tilstanden i 

delområdet i negativ retning. 

8.3.11.11 Vurderinger og anbefalinger. 

Der er fundet følgende sommerfugle i delområdet 

ifm. atlasundersøgelsen: 




I Gravesen (1976) omtales lokalitet 41-84, men 

oplysninger foreligger ikke! 


8.3.11.9 Fugle 


11 Ulkestrup Lyng og Storelyng. X = 

opmærksomhedskrævende, R = sjælden, V = sårbar, 

E = akut truet, (A) = særligt ansvarskrævende. 

Der er registreret Brun Frø og Hugorm i delområdet. 


Mose-Bølle R 

Tranebær R 

Tyttebær R 

Grå Star R 

Tue-Kæruld V 

Nældesommerfugl 

Skovblåfugl 

Skovrandøje 

Stor Bredpande 

Tidselsommerfugl 

Figur 33. 

Beskyttede 

naturtyper i 



delområde 11 

Ulkestrup Lyng 

og Store Lyng. 

Areal i alt 424 ha

52 


Å, centrale del. 

Delområde 12 

Centrale Åmose. 

Foto: Jon 


Der er åbeskyttelseslinje langs hele forløbet af Mose 

Å. Søbeskyttelseslinje findes ikke i delområdet. Delområde 

12 er indeholdt i EF-habitatområde H137, 


12 Centrale Åmose. X = opmærksomhedskrævende, 

R = sjælden 


Fra grænsen til delområde 10 løber en økologisk 

forbindelse mod Brovad Grøft. 


Art\kategori Rødl. VARødl. DKFredet 



Småbladet Elm R R 


Humus (tørvejord) dominerer, men sandjord ses dog 

langs åen. 


Delområdet har nogle – på landsplan – sjældne arter, 

som ikke fremgår af tabel 15: Sandkarse og Stortoppet 

Rapgræs. 

Centrale Åmose udgøres af en ret skovrig moseflade 

(figur 34) med to små “øer” af grus og sand, Magleø 

og Lilleø. 

8.3.12.6 Flora 




Åmose Å er B3-målsat (karpefiskevand) på det største 

stykke, mens det allerøverste er B1-målsat 

(gyde- og ynglevandløb). De 6 stationer fordeler sig 

med 3, der overholdt målsætningen og 3, der ikke 

overholdt den. 


Den rødlistede fisk Regnløje er fanget et par steder i 

delområdet. 


Ca. 1/5 af arealet er beskyttede naturtyper, det øvrige 

er landbrugsjord (figur 35). 

8.3.12 Delområde 12 Centrale Åmose som også indeholder Bregninge Å og Skarresø (areal 

og udpegningsgrundlag bilag 8).

53 

Figur 36. Vintervåd 

eng i det 

centrale Åmosen. 

Sådanne afgræssede 

og vintervåde 

enge bliver tuede 

og ofte tillige 

artsrige. 


2005. 

En moderat vandstandshævning og afgræsning vil 

gavne naturkvaliteten i delområdet. 

Grønbroget tudse 

Løgfrø 

Løvfrø 

Markfirben 

Snog 

Områdets naturværdi i dag skyldes dets centrale 

placering i Åmose-systemet langt fra al bebyggelse.. 




En del arter - alle fredede - er fundet her. Især Løgfrø 

er bemærkelsesværdig. 




Delområdet er i kraft af sin uberørthed en værdifuld 

lokalitet for mange arter, især for rovfugle samt 

Trane, Engsnarre og Grågås. 


8.3.12.9 Fugle 


i forhold 


i delområde 

12 Centrale 

Åmose. 

Areal i alt 1067 ha

54 

Figur 37. 

Delområde 13 

Sandlyng og 

Verup moser (her 

Verup Mose). 

Foto: Jon 


Delområde 1 er indeholdt i EF-habitatområde H138, 

som også dækker Tissø, Bøstrup Mose og Lille 

Åmose (areal og udpegningsgrundlag bilag 8). 

Søbeskyttelseslinje forekommer ikke. 

Åbeskyttelseslinje ses omkring Sandlyng Å. 


Mod syd ses en vigtig forbindelse gennem Sandlyng 

Skov til Tudeå-systemet. 


Tørvejord dominerer. Hvor der har været gravet 

tørv, ses sandede og grusede jorder. 

Art\Kategori Rødl. VA Rødl. DK Fredet 

Almindelig Månerude V X 

Butblomstret Siv R 

Femradet Ulvefod R 

Grå Star R 

Klokkelyng X 

Kongebregne V R Fredet 

Kær-Fnokurt R(A) X(A) 


Leverurt R X 

Mose-Bølle R 

Mose-Pors R 

Ris-Dueurt R 

Rosmarinlyng V 



Delområde 13 udgøres af en meget skovrig moseflade 

med mange tørveskær (figur 37). 


Delområdet i har en særdeles rig flora, som også 

fremgår af tabel 16. Kongebregne er nok den mest 

bemærkelsesværdige af disse. 

8.3.13.6 Flora 




Sandlyng Å er målsat som B3 karpefiskevand. To 

målestationer findes, hvoraf den ene (Assentorpløbet) 

opfylder målsætningen, mens den anden (Sandlyng 

Mose) ikke opfylder målsætningen (mangler én 

klasse). 


8.3.13 Delområde 13 Sandlyng og Verup Moser Knapt halvdelen af arealet består af beskyttede naturtyper. 

Fordelingen af disse ses på figur 38.

55 


Brun Frø 


Grøn Frø 


Moderat afgræsning og forsigtig vandstandshævning, 

der ikke medfører, at åvandet når ind over 

Sandlyng Mose kan anbefales. 

En særdeles righoldig fauna (16 arter, bilag 20) af 

disse dyregrupper er fundet her, bl.a. Stor Vandsalamander 

(udpegningsgrundlag for EF-habitatområde 

H137): 

Delområde 13 er et af kerneområderne i systemet. 

Det rummer på én gang rester af højmoser og rigkær, 

sidstnævnte, hvor tørvegravninger har nået ned 

til kalkgytjen. En stor artsrigdom indenfor flere 

organismegrupper ses. 








I Gravesen (1976) omtales lokalitet 42-22. Herfra 

nævnes en lang række planter, bl.a. ovennævnte. 

Der er ikke oplysninger om fuglelivet i dette delområde, 

se delområde 12. 

8.3.13.9 Fugle 


13 Sandlyng og Verup moser. X = opmærksomhedskrævende, 

R = sjælden, V = sårbar, E = akut 

truet, (A) = særligt ansvarskrævende. 

Skov-Høgeurt R 

Tue-Kæruld V 

Tykskulpet BrøndkarseR 

Tyttebær R 

Vand-Brandbæger V 

Vinter-Eg V 

Hugorm 

Klokkefrø 


Løgfrø 

Markfirben 

Skrubtudse 

Snog 



Strandtudse 

Stålorm 

Figur 38. 

Beskyttede 

naturtyper i 



delområde 13 

Sandlyng og 

Verup moser. 

Areal i alt 568 ha

56 


Å lidt nord for 

Allindelille. 

Delområde 14 

Bonderup enge - 

Skee Mose. 

Foto: Jon 




14 Bonderup enge – Skee Mose. X = opmærksomhedskrævende, 

R = sjælden. 

I Regionplan 2001-2012 er Åmose Å den vigtigste 

økologiske forbindelse, der (mærkeligt nok afbrudt 

flere steder) når Skovene ved Skjoldenæsholm og 

dermed vandskellet til Sjællands største afvandingsområde, 

Suså-systemet. 

Art\kategorui Rødl. VA Rødl. DK Fredet 

Tykskulpet Brøndkarse R 

Ægbladet Fliglæbe X 

Kødfarvet Gøgeurt X 

Krans-Tusindblad X X 


Delområde 14 har en relativ rig flora, som også 

fremgår af tabel 17. 

Der findes tørvejord nær Bonderup, Vansløse og 

Skee, mens lerjord i øvrigt dominerer. 

8.3.14.6 Flora 


Skee Mose er omgivet af en søbeskyttelseslinje på 

150 m . 

Dette delområde udgøres dels af moseflader og dels 

bakket morænelandskab, og er fattigt på skov (bilag 

19, figur 39). Arealet er 10 km². 



Åmose Å er målsat som B2 vandløb (ørredfiskevand) 

og B1 (gyde- og opvækstvandløb for laksefisk). 

I 2003 var målsætningen opfyldt på 2 stationer, 

mens 10 stationer ikke var opfyldt. Bilag 11. 

Åen er et af Sjællands vigtigste yngleområder for 

Ørred. 



Fordelingen af beskyttede naturtyper fremgår af 

figur 40: 

Søbeskyttelseslinje ses ikke i delområdet. 

8.3.14 Delområde 14 Bonderup enge – Skee Mose Åbeskyttelseslinje dækker det meste af åen fra Undløse 

Bro til øst for Store Merløse, afbrudt af en ca. 1 

km lang strækning (syd for Bonderup) uden beskyttelse.

57 

Figur 40a. Klokkefø. 

Arten findes et par steder 

i dataindsamlingsområdet. 

Den vil trives 

med øget græsning. 

Foto Jon Feilberg 

2005. 

Ingen oplysninger. 

En moderat afgræsning og vådgøring af engene ved 

Bonderup og Vanløse anbefales. 

8.3.14.9 Fugle 

Der er kun rapporteret om Snog. 




Området rummer kilder til Store Åmose ved Skee 

Mose. Her er såvel en interessant flora som forekomst 

af et det rødliste pattedyr Hasselmusen (som 

ikke er en mus, men en syvsover). Dette lille interessante 

dyr har brug for naturskov, da den næsten 

aldrig bevæger sig på jorden, men klatrer fra gren til 

gren. 


I Gravesen (1976) omtales lokalitet 40-105 fra 

delområdet. Herfra nævnes en lang række planter, 

bl.a. flere af de ovennævnte samt de rødlistede arter 

Leverurt (X) og Rank Viol (V). 

Hasselmus forekommer nær delområdet. 


Figur 40. 

Beskyttede 

naturtyper i 



delområde 14 

Bonderup enge 

– Skee Mose. 

Areal i alt 1027 ha

58 

Figur 41. Lille sø 

syd for Sønder 

Jernløse. Delområde 

15 Søndersted 

Lyng. Foto: 

Jon Feilberg 

2002 

Økologiske forbindelser i regionplanen er udpeget 

mod nord til Tuse Å. 

Tabel 18. Fredede og rødlistede planter fra 

delområde 15 Søndersted Lyng. X = 

opmærksomhedskrævende, R = sjælden, V = sårbar, 

E = akut truet, (A) = særligt ansvarskrævende. 


Der findes mest lerjord og tørvejord. 


Dette delområder består af et kuperet og skovrigt 

morænelandskab (figur 41) med en stor moseflade 

ved Søndersted Lyng. Der forekommer mange tørvegrave. 

Et vandskel deler delområdet således, at 

vandløb nord for Søndersted fører mod nord til Tuse 

Å, alle øvrige mod syd til Åmose Å. Arealet er 14 

km². 


17. Delområde 15. 

Art\kategori Rødl. VA Rødl. DK Fredet 


Butfinnet Mangeløv V 


Eng-Havre X 

Grå Star R 

Hvas Avneknippe R 

Kongebregne V R Fredet 

Krognæb-Star X 

Lav Tidsel X 

Mose-Pors R 

Ris-Dueurt R 

Ræve-Star V X 


Slangetunge X 

Småbladet Elm R R 

Småfrugtet Vandstjerne E E 


Spæd Pindsvineknop V 

Stinkende Krageklo V 

Trådstænglet Løvefod R R 

Tyttebær R 

Tæppegræs R X 

Vand-Brunrod X 

Vand-Klaseskærm R 

Vår-Star X 


Der er 6 målestationer på målsatte vandløb i dette 

delområde. Fire af stationerne overholder målsætningen 

mens to af stationerne mangler hele 2 klasser i 

overholdelsen (bilag 11). 


Kun en lille del af delområde 15 er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 

§3 (figur 42). 

8.3.15 Delområde 15 Søndersted Lyng 8.3.15.4 Fredninger

59 

Der er fundet følgende padder/krybdyr, bl. a. Stor 

Vandsalamander, der er udpegningsgrundlag for EFhabitatområde 

H137 (areal og udpegningsgrundlag 

bilag 8): 

Brun Frø 


Grøn Frø 


Skrubtudse 

Moderat græsning og vandstandshævning i Søndersted 

Lyng og moderat græsning samt let rydning af 

dele af Galge Overdrev kan anbefales. 

Søndersted Lyng og Galge Overdrev er værdifulde 

og artsrige lokaliteter, der ideelt skulle hænge sammen 

med Åmose Å-systemet. 



Lille Køllesværmer er set i Søndersted Lyng. 





44-48 og 44-107 . Kun fra 44-48 er der en liste, som 

rummer mange almindelige arter. 

Der er ingen efterretning om fugle specielt i dette 

delområde. 

8.3.15.7 Fugle 

Dette delområde har den største artsrigdom udenfor 

EF-habitatområderne, med en lang række rødlistede 

og fredede arter (tabel 18): 

8.3.15.6 Flora 

Snog 



Stålorm 

Figur 42. 

Beskyttede 

naturtyper i 



delområde 15 

Søndersted 

Lyng. 

Areal i alt 1073/ 

ha

60 

Økologisk landbrugsdrift, nedsættelse af 

næringsstofbelastningen, omlægning til gamle 

På bilag 22-25 er 17 af de 18 naturtyper forsøgt 

identificeret ved hjælp af amtets database over blomsterplanter. 

Den sidste naturtype, flodmundinger, er 

Damflagermus II & IV 

Vandflagermus IV 

Troldflagermus IV 

Dværgflagermus IV 

Brunflagermus IV 

Sydflagermus IV 

Skimmelflagermus IV 

Langøret flagermus IV 

Hasselmus IV 

Odder II & IV 

Stor vandsalamander II &IV 

Markfirben IV 

Klokkefrø II & IV 

Løgfrø IV 

Spidssnudet Frø IV 

Strandtudse IV 

Grønbroget Tudse IV 

Pigsmerling II & IV 

I dataindsamlingsområdet optræder 18 naturtyper 

som grundlag for udpegningen af habitatområderne 

H137 og H138 (se bilag 8). For at få en ide om disse 

naturtypers forekomst og udbredelse i datasamlingsområdeter 

er det nødvendigt at studere typernes karakteristiske 

og typiske plantearter. 

En kortlægning af Natura-2000 naturtyperne i Danmark 

pågår i disse år. Indtil denne kortlægning er afsluttet, 

er vores viden om typernes forekomst og udbredelse 

noget ufuldstændig. 

På længere sigt skal bevaringsstatus for alle naturtyper 

vurderes såvel nationalt som lokalt. 

• „bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske 

for den pågældende naturtype, er gunstig”. 

Følgende pattedyr-arter med forekomst i 

dataindsamlingsområdet er nævnt i enten EFhabitatdirektivets 

bilag II (almindelig beskyttelse) 

eller bilag IV (kræver streng beskyttelse) eller i 

begge. 

• „den særlige struktur og de særlige funktioner, der 

er nødvendige for dens opretholdelse på lang sigt, 

er tilstede og sandsynligvis fortsat vil være det i en 

overskuelig fremtid”, og 

• „det naturlige udbredelsesområde og de arealer, 

det dækker inden for dette område, er stabile eller 

i udbredelse “, og 

• „der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt 

stort levested til på langt sigt at bevare dens 

bestande.” 

• „artens naturlige udbredelsesområde hverken er i 

tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det 

inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket”, 

og 

På landsplan er 60 naturtyper omfattet af NATURA 

2000-netværket (Søgaard m.fl. 2003). I denne publikation 

gennemgås naturtyperne og deres kriterier for 

opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Generelt anses 

en naturtypes status som ’gunstig’, når: 

9.2 Naturtyper 

• „data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende 

art viser, at arten på langt sigt vil opretholde 

sig selv som en levedygtig bestanddel af 

dens naturlige levesteder”, og 

Ingen plantearter i dataindsamlingsområdet er 

omfattet af Natura 2000-netværket. 

Søgaard et al. (2003) nævner kriterier for gunstig 

bevaringsstatus for de enkelte arter på bilag II. 

Generelt gælder, at en arts bevaringsstatus anses 

for ’gunstig’, når: 

9.1 Beskyttede arter 

Af områdets 113 fugle (yngle- & rastefugle) er 49 

nævnt i EF-fugebeskyttelsesdirektiv (bilag I). Af 

disse har 37 gunstig bevaringsstatus, 8 har ugunstig 

bevaringsstatus (Hvid Stork, Knortegås, Ederfugl, 

Engsnarre, Dværgterne, Splitterne, Sortterne og 

Mosehornugle) mens 3 har usikker bevaringsstatus 

(Fiskeørn, Blå Kærhøg og Vandrefalk). 

EF-habitat- og fuglebeskyttelsesområder under 

Natura 2000 danner tilsammen et økologisk netværk 

af beskyttede naturområder gennem hele EU. 

EU har en overordnet målsætning om at stoppe 

forringelser af biodiversiteten senest i 2010. Et af de 

vigtigste midler til at opfylde denne målsætning, er 

de såkaldte EF-habitatdirektiver. På en række bilag 

til disse nævnes en række arter (bilag II og IV) og 

naturtyper (bilag I), som skønnes at kræve særlig 

beskyttelse. 

På nationalt plan vurderes kun Pigsmerling og 

Damflagermus som havende en gunstig bevaringsstatus. 

For Odder, Stor Vandsalamander og Klokkefrø 

angives bevaringsstatus som usikker. Bevaringsstatus 

for de øvrige dyr på listen („rene“ bilag IVarter) 

er ikke vurderet. 

Odder kræver desuden særlige tiltag, som kan nedsætte 

hyppigheden af trafikdrab og ruse-drukninger. 

9 NATURA-2000 

driftsformer i skovbruget, let afgræsning på åbne 

arealer og let vandstandhævning vil medvirke til at 

sikre gunstig bevaringsstatus for arterne.

61 

Figur 42a. Prioriteret 

naturtype 

91D0 Skovbevoksede 

tørvemoser. 

Verup Mose (delområde 

13). Eneste 

af 18 naturtyper 

i udpegningsgrundlaget 

for 

H137 og H137, 

som har gunstig 

bevaringsstatus. 

Vandstanden er 

dog meget lav i 

dette skovparti. 

Foto Jon Feilberg 

2005. 

Tabel 19. Vurdering af bevaringsstatus for 5 aktuelle naturtyper på landsplan 

Naturtype Bevaringsstatus på landsplan 

2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) Usikker 

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Usikker 

6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Ugunstig 

7210 *Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe Ugunstig 

91D0 * Skovbevoksede tørvemoser Gunstig (med forbehold) 

Af de omtalte 18 naturtyper er kun 5 vurderede på 

landsplan (tabel 19), heraf er de 4 prioriterede (markeret 

med *). 

For at sikre gunstig bevaringsstatus for ferskvandtyperne 

skal først og fremmest næringsstofbelastningen 

reduceres. Dernæst vil „genslyngning“ og mere 

nænsom grødeskæringsteknik af vandløb gavne typerne. 

For skovrige typer er der ikke anført specifikke tiltag 

til sikring af gunstig bevaringstilstand. 

For at sikre gunstig bevaringsstatus for naturtype 

7230 Rigkær skal afvanding og næsringsstofberigelse 

forhindres eller mindskes. 

Af praktiske årsager er naturtyperne fordelt på 4 

kort: ferksvandstyper (bilag 22), kystnære typer (bilag 

23), græsrige typer (bilag 24) samt rigkær og 

skovtyper (bilag 25). 

De græsrige typer kræver afgræsning og mindsket 

næringsstoftilførsel for at sikre gunstig bevaringsstatus. 

Det har være nødvendigt, at fortage et udvalg blandt 

de nævnte karakteristiske og typiske arter for naturtyperne, 

da en del af arterne slet ikke forekommer i 

dataindsamlingsområdet og andre er så almindelige, 

at de ikke vil give brugbare resultater. Hvilke arter 

der er brugt til lokalisering af de 17 naturtyper er 

noteret på bilagene. 

karakteriseret ved geomorfologiske elementer og 

ikke ved arter. 

For at sikre gunstig bevaringsstatus for de kystnære 

typer 1130 Flodmundinger og 1150 Kystlaguner skal 

næringsstofberigelsen mindskes. Desuden vil de gavnes 

af „naturtilstand“ (mangel på regulering). Gunstig 

bevaringsstatus for type 2130 Kystklitter indebærer 

mindsket slitage og næringsstofberigelse. 

Gunstig bevaringsstatus for type 1330 Strandenge 

og 1310 Kvellervegetation indebærer velafbalanceret 

afgræsning.

62 

Tabel 20: Oversigt over trusler mod naturens tilstand i dataindsamlingsområdet, fordelt på 15 delområder. X = 

stor trussel, x = mindre trussel, ° = lille trussel. Vurderingen forudsætter, at gældende reguleringer og love 

overholdes. 

Dræning Næringsberigelse Tilgroning Invasive arter Færdsel Opsplitning Opdyrkning 

1 Flasken ° X ° X ° ° ° 

2 Avnsø – Gørlev landskab X X X X ° X X 

3 Tissø ° X x x x ° ° 

4 Bøstrup Å X X X X ° X X 

5 Ll. Åmose x X x X x x x 

6 Skarresø & skovene x X x X x x x 

7 Buerup landsk. X X x X x X X 

8 Undløse landskab ° x ° X x X X 

9 Hesselbjerg enge X x x X ° x x 

10 Orebo landsk. X X x X ° x x 

11 Ulkestrup Lyng mm. X X X X ° ° ° 

12 Centrale Åmose X x x X ° x x 

13 Bodal Mose mm. x X X X ° ° ° 

14 Bonderup enge – Skee Mose X x X X ° x x 

15 Søndersted Lyng X X x x ° x x 

I Sandlyng Mose ses den kraftige næringsstoftilfør- 

Kæmpe-Bjørneklo, Rynket Rose, Rød Hestehov, 

Gyldenris-arter, Vandpest og Pastinak (bilag 27). 

I dataindsamlingsområdet er der store områder i 

omdrift. En del marker har dog ligget brak i nogle 

år. Fra de dyrkede områder trænger handels- og 

naturgødning ud i naturen og bidrager til eutrofieringen. 

Af arterne på Skov- og Naturstyrelsens liste er følgende 

invasive planter konstateret i området: 

Det er foruroligende, at den er konstateret i habitatområdet 

(Sandlyng Mose). Arten bør bekæmpes 

aktivt og vedholdende. 

Med en befolkning på omkring 5 mio. mennesker og 

en svinebestand på 13 mio. fordelt på 43000 km² er 

det forventeligt, at kvælstoftilførslen til naturen er 

stor (på landsplan 20 kg/ha/år). 

10.2 Næringsberigelse 

Tabel 21 viser Skov- og Naturstyrelsens liste over 

invasive dyr og planter i Danmark, mens der i tabel 

22 & 23 nævnes forslag til bekæmpelse af nogle 

invasive landplanter. Den mest frygtede planteart er 

Kæmpe-Bjørneklo, som allerede findes mange steder 

i området (bilag 26). Den har en effektiv frøsætning 

og frøspredning (vand og vind). 

Den største trussel mod dataindsamlingsområdet – 

og danske vådområder generelt – er formentlig afvanding. 

Den kan foregå på mange måder, bl.a, 

grøftning, oppumpning, dræning, tilslamning eller 

opfyldning. 

10.4 Invasive arter 

10.1 Afvanding 

De eksisterende naturværdier i dataindsamlingsområdet 

er udsat for en række trusler, der kan forringe 

naturværdiernes tilstand. De vigtigste af disse er: 

Dræning, næringsberigelse, tilgroning, færdsel, opdyrkning 

og spredning af invasive arter. Truslerne 

kan være forskellige i de enkelte delområder eller 

være mere eller mindre udtalte. Endelig kan truslerne 

hver for sig være ubetydelige, men tilsammen 

have en betydelig negativ virkning på naturens tilstand. 

Hvilke områder, der er udsatte for hvilke 

trusler, fremgår af tabel 20. 

Tilgroning med Pil og andre hurtigt groende buske 

og træer anses for en trussel mod naturen, da artsdiversiteten 

vil falde drastisk. Derfor tilstræbes for det 

meste åbne eller delvist åbne landskaber. Enkelte 

steder kan det dog være hensigtsmæssigt, at lade 

mindre områder gro til, så der kan blive skjulesteder 

for dyr og fugle og udvikles vækstbetingelser for 

sjældne planter samt ynglepladser for sjældne dyr 

som Hasselmus. 

10.3 Tilgroning 

10 Hvilke trusler er der mod 

naturen i området i dag? 

sel tydeligt på den bevoksningen af Stor Nælde, der 

som en slags ydre armering omgiver mosen. Bevoksningen 

er mandshøj og kraftig i yderkanten og aftager 

til næsten ingenting 50 m inde i mosen. Herinde 

forekommer til gengæld Kongebregne (der kræver 

næringsfattige forhold) ret talrigt, mens Stor Nælde 

kun ses i små forekomster og med svage individer.

63 

Tabel 22. Forslag til naturvenlig bekæmpelse af en række invasive planter. X = egnet metode de fleste steder, 

x = muligvis egnet visse steder. Se også den mere generelle plan i tabel 23 

Kreaturaf- Efterårsgræsning Afbrænding Maskinel Manuel Vandstandsgræsning 

med geder 

kvasning beskæring hævning 

Kæmpe-Bjørneklo X x x x 

Rynket Rose X x X x 

Bjergfyr x x X x 

Glansbladet Hæg x x X x 

Japansk Pileurt x X 

Rød Hestehov X x 

Canadisk Gyldenris x x 

Pastinak X x x 

Figur 43. Kæmpe-Bjørneklo kan blive en alvorlig 

trussel for nationalparken. Foto: Jon Feilberg 1982 

Tabel 21. Skov- og Naturstyrelsens top 10-liste over 

invasiv dyreog plantearter i Danmark (Skov- og 

Naturstyrelsen 2005). 

Plantearter Dyrearter 

Kæmpe Bjørneklo Amerikansk mink 

Rynket Rose Iberisk Skovsnegl 

Bjergfyr Signalkrebs 

Glansbladet Hæg Ålens svømmeblæreorm 

Japansk Pileurt Kastanieminérmøl 

Rød Hestehov Amerikansk skarvand 

Canadisk Gyldenris Vaskebjørn 

Pastinak Bisamrotte 

Vandpest Nilgås 

Sargassotang Amerikansk knivmusling 

Bladmosset Stjerne-Bredribbe Campylopus introflexus 

kan optræde invasivt på klitagtige overdrev på 

Færdsel er en trussel i et fåtal af delområderne, mest 

nær byer, campingpladser, badestrande o.l. I selve 

Åmosen er færdsel ikke er problem for tiden. 

En række haveplanter – med udelukkende vegetativ 

spredning (mest jordstængler og rodskud) – er konstateret 

i området: Jordskok, Japansk Pileurt, Kæmpe-Pileurt, 

Spiræa-arter, men anses ikke for nogen 

egentlig trussel. 

10.5 Færdsel 

Enkelte dyrearter kan tænkes at optræde invasivt i 

området, nemlig Iberisk Skovsnegl og Vild Kanin. 

Undslupne eksemplarer af Sumpbæver og Vaskebjørn 

udgør næppe nogen trussel for nationalparken. 

Af øvrige frøspredte, invasive arter i farezonen er 

Kæmpe-Balsamin (set ved Skamlebæk) og Purpur- 

Hulsvøb (set ved Sæby). 

Sjælland.

64 

I kapitel 16 præsenters resultaterne af disse 

indsatskategorier i form af 3 scenarier. 

I delområde 15 Søndersted Lyng gælder det græsning 

ved kreaturer og en forsigtig vandstandhævning. 

Også i oplandsområderne findes der invasive arter, 

som bør bekæmpes, bl.a. for at forhindre spredning 

til det indre af naturparken. 

Delområde 11 Ulkestrup Lyng og Storelyng og 13 

Sandlyng og Verup Moser bør forsigtigt vådgøres, 

men kun ved hindret afbøb af næringsfattigt regnvand. 

Græsning kan finde sted på åbne steder. 

Oplandsområderne rummer enkelte steder koncentrationer 

af sjældne dyr og planter. Disse artsrige 

enklaver bør indtænkes i naturforvaltningen som 

økologiske forbindelser til øvrige sjællandske 

åsystemer. 

I delområde 6 Skarresø og skovene bør de gamle 

driftsformer i skovene genindføres og afgræsning 

med kreaturer af åbne arealer indføres med forsigtighed. 

En eller anden form for åbning af tunnelen ved 

Bromølle bør gennemføres. 

Næringsstoftilførslen fra disse områder bør søges 

mindsket således, at der opnås reel beskyttelse i de 

centrale dele af naturparken. 

I Tissø burde flere fugleøer anlægges. 

Invasive dyr og planter bør bekæmpes hurtigt og 

effektivt. 

Afgræsning med kreaturer, mindskning af næringsstofstilførslen 

og evt. en lille vandstandhævning kan 

komme på tale i delområde 1 Flasken, 3 Tissø 

(bredder), 4 Bøstrup enge og 5 Lille Åmose. 

Oplandsområderne (de okkergule delområder) 

omfatter delområde 2 Avnsø - Bøstrup landskab, 7 

Buerup landskab, 8 Undløse landskab og 10 Orebo 

landskab. De skal ved deres blotte tilstedeværelse 

beskytte naturværdierne i Naturpark Åmosen - 

Tissø. Det kan ske i forlængelse af Regionplan 2001- 

12, som allerede har udpeget en stor del af oplandsområderne 

til større uforstyrrede landskaber og 

beskyttelsesområder (bilag 1 og 10). 

I bevaringsområderne (de grønne områder på bilag 

27) bør der kun ske nænsomme forbedringer i 

samklang med den naturlige dynamik. 

11.1.3 Oplandsområderne 

11.1.1 Bevaringsområderne 

Der er massive problemer med invasive arter (især 

Pastinak), som formentlig kan fjernes ved vandstandshævningen. 

Der tegner sig et billede, hvor delområde 1, 3, 4, 5, 

6, 11, 13 og 15 udgør den bevaringsværdige del af 

Naturpark Åmosen-Tissø, hvor delområde 9, 12 og 

14 udgør de centrale indsatsområder og delområde 

2, 7, 8 og 10 udgør en oplandsområderne. 

I disse områder, hvis fornemste naturkvalitet er den 

øde beliggenhed midt i Åmosen, er der plads til en 

lille vandstandhævning (som ikke må berøre beboelser 

omkring Åmose Å og bevaringsområderne), 

anlæg af nye vandhuller, gen-slyngninger af åen, 

forsøg med afgræsning af Kronhjort, vildkvæg og 

vildhest samt med udsætning af bævere. 

Det ses, at der er stort set er sammenfald mellem de 

grønne bevaringsområder og områder med koncentrationer 

af sjældne dyr og planter. Et blik på 

fuglekortet bilag 15a viser, at også denne dyregruppe 

passer fint i billedet. 

11.1 Kategorisering 

Sidstnævnte rummer god natur helt længst mod øst 

men er alligevel anbragt i indsatsområderne, da 

hovedparten af delområdet rummer artsfattige enge, 

hvoraf store arealer har været - eller stadig er - 

under plov. 

Ved udvælgelsen af delområderne (afsnit 8.3 & bilag 

18) blev der taget hensyn til en række flora- og 

faunaelementer (bilag 17), således at delområdernes 

grænser i vidt omfang repræsenterer grænser mellem 

en række naturhistorisk meget interessante og 

værdifulde områder (bevaringsområder) og en række 

naturhistorisk knapt så interessante områder (indsatsområder). 

På bilag 27 forsøges en del af disse 

oplysninger sammenført med styregruppens forslag 

til naturpark og et tema om invasive arter. 

Indsatsområderne (de røde områder på bilag 27) 

omfatter 3 delområder: 9 Hesselbjerg enge (udvidet 

til grænserne af naturparken), 12 Centrale Åmose og 

14 Bonderup enge - Skee Mose. 

11.1.2 Indsatsområderne 

11 Indsatskategorier 

Det ville endvidere være meget værdifuldt at få 

bundet de talrige små vandhuller og andre småbiotoper 

sammen til et mere dynamisk netværk af naturområder. 

De ligger på en økologisk forbindelse til de 

nordgående vandløb mod Isefjord.

65 

Figur 44. Tørvemos med Krageklo og Bukkeblad 

i fin groning. Foto: Jørgen Stoltz 2004 

Naturområderne og landskaberne i nationalparken 

behøver ikke nødvendigvis at forvaltes ens. Man 

kunne forestille sig, at den østlige del af Store Åmose 

fik lov at udvikle sig mere frit end den vestlige del. 

12.2 Naturområderne kan forvaltes forskelligt 

På et internationalt plan kunne området blive et 

endnu bedre sted for trækfugle, som fx mange vadefugle 

og for arter og naturtyper af interesse for EU. 

På nationalt plan kunne området blive hjemsted for 

bestande af sjældne og interessante dyr, som Kronhjort, 

Havørn, Hvid Stork, Rød Glente, Odder og 

Bæver og måske endda Kongeørn. 

Lokalt og regionalt kan området komme til at huse 

udbredte næringsfattige økosystemer, som fattigkær 

med en flora og fauna, som er ualmindelig på Vestsjælland. 

Det kunne dreje sig om højmoser og fugtig 

heder. Disse natur næringsfattige naturtyper ville 

kunne danne mosaik med næringsrige og kalkrige 

naturtyper, som kildevæld og meget artsrige kær. 

Vomb Enge / Krankesjön i Sydskåne (ca. 50 km fra 

København) er et oplagt eksempel at sammenligne 

med. Området er et stort indlandsmose/engområde 

omkring en å, af Åmose Å’s størrelse. Ved området 

ligger flere højdedrag og en stor sø, der kan minde 

om Tissø. Området huser store flokke af krondyr, 

gæs, ænder, traner, storke, ænder samt mange rovfugle. 

Hver vinter ses således mange kongeørne, 

havørne, skrigeørne, røde glenter og andre rovfugle. 

Vildsvin, Odder og Bæver findes her også. Engene 

græsses af de lokale landmænds dyr og jagtgrundlaget 

er mærkbart forøget. Mange besøgende kommer 

for at se området – herunder mange danskere. 

Færdslen er dog reguleret med et system af udsigtstårne 

og grusveje og folk færdes generelt ikke på de 

privatejede arealer. Vomb Enge og Krankesjön er 

udpeget som EF habitatområde, ligesom Store Åmose, 

Tissø mv. og indgår desuden i et større forvaltet 

landskab. I dette større landskab findes en række 

herregårde, privatejede arealer, byer og beskyttede 

naturområder. Befolkningstætheden minder desuden 

meget om befolkningstætheden i dataindsamlingsområdet 

i Vestsjælland. 

På baggrund af områdets naturgivne forhold og den 

række vidtgående arealforpligtelser på nationalt og 

internationalt plan som området er omfattet af, tegner 

der sig et billede af, at området kunne indeholde 

et stort sammenhængende naturområde. Dette naturområde 

kunne overordnet set bestå af en række 

kerneområder baseret på hovedsageligt våde naturtyper, 

forbundet med hinanden gennem grønne og 

blå forbindelseslinjer i landskabet. Et sådant område 

kan blive et vigtigt naturknudepunkt på både lokalt, 

regionalt, nationalt og internationalt plan – især hvis 

nationalparken har velfungerende økologiske forbindelser 

til de omgivne å-, skov og overdrev. 

Store Åmose kunne komme til at måle sig med andre 

lignende områder af international klasse. 

12.3 Hvilke naturområder kunne en nationalpark 

i Vestsjælland sammenlignes med? 

12.1 Overordnet naturindhold i nationalparken 

12 Hvilke mulige naturværdier 

kunne området rumme? 

Den østlige del kunne have jægerstenalderlandskabet 

som underliggende tema. Her kunne de tidvist oversvømmede 

enge gennemstrømmet af en slynget å 

genskabes sammen med en del af den fauna og flora 

som fandtes i området på datidens enge. Området, 

eller dele heraf, kunne måske græsses i større folde 

med robuste heste og kvæg som kan klare sig selv i 

det fri hele året. Her kunne også være Kronhjort, 

Bæver, Odder, Trane, Ørn, Stork og store flokke af 

ænder og gæs. I den vestlige del kunne engene måske 

græsses af mere traditionelle kvægracer i en del af 

året og i mindre folde.

66 

Figur 45. Tranen 

kan blive ynglefugl 

i Store Åmose. 


2000. 

· der etableres større, sammenhængende naturområder, 

· der gennemføres genopretning og etablering 

af nye naturområder, 

· områderne repræsenterer forskellige typiske 

danske naturtyper, 

Det tidligere store sammenhængende system af åer, 

moser og søer var førhen enestående på nationalt 

niveau og formentligt af stor international betydning. 

I dag er naturområderne dog stærkt reducerede, 

opsplittede, regulerede, drænede og næringsberigede. 

Endnu findes visse naturtyper og arter i forekomster 

af international, national og regional betydning 

(bilag 8), men samlet set er området nok mest 

af regional betydning i dag. 

· kvaliteten af de eksisterende naturområder 

forbedres, 

· der peges på løsninger, der afgørende styrker 

naturen og dens muligheder for udvikling, 

• nationalparkerne kan blive aktive mål med 

unikke naturoplevelser for befolkningen og 

turister. 

Af indledningen fremgik det, at pilotprojekterne har 

som mål, at: 

• kvaliteten af nationalparken er både internationalt 

og nationalt overbevisende, 

• beskyttelsen i disse områder går forud for 

benyttelsen, 

13 Lever de nuværende naturværdier 

og oplevelsesmuligheder 

i dataindsamlingsområdet 

op til miljøministerens 

målsætninger? 

· der sker en sikring af kontinuiteten i naturens 

udvikling og naturforvaltningen, 

· der sikres muligheder for, at naturen frit kan 

udvikle sig, 

· der etableres sammenhænge/forbindelser 

mellem naturområderne,

67 

De forskellige planteædere har forskellig betydning 

14.2 Planteædere har forskellig indvirkning på 

vegetationen 

5. Store naturarealer kan være besværlige i 

forhold til indfangning af dyrene til dyrlægekontrol 

og slagtning. 

At sørge for tilstrækkelig afgræsning af naturområderne 

i nationalparken er derfor en vigtig forudsætning 

for at kunne bibeholde og udvikle naturværdierne 

i området. Det drejer sig især om de delområder 

der har været rige på overdrev og strand- og ferskvandsenge, 

men også i nogle af skovområderne kunne 

græsning være en fordel. 

4. Store naturområder betyder store hegnsudgifter, 

om end den relative omkostning 

pr m hegn falder med hegnslængden, 

3. Ekstensiv flerartsgræsning kræver ofte 

store naturområder. 

2. Helårsgræsning med lav tilskudsfodring 

giver normalt en lav tilvækst og en lav 

mælkeproduktion, 

Da studieområdet har været rigt på specielt våde, 

lysåbne naturtyper, er denne problemstilling særligt 

relevant for nationalparkprojektet. 

På grund af ændringer i arealanvendelsen, er græsningen 

generelt enten ophørt eller blevet kraftigt 

intensiveret. Bege dele har generelt negativ betydning 

for den biologiske mangfoldighed. 

1. helårsgræsning kræver robuste og nøjsomme 

kvægracer, som fx Galloway 

kvæg eller “vildkvæget” i Lille Vildmose. 

Almindeligt malkekvæg er ikke velegnede, 

Størstedelen af de lysåbne arealer og naturtyper i 

Danmark er betinget af vedvarende græsning i større 

eller mindre grad. Det gælder bl.a. for vores enge, 

overdrev, græsningsskove. De lysåbne naturtyper er 

oftest meget artsrige og derfor vigtige at beskytte og 

udvikle, hvis man ønsker at bevare den biologiske 

mangfoldighed og udvikle naturværdierne. 

Der er dog også en række praktiske ulemper ved 

den biologisk bedste løsning, hvoraf bl.a. kan nævnes: 

14.1 Græsning 

Erfaringsmæssigt set er der en række overordnede 

tiltag der kan modvirke de trusler, som blev nævnt i 

tabel 20. Sådanne overordnede tiltag er præsenteret 

i tabel 23. 

Generelt er et system med varierende græsningstryk 

og med græsning af så mange forskellige hjemmehørende 

dyrearter som muligt at foretrække frem for 

ingen græsning eller græsning i en kort tid af året 

baseret på få arter. Omsat til praksis betyder det, at 

store områder med relativt få dyr af forskellig art, 

der går ude hele året med så lidt tilskudsfodring som 

muligt, biologisk set, er bedre end fx intensiv sommergræsning 

med høj tilskudsfodring og regelmæssig 

isåning af græs- og kløverfrø. 

Disse retningslinjer vil derfor ligge til grund for de 

forslag til mulige handlinger der eventuelt kunne 

foretages som et led i den fremtidige realisering af 

en nationalpark i dataindsamlingsområdet. 

12 3 Hvilke græsningssystemer kunne være mulige 

i en kommende nationalpark? 

· Har så få negative konsekvenser eller så 

mange positive konsekvenser for jordbruget, 

som muligt. 

· Fremmer jagt, friluftsliv og lokal erhvervsudvikling, 

· Fremmer de naturværdier i området, der er 

eller kunne blive af national og international 

interesse, 

· Begrænser de nuværende trusler mod naturen 

i området, 

Hvis en nationalpark i dataindsamlingsområdet skal 

kunne leve op til ministerens målsætninger, er det 

oplagt at tage udgangspunkt i tiltag der dels: 

14 Hvilke tiltag kunne “forbedre” 

naturværdierne? 

for vegetationen. Det gælder fra de helt små, som 

mange insekter og op til store planteædere, som 

hjorte, kvæg og heste. Nogle foretrækker, at æde 

træernes knopper eller bark, mens andre foretrækker 

urter. Andre igen foretrækker græs. Det betyder 

blandt andet, at hjorte under naturlige forhold har 

svært ved alene at åbne vegetationen. Når det alligevel 

sker i fx Jægersborg Dyrehave nord for København, 

skyldes det intensiv tilskudsfodring. Generelt 

gælder, at jo flere hjemmehørende dyrearter, græsningen 

udføres af, jo flere biologiske nicher bliver 

der skabt og jo flere forskellige levesteder bliver der 

skabt. Da de fleste dyreog plantearter i naturen er 

såkaldte specialister, dvs. arter som stiller særlige 

krav til deres levesteder, vil områder der er rige på 

forskellige levesteder kunne huse mange forskellige, 

og ofte sjældne, arter. Generelt gælder også at jo 

mere variation i græsningstrykket der er, jo flere 

forskellige nicher opstår. Nogle planter trives for 

eksempel godt på stærkt græssede “golfbaner”, 

mens mange sommerfugle og bier godt vil have områder 

med svag græsning eller hvor græsningen lige 

er ophørt.

68 

Tabel 23: Oversigt over forslag til indsatser i dataindsamlingsområdet, som ville være velegnede til at modvirke 

truslerne mod naturens tilstand (se også tabel 19). X = indsats med stor eller direkte effekt, x = indsats med 

mindre eller indirekte effekt. 

Indsatser\Trusler Dræning Næringsberigelse Tilgroning Invasive arterOpsplitning Færdsel Opdyrkning 

Græsning x X X 

Hævning af vandstand X X X X X 

Genslyngning X X X X X 

Kratrydning x X 

Omdannelse til natur X X X X X 

Udsætning af bæver X x X X X X 

Ekstensivering af drift X X X X 

Trafikregulering X X 

Bekæmpelse af 

uønskede organismer X X 

At sikre at vedvarende græsning med hjemmehørende 

dyr, vil være et betydeligt bidrag til at sikre gun- 

2. Foretage en punkthævning. Fraset udgifter 

til jordopkøb eller tilskud, er tiltaget nemt 

og relativt billigt at gå til. Initiativet kan 

dog give sødannelse opstrøms og et fald 

som kan være svært at komme over for 

vandløbets organismer. Tiltaget medfører 

Oprettelse af private græsningslaug kunne også være 

en mulighed for at skabe større sammenhængende 

græsningssystemer i forbindelse med en nationalpark 

i Vestsjælland. Flere sådanne lav er i disse år under 

udvikling i Danmark. På Knudshoved Odde på Sydsjælland 

er omkring 80 privatpersoner gået sammen 

om at skabe et græsningslaug. Lauget lejer ca. 60 ha 

jord for en symbolsk pris på Rosenfeldt Gods på 

Sydsjælland. Hovedformålet med lavet er at foretage 

naturpleje, men hvert år slagtes et overskud af dyr, 

som fordeles mellem laugets medlemmer. 

1. Hæve bunden med grus o. lign. Dette gavner 

mange vandløbsinsekter, planter og fisk, 

bl.a. laksefisk, men kan også være dyrt. 

Sidst men ikke mindst kan vandstanden hæves ved at 

påvirke vandløbene. Dette kan bl.a. gøres ved at: 

Visse steder kan vandstanden også hæves ved at 

mindske vandindvindingen til markvanding, industri 

og husholdninger. 

Alternativt kunne man forsøge at skabe en blanding 

af de to systemer. I New Forest i England har skoven 

været en Fælles græsningsareal i omkring 900 

år. De enkelte husdyrejere kan her sende deres kvæg 

og heste ind i et samlet stort areal. Samme system 

kendes i dag i Carmarque i Sydfrankrig. Noget tilsvarende 

ser endda for tiden ud til at være under 

udvikling i lidt mindre skalaforhold i Trundholm 

Mose i Odsherred. 

Vandstanden kan hæves på mange forskellige måder. 

En af de måder som benyttes i delområde 9 (Hesselbjerg 

enge) i dag, er at skabe våde enge ved at føre 

drænrørene op til jorden et stykke før udløbet i 

vandløbet eller grøften. Metoden virker og er velprøvet, 

men kræver, som alle vandstandshævninger, 

at der er fundet en forståelse med de lodsejere hvis 

jord bliver berørt af initiativet. 

Andre former for græsningssystemer kunne dog 

også tages i brug i området. Det traditionelle kvæg-, 

heste og svinehold i mindre, ofte privatejede folde, 

kunne fremmes på forskellig vis. Metoden giver 

nogle praktiske fordele, men naturgevinsten er ikke 

nødvendigvis god, da det ofte medfører overgræsning, 

gødskning og sprøjtning. 

Tilbagegangen i de våde naturtyper har medført, at 

mange af de arter der hører til sådanne steder også 

er gået tilbage. Det gælder blandt andet mange arter 

af engfugle, sommerfugle og planter. Vandstandshævninger 

bør derfor være endnu et centralt element 

i en fremtidig nationalparks forvaltning. 

En nationalpark med en fast medarbejderstab og 

store arealer under en samlet forvaltning giver dog 

gode muligheder for at skabe biologisk rige græsningsområder 

med flere hjemmehørende arter. Et 

sådan system kunne måske med tiden udvikles i 

nationalparkens kerneområder, fx i den centrale del 

af Store Åmose, visse steder i Lille Åmose og omkring 

Flasken. Ekstensiv flerarts- og helårsgræsning 

i store folde findes i mange europæiske nationalparker, 

fx i Holland, England, Letland, Spanien og Polen 

Størstedelen af Danmarks areal er påvirket af vandstandssænkninger 

som følge af jordbrug og bosætning. 

Det har betydet, at en række våde naturtyper 

såsom enge, moser, nor og søer er blevet drænet. 

Dette er sket i udpræget grad i dataindsamlingsområdet, 

hvad gamle landkort tydeligt viser (bilag 2 og 

3). 

14.4 Hævning af vandstand 

stig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som 

Natura 2000 området er udpeget for.

69 

I forbindelse med udsætningen af bævere på 

4. Genslynge åen. Mange steder i landet genopretter 

man tidligere udrettede vandløb 

ved at genslynge åløbet. Det har man bl.a. 

gjort i Skjern Å og Brede Å med gode 

resultater for naturen, jagten og fiskeriet. 

Gamle kort viser, at Åmose Å og Halleby Å 

tidligere var et snoet vandløb, og at vandløbets 

snoninger lå nogenlunde fast i over 

100 år. Skal genslyngningerne foretages 

med maskiner er metoden dog dyr. Erfaringer 

fra Klosterheden Plantage viser dog, at 

i vandløb af Åmose Å’s størrelse kan bævere 

medføre snoninger af åsystemet. At udsætte 

bævere kan derfor være et gratis redskab 

til at få genoprettet Åmose Å og Halleby 

Å som vandløb. Tiltaget medfører dog, 

at der skal laves en forvaltningsplan for 

bæveren i området og at uønskede individer 

og dæmninger løbende skal kunne fjernes, 

hvis de måtte skabe problemer udenfor de 

områder hvor den er ønsket i. Det kunne 

for eksempel være hvis deres opstemninger 

ville medføre vandstandsstigninger over 

kote 24, eller hvis de byggede opstemninger 

i vandløb med målsætning som opvækstområde 

for laksefisk, herunder Tranemose 

Å, Skee Å, Møllerenden eller Brændemølle 

Å. I den forbindelse skal man huske 

på, at hvis bæverne bygger dæmninger 

opstrøms gydebankerne, vil det formentligt 

have en gavnlig effekt på ørredernes ynglesucces, 

da bæverdammene ville fungere 

som bundfældningsbassinger for organisk 

stof og sand der ellers kunne kvæle æggene 

i gydebankerne. 

At hæve vandstanden vil være et betydeligt bidrag til 

at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, 

som Natura 2000 området er udpeget for. 

Løsning 3 vil ikke give mere vandløbsliv, end der 

findes i røret i dag. 

Løsning 2 giver bedre levevilkår for mange vandløbsorganismer, 

men kræver at resterne af røret 

forankres med fx store sten for ikke at skylle væk og 

at skrænternes stabiliseres med fx drænrør. Hertil 

kommer, at tiltaget vil have negativ betydning for fx 

de flagermus som benytter røret i dag. De store sten 

i rørunderdelen vil dog kunne give et betydeligt 

naturindhold og være medvirkende til at hæve vandstanden 

i Store Åmose. Denne del af åen ville da 

komme til at minde om en bjergbæk. 

Løsning nr. 1 vil give mest natur, men vil måske 

kunne give problemer i forhold til periodevis meget 

høj vandstand, med vandskader på huse, afgrøder 

osv. som mulige følger. Grunden hertil er, at de bakkedrag 

som åen løber igennem består af plastisk ler, 

som skrider ud med tiden. Med jævne mellemrum 

kan man altså forudse, at åløbet vil stoppe til og at 

vandstanden vil stige kraftigt, måske med en stor 

sødannelse i Store Åmose som følge. 

3. Hæve røret, men bevare det lukket. 

2. Tage toppen af røret og forankre det med 

store sten, 

1. Fjerne røret helt og genoprette åen helt, 

3. Undlade at oprense åen for vandplanter. 

Tiltaget giver markant bedre fysiske forhold 

i vandløbet og vil med tiden føre til en hævet 

bund og et mere snoet forløb. De bedre 

fysiske forhold vil også danne fødegrundlag 

for flere fisk, herunder laksefisk. Tiltaget er 

billigt, ja faktisk pengebesparende, da store 

ressourcer i dag bruges på vandløbsoprensninger. 

Som de andre tiltag medfører det 

dog ændrede muligheder for dyrkning af de 

tilstødende arealer. I den forbindelse skal 

man dog huske på, at mange af de drænede 

vandløbsnære jorder, synker. Da der samtidig 

er en naturlig grænse for hvor dybt man 

kan grave vandløbet, er der også en naturlig 

grænse for hvor længe man fortsat kan 

dyrke mange af de vandløbsnære arealer. 

Mange steder i landet må dyrkningen på 

disse jorder formentligt opgives indenfor få 

årtier, 

En central problemstilling i forbindelse med en eventuel 

vandstandshævning i Åmoserne og Åmose å/ 

Halleby Å, er spørgsmålet om hvad der skal ske med 

den rørlagte del af åen. Røret er en nødvendighed i 

dag, hvor dyrkningen af engarealerne kræver god 

drænvirkning og dermed et lavt bundniveau i Åmose 

Å. Hvis vandstanden hæves i Store Åmose som et 

led i en nationalpark giver det dog mulighed for at 

ændre på rørlægningen også. Det kunne eventuelt 

gøres ved, at: 

Før man hæver vandstanden i blandt andet Åmosen 

må man sikre sig, at den nuværende bebyggelse og 

infrastruktur ikke vil blive oversvømmet. Så vidt vi 

er orienteret ligger den nuværende bebyggelse dog 

på de mindre højdedrag i området, Magle Ø og Lille 

Ø, men det skal undersøges nærmere. 

heller ikke gavnlige effekter i form af nye 

gydepladser for laksefisk, 

Klosterheden i Jylland, frygtede mange, at 

bæverne ville skade bestanden af oddere og 

laksefisk. Ingen af delene har dog kunnet 

påvises indtil videre. De mange bæverdamme 

har derimod bl.a. stor betydning for 

bl.a. ande- og vadefugle, Padder/krybdyr 

osv.

70 

Figur 46. Vildhest i 

hollandsk nationalpark. 

Heste kan 

græsse rørsump på 

ret dybt vand. Foto: 

Hans Kampf 1999. 

2. Vandstandshævninger. Når vandstanden 

hæves skabes iltfrie forhold der nedsætter 

1. Græsning. Som beskrevet ovenfor er græsning 

en af de vigtigste tiltag der kan modvirke 

tilgroning. Dette gælder også for krat 

af vedplanter. Kvæg og heste går dog mest 

på vedplanterne om efteråret, vinteren og 

det tidlige forår. De enkelte store planteædere 

har desuden forskellige præferencer 

for, hvilke træarter de foretrækker. Systemer 

med flerartsgræsning og helårsgræsning 

uden for meget tilskudsfodring er derfor 

generelt bedst egnede til at modvirke 

tilgroningen med vedplanter. Græsning med 

heste og kvæg kan desuden benyttes til at 

fjerne rørsump (se figur 46) 

Overalt i verden finder man en generel sammenhæng 

mellem areal og artsantal (figur 47). Det vil sige at 

et stort naturområde generelt indeholder flere arter 

end små naturområder. Faktisk kan man opstille en 

meget generel tommelfingerregel som siger, at hver 

gang arealet tidobles, fordobles artsantallet. Omvendt 

viser tommelfingerreglen også, at hvis man 

indskrænker arealet, så falder artsantallet. Effekten 

viser sig ikke nødvendigvis umiddelbart efter, men er 

en proces som kan tage lang tid. Det aktuelle naturindhold 

i Danmark kan således godt være større end 

14.6 Omdannelse til natur 

At sikre at områderne ikke gror til i krat, vil være et 

betydeligt bidrag til at sikre gunstig bevaringsstatus 

for de arter og naturtyper, som Natura 2000 området 

er udpeget for. 

Paradoksalt nok kan vandstandshævninger også 

medføre at arealer gror til. Når drænede moser vådgøres, 

kan trævæksten godt nok holdes nede, men 

arealer vil på den anden side ofte hurtigt gro til i 

tagrør, hvis der ikke foretages supplerende tiltag, der 

kan holde rørene nede. Som beskrevet i tabel 23, 

kan en række tiltag bruges til at holde rørene i ave: 

4. Afbrænding. Mange steder fjernes krat på 

naturarealer med maskiner eller med ild. 

Maskiner er dog dyre i drift og ilden kan 

være svær at styre. Det viser fx erfaringer 

fra Hansted Reservatet i Vestjylland. 

Mange steder kan det derfor være en fordel for naturen 

at få ryddet opvæksten af krat. Mange organismer 

er dog også tilknyttet denne naturtype, så målet 

i en nationalpark bør ikke være at komme helt af 

med krat, men at få sikret dannelse af en mosaik af 

åbne, kratbevoksede og skovbevoksede arealer. 

3. Udsætning af bæver. Bævere bruger vedplanter 

til dæmningsbyggeri, bo og føde. 

Bæverne kan derfor medvirke til at holde 

arealer fri for krat. Erfaringer fra Klosterheden 

tyder dog på, at en normal bestandstæthed 

af bævere kan yde et væsentligt 

bidrag til at holde ådalene fri for opvækst. 

Vandstandssænkninger, næringsberigelse og ophør af 

græsning har medført, at mange af de danske naturarealer 

er under tilgroning. Det ses blandt andet i 

Ulkestrup Lyng, hvor de tidligere højmoser og fattigkær 

i dag er stærkt tilgroede i især birk. 

14.5 Kratrydning 

tilgængeligheden af næringsstoffer kraftigt. 

Det giver svære vækstvilkår for mange 

vedplanter. Høj vandstand kan derfor medvirke 

til at trænge krattet tilbage og er ofte 

en nødvendig, om end ikke tilstrækkelig 

faktor for at holde arealerne lysåbne.

71 

At forøge naturarealernes størrelse i dataindsamlingsområdet 

er derfor lige så vigtigt som at forbedre 

naturområdernes beskaffenhed. 

Figur 47: Artsantallet stiger med arealstørrelsen. 

Der er flest arter på en varieret lokalitet (mosen). 

Det ses, at 10 % af arealet omfatter halvdelen af 

3. Store områder kan indeholde flere isolerede 

delbestande. Store områder har en højere 

sandsynlighed for at kunne indeholde små 

isolerede delbestande af en art. Selvom hver 

delbestand er ustabil, vil de tilsammen kunne 

opretholde en stabil bestand i området gennem 

ind- og udvandringer. 

2. Store områder indeholder som regel flere 

typer af levesteder. Store naturområder indeholder 

ofte et mere varieret udbud af levesteder 

end små områder gør. Der er simpelthen 

plads til flere naturtyper på et stort område 

en et lille, og dermed også til flere forskellige 

nicher, som specialiserede arter kan udnytte. 

Sammenhængen kan eventuelt være indirekte. 

Områder kan fx blive så små, at visse økologiske 

nøglearter ikke kan leve der. De arter, 

som er tilknyttet nøglearterne vil derfor heller 

ikke have mulighed for at eksistere i området. 

En vigtig konsekvens af denne forskellighed i 

udbuddet af levesteder er, at forandringer har 

en mindre risiko for at medføre totalt tab af 

livsvigtige levesteder i store naturområder 

end i små (Hanski 1999). 

1. Store områder giver større og mere stabile 

bestande. Store områder giver fødegrundlag 

for større bestande end små områder. Da en 

stor bestand er mere stabil end en lille bestand, 

vil bestande i store områder kunne 

eksistere længere end i små områder. At små 

bestande er mere ustabile skyldes bl.a. at 1) 

naturlige “katastrofale hændelser” har en 

større sandsynlighed for at udrydde hele bestanden, 

hvis denne ikke er ret stor, 2) små 

bestande er mere udsatte for indavl og for 

tilfældige “fikseringer” af bestemte genetiske 

sammensætninger (genetisk drift), 3) hunner 

får færre afkom når bestandstætheden er lille, 

enten fordi det tager længere tid at parre sig 

eller fordi parringen ikke finder sted, 4) udvandringsraten 

kan stige med faldende bestandstæthed 

og 5) indvandrende individer 

kan have tendens til at undgå meget små 

bestande. 

Også visse tilskudsordninger har til hensigt at nedsætte 

den negative virkning af intensiv jordbrugsdrift 

Af den grund er der i forvejen en række reguleringer 

som sigter på at nedsætte disse negative virkninger 

for naturen. I forbindelse med regeringens Vandmiljøplan 

III blev det således fx vedtaget at oprette 

bufferzoner omkring visse sårbare naturtyper, såsom 

visse heder, højmoser etc. Omkring Natura 2000 

skærpes reguleringerne i stigende grad. For nylig har 

miljøministeren således nedlagt forbud mod at der 

kan gives tilladelse til udvidelser af husdyrbrug, hvis 

udvidelserne medfører en merbelastning med næringsstoffer 

til Natura 2000 områder, der i forvejen 

er overbelastede. Det har bl.a. betydet, at der på det 

seneste er nedlagt veto mod en stribe sager fra især 

Ribe Amt og Sønderjyllands Amt. 

de aktuelle naturområder beretter til og artsindholdet 

kan langsomt være på vej til at indfinde sig på en 

ny ligevægt på et lavere antal. Det kunne for eksempel 

være tilfældet for sommerfuglearterne i bl.a. 

Nordsjælland, hvis antal er faldet langsomt, men 

støt, igennem de sidste hundrede år og i øvrigt fortsætter 

med at falde (Bjerg 2004). Der kan opstilles 

mindst 3 overordnede forklaringer på denne positive 

sammenhæng mellem arealstørrelse og artsantal: 

Den intensive jordbrugsdrift, bosætning og trafik har 

ofte betydelige negative konsekvenser for naturområderne 

– fx i form af tilførsel af næringsstoffer og 

pesticider. Hertil kommer, at disse aktiviteter isolerer 

de resterende naturområder og at udvidelse af 

aktiviteterne ofte formindsker naturarealerne yderligere. 

Det betyder tilsammen, at arealet af levesteder 

formindskes, og at antallet af forskellige typer af 

levesteder falder. Som beskrevet ovenfor medfører 

det langsomt - men sikkert - et fald i antallet af arter 

i området. 

14.7 Ekstensivering af drift

72 

Hvis man ønsker at forøge bestanden af krondyr, 

oddere, grævlinger, padder/krybdyr og måske udsætte 

bævere kunne det sikkert være en god ide at 

undersøge, hvordan den nuværende trafik vil harmonere 

med sådanne planer. Erfaringerne viser, at mange 

af denne type problemer kan løses med hegning af 

vejstrækninger, skabelse af faunapassager og nedgradering 

af vise vejstrækninger. Odderbestanden er 

fx steget markant i Jylland efter at man er begyndt at 

sætte stopriste i ruser og lave faunapassager. Det 

At bekæmpe invasive arter i de centrale dele af 

dataindsamlingsområdet, vil formentligt være et 

godt bidrag til at sikre gunstig bevaringsstatus for 

de arter og naturtyper, som Natura 2000 området 

er udpeget for. 

Tabel 21 viser Skov- og Naturstyrelsens top 10liste 

over invasiv dyreog plantearter i Danmark 

(Skov- og Naturstyrelsen 2005). 

Trafikken eller vejnettet i dataindsamlingsområdet er 

ikke specielt tæt eller udbygget, men lokalt kunne 

det måske alligevel komme på tale at nedgradere 

eller sløjfe nogle veje og måske opgradere andre 

veje. Sådanne tiltag ses ofte i forbindelse med planlægning 

af store naturområder – Blandet andet i 

Veluwe-området i Holland og ved Kohave projektet 

i Nordsjælland. Samme emne er på tale i projekt 

Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Her diskuteres 

det, om man kan sløjfe nogle veje i Gribskov og 

måske udbygge trafikken på vigtige gennemgående 

færdselsåre, eventuelt med hegning af visse vejstrækninger, 

for at undgå påkørsler af især hjorte. 

Da mange arter i Danmark er sjældne og i dag kun 

findes i små isolerede bestande, kan invasive arter i 

mange tilfælde medføre lokal, regional og national 

forsvinden. Det kunne også tænkes for en del arter 

i dataindsamlingsområdet. Bekæmpelse af invasive 

arter i naturen bør derfor være en del af en eventuel 

fremtidig forvaltning af en Nationalpark i Vestsjælland. 

Støj, udledninger og påkørsler påvirker naturen 

omkring vejene. Jo større trafikanlæggene er og jo 

tættere trafikken er på vejene, jo større er den negative 

påvirkning. Derudover har vejenes placering 

betydning. Hvis de går igennem særligt følsomme 

naturtyper, som højmoser, overdrev o.lign. vil 

påvirkningen selvfølgelig være støre end hvis de går 

igennem naturområder der er mere robuste overfor 

påvirkningen. 

14.8 Trafikregulering 

Et stigende antal såkaldte invasive arter breder sig i 

den danske natur og truer mange arter som har 

været kendt i den danske natur i århundreder. Det 

er enten dyr som er kommet hertil af sig selv eller 

er blevet bragt hertil som kæledyr, eller planter der 

er kommet hertil fordi nogen synes den pyntede i 

haven eller i et læhegn. Den invasive art Glansbladet 

hæg fra Nordamerika blev således i mange år 

plantet flittigt som læhegnstræ. Rynke rose, der 

spreder sig markant langs mange danske kyster, 

kom hertil fra det nordøstlige Asien som haveplante. 

Nogle arter, som Nilgås er relativt nemme at 

regulere, da de er relativt fåtallige og kan skydes 

når man ser dem. Den giftige og stærkt invasive 

art, Kæmpe-Bjørneklo, kan fjernes eller holdes 

nede. Værre er det med arter som Ålens Svømmeblæreorm, 

Iberisk Skovsnegl, Saragassotang eller 

Amerikansk Knivmusling, som er langt sværere at 

holde i skak. 

I en nationalpark, som, ifølge miljøministeren, skal 

føre til afgørende forbedringer af naturen, kommer 

man derfor ikke udenom at skulle ekstensivere driften 

i visse områder – bl.a. i kerneområderne og i de 

tilstødende områder, hvor det måtte være relevant 

for at opfylde kerneområdernes formål. En ekstensivering 

af driften vil desuden være et positivt bidrag 

til at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og 

naturtyper som Natura 2000 området er udpeget for. 

14.9 Bekæmpelse af uønskede organismer 

At regulere trafikken, kan formentligt yde et bidrag 

til at sikre gunstig bevaringsstatus for især de arter, 

som Natura 2000 området er udpeget for. 

for naturen. Det drejer sig bl.a. om de MiljøVenlige 

Jordbrugsforanstaltninger. 

burde også kunne lade sig gøre i forbindelse med en 

nationalpark i Vestsjælland. Alt i alt er der jo tale om 

mindre tiltag, som burde kunne realiseres relativt 

nemt over en periode på fx 10 - 20 år.

73 

Den ene del består i at en række arter på habitatdirektivets 

bilag 4, skal beskyttes i hele deres udbredelsesområde. 

Arterne på direktivets bilag 4 omfatter 

arter som er relativt almindelige i Danmark, som 

den spidssnudede frø, og arter som er interessante 

for dataindsamlingsområdet, som odder. Omfanget 

af denne forpligtelse er ikke afklaret endeligt endnu, 

men det kan komme til at betyde, at arterne på di- 

Ifølge vandrammedirektivet skal EU’s medlemslande 

afgrænse de enkelte vandløbsoplande indenfor deres 

nationale territorium og henlægge dem til særskilte 

Netværket består af 2 dele: 

EU’s vandrammedirektiv har til formål at fastlægge 

en overordnet ramme for beskyttelsen af vandløb, 

søer, kystvande og grundvand i hele EU. I forhold til 

naturen på land skal direktivet forebygge yderligere 

forringelse, samt beskytte og forbedre vand-økosystemernes 

tilstand. Direktivet beskytter også landområder, 

hvis tilstand er direkte afhængig af vandøkosystemerne. 

Vandrammedirektivet er således 

meget omfattende og vil snart blive implementeret i 

Danmark. 

EF´s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver har til 

formål at opretholde den biologiske mangfoldighed i 

Europa samt beskytte og bevare udvalgte naturtyper, 

planter og dyr, som er af særlig interesse for det 

europæiske fællesskab. Til dette formål skal EU’s 

medlemslande oprette et økologisk sammenhængende 

netværk af beskyttede kerneområder for et nærmere 

bestemt antal arter og naturtyper af fællesskabsinteresse. 

Dette netværk går under betegnelsen, 

Natura 2000 netværket. 

15.4 EU’s vandrammedirektiv 

Dataindsamlingsområdet indeholder 3 internationale 

naturbeskyttelsesområder (2 habitatområder og 1 

fuglebeskyttelsesområde) med et samlet areal på 96 

km², hvilket svarer til 28% af dataindsamlingsområdet. 

15.3 Natura 2000 netværket 

Naturbeskyttelsesloven beskytter en række naturtyper 

i det åbne land. Det drejer sig om søer, naturlige 

vandløb, biologiske overdrev, heder, moser og enge 

over en hvis størrelse. På de arealer som er omfattet 

af naturbeskyttelsesloven, må der ikke aktivt foretages 

tilstandsændringer. Dataindsamlingsområdet 

indeholder 48 km2 naturområder, der er beskyttede 

efter naturbeskyttelseslovens § 3. 

15.2 Naturbeskyttelsesloven 

Vandløbsloven beskytter alle naturlige vandløb i 

Danmark. Lodsejere må kun dyrke jorden op til 2 

meter fra vandløbsbreddens og vandløbene har både 

til formål at sikre den biologiske mangfoldighed som 

hører til her og til formål at sikre afvanding fra de 

dyrkede arealer. 

15.1 Vandløbsloven 

Arealerne i dataindsamlingsområdet er, i forvejen, 

omfattet af en række lovforpligtelser til gavn for 

naturen. Specielt forpligtelserne i vandløbsloven, 

naturbeskyttelsesloven, EF’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiv 

samt EU’s vandrammedirektiv er vigtige 

i denne sammenhæng. 

Arterne og naturtyperne i disse områder skal sikres 

“gunstig bevaringsstatus”, hvilket vil ske gennem 

bindende indsatsplaner for de enkelte områder. Disse 

indsatsplaner skal ligge klar i 2009. At sikre gunstig 

bevaringsstatus kan godt have betydning for arealbenyttelsen 

udenfor habitatområderne. Miljøministeren 

har fx allerede nedlagt forbud mod at udvide husdyrbedrifter, 

hvis dette medfører en merbelastning med 

næringsstoffer til internationale naturbeskyttelsesområder, 

der allerede er overbelastede. I praksis lægges 

der således en funktionelt betinget bufferzone omkring 

de internationale naturbeskyttelsesområder. 

Hvor bred denne bufferzone er, afhænger af hvilken 

aktivitet der er tale om og hvor området er placeret. 

I denne forbindelse skal det siges, at den danske 

implementering af habitatdirektivet af mange juridiske 

eksperter på området, anses for at være for utilstrækkelig 

og at Europa domstolen konsekvent har 

truffet afgørelser der pålægger medlemslandene en 

strammere fortolkning af direktiverne. Det kan derfor 

meget vel være, at der vil komme yderligere 

begrænsninger i råderetten for lodsejerne i de internationale 

naturbeskyttelsesområder fremover. 

15 Hvordan er miljøministerens 

målsætninger for 

nationalparkerne forenelige 

med eksisterende lovforpligtelser 

for naturen i dataindsamlingsområdet? 

Den anden del af Natura 2000 netværket består af 

områder som er udpeget specifikt for en række arter 

og naturtyper, hvoraf en del er relevante for dataindsamlingsområdet. 

Disse områder kaldes tilsammen 

for Natura 2000 områder. I Danmark har man desuden 

lagt Natura 2000 områderne sammen med 

vådområder, udpeget af Ramsar konventionen. Natura 

2000 områderne og Ramsar områderne bliver, i 

Danmark, tilsammen kaldt internationale naturbeskyttelsesområder 

og er omfattet af den samme 

lovgivning4 . 

rektivets bilag 4 skal beskyttes overalt hvor de findes.

74 

Miljøministerens målsætning om at oprette national- 

Da dataindsamlingsområdet indeholder betydelige 

arealer som er omfattet af vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven, 

EF’s habitatdirektiv, EF’s fuglebeskyttelsesdirektiv 

og formentligt også EU’s vandrammedirektiv, 

vil den nuværende drift og benyttelse 

i området, formentligt skulle ændres og ekstensiveres 

i et eller andet omfang indenfor nogle år. 

Inden for nationalparkerne kan man tilgodese behovet 

for større sammenhæng mellem naturområderne, 

man kan udlægge områder hvor naturen udvikler sig 

efter sin egen dynamik. Endelig vil man kunne løse 

en række konkrete problemer som f.eks. at naturen 

har for lidt vand, at biodiversiteten for de lysåbne 

naturtyper forringes, f.eks. ved tilgroning, og man 

15.5 Er de eksisterende forpligtelser forenelige 

med visionen om en nationalpark i Vestsjælland? 

Udviklingen af danske nationalparker bør derfor især 

sikre forbedring af kvaliteten af eksisterende natur 

med kobling til Natura 2000-arealer, men også med 

muligheder for genopretning og etablering af nye 

naturområder, især i tilknytning til eksisterende kerneområder. 

Dataindsamlingsområdet tager udgangspunkt i vådbundsarealer 

og vil derfor sandsynligvis blive omfattet 

af reguleringer på baggrund af EU’s vandrammedirektiv. 

Direktivet forpligter medlemsstaterne til at udarbejde 

indsatsplaner for alle vandområdedistrikter. 

Disse planer skal beskrive hvordan medlemslandene 

har tænkt sig at opnå miljømålene. Medlemslandene 

skal desuden lave såkaldte vandområdeplaner for 

vandområdedistrikterne. Vandområdeplanerne sigter 

på at tilvejebringe et detaljeret kendskab til vandområdets 

vandforekomster, deres tilstand, samt resuméer 

af de foranstaltninger, som tages i forvaltningen af 

vandområderne. 

Handlingsplanen fremlægger en klar prioritering af 

den fremtidige indsats med 1. prioritet til bestående 

naturområder, herunder småbiotoper og halvkulturarealer 

(§3-arealer) i Natura 2000-områder og nationalparker; 

2. prioritet til øvrige bestående, tilsvarende 

naturområder uden for Natura 2000-områder og 

nationalparker; 3. prioritet til nye småbiotoper og 

halvkulturarealer i Natura 2000-områderne og nationalparker; 

og 4. prioritet til nye, tilsvarende områder 

udenfor Natura 2000-områderne i økologisk sammenhæng 

med andre naturområder. 

For grundvands vedkommende skal medlemsstaterne 

tage de nødvendige foranstaltninger for at forebygge 

eller begrænse udledning af skadelige stoffer til 

grundvandet og forebygge forringelse af tilstanden 

af alle grundvandsforekomster. Medlemsstaterne 

skal desuden beskytte, forbedre og restaurere alle 

grundvandsforekomster. De skal desuden sørge for 

en balance mellem indvinding og grundvandsdannelse 

med henblik på at opnå en “god grundvandstilstand” 

i overensstemmelse med bestemmelserne i 

direktivets bilag V. Dette skal ske senest 15 år efter 

direktivets ikrafttræden. 

Miljøministeren understreger i sin handlingsplan for 

den biologiske mangfoldighed, at udviklingen af 

nationalparker, skal gennemføres i et samspil med de 

eksisterende naturbeskyttelsesområder. På denne vis, 

vil indsatsen blive effektiv og sikre mest og bedst 

natur for pengene. 

2) En nationalpark er et godt “brand”, der kan 

tiltrække nationale og internationale tilskudsmidler, 

bosætning, turister og som kan bruges i 

markedsføring af produkter. 

1) en række reguleringer af den nuværende drift 

alligevel vil skulle pålægges lodsejerne og 

Medlemslandene skal også opstille en række miljømål 

for overfladevand, grundvand og beskyttede 

områder, som skal nås senest 15 år efter direktivets 

ikrafttræden. I forhold til områder med overfladevand 

skal medlemsstaterne foretage nødvendige 

foranstaltninger for at forebygge af forringelsen af 

deres tilstand. For de overfladevande der allerede er 

forringede skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger 

for at beskytte, forbedre og restaurere disse med 

henblik på at opnå en “god tilstand” i overensstemmelse 

med bestemmelserne i direktivets bilag V. 

Stærkt modificerede vandområder skal beskyttes og 

forbedres med henblik på at opnå et godt økologisk 

potentiale og en god kemisk tilstand i henhold til 

bestemmelserne i direktivets bilag V. Dette skal ske 

senest 15 år efter direktivets ikrafttræden. 

vandområdedistrikter. Under disse distrikter skal 

også henlægges grundvand og kystvande. 

parker, der har til formål at styrke naturen og dens 

muligheder for udvikling i større sammenhængende 

områder, trækker derfor blot i samme retning som 

de nævnte eksisterende lovgivningsmæssige forpligtelser. 

Hvis en nationalpark udformes rigtigt kan den 

tilmed tænkes at blive et økonomisk aktiv for regionen. 

Denne virkning er set mange andre steder, 

blandt andet på Fulufjellet i Sverige og i flere hollandske 

nationalparker (Schneekloth 2004; Engedal 

2002). Beregninger foretaget af økonomer fra Ålborg 

Universitetscenter tyder desuden på, at en nationalpark 

i Lille Vildmose, der afgørende styrker 

naturværdierne, ville kunne forbedre den lokale beskæftigelse 

og økonomi ganske kraftigt (WWF Verdensnaturfonden 

og Sejlflod Kommune 2002). Samme 

effekt er beregnet og efterhånden også observeret 

ved Skjern Å i Vestjylland (Dubgaard et al. 2001 

– indsæt reference til efterfølgende arbejde) Grunden 

hertil er blandt andet, at:

75 

En nationalpark vil sandsynligvis være et godt værktøj 

til at sikret gunstig bevaringsstatus for de arter 

og Naturtyper natura 2000 områderne i studieområdet 

er udpeget for. Indenfor en nationalpark kunne 

15.6 Hvordan kan en nationalpark være med til 

at sikre gunstig bevaringsstatus i Natura 2000 

områder? 

Der vil således i nationalparkerne kunne skabes mulighed 

for udvikling og styrkelse af også den mere 

specialiserede natur - ofte den natur der er truet, 

ikke kun i Danmark, men hele Europa. Dermed vil 

der, på lang sigt, blive skabt et virkeligt godt grundlag 

for, at både de internationale naturværdier vil 

kunne opretholdes eller genskabes, og for at nationalparken 

kan realiseres og udvikles. Hermed vil der 

kunne sikres en stor synergieffekt mellem Natura 

2000-forvaltning og etableringen af nationalparker. 

For det tredje vil nationalparkerne kunne bidrage 

som demonstrationsprojekter til, hvordan man bedst 

muligt bevarer og styrker biodiversiteten i Danmark 

og i Natura 2000-områderne. På baggrund af den 

store borgerinddragelse i nationalparkpilotprojektet 

vil det være oplagt at engagere borgerne i Vestsjælland 

i frivillige projekter for at udvikle et reelt medejerskab 

af naturen. Det vil kunne medvirke til at 

skabe større forståelse for såvel nationalparkerne og 

Natura 2000-områderne i Vestsjælland. 

I kraft af nationalparkernes størrelse, sammenhæng, 

kontinuitet og forløb af mere naturlige processer vil 

der kunne skabes rammer for udvikling af en stabil 

og robust natur med de særlige funktioner og strukturer, 

der er nødvendige for arters og naturtypers 

opretholdelse på lang sigt. 

For det andet vil nationalparkudpegningen sikre en 

yderligere naturmæssig dimension i forhold til Natura 

2000, idet der gennem den samlede nationalparkforvaltning 

bør ske en samlet vurdering af de enkelte 

Natura 2000-byggestene. I nationalparkerne vil de 

internationale forpligtigelser i Natura 2000-områderne 

således kunne blive opfyldt i stor skala og være 

med til at styrke den økologiske sammenhæng i 

Natura 2000-netværket. 

En sikring af Natura 2000-områderne mod uønskede 

påvirkninger udefra over fastsatte tålegrænser for 

eksempelvis næringsstoffer, pesticider, udtørring 

m.v. vil også mere helhedsorienteret kunne opnås i 

nationalparkerne, idet de udgør store sammenhængende 

arealer. 

For det første vil det muliggøre, at flere formål kan 

opnås ved at prioritere brugen af diverse indsatsmidler 

i de nationale naturområder udover de naturforligsmidler, 

som allerede er øremærkede hertil. 

En forudsætning for at sikre biodiversiteten og hermed 

opretholdelse eller genopretning af gunstig 

bevaringsstatus vil ofte være, at arealerne bliver 

større og mere sammenhængende, således at der 

også inddrages områder udenfor de udpegede Natura 

2000-områder. Dette vil der være store muligheder 

for i nationalparkområderne, og der vil således 

kunne ske en samlet beskyttelse af hele økosystemer 

og landskaber i stedet en mere pletvis beskyttelse af 

mindre og mere isolerede naturtyper. 

At koble skabelsen af en nationalpark i Vestsjælland 

tæt sammen med beskyttelsen af Natura 2000 områderne 

vil have en række fordele: 

I Vestsjælland bør en kommende nationalpark derfor 

tage udgangspunkt i allerede eksisterende nationale 

og internationale værdifulde naturområder. I den 

forbindelse er det specielt relevant at koble bestræbelserne 

på at sikre gunstig bevaringsstatus for de 

arter og naturtyper, som de internationale naturbeskyttelsesområder 

er udpeget for, sammen med realiseringen 


I nogle områder vil den mest hensigtsmæssige måde 

være at lade de naturlige processer få frit løb, mens 

der i andre områder vil kræves en mere detaljeret 

pleje. De Natura 2000 naturtyper i dataindsamlingsområdet, 

der vil have fordel af at udgøre dele af 

større naturområder, der får lov til at udvikle sig selv 

på naturens egne præmisser, er især skove, søer, 

vandløb og kyster. Natura 2000 naturtyper i dataindsamlingsområdet, 

som er afhængige af målrettet 

pleje, vil især være enge, heder, overdrev og strandenge. 

Disse vil dog sikkert også kunne findes som 

små naturlige naturtyper i de naturområder, som får 

lov at udvikle sig selv. 

vil kunne tilgodese behovet for en indsats til forbedring 

af situationen for en række truede plante- og 

dyrearter. 

forpligtelsen varetages på flere forskellige måder:

76 

· Mølledamme syd for Skarresø retableres. 

· I skove grænsende til EF-habitatområder 

genskabes den naturlige hydrologi. 

· Naturskovsstrategiens gamle driftsformer 

indføres i skovene (delområde 6 Skarresø 

og skovene. 

· Dræn bringes til overfladen på tidligere 

landbrugsjord (9 Hesselbjerg enge og 12 

Centrale Åmose). 

· Gruspartier og visse søbredder kratryddes 

og udsættes for græsning (delområde 3 

Tissø). 

Samme tiltag som nævnt for Scenarium 1 samt: 

Der foreslås følgende i bevaringsområderne: 

Nationalparken omfatter Scenarium 1 og tilstødende 

skove til nærmeste sognevej/jernbane. 

· Der etableres vandhuller med flade bredder, 

også nær fattigkærene. 

Scenarium 2 

· Nuværende kronvildtbestand (som allerede 

findes ved Flasken og i Torbenfeld-området) 

stimuleres. 

· Passende store arealer afgræsses af hårdføre 

kvægracer. 

· Gødningstilførsel fastfryses eller sænkes. 

Eksisterende fattigkær vil vokse, da regnvandet i 

disse områder i højere grad tilbageholdes. “Kræsne” 

organismer med tilknytning til sådanne samfund vil 

indvandre. Den rødlistede Kongebregne vil kunne 

brede sig. Afgræsningen vil ændre eksisterende 

træbevoksninger i retning af “dyrehavefacon” (Store 

træer mangler kviste og blade unde 2 m’s højde). 

Artsrigdommen stiger. Livsgrundlag for Hvid Stork 

og Havørn vil udvikles. 

· Vandstanden i åen hæves til et niveau, der 

giver vinteroversvømmelser af de centrale 

dele af Store Åmose (omtrent kote 24 m). 

Naturforbedringer på lang sigt 

Der foreslås følgende i indsatsområderne (delområde 

9 Hesselbjerg enge og 12 Centrale Åmose): 

Området svarer dermed til styregruppens forslag. 

Dette område omfatter således kernen i bevaringsområderne 

(bilag 27) nemlig (de centrale dele af 

delområde 1og 6, hele delområde 3 og 4, 5 , 11 og 

13 samt 2 af indsatsområderne (delområde 9 og 12). 

Vandstandshævningerne vil hurtigt medføre forbedrede 

leveforhold for blandt andet vandfugle, fisk, 

insekter og padder/krybdyr. Fugtige enge i det 

centrale Åmose vil fra starten få international 

interesse, da de vil udvikle sig til rastepladser for 

trækkende fugle, især gæs og svømmeænder. Trane 

vil yngle i de mest uberørte dele af mosen. Sorthalset 

Lappedykker kan forventes at yngle i nyskabte 

småsøer. 

Nationalparken omfatter EF-habitatområderne 

(bortset fra Bregninge Å), ånære strækninger ved 

Nedre Halleby Å, alle engarealer ved Hesselbjerg 

enge samt Astrup Skov til jernbanen. Skovarealerne 

er naturhistorisk enestående (ynglende Havørn og 

mange sjældne planter) og de brede engarealer bør 

inddrages ved evt. kommende vandhævninger. 

Vådbundsplanter som den rødlistede Kær-Fnokurt 

og flere arter Ranunkel vil indfinde eller brede sig. 

Scenarium 1 

På baggrund af erfaringer fra Danmark og udlandet 

vil der på kort sigt kunne etableres en nationalpark 

med en rig natur af national interesse. De tilhørende 

anlægsarbejder vil bringe minimal forstyrrelse i 

områder. Der vil være levedygtige bestande af 

Kronhjort, Rådyr og formentlig også af Odder. 

Forslagene er kun ment som inspiration til styregruppen, 

og kan selvfølgelig ændres og kombineres 

efter forgodtbefindende. Det er blot 3 forskellige 

bud blandt mange på, hvordan en nationalpark i 

Vestsjælland kunne tage sig ud. Bilag 28 viser alle 

tre scenarier. 

Naturforbedringer på kort sigt 

· Miljøforbedrende tiltag i oplandsområder 

kan etableres som frivillige aftaler. 

· Invasive arter bekæmpes (alle områder, se 

bilag 26). 

På baggrund af undersøgelserne opstilles i det 

følgende 3 forslag til en nationalpark med forskelligt 

ambitionsniveau. Alle forslagene vil som udgangspunkt 

leve op til miljøministerens udmeldinger om 

nationalparker i Danmark, men vil have forskellig 

betydning for naturbevarelse, jordbrug, jagt og 

besøgende. 

· Dræn og grøfter tilstoppes successivt 

(delområde 5 Lille Åmose). 

· Dræn tilstoppes nedstrøms fra fattigkærsområderne 

(trives kun med regnvand) 

(delområde 11 Ulkestrup Lyng og Storelyng 

og 13 Sandlyng og Verup moser). 

16 Naturgruppens anbefalinger 

· Adgangsforhold nær Skarresø reguleres, så 

Havørn sikres ynglesucces.

77 

Figur 47. Sort Stork. 

Foto: Ole Kjuel 

Nielsen 2004 

Denne model vil formentligt give grundlag for en 

langt mere varieret og artsrig natur end den første 

model. Hertil kommer at rekreative muligheder 

formentligt også vil være større end i den første 

model, og at kulturværdierne i områderne vil være 

bedre tilgodeset. 

· Bromøllerøret (tunnelen ved Bromølle) 

· Oplandsområdet indgår aktivt i bestræbelserne 

på at gøre nationalparken mere 

næringsfattig (delområde 2 Avnsø - Bøstrup 

landskab, 7 Buerup landskab, 8 Undløse 

landskab og 10 Orebo landskab). 


Forbedringer i lighed med de nævnte under forrige 

scenarium vil indtræffe. I takt med at større skovområder 

inddrages og udlægges til gamle driftsformer 

vil livsgrundlag for arter som Sort Stork opstå. 

Sortspætte, Havørn og Fiskeørn får bedre chancer 

for at klare sig. 

· Vandhuller og småbiotoper i Sønderstedområdet 

optimeres og forsøges bundet 

sammen i et netværk af naturområder især 

til gavn for padder/krybdyr. 

· Søndersted Lyng afgræsses af vildkvæg, der 

passer sig selv året rundt (i lighed med 

Store Åmose). 

På baggrund af erfaringer fra udlandet vil der på 

kort sigt kunne etableres en nationalpark med en rig 

natur af international interesse og med fugle som 

omdrejningspunkt. 

· Naturskovsstrategiens gamle driftsformer 

indføres i skove i (delområde 15 Søndersted 

Lyng). 


· Bæver og Vildhest udsættes. 

· Gødningstilførsel ophører. 

· De økologiske forbindelser mod Suså-, 

Tudeå- og Bregninge Å-systemerne styrkes 

aktivt. 

· Jordbrug i nationalparkområdet ophører. 

Samme tiltag som nævnt under Scenarium 2 samt: 

· Der etableres faunapassager på tværs af 

Skellingsted Bro. 

Nationalparken omfatter Scenarium 2 samt delområde 

14 (Bonderup enge og 15 Søndersted Lyng). 

· Større områder afgræsses af vildkvæg, der 

passer sig selv året rundt. 

Scenarium 3

78 

Det er værd at bemærke, at jordpriserne omkring en 

nationalpark normalt stiger kraftigt efter parkens 

etablering. I Holland ser man fx at priserne på jord i 

Ud over de allerede nævnte sjældne fugle kunne 

følgende tænkes at brede sig til Åmose-området: 

Rørdrum, Kongeørn, Lille Skrigeørn, Lærkefalk, 

Brushane, Sortterne, Mosehornugle, Skægmejse, 

Pungmejse, Drosselrørsanger, Savisanger og Flodsanger. 

Hertil kommer, at der formentligt også vil være brug 

for landbrugsdrift i en nationalpark, fx i form af 

afgræsning af enge og overdrev, høslæt af enge m.v. 

Det er i hvert fald tilfældet i mange nationalparker i 

vores nabolande, herunder England, Holland og 

Tyskland. 

De fugtige enge vil atter farves gule af Engblomme 

og Ranunkel. Hasselmus (syvsoverfamilien) vil have 

stærkt forbedrede muligheder for at klare sig. 

Ved denne model fås fuld valuta for pengene i løbet 

af nogle år. Det store opland gør det muligt, bedre at 

styre næringstilførslen til nationalparken. Formentlig 

vil der i den forbindelse ske en omstilling af visse 

former for landbrugsdrift, som finder sted i dele af 

området i dag. Miljøministeren lægger dog op til at 

begrænsninger i den nuværende arealanvendelse vil 

ske af frivillighedens vej og med fuld kompensation 

til de berørte parter. 

Kerneområdet har et dyreliv af international standard, 

hvor naturen styrkes og formidles på fornemste 

vis. De fugtigste områder nær skove vil være 

forholdsvis åbne ellesumpe. Store åbne områder med 

spredte krat græsses af vildkvæg og vildheste. 

Vildheste på det sydlige Langeland har vist sig at 

være rene publikumsmagneter, samtidig med at 

området plejes på en god måde. 


Udsætning af Bæver vådgør området på en billig og 

naturlig måde og vildheste holder landskabet åbent. 

Tilknytningen af delområde 15 (Søndersted Lyng ) 

vil knytte Store Åmose og Søndersted Lyng sammen 

via skovstrækningen Friheden-Vandeskov-Præsteskov, 

hvorved der skabes et sammenhængende, 

værdifuldt naturområde af stor udstrækning. 

Erfaringer fra de nuværende jagtfrie kerneområder i 

Danmark viser fx, at jagtudbyttet af andefugle 

udenfor områderne er steget som følge af udlægget 

af de forstyrrelsesfrie områder. En national/naturpark 

i dataindsamlingsområdet med en zonering af 

aktiviteter, som fx jagt, vil formentligt have en 

lignende effekt for mange arter af det jagtbare vildt, 

herunder ænder, gæs og kronhjorte. I Nordsjælland 

ser bestanden af krondyr fx ud til at være steget med 

omkring 30 % siden den frivillige jagtbegrænsning 

blev indført i efteråret 2004. Det forbedrede dyreliv 

i, og omkring nationalparken, kunne også tænkes at 

gøre jagten mere attraktiv i området. Dette kunne 

igen tænkes at have positiv betydning for jagtlejen i 

de tilstødende områder. 

Det kan ikke undgås, at et stort projekt som anlæggelse 

af en nationalpark vil medføre ændringer, der 

stiller nogle grupper og personer ringere i begyndelsen. 

Internationale erfaringer viser imidlertid, at 

nationalparker kan blive til gavn for langt de fleste, 

såfremt ændringer foretages over behørig tid og med 

respekt og inddragelse af de lokale borgere og 

erhverv. Til gengæld vil en nationalpark af denne 

kaliber afgørende styrke naturen og desuden tiltrække 

naturinteresserede fra ind- og udland i stort antal. 

Her vil en dansk “vildmark” kunne studeres og 

formidles til gavn for naturen og glæde for befolkningen. 


· Åens slyngninger genskabes på udvalgte 

strækninger. 

· Højspændingsledninger nedtages og 

erstattes af jordkabler. 

Med sin placering relativt tæt på København, vil det 

formentligt blive attraktivt at bosætte sig omkring 

parken, med stigende jordpriser til følge. Nationalparker 

medfører desuden, at der skabes grundlag for 

en række mindre virksomheder gennem den øgede 

bosætning og turisme som området vil tiltrække. 

Mange steder medfører det, at der skabes grundlag 

for flere lokale arbejdspladser og for flere typer af 

lokale virksomheder. Den øgede økonomiske 

aktivitet som nationalparker normalt medfører, 

afføder dog typisk et behov for en omhyggelig lokal 

og regional planlægning, så det sikres, at de nye 

aktiviteter ikke virker forhindrende på det formål, 

som parken er oprettet for, nemlig en afgørende 

styrkelse af den biologiske mangfoldighed og 

styrkelse af de rekreative muligheder. 

· Der skabes en zone af vådområder og 

overdrev helt frem til Skee Mose (delområde 

14 Bonderup enge - Skee Mose). 

Erfaringer fra Sverige og Holland viser desuden, at 

nationalparker normalt er et stort aktiv for den 

lokale bosætning og erhvervsudvikling. 

åbnes og fyldes halvt med store sten til 

forankring. 

nationalparkerne stiger med op til 3 gange, i forhold 

til jorder langt væk fra nationalparkerne.

79 

Andersen, K. 1983: Stenalderbebyggelsen i Den 

vestsjællandske Åmose. Fredningsstyrelsen, 

København. 

Andersen, K., S. Jørgensen & J. Richter 1982: 

Maglemose hytterne ved Ulkestrup Lyng. Nordiske 

Fortidsminder 7. Det Kongelige Nordiske 

Oldskriftsselskab, København. 

Bjerg, Martin 2004: Dagsommerfuglenes forsvinden 

fra udvalgte nordøstsjællandske lokaliteter fra 

1900-2003. Lepidoptera bind VIII, nr. 8, 2004, 

side 268-277. 

Crofts, Roger 2004: National parks for Denmark. 

Learning from Scotland and international experience. 

– Indlæg på “Konference om internationale 

erfaringer med nationalparker”. 

Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen 

1998: Rødliste 1997 over planter og dyr 

i Danmark. København. 

Dubgaard, Alex; Kallesøe, Mikkel F., Petersen, 

Mads L.; Ladeburg, Jacob 2001: Velfærdsøkonomiske 

beregninger vedrørende de flersidede 

samfundsmæssige costs og benefits ved det 

gennemførte naturgenopretningsprojekt i Skjern 

Å-dalen. Udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen 

i forbindelse med Wilhjelmudvalgets arbejde med 

at frembringe et grundlag for en national handlingsplan 

for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. 

Eigtveds Pakhus, den 9. december 2004. – Den 

Nationale Følgegruppe vedrørende nationalparker. 

Engedal, Carsten 2002: Løsningen var en kop kaffe. 

Side 15 i miljøstyrelsens blad, MiljøDanmark, 

december 2002, årgang 16, nr. 10. 

EUROPARC & IUCN 1999: Guidelines for Protected 

Area Management Categories - Interpretation 

and application of the protected area management 

categories in Europe. Europarc & 

WCPA, Grafenau Germany. 48 pp. 

Fischer, A. 1999: Stone Age Åmose. Stored in 

museum boxes and preserved in the living bog. I 

Coles, B., J. Coles & M.S. Jørgensen (red.): Bog 

Bodies, Sacred Sites and Wetland Archaeology. 

WARP Occasional Paper 12: 85-92. Short Run 

Press, Exeter. 

Fredningsstyrelsen 1984: Fredningsplanlægning og 

geologi. Nationale geologiske interesseområder. 

Fredningsplanorientering 4. Fredningsstyrelsen, 

København. 

Gravesen, Palle, 1972. Botaniske Lokaliteter på 

Sjælland – DBF. Rapport, 226 sider. 

Hansen, Magnus B. m.fl., 2005: Pilotprojekt “Naturpark 

Åmosen”, Oversigt over fugle og fuglelokaliteter 

i dataindsamlingsområderne. – DOF. 

Rapport, 26 sider. 

Hanski, Illka 1999: Metapopulation Ecology. - 

Oxford Series in Ecology and Evolution. Oxford 

University Press. 

Hedeselskabet 2000, upubliceret: Forundersøgelser 

til naturgenopretning i Store Åmose. Rapport 

udarbejdet til Skov- og Naturstyrelsen. 

Henriksen, Peter, 2003: Fiskeundersøgelse i Åmose 

Å og Kærby Å 2003 – Vestsjællands Amt, Natur 

& Miljø. Rapport 44 sider. 

Holden Jensen, H. H. 1990: Fredningsplanlægning 

gennem 3 årtier. I: Barfod, L., Brix, B. & Hansen, 

P. (red.) (1990): Landet og Loven. – Miljøministeriet. 

IUCN & Cardiff University 2002: Management 

Guidelines for IUCN Category V Protected Areas 

Jørgensen, Arne m.fl., 2001: Åmosen – Vestsjællands 

Grønne Hjerte. Handlingsplan for naturgenopretning 

og beskyttelse af kulturmiljøet i den 

østre del af Store Åmose – Miljøministeriet, 

Skov- og Naturstyrelsen & Vestsjællands Amt. 

Krag, Søren, 2004: Åmosen - Tissø, Vestsjællands 

grønne hjerte. Naturpark? – Specialerapport, 

Jordbrugsteknologi Slagelse. 

Kvistgaard Consult 2005: Udenlandske nationalparker 

– Erfaringer til inspiration i Danmark. Udarbejdet 

for Den Nationale Følgegruppe vedrørende 

Nationalparker. ISBN: 87-7279-613-8. 

Lövgren, Rolf 2005: Personlig kommunikation den 

12. april 2005. Naturvårdsverket. Blekholmsterrassen 

36, SE-106 48 Stockholm, Sverige Tel 08- 

698 10 00, Fax 08-20 29 25. Madsen, Mogens 

Ove; Johansen, Pia; Rasmussen, Ole Horn 2002: 

En socioøkonomisk analyse af Lille Vildmose. 

Arbejdspapirer fra Institut for Økonomi, Politik 

og Forvaltning. Ålborg Universitet, 2002:4, 

ISSN: 1396-3503. 

Mathiassen, T. 1943: Stenalderbopladser i Aamosen. 

Nordiske Fortidsminder III, 3. København. 

Mogensen, J. 2000: Langs Landevej 255. Bind 8. 

Åmosen. Diana, Kulturelt Samråd i Dianalund 

Kommune. 

Naturrådet, 2001: Nationalparker i Danmark - 

diskussion på baggrund af udenlandske eksempler. 

Arbejdsrapport nr. 3, Naturrådet. ISBN: 87- 

601-8996-7. 

Nielsen, Henry, 1998: Biologiske værdier i Store 

Åmose – Vestsjællands Amt, Natur & Miljø. 

Rapport 41 sider. 

Noe-Nygaard, N. et al. 1998: Palæobiologiske, 

sedimentologiske og geokemiske undersøgelser af 

Sen Weichel og Holocæne aflejringer i Store 

Åmose, Danmark. Geologisk Tidsskrift 1998 

hæfte 2, København. 

Panparks 2000: Co-operation Will Create Success. 

Fulufjället Nature Reserve. Artikel i Panparks 

Courier, sommeren 2000, side 26-27. 2004-2009. 

ISBN: 87-7279-568-9. – Miljøministeriet 

Panparks 2005: Internettekst den 11. april 2005 

Panparks hjemmeside: www.panparks.org/ 

Introduction/Verification/Principles. 

Protected Landscapes/Seascapes. WCPA, Best 

Practice Protected Area Guidelines Series No. 9. 

– 122 s. 

17 Litteratur

80 

Regeringen 2004: handlingsplan for biologiske 

mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark 

2004-2009. ISBN: 87-7279-568-9. – Miljøministeriet. 

Richter, Jane 1982: Ulkestrup Lyng Øst: Tafonomisk 

og palæoøkologisk undersøgelse af et knoglemateriale 

fra en mesolitisk boplads – Geologisk 

Tidsskrift 1998, 2 

Schmidt, Hans Christian 2004: Pilotprojekt for 

etablering af en nationalpark for “Kongernes 

Nordsjælland”. Brev fra Miljøministeren til 

Frederiksborg Amt den 26. februar 2004. J.nr. SN 

2001-403-0093. Ref. HAR. Miljøministeriet, 

Departementet. 

Schneekloth, Martin 2004: Referat fra styregruppens 

studietur til Holland, 16. – 19. september 2004. 

Udarbejdet af Martin Schneekloth for Pilotprojekt 

Nationalpark Kongernes Sjælland, Frederiksborg 

Statsskovdistrikt 

Skov- og Naturstyrelsen 1999: Habitatområder i 

Vestsjællands amt. København. Vestsjællands amt 

1985: Vestsjællands amt. Fredningsplan. Vestsjællands 

amt, Sorø. 

Skov- og Naturstyrelsen 2005: Flere uønskede 

planter og dyr i den danske natur. Skov- og 

Naturstyrelsens nyhedsbrev, Skov og Natur, nr. 7, 

28. april 2005, side 1. 

Skov- og Naturstyrelsen 2005: Notat om regeringens 

udmeldinger om styrkelsen af naturværdierne 

i forbindelse med arbejdet med pilotprojekterne. 

Internettekst den 12. april 2005 på skov- og 

Naturstyrelsens hjemmeside, 

www.skovognatur.dk/nationalparker. 

Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E ., 

Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., 

Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, 

M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., 

Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & 

Nygaard, B. 2003: Kriterier for gunstig 

bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af 

EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet. 

2. udgave. Danmarks 

4 I Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 findes 

retningslinierne for den retlige beskyttelse af de internationale 

naturbeskyttelsesområder i Danmark. Endvidere medvirker 

miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven til 

implementeringen af direktiverne. 

Fodnoter 

1 EUROPARC Federation er en politisk uafhængig vifte af 

organisationer og personer som er involveret i at planlægge og 

gennemføre forvaltningen af parker og beskyttede områder i 

Europa. 

2 Naturrådet 2001. Rapporten kan læses på www.naturraadet.com. 

3 Kvistgaard Consult 2005. Rapporten kan læses på 

www.skovognatur.dk/nationalparker. 

Miljøundersøgelser. 462 s. - Faglig rapport fra 

DMU, nr. 457. http://faglige-rapporter.dmu.dk 

Vestsjællands Amt 1985: Biologi – plantevækst, 

dyreliv og naturtyper i Vestsjællands amt. Fredningsplanlægning, 

FPD 6. Vestsjællands amt, Sorø. 

Vestsjællands Amt 1997: Regionplan 2001-2012. 

Vestsjællands amt, Sorø. 

Vestsjællands amt 1998: Foreløbig regional rødliste 

over særligt beskyttelseskrævende karplanter i 

Vestsjællands Amt. Vestsjællands amt, Sorø. 

Vestsjællands amt og Skov- og Naturstyrelsen 1998: 

Ideskitse til natur- og kulturforvaltningsplan for 

Halleby Å - Åmose Å systemet. Vestsjællands 

Amt, Sorø. 

Vestsjællands Amt 2004: Vandmiljø overvågning - 

Tissø 2003 – Vestsjællands amt, Sorø. 

Wallsten, Per 2003: The “Inside-Out” Process. A 

Key Approach for establishing Fulufjellet National 

Park in Sweden. Journal of Mountain Research 

and Development, vol. 23, no. 3, august 

2003. International Mountain Society and United 

Nations University. 

Wilhjelm-udvalget 2001: En rig natur i et rigt 

samfund. København. 

WWF Verdensnaturfonden og Sejlflod Kommune 

2002: Natura 2000. Vild, vildere, Vildmose. Lille 

Vildmose – den vilde naturs fremtid i Danmark.

Rundbladet Soldug 

1. Dataindsamlingsområde 

a) Dataindsamlingsområde og udpegningsgrundlag for dette 

b) Habitatområder i relation til beboelser og bebyggelser 

2. Gammelt og nyt åløb – hele forløbet 

3. Gammelt og nyt åløb – detalje nær Skellingsted Bro 

4. Relief af åløbet i relation til målestationer 

5. Større vandskel i dataindsamlingsområdet 

6. Tredimensionalt kort over dataindsamlingsområdet 

7. Jordbundskort 

8. Beskyttelsesområder og fredninger (regionplan 2001-2012) 

a) Kort 

b) Liste over udpegningsgrundlag for EF-habitatområder 

c) Lister over udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelseområde 

d) H138 Arter og naturtyper i delområde 1-5 

e) H137 Arter og naturtyper i delområde 6-15 

9. Beskyttede naturtyper (§3-områder) 

10. Økologiske forbindelser, beskyttelsesområder (regionplan 2001-2012) og naboområder 

11. Vandløbsforhold (regionplan 2001-2012) 

12. Vandløbskvalitet og dyreliv (regionplan 2001-2012) 

13. Potentielle vådområder med angivelse af kote 24 (regionplan 2001-2012) 

14. Botaniske lokaliteter (Gravesen 1976) 

a) Kort 

b) Liste over lokaliteter 

15. Fuglelokaliteter 

a) Kort 

b) Beskrivelser 

16. Liste over pattedyr registreret i dataindsamlingsområdet 

17. Områder med koncentrationer af sjældne dyr og planter 

18. Delområder i dataindsamlingsområdet 

19. Skov i dataindsamlingsområdet 

20. Områder med koncentrationer af krybdyr og/eller padder 

21. Områder med koncentrationer af insekter 

22. EF-habitatområder og relaterede ferskvands-naturtyper 

23. EF-habitatområder og relaterede kystnære naturtyper 

24. EF-habitatområder og relaterede græsrige naturtyper 

25. EF-habitatområder samt relaterede rigkær og skov-naturtyper 

26. Invasive planter i dataindsamlingsområdet 

27. Bevarings- og indsatsområder i relation til artsrigdom 

28. Naturpark Åmosen-Tissø, scenarium 1, 2 og 3. 

Bilag 

NATURPARK ÅMOSEN-TISSØ - Naturværdier

Tuse 

Vognserup Møsthuse Allerup 

Butterup 

Oldhuse 

Severinsminde Holbæk Ladegård 

Fiskerhuse 

Kolonihuse 

Springstrup Tveje 

NyvangBredetved 

Merløse Tåstrup 

Tingtved 

Nyvang Eriksholm 

Huse 

Skov Bramsnæs 

Vognserup 

Tingtved-BorupLangerød 

Lille GrandløseDuebjerg 

Enge Trønninge 

Mose Regstrup 

Eriksholm 

Huse 

Eriksholm Mark Avlsgård Bramsnæs 

Søstrup 

Gamlebro 

Lille 

EriksholmBugt 

Langtved 

Dyrehavegård Løvenborg 

Store Grandløse Kongstrup 

Knabstrup 

Sasserup 

Ebberup Mosehuse 

Dy 

Bjergby Enge Enge Kobbelhuse Nørup 

Vallestrup 

SandbakkeTempelhuse 

Munkholm 

REGSTRUP 

Holløse 

Langtved 

Hellestrup 

Nøkkentved 

Arnakke Strandskov 

Boholm 

Nørre Jernløse 

Sigersholm 

Tempelkrog 

Ølb 

Knabstrup 

Ågerup 

Englerup 

Hanerup 

Rye 

Sønder VIPPERØD Egernæs 

Udflyt 

Dortheaslyst 

Asmindrup Ejlstrup 

Mark 

Søby Fruerskov 

Ordrup Skov Kirke 

Bakkerup 

Dramstrup 

Vintre Møller Sonn 

Trud 

Knabstrup Kræmmerstenshuse 

Hjortholmshuse 

Sønder Kvanløse 

Ordrup 

Orekrog 

Krøjerup 

Snævre Jernløse 

Vinstrup 

Nyrupgård 

Tågehuse 

Marup 

Kvanløse Havremark Nyby 

D 

Hellede Skov 

Frydendal Kirke 

Lille Knabstrup 

Kagerup 

Mørkemose 

Elverdams 

Tj 

Bjerg Algestrup 

Skimmede 

Mogenstrup 

Kro 

Sibberup 

Igelsø Græsmark 

Sneglehøj 

Igelsø Maglesø Grøntved 

V 

Frederikshøj 

Overdrev 

Vennelyst 

Lunderød 

Ås 

Vedebjerg 

Søndersted 

Sofieholm 

Åstrup Åstrup 

Skov 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 

Jukkerup Vænge 

Galge Brorfelde Skov 

Friheden 

Overdrev 

Fledskov 

S 

Syvendeskov 

Nørre Vallenderød 

Vinkelhuse 

Undløse 

Nyrup 

Brændholt Minnislyst 

Dyrehave 

Nørre Eskilstrup 

Fårefælled 

Nederskov 

Drusebjerg 

Østrup 

Nørre 

Bukkerup 

Eskilstrup 

K 

Skov 

Øgårde 

Enghave 

H 

Grønnebjerggård 

Smid 

Old 

Ebberup 

Svine 

H 

Keldesko 

Lurebjerg 

Valsølilleg 

Vals 

Valsømagle 

Haraldsted 

Skov 

Skovhuse S 

Valsømag 

Hu 

Vals 

BENLØSE 

Hus 

Krohuse 

Gudmandstrup 

Snertinge Mommebjerggård Æblemade 

Favrbo 

Kundby 

Hjembæk 

Marke 

Mose 

Marke Skovhuse 

Agersvold 

AgersvoldEnghave 

Rørte Huse 

Godthåb 

Lille 

Ny Bjergby 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Stokkebjerg 

Nøkkentvedgård 

Skov 

Fjællebro 

Toftholm 

Høed 

Stigs Bjergby 

Degnehuse 

Mørkøv 

Kølleeng 

Kirkeby 

JYDERUP 

Friheden Sandbakke 

Smededal 

Ibshuse 

Frihedshuse 

Tvede 

Friheden 

Tornved Syvendekøb MØRKØV 

Delhoved 

Bennebo 

Torbenfeld 

Rangle Mølle Tornved Skov 

Grækerhuse 

Store Højbjerg 

Store Møsten 

Navstok Orelund 

Huse 

Bredevang 

Gammel Tølløse 

Holmstrup Lindholt Hjortebjerg 

Skov 

Hjortebjerg 

Katrinebjerg 

Stenhus 

Dønnerup 

Nørreskov 

Lillevang 

TØLLØSE 

Vænge 

Knøsen 

Skamstrup 

Tølløsegård 

Hørdal Plantage 

Sørninge 

Soderup 

Kattrup 

Ulkestrup 

Langemark 

Rønnekilde 

Kajemose 

Urtehu 

Vinskoven Skamstrup 

Vandfaldsmøller Brokøb 

Åsen 

Seje 

Præsteskov 

Tømmerup 

Lyngen 

Grundmosegård 

Tømmerupgård 

Ugerløse 

Vallenderød Sønderstrup 

Skellingsted 

Ubberup 

Mølleskov 

ÅMOSE 

Tysinge 

Egeskov 

Mose 

Huse Tingerup 

Mølle 

Verup MoseBodal 

Kongemose 

Maglelyng 

Borup Enghavegårdene 

Kirke 

Sønderød 

Skellingsted Bro 

Mose 

VadhuseØstrup 

Skov 

Brændmølle Bro 

Sandlyng 

Jonstrup 

Eskilstrup 

Frendved 

Kongsted Holme 

Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Orevad 

Garbølle 

Engkrog 

Vanløse Tåstrup Borup 

Kongsted 

Bodal 

Sand 

Huse 

Bodal 

Kløveshøj 

Hesselbjerg 

Niløse Holme 

Lille Udstrup Stestrup Hopp 

Skimmelskov 

Verup Plantage 

Stenmagle 

Store 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sobanke 

Lårup Sandlyng 

Assentorp 

Tåstrup 

Bårup 

Lunden ved Tissø Marielund 

Reerslev 

Gammelgang 

Niløse 

Langtved 

Vanløse 

Hesselbjerg 

Stestrup Bjerg 

Bårup Mark Stestrup Old 

Falkenhøj 

Tågerup 

Orebo Skov 

Sæbygård 

Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 

Bjergmarksgård Højb 

Orebo 

Ougtved 

STENLILLE 

Nyrup 

Svalmstrup Avnstrup 

Skee-TåstrupHammershus 

Hallenslev Sæby 

RUDS VEDBY 

Skuerup 

STORE 

Sølvbjerg 

Skee Old 

Lambæk Vedbygård 

Hestehave Conradineslyst Hedeboryde 

MERLØSE 

Herrestrup 

Bøgeskov Brandstrup 

Ostrup Nyrupgård 

Allindelille Old 

Karsholte 

Maglebjerg 

Brandstrupgård 

Merløsegård Hestehave Banke Skee 

Ordrup 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 

Syvbæk Huse Hjorthøj Gårde 

Atterup 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

Vedde 

Allindelille 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov 

Filadelfia Atterup 

Kragerup Sobjerg Hesselhuse 

Søtofte 

Ovsbjerg 

DIANALUND Rude-Eskilstrup 

Allindelille 

Kulby 

Fredskov 

Vejrbæk 

Brentebjerg 

Sobjerg 

ElmebakkeLangevad 

Store Hellestrup Frenderup Allindemagle 

Allindemagle 

Ben 

Tjørnelunde 

Banke 

Nørremose 

Bro Enemærke 

Skov 

Huse 

Sønderskov 

Saltofte 

Store 

Våleds Huse 

Tersløse Kammergave 

Holme Ødemark 

Bøgeskov 

Allinde- 

HØNG 

Tåderup 

Kragerupgård 

Døjringe Huse 

maglegård 

Allindemagle 

Rævebanke 

Rugskov 

Bejlevad 

Munke 

Haraldsted 

Allindemagle Ø 

Knud Lavards 

Vejbjerggård 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Kapel Skov 

Skjoldmøs Huse 

Børrelund 

Skov 

Stokkehuse 

Døjringegård Flinterup 

Gyrstinge 

Haraldsted 

Råmose 

Estrup 

Finderup HedebogårdeNyrup 

Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 

Gierslev 

Lodbjerggård 

Lille Nordrup 

Bromme Møllegård 

Birkehuse 

Hedemose 

Slangerupgård 

Nordruplund Døjringe 

Lille 

Lønninge 

Huse Herrestrup 

Bøgeskov 

Gårdstofte 

Slangerup 

Store Ebberup 

Bromme BrommeLyng 

Løve 

Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 

Skaftelevgårdshuse Kirke Huse 

Skovhuse 

Bedskov Huse 

Ødemark Plantage 

Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Solbjerg 

Nordrup 

Lille 

Pedersborg 

Dønnermosegård 

Ebberup 

Huse 

Fulby 

Bjernede 

Ørslev 

Huse 

Lille Svenstrup 

Skov 

Saltmade 

Arnakkebugt 

IstebjergLøens 

Mark 

Eskebjerg Højsted 

Kåstrup 

Kaldred 

Holme 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 

Gåsetofte Tømmerup 

Torpe 

Storemose 

Holme 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Lerchenfeld 

Istebjerg Asmindrupgård Vejlemade 

Andaks 

Olstrupgård 

Kåstrup 

Vejlemade 

Spangsbro 

Snevris 

Bregninge 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Løgtved 

Davrup 

Ubberup 

Smakkerupgården 

Lille 

Asmindrup 

Åenge Plantage 

Snuderup Stokkebjerg 

Nyvang 

Viskinge Store Løgtved 

Bregninge 

Tømmerup 

Birkendegård Mose Løgtvedgård 

Bjergsted 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 

Kalundborg Lyng 

Skov 

Rørmose 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 

Skovbakke Viskinge 

Stenrand 

Stenrand 

Astrup 

Melby 

Kærby 

Aldersro 

Skov 

Nordstrand 

Viskingegård Rugtved Huse 

Plantage Magleholm 

SVEBØLLE 

Skarresø 

Melby 

Værslev 

Astrup 

JyderupRådbjerg 

Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Forsinge 

Avnsøgård 

Skov 

Lille Rørby 

Værslevgård 

Akselholm 

Rørby 

Avnsø Kirke 

Regstrup 

Rabenshuse Skribjerg 

Kelleklintegård Saltofte 

Hejrebjerg 

Bastrup 

Frankerup 

Højbjerg Flodholm 

Gammel Svebølle 

Skov 

Ugerløse 

Trustrup 

Bastrup Sønderstrand 

Klovby Kelleklinte 

Skov 

Halleby Ore 

Langelinie 

Nordkrog 

Drejager 

Søbanke 

Åmose 

Græsmark 

UBBY 

Huse Askevad 

Voldbjerg 

Katholm 

Yppenbjerg 

Vesterbygård 

Jerslev 

Jorløse 

Svallerup 

Markmose 

Svallerup 

Østervang 

Strand 

Buerup 

Flinterup 

Hallebygård 

Mark Flinterupgård Lille Fuglede 

Uglerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Nordstrand 

Fuglede 

Selchausdal 

Bjerge 

Flinterup 

Tremandsmarken 

TISSØ 

Urhøj 

Filipsdal 

Bjerge Ågerup Tystrup 

Enge Ågerup Bro 

Bakkendrup 

Bjerge Sydstrand 

Ågård 

Osen 

Kvægsholm 

Ornum 

Ornum Strand 

Slibestenen 

Jødeland 

Ulstrup 

Vejlen 

Vinde Helsinge 

HedegårdeTorpe 

Dalby 

Rye 

Hals 

Lindehøj 

Dalby 

Flaskehuse 

Strand 

Kirke Helsinge 

Dalby 


Strand 

Nybro 

Mullerup StrandEngvang 

Stenmose 

Mullerup 

Mullerup Havn 

Vester Løve 

Mullerupgård Mullerup Mose 

Bredlænge 

Mullerup Klint 

Halshuse 

ldysse Gårde 

nemose 

levej 

Raklevhøje 

v 

G 

øre 

Svallerup Banke 

Søgård 

Landerne 

GØRLEV 

Flasken 

Heden 

Reersø Reersø 

Draget 

en 

0 

5 10 


kilometer 

Nordholm 

Musholm 

Venemose Bøstrup Løvegård 

Krogager 

Tranemose Grøft 

Kærby Å 

Halleby Å 

Bilag 1a 

Dataindsamlingsområde 

og udpegningsgrundlag 

g n 

eÅ 

g 

n 

i 

e 

r 

B 

Bøstrup Å 

rT 

a 

n o 

me 

s Å 

e 

Madesø 

Halleby Å 

Åmose Å 

Møe 

l 

l 

d 

e 

ner 

Tudeå 

Vaseskov 


Bjørnevad Å 

Naturpark Åmosen-TIssø, 

som foreslået af styringsgruppen 

Åmose Å 

aglesø 

Kobbelå 

Tudeå 

Kalveå 

EF-fuglebeskyttelsesområde F100 

Større uforstyrrede områder RP01 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

T 

Å 

e 

g 

n 

s 

i 

y 

Åmose Å 

H 

Elverdamså 

r 

l 

a 

d 

t 

a s 

EF-habitatområde 137 

EF-Habitatområde H138 

e 

d 

S 

ø 

B 

ra 

m 

s 

n 

æ ig 

s 

V 

T 

ad

0 

5 10 

kilometer 

Bilag 1b Åmoseområdet i relation til bygninger og beboelser 

EF-habitatområde 


Beboelse


Butterup 

Oldhuse 


Fiskerhuse 

Kolonihuse 




Tingtved 


Huse 


Vognserup 




Mose Regstrup 

Eriksholm 

Huse 


Søstrup 

Gamlebro 

Lille 

EriksholmBugt 

Langtved 



Knabstrup 

Sasserup 


D 


Vallestrup 


Munkholm 

REGSTRUP 

Holløse 

Langtved 

Hellestrup 

Nøkkentved 


Boholm 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Øl 

Knabstrup 

Ågerup 

Englerup 

Hanerup 

Rye 


Udfly 

Dortheaslyst 


Mark 



Bakkerup 

Dramstrup 

Vintre Møller Son 

Tru 




Ordrup 

Orekrog 

Krøjerup 


Vinstrup 

Nyrupgård 

Tågehuse 

Marup 

Kvanløse Havremark 

Hellede Skov 

Nyby 



Kagerup 

Mørkemose 

Skimmede Elverdams 

Mogenstrup Bjerg Algestrup 

Kro 

Sibberup 


Sneglehøj 


Frederikshøj 

Overdrev 

Vennelyst 

Lunderød 

Å 

Vedebjerg 

Søndersted 

Sofieholm 


Skov 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 



Friheden 

Overdrev 

Fledskov 

Syvendeskov 


Vinkelhuse 

Undløse 

Nyrup 


Dyrehave 


Fårefælled 

Nederskov 

Drusebjerg 

Østrup 

Nørre 

Bukkerup 

Eskilstrup 

K 

Skov 

Øgårde 

Enghave 

H 


Sm 

Old 

Ebberup 

Svin 

Keldesk 

Lurebjer 

Valsølille 

Va 

Valsømagle 

Haraldsted 

Skov 

Skovhuse S 

Valsøma 

H 

Val 

BENLØS 

Hu 

Be 

Krohuse 

Gudmandstrup 


Favrbo 

Kundby 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Agersvold 


Rørte Huse 

Godthåb 

Lille 

Ny Bjergby 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Stokkebjerg 


Skov 

Fjællebro 

Toftholm 

Høed 

Stigs Bjergby 

Degnehuse 

Mørkøv 

Kølleeng 

Kirkeby 

JYDERUP 


Smededal 

Ibshuse 

Frihedshuse 

Tvede 

Friheden 


Delhoved 

Bennebo 

Torbenfeld 


Grækerhuse 


Store Møsten 


Huse 

Bredevang 



Skov 

Hjortebjerg 

Katrinebjerg 

Stenhus 

Dønnerup 

Nørreskov 

Lillevang 

TØLLØSE 

Vænge 

Skamstrup 

Knøsen 



Sørninge 

Soderup 

Kattrup 

Ulkestrup 

Langemark 

Rønnekilde 

Kajemose 

Urteh 

Vinskoven 

Skamstrup 


Åse 

Seje 

Præsteskov 

Tømmerup 

Lyngen 



Ugerløse 


Skellingsted 

Ubberup 

Mølleskov 

ÅMOSE 

Tysinge 

Egeskov 

Mose 

Huse Tingerup 

Mølle 


Kongemose 

Maglelyng 


Kirke 

Sønderød 


Mose 


Skov 


Sandlyng 

Eskilstrup 

Jonstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Orevad 

Garbølle 

Engkrog 


Kongsted 

Bodal 

Sand 

Huse 

Bodal 

Kløveshøj 

Hesselbjerg 

Niløse Holme 

Lille Udstrup Stestrup Hop 

Skimmelskov 


Stenmagle 

Store 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sobanke 


Assentorp 

Tåstrup 

Bårup 


Reerslev 

Gammelgang 

Niløse 

Langtved 

Vanløse 

Hesselbjerg 



Falkenhøj 

Orebo Skov 

Sæbygård 

Tågerup 

Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 

Bjergmarksgård Høj 

Orebo 

Ougtved 

STENLILLE 

Nyrup 

Svalmstrup Avnstru 



RUDS VEDBY 

Skuerup 

STORE 

Sølvbjerg 

Skee Old 



MERLØSE 

Herrestrup 




Karsholte 

Maglebjerg 



Ordrup 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 


Atterup 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

Vedde 

Allindelille 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov 



Søtofte 

Ovsbjerg 


Allindelille 

Kulby 

Fredskov 

Vejrbæk 

Brentebjerg 

Sobjerg 


Store Hellestrup Frenderup 

Allindemagle 

Allindemagle 

Tjørnelunde 

Banke 

Nørremose 

Bro Enemærke 

Skov 

Huse 

Sønderskov 

Saltofte 

Store 

Våleds Huse 



Bøgeskov 

Allinde- 

HØNG 

Tåderup 

Kragerupgård 

maglegård 


Allindemagle 

Rævebanke 

Rugskov 

Bejlevad 

Munke 

Haraldsted 


Knud Lavards 

Vejbjerggård 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Kapel Skov 


Børrelund 

Skov 

Stokkehuse 


Gyrstinge 

Haraldsted 

Råmose 

Estrup 


Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 

Gierslev 

Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Birkehuse 

Hedemose 



Lille 

Lønninge 


Bøgeskov 

Gårdstofte 

Slangerup 

Store Ebberup 

Bromme Bromme Lyng 

Løve 

Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 


Skovhuse 

Bedskov Huse 


Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Solbjerg 

Nordrup 

Lille 

Pedersborg 


Huse 

Fulby 

Bjernede 

Ørslev 

Ebberup 

Huse 


Skov 


Mark 


Kåstrup 

Kaldred 

Holme 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Storemose 

Holme 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Lerchenfeld 


Andaks 

Olstrupgård 

Kåstrup 

Vejlemade 

Spangsbro 

Snevris 

Bregninge 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Løgtved 

Davrup 

Ubberup 


Lille 

Asmindrup 



Nyvang 

Bregninge 


Tømmerup 


Bjergsted 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 


Skov 

Rørmose 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 


Stenrand 

Astrup 

Stenrand 

Melby 

Kærby 

Aldersro 

Skov 

Nordstrand 



SVEBØLLE 

Skarresø 

Melby 

Værslev 

Astrup 


Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Forsinge 

Avnsøgård 

Skov 

Lille Rørby 

Værslevgård 

Akselholm 

Rørby 

Avnsø Kirke 

Regstrup 



Hejrebjerg 

Bastrup 

Frankerup 

Højbjerg Flodholm Skov 


Ugerløse 

Trustrup 



Skov 

Halleby Ore 

Langelinie 

Nordkrog 

Drejager 

Søbanke 

Åmose 

Græsmark 

UBBY 

Huse Askevad 

Voldbjerg 

Katholm 

Yppenbjerg 

Vesterbygård 

Jerslev 

Jorløse 

Svallerup 

Markmose 

Svallerup 

Østervang 

Strand 

Buerup 

Flinterup 

Hallebygård 


Uglerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Nordstrand 

Fuglede 

Selchausdal 

Bjerge 

Flinterup 


TISSØ 

Urhøj 

Filipsdal 



Bakkendrup 


Ågård 

Osen 

Kvægsholm 

Ornum 

Ornum Strand 

Slibestenen 

Jødeland 

Ulstrup 

Vejlen 



Dalby 

Rye 

Hals 

Lindehøj 

Dalby 

Flaskehuse 

Strand 


Dalby 


Strand 

Nybro 


Stenmose 

Mullerup 

Mullerup Havn 

Vester Løve 


Bredlænge 


Halshuse 

ysse Gårde 

mose 

vej 

p 

klevhøje 

Lyngen 



Skellingsted 

Mølleskov 

ÅMOSE 

re 


Konge 


MoseSandly 


Mo 


Søgård 

Landerne 

GØRLEV 

Flasken 

Heden 


Draget 

n 

0 

5 10 

kilometer 


Nordholm 

Musholm 


Krogager 


Kærby Å 

Halleby Å 

g n 

eÅ 

g 

i 

n 

e 

r 

B 

Bøstrup Å 

rT 

a 

n o 

me 

s Å 

e 

Madesø 

Halleby Å 

Bilag 2 Gammelt og nyt åløb - hele forløbet 

Åmose Å 

l 

l 

Møe 

d 

e 

ner 

Tudeå 

Vaseskov 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

aglesø 

Kobbelå 

Tudeå 

Kalveå 

Åmose Å 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

T 

Å 

e 

g 

n 

s 

i 

y 

Åmose Å 


Hovedløbets forløb år ca. 1900 

æ ig 

s 

V 

Vandløbenes nuværende forløb 

H 

Elverdamså 

r 

l 

a 

d 

t 

a s 

e 

d 

S 

ø 

B 

ra 

m 

s 

n 

T 

a


Butterup 

Oldhuse 


Fiskerhuse 

Kolonihuse 




Tingtved 


Huse 


Vognserup 




Mose Regstrup 

Eriksholm 

Huse 


Søstrup 

Gamlebro 

Lille 

EriksholmBugt 

Langtved 



Knabstrup 

Sasserup 


D 


Vallestrup 


Munkholm 

REGSTRUP 

Holløse 

Langtved 

Hellestrup 

Nøkkentved 


Boholm 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Øl 

Knabstrup 

Ågerup 

Englerup 

Hanerup 

Rye 


Udfly 

Dortheaslyst 


Mark 


Ordrup Skov Kirk 

Bakkerup 

Dramstrup 


Tru 




Ordrup 

Orekrog 

Krøjerup 


Vinstrup 

Nyrupgård 

Tågehuse 

Marup 


Hellede Skov 

Nyby 



Kagerup 

Mørkemose 

Elverdams 

50 m 


Skimmede Kro 

Sibberup Mogenstrup 


Sneglehøj 


Frederikshøj 

Overdrev 

Vennelyst 

Lunderød 

Å 

Vedebjerg 

Søndersted 

Sofieholm 


Skov 

70m 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 



Friheden 

Overdrev 

Fledskov 

Syvendeskov 


Vinkelhuse 

Undløse 

Nyrup 


Dyrehave 


Fårefælled 

Nederskov 

Drusebjerg 

Østrup 

Nørre 

Bukkerup 

Eskilstrup 

K 

Skov 

Øgårde 

Enghave 

H 


Sm 

Old 

100 m 

Ebberup 

Svin 

50 m 

Keldesk 

50 m 

Lurebjer 

Valsølille 

Va 

Valsømagle 

Haraldsted 

Skov 

Skovhuse S 

Valsøma 

H 

Val 

20 m 

BENLØS 

Hu 

Be 

Krohuse 

Gudmandstrup 


Favrbo 

Kundby 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Agersvold 


Rørte Huse 

Godthåb 

Lille 

Ny Bjergby 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Stokkebjerg 


Skov 

Fjællebro 

Toftholm 

Høed 

Stigs Bjergby 

Degnehuse 

Mørkøv 

Kølleeng 

Kirkeby 

JYDERUP 


Smededal 

Ibshuse 

Frihedshuse 

Tvede 

Friheden 


Delhoved 

Bennebo 

Torbenfeld 


Grækerhuse 


Store Møsten 


Huse 

Bredevang 



Skov 

Hjortebjerg 

Katrinebjerg 

Stenhus 

Dønnerup 

Nørreskov 

Lillevang 

TØLLØSE 

Vænge 

Skamstrup 

Knøsen 



Sørninge 

Soderup 

Kattrup 

Ulkestrup 

Langemark 

Rønnekilde 

Kajemose 

Urteh 

Vinskoven 

Skamstrup 


Åse 

Seje 

Præsteskov 

Tømmerup 

Lyngen 



Ugerløse 


Skellingsted 

Ubberup 

Mølleskov 

ÅMOSE 

Tysinge 

Egeskov 

Mose 

Huse Tingerup 

Mølle 


Kongemose 

Maglelyng 


Kirke 

Sønderød 


Mose 


Skov 


Sandlyng 

Jonstrup 

Eskilstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Orevad 

Garbølle 

Engkrog 


Kongsted 

Bodal 

Sand 

Huse 

Bodal 

Kløveshøj 

Hesselbjerg 

Niløse Holme 

Lille Udstrup Stestrup 

Skimmelskov 


Stenmagle 

Store 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sobanke 


Assentorp 

Tåstrup 

Bårup 


Reerslev 

Gammelgang 

Niløse 

Langtved 

Vanløse 

Hesselbjerg 



Falkenhøj 

Tågerup 

Orebo Skov 

Sæbygård 

Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 


Orebo 

Ougtved 

STENLILLE 

Nyrup 




RUDS VEDBY 

Skuerup 

STORE 

Sølvbjerg 

Skee Old 



MERLØSE 

Herrestrup 




Karsholte 

Maglebjerg 



Ordrup 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 


Atterup 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

Vedde 

Allindelille 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov 



Søtofte 

Ovsbjerg 


Allindelille 

Kulby 

Fredskov 

Vejrbæk 

Brentebjerg 

Sobjerg 



Allindemagle 

Allindemagle 

Tjørnelunde 

Banke 

Nørremose 

Bro Enemærke 

Skov 

Huse 

Sønderskov 

Saltofte 

Store 

Våleds Huse 



Bøgeskov 

Allinde- 

HØNG 

Tåderup 

Kragerupgård 

maglegård 


Allindemagle 

Rævebanke 

Rugskov 

Bejlevad 

Munke 

Haraldsted 


Knud Lavards 

Vejbjerggård 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Kapel Skov 


Børrelund 

Skov 

Stokkehuse 


Gyrstinge 

Haraldsted 

Råmose 

Estrup 


Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 

Gierslev 

Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Birkehuse 

Hedemose 



Lille 

Lønninge 


Bøgeskov 

Gårdstofte 

Slangerup 

Store Ebberup 


Løve 

Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 


Skovhuse 

Bedskov Huse 


Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Solbjerg 

Nordrup 

Lille 

Pedersborg 


Huse 

Fulby 

Bjernede 

Ørslev 

Ebberup 

Huse 


Skov 


Mark 


Kåstrup 

Kaldred 

Holme 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Storemose 

Holme 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Lerchenfeld 


Andaks 

Olstrupgård 

Kåstrup 

Vejlemade 

Spangsbro 

Snevris 

Bregninge 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Løgtved 

Davrup 

Ubberup 


Lille 

Asmindrup 



Nyvang 

Bregninge 


Tømmerup 


Bjergsted 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 


Skov 

Rørmose 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 


Stenrand 

Astrup 

Stenrand 

Melby 

Kærby 

Aldersro 

Skov 

Nordstrand 



SVEBØLLE 

Skarresø 

Melby 

Værslev 

Astrup 


Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Forsinge 

Avnsøgård 

Skov 

Lille Rørby 

Værslevgård 

Akselholm 

Rørby 

Avnsø Kirke 

Regstrup 



Hejrebjerg 

Bastrup 

Frankerup 



Ugerløse 

Trustrup 



Skov 

Halleby Ore 

Langelinie 

Nordkrog 

Drejager 

Søbanke 

Åmose 

Græsmark 

UBBY 

Huse Askevad 

Voldbjerg 

Katholm 

Yppenbjerg 

Vesterbygård 

Jerslev 

Jorløse 

Svallerup 

Markmose 

Svallerup 

Østervang 

Strand 

Buerup 

Flinterup 

Hallebygård 


Uglerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Nordstrand 

Fuglede 

Selchausdal 

Bjerge 

Flinterup 


TISSØ 

Urhøj 

Filipsdal 



Bakkendrup 


Ågård 

Osen 

Kvægsholm 

Ornum 

Ornum Strand 

Slibestenen 

Jødeland 

Ulstrup 

Vejlen 



Dalby 

Rye 

Hals 

Lindehøj 

Dalby 

Flaskehuse 

Strand 


Dalby 


Strand 

Nybro 


Stenmose 

Mullerup 

Mullerup Havn 

Vester Løve 


Bredlænge 


Halshuse 

ysse Gårde 

emose 

vej 

klevhøje 

re 


Søgård 

Landerne 

GØRLEV 

Heden 

Flasken 


Draget 

n 

0 

5 10 


kilometer 

Nordholm 

Musholm 


Krogager 


Kærby Å 

Halleby Å 

Bilag 5 Større vandskel i dataindsamlingsområdet 

g n 

eÅ 

g 

i 

n 

e 

r 

B 

Bøstrup Å 

rT 

a 

n o 

me 

s Å 

e 

Madesø 

Halleby Å 

Åmose Å 

l 

l 

Møe 

d 

e 

ner 

Tudeå 

Vaseskov 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

aglesø 

Kobbelå 

Tudeå 

Kalveå 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

T 

Å 

e 

g 

n 

s 

i 

y 

Åmose Å 


H 

Elverdamså 

r 

d 

e 

d 

S 

ø 

Vandskel 

l 

a 

t 

a s 

B 

ra 

m 

s 

n 

æ ig 

s 

V 

T 

a 

Hop 

12

0 

5 10 

kilometer 

Bilag 7 Jordbundskort 

Delområder

Lan L 

Butterup 

Oldhuse 


Fisker 

Kolonihuse 




Tingtved 


Huse 

Skov Brams 

Vognserup 




Mose Regstrup 

Eriksholm 

Huse 


Søstrup 

Gamlebro 

EriksholmBugt 



Knabstrup 

Sasserup 



Vallestrup 


Munkholm 

REGSTRUP 

Holløse 

Langtve 

Hellestrup 

Nøkkentved 

Arnakke Strandsko 

Boholm 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Knabstrup 

Ågerup 

Englerup 

Hanerup 


Dortheaslyst 



Ordrup Skov 

Bakkerup 

Dramstrup 

Vintre Møller 




Ordrup 

Orekrog 

Krøjerup 


Vinstrup 

Nyrupgå 

Tågehuse 

Marup 


Hellede Skov 

Nyby 



Kagerup 

Mørkemose 



Kro 

Sibberup 


Sneg 


Frederikshøj 

Overdrev 

Vennel 

Lunderød 

Vedebjerg 

Søndersted 

Sofieholm 

Åstrup Å 

Skov 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Ulviggård 

Tadre M 

Kongsdal 



Friheden 

Overdrev 

Fledskov 

Syvendeskov 


Vinkelhuse 

Undløse 

Nyrup 


Dyrehave 


Fårefælled 

Nederskov 

Drusebjerg 

Østrup 

Nørre 

Bukkerup 

Skov 

Eskilstrup 

Øgårde 

Enghave 


K 

Va 

Va 

BE 

H lbj å d 

Lu 


Favrbo 

Kundby 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Agersvold 


Rørte Huse 

Godthåb 

Lille 

Ny Bjergby 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Stokkebjerg 


Skov 

Fjællebro 

Toftholm 

Høed 

Stigs Bjergby 

Degnehuse 

Mørkøv 

Kølleeng 

Kirkeby 

JYDERUP 


Smededal 

Ibshuse 

Frihedshuse 

Tvede 

Friheden 


Delhoved 

Bennebo 

Torbenfeld 


Grækerhuse 


Store Møsten 


Huse 

Bredevang 



Hjortebjerg 

Katrinebjerg 

Stenhus 

Dønnerup 

Nørreskov 

Lillevang 

TØLLØSE 

Vænge 

Knøsen 

Skamstrup 



Sørninge 

Soderup 

Kattrup 

Ulkestrup 

Langemark 

Rønnekilde 

Kajemose 

Vinskoven 

Skamstrup 


Seje 

Præsteskov 

Tømmerup 

Lyngen 



Ugerløse 


Skellingsted 

Ubberup 

Mølleskov 

ÅMOSE 

Tysinge 

Egeskov 

Mose 

Huse Tingeru 

Mølle 


Kongemose 

Maglelyng 


Kirke 

Sønderød 


Mose 


Skov 


Sandlyng 

Eskilstrup 

Jonstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Ageru 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Orevad 

Garbølle 


Kongsted 

Bodal 

Engkrog 

Huse 

Eb 

Bodal 

Sand 

Kløveshøj 

Hesselbjerg 

Niløse Holme 

Lille Udstrup Stestrup 

Skimmelskov 


Stenmagle 

Store 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sobanke 


Assentorp 

Tåstrup 

Bårup 


Reerslev 

Gammelgang 

Niløse 

Langtved 

Vanløse 

Hesselbjerg 


Bårup Mark Stestr 

Falkenhøj 

Tågerup 

Orebo Skov 

Sæbygård 

Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 

Bjergmark 

Orebo 

Ougtved 

STENLILLE 

Nyrup 

SvalmstruA 



RUDS VEDBY 

Skuerup 

STORE 

Sølvbjerg 

Skee Old 



MERLØSE 

Herrestrup 




Karsholte 

Maglebjerg 



Ordrup 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 


Atterup 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

Vedde 

Allindelille 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringe 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vestersko 



Søtofte 

Ovsbjerg 


Allindelille 

Kulby 

Fredskov 

Vejrbæk 

Brentebjerg 

Sobjerg 



Allindemagle 

Allindemagle 

Tjørnelunde 

Huse 

Valsøm 

Banke 

Nørremose 

Bro 

Saltofte 

Enemærke 

Sønderskov 

Store 

Skov 

Våleds Huse Haraldste 

Sk 



Bøgeskov 

Allinde- 

HØNG 

Tåderup 

Kragerupgård 

maglegård 

Rævebanke Skovhuse 

Rugskov 

Bejlevad 


Allindemagle 

Munke 

Haraldsted 


Knud Lavards 

Vejbjerggård 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Kapel Skov 


Børrelund 

Skov 

Stokkehuse 


Gyrstinge 

Haraldsted 

Råmose 

Estrup 


Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 

Gierslev 

Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Birkehuse 

Hedemose 



Lille 

Lønninge 


Bøgeskov 

Gårdstofte 

Slangerup 

Store Ebberup 


Løve 

Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 


Skovhuse 

Bedskov Huse 


Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Solbjerg 

Nordrup 

Lille 

Pedersborg 


Ebberup 

Huse 

Fulby 

Bjernede 

Ørslev 

Huse 


Bj d Ørslevvester 

Skov 


Mark 


Kåstrup 

Kaldred 

Holme 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Storemose 

Holme 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Lerchenfeld 


Andaks 

Olstrupgård 

Kåstrup 

Vejlemade 

Spangsbro 

Snevris 

Bregninge 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Løgtved 

Davrup 

Ubberup 


Lille 

Asmindrup 



Nyvang 

Bregninge 


Tømmerup 


Bjergsted 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 


Skov 

Rørmose 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 


Stenrand 

Astrup 

Stenrand 

Melby 

Kærby 

Aldersro 

Skov 

Nordstrand 



SVEBØLLE 

Skarresø 

Melby 

Værslev 

Astrup 


Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Forsinge 

Avnsøgård 

Skov 

Lille Rørby 

Værslevgård 

Akselholm 

Rørby 

Avnsø Kirke 

Regstrup 



Hejrebjerg 

Bastrup 

Frankerup 



Ugerløse 

Trustrup 



Skov 

Halleby Ore 

Langelinie 

Nordkrog 

Drejager 

Søbanke 

Åmose 

Græsmark 

UBBY 

Huse Askevad 

Voldbjerg 

Katholm 

Yppenbjerg 

Vesterbygård 

Jerslev 

Jorløse 

Svallerup 

Markmose 

Svallerup 

Østervang 

Strand 

Buerup 

Flinterup 

Hallebygård 


Uglerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Nordstrand 

Fuglede 

Selchausdal 

Bjerge 

Flinterup 


TISSØ 

Urhøj 

Filipsdal 



Bakkendrup 


Ågård 

Osen 

Kvægsholm 

Ornum 

Ornum Strand 

Slibestenen 

Jødeland 

Ulstrup 

Vejlen 



Dalby 

Rye 

Hals 

Lindehøj 

Dalby 

Flaskehuse 

Strand 


Dalby 


Strand 

Nybro 


Stenmose 

Mullerup 

Mullerup Havn 

Vester Løve 


Bredlænge 


Halshuse 

Tranemose 

e 

v Skillevej 

Raklevhøje 

Raklev 

jerg 

have 

ORG 

isseløre 

borg 

rup 


Søgård 

Landerne 

GØRLEV 

Flasken 

Heden 


Draget 

ønnen 

0 

5 10 

kilometer 


Nordholm 

Musholm 


Krogager 

Gårde 


Bilag 8a 

Kærby Å 

Halleby Å 

g n 

eÅ 

g 

i 

n 

e 

r 

B 

Bøstrup Å 

rT 

a 

n o 

me 

s Å 

e 

Madesø 

Halleby Å 


Åmose Å 

Møe 

l 

l 

d 

e 

ner 

Tudeå 

Vaseskov 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

EF-fuglebeskyttelsesområde 

Maglesø 

Kobbelå 

Tudeå 

Landskabsfredning 

Arkæologisk fredning 

Kalveå 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

T 

Å 

e 

g 

n 

s 

i 

y 

Åmose Å 

H 

Elverdamså 

r 

l 

a 

d 

t 

a s 



e 

d 

S 

ø 

B

Fra: http://www.sns.dk/natura2000/habitat/oplysninger/udpegningsgrundlag/udpegningsliste 

138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken 

1149 Pigsmerling (Cobitis taenia ) 

1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 

1355 Odder (Lutra lutra) 

1130 Flodmundinger 

1150 *Kystlaguner og strandsøer 

1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 

1330 Strandenge 

2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 

3260 Vandløb med vandplanter 

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 

6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 

6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 

7230 Rigkær 

9130 Bøgeskove på muldbund 

91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 

137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å 

1149 Pigsmerling (Cobitis taenia ) 

1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 

1355 Odder (Lutra lutra) 

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 

3260 Vandløb med vandplanter 

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 

6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 

7210 *Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe 

7230 Rigkær 

9130 Bøgeskove på muldbund 

9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 

91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 

91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 

Oversigt over habitatområdernes udpegningsgrundlag - marts 2004 

* Prioriterede naturtyper 

Bilag 8b

Fra: 

http://www2.skovognatur.dk/natura2000/Fuglebeskyttelse/oplysninger/udpegningsgr... 

100 Tissø, Åmose og Hallenslev Mose 

Rørhøg (Circus aeruginosus), Dværgterne (Sterna albifrons), Sangsvane (Cygnus cygnus), Pibesvane 

(Cygnus bewickii), Grågås (Anser anser), Krikand (Anas crecca). 

Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder nr. 100 

Bilag 8c

Nr. Navn (art eller naturtype) 1 Flasken 2 Avnsø-Bøstrup 3 Tissø 4 Bøstrup M. 5 Lille Åmose 

1149 Pigsmerling (Cobitis taenia ) x 

1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus ) x x 

1355 Odder (Lutra lutra ) x x x x x 

1130 Flodmundinger x 

1150 *Kystlaguner og strandsøer x 

1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der kolonis x 

1330 Strandenge x x 

2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsvær x 

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger x 

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vanda x x x x x 

3260 Vandløb med vandplanter x x x x x 

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige x x x 

6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund x 

6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop x 

7230 Rigkær x x x x 

9130 Bøgeskove på muldbund x 

91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld x x x 

Forekomst af udpegningsgrundlagets arter og af naturtyper i de enkelte delområder (se bilag 18). 

Naturtypeforekomst er skønnet. * = prioriteret type. Sammenlign evt. med bilag 22-25 

Bilag 8d Habitatområde 138: Udpegningsgrundlag i delområde 1-5

Navn (art eller naturtype) 6 Skarr. 7 Buer. 8 Undl. 9 Hess. 10 Ore. 11 Ulk.12 Cent. 13 Sandl14 Skee 15 Sønd. 

Pigsmerling (Cobitis taenia ) x x x x 

Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus ) x x x x x x 

Odder (Lutra lutra ) x x x x x x 

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks x x x x x x x x x x 

Vandløb med vandplanter x x x x x x x x x 

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokalit x x x x x x 

*Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund x x x x x x 

Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand x x x 

*Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe x 

Rigkær x x x x x 

Bøgeskove på muldbund x x x x 

Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund x x x 

* Skovbevoksede tørvemoser x x x x 

* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld x x x x x x x x 

Forekomst af udpegningsgrundlagets arter og af naturtyper i de enkelte delområder (se bilag 18). 

Bilag 8e Habitatområde 137: Udpegningsgrundlag i delområde 6-15

Tuse 


Butterup 

Oldhuse 


Fiskerhuse 

Kolonihuse 




Tingtved 


Huse 


Vognserup 




Mose Regstrup 

Eriksholm 

Huse 


Søstrup 

Gamlebro 

Lille 

EriksholmBugt 

Langtved 



Knabstrup 

Sasserup 


D 


Vallestrup 


Munkholm 

REGSTRUP 

Holløse 

Langtved 

Hellestrup 

Nøkkentved 


Boholm 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Øl 

Knabstrup 

Ågerup 

Englerup 

Hanerup 

Rye 


Udfly 

Dortheaslyst 


Mark 



Bakkerup 

Dramstrup 


Tru 




Ordrup 

Orekrog 

Krøjerup 


Vinstrup 

Nyrupgård 

Tågehuse 

Marup 


Hellede Skov 

Nyby 



Kagerup 

Mørkemose 



Kro 

Sibberup 


Sneglehøj 


Frederikshøj 

Overdrev 

Vennelyst 

Lunderød 

Å 

Vedebjerg 

Søndersted 

Sofieholm 


Skov 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 



Friheden 

Overdrev 

Fledskov 

Syvendeskov 


Vinkelhuse 

Undløse 

Nyrup 


Dyrehave 


Fårefælled 

Nederskov 

Drusebjerg 

Østrup 

Nørre 

Bukkerup 

Skov 

Eskilstrup 

Øgårde 

Enghave 


Sm 

Old 

Ebberup 

Svin 

Keldes 

Lurebjer 

Valsølille 

Va 

Valsømagle 

Haraldsted 

Skov 

Skovhuse S 

Valsøma 

H 

Val 

Hu 

Be 

Krohuse 

Gudmandstrup 


Favrbo 

Kundby 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Agersvold 


Rørte Huse 

Godthåb 

Lille 

Ny Bjergby 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Stokkebjerg 


Skov 

Fjællebro 

Toftholm 

Høed 

Stigs Bjergby 

Degnehuse 

Mørkøv 

Kølleeng 

Kirkeby 

JYDERUP 


Smededal 

Ibshuse 

Frihedshuse 

Tvede 

Friheden 


Delhoved 

Bennebo 

Torbenfeld 


Grækerhuse 


Store Møsten 


Huse 

Bredevang 



Skov 

Hjortebjerg 

Katrinebjerg 

Stenhus 

Dønnerup 

Nørreskov 

Lillevang 

TØLLØSE 

Vænge 

Skamstrup 

Knøsen 



Sørninge 

Soderup 

Kattrup 

Ulkestrup 

Langemark 

Rønnekilde 

Kajemose 

Urteh 

Vinskoven 

Skamstrup 


Åse 

Seje 

Præsteskov 

Tømmerup 

Lyngen 



Ugerløse 


Skellingsted 

Ubberup 

Mølleskov 

ÅMOSE 

Tysinge 

Egeskov 

Mose 

Huse Tingerup 

Mølle 


Kongemose 

Maglelyng 


Kirke 

Sønderød 


Mose 


Skov 


Sandlyng 

Jonstrup 

Eskilstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Orevad 

Garbølle 

Engkrog 


Kongsted 

Bodal 

Sand 

Huse 

Bodal 

Kløveshøj 

Hesselbjerg 

Niløse Holme 


Skimmelskov 


Stenmagle 

Store 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sobanke 


Assentorp 

Tåstrup 

Bårup 


Reerslev 

Gammelgang 

Niløse 

Langtved 

Vanløse 

Hesselbjerg 



Falkenhøj 

Tågerup 

Orebo Skov 

Sæbygård 

Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 

Bjergmarksgård Hø 

Orebo 

Ougtved 

STENLILLE 

Nyrup 




RUDS VEDBY 

Skuerup 

STORE 

Sølvbjerg 

Skee Old 



MERLØSE 

Herrestrup 




Karsholte 

Maglebjerg 



Ordrup 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 


Atterup 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

Vedde 

Allindelille 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov 



Søtofte 

Ovsbjerg 


Allindelille 

Kulby 

Fredskov 

Vejrbæk 

Brentebjerg 

Sobjerg 



Allindemagle 

Allindemagle 

Tjørnelunde 

Banke 

Nørremose 

Bro Enemærke 

Skov 

Huse 

Sønderskov 

Saltofte 

Store 

Våleds Huse 



Bøgeskov 

Allinde- 

HØNG 

Tåderup 

Kragerupgård 

maglegård 


Allindemagle 

Rævebanke 

Rugskov 

Bejlevad 

Munke 

Haraldsted 


Knud Lavards 

Vejbjerggård 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Kapel Skov 


Børrelund 

Skov 

Stokkehuse 


Gyrstinge 

Haraldsted 

Råmose 

Estrup 


Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 

Gierslev 

Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Birkehuse 

Hedemose 



Lille 

Lønninge 


Bøgeskov 

Gårdstofte 

Slangerup 

Store Ebberup 


Løve 

Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 


Skovhuse 

Bedskov Huse 


Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Solbjerg 

Nordrup 

Lille 

Pedersborg 


Huse 

Fulby 

Bjernede 

Ørslev 

Ebberup 

H 


Skov 

Saltmade 

Arnakkebugt 


Mark 


Kåstrup 

Kaldred 

Holme 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Storemose 

Holme 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Lerchenfeld 


Andaks 

Olstrupgård 

Kåstrup 

Vejlemade 

Spangsbro 

Snevris 

Bregninge 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Løgtved 

Davrup 

Ubberup 


Lille 

Asmindrup 



Nyvang 

Bregninge 


Tømmerup 


Bjergsted 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 


Skov 

Rørmose 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 


Stenrand 

Astrup 

Stenrand 

Melby 

Kærby 

Aldersro 

Skov 

Nordstrand 



SVEBØLLE 

Skarresø 

Melby 

Værslev 

Astrup 


Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Forsinge 

Avnsøgård 

Skov 

Lille Rørby 

Værslevgård 

Akselholm 

Rørby 

Avnsø Kirke 

Regstrup 



Hejrebjerg 

Bastrup 

Frankerup 



Ugerløse 

Trustrup 



Skov 

Halleby Ore 

Langelinie 

Nordkrog 

Drejager 

Søbanke 

Åmose 

Græsmark 

UBBY 

Huse Askevad 

Voldbjerg 

Katholm 

Yppenbjerg 

Vesterbygård 

Jerslev 

Jorløse 

Svallerup 

Markmose 

Svallerup 

Østervang 

Strand 

Buerup 

Flinterup 

Hallebygård 


Uglerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Nordstrand 

Fuglede 

Selchausdal 

Bjerge 

Flinterup 


TISSØ 

Urhøj 

Filipsdal 



Bakkendrup 


Ågård 

Osen 

Kvægsholm 

Ornum 

Ornum Strand 

Slibestenen 

Jødeland 

Ulstrup 

Vejlen 



Dalby 

Rye 

Hals 

Lindehøj 

Dalby 

Flaskehuse 

Strand 


Dalby 


Strand 

Nybro 


Stenmose 

Mullerup 

Mullerup Havn 

Vester Løve 


Bredlænge 


Halshuse 

ysse Gårde 

emose 

evej 

klevhøje 

re 

6 

15 

5 

8 

11 

9 

12 


2 3 

13 

7 

14 

4 

10 

1 

Søgård 

Landerne 

GØRLEV 

Heden 

Flasken 


Draget 

n 

0 

5 10 


kilometer 

Nordholm 

B t 


Kærby Å 

Halleby Å 

g n 

eÅ 

g 

i 

n 

e 

r 

B 

Bøstrup Å 

rT 

a 

n o 

me 

s Å 

e 

Madesø 

Halleby Å 

Bilag 9 Beskyttede naturtyper (§3-områder) 

Åmose Å 

Møe 

l 

l 

d 

e 

ner 

Tudeå 

Vaseskov 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

glesø 

Kobbelå 

Tudeå 

Kalveå 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

Delområde med nrummer 

T 

Å 

e 

g 

n 

s 

i 

y 

Åmose Å 

H 

Elverdamså 

r 

§3-områder 

Eng 

Hede 

Strandeng 

Mose 

Overdrev 

Sø 

l 

a 

d 

t 

a s 

e 

d 

S 

ø 

B 

ra 

m 

s 

n 

æ ig 

s 

V 

T 

a


Butterup 

Oldhuse 


Fiskerhuse 

Kolonihuse 




Tingtved 


Huse 


Vognserup 




Mose Regstrup 

Eriksholm 

Huse 


Søstrup 

Gamlebro 

Lille 

EriksholmBugt 

Langtved 



Knabstrup 

Sasserup 


D 


Vallestrup 


Munkholm 

REGSTRUP 

Holløse 

Langtved 

Hellestrup 

Nøkkentved 


Boholm 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Øl 

Knabstrup 

Ågerup 

Englerup 

Hanerup 

Rye 


Udfly 

Dortheaslyst 


Mark 



Bakkerup 

Dramstrup 


Tru 




Ordrup 

Orekrog 

Krøjerup 


Vinstrup 

Nyrupgård 

Tågehuse 

Marup 


Hellede Skov 

Nyby 



Kagerup 

Mørkemose 



Kro 

Sibberup 


Sneglehøj 


Frederikshøj 

Overdrev 

Vennelyst 

Lunderød 

Å 

Vedebjerg 

Søndersted 

Sofieholm 


Skov 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 



Friheden 

Overdrev 

Fledskov 

Syvendeskov 


Vinkelhuse 

Undløse 

Nyrup 


Dyrehave 


Fårefælled 

Nederskov 

Drusebjerg 

Østrup 

Nørre 

Bukkerup 

Eskilstrup 

K 

Skov 

Øgårde 

Enghave 

H 


Sm 

Old 

Ebberup 

Svin 

Keldesk 

Lurebjer 

Valsølille 

Va 

Valsømagle 

Haraldsted 

Skov 

Skovhuse S 

Valsøma 

H 

Val 

BENLØS 

Hu 

Be 

Krohuse 

Gudmandstrup 


Favrbo 

Kundby 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Agersvold 


Rørte Huse 

Godthåb 

Lille 

Ny Bjergby 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Stokkebjerg 


Skov 

Fjællebro 

Toftholm 

Høed 

Stigs Bjergby 

Degnehuse 

Mørkøv 

Kølleeng 

Kirkeby 

JYDERUP 


Smededal 

Ibshuse 

Frihedshuse 

Tvede 

Friheden 


Delhoved 

Bennebo 

Torbenfeld 


Grækerhuse 


Store Møsten 


Huse 

Bredevang 



Skov 

Hjortebjerg 

Katrinebjerg 

Stenhus 

Dønnerup 

Nørreskov 

Lillevang 

TØLLØSE 

Vænge 

Skamstrup 

Knøsen 



Sørninge 

Soderup 

Kattrup 

Ulkestrup 

Langemark 

Rønnekilde 

Kajemose 

Urteh 

Vinskoven 

Skamstrup 


Åse 

Seje 

Præsteskov 

Tømmerup 

Lyngen 



Ugerløse 


Skellingsted 

Ubberup 

Mølleskov 

ÅMOSE 

Tysinge 

Egeskov 

Mose 

Huse Tingerup 

Mølle 


Kongemose 

Maglelyng 


Kirke 

Sønderød 


Mose 


Skov 


Sandlyng 

Eskilstrup 

Jonstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Orevad 

Garbølle 

Engkrog 


Kongsted 

Bodal 

Sand 

Huse 

Bodal 

Kløveshøj 

Hesselbjerg 

Niløse Holme 


Skimmelskov 


Stenmagle 

Store 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sobanke 


Assentorp 

Tåstrup 

Bårup 


Reerslev 

Gammelgang 

Niløse 

Langtved 

Vanløse 

Hesselbjerg 



Falkenhøj 

Orebo Skov 

Sæbygård 

Tågerup 

Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 


Orebo 

Ougtved 

STENLILLE 

Nyrup 




RUDS VEDBY 

Skuerup 

STORE 

Sølvbjerg 

Skee Old 



MERLØSE 

Herrestrup 




Karsholte 

Maglebjerg 



Ordrup 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 


Atterup 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

Vedde 

Allindelille 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov 



Søtofte 

Ovsbjerg 


Allindelille 

Kulby 

Fredskov 

Vejrbæk 

Brentebjerg 

Sobjerg 



Allindemagle 

Allindemagle 

Tjørnelunde 

Banke 

Nørremose 

Bro Enemærke 

Skov 

Huse 

Sønderskov 

Saltofte 

Store 

Våleds Huse 



Bøgeskov 

Allinde- 

HØNG 

Tåderup 

Kragerupgård 

maglegård 


Allindemagle 

Rævebanke 

Rugskov 

Bejlevad 

Munke 

Haraldsted 


Knud Lavards 

Vejbjerggård 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Kapel Skov 


Børrelund 

Skov 

Stokkehuse 


Gyrstinge 

Haraldsted 

Råmose 

Estrup 


Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 

Gierslev 

Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Birkehuse 

Hedemose 



Lille 

Lønninge 


Bøgeskov 

Gårdstofte 

Slangerup 

Store Ebberup 


Løve 

Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 


Skovhuse 

Bedskov Huse 


Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Solbjerg 

Nordrup 

Lille 

Pedersborg 


Huse 

Fulby 

Bjernede 

Ørslev 

Ebberup 

Huse 


Skov 


Mark 


Kåstrup 

Kaldred 

Holme 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Storemose 

Holme 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Lerchenfeld 


Andaks 

Olstrupgård 

Kåstrup 

Vejlemade 

Spangsbro 

Snevris 

Bregninge 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Løgtved 

Davrup 

Ubberup 


Lille 

Asmindrup 



Nyvang 

Bregninge 


Tømmerup 


Bjergsted 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 


Skov 

Rørmose 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 


Stenrand 

Astrup 

Stenrand 

Melby 

Kærby 

Aldersro 

Skov 

Nordstrand 



SVEBØLLE 

Skarresø 

Melby 

Værslev 

Astrup 


Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Forsinge 

Avnsøgård 

Skov 

Lille Rørby 

Værslevgård 

Akselholm 

Rørby 

Avnsø Kirke 

Regstrup 



Hejrebjerg 

Bastrup 

Frankerup 



Ugerløse 

Trustrup 



Skov 

Halleby Ore 

Langelinie 

Nordkrog 

Drejager 

Søbanke 

Åmose 

Græsmark 

UBBY 

Huse Askevad 

Voldbjerg 

Katholm 

Yppenbjerg 

Vesterbygård 

Jerslev 

Jorløse 

Svallerup 

Markmose 

Svallerup 

Østervang 

Strand 

Buerup 

Flinterup 

Hallebygård 


Uglerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Nordstrand 

Fuglede 

Selchausdal 

Bjerge 

Flinterup 


TISSØ 

Urhøj 

Filipsdal 



Bakkendrup 


Ågård 

Osen 

Kvægsholm 

Ornum 

Ornum Strand 

Slibestenen 

Jødeland 

Ulstrup 

Vejlen 



Dalby 

Rye 

Hals 

Lindehøj 

Dalby 

Flaskehuse 

Strand 


Dalby 


Strand 

Nybro 


Stenmose 

Mullerup 

Mullerup Havn 

Vester Løve 


Bredlænge 


Halshuse 

ysse Gårde 

mose 

vej 

klevhøje 

re 


Søgård 

Landerne 

GØRLEV 

Flasken 

Heden 


Draget 

n 

0 

5 10 


kilometer 

Nordholm 

Musholm 


Krogager 


Kærby Å 

Halleby Å 

g n 

eÅ 

g 

i 

n 

e 

r 

B 

Bøstrup Å 

rT 

a 

n o 

me 

s Å 

e 

Madesø 

Halleby Å 

Bilag 10 Dataindsamlingsområde, 

økologiske forbindelser og nabo-områder 

Åmose Å 

l 

l 

Møe 

d 

e 

ner 

Tudeå 

Vaseskov 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

aglesø 

Kobbelå 


Tudeå 

Beskyttelsesområder (RP 2001) 

Kalveå 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

Andre åsystemer 

Økologiske forbindelser (RP 2001) 

T 

Å 

e 

g 

n 

s 

i 

y 

Åmose Å 

H 

Elverdamså 

r 

l 

a 

d 

t 

a s 

e 

d 

S 

ø 

B 

ra 

m 

s 

n 

æ ig 

s 

V 

T 

a


Butterup 

Oldhuse 


Fiskerhuse 

Kolonihuse 




Tingtved 


Huse 


Vognserup 




Mose Regstrup 

Eriksholm 

Huse 


Søstrup 

Gamlebro 

Lille 

EriksholmBugt 

Langtved 



Knabstrup 

Sasserup 


D 


Vallestrup 


Munkholm 

REGSTRUP 

Holløse 

Langtved 

Hellestrup 

Nøkkentved 


Boholm 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Øl 

Knabstrup 

Ågerup 

Englerup 

Hanerup 

Rye 


Udfly 

Dortheaslyst 


Mark 



Bakkerup 

Dramstrup 


Tru 




Ordrup 

Orekrog 

Krøjerup 


Vinstrup 

Nyrupgård 

Tågehuse 

Marup 


Hellede Skov 

Nyby 



Kagerup 

Mørkemose 



Kro 

Sibberup 


Sneglehøj 


Frederikshøj 

Overdrev 

Vennelyst 

Lunderød 

Å 

Vedebjerg 

Søndersted 

Sofieholm 


Skov 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 



Friheden 

Overdrev 

Fledskov 

Syvendeskov 


Vinkelhuse 

Undløse 

Nyrup 


Dyrehave 


Fårefælled 

Nederskov 

Drusebjerg 

Østrup 

Nørre 

Bukkerup 

Eskilstrup 

K 

Skov 

Øgårde 

Enghave 

H 


Sm 

Old 

Ebberup 

Svin 

Keldesk 

Lurebjer 

Valsølille 

Va 

Valsømagle 

Haraldsted 

Skov 

Skovhuse S 

Valsøma 

Hu 

Val 

BENLØS 

Hu 

Be 

Krohuse 

Gudmandstrup 


Favrbo 

Kundby 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Agersvold 


Rørte Huse 

Godthåb 

Lille 

Ny Bjergby 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Stokkebjerg 


Skov 

Fjællebro 

Toftholm 

Høed 

Stigs Bjergby 

Degnehuse 

Mørkøv 

Kølleeng 

Kirkeby 

JYDERUP 


Smededal 

Ibshuse 

Frihedshuse 

Tvede 

Friheden 


Delhoved 

Bennebo 

Torbenfeld 


Grækerhuse 


Store Møsten 


Huse 

Bredevang 



Skov 

Hjortebjerg 

Katrinebjerg 

Stenhus 

Dønnerup 

Nørreskov 

Lillevang 

TØLLØSE 

Vænge 

Skamstrup 

Knøsen 



Sørninge 

Soderup 

Kattrup 

Ulkestrup 

Langemark 

Rønnekilde 

Kajemose 

Urteh 

Vinskoven 

Skamstrup 


Åse 

Seje 

Præsteskov 

Tømmerup 

Lyngen 



Ugerløse 


Skellingsted 

Ubberup 

Mølleskov 

ÅMOSE 

Tysinge 

Egeskov 

Mose 

Huse Tingerup 

Mølle 


Kongemose 

Maglelyng 


Kirke 

Sønderød 


Mose 


Skov 


Sandlyng 

Jonstrup 

Eskilstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Orevad 

Garbølle 

Engkrog 


Kongsted 

Bodal 

Sand 

Huse 

Bodal 

Kløveshøj 

Hesselbjerg 

Niløse Holme 


Skimmelskov 


Stenmagle 

Store 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sobanke 


Assentorp 

Tåstrup 

Bårup 


Reerslev 

Gammelgang 

Niløse 

Langtved 

Vanløse 

Hesselbjerg 



Falkenhøj 

Tågerup 

Orebo Skov 

Sæbygård 

Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 


Orebo 

Ougtved 

STENLILLE 

Nyrup 




RUDS VEDBY 

Skuerup 

STORE 

Sølvbjerg 

Skee Old 



MERLØSE 

Herrestrup 




Karsholte 

Maglebjerg 



Ordrup 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 


Atterup 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

Vedde 

Allindelille 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov 



Søtofte 

Ovsbjerg 


Allindelille 

Kulby 

Fredskov 

Vejrbæk 

Brentebjerg 

Sobjerg 



Allindemagle 

Allindemagle 

Tjørnelunde 

Banke 

Nørremose 

Bro Enemærke 

Skov 

Huse 

Sønderskov 

Saltofte 

Store 

Våleds Huse 



Bøgeskov 

Allinde- 

HØNG 

Tåderup 

Kragerupgård 

maglegård 


Allindemagle 

Rævebanke 

Rugskov 

Bejlevad 

Munke 

Haraldsted 


Knud Lavards 

Vejbjerggård 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Kapel Skov 


Børrelund 

Skov 

Stokkehuse 


Gyrstinge 

Haraldsted 

Råmose 

Estrup 


Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 

Gierslev 

Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Birkehuse 

Hedemose 



Lille 

Lønninge 


Bøgeskov 

Gårdstofte 

Slangerup 

Store Ebberup 


Løve 

Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 


Skovhuse 

Bedskov Huse 


Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Solbjerg 

Nordrup 

Lille 

Pedersborg 


Ebberup 

Huse 

Fulby 

Bjernede 

Ørslev 

Huse 


Skov 


Mark 


Kåstrup 

Kaldred 

Holme 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Storemose 

Holme 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Lerchenfeld 


Andaks 

Olstrupgård 

Kåstrup 

Vejlemade 

Spangsbro 

Snevris 

Bregninge 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Løgtved 

Davrup 

Ubberup 


Lille 

Asmindrup 



Nyvang 

Bregninge 


Tømmerup 


Bjergsted 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 


Skov 

Rørmose 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 


Stenrand 

Astrup 

Stenrand 

Melby 

Kærby 

Aldersro 

Skov 

Nordstrand 



SVEBØLLE 

Skarresø 

Melby 

Værslev 

Astrup 


Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Forsinge 

Avnsøgård 

Skov 

Lille Rørby 

Værslevgård 

Akselholm 

Rørby 

Avnsø Kirke 

Regstrup 



Hejrebjerg 

Bastrup 

Frankerup 



Ugerløse 

Trustrup 



Skov 

Halleby Ore 

Langelinie 

Nordkrog 

Drejager 

Søbanke 

Åmose 

Græsmark 

UBBY 

Huse Askevad 

Voldbjerg 

Katholm 

Yppenbjerg 

Vesterbygård 

Jerslev 

Jorløse 

Svallerup 

Markmose 

Svallerup 

Østervang 

Strand 

Buerup 

Flinterup 

Hallebygård 


Uglerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Nordstrand 

Fuglede 

Selchausdal 

Bjerge 

Flinterup 


TISSØ 

Urhøj 

Filipsdal 



Bakkendrup 


Ågård 

Osen 

Kvægsholm 

Ornum 

Ornum Strand 

Slibestenen 

Jødeland 

Ulstrup 

Vejlen 



Dalby 

Rye 

Hals 

Lindehøj 

Dalby 

Flaskehuse 

Strand 


Dalby 


Strand 

Nybro 


Stenmose 

Mullerup 

Mullerup Havn 

Vester Løve 


Bredlænge 


Halshuse 

ysse Gårde 

mose 

vej 

klevhøje 

re 


Søgård 

Landerne 

GØRLEV 

Heden 

Flasken 


Draget 

n 


0 

5 10 

kilometer 

Målsætninger for vandløbenes biologiske kvalitet Målsætningsopfyldelse for DVFI-klasser (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) 

Nordholm 

Musholm 

Venemose Bøstrup Løvegård A - Naturvidenskabelig Krogager interesse 

Samme faunaklasse som kravet el. bedre 


Kærby Å 

Bilag 11 

Vandløbsforhold 

Halleby Å 

g n 

eÅ 

g 

i 

n 

e 

r 

B 

Bøstrup Å 

rT 

a 

n o 

me 

s Å 

e 

Madesø 

Halleby Å 

Åmose Å 

Møe 

l 

l 

d 

e 

ner 

Tudeå 

Vaseskov 

B0 - Uden fisk 

B1 - Gyde- og opvækstvand for laksefisk 

B2 - Laksefiskevand 

B3 - Karpefiskevand 

C - Afledning af vand 

E - Påvirket af vandindvinding 

Rørlagt 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

aglesø 

Kobbelå 

Tudeå 

Kalveå 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

En faunaklasse ringere end kravet 

To el. flere faunaklasser ringere end kravet 

Ubedømmelig 

Delområder 

T 

Å 

e 

g 

n 

s 

i 

y 

Åmose Å 

H 

Elverdamså 

r 

l 

a 

d 

t 

a s 

e 

d 

S 

ø 

B 

ra 

m 

s 

n 

æ ig 

s 

V 

T 

a


Butterup 

Oldhuse 


Fiskerhuse 

Kolonihuse 


Nyvang Bredetved 


Tingtved 


Huse 


Vognserup 

Tingtved-Borup Langerød 



Mose Regstrup 

Eriksholm 

Huse 


Søstrup 

Gamlebro 

Lille 

EriksholmBugt 

Langtved 



Knabstrup 

Sasserup 

Ebberup Mosehuse D 


Vallestrup 

Sandbakke Tempelhuse 

Munkholm 

REGSTRUP 

Holløse 

Langtved 

Hellestrup 

Arnakke 

Nøkkentved 

Strandskov 

Boholm Nørre Jernløse 

Sigersholm 

Tempelkrog 

Øl 

Knabstrup 

Ågerup 

Englerup 

Hanerup 

Rye 


Udfl 

Dortheaslyst 


Mar 



Bakkerup 

Dramstrup 


Tru 




Ordrup 

Orekrog 

Krøjerup Snævre Jernløse 

Vinstrup 

Nyrupgård 

Tågehuse 

Marup 


Hellede Skov 

Nyby 

Frydendal Kirke Kagerup 


Mørkemose 



Kro 

Sibberup 


Sneglehøj 


Frederikshøj 

Overdrev 

Vennelyst 

Lunderød 

Å 

Vedebjerg Søndersted 

Sofieholm 


Skov 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Ulviggård 

Kongsdal 

Tadre Mølle 



Friheden 

Overdrev 

Fledskov 

Syvendeskov 


Vinkelhuse 

Undløse 

Nyrup 


Dyrehave 


Fårefælled 

Nederskov 

Drusebjerg 

Østrup 

Nørre 

Bukkerup K 

Skov 

Eskilstrup 

Enghave 

H 

Øgårde 


Sm 

Ebberup 

Svin 

Keldes 

Lurebje 

Valsølille 

Va 

S 

Valsøm 

Val 

BENLØSE 

Old 

Valsømagle 

Haraldsted 

Skov 

Skovhuse 

Hu 

Be 

Krohuse 

Gudmandstrup 

Snertinge 

Mommebjerggård Æblemade 

Favrbo 

Kundby 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Agersvold 


Rørte Huse 

Godthåb 

Lille 

Ny Bjergby 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Stokkebjerg 


Skov 

Fjællebro Toftholm 

Høed 

Stigs Bjergby 

Degnehuse 

Mørkøv 

Kølleeng 

Kirkeby 

JYDERUP Friheden Sandbakke 

Smededal 

Ibshuse 

Frihedshuse 

Tvede 

Friheden 


Delhoved 

Bennebo 

Torbenfeld 


Grækerhuse 


Store Møsten 


Huse 

Bredevang 


Holmstrup LindholtHjortebjerg 

Skov 

Hjortebjerg 

Katrinebjerg 

Lillevang 

TØLLØSE 

Stenhus Dønnerup 

Nørreskov 

Vænge 

Knøsen 

Skamstrup 



Sørninge 

Soderup 

Kattrup 

Ulkestrup 

Langemark 

Rønnekilde 

Kajemose 

Urteh 



Seje 

Åse 

Præsteskov 

Tømmerup 

Lyngen 



Ugerløse 


Skellingsted 

Ubberup 

ÅMOSE 

Mølleskov 

Tysinge Egeskov 

Mose 

Huse Tingerup 

Verup MoseBodalKongemose 

Mølle 

Maglelyng 


Kirke 

Sønderød 


Mose 

Vadhuse 

Brændmølle Bro Eskilstrup 

Sandlyng 

Østrup Skov 

Jonstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Orevad 

Garbølle 

Kongsted 

Bodal 

Engkrog 


Sand 

Huse 

Kløveshøj 

Hesselbjerg Niløse Holme 

Bodal 


Skimmelskov 


Stenmagle 

Store 

Frihedslund Sobanke 

Ny Tågerup 

Lårup Sandlyng Assentorp 

Tåstrup 

Bårup 


Reerslev 

Gammelgang Niløse 

Orebo Skov Langtved 

Vanløse 

Hesselbjerg 

Stestrup 

Bårup Mark Stestrup Bjerg Ol 

Sæbygård 

Falkenhøj 

Tågerup 

Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 


Orebo 

STENLILLE 

Ougtved 

Nyrup 


Sæby 


Hallenslev 

RUDS VEDBY 

Skuerup 

STORE 

Skee Old 

Lambæk 

Sølvbjerg 

Vedbygård Hestehave Conradineslyst Hedeboryde 

MERLØSE 

Herrestrup Bøgeskov Brandstrup 



Karsholte 

Maglebjerg 



Skellebjerg 

Ordrup 

Tjørntved 

Mølleskov 

Syvbæk Hjorthøj Huse Gårde 

Atterup 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

Vedde 

Allindelille 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov 



Søtofte 

Ovsbjerg 


Allindelille 

Kulby 

Fredskov 

Vejrbæk 

Brentebjerg 

Sobjerg 

Elmebakke Langevad Store Hellestrup Frenderup Allindemagle Allindemagle 

Tjørnelunde 

Banke 

Nørremose 

Bro Enemærke 

Skov 

Huse 

Sønderskov 

Saltofte 

Store 

Våleds Huse 


Holme Ødemark Bøgeskov 

Allinde- 

HØNG 

Tåderup 

Kragerupgård 


maglegård 

Rugskov 

Allindemagle 

Rævebanke 

Bejlevad 

Munke 

Haraldsted 

Bjergby 


Knud Lavards 

Vejbjerggård 

Nordruplund 

Lillevang 

Kirke 

Kapel 


Børrelund 

Skov 

Skov 

Stokkehuse 


Gyrstinge 

Haraldsted 

Råmose 

Estrup 

Finderup Hedebogårde Nyrup 

Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 

Gierslev 

Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Birkehuse 

Hedemose 



Lille 

Lønninge 


Bøgeskov 

Gårdstofte 

Slangerup 

Lyng 

Store Ebberup 

Løve 

Bromme Bromme 

Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 


Skovhuse 

Bedskov Huse 


Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Solbjerg 

Nordrup 

Lille 

Pedersborg 


Ebberup 

Huse 

Fulby 

Bjernede 

Ørslev 

Huse 


Skov 

g 


Mark 


Kåstrup 

Kaldred 

Holme 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Storemose 

Holme 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Lerchenfeld 


Andaks 

Olstrupgård 

Kåstrup 

Vejlemade 

Spangsbro 

Snevris 

Bregninge 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Løgtved 

Davrup 

Ubberup 


Asmindrup 

Åenge Plantage Lille 


Nyvang 

Viskinge Store LøgtvedBregninge 

Tømmerup 

Birkendegård MoseLøgtvedgård 

Ærtebjerg 

Bjergsted 

Grevindeskov 


Skov 

Rørmose 

Søen 

Løgtved Huse Bjergsted 


Stenrand 

Stenrand 

Astrup 

Melby 

Kærby 

Aldersro 

Skov 

Nordstrand 



SVEBØLLE 

Skarresø 

Melby 

Værslev 

Astrup 


Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Forsinge 

Lille Rørby 

Avnsøgård 

Skov 

Værslevgård 

Akselholm 

Rørby 

Avnsø Kirke 

Regstrup 



Hejrebjerg 

Bastrup 

Frankerup 



Skov 

Ugerløse 

Trustrup 



Skov 

Halleby Ore 

Langelinie 

Nordkrog 

Drejager 

Søbanke Åmose 

UBBY 

Græsmark 

Huse Askevad 

Voldbjerg Katholm 

Yppenbjerg 

Vesterbygård 

Jerslev 

Jorløse 

Svallerup 

Markmose 

Svallerup 

Østervang 

Strand 

Buerup 

Flinterup 

Hallebygård 

MarkFlinterupgård 

Lille Fuglede 

Uglerup 

Bjerge 

Store 

Nordstrand 

Fuglede 

Løgtved 

Selchausdal 

Bjerge 

Flinterup 


TISSØ 

Urhøj 

Filipsdal 



Bakkendrup 


Ågård 

Osen 

Kvægsholm 

Ornum 

Ornum Strand 

Slibestenen 

Jødeland 

Ulstrup 

Vejlen 



Dalby 

Rye 

Hals 

Lindehøj 

Dalby 

Flaskehuse 

Strand 


Dalby 


Strand 

Nybro 

Mullerup Strand Engvang 

Stenmose 

Mullerup 

Mullerup Havn 

Vester Løve 


Bredlænge 


Halshuse 

ysse Gårde 

emose 

evej 

klevhøje 

re 


 

Søgård 

Landerne 

GØRLEV 

Flasken 

Heden 


Draget 

n 

Nordholm 

Musholm 


Krogager 

 

 

 

 

 

 

0 

5 10 


kilometer 


Kærby Å 

Bilag 12 

Vandkvalitet 

og dyreliv 

 

Halleby Å 

g n 

eÅ 

g 

in 

er 

B 

Bøstrup Å 

n o me 

s Å 

Delområder 

rT 

 

a 

e 

Madesø 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Halleby Å 

Åmose Å 

Møe 

l 

l 

e 

d 

ner 

Tudeå 

Vaseskov 

Målsætninger for søernes biologiske kvalitet 

Skærpet målsætning 

Basismålsætning 

Påvirket af spildevand 

Påvirket af vandindvinding 

 

 

Åmose Å 

Bjørnevad Å 

aglesø 

Kobbelå 

Rødlistede akvatiske invertebrater 

 

 

 

Tudeå 

 

Ironoquia dubia 

Siphlonurus aestivus 

Ephemera vulgata 

 

 

Rødlistede fisk 

Neureclipsis bimaculata 

Kalveå 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

T 

Å 

e 

g 

n 

s 

i 

y 

Åmose Å 

Pigsmerling 

Regnløje 

Elverdamså 

r 

l 

a 

d 

t 

a s 

e 

d 

S 

B 

ra 

m 

s 

n 

æ ig 

s 

V 

H H 

ø 

T 

a


Butterup 

Oldhuse 


Fiskerhuse 

Kolonihuse 




Tingtved 


Huse 


Vognserup 




Mose Regstrup 

Eriksholm 

Huse 


Søstrup 

Gamlebro 

Lille 

EriksholmBugt 

Langtved 



Knabstrup 

Sasserup 


D 


Vallestrup 


Munkholm 

REGSTRUP 

Holløse 

Langtved 

Hellestrup 

Nøkkentved 


Boholm 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Øl 

Knabstrup 

Ågerup 

Englerup 

Hanerup 

Rye 


Udfly 

Dortheaslyst 


Mark 



Bakkerup 

Dramstrup 


Tru 




Ordrup 

Orekrog 

Krøjerup 


Vinstrup 

Nyrupgård 

Tågehuse 

Marup 


Hellede Skov 

Nyby 



Kagerup 

Mørkemose 



Kro 

Sibberup 


Sneglehøj 


Frederikshøj 

Overdrev 

Vennelyst 

Lunderød 

Å 

Vedebjerg 

Søndersted 

Sofieholm 


Skov 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 



Friheden 

Overdrev 

Fledskov 

Syvendeskov 


Vinkelhuse 

Undløse 

Nyrup 


Dyrehave 


Fårefælled 

Nederskov 

Drusebjerg 

Østrup 

Nørre 

Bukkerup 

Eskilstrup 

K 

Skov 

Øgårde 

Enghave 

H 


Sm 

Old 

Ebberup 

Svin 

Keldesk 

Lurebjer 

Valsølille 

Va 

Valsømagle 

Haraldsted 

Skov 

Skovhuse S 

Valsøma 

H 

Val 

BENLØS 

Hu 

Be 

Krohuse 

Gudmandstrup 


Favrbo 

Kundby 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Agersvold 


Rørte Huse 

Godthåb 

Lille 

Ny Bjergby 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Stokkebjerg 


Skov 

Fjællebro 

Toftholm 

Høed 

Stigs Bjergby 

Degnehuse 

Mørkøv 

Kølleeng 

Kirkeby 

JYDERUP 


Smededal 

Ibshuse 

Frihedshuse 

Tvede 

Friheden 


Delhoved 

Bennebo 

Torbenfeld 


Grækerhuse 


Store Møsten 


Huse 

Bredevang 



Skov 

Hjortebjerg 

Katrinebjerg 

Stenhus 

Dønnerup 

Nørreskov 

Lillevang 

TØLLØSE 

Vænge 

Skamstrup 

Knøsen 



Sørninge 

Soderup 

Kattrup 

Ulkestrup 

Langemark 

Rønnekilde 

Kajemose 

Urteh 

Vinskoven 

Skamstrup 


Åse 

Seje 

Præsteskov 

Tømmerup 

Lyngen 



Ugerløse 


Skellingsted 

Ubberup 

Mølleskov 

ÅMOSE 

Tysinge 

Egeskov 

Mose 

Huse Tingerup 

Mølle 


Kongemose 

Maglelyng 


Kirke 

Sønderød 


Mose 


Skov 


Sandlyng 

Eskilstrup 

Jonstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Orevad 

Garbølle 

Engkrog 


Kongsted 

Bodal 

Sand 

Huse 

Bodal 

Kløveshøj 

Hesselbjerg 

Niløse Holme 


Skimmelskov 


Stenmagle 

Store 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sobanke 


Assentorp 

Tåstrup 

Bårup 


Reerslev 

Gammelgang 

Niløse 

Langtved 

Vanløse 

Hesselbjerg 



Falkenhøj 

Orebo Skov 

Sæbygård 

Tågerup 

Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 


Orebo 

Ougtved 

STENLILLE 

Nyrup 




RUDS VEDBY 

Skuerup 

STORE 

Sølvbjerg 

Skee Old 



MERLØSE 

Herrestrup 




Karsholte 

Maglebjerg 



Ordrup 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 


Atterup 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

Vedde 

Allindelille 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov 



Søtofte 

Ovsbjerg 


Allindelille 

Kulby 

Fredskov 

Vejrbæk 

Brentebjerg 

Sobjerg 



Allindemagle 

Allindemagle 

Tjørnelunde 

Banke 

Nørremose 

Bro Enemærke 

Skov 

Huse 

Sønderskov 

Saltofte 

Store 

Våleds Huse 



Bøgeskov 

Allinde- 

HØNG 

Tåderup 

Kragerupgård 

maglegård 


Allindemagle 

Rævebanke 

Rugskov 

Bejlevad 

Munke 

Haraldsted 


Knud Lavards 

Vejbjerggård 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Kapel Skov 


Børrelund 

Skov 

Stokkehuse 


Gyrstinge 

Haraldsted 

Råmose 

Estrup 


Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 

Gierslev 

Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Birkehuse 

Hedemose 



Lille 

Lønninge 


Bøgeskov 

Gårdstofte 

Slangerup 

Store Ebberup 


Løve 

Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 


Skovhuse 

Bedskov Huse 


Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Solbjerg 

Nordrup 

Lille 

Pedersborg 


Huse 

Fulby 

Bjernede 

Ørslev 

Ebberup 

Huse 


Skov 


Mark 


Kåstrup 

Kaldred 

Holme 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Storemose 

Holme 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Lerchenfeld 


Andaks 

Olstrupgård 

Kåstrup 

Vejlemade 

Spangsbro 

Snevris 

Bregninge 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Løgtved 

Davrup 

Ubberup 


Lille 

Asmindrup 



Nyvang 

Bregninge 


Tømmerup 


Bjergsted 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 


Skov 

Rørmose 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 


Stenrand 

Astrup 

Stenrand 

Melby 

Kærby 

Aldersro 

Skov 

Nordstrand 



SVEBØLLE 

Skarresø 

Melby 

Værslev 

Astrup 


Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Forsinge 

Avnsøgård 

Skov 

Lille Rørby 

Værslevgård 

Akselholm 

Rørby 

Avnsø Kirke 

Regstrup 



Hejrebjerg 

Bastrup 

Frankerup 



Ugerløse 

Trustrup 



Skov 

Halleby Ore 

Langelinie 

Nordkrog 

Drejager 

Søbanke 

Åmose 

Græsmark 

UBBY 

Huse Askevad 

Voldbjerg 

Katholm 

Yppenbjerg 

Vesterbygård 

Jerslev 

Jorløse 

Svallerup 

Markmose 

Svallerup 

Østervang 

Strand 

Buerup 

Flinterup 

Hallebygård 


Uglerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Nordstrand 

Fuglede 

Selchausdal 

Bjerge 

Flinterup 


TISSØ 

Urhøj 

Filipsdal 



Bakkendrup 


Ågård 

Osen 

Kvægsholm 

Ornum 

Ornum Strand 

Slibestenen 

Jødeland 

Ulstrup 

Vejlen 



Dalby 

Rye 

Hals 

Lindehøj 

Dalby 

Flaskehuse 

Strand 


Dalby 


Strand 

Nybro 


Stenmose 

Mullerup 

Mullerup Havn 

Vester Løve 


Bredlænge 


Halshuse 

ysse Gårde 

mose 

vej 

klevhøje 

re 


Søgård 

Landerne 

GØRLEV 

Flasken 

Heden 


Draget 

n 

0 

5 10 


kilometer 

Nordholm 

Musholm 


Krogager 


Kærby Å 

Halleby Å 

Bilag 13 Potentielle vådområder med kote 24 indtegnet 

g n 

eÅ 

g 

i 

n 

e 

r 

B 

Bøstrup Å 

rT 

a 

n o 

me 

s Å 

e 

Madesø 

Halleby Å 

Åmose Å 

l 

l 

Møe 

d 

e 

ner 

Tudeå 

Vaseskov 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

aglesø 

Kobbelå 

Tudeå 

Kalveå 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

T 

Å 

e 

g 

n 

s 

i 

y 

Åmose Å 

Delområder 

Region Potentielt egnede vådområder 

Kote 24 

H 

Elverdamså 

r 

l 

a 

d 

t 

a s 

e 

d 

S 

ø 

B 

ra 

m 

s 

n 

æ ig 

s 

V 

T 

a


Butterup 

Oldhuse 


Fiskerhuse 

Kolonihuse 




Tingtved 


Huse 


Vognserup 




Mose Regstrup 

Eriksholm 

Huse 


Søstrup 

Gamlebro 

Lille 

EriksholmBugt 

Langtved 



Knabstrup 

Sasserup 


D 


Vallestrup 


Munkholm 

REGSTRUP 

Holløse 

Langtved 

Hellestrup 

Nøkkentved 


Boholm 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Ølb 

Knabstrup 

Ågerup 

Englerup 

Hanerup 

Rye 


Udflyt 

Dortheaslyst 


Mark 



Bakkerup 

Dramstrup 


Trud 




Ordrup 

Orekrog 

Krøjerup 


Vinstrup 

Nyrupgård 

Tågehuse 

Marup 


D 

Hellede Skov 



Kagerup 

Mørkemose 

Elverdams 

T 


Skimmede 

Mogenstrup 

Kro 

Sibberup 


Sneglehøj 


V 

Frederikshøj 

Overdrev 

Vennelyst 

Lunderød 

Ås 

Vedebjerg 

Søndersted 

Sofieholm 


Skov 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 



Friheden 

Overdrev 

Fledskov 

S 

Syvendeskov 


Vinkelhuse 

Undløse 

Nyrup 


Dyrehave 


Fårefælled 

Nederskov 

Drusebjerg 

Østrup 

Nørre 

Bukkerup 

Eskilstrup 

K 

Skov 

Øgårde 

Enghave 

H 


Smid 

Old 

Ebberup 

Svine 

H 

Keldesko 

Lurebjerg 

Valsølilleg 

Vals 

Valsømagle 

Haraldsted 

Skov 

Skovhuse S 

Valsømag 

Hu 

Vals 

BENLØSE 

Hus 

Krohuse 

Gudmandstrup 


Favrbo 

Kundby 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Agersvold 


Rørte Huse 

Godthåb 

Lille 

Ny Bjergby 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Stokkebjerg 


Skov 

Fjællebro 

Toftholm 

Høed 

Stigs Bjergby 

Degnehuse 

Mørkøv 

Kølleeng 

Kirkeby 

JYDERUP 


Smededal 

Ibshuse 

Frihedshuse 

Tvede 

Friheden 


Delhoved 

Bennebo 

Torbenfeld 


Grækerhuse 


Store Møsten 


Huse 

Bredevang 



Skov 

Hjortebjerg 

Katrinebjerg 

Stenhus 

Dønnerup 

Nørreskov 

Lillevang 

TØLLØSE 

Vænge 

Skamstrup 

Knøsen 



Sørninge 

Soderup 

Kattrup 

Ulkestrup 

Langemark 

Rønnekilde 

Kajemose 

Urtehu 

Vinskoven 

Skamstrup 


Åsen 

Seje 

Præsteskov 

Tømmerup 

Lyngen 



Ugerløse 


Skellingsted 

Ubberup 

Mølleskov 

ÅMOSE 

Tysinge 

Egeskov 

Mose 

Huse Tingerup 

Mølle 


Kongemose 

Maglelyng 


Kirke 

Sønderød 


Mose 


Skov 


Sandlyng 

Eskilstrup 

Jonstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Orevad 

Garbølle 

Engkrog 


Kongsted 

Bodal 

Sand 

Huse 

Bodal 

Kløveshøj 

Hesselbjerg 

Niløse Holme 


Skimmelskov 


Stenmagle 

Store 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sobanke 


Assentorp 

Tåstrup 

Bårup 


Reerslev 

Gammelgang 

Niløse 

Langtved 

Vanløse 

Hesselbjerg 



Falkenhøj 

Orebo Skov 

Sæbygård 

Tågerup 

Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 


Orebo 

Ougtved 

STENLILLE 

Nyrup 




RUDS VEDBY 

Skuerup 

STORE 

Sølvbjerg 

Skee Old 



MERLØSE 

Herrestrup 




Karsholte 

Maglebjerg 



Ordrup 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 


Atterup 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

Vedde 

Allindelille 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov 



Søtofte 

Ovsbjerg 


Allindelille 

Kulby 

Fredskov 

Vejrbæk 

Brentebjerg 

Sobjerg 



Allindemagle 

Allindemagle 

Ben 

Tjørnelunde 

Banke 

Nørremose 

Bro Enemærke 

Skov 

Huse 

Sønderskov 

Saltofte 

Store 

Våleds Huse 



Bøgeskov 

Allinde- 

HØNG 

Tåderup 

Kragerupgård 

maglegård 


Allindemagle 

Rævebanke 

Rugskov 

Bejlevad 

Munke 

Haraldsted 


Knud Lavards 

Vejbjerggård 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Kapel Skov 


Børrelund 

Skov 

Stokkehuse 


Gyrstinge 

Haraldsted 

Råmose 

Estrup 


Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 

Gierslev 

Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Birkehuse 

Hedemose 



Lille 

Lønninge 


Bøgeskov 

Gårdstofte 

Slangerup 

Store Ebberup 


Løve 

Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 


Skovhuse 

Bedskov Huse 


Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Solbjerg 

Nordrup 

Lille 

Pedersborg 


Huse 

Fulby 

Bjernede 

Ørslev 

Ebberup 

Huse 


Skov 


Mark 


Kåstrup 

Kaldred 

Holme 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Storemose 

Holme 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Lerchenfeld 


Andaks 

Olstrupgård 

Kåstrup 

Vejlemade 

Spangsbro 

Snevris 

Bregninge 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Løgtved 

Davrup 

Ubberup 


Lille 

Asmindrup 



Nyvang 

Bregninge 


Tømmerup 


Bjergsted 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 


Skov 

Rørmose 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 


Stenrand 

Astrup 

Stenrand 

Melby 

Kærby 

Aldersro 

Skov 

Nordstrand 



SVEBØLLE 

Skarresø 

Melby 

Værslev 

Astrup 


Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Forsinge 

Avnsøgård 

Skov 

Lille Rørby 

Værslevgård 

Akselholm 

Rørby 

Avnsø Kirke 

Regstrup 



Hejrebjerg 

Bastrup 

Frankerup 



Ugerløse 

Trustrup 



Skov 

Halleby Ore 

Langelinie 

Nordkrog 

Drejager 

Søbanke 

Åmose 

Græsmark 

UBBY 

Huse Askevad 

Voldbjerg 

Katholm 

Yppenbjerg 

Vesterbygård 

Jerslev 

Jorløse 

Svallerup 

Markmose 

Svallerup 

Østervang 

Strand 

Buerup 

Flinterup 

Hallebygård 


Uglerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Nordstrand 

Fuglede 

Selchausdal 

Bjerge 

Flinterup 


TISSØ 

Urhøj 

Filipsdal 



Bakkendrup 


Ågård 

Osen 

Kvægsholm 

Ornum 

Ornum Strand 

Slibestenen 

Jødeland 

Ulstrup 

Vejlen 



Dalby 

Rye 

Hals 

Lindehøj 

Dalby 

Flaskehuse 

Strand 


Dalby 


Strand 

Nybro 


Stenmose 

Mullerup 

Mullerup Havn 

Vester Løve 


Bredlænge 


Halshuse 

sse Gårde 

mose 

vej 

levhøje 

e 

42-15 

42-16 

42-24 

42-61 

44-115 

42-58 

42-79 

44-39 

42-57 42-60 

44-41 

42-55 

42-25 

44-40 

8 

15 

42-59 

42-17 

44-43 

44-107 

5 

44-48 

44-42 

42-26 

44-131 

44-45 

44-47 

42-69 

42-64 

44-44 

9 42-21 

41-84 

44-46 


3 

42-76 

42-22 

42-20 7 

42-36 

44-51 

2 

42-18 

42-28 

42-56 

42-19 

42-27 42-80 

42-10 

10 

14 

1 42-82 

4 

40-105 

Søgård 

Landerne 

GØRLEV 

Flasken 

42-71 Heden 


Draget 

0 

5 10 


kilometer 

Nordholm 

Musholm 


Krogager 


Kærby Å 

Halleby Å 

Bilag 14a Botaniske lokaliteter i.flg. Gravesen 1976 

g n 

eÅ 

g 

i 

n 

e 

r 

B 

Bøstrup Å 

rT 

a 

n o 

me 

s Å 

e 

Madesø 

Halleby Å 

Åmose Å 

Møe 

l 

l 

d 

e 

ner 

Tudeå 

Vaseskov 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

aglesø 

Kobbelå 

Tudeå 

Kalveå 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

T 

Å 

e 

g 

n 

s 

i 

y 

Åmose Å 

H 

Elverdamså 

Delområde med nummer 

Botanisk lokalitet 

r 

l 

a 

d 

t 

a s 

e 

d 

S 

ø 

B 

ra 

m 

s 

n 

æ ig 

s 

V 

T 

ad

40-105 Skee Mose 

41-84 Maglelyng og Kongemose nord for Stenlille 

42-10 Osen, Fællesfolden, Flasken, Åenge og Bjerge Enge 

42-15 Bjergsted Bakker 

42-16 Komplekset Stokkebjerg Skov – Bjergsted Skov – Delhoved Skov – Skarresø 

42-17 Åmosen mellem Hejrebjerg Skov og Tissø 

42-18 Tissø 

42-19 Hallenslev Skov 

42-20 Klinteskov 

42-21 Åmose mellem Bromølle Bro og Skellingsted Bro 

42-22 Åmose mellem Skellingsted Bro og Stenlille 

42-24 Orekrog + Torbenfeld Dyrehave 

42-25 Nyvænge, Torbenfeld Park, Torbenfeld Sø og Kildeeng 

42-26 Vinskov 

42-27 Orebo Skov 

42-28 Bodal Plantage 

42-36 Løjesmølle Skov og Hesselbjerg Skov 

42-42 Manglebjerg ved Vedde 

42-55 Trustrup Skov 

42-56 Marinelund og Bliden 

42-57 Hejrebjerg Skov 

42-58 Grydemølle – Kongensmølle – partiet 

42-59 Kattrup Skov (med Stenhusvænge og Trompetervænge, Møllervænge og bakkerne syd for Rangle 

Mølle). 

42-60 Store Møsten Skov og Tornved Skov (inkl. Præstemose, Gulemose og Øllemose). 

42-61 Jyderup Skov 

42-64 Terrænet mellem Kattrup og Sønderød 

42-69 Vråbjerg ved Lille Fuglede 

42-71 Ulstrup Mose 

42-76 Nørager Skov og Skimmelskov 

42-79 Terrænet mellem Orekrog, Nyvænge og Helleskov 

42-80 Rolighedsbakke ved Sandlyng Gård 

44-107 Overdrevet ved Undløse 

44-115 Partiet omkring Knabstrup og Knabstrup Teglværk 

44-131 Terrænet mellem Syvende Skov, Galge Overdrev, Brorfelde Skov og Ugerløse 

44-39 Søndersted Lyng 

44-40 Veddebjerg Skov 

44-41 Helledeskov 

44-42 Friheden ved Kongsdal 

44-43 Nørreskov ved Kongsdal 

44-44 Mølleskov ved Skellingsted 

44-45 Lyngen + en del af Åmose 

44-46 Østrup Skov 

44-47 Syvende Skov 

44-48 Galge Overdrev 

44-51 Bonderup Skov 

Botaniske lokaliteter i dataindsamlingsområdet 

Bilag 14b


Butterup 

Oldhuse 


Fiskerhuse 

Kolonihuse 




Tingtved 


Huse 


Vognserup 




Mose Regstrup 

Eriksholm 

Huse 


Søstrup 

Gamlebro 

Lille 

EriksholmBugt 

Langtved 



Knabstrup 

Sasserup 


D 


Vallestrup 


Munkholm 

REGSTRUP 

Holløse 

Langtved 

Hellestrup 

Nøkkentved 


Boholm 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Øl 

Knabstrup 

Ågerup 

Englerup 

Hanerup 

Rye 


Udfly 

Dortheaslyst 


Mark 



Bakkerup 

Dramstrup 


Tru 




Ordrup 

Orekrog 

Krøjerup 


Vinstrup 

Nyrupgård 

Tågehuse 

Marup 


Hellede Skov 

Nyby 



Kagerup 

Mørkemose 



Kro 

Sibberup 


Sneglehøj 


Frederikshøj 

Overdrev 

Vennelyst 

Lunderød 

Å 

Vedebjerg 

Søndersted 

Sofieholm 


Skov 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 



Friheden 

Overdrev 

Fledskov 

Syvendeskov 


Vinkelhuse 

Undløse 

Nyrup 


Dyrehave 


Fårefælled 

Nederskov 

Drusebjerg 

Østrup 

Nørre 

Bukkerup 

Eskilstrup 

K 

Skov 

Øgårde 

Enghave 

H 


Sm 

Old 

Ebberup 

Svin 

Keldesk 

Lurebjer 

Valsølille 

Va 

Valsømagle 

Haraldsted 

Skov 

Skovhuse S 

Valsøma 

H 

Val 

BENLØS 

Hu 

Be 

Krohuse 

Gudmandstrup 


Favrbo 

Kundby 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Agersvold 


Rørte Huse 

Godthåb 

Lille 

Ny Bjergby 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Stokkebjerg 


Skov 

Fjællebro 

Toftholm 

Høed 

Stigs Bjergby 

Degnehuse 

Mørkøv 

Kølleeng 

Kirkeby 

JYDERUP 


Smededal 

Ibshuse 

Frihedshuse 

Tvede 

Friheden 


Delhoved 

Bennebo 

Torbenfeld 


Grækerhuse 


Store Møsten 


Huse 

Bredevang 



Skov 

Hjortebjerg 

Katrinebjerg 

Stenhus 

Dønnerup 

Nørreskov 

Lillevang 

TØLLØSE 

Vænge 

Skamstrup 

Knøsen 



Sørninge 

Soderup 

Kattrup 

Ulkestrup 

Langemark 

Rønnekilde 

Kajemose 

Urteh 

Vinskoven 

Skamstrup 


Åse 

Seje 

Præsteskov 

Tømmerup 

Lyngen 



Ugerløse 


Skellingsted 

Ubberup 

Mølleskov 

ÅMOSE 

Tysinge 

Egeskov 

Mose 

Huse Tingerup 

Mølle 


Kongemose 

Maglelyng 


Kirke 

Sønderød 


Mose 


Skov 


Sandlyng 

Eskilstrup 

Jonstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Orevad 

Garbølle 

Engkrog 


Kongsted 

Bodal 

Sand 

Huse 

Bodal 

Kløveshøj 

Hesselbjerg 

Niløse Holme 


Skimmelskov 


Stenmagle 

Store 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sobanke 


Assentorp 

Tåstrup 

Bårup 


Reerslev 

Gammelgang 

Niløse 

Langtved 

Vanløse 

Hesselbjerg 



Falkenhøj 

Orebo Skov 

Sæbygård 

Tågerup 

Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 


Orebo 

Ougtved 

STENLILLE 

Nyrup 




RUDS VEDBY 

Skuerup 

STORE 

Sølvbjerg 

Skee Old 



MERLØSE 

Herrestrup 




Karsholte 

Maglebjerg 



Ordrup 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 


Atterup 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

Vedde 

Allindelille 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov 



Søtofte 

Ovsbjerg 


Allindelille 

Kulby 

Fredskov 

Vejrbæk 

Brentebjerg 

Sobjerg 



Allindemagle 

Allindemagle 

Tjørnelunde 

Banke 

Nørremose 

Bro Enemærke 

Skov 

Huse 

Sønderskov 

Saltofte 

Store 

Våleds Huse 



Bøgeskov 

Allinde- 

HØNG 

Tåderup 

Kragerupgård 

maglegård 


Allindemagle 

Rævebanke 

Rugskov 

Bejlevad 

Munke 

Haraldsted 


Knud Lavards 

Vejbjerggård 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Kapel Skov 


Børrelund 

Skov 

Stokkehuse 


Gyrstinge 

Haraldsted 

Råmose 

Estrup 


Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 

Gierslev 

Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Birkehuse 

Hedemose 



Lille 

Lønninge 


Bøgeskov 

Gårdstofte 

Slangerup 

Store Ebberup 


Løve 

Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 


Skovhuse 

Bedskov Huse 


Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Solbjerg 

Nordrup 

Lille 

Pedersborg 


Huse 

Fulby 

Bjernede 

Ørslev 

Ebberup 

Huse 


Skov 


Mark 


Kåstrup 

Kaldred 

Holme 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Storemose 

Holme 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Lerchenfeld 


Andaks 

Olstrupgård 

Kåstrup 

Vejlemade 

Spangsbro 

Snevris 

Bregninge 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Løgtved 

Davrup 

Ubberup 


Lille 

Asmindrup 



Nyvang 

Bregninge 


Tømmerup 


Bjergsted 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 


Skov 

Rørmose 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 


Stenrand 

Astrup 

Stenrand 

Melby 

Kærby 

Aldersro 

Skov 

Nordstrand 



SVEBØLLE 

Skarresø 

Melby 

Værslev 

Astrup 


Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Forsinge 

Avnsøgård 

Skov 

Lille Rørby 

Værslevgård 

Akselholm 

Rørby 

Avnsø Kirke 

Regstrup 



Hejrebjerg 

Bastrup 

Frankerup 



Ugerløse 

Trustrup 



Skov 

Halleby Ore 

Langelinie 

Nordkrog 

Drejager 

Søbanke 

Åmose 

Græsmark 

UBBY 

Huse Askevad 

Voldbjerg 

Katholm 

Yppenbjerg 

Vesterbygård 

Jerslev 

Jorløse 

Svallerup 

Markmose 

Svallerup 

Østervang 

Strand 

Buerup 

Flinterup 

Hallebygård 


Uglerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Nordstrand 

Fuglede 

Selchausdal 

Bjerge 

Flinterup 


TISSØ 

Urhøj 

Filipsdal 



Bakkendrup 


Ågård 

Osen 

Kvægsholm 

Ornum 

Ornum Strand 

Slibestenen 

Jødeland 

Ulstrup 

Vejlen 



Dalby 

Rye 

Hals 

Lindehøj 

Dalby 

Flaskehuse 

Strand 


Dalby 


Strand 

Nybro 


Stenmose 

Mullerup 

Mullerup Havn 

Vester Løve 


Bredlænge 


Halshuse 

ysse Gårde 

mose 

vej 

klevhøje 

re 

8 

9 

7 


10 

6 

4 

5 

Søgård 

Landerne 

GØRLEV 3 

Flasken 

Heden 

2 

Reersø Reersø 1 

Draget 

n 

0 

5 10 


kilometer 

Nordholm 

Musholm 


Krogager 


Kærby Å 

Halleby Å 

g n 

eÅ 

g 

i 

n 

e 

r 

B 

Bøstrup Å 

rT 

a 

n o 

me 

s Å 

e 

Madesø 

Halleby Å 

Bilag 15a Fuglelokaliteter i flg. Hansen 2005 

Åmose Å 

l 

l 

Møe 

d 

e 

ner 

Tudeå 

Vaseskov 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

aglesø 

Kobbelå 

Tudeå 

Kalveå 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

T 

Å 

e 

g 

n 

s 

i 

y 

Åmose Å 

H 


Elverdamså 

Fuglelokaliteter 

r 

l 

a 

d 

t 

a s 

e 

d 

S 

ø 

B 

ra 

m 

s 

n 

æ ig 

s 

V 

T 

a

DOF Vestsjælland. April 2005. E-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl.dk 

10) Ynglende grågås, knopsvane, gråand, gravand, gråstrubet lappedykker, lille lappedykker, rødben, vibe, rørhøg, 

fiskehejre. 

Rastende og trækkende grågås, bramgås, knopsvane, alm. ryle, temmincks ryle, fiskeørn, rød glente, musvåge, 

fjeldvåge, vandrefalk, dværgfalk, trane. 

9) Ynglende rød glente, grågås, knopsvane, hvepsevåge, musvåge, fiskehejre, rørhøg. 

Rastende og trækkende musvåge, fjeldvåge, vandrefalk, blå kærhøg, dværgfalk, fiskeørn, trane. 

8) Ynglende havørn, rød glente, duehøg, sortspætte, isfugl, hvepsevåge, bjergvipstjert. 

Rastende og trækkende: havørn, kongeørn, duehøg, musvåge, fjeldvåge, rørhøg, blå kærhøg, vandrefalk, 

dværgfalk, grågås, troldand, taffeland, hvinand, vandstær, isfugl. 

7) Ynglende grågås, knopsvane, gråand, lille lappedykker, toppet lappedykker, gråstrubet lappedykker, rørhøg, 

strandskade, vibe, dobbelt bekkasin, skægmejse, gul vipstjert, rørdrum, dværgterne, hvepsevåge, isfugl. 

Rastende og trækkende grågås, trane, sangsvane, pibesvane, kanadagås, bramgås, blisgås, gråand, knarand, 

spidsand, skeand, krikand, pibeand, atlingand, rødben, strandskade, alm. ryle, stor præstekrave, musvåge, 

Fjeldvåge, duehøg, kongeørn, havørn, vandrefalk, dværgfalk, fiskeørn, hvid stork. 

6) Ynglende toppet lappedykker, grågås, gråand, vibe, blishøne, strandskade, rødben. 

Rastende og trækkende: grågås, kanadagås, bramgås, sangsvane, pibesvane, knopsvane, skarv, musvåge, 

fjeldvåge, fiskeørn, rød glente, Havørn, vandrefalk, dværgfalk, gråand, pibeand, skeand, spidsand, knarand, 

krikand, troldand, taffeland, hvinand, alm. ryle, rødben, strandskade storspove, dobbelt bekkasin, alm. hjejle, 

engpiber, gul vipstjert. 

5) Ynglende strandskader, rødben, vibe, klyde, fjordterne, dværgterne, grågås, toppet lappedykker, engpiber, 

gul vipstjert, skægmejse. 

Rastende og trækkende forår og efterår: skarv, toppet lappedykker, grågås, bramgås, sædgås, kanadagås, 

blisgås, troldand, taffeland, hvinand, krikand, pibeand, knopsvane, sangsvane, pibesvane, alm. ryle, islandsk 

ryle, krumnæbbet ryle, dværgryle, temmincks ryle, stor præstekrave, lille præstekrave, fjordterne, dværgterne, 

sortterne, dværgmåge, fiskeørn, havørn, musvåge, fjeldvåge, blå kærhøg, rørhøg, vandrefalk, dværgfalk. 

4) Ynglende strandskade, rødben, stor præstekrave, dværgterne, klyde, gravand, gråand, toppet lappedykker, 

fjordterne. 

Rastende dværgmåge, fjordterne, dværgterne. 

3) Ynglende ande-, vade- og spurvefugle: lille og gråstrubet lappedykker, knopsvane, grågås, kanadagås, 

gravand, atlingand, knarand, skeand, taffeland, vandrikse, dobbelt bekkasin, nattergal, rørsanger, kærsanger, 

sivsanger, engpiber, gul vipstjert, pungmejse, rørspurv. 

2) Ynglende gråand, grågås, knopsvane, toppet lappedykker, blishøne, strand-skade, rødben og vibe. 

Rastende ande- og vadefugle forår, efterår og vinter: Knopsvane, sangsvane, pibesvane, grågås, bramgås, 

kanadagås, pibeand, spidsand, skeand, krikand, strandskade, rødben, alm. ryle, stor præstekrave, storspove, 

strandhjejle, alm. hjejle, dobbelt bekkasin. Endvidere vandrefalk, dværgfalk, tårnfalk, fjeldvåge, blå kærhøg, 

rørhøg og fiskeørn. 

1) Rastende ande-, og vadefugle forår og efterår: gravand, pibeand, krikand, fiskehejre, strandskade, rødben, 

dobbelt bekkasin, almindelig ryle, islandsk ryle, almindelig hjejle og storspove. 

De angivne 10 områder har alle en høj koncentration af enten ynglende eller rastende fugle. De nedenfor nævnte numre 

korresponderer med de indtegnede områder på bilag 15a. 

Bilag 15b Fuglelokaliteter i Åmose-området.

Udarbejdet af Hans Baagøe, Zoologisk Museum. 

Pindsvin 

Muldvarp 

Alm. spidsmus 

Dværgspidsmus 

Vandspidsmus 

Vandflagermus optaget på EF-habitatdirektivets bilag IV 

Troldflagermus optaget på EF-habitatdirektivets bilag IV 

Dværgflagermus optaget på EF-habitatdirektivets bilag IV 

Brunflagermus optaget på EF-habitatdirektivets bilag IV 

Sydflagermus optaget på EF-habitatdirektivets bilag IV 

Skimmelflagermus optaget på EF-habitatdirektivets bilag IV 

Langøret flagermus optaget på EF-habitatdirektivets bilag IV 

Hare 

Egern 

Rødmus 

Mosegris 

Alm. markmus 

Dværgmus 

Halsbåndmus 

Skovmus 

Brun rotte 

Husmus (Lys husmus) 

Hasselmus?(Forekommer i skove NØ f Skee Mose) optaget på EF-habitatdirektivets 

bilag IV 

Ræv 

Lækat 

Brud 

Ilder 

Mink 

Husmår 

Skovmår 

Grævling 

Odder? (Vi ved ikke med sikkerhed om den er her endnu.) optaget på EFhabitatdirektivets 

bilag IV 

Spættet sæl (kysterne) optaget på EF-habitatdirektivets bilag II 

Dådyr 

Krondyr 

Sika 

Rådyr 

Bilag 16 Liste over pattedyr registreret i 

dataindsamlingsområdet


Butterup 

Oldhuse 


Fiskerhuse 

Kolonihuse 




Tingtved 


Huse 


Vognserup 




Mose Regstrup 

Eriksholm 

Huse 


Søstrup 

Gamlebro 

Lille 

EriksholmBugt 

Langtved 



Knabstrup 

Sasserup 


D 


Vallestrup 


Munkholm 

REGSTRUP 

Holløse 

Langtved 

Hellestrup 

Nøkkentved 


Boholm 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Øl 

Knabstrup 

Ågerup 

Englerup 

Hanerup 

Rye 


Udfly 

Dortheaslyst 


Mark 



Bakkerup 

Dramstrup 


Tru 




Ordrup 

Orekrog 

Krøjerup 


Vinstrup 

Nyrupgård 

Tågehuse 

Marup 


Hellede Skov 

Nyby 



Kagerup 

Mørkemose 



Kro 

Sibberup 


Sneglehøj 


Frederikshøj 

Overdrev 

Vennelyst 

Lunderød 

Å 

Vedebjerg 

Søndersted 

Sofieholm 


Skov 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 



Friheden 

Overdrev 

Fledskov 

Syvendeskov 


Vinkelhuse 

Undløse 

Nyrup 


Dyrehave 


Fårefælled 

Nederskov 

Drusebjerg 

Østrup 

Nørre 

Bukkerup 

Skov 

Eskilstrup 

Øgårde 

Enghave 


Sm 

Old 

Ebberup 

Svin 

Keldes 

Lurebjer 

Valsølille 

Va 

Valsømagle 

Haraldsted 

Skov 

Skovhuse S 

Valsøma 

H 

Val 

BENLØS 

Hu 

Be 

Krohuse 

Gudmandstrup 


Favrbo 

Kundby 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Agersvold 


Rørte Huse 

Godthåb 

Lille 

Ny Bjergby 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Stokkebjerg 


Skov 

Fjællebro 

Toftholm 

Høed 

Stigs Bjergby 

Degnehuse 

Mørkøv 

Kølleeng 

Kirkeby 

JYDERUP 


Smededal 

Ibshuse 

Frihedshuse 

Tvede 

Friheden 


Delhoved 

Bennebo 

Torbenfeld 


Grækerhuse 


Store Møsten 


Huse 

Bredevang 



Skov 

Hjortebjerg 

Katrinebjerg 

Stenhus 

Dønnerup 

Nørreskov 

Lillevang 

TØLLØSE 

Vænge 

Knøsen 

Skamstrup 



Sørninge 

Soderup 

Kattrup 

Ulkestrup 

Langemark 

Rønnekilde 

Kajemose 

Urteh 

Vinskoven 

Skamstrup 


Åse 

Seje 

Præsteskov 

Tømmerup 

Lyngen 



Ugerløse 


Skellingsted 

Ubberup 

Mølleskov 

ÅMOSE 

Tysinge 

Egeskov 

Mose 

Huse Tingerup 

Mølle 


Kongemose 

Maglelyng 


Kirke 

Sønderød 


Mose 


Skov 


Sandlyng 

Eskilstrup 

Jonstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Orevad 

Garbølle 

Engkrog 


Kongsted 

Bodal 

Sand 

Huse 

Bodal 

Kløveshøj 

Hesselbjerg 

Niløse Holme 


Skimmelskov 


Stenmagle 

Store 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sobanke 


Assentorp 

Tåstrup 

Bårup 


Reerslev 

Gammelgang 

Niløse 

Langtved 

Vanløse 

Hesselbjerg 



Falkenhøj 

Tågerup 

Orebo Skov 

Sæbygård 

Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 


Orebo 

Ougtved 

STENLILLE 

Nyrup 




RUDS VEDBY 

Skuerup 

STORE 

Sølvbjerg 

Skee Old 



MERLØSE 

Herrestrup 




Karsholte 

Maglebjerg 



Ordrup 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 


Atterup 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

Vedde 

Allindelille 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov 



Søtofte 

Ovsbjerg 


Allindelille 

Kulby 

Fredskov 

Vejrbæk 

Brentebjerg 

Sobjerg 



Allindemagle 

Allindemagle 

Tjørnelunde 

Banke 

Nørremose 

Bro Enemærke 

Skov 

Huse 

Sønderskov 

Saltofte 

Store 

Våleds Huse 



Bøgeskov 

Allinde- 

HØNG 

Tåderup 

Kragerupgård 

maglegård 


Allindemagle 

Rævebanke 

Rugskov 

Bejlevad 

Munke 

Haraldsted 


Knud Lavards 

Vejbjerggård 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Kapel Skov 


Børrelund 

Skov 

Stokkehuse 


Gyrstinge 

Haraldsted 

Råmose 

Estrup 


Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 

Gierslev 

Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Birkehuse 

Hedemose 



Lille 

Lønninge 


Bøgeskov 

Slangerup 

Store Ebberup 

Gårdstofte 


Løve 

Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 


Skovhuse 

Bedskov Huse 


Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Solbjerg 

Nordrup 

Lille 

Pedersborg 


Ebberup 

Huse 

Fulby 

Bjernede 

Ørslev 

Huse 


Skov 


Mark 


Kåstrup 

Kaldred 

Holme 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Storemose 

Holme 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Lerchenfeld 


Andaks 

Olstrupgård 

Kåstrup 

Vejlemade 

Spangsbro 

Snevris 

Bregninge 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Løgtved 

Davrup 

Ubberup 


Lille 

Asmindrup 



Nyvang 


Bregninge 

Tømmerup 


Bjergsted 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 


Skov 

Rørmose 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 


Stenrand 

Stenrand 

Astrup 

Melby 

Kærby 

Aldersro 

Skov 

Nordstrand 



SVEBØLLE 

Skarresø 

Melby 

Værslev 

Astrup 


Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Forsinge 

Avnsøgård 

Skov 

Lille Rørby 

Værslevgård 

Akselholm 

Rørby 

Avnsø Kirke 

Regstrup 



Hejrebjerg 

Bastrup 

Frankerup 



Ugerløse 

Trustrup 



Skov 

Halleby Ore 

Langelinie 

Nordkrog 

Drejager 

Søbanke 

Åmose 

Græsmark 

UBBY 

Huse Askevad 

Voldbjerg 

Katholm 

Yppenbjerg 

Vesterbygård 

Jerslev 

Jorløse 

Svallerup 

Markmose 

Svallerup 

Østervang 

Strand 

Buerup 

Flinterup 

Hallebygård 


Uglerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Nordstrand 

Fuglede 

Selchausdal 

Bjerge 

Flinterup 


TISSØ 

Urhøj 

Filipsdal 



Bakkendrup 


Ågård 

Osen 

Kvægsholm 

Ornum 

Ornum Strand 

Slibestenen 

Jødeland 

Ulstrup 

Vejlen 



Dalby 

Rye 

Hals 

Lindehøj 

Dalby 

Flaskehuse 

Strand 


Dalby 


Strand 

Nybro 


Stenmose 

Mullerup 

Mullerup Havn 

Vester Løve 


Bredlænge 


Halshuse 

ysse Gårde 

emose 

evej 

klevhøje 

re 

6 

15 

8 

5 

11 

9 

12 


3 

7 

2 

13 

1 

10 

14 

4 

Søgård 

Landerne 

GØRLEV 

Flasken 

Heden 


Draget 

n 

0 

5 10 


kilometer 

Nordholm 

Musholm 


Krogager 


Kærby Å 

Halleby Å 

Bilag 17 Områder med koncentrationer 

af sjældne dyr og planter 

g n 

eÅ 

g 

n 

i 

e 

r 

B 

Bøstrup Å 

rT 

a 

n o 

me 

s Å 

e 

Madesø 

Halleby Å 

Åmose Å 

l 

l 

Møe 

d 

e 

ner 

Tudeå 

Delområder med numre 

Vaseskov 

Områder med koncentrationer 

af sjældne organismer 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

Forekomst af fredede eller sjældne planter 

aglesø 

Kobbelå 

Tudeå 

Antal insektarter registreret 

1 til 5 

6 til 10 

11 til 15 

16 til 20 

Kalveå 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

T 

Å 

e 

g 

n 

s 

i 

y 

Åmose Å 

Antal padde- og krybdyrarter registreret 

1 til 4 

5 til 8 

9 til 12 

13 til 16 

H 

Elverdamså 

r 

l 

a 

d 

t 

a s 

e 

d 

S 

ø 

B 

ra 

m 

s 

n 

æ ig 

s 

V 

T 

a


Butterup 

Oldhuse 


Fiskerhuse 

Kolonihuse 




Tingtved 


Huse 


Vognserup 




Mose Regstrup 

Eriksholm 

Huse 


Søstrup 

Gamlebro 

Lille 

EriksholmBugt 

Langtved 



Knabstrup 

Sasserup 



Vallestrup 


Munkholm 

REGSTRUP 

Holløse 

Langtved 

Hellestrup 

Nøkkentved 


Boholm 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Ø 

Knabstrup 

Ågerup 

Englerup 

Hanerup 

Rye 


Udf 

Dortheaslyst 


Mar 



Bakkerup 

Dramstrup 


Tr 




Ordrup 

Orekrog 


Vinstrup 

Nyrupgård 

Tågehuse 

Marup 


Hellede Skov 

Nyby 



Kagerup 

Mørkemose 



Kro 

Sibberup 


Sneglehøj 


Frederikshøj 

Overdrev 

Vennelyst 

Lunderød 

Å 


Sofieholm 


Skov 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 



Friheden 

Overdrev 

Fledskov 

Syvendeskov 


Vinkelhuse 

Undløse 

Nyrup 


Dyrehave 


Fårefælled 

Nederskov 

Drusebjerg 

Østrup 

Nørre 

Bukkerup 

Skov 

Eskilstrup 

Øgårde 

Enghave 


Sm 

Ol 

Ebberup 

Svi 

Keldes 

Lurebje 

Valsølille 

V 

Valsømagle 

Haraldsted 

Skov 

Skovhuse 

Valsøm 

Va 

HB 

Krohuse 

Gudmandstrup 


Favrbo 

Kundby 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Agersvold 


Rørte Huse 

Godthåb 

Lille 

Ny Bjergby 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Stokkebjerg 


Skov 

Fjællebro 

Toftholm 

Høed 

Stigs Bjergby 

Degnehuse 

Mørkøv 

Kølleeng 

Kirkeby 

JYDERUP 


Smededal 

Ibshuse 

Frihedshuse 

Tvede 

Friheden 


Delhoved 

Bennebo 

Torbenfeld 


Grækerhuse 


Store Møsten 


Huse 

Bredevang 



Sko 

Hjortebjerg 

Katrinebjerg 

Stenhus 

Dønnerup 

Nørreskov 

Lillevang 

TØLLØSE 

Vænge 

Knøsen 

Skamstrup 



Sørninge 

Soderup 

Kattrup 

Ulkestrup 

Langemark 

Rønnekilde 

Kajemose 

Urte 

Vinskoven 

Skamstrup 


Åse 

Seje 

Præsteskov 

Tømmerup 

Lyngen 



Ugerløse 


Skellingsted 

Ubberup 

Mølleskov 

ÅMOSE 

Tysinge 

Egeskov 

Mose 

Huse Tingerup 

Mølle 


Kongemose 

Maglelyng 


Kirke 

Sønderød 


Mose 


Skov 


Sandlyng 

Jonstrup 

Eskilstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Orevad 

Garbølle 

Engkrog 


Kongsted 

Bodal 

Sand 

Huse 

Bodal 

Kløveshøj 

Hesselbjerg 

Niløse Holme 

Lille Udstrup Stestrup Ho 

Skimmelskov 


Stenmagle 

Store 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sobanke 


Assentorp 

Tåstrup 

Bårup 


Reerslev 

Gammelgang 

Niløse 

Langtved 

Vanløse 

Hesselbjerg 


Bårup Mark Stestrup O 

Falkenhøj 

Orebo Skov 

Sæbygård 

Tågerup 

Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 


Orebo 

Ougtved 

STENLILLE 

Nyrup 

Svalmstrup Avnstr 



RUDS VEDBY 

Skuerup 

STORE 

Sølvbjerg 

Skee Old 



MERLØSE 

Herrestrup 




Karsholte 

Maglebjerg 



Ordrup 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 


Atterup 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

Vedde 

Allindelille 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov 



Søtofte 

Ovsbjerg 


Allindelille 

Kulby 

Fredskov 

Vejrbæk 

Brentebjerg 

Sobjerg 



Allindemagle 

Tjørnelunde 

Banke 

Nørremose 

Bro Enemærke 

Skov 

Huse 

Sønderskov 

Saltofte 

Store 

Våleds Huse 



Allinde- 

HØNG 

Tåderup 

Kragerupgård 


maglegård 

Allindemagle 

Rævebanke 

Rugskov 

Bejlevad 

Munke 

Haraldsted 


Knud Lavards 

Vejbjerggård 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Kapel Skov 


Børrelund 

Skov 

Stokkehuse 


Gyrstinge 

Haraldsted 

Råmose 

Estrup 


Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 

Gierslev 

Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Birkehuse 

Hedemose 



Lille 

Lønninge 


Bøgeskov 

Gårdstofte 

Slangerup 

Store Ebberup 


Løve 

Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 


Skovhuse 

Bedskov Huse 


Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Solbjerg 

Nordrup 

Lille 

Pedersborg 


Ebberup 

Huse 

Fulby 

Bjernede 

Ø l 


Skov 

g 


Mark 


Kåstrup 

Kaldred 

Holme 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Storemose 

Holme 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Lerchenfeld 


Andaks 

Olstrupgård 

Kåstrup 

Vejlemade 

Spangsbro 

Snevris 

Bregninge 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Løgtved 

Davrup 

Ubberup 


Lille 

Asmindrup 



Nyvang 


Bregninge 

Tømmerup 


Bjergsted 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 


Skov 

Rørmose 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 


Stenrand 

Stenrand 

Astrup 

Melby 

Kærby 

Aldersro 

Skov 

Nordstrand 



SVEBØLLE 

Skarresø 

Melby 

Værslev 

Astrup 


Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Forsinge 

Avnsøgård 

Skov 

Lille Rørby 

Værslevgård 

Akselholm 

Rørby 

Avnsø Kirke 

Regstrup 



Hejrebjerg 

Bastrup 

Frankerup 



Skov 

Ugerløse 

Trustrup 



Skov 

Halleby Ore 

Langelinie 

Nordkrog 

Drejager 

Søbanke 

Åmose 

Græsmark 

UBBY 

Huse Askevad 

Voldbjerg 

Katholm 

Yppenbjerg 

Vesterbygård 

Jerslev 

Jorløse 

Svallerup 

Markmose 

Svallerup 

Østervang 

Strand 

Buerup 

Flinterup 

Hallebygård 


Uglerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Nordstrand 

Fuglede 

Selchausdal 

Bjerge 

Flinterup 


TISSØ 

Urhøj 

Filipsdal 



Bakkendrup 


Ågård 

Osen 

Kvægsholm 

Ornum 

Ornum Strand 

Slibestenen 

Jødeland 

Ulstrup 

Vejlen 



Dalby 

Rye 

Hals 

Lindehøj 

Dalby 

Flaskehuse 

Strand 


Dalby 


Strand 

Nybro 


Stenmose 

Mullerup 

Mullerup Havn 

Vester Løve 


Bredlænge 


Halshuse 

Stoldysse Gårde 

Tranemose 

Skillevej 

Raklevhøje 

klev 

erg 

ave 

ORG 

seløre 

org 

6 

15 

Skarresø 

up 

Søndersted 

og skove 

8 

5 

Undløse landskab 

Lille 

Åmose 

11 

Ulkestrup 

9 

Lyng og Storelyng 

3 

Hesselbjerg enge 12 

13 


2 

Tissø 

7 

Centrale Åmose 

14 

Avnsø - 

Sandlyng 

Buerup landskab 

Bonderup 

Gørlev 

og Verup Moser 

enge og Skee Mose 

landskab 

10 

1 

4 

Orebo landskab 

Flasken 

Bøstrup Å 

Søgård 

Landerne 

GØRLEV 

Flasken 

Heden 


Draget 

nnen 

0 

5 10 


kilometer 

Nordholm 


Kærby Å 

Halleby Å 

Bilag 18. Delområder i dataindsamlingsområdet 

g n 

eÅ 

g 

n 

i 

e 

r 

B 

Bøstrup Å 

rT 

a 

n o 

me 

s Å 

e 

Madesø 

Halleby Å 

Åmose Å 

Møe 

l 

l 

d 

e 

ner 

Tudeå 

Vaseskov 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

lesø 

Kobbelå 

Tud 

Kalveå 


Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

T 

Å 

e 

g 

n 

s 

i 

y 

Åmose Å 

Elverdamså 

r 

l 

a 

d 

t 

a s 

e 

d 

S 

B 

ra 

m 

s 

n 

æ ig 

s 

V 

H H 

Grænse for delområde 

ø 

T


Butterup 

Oldhuse 


Fiskerhuse 

Kolonihuse 




Tingtved 


Huse 


Vognserup 




Mose Regstrup 

Eriksholm 

Huse 


Søstrup 

Gamlebro 

Lille 

EriksholmBugt 

Langtved 



Knabstrup 

Sasserup 


D 


Vallestrup 


Munkholm 

REGSTRUP 

Holløse 

Langtved 

Hellestrup 

Arnakke 

Nøkkentved 

Strandskov 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Øl 

Knabstrup 

Ågerup 

Englerup 

Hanerup 

Rye 

Sønder VIPPERØD 

Egernæs 

Udfl 

Dortheaslyst 


Mar 



Bakkerup 

Dramstrup 


Tru 




Ordrup 

Orekrog 


Vinstrup 

Nyrupgård 

Tågehuse 

Marup 


Hellede Skov 

Nyby 



Kagerup 

Mørkemose 



Kro 

Sibberup 


Sneglehøj 


Frederikshøj 

Overdrev 

Vennelyst 

Lunderød 

Å 


Sofieholm 


Skov 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 



Friheden 

Overdrev 

Fledskov 

Syvendeskov 


Vinkelhuse 

Undløse 

Nyrup 


Dyrehave 


Fårefælled 

Nederskov 

Drusebjerg 

Østrup 

Nørre 

Bukkerup 

Skov 

Eskilstrup 

Øgårde 

Enghave 


Sm 

Ebberup 

Svin 

Keldes 

Lurebje 

Valsølille 

Va 

S 

Valsøm 

Val 

BENLØS 

Old 

Valsømagle 

Haraldsted 

Skov 

Skovhuse 

Hu 

Be 

Krohuse 

Gudmandstrup 

Snertinge 


Favrbo 

Kundby 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Agersvold 


Rørte Huse 

Godthåb 

Lille 

Ny Bjergby 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Stokkebjerg 


Skov 


Høed 

Stigs Bjergby 

Degnehuse 

Mørkøv 

Kølleeng 

Kirkeby 


Smededal 

Ibshuse 

Frihedshuse 

Tvede 

Friheden 


Delhoved 

Bennebo 

Torbenfeld 


Grækerhuse 


Store Møsten 


Huse 

Bredevang 



Skov 

Hjortebjerg 

Katrinebjerg 

Lillevang 

TØLLØSE 

Stenhus 

Dønnerup 

Nørreskov 

Vænge 

Knøsen 

Skamstrup 



Sørninge 

Soderup 

Kattrup 

Ulkestrup 

Langemark 

Rønnekilde 

Kajemose 

Urteh 



Åse 

Seje 

Præsteskov 

Tømmerup 

Lyngen 



Ugerløse 


Skellingsted 

Ubberup 

Mølleskov 

ÅMOSE 

Tysinge 

Egeskov 

Mose 

Huse Tingerup 

Mølle 


Kongemose 

Maglelyng 


Kirke 

Sønderød 


Mose 

Vadhuse 


Sandlyng 

Østrup Skov 

Jonstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Orevad 

Garbølle 

Kongsted 

Bodal 

Engkrog 


Sand 

Huse 

Kløveshøj 

Bodal 

Hesselbjerg Niløse Holme 


Skimmelskov 


Stenmagle 

Store 


Ny Tågerup 


Tåstrup 

Bårup 


Reerslev 

Gammelgang 

Niløse 

Langtved 

Vanløse 

Hesselbjerg 


Bårup Mark Stestrup Ol 

Falkenhøj 

Orebo Skov 

Sæbygård 

Tågerup 

Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 


Orebo 

STENLILLE 

Ougtved 

Nyrup 


Sæby 


Hallenslev 

RUDS VEDBY 

Skuerup 

STORE 

Sølvbjerg 

Skee Old 



MERLØSE 

Herrestrup Bøgeskov Brandstrup 



Karsholte 

Maglebjerg 



Skellebjerg 

Ordrup 

Tjørntved 

Mølleskov 


Atterup 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

Vedde 

Allindelille 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov 



Søtofte 

Ovsbjerg 

DIANALUND 

Rude-Eskilstrup 

Allindelille 

Kulby 

Fredskov 

Vejrbæk 

Brentebjerg 

Sobjerg 


Tjørnelunde 

Banke 

Nørremose 

Bro Enemærke 

Skov 

Huse 

Sønderskov 

Saltofte 

Store 

Våleds Huse 



Allinde- 

HØNG 

Tåderup 

Kragerupgård 


maglegård 

Allindemagle 

Rævebanke 

Rugskov 

Bejlevad 

Munke 

Haraldsted 

Bjergby 


Knud Lavards 

Vejbjerggård 

Nordruplund 

Lillevang 

Kirke 

Kapel 


Børrelund 

Skov 

Skov 

Stokkehuse 


Gyrstinge 

Haraldsted 

Råmose 

Estrup 


Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 

Gierslev 

Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Birkehuse 

Hedemose 



Lille 

Lønninge 


Bøgeskov 

Gårdstofte 

Slangerup 

Lyng 

Store Ebberup 

Løve 

Bromme Bromme 

Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 


Skovhuse 

Bedskov Huse 


Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Solbjerg 

Nordrup 

Lille 

Pedersborg 


Ebberup 

Huse 

Fulby 

Bjernede 

Ørslev 

Huse 


Skov 

Saltmade 

Arnakkebugt 


Mark 


Kåstrup 

Kaldred 

Holme 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Storemose 

Holme 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Lerchenfeld 


Andaks 

Olstrupgård 

Kåstrup 

Vejlemade 

Spangsbro 

Snevris 

Bregninge 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Løgtved 

Davrup 

Ubberup 


Asmindrup 

Åenge Plantage Lille 


Nyvang 


Tømmerup 


Ærtebjerg 

Bjergsted 

Grevindeskov 


Skov 

Rørmose 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 


Stenrand 

Stenrand 

Astrup 

Melby 

Kærby 

Aldersro 

Skov 

Nordstrand 



SVEBØLLE 

Skarresø 

Melby 

Værslev 

Astrup 


Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Forsinge 

Lille Rørby 

Avnsøgård 

Skov 

Værslevgård 

Akselholm 

Rørby 

Avnsø Kirke 

Regstrup 



Hejrebjerg 

Bastrup 

Frankerup 



Skov 

Ugerløse 

Trustrup 



Skov 

Halleby Ore 

Langelinie 

Nordkrog 

Drejager 


UBBY 

Græsmark 

Huse Askevad 

Voldbjerg 

Katholm 

Yppenbjerg 

Vesterbygård 

Jerslev 

Jorløse 

Svallerup 

Markmose 

Svallerup 

Østervang 

Strand 

Buerup 

Flinterup 

Hallebygård 


Uglerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Nordstrand 

Fuglede 

Selchausdal 

Bjerge 

Flinterup 


TISSØ 

Urhøj 

Filipsdal 



Bakkendrup 


Ågård 

Osen 

Kvægsholm 

Ornum 

Ornum Strand 

Slibestenen 

Jødeland 

Ulstrup 

Vejlen 



Dalby 

Rye 

Hals 

Lindehøj 

Dalby 

Flaskehuse 

Strand 


Dalby 


Strand 

Nybro 


Stenmose 

Mullerup 

Mullerup Havn 

Vester Løve 


Bredlænge 


Halshuse 

ysse Gårde 

emose 

evej 

klevhøje 

re 

6 

15 

5 

8 

11 

9 


3 

7 

12 

2 

13 

10 

14 

4 

1 

Søgård 

Landerne 

GØRLEV 

Flasken 

Heden 


Draget 

n 

0 

5 10 


kilometer 

Nordholm 

Musholm 


Krogager 


Kærby Å 

Halleby Å 

g n 

eÅ 

g 

n 

i 

e 

r 

B 

Bøstrup Å 

rT 

a 

n o me 

s Å 

e 

Madesø 

Halleby Å 

Bilag 19 Skov i dataindsamlingsområdet 

Åmose Å 

Møe 

l 

l 

d 

ner 

e 

Tudeå 

Vaseskov 

Åmose Å 

Bjørnevad Å 

aglesø 

Kobbelå 

Tudeå 

Kalveå 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 


T 

Å 

e 

g 

n 

s 

i 

y 

Åmose Å 

Elverdamså 

r 

l 

a 

d 

t 

a s 

e 

d 

S 

B 

ra 

m 

s 

n 

æ ig 

s 

V 

H H 

ø 

Nåleskov 

Løvskov 

Anden skov 

T 

a

Trønninge 

Tuse 


Butterup 

Oldhuse 


Fiskerhuse 

Kolonihuse 




Tingtved 


Huse 


Vognserup 




Mose Regstrup 

Eriksholm 

Huse 


Søstrup 

Gamlebro 

Lille 

EriksholmBugt 

Langtved 



Knabstrup 

Sasserup 


Dy 


Vallestrup 


Munkholm 

REGSTRUP 

Holløse 

Langtved 

Hellestrup 

Nøkkentved 


Boholm 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Ølbj 

Knabstrup 

Ågerup 

Englerup 

Hanerup 

Rye 


Udflyt 

Dortheaslyst 


Mark 



Bakkerup 

Dramstrup 


Trud 




Ordrup 

Orekrog 

Krøjerup 


Vinstrup 

Nyrupgård 

Tågehuse 

Marup 


D 

Hellede Skov 



Kagerup 

Mørkemose 

Elverdams 

Tj 


Skimmede 

Mogenstrup 

Kro 

Sibberup 


Sneglehøj 


V 

Frederikshøj 

Overdrev 

Vennelyst 

Lunderød 

Åst 

Vedebjerg 

Søndersted 

Sofieholm 


Skov 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 



Friheden 

Overdrev 

Fledskov 

S 

Syvendeskov 


Vinkelhuse 

Undløse 

Nyrup 


Dyrehave 


Fårefælled 

Nederskov 

Drusebjerg 

Østrup 

Nørre 

Bukkerup 

Eskilstrup 

K 

Skov 

Øgårde 

Enghave 

H 


Smid 

Old 

Ebberup 

Svine 

H 

Keldesko 

Lurebjerg 

Valsølilleg 

Vals 

Valsømagle 

Haraldsted 

Skov 

Skovhuse St 

Valsømag 

Hus 

Vals 

BENLØSE 

Hus 

Krohuse 

Gudmandstrup 


Favrbo 

Kundby 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Agersvold 


Rørte Huse 

Godthåb 

Lille 

Ny Bjergby 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Stokkebjerg 


Skov 

Fjællebro 

Toftholm 

Høed 

Stigs Bjergby 

Degnehuse 

Mørkøv 

Kølleeng 

Kirkeby 

JYDERUP 


Smededal 

Ibshuse 

Frihedshuse 

Tvede 

Friheden 


Delhoved 

Bennebo 

Torbenfeld 


Grækerhuse 


Store Møsten 


Huse 

Bredevang 



Skov 

Hjortebjerg 

Katrinebjerg 

Stenhus 

Dønnerup 

Nørreskov 

Lillevang 

TØLLØSE 

Vænge 

Skamstrup 

Knøsen 



Sørninge 

Soderup 

Kattrup 

Ulkestrup 

Langemark 

Rønnekilde 

Kajemose 

Urtehu 

Vinskoven 

Skamstrup 


Åsen 

Seje 

Præsteskov 

Tømmerup 

Lyngen 



Ugerløse 


Skellingsted 

Ubberup 

Mølleskov 

ÅMOSE 

Tysinge 

Egeskov 

Mose 

Huse Tingerup 

Mølle 


Kongemose 

Maglelyng 


Kirke 

Sønderød 


Mose 


Skov 


Sandlyng 

Jonstrup 

Eskilstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Orevad 

Garbølle 

Engkrog 


Kongsted 

Bodal 

Sand 

Huse 

Bodal 

Kløveshøj 

Hesselbjerg 

Niløse Holme 


Skimmelskov 


Stenmagle 

Store 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sobanke 


Assentorp 

Tåstrup 

Bårup 


Reerslev 

Gammelgang 

Niløse 

Langtved 

Vanløse 

Hesselbjerg 



Falkenhøj 

Tågerup 

Orebo Skov 

Sæbygård 

Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 


Orebo 

Ougtved 

STENLILLE 

Nyrup 




RUDS VEDBY 

Skuerup 

STORE 

Sølvbjerg 

Skee Old 



MERLØSE 

Herrestrup 




Karsholte 

Maglebjerg 



Ordrup 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 


Atterup 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

Vedde 

Allindelille 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov 



Søtofte 

Ovsbjerg 


Allindelille 

Kulby 

Fredskov 

Vejrbæk 

Brentebjerg 

Sobjerg 



Allindemagle 

Allindemagle 

Ben 

Tjørnelunde 

Banke 

Nørremose 

Bro Enemærke 

Skov 

Huse 

Sønderskov 

Saltofte 

Store 

Våleds Huse 



Bøgeskov 

Allinde- 

HØNG 

Tåderup 

Kragerupgård 

maglegård 


Allindemagle 

Rævebanke 

Rugskov 

Bejlevad 

Munke 

Haraldsted 


Knud Lavards 

Vejbjerggård 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Kapel Skov 


Børrelund 

Skov 

Stokkehuse 


Gyrstinge 

Haraldsted 

Råmose 

Estrup 


Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 

Gierslev 

Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Birkehuse 

Hedemose 



Lille 

Lønninge 


Bøgeskov 

Gårdstofte 

Slangerup 

Store Ebberup 


Løve 

Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 


Skovhuse 

Bedskov Huse 


Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Solbjerg 

Nordrup 

Lille 

Pedersborg 


Huse 

Fulby 

Bjernede 

Ørslev 

Ebberup 

Huse 


Skov 

Brokkebjerg 

Kulbjerg 

Saltmade 

Arnakkebugt 


Mark 


Kåstrup 

Kaldred 

Holme 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Storemose 

Holme 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Lerchenfeld 


Andaks 

Olstrupgård 

Kåstrup 

Vejlemade 

Spangsbro 

Snevris 

Bregninge 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Løgtved 

Davrup 

Ubberup 


Lille 

Asmindrup 



Nyvang 

Bregninge 


Tømmerup 


Bjergsted 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 


Skov 

Rørmose 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 


Stenrand 

Astrup 

Stenrand 

Melby 

Kærby 

Aldersro 

Skov 

Nordstrand 



SVEBØLLE 

Skarresø 

Melby 

Værslev 

Astrup 


Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Forsinge 

Avnsøgård 

Skov 

Lille Rørby 

Værslevgård 

Akselholm 

Rørby 

Avnsø Kirke 

Regstrup 



Hejrebjerg 

Bastrup 

Frankerup 



Ugerløse 

Trustrup 



Skov 

Halleby Ore 

Langelinie 

Nordkrog 

Drejager 

Søbanke 

Åmose 

Græsmark 

UBBY 

Huse Askevad 

Voldbjerg 

Katholm 

Yppenbjerg 

Vesterbygård 

Jerslev 

Jorløse 

Svallerup 

Markmose 

Svallerup 

Østervang 

Strand 

Buerup 

Flinterup 

Hallebygård 


Uglerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Nordstrand 

Fuglede 

Selchausdal 

Bjerge 

Flinterup 


TISSØ 

Urhøj 

Filipsdal 



Bakkendrup 


Ågård 

Osen 

Kvægsholm 

Ornum 

Ornum Strand 

Slibestenen 

Jødeland 

Ulstrup 

Vejlen 



Dalby 

Rye 

Hals 

Lindehøj 

Dalby 

Flaskehuse 

Strand 


Dalby 


Strand 

Nybro 


Stenmose 

Mullerup 

Mullerup Havn 

Vester Løve 


Bredlænge 


Halshuse 

sse Gårde 

mose 

ej 

evhøje 

e 

6 

8 

15 

5 

11 

9 

12 


3 

2 

7 

13 

10 

14 

1 

4 

Søgård 

Landerne 

GØRLEV 

Heden 

Flasken 


Draget 

0 

5 10 


kilometer 

Nordholm 

Musholm 


Krogager 


Kærby Å 

Halleby Å 

Bilag 20 Områder med koncentrationer 

af padder og/eller krybdyr 

g n 

eÅ 

g 

i 

n 

e 

r 

B 

Bøstrup Å 

rT 

a 

n o 

me 

s Å 

e 

Madesø 

Halleby Å 

Åmose Å 

Møe 

l 

l 

d 

e 

ner 

Tudeå 

Vaseskov 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

aglesø 

Kobbelå 

Tudeå 


Kalveå 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

T 

Å 

e 

g 

n 

s 

i 

y 

Åmose Å 

H 

Elverdamså 

r 

l 

a 

d 

t 

a s 

Antal padde- og krybdyrarter registreret 

1 til 4 

5 til 8 

9 til 12 

13 til 16 

e 

d 

S 

ø 

B 

ra 

m 

s 

n 

æ ig 

s 

V 

T 

ad

g p 

Butterup 

Oldhuse 


Fiskerhuse 

Kolonihuse 




Tingtved 


Huse 


Vognserup 




Mose Regstrup 

Eriksholm 

Huse 


Søstrup 

Gamlebro 

Lille 

EriksholmBugt 

Langtved 



Knabstrup 

Sasserup 


D 


Vallestrup 


Munkholm 

REGSTRUP 

Holløse 

Langtved 

Hellestrup 

Nøkkentved 


Boholm 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Øl 

Knabstrup 

Ågerup 

Englerup 

Hanerup 

Rye 


Udfly 

Dortheaslyst 


Mark 



Bakkerup 

Dramstrup 


Tru 




Ordrup 

Orekrog 

Krøjerup 


Vinstrup 

Nyrupgård 

Tågehuse 

Marup 


Hellede Skov 

Nyby 



Kagerup 

Mørkemose 



Kro 

Sibberup 


Sneglehøj 


Frederikshøj 

Overdrev 

Vennelyst 

Lunderød 

Å 

Vedebjerg 

Søndersted 

Sofieholm 


Skov 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 



Friheden 

Overdrev 

Fledskov 

Syvendeskov 


Vinkelhuse 

Undløse 

Nyrup 


Dyrehave 


Fårefælled 

Nederskov 

Drusebjerg 

Østrup 

Nørre 

Bukkerup 

Skov 

Eskilstrup 

Øgårde 

Enghave 


Sm 

Old 

Ebberup 

Svin 

Keldes 

Lurebjer 

Valsølille 

Va 

Valsømagle 

Haraldsted 

Skov 

Skovhuse S 

Valsøma 

H 

Val 

Hu 

Be 

Krohuse 


Favrbo 

Kundby 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Agersvold 


Rørte Huse 

Godthåb 

Lille 

Ny Bjergby 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Stokkebjerg 


Skov 

Fjællebro 

Toftholm 

Høed 

Stigs Bjergby 

Degnehuse 

Mørkøv 

Kølleeng 

Kirkeby 

JYDERUP 


Smededal 

Ibshuse 

Frihedshuse 

Tvede 

Friheden 


Delhoved 

Bennebo 

Torbenfeld 


Grækerhuse 


Store Møsten 


Huse 

Bredevang 



Skov 

Hjortebjerg 

Katrinebjerg 

Stenhus 

Dønnerup 

Nørreskov 

Lillevang 

TØLLØSE 

Vænge 

Knøsen 

Skamstrup 



Sørninge 

Soderup 

Kattrup 

Ulkestrup 

Langemark 

Rønnekilde 

Kajemose 

Urteh 

Vinskoven 

Skamstrup 


Åse 

Seje 

Præsteskov 

Tømmerup 

Lyngen 



Ugerløse 


Skellingsted 

Ubberup 

Mølleskov 

ÅMOSE 

Tysinge 

Egeskov 

Mose 

Huse Tingerup 

Mølle 


Kongemose 

Maglelyng 


Kirke 

Sønderød 


Mose 


Skov 


Sandlyng 

Eskilstrup 

Jonstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Orevad 

Garbølle 

Engkrog 


Kongsted 

Bodal 

Sand 

Huse 

Bodal 

Kløveshøj 

Hesselbjerg 

Niløse Holme 


Skimmelskov 


Stenmagle 

Store 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sobanke 


Assentorp 

Tåstrup 

Bårup 


Reerslev 

Gammelgang 

Niløse 

Langtved 

Vanløse 

Hesselbjerg 



Falkenhøj 

Tågerup 

Orebo Skov 

Sæbygård 

Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 


Orebo 

Ougtved 

STENLILLE 

Nyrup 




RUDS VEDBY 

Skuerup 

STORE 

Sølvbjerg 

Skee Old 



MERLØSE 

Herrestrup 




Karsholte 

Maglebjerg 



Ordrup 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 


Atterup 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

Vedde 

Allindelille 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov 



Søtofte 

Ovsbjerg 


Allindelille 

Kulby 

Fredskov 

Vejrbæk 

Brentebjerg 

Sobjerg 



Allindemagle 

Allindemagle 

Tjørnelunde 

Banke 

Nørremose 

Bro Enemærke 

Skov 

Huse 

Sønderskov 

Saltofte 

Store 

Våleds Huse 



Bøgeskov 

Allinde- 

HØNG 

Tåderup 

Kragerupgård 

maglegård 


Allindemagle 

Rævebanke 

Rugskov 

Bejlevad 

Munke 

Haraldsted 


Knud Lavards 

Vejbjerggård 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Kapel Skov 


Børrelund 

Skov 

Stokkehuse 


Gyrstinge 

Haraldsted 

Råmose 

Estrup 


Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 

Gierslev 

Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Birkehuse 

Hedemose 



Lille 

Lønninge 


Bøgeskov 

Slangerup 

Store Ebberup 

Gårdstofte 


Løve 

Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 


Skovhuse 

Bedskov Huse 


Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Solbjerg 

Nordrup 

Lille 

Pedersborg 


Ebberup 

Huse 

Fulby 

Bjernede 

Ørslev 

Huse 


Skov 


Mark 


Kåstrup 

Kaldred 

Holme 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Storemose 

Holme 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Lerchenfeld 


Andaks 

Olstrupgård 

Kåstrup 

Vejlemade 

Spangsbro 

Snevris 

Bregninge 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Løgtved 

Davrup 

Ubberup 


Lille 

Asmindrup 



Nyvang 


Bregninge 

Tømmerup 


Bjergsted 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 


Skov 

Rørmose 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 


Stenrand 

Stenrand 

Astrup 

Melby 

Kærby 

Aldersro 

Skov 

Nordstrand 



SVEBØLLE 

Skarresø 

Melby 

Værslev 

Astrup 


Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Forsinge 

Avnsøgård 

Skov 

Lille Rørby 

Værslevgård 

Akselholm 

Rørby 

Avnsø Kirke 

Regstrup 



Hejrebjerg 

Bastrup 

Frankerup 



Ugerløse 

Trustrup 



Skov 

Halleby Ore 

Langelinie 

Nordkrog 

Drejager 

Søbanke 

Åmose 

Græsmark 

UBBY 

Huse Askevad 

Voldbjerg 

Katholm 

Yppenbjerg 

Vesterbygård 

Jerslev 

Jorløse 

Svallerup 

Markmose 

Svallerup 

Østervang 

Strand 

Buerup 

Flinterup 

Hallebygård 


Uglerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Nordstrand 

Fuglede 

Selchausdal 

Bjerge 

Flinterup 


TISSØ 

Urhøj 

Filipsdal 



Bakkendrup 


Ågård 

Osen 

Kvægsholm 

Ornum 

Ornum Strand 

Slibestenen 

Jødeland 

Ulstrup 

Vejlen 



Dalby 

Rye 

Hals 

Lindehøj 

Dalby 

Flaskehuse 

Strand 


Dalby 


Strand 

Nybro 


Stenmose 

Mullerup 

Mullerup Havn 

Vester Løve 


Bredlænge 


Halshuse 

emose 

evej 

klevhøje 

re 

6 

15 

8 

5 

11 

9 


12 

3 

7 

2 

13 

10 

14 

1 

4 

Søgård 

Landerne 

GØRLEV 

Flasken 

Heden 


Draget 

n 

0 

5 10 


kilometer 

Nordholm 

B t 


Kærby Å 

Halleby Å 

Bilag 21 Områder med koncentrationer af insekter 

g n 

eÅ 

g 

n 

i 

e 

r 

B 

Bøstrup Å 

rT 

a 

n o 

me 

s Å 

e 

Madesø 

Halleby Å 

Åmose Å 

l 

l 

Møe 

d 

e 

ner 

Tudeå 

Vaseskov 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

glesø 

Kobbelå 

Tudeå 

Kalveå 

Åmose Å 


Gyrstinge Sø 

T 

Å 

e 

g 

n 

s 

i 

y 

Åmose Å 

H 

Elverdamså 

r 

l 

a 

d 

t 

a s 

Antal insektarter registreret 

1 til 5 

6 til 10 

11 til 15 

16 til 20 

e 

d 

S 

ø 

B 

ra 

m 

s 

n 

æ ig 

s 

V 

T 

a

Istebjerg 

Krohuse 

Butterup 

Holbæk Ladegård 

Oldhuse 

Severinsminde 

Mommebjerggård 

Mark 

Snertinge 

Fiskerhuse 

Eskebjerg 

Æblemade 

Højsted 

Kolonihuse 


Favrbo 


Kaldred 



Kundby 

Tingtved 

Huse 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Hjembæk 

Marke 

Mose 

Tingtved-Borup 

Tømmerup 

Vognserup 

Langerød 

Lille Grandløse Duebjerg 

Storemose 

Trønninge 


Enge 

Eriksholm 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Mose 

Regstrup 

Avlsgård 

Istebjerg 

Eriksholm Mark 

Bramsnæs 

Asmindrupgård 

Huse 

Vejlemade 

Agersvold 

Agersvold 

Søstrup 

Lille 

Olstrupgård 

Eriksholm 

Andaks 

Enghave Rørte Huse 

Løvenborg 

Gamlebro 

Bugt Langtved 

Dyrehavegård 

Vejlemade 


Godthåb 

Ny Bjergby 

Knabstrup 

Sasserup 


Spangsbro 

D 

Snevris 

Bregninge 

Lille 

Bjergby Enge Enge 

Vallestrup 


Smakkerup 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Kobbelhuse 

Nørup 

Davrup 


Løgtved 

Munkholm 


Stokkebjerg 

Holløse 

Langtved 

REGSTRUP 

Toftholm 

Plantage Lille 

Hellestrup 

Asmindrup 

Åenge 

SnuderupStokkebjerg 

Skov 

Fjællebro 

Nøkkentved 


Store 

Bregninge 


Sigersholm 

Ølb 

Viskinge 

Løgtved 

Høed 

Boholm 

Tempelkrog 

Løgtvedgård 

Stigs Bjergby 

Ågerup 

Birkendegård 

Mose 

Englerup 

Bjergsted 

Degnehuse 

Knabstrup Hanerup 

Rye 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 

Mørkøv 


Udflyt 

Dortheaslyst 

Skov 

Kølleeng 

Kirkeby 


Mark 

Friheden 

Sandbakke 


Ordrup Skov 

Kirke 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 

JYDERUP 

Smededal 

Bakkerup 

Dramstrup 


Sonn 

Stenrand 

Ibshuse 

Trudsh 

SkovbakkeViskinge 

Astrup 

Frihedshuse 

Aldersro 

Knabstrup 

Stenrand 

Skov 

Tvede 

Kræmmerstenshuse 

Kvanløse 


Viskingegård 

Magleholm 

Sønder 

Ordrup 

Rugtved Huse 

Plantage 

Friheden 

Syvendekøb 

Orekrog 

Krøjerup 

Snævre 

Nyrupgård 

Skarresø 

Tornved 

MØRKØV 

Jernløse 

Vinstrup 

Værslev 

SVEBØLLE 

Astrup 

Jyderup Rådbjerg 

Tågehuse 

Marup 

Rugtved 

Skovhave Delhoved 

Skov 


Hellede Skov 

Nyby 

Forsinge 

Avnsøgård 


Skov 


Elverdams 

Lille Rørby 

Kagerup 

Mørkemose 

Skimmede Kro 

Værslevgård 

Akselholm 

Bennebo 

Bjerg 

Algestrup 

Sneglehøj 

Sibberup 

Mogenstrup 

Torbenfeld 


Avnsø Kirke 

Rørby 

Regstrup 

IgelsøMaglesø 

Rangle Mølle 

Tornved Skov 

Grækerhuse 

Grøntved 

Kelleklintegård 

Saltofte 

Frederikshøj 


Hejrebjerg 

Overdrev 

Vennelyst 

Bastrup 

Frankerup 


Højbjerg 

Flodholm Skov 

Orelund 

Lunderød 


Store Møsten 

Navstok 

Ås 

Sofieholm 

Ugerløse 

Huse 

Trustrup 

Vedebjerg 

Bredevang 

Søndersted 

Åstrup 



Åstrup 

Klovby 

Skov 

Lindholt 

Kelleklinte 

Hjortebjerg 

Skov 

Halleby Ore 

Holmstrup 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Skov 

Hjortebjerg 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 

Langelinie 

Dønnerup Katrinebjerg 

Nordkrog 

Åmose 

Stenhus 

Nørreskov 


Lillevang 

TØLLØSE 

Drejager 

Søbanke 

Skamstrup 



Græsmark 

UBBY 

Vænge 

Huse 

Askevad 

Knøsen 

Voldbjerg 

Friheden 

Overdrev 

Katholm 


Sørninge 

Fledskov 

Vinkelhuse 

Syvendeskov 


Soderup 

Vesterbygård 

Yppenbjerg 

Kattrup 

Nyrup 

Rønnekilde 

Ulkestrup 

Undløse 

Minnislyst 

Brændholt 

Dyrehave 

Jorløse 

Langemark 

Kajemose 

Urtehu 


Jerslev 

Skamstrup 

Vandfaldsmøller 

Brokøb Vinskoven 

Fårefælled 

Drusebjerg 

Åsen 

Seje 

Svallerup 

Nederskov 

Tømmerup 

Østervang 

Markmose 

Præsteskov 

Nørre 

Bukkerup 

Svallerup 

Lyngen 

Østrup 

Eskilstrup 

Strand 

Buerup 

Skov 


Enghave 


Øgårde 

Ugerløse 

Vallenderød 

Sønderstrup 

Hallebygård 

Flinterup 

Skellingsted 

Ubberup 

Flinterupgård 

ÅMOSE 

Mark 

Lille Fuglede 

Mølleskov 

Tysinge 

Uglerup 

Egeskov 

Mose 

Huse 

Tingerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Kongemose 

Mølle 

Selchausdal 

Nordstrand 

Fuglede 

Bodal 

Borup 

Enghavegårdene 

Verup Mose 

Maglelyng Grønnebjerggård 




Bjerge 

Kirke 

Flinterup 

Sønderød 

Vadhuse 

Mose 

Østrup Skov 

Sandlyng 

Jonstrup 

Eskilstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 


Smi 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Old 

Urhøj 

TISSØ 

Bodal 

Orevad 

Garbølle 

Vanløse 

Tåstrup Borup 

Kongsted 

Engkrog 

Huse 

Ebberup 

Sand 

Hesselbjerg 

Bodal 

Kløveshøj 

Niløse Holme 

Lille Udstrup 

Stestrup 

Plantage 

Hop 

Skimmelskov 

Verup 

Store 

Filipsdal 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sandlyng 

Stenmagle 

Lårup 

Tåstrup 

Bårup 


Sobanke 

Assentorp 

Ågerup Bro 

Svine 

Enge 

Bakkendrup Lunden ved Tissø Marielund 

Reerslev 

Niløse 

Gammelgang 

Langtved 


Orebo Skov 

Hesselbjerg 


Vanløse 


Falkenhøj 

Ågård 

Sæbygård 

Tågerup 

Bjergmarksgård 

Kragebjerg 

Pladshuse 

Høj 

Osen 

Orebo 

Udstrup 

Kvægsholm 

Nyrup 

Svalmstrup 

Ougtved 

STENLILLE 

Avnstrup 

Skee-Tåstrup Hammershus 

Ornum 


Skuerup 

Ornum Strand 

Slibestenen 

RUDS VEDBY 

STORE 

SølvbjergHestehave 

Skee Old 

Conradineslyst 

Jødeland 

Vedbygård 

Lambæk 

Hedeboryde 

MERLØSE 

Ostrup 

Nyrupgård 

Herrestrup 



Ulstrup 

Maglebjerg 

Merløsegård 

Keldesko 

Karsholte 


Hestehave Banke Skee 

Ordrup 

Søgård 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 

Lurebjerg 

Hjorthøj Gårde 

Atterup 

Valsølillegård 

Landerne 

Syvbæk Huse 

Enemærket 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

GØRLEV 

Knapsholm 

Vedde 

Flasken 

Heden 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov Va 

Filadelfia 

Halshuse 

Hesselhuse 

Atterup 

Vejlen 


Kragerup 

Sobjerg 

Ovsbjerg 

Reersø 


Søtofte 

Reersø 

Hedegårde Torpe 

Allindelille 

Kulby 

DIANALUND 

Draget 

Fredskov 

Dalby 

Rye 

Vejrbæk 

Lindehøj 

Brentebjerg 

Langevad 

Hals 

Sobjerg 

Store Hellestrup 

Elmebakke Frenderup 

Allindemagle 

Allindemagle 

Valsømagle Be 

Bro 

Tjørnelunde 

Banke 

Enemærke 

Huse 

Hu 

Dalby 

Flaskehuse 

Sønderskov 

Nørremose 

Saltofte 

Store 

Skov 

Våleds Huse 

Skov 

Allinde- 

Strand 

Kammergave 

Holme 

Ødemark 

Haraldsted 

Tåderup Tersløse 

maglegård 

Bøgeskov 

Skovhuse S 

Kragerupgård 


HØNG 

Rugskov 


Rævebanke 

Dalby 

Bejlevad 

Allindemagle 

Haraldsted Valsømag 

Knud Lavards 

Munke 


Hus 

Vejbjerggård 

Kapel 

Børrelund 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Skov 

Døjringegård 



Nybro 

Skov 

Flinterup 

Haraldsted 

Stokkehuse 

Gyrstinge 

Vals 

Strand 

Råmose 

Estrup 

Finderup Hedebogårde 

Nyrup 

Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

r 


Rørmose 

Krogen 

Stenmose 

Bromme 

Huse 


Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Gierslev 

Birkehuse 

Hedemose 

Mullerup 

Nordruplund 

Døjringe 

Lille 

Lønninge 


Vester Løve 

Bøgeskov 

Slangerup 

Mullerup Havn 

Store Ebberup 

Gårdstofte 

Mullerupgård 

Mullerup Mose 


Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 

Løve 

Skaftelevgårdshuse 

Kirke 

Huse 

Skovhuse 

Bedskov Huse 

Ødemark 

Bredlænge 

Plantage 

Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Nordholm 

Solbjerg 



Nordrup 

Lille 

Pedersborg 

Huse 

Bjernede 


Ørslev 

Ebberup 

Fulby 

Bøstrup 

Løvegård 

Venemose 

Huse 

K 

BENLØSE 

Løens 

se 

Kåstrup 

Holme 

Gåsetofte 

levhøje 

Holme 

Lerchenfeld 

Kåstrup 

Eskilsbjerg 

Ubberup 

Nyvang 

Tømmerup 

G 


Rørmose 

Melby 

Kærby 

Nordstrand 

Melby 

Årby 

0 

5 10 

kilometer 


Musholm 


Kærby Å 

EF-habitaområder 

H137 

H138 

Halleby Å 

n i 

g 

e 

r 

B 

n 

e 

g 

Å 

Bøstrup Å 

T 

r 

a 

n m 

e 

o 

s e 

Å 

Madesø 

Halleby Å 

Åmose Å 

l 

e 

e 

M ø l r 

n 

d 

e 

Tudeå 

Vaseskov 

Indikation for 3140 Kalkrige søer Indikation for 3150 Næringsrige søer 

Forekomst af 

Kransnålalge 

Forekomst af Liden Andemad 

Svømmende Vandaks 

og/eller Frøbid 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

ø 

Kobbelå 

Tudeå 

Kalveå 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

Å 

e 

ng 

i 

s 

y 

T 

Åmose Å Allindelille 

Indikation for 3260 Vandløb med vandplanter Indikation for 7140 Hængesæk 

Forekomst af Sideskærm, Kruset 

Vandaks, Tusindblad og/eller 

Vandstjerne 

Bilag 22 EF-habitatområder og dertil knyttede ferskvands-naturtyper. Delområder er indtegnede. 

Forekomst af Bropspids- 

Tørvemos og/eller Hvid Næbfrø 

H 

a 

Elverdamså 

ald 

s 

t 

e 

d 

S 

ø 

B 

r 

am n 

s 

æ 

s 

V 

i 

g 

T 

a

se 

Istebjerg 

Butterup 


Oldhuse 

Severinsminde 


Mark 

Snertinge 

Fiskerhuse 


Æblemade 

Kolonihuse 



Kåstrup 

Favrbo 

Kaldred 


Nyvang 

Eriksholm 

Holme 

Kundby 

Tingtved 

Huse 

Skov 

Bramsnæs 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Duebjerg 

Gåsetofte 

Torpe 

Vognserup 

Tømmerup 

Langerød 

Lille Grandløse 

Storemose 

Trønninge 

levhøje 

Enge 

Eriksholm 

Holme 


Kaldredgård 

Hagendrup 

Mose 

Regstrup 

Avlsgård 


Bramsnæs 

Lerchenfeld 

Istebjerg 


Agersvold 

Huse 

Vejlemade 

Agersvold 

Søstrup 

Lille 

Gamlebro 

Eriksholm Bugt 

Olstrupgård 

Enghave 

Andaks 

Rørte Huse 

Løvenborg 

Langtved 

Dyrehavegård 


Kåstrup 

Vejlemade 

Godthåb 

Knabstrup 

Sasserup 


D 

Spangsbro 

Ny Bjergby 

Snevris 

Bregninge 

Lille 


Stokkebjerg 

Vallestrup 


Bjergbygård 

Kobbelhuse 

Nørup 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Davrup 

Munkholm 


Løgtved 

Stokkebjerg 


Holløse 

Langtved 

Ubberup 

REGSTRUP 

Åenge 


Skov 

Toftholm 

Hellestrup 


Asmindrup 


Fjællebro 

Nøkkentved 

Store 

Ølbj 

Nyvang 

Bregninge 

Viskinge 

Løgtved 

Høed 

Boholm 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Løgtvedgård 

Stigs Bjergby 

Ågerup 

Birkendegård 

Mose 

Knabstrup 

Englerup 

Hanerup 

Rye 

Tømmerup 

Bjergsted 

Degnehuse 

Ærtebjerg 


Egernæs 

Grevindeskov 

Mørkøv 

Udflyt 

RG 

Dortheaslyst 


Skov 

Kølleeng 

Kirkeby 


Mark 

Friheden 

Ordrup Skov 

Rørmose 

Sandbakke 


Kirke 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 

JYDERUP 

Smededal 

Bakkerup 

Dramstrup 


Sonn 

Stenrand 

Ibshuse 

Trudsh 


Astrup 

Frihedshuse 

Aldersro 

Stenrand 

Knabstrup 

Skov 

Tvede 


Kvanløse 


Melby 

Kærby 

Viskingegård 

Magleholm 

Sønder 

Ordrup 

Plantage 

Friheden 

Nordstrand 

Rugtved Huse 

Syvendekøb 

Orekrog 

Krøjerup 

Snævre 

Nyrupgård 

Skarresø 

Tornved 

MØRKØV 

Jernløse 

Vinstrup 

Astrup 

Melby 

Værslev 

SVEBØLLE 


Tågehuse 

Marup 

Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Skov 

Delhoved 


Hellede Skov 

Nyby 

Forsinge 

Avnsøgård 

Skov 



Elverdams 

Kagerup 

Mørkemose 

Lille Rørby 

Skimmede Kro 

Værslevgård 

Akselholm 

Bjerg 

Algestrup 

Sneglehøj 

Bennebo 

Sibberup 

Mogenstrup 

Torbenfeld 


Avnsø Kirke 

Rørby 

Regstrup 


Rangle Mølle 

Tornved Skov 

Grækerhuse 

Grøntved 


Saltofte 

Hejrebjerg 

Frederikshøj 


Overdrev 

Flodholm 


Vennelyst 

Bastrup 

Frankerup 

Højbjerg 

Skov 

Orelund 

Lunderød 


Store Møsten 

Navstok 

Ås 

Sofieholm 

Ugerløse 

Huse 

Trustrup 

Vedebjerg 

Bredevang 

Søndersted 

Åstrup 


Åstrup 


Klovby 

Skov 

Lindholt Hjortebjerg 

Skov 

Kelleklinte 

Halleby Ore 

Holmstrup 

Tjørnede 

Kvarmløse 

Skov 

Hjortebjerg 

Brorfelde 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 

Langelinie 


Nordkrog 

Åmose 

Stenhus 

Nørreskov 


Lillevang 

TØLLØSE 

Drejager 

Søbanke 

Vænge 

Skamstrup 

Galge 

Brorfelde Skov 


Græsmark 

Knøsen 

UBBY 

Huse 

Askevad 


Friheden 

Overdrev 

Voldbjerg 

Katholm 

Sørninge 

Fledskov 

Vinkelhuse 

Syvendeskov 


Soderup 

Vesterbygård 

Yppenbjerg 

Kattrup 

Nyrup 

Rønnekilde 

Ulkestrup 

Undløse 

Minnislyst 

Dyrehave 

Jorløse 

Langemark 

Kajemose 

Brændholt 

Urtehu 


Jerslev 

Skamstrup 


Brokøb 

Vinskoven 

Drusebjerg 

Fårefælled 

Åsen 

Seje 

Nederskov 

Svallerup 

Tømmerup 

Østervang 

Markmose 

Præsteskov 

Nørre 

Bukkerup 

Svallerup 

Lyngen 

Østrup 

Eskilstrup 

K 

Strand 

Buerup 

Skov 


Enghave 

Øgårde 

H 


Ugerløse 

Vallenderød 

Sønderstrup 

Hallebygård 

Flinterup 

Skellingsted 

Ubberup 


ÅMOSE 

Tysinge 

Mark 

Lille Fuglede 

Mølleskov 

Uglerup 

Egeskov 

Mose 

Huse 

Tingerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Bodal Kongemose 

Mølle 

Selchausdal 

Nordstrand 

Fuglede 

Verup Mose 

Borup 


Maglelyng 



Bjerge 



Kirke 

Vadhuse Østrup Skov 

Flinterup 

Sønderød 

Mose Sandlyng 

Jonstrup 

Eskilstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 


Smi 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Old 

Urhøj 

TISSØ 

Bodal 

Orevad 

Garbølle 

Vanløse 


Kongsted 

Engkrog 

Huse 

Ebberup 

Bodal 

Sand 

Kløveshøj 

Hesselbjerg 

Niløse Holme 

Lille Udstrup 

Stestrup 

Plantage 

Hop 

Skimmelskov 

Verup 

Store 

Filipsdal 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sandlyng 

Stenmagle 

Bjerge 

Ågerup Tystrup 

Sobanke 

Lårup 

Tåstrup 

Bårup 

Assentorp 

Ågerup Bro 

Svine 

Enge 

Bakkendrup 

Marielund 

Lunden ved Tissø 

Reerslev 

Niløse 

Langtved 

Hesselbjerg 



Gammelgang 

Orebo Skov 

Vanløse 


Falkenhøj 

Ågård 

Sæbygård 

Tågerup 


Kragebjerg 

Højbj 

Osen 

Orebo 

Pladshuse 

Udstrup 

Kvægsholm 

Nyrup 

Svalmstrup 

Ougtved 

STENLILLE 

Avnstrup 


Ornum 


Skuerup 

Ornum Strand 

Slibestenen 

RUDS VEDBY 

STORE 


Skee Old 


Jødeland 

Vedbygård 

Lambæk 

Hedeboryde 

MERLØSE 

Bøgeskov 

Ostrup 

Nyrupgård 

GØRLEV 

Herrestrup 

Brandstrup 


Ulstrup 

Maglebjerg 

Merløsegård 

Hestehave Banke 

Keldesko 

Karsholte 


Skee 

Ordrup 

Søgård 

Mølleskov 

Lurebjerg 


Skellebjerg 

Atterup 

Tjørntved 


Landerne 

Syvbæk Huse 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

GØRLEV 

Vedde 

Allindelille 

Flasken 

Heden 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov Val 

Filadelfia 

Halshuse 

Hesselhuse 

Atterup 


Kragerup 

Sobjerg 

Ovsbjerg 

Reersø 

Vejlen 


Søtofte 

Allindelille 

Reersø 


Draget 

Kulby 

DIANALUND 

Fredskov 

Dalby 

Rye 

Vejrbæk 

Lindehøj 

Brentebjerg 

Langevad 

Hals 

Sobjerg 

Store 

Elmebakke Hellestrup Frenderup 

Allindemagle 

Allindemagle 


Banke 

Bro 

Tjørnelunde 

Enemærke 

Flaskehuse 

Nørremose 

Skov 

Huse 

Skov Hu 

Dalby 

Sønderskov 

Saltofte 

Store 

Våleds Huse 

Allinde- 

Strand 

Kammergave 

Holme 

Ødemark 

Haraldsted S 


Bøgeskov 

maglegård 

Kragerupgård 

Rævebanke Skovhuse 


HØNG 

Rugskov 

Dalby 


Bejlevad 

Allindemagle 


Knud Lavards 

Munke 


Hus 

Vejbjerggård 

Kapel 

Børrelund 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Skov 



Kirke 


Nybro 

Skov 

Flinterup 

Haraldsted 

Råmose 

Stokkehuse 

Gyrstinge 

Vals 

Strand 

Estrup 


Nyrup 

Vrangeskov 

Juliedal 

Vrange 

r 


Rørmose 

Krogen 

Stenmose 

Bromme 

Huse 


Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Gierslev 

Birkehuse 

Lille 

Hedemose 

Mullerup 

Nordruplund 

Døjringe 

Lønninge 


Bøgeskov 

Vester Løve 

Slangerup 

0 

Mullerup 5 Havn 

10 

Store Ebberup 

Gårdstofte 

Mullerupgård 

Mullerup Mose 


Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 

Løve 


Kirke 

Huse 

Skovhuse 

Bedskov Huse 

Ødemark 

Bredlænge 

Plantage 

Fulby 

kilometer 


Sandbakke 

Nordholm 

Solbjerg 

Hestehave 



Nordrup 

Lille 

Pedersborg 

Huse 

Bjernede 


Ørslev 

Ebberup 

Fulby 

Bøstrup 

Løvegård 

M h l 

V 

Huse 


Kærby Å 

1130 Flodmundinger 

Ingen planter indgår 

i karakteriseringen 

Halleby Å 

n i 

g 

e 

r 

B 

n 

e 

g 

Å 

Bøstrup Å 

T 

r 

a 

n m 

e 

o 

s e 

Å 

Madesø 

Halleby Å 

Indikation for 1150 Kystlaguner 

Forekomst af 

Strand-Vandranunkel 

Åmose Å 

l 

e 

e 

M ø l r 

n 

d 

e 

Tudeå 

Vaseskov 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

Indikation for 1310 Kvellervegetation 

Forekomst af Salturt (Kveller), 

Strandgåsefod, Spidshale og/ 

eller Kødet Hindeknæ 

Kobbelå 

Tudeå 

Indikation for 1330 Strandenge 

Kalveå 

Forekomst af Strand-Malurt, 

Sandkryb, Strand-Asters og/ 

eller kilebæger 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

Åmose Å 

Å 

e 

ng 

i 

s 

y 

T 

Indikation for 2130 Kystklitter 

Bilag 23 EF-habitatområder (H137 rød, H138 blå) med tilkyttede kystnære naturtyper. Delområderne er indtegnede 

Forkomst af Sand-Star 

og/eller Klit-Stedmoderblomst 

H 

a 

Elverdamså 

a l d 

s 

t 

e 

d 

S 

ø 

B 

r 

am n 

s 

æ 

s 

V 

i 

g 

T 

a

ø 

Istebjerg 

Krohuse 

Butterup 


Oldhuse 

Severinsminde 


Mark 

Snertinge 

Fiskerhuse 

Eskebjerg 

Æblemade 

Højsted 

Kolonihuse 


Favrbo 


Kaldred 



Kundby 

Tingtved 

Huse 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Tømmerup 

Vognserup 

Langerød 


Storemose 

Trønninge 


Enge 

Eriksholm 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Mose 

Regstrup 

Avlsgård 

Istebjerg 


Bramsnæs 


Huse 

Vejlemade 

Agersvold 

Agersvold 

Søstrup 

Lille 

Olstrupgård 

Gamlebro 

Eriksholm 

Andaks 


Løvenborg 

Bugt Langtved 

Dyrehavegård 

Vejlemade 


Godthåb 

Knabstrup 

Sasserup 


Spangsbro 

Ny Bjergby 

D 

Snevris 

Bregninge 

Lille 


Vallestrup 


Smakkerup 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Kobbelhuse 

Nørup 

Davrup 


Løgtved 

Munkholm 


Stokkebjerg 

Holløse 

Langtved 

REGSTRUP 

Toftholm 


Hellestrup 

Asmindrup 

Åenge 


Skov 

Fjællebro 

Nøkkentved 


Store 

Bregninge 


Sigersholm 

Ølb 

Viskinge 

Løgtved 

Høed 

Boholm 

Tempelkrog 

Løgtvedgård 

Stigs Bjergby 

Ågerup 

Birkendegård 

Mose 

Englerup 

Bjergsted 

Degnehuse 


Rye 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 

Mørkøv 


Udflyt 

Dortheaslyst 

Skov 

Kølleeng 

Kirkeby 


Mark 

Friheden 

Sandbakke 


Ordrup Skov 

Kirke 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 

JYDERUP 

Smededal 

Bakkerup 

Dramstrup 


Sonn 

Stenrand 

Ibshuse 

Trudsh 


Astrup 

Frihedshuse 

Aldersro 

Knabstrup 

Stenrand 

Skov 

Tvede 


Kvanløse 


Viskingegård 

Magleholm 

Sønder 

Ordrup 

Rugtved Huse 

Plantage 

Friheden 

Syvendekøb 

Orekrog 

Krøjerup 

Snævre 

Nyrupgård 

Skarresø 

Tornved 

MØRKØV 

Jernløse 

Vinstrup 

Værslev 

SVEBØLLE 

Astrup 


Tågehuse 

Marup 

Rugtved 


Skov 


Hellede Skov 

Nyby 

Forsinge 

Avnsøgård 


Skov 


Elverdams 

Lille Rørby 

Kagerup 

Mørkemose 

Skimmede Kro 

Værslevgård 

Akselholm 

Bennebo 

Bjerg 

Algestrup 

Sneglehøj 

Sibberup 

Mogenstrup 

Torbenfeld 


Avnsø Kirke 

Rørby 

Regstrup 


Rangle Mølle 

Tornved Skov 

Grækerhuse 

Grøntved 


Saltofte 

Frederikshøj 


Hejrebjerg 

Overdrev 

Vennelyst 

Bastrup 

Frankerup 


Højbjerg 

Flodholm Skov 

Orelund 

Lunderød 


Store Møsten 

Navstok 

Ås 

Sofieholm 

Ugerløse 

Huse 

Trustrup 

Vedebjerg 

Bredevang 

Søndersted 

Åstrup 



Åstrup 

Klovby 

Skov 

Lindholt 

Kelleklinte 

Hjortebjerg 

Skov 

Halleby Ore 

Holmstrup 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Skov 

Hjortebjerg 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 

Langelinie 


Nordkrog 

Åmose 

Stenhus 

Nørreskov 


Lillevang 

TØLLØSE 

Drejager 

Søbanke 

Skamstrup 



Græsmark 

UBBY 

Vænge 

Huse 

Askevad 

Knøsen 

Voldbjerg 

Katholm 


Friheden 

Overdrev 

Sørninge 

Fledskov 

Vinkelhuse 

Syvendeskov 


Soderup 

Vesterbygård 

Yppenbjerg 

Kattrup 

Nyrup 

Rønnekilde 

Ulkestrup 

Undløse 

Minnislyst 

Brændholt 

Dyrehave 

Jorløse 

Langemark 

Kajemose 

Urtehu 


Jerslev 

Skamstrup 



Fårefælled 

Drusebjerg 

Åsen 

Seje 

Svallerup 

Nederskov 

Tømmerup 

Østervang 

Markmose 

Præsteskov 

Nørre 

Bukkerup 

Svallerup 

Lyngen 

Østrup 

Eskilstrup 

Strand 

Buerup 

Skov 


Enghave 


Øgårde 

Ugerløse 

Vallenderød 

Sønderstrup 

Hallebygård 

Flinterup 

Skellingsted 

Ubberup 


ÅMOSE 

Mark 

Lille Fuglede 

Mølleskov 

Tysinge 

Uglerup 

Egeskov 

Mose 

Huse 

Tingerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Kongemose 

Mølle 

Selchausdal 

Nordstrand 

Fuglede 

Bodal 

Borup 


Verup Mose 





Bjerge 

Kirke 

Flinterup 

Sønderød 

Vadhuse 

Mose 

Østrup Skov 

Sandlyng 

Jonstrup 

Eskilstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 


Smi 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Old 

Urhøj 

TISSØ 

Bodal 

Orevad 

Garbølle 

Vanløse 


Kongsted 

Engkrog 

Huse 

Ebberup 

Sand 

Hesselbjerg 

Bodal 

Kløveshøj 

Niløse Holme 

Lille Udstrup 

Stestrup 

Plantage 

Hop 

Skimmelskov 

Verup 

Store 

Filipsdal 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sandlyng 

Stenmagle 

Lårup 

Tåstrup 

Bårup 


Sobanke 

Assentorp 

Ågerup Bro 

Svine 

Enge 


Reerslev 

Niløse 

Gammelgang 

Langtved 


Orebo Skov 

Hesselbjerg 


Vanløse 


Falkenhøj 

Ågård 

Sæbygård 

Tågerup 


Kragebjerg 

Pladshuse 

Høj 

Osen 

Orebo 

Udstrup 

Kvægsholm 

Nyrup 

Svalmstrup 

Ougtved 

STENLILLE 

Avnstrup 


Ornum 


Skuerup 

Ornum Strand 

Slibestenen 

RUDS VEDBY 

STORE 


Skee Old 


Jødeland 

Vedbygård 

Lambæk 

Hedeboryde 

MERLØSE 

Ostrup 

Nyrupgård 

Herrestrup 



Ulstrup 

Maglebjerg 

Merløsegård 

Keldesko 

Karsholte 



Ordrup 

Søgård 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 

Lurebjerg 


Atterup 


Landerne 

Syvbæk Huse 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

GØRLEV 

Vedde 

Flasken 

Heden 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov Va 

Filadelfia 

Halshuse 

Hesselhuse 

Atterup 

Vejlen 


Kragerup 

Sobjerg 

Ovsbjerg 

Reersø 


Søtofte 

Reersø 


Allindelille 

Kulby 

DIANALUND 

Draget 

Fredskov 

Dalby 

Rye 

Vejrbæk 

Lindehøj 

Brentebjerg 

Langevad 

Hals 

Sobjerg 



Allindemagle 

Allindemagle 


Bro 

Tjørnelunde 

Banke 

Enemærke 

Huse 

Hu 

Dalby 

Flaskehuse 

Sønderskov 

Nørremose 

Saltofte 

Store 

Skov 

Våleds Huse 

Skov 

Allinde- 

Strand 

Kammergave 

Holme 

Ødemark 

Haraldsted 


maglegård 

Bøgeskov 

Skovhuse S 

Kragerupgård 


HØNG 

Rugskov 


Rævebanke 

Dalby 

Bejlevad 

Allindemagle 


Knud Lavards 

Munke 


Hus 

Vejbjerggård 

Kapel 

Børrelund 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Skov 




Nybro 

Skov 

Flinterup 

Haraldsted 

Stokkehuse 

Gyrstinge 

Vals 

Strand 

Råmose 

Estrup 


Nyrup 

Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

r 


Stenmose 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 


Lodbjerggård 


Lille Nordrup 

Gierslev 

Birkehuse 

Hedemose 

Mullerup 

Nordruplund 

Døjringe 

Lille 

Lønninge 


Vester Løve 

Bøgeskov 

Slangerup 

Mullerup Havn 

Store Ebberup 

Gårdstofte 

Mullerupgård 

Mullerup Mose 


Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 

Løve 


Kirke 

Huse 

Skovhuse 

Bedskov Huse 

Ødemark 

Bredlænge 

Plantage 

Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Nordholm 

Solbjerg 



Nordrup 

Lille 

Pedersborg 

Huse 

Bjernede 


Ørslev 

Ebberup 

Fulby 

Bøstrup 

Løvegård 

Venemose 

Huse 

K 

BENLØSE 

Løens 

se 

Kåstrup 

Holme 

Gåsetofte 

levhøje 

Holme 

Lerchenfeld 

Kåstrup 

Eskilsbjerg 

Ubberup 

Nyvang 

Tømmerup 

G 


Rørmose 

Melby 

Kærby 

Nordstrand 

Melby 

Årby 

0 

5 10 


kilometer 

Musholm 


Kærby Å 

Halleby Å 

Indikation for 6210 Kalkoverdrev 

Forekomst af Bakketidsel, 

Tyndakset Gøgeurt, Hulkravet 

Kodriver og/eller Blågrøn Star 

n i 

g 

e 

r 

B 

n 

e 

g 

Å 

Bøstrup Å 

T 

r 

a 

n m 

e 

o 

s e 

Å 

Madesø 

Halleby Å 

Indikation for 6230 Sure overdrev 

Forekomst af Fåre-Svingel, Lyng- 

Snerre, Læge-Ærenpris og/eller 

Hunde-Viol 

Åmose Å 

l 

e 

e 

M ø l r 

n 

d 

e 

Tudeå 

Vaseskov 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

ø 

Kobbelå 

Indikation for 6410 Tidvis våde enge 

Forekomst af Blåtop, 

Seline, Eng-Viol 

og/eller Slangetunge 

Tudeå 

Kalveå 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

Å 

e 

ng 

i 

s 

y 

T 

Åmose Å Allindelille 

Indikation for 7210 Kalkrige moser 

Forekomst af 

Hvas Avneknippe 

Bilag 24 EF-habitatområderne (H137 rød, H138 blå) med tilknyttede græsrige naturtyper. Delområder er indtegnede 

H 

a 

Elverdamså 

ald 

s 

t 

e 

d 

S 

ø 

B 

r 

am n 

s 

æ 

s 

V 

i 

g 

T 

a

Istebjerg 

Krohuse 

Butterup 


Oldhuse 

Severinsminde 


Mark 

Snertinge 

Fiskerhuse 

Eskebjerg 

Æblemade 

Højsted 

Kolonihuse 


Favrbo 


Kaldred 



Kundby 

Tingtved 

Huse 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Tømmerup 

Vognserup 

Langerød 


Storemose 

Trønninge 


Enge 

Eriksholm 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Mose 

Regstrup 

Avlsgård 

Bramsnæs 

Istebjerg 



Huse 

Vejlemade 

Agersvold 

Agersvold 

Søstrup 

Lille 


Olstrupgård 

Andaks 


Løvenborg 

Gamlebro 

Langtved 

Dyrehavegård 

Vejlemade 


Godthåb 

Knabstrup 

Sasserup 


Spangsbro 

Ny Bjergby 

D 

Snevris 

Bregninge 

Lille 


Vallestrup 


Smakkerup 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Kobbelhuse 

Nørup 

Davrup 


Løgtved 

Munkholm 


Stokkebjerg 

Holløse 

Langtved 

REGSTRUP 

Toftholm 


Hellestrup 

Asmindrup 

Åenge 


Skov 

Fjællebro 

Nøkkentved 


Store 

Bregninge 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Ølb 

Viskinge 

Løgtved 

Høed 

Boholm 

Løgtvedgård 

Stigs Bjergby 

Ågerup 

Birkendegård 

Mose 

Englerup 

Bjergsted 

Degnehuse 


Rye 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 

Mørkøv 


Udfly 

Dortheaslyst 

Skov 

Kølleeng 

Kirkeby 


Mark 

Friheden 

Sandbakke 


Ordrup Skov 

Kirke 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 

JYDERUP 

Smededal 

Bakkerup 

Dramstrup 


Sonn 

Stenrand 

Ibshuse 

Trudsh 


Astrup 

Frihedshuse 

Aldersro 

Knabstrup 

Stenrand 

Skov 

Tvede 


Kvanløse 


Viskingegård 

Magleholm 

Sønder 

Ordrup 

Rugtved Huse 

Plantage 

Friheden 

Syvendekøb 

Orekrog 

Krøjerup 

Snævre 

Nyrupgård 

Skarresø 

Tornved 

MØRKØV 

Jernløse 

Vinstrup 

Værslev 

SVEBØLLE 

Astrup 


Tågehuse 

Marup 

Rugtved 


Skov 


Hellede Skov 

Nyby 

Forsinge 

Avnsøgård 


Skov 


Elverdams 

Lille Rørby 

Kagerup 

Mørkemose 

Skimmede Kro 

Værslevgård 

Akselholm 

Bennebo 

Bjerg 

Algestrup 

Sneglehøj 

Sibberup 

Mogenstrup 

Torbenfeld 


Avnsø Kirke 

Rørby 

Regstrup 


Rangle Mølle 

Tornved Skov 

Grækerhuse 


Saltofte 

Grøntved 

Frederikshøj 


Hejrebjerg 

Overdrev 

Vennelyst 

Bastrup 

Frankerup 

Højbjerg 

Flodholm Skov 


Orelund 

Lunderød 


Store Møsten 

Navstok 

Ås 

Sofieholm 

Ugerløse 

Huse 

Trustrup 

Vedebjerg 

Bredevang 

Søndersted 

Åstrup 



Åstrup 

Klovby 

Skov 

Lindholt 

Kelleklinte 

Hjortebjerg 

Skov 

Halleby Ore 

Holmstrup 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Skov 

Hjortebjerg 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 

Langelinie 


Nordkrog 

Stenhus 

Nørreskov 


Lillevang 

Søbanke 

Åmose 

TØLLØSE 

Drejager 

Skamstrup 



Græsmark 

UBBY 

Vænge 

Huse 

Askevad 

Knøsen 

Voldbjerg 

Friheden 

Overdrev 

Katholm 


Sørninge 

Fledskov 

Vinkelhuse 

Syvendeskov 


Soderup 

Vesterbygård 

Yppenbjerg 

Kattrup 

Nyrup 

Rønnekilde 

Ulkestrup 

Undløse 

Minnislyst 

Brændholt 

Dyrehave 

Jorløse 

Langemark 

Kajemose 

Urtehu 


Jerslev 

Skamstrup 



Fårefælled 

Drusebjerg 

Åsen 

Svallerup 

Seje 

Nederskov 

Tømmerup 

Østervang 

Markmose 

Præsteskov 

Nørre 

Bukkerup 

Svallerup 

Lyngen 

Østrup 

Eskilstrup 

Strand 

Buerup 

Skov 


Enghave 


Øgårde 

Ugerløse 

Vallenderød 

Sønderstrup 

Hallebygård 

Flinterup 

Skellingsted 

Ubberup 


ÅMOSE 

Mark 

Lille Fuglede 

Tysinge 

Uglerup 

Mølleskov 

Egeskov 

Mose 

Huse 

Tingerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Kongemose 

Mølle 

Selchausdal 

Nordstrand 

Fuglede 

Bodal 

Borup 


Verup Mose 





Bjerge 

Kirke 

Flinterup 

Sønderød 

Vadhuse 

Mose 

Østrup Skov 

Sandlyng 

Jonstrup 

Eskilstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 


Sm 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Old 

Urhøj 

TISSØ 

Bodal 

Orevad 

Garbølle 

Vanløse 


Kongsted 

Engkrog 

Huse 

Ebberup 

Sand 

Hesselbjerg 

Bodal 

Kløveshøj 

Niløse Holme 

Lille Udstrup 

Stestrup 

Plantage 

Hop 

Skimmelskov 

Verup 

Store 

Filipsdal 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sandlyng 

Stenmagle 

Lårup 

Tåstrup 

Bårup 


Sobanke 

Assentorp 

Ågerup Bro 

Svine 

Enge 


Reerslev 

Niløse 

Gammelgang 

Langtved 


Orebo Skov 

Vanløse 

Hesselbjerg 



Falkenhøj 

Ågård 

Sæbygård 

Tågerup 


Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 

Høj 

Osen 

Orebo 

Kvægsholm 

Nyrup 

Svalmstrup 

Ougtved 

STENLILLE 

Avnstrup 


Ornum 


Skuerup 

Ornum Strand 

Slibestenen 

RUDS VEDBY 

STORE 


Skee Old 


Jødeland 

Vedbygård 

Lambæk 

Hedeboryde 

MERLØSE 

Ostrup 

Nyrupgård 

Herrestrup 



Ulstrup 

Maglebjerg 

Merløsegård 

Keldesko 

Karsholte 



Ordrup 

Søgård 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 

Lurebjerg 


Atterup 


Landerne 

Syvbæk Huse 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

GØRLEV 

Vedde 

Allindelille 

Flasken 

Heden 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov Va 

Filadelfia 

Halshuse 

Hesselhuse 

Atterup 

Vejlen 


Kragerup 

Sobjerg 

Ovsbjerg 

Reersø 


Søtofte 

Reersø 


Allindelille 

Kulby 

DIANALUND 

Draget 

Fredskov 

Dalby 

Rye 

Vejrbæk 

Lindehøj 

Brentebjerg 

Langevad 

Hals 

Sobjerg 



Allindemagle 

Allindemagle 


Bro 

Tjørnelunde 

Banke 

Enemærke 

Huse 

Hu 

Dalby 

Flaskehuse 

Sønderskov 

Nørremose 

Saltofte 

Store 

Skov 

Våleds Huse 

Skov 

Allinde- 

Strand 

Kammergave 

Holme 

Ødemark 

Haraldsted 


maglegård 

Bøgeskov 

Skovhuse S 

Kragerupgård 


HØNG 

Rugskov 


Rævebanke 

Dalby 

Bejlevad 

Allindemagle 


Knud Lavards 

Munke 


Hus 

Vejbjerggård 

Kapel 

Børrelund 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Skov 




Nybro 

Skov 

Flinterup 

Haraldsted 

Stokkehuse 

Gyrstinge 

Vals 

Strand 

Råmose 

Estrup 


Nyrup 

Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

r 


Rørmose 

Krogen 

Stenmose 

Bromme 

Huse 


Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Gierslev 

Birkehuse 

Hedemose 

Mullerup 

Nordruplund 

Døjringe 

Lille 

Lønninge 


Vester Løve 

Bøgeskov 

Slangerup 

Mullerup Havn 

Store Ebberup 

Gårdstofte 

Mullerupgård 

Mullerup Mose 


Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 

Løve 


Kirke 

Huse 

Skovhuse 

Bedskov Huse 

Ødemark 

Bredlænge 

Plantage 

Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Nordholm 

Solbjerg 



Nordrup 

Lille 

Pedersborg 

Huse 

Bjernede 


Ørslev 

Ebberup 

Fulby 

Bøstrup 

Løvegård 

Venemose 

Huse 

K 

BENLØSE 

Løens 

se 

Kåstrup 

Holme 

Gåsetofte 

levhøje 

Holme 

Lerchenfeld 

Kåstrup 

Eskilsbjerg 

Ubberup 

Nyvang 

Tømmerup 

RG 


Rørmose 

Melby 

Kærby 

Nordstrand 

Melby 

Årby 

0 

5 10 

kilometer 


Musholm 


Kærby Å 

Indikation for 7230 Rigkær 

Forekomst af Kødfarvet Gøgeurt, 

Pukkellæbe, Sump-Hullæbe og/ 

eller Leverurt 

Halleby Å 

n i 

g 

e 

r 

B 

n 

e 

g 

Å 

Bøstrup Å 

T 

r 

a 

n m 

e 

o 

s e 

Å 

Madesø 

Halleby Å 

Indikation for 9130 Bøgeskove på muld 

Forekomst af Skovmærke, 

Guldnælde og Flitteraks 

Åmose Å 

l 

e 

e 

M ø l r 

n 

d 

e 

Tudeå 

Vaseskov 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

Indikation for 9160 Egeskove 

Forekeomst af Liljekonval, 

Majblomst og/eller 

Stor Fladstjerne 

ø 

Kobbelå 

Tudeå 

Indikation for 91D0 Birkeskove 

Forekomst af Dun-Birk, 

Skovstjerne og/eller Grå Star 

Kalveå 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

Indikation for 91E0 Elleskove 

Åmose Å 

Å 

e 

ng 

i 

s 

y 

T 

Forekomst af Akselblomstret 

Star, Skov-Star, Milturt, Lund- 

Fladstjerne 

Bilag 25 EF-habitatområderne (H137 rød, H 138 blå) med skovrige naturtyper & rigkær. Delområderne er indtegnede. 

H 

a 

Elverdamså 

a l d 

s 

t 

e 

d 

S 

ø 

B 

r 

am n 

s 

æ 

s 

V 

i 

g 

T 

a

Istebjerg 

Krohuse 

Butterup 


Oldhuse 

Severinsminde 


Mark 

Snertinge 

Fiskerhuse 

Eskebjerg 

Æblemade 

Højsted 

Kolonihuse 


Favrbo 


Kaldred 



Kundby 

Tingtved 

Huse 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Tømmerup 

Vognserup 

Langerød 


Storemose 

Trønninge 


Enge 

Eriksholm 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Mose 

Regstrup 

Avlsgård 

Bramsnæs 

Istebjerg 



Huse 

Vejlemade 

Agersvold 

Agersvold 

Søstrup 

Lille 


Olstrupgård 

Andaks 


Løvenborg 

Gamlebro 

Langtved 

Dyrehavegård 

Vejlemade 


Godthåb 

Knabstrup 

Sasserup 


Spangsbro 

Ny Bjergby 

D 

Snevris 

Bregninge 

Lille 


Vallestrup 


Smakkerup 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Kobbelhuse 

Nørup 

Davrup 


Løgtved 

Munkholm 


Stokkebjerg 

Holløse 

Langtved 

REGSTRUP 

Toftholm 


Hellestrup 

Asmindrup 

Åenge 


Skov 

Fjællebro 

Nøkkentved 


Store 

Bregninge 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Ølb 

Viskinge 

Løgtved 

Høed 

Boholm 

Løgtvedgård 

Stigs Bjergby 

Ågerup 

Birkendegård 

Mose 

Englerup 

Bjergsted 

Degnehuse 


Rye 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 

Mørkøv 


Udfly 

Dortheaslyst 

Skov 

Kølleeng 

Kirkeby 


Mark 

Friheden 

Sandbakke 


Ordrup Skov 

Kirke 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 

JYDERUP 

Smededal 

Bakkerup 

Dramstrup 


Sonn 

Stenrand 

Ibshuse 

Trudsh 


Astrup 

Frihedshuse 

Aldersro 

Knabstrup 

Stenrand 

Skov 

Tvede 


Kvanløse 


Viskingegård 

Magleholm 

Sønder 

Ordrup 

Rugtved Huse 

Plantage 

Friheden 

Syvendekøb 

Orekrog 

Krøjerup 

Snævre 

Nyrupgård 

Skarresø 

Tornved 

MØRKØV 

Jernløse 

Vinstrup 

Værslev 

SVEBØLLE 

Astrup 


Tågehuse 

Marup 

Rugtved 


Skov 


Hellede Skov 

Nyby 

Forsinge 

Avnsøgård 


Skov 


Elverdams 

Lille Rørby 

Kagerup 

Mørkemose 

Skimmede Kro 

Værslevgård 

Akselholm 

Bennebo 

Bjerg 

Algestrup 

Sneglehøj 

Sibberup 

Mogenstrup 

Torbenfeld 


Avnsø Kirke 

Rørby 

Regstrup 


Rangle Mølle 

Tornved Skov 

Grækerhuse 


Saltofte 

Grøntved 

Frederikshøj 


Hejrebjerg 

Overdrev 

Vennelyst 

Bastrup 

Frankerup 

Højbjerg 

Flodholm Skov 


Orelund 

Lunderød 


Store Møsten 

Navstok 

Ås 

Sofieholm 

Ugerløse 

Huse 

Trustrup 

Vedebjerg 

Bredevang 

Søndersted 

Åstrup 



Åstrup 

Klovby 

Skov 

Lindholt 

Kelleklinte 

Hjortebjerg 

Skov 

Halleby Ore 

Holmstrup 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Skov 

Hjortebjerg 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 

Langelinie 


Nordkrog 

Stenhus 

Nørreskov 


Lillevang 

Søbanke 

Åmose 

TØLLØSE 

Drejager 

Skamstrup 



Græsmark 

UBBY 

Vænge 

Huse 

Askevad 

Knøsen 

Voldbjerg 

Friheden 

Overdrev 

Katholm 


Sørninge 

Fledskov 

Vinkelhuse 

Syvendeskov 


Soderup 

Vesterbygård 

Yppenbjerg 

Kattrup 

Nyrup 

Rønnekilde 

Ulkestrup 

Undløse 

Minnislyst 

Brændholt 

Dyrehave 

Jorløse 

Langemark 

Kajemose 

Urtehu 


Jerslev 

Skamstrup 



Fårefælled 

Drusebjerg 

Åsen 

Svallerup 

Seje 

Nederskov 

Tømmerup 

Østervang 

Markmose 

Præsteskov 

Nørre 

Bukkerup 

Svallerup 

Lyngen 

Østrup 

Eskilstrup 

Strand 

Buerup 

Skov 


Enghave 


Øgårde 

Ugerløse 

Vallenderød 

Sønderstrup 

Hallebygård 

Flinterup 

Skellingsted 

Ubberup 


ÅMOSE 

Mark 

Lille Fuglede 

Tysinge 

Uglerup 

Mølleskov 

Egeskov 

Mose 

Huse 

Tingerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Kongemose 

Mølle 

Selchausdal 

Nordstrand 

Fuglede 

Bodal 

Borup 


Verup Mose 





Bjerge 

Kirke 

Flinterup 

Sønderød 

Vadhuse 

Mose 

Østrup Skov 

Sandlyng 

Jonstrup 

Eskilstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 


Sm 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Old 

Urhøj 

TISSØ 

Bodal 

Orevad 

Garbølle 

Vanløse 


Kongsted 

Engkrog 

Huse 

Ebberup 

Sand 

Hesselbjerg 

Bodal 

Kløveshøj 

Niløse Holme 

Lille Udstrup 

Stestrup 

Plantage 

Hop 

Skimmelskov 

Verup 

Store 

Filipsdal 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sandlyng 

Stenmagle 

Lårup 

Tåstrup 

Bårup 


Sobanke 

Assentorp 

Ågerup Bro 

Svine 

Enge 


Reerslev 

Niløse 

Gammelgang 

Langtved 


Orebo Skov 

Vanløse 

Hesselbjerg 



Falkenhøj 

Ågård 

Sæbygård 

Tågerup 


Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 

Høj 

Osen 

Orebo 

Kvægsholm 

Nyrup 

Svalmstrup 

Ougtved 

STENLILLE 

Avnstrup 


Ornum 


Skuerup 

Ornum Strand 

Slibestenen 

RUDS VEDBY 

STORE 


Skee Old 


Jødeland 

Vedbygård 

Lambæk 

Hedeboryde 

MERLØSE 

Ostrup 

Nyrupgård 

Herrestrup 



Ulstrup 

Maglebjerg 

Merløsegård 

Keldesko 

Karsholte 



Ordrup 

Søgård 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 

Lurebjerg 


Atterup 


Landerne 

Syvbæk Huse 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

GØRLEV 

Vedde 

Allindelille 

Flasken 

Heden 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov Va 

Filadelfia 

Halshuse 

Hesselhuse 

Atterup 

Vejlen 


Kragerup 

Sobjerg 

Ovsbjerg 

Reersø 


Søtofte 

Reersø 


Allindelille 

Kulby 

DIANALUND 

Draget 

Fredskov 

Dalby 

Rye 

Vejrbæk 

Lindehøj 

Brentebjerg 

Langevad 

Hals 

Sobjerg 



Allindemagle 

Allindemagle 


Bro 

Tjørnelunde 

Banke 

Enemærke 

Huse 

Hu 

Dalby 

Flaskehuse 

Sønderskov 

Nørremose 

Saltofte 

Store 

Skov 

Våleds Huse 

Skov 

Allinde- 

Strand 

Kammergave 

Holme 

Ødemark 

Haraldsted 


maglegård 

Bøgeskov 

Skovhuse S 

Kragerupgård 


HØNG 

Rugskov 


Rævebanke 

Dalby 

Bejlevad 

Allindemagle 


Knud Lavards 

Munke 


Hus 

Vejbjerggård 

Kapel 

Børrelund 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Skov 




Nybro 

Skov 

Flinterup 

Haraldsted 

Stokkehuse 

Gyrstinge 

Vals 

Strand 

Råmose 

Estrup 


Nyrup 

Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

r 


Rørmose 

Krogen 

Stenmose 

Bromme 

Huse 


Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Gierslev 

Birkehuse 

Hedemose 

Mullerup 

Nordruplund 

Døjringe 

Lille 

Lønninge 


Vester Løve 

Bøgeskov 

Slangerup 

Mullerup Havn 

Store Ebberup 

Gårdstofte 

Mullerupgård 

Mullerup Mose 


Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 

Løve 


Kirke 

Huse 

Skovhuse 

Bedskov Huse 

Ødemark 

Bredlænge 

Plantage 

Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Nordholm 

Solbjerg 



Nordrup 

Lille 

Pedersborg 

Huse 

Bjernede 


Ørslev 

Ebberup 

Fulby 

Bøstrup 

Løvegård 

Venemose 

Huse 

K 

BENLØSE 

Løens 

se 

Kåstrup 

Holme 

Gåsetofte 

levhøje 

Holme 

Lerchenfeld 

Kåstrup 

Eskilsbjerg 

Ubberup 

Nyvang 

Tømmerup 

RG 


Rørmose 

Melby 

Kærby 

Nordstrand 

Melby 

Årby 

0 

5 10 

kilometer 


Musholm 


Kærby Å 

Indikation for 7230 Rigkær 

Forekomst af Kødfarvet Gøgeurt, 

Pukkellæbe, Sump-Hullæbe og/ 

eller Leverurt 

Halleby Å 

n i 

g 

e 

r 

B 

n 

e 

g 

Å 

Bøstrup Å 

T 

r 

a 

n m 

e 

o 

s e 

Å 

Madesø 

Halleby Å 

Indikation for 9130 Bøgeskove på muld 

Forekomst af Skovmærke, 

Guldnælde og Flitteraks 

Åmose Å 

l 

e 

e 

M ø l r 

n 

d 

e 

Tudeå 

Vaseskov 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

Indikation for 9160 Egeskove 

Forekeomst af Liljekonval, 

Majblomst og/eller 

Stor Fladstjerne 

ø 

Kobbelå 

Tudeå 

Indikation for 91D0 Birkeskove 

Forekomst af Dun-Birk, 

Skovstjerne og/eller Grå Star 

Kalveå 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

Indikation for 91E0 Elleskove 

Åmose Å 

Å 

e 

ng 

i 

s 

y 

T 

Forekomst af Akselblomstret 

Star, Skov-Star, Milturt, Lund- 

Fladstjerne 

Bilag 25 EF-habitatområderne (H137 rød, H 138 blå) med skovrige naturtyper & rigkær. Delområderne er indtegnede. 

H 

a 

Elverdamså 

a l d 

s 

t 

e 

d 

S 

ø 

B 

r 

am n 

s 

æ 

s 

V 

i 

g 

T 

a

Vognserup Møsthuse 

p 

Butterup 

Oldhuse 


Fiskerhuse 

Kolonihuse 




Tingtved 


Huse 


Vognserup 




Mose Regstrup 

Eriksholm 

Huse 


Søstrup 

Gamlebro 

Lille 

EriksholmBugt 

Langtved 



Knabstrup 

Sasserup 


Dy 


Vallestrup 


Munkholm 

REGSTRUP 

Holløse 

Langtved 

Hellestrup 

Arnakke 

Nøkkentved 

Strandskov 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Ølbj 

Knabstrup 

Ågerup 

Englerup 

Hanerup 

Rye 


Egernæs 

Udflytt 

Dortheaslyst 


Mark 



Bakkerup 

Dramstrup 

Vintre Møller Sonne 

Trud 




Ordrup 

Orekrog 


Vinstrup 

Nyrupgård 

Tågehuse 

Marup 


D 

Hellede Skov 



Kagerup 

Mørkemose 

Elverdams 

Tj 


Skimmede 

Mogenstrup 

Kro 

Sibberup 


Sneglehøj 

Igelsø Maglesø 

Ve 

Grøntved 

Frederikshøj 

Overdrev 

Vennelyst 

Lunderød 

Åst 


Sofieholm 


Skov 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 



Friheden 

Overdrev 

Fledskov 

S 

Syvendeskov 


Vinkelhuse 

Undløse 

Nyrup 


Dyrehave 


Fårefælled 

Nederskov 

Drusebjerg 

Østrup 

Nørre 

Bukkerup 

KI 

Skov 

Eskilstrup 

Enghave 

HV 

Øgårde 


S 

Smid 

Ebberup 

Svine 

H 

Keldesko 

Lurebjerg 

Valsølilleg 

Vals 

St 

Valsømag 

Hus 

Valsø 

Old 

Valsømagle 

Haraldsted 

Skov 

Skovhuse 

Hus 

Krohuse 

p 

Snertinge 


Favrbo 

Kundby 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Agersvold 


Rørte Huse 

Godthåb 

Lille 

Ny Bjergby 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Stokkebjerg 


Skov 


Høed 

Stigs Bjergby 

Degnehuse 

Mørkøv 

Kølleeng 

Kirkeby 


Smededal 

Ibshuse 

Frihedshuse 

Tvede 

Friheden 


Delhoved 

Bennebo 

Torbenfeld 


Grækerhuse 


Store Møsten 


Huse 

Bredevang 



Skov 

Hjortebjerg 

Katrinebjerg 

Lillevang 

TØLLØSE 

Stenhus 

Dønnerup 

Nørreskov 

Vænge 

Knøsen 

Skamstrup 



Sørninge 

Soderup 

Kattrup 

Ulkestrup 

Langemark 

Rønnekilde 

Kajemose 

Urtehu 



Åsen 

Seje 

Præsteskov 

Tømmerup 

Lyngen 



Ugerløse 


Skellingsted 

Ubberup 

Mølleskov 

ÅMOSE 

Tysinge 

Egeskov 

Mose 

Huse Tingerup 

Mølle 


Kongemose 

Maglelyng 


Kirke 

Sønderød 


Mose 

Vadhuse 


Sandlyng 

Østrup Skov 

Jonstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Orevad 

Garbølle 

Kongsted 

Bodal 

Engkrog 


Sand 

Huse 

Kløveshøj 

Bodal 

Hesselbjerg 

Niløse Holme 


Skimmelskov 


Stenmagle 

Store 


Ny Tågerup 


Tåstrup 

Bårup 


Reerslev 

Gammelgang 

Niløse 

Langtved 

Vanløse 

Hesselbjerg 



Falkenhøj 

Orebo Skov 

Sæbygård 

Tågerup 

Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 


Orebo 

STENLILLE 

Ougtved 

Nyrup 


Sæby 


Hallenslev 

RUDS VEDBY 

Skuerup 

STORE 

Sølvbjerg 

Skee Old 



MERLØSE 

Herrestrup 




Karsholte 

Maglebjerg 



Skellebjerg 

Ordrup 

Tjørntved 

Mølleskov 


Atterup 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

Vedde 

Allindelille 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov 



Søtofte 

Ovsbjerg 

DIANALUND 


Allindelille 

Kulby 

Fredskov 

Vejrbæk 

Brentebjerg 

Sobjerg 


Tjørnelunde 

Ben 

Banke 

Nørremose 

Bro Enemærke 

Skov 

Huse 

Sønderskov 

Saltofte 

Store 

Våleds Huse 



Bøgeskov 

Allinde- 

HØNG 

Tåderup 

Kragerupgård 


maglegård 

Allindemagle 

Rævebanke 

Rugskov 

Bejlevad 

Munke 

Haraldsted 

Bjergby 


Knud Lavards 

Vejbjerggård 

Nordruplund 

Lillevang 

Kirke 

Kapel 


Børrelund 

Skov 

Skov 

Stokkehuse 


Gyrstinge 

Haraldsted 

Råmose 

Estrup 


Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 

Gierslev 

Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Birkehuse 

Hedemose 



Lille 

Lønninge 


Bøgeskov 

Gårdstofte 

Slangerup 

Store Ebberup 

Løve 


Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 


Skovhuse 

Bedskov Huse 


Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Solbjerg 

Nordrup 

Lille 

Pedersborg 


Ebberup 

Huse 

Fulby 

Bjernede 

Ørslev 

Huse 


Skov 


Mark 


Kåstrup 

Kaldred 

Holme 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Storemose 

Holme 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Lerchenfeld 


Andaks 

Olstrupgård 

Kåstrup 

Vejlemade 

Spangsbro 

Snevris 

Bregninge 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Løgtved 

Davrup 

Ubberup 


Lille 

Asmindrup 



Nyvang 


Tømmerup 


Ærtebjerg 

Bjergsted 

Grevindeskov 


Skov 

Rørmose 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 


Stenrand 

Stenrand 

Astrup 

Melby 

Kærby 

Aldersro 

Skov 

Nordstrand 



SVEBØLLE 

Skarresø 

Melby 

Værslev 

Astrup 


Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Forsinge 

Lille Rørby 

Avnsøgård 

Skov 

Værslevgård 

Akselholm 

Rørby 

Avnsø Kirke 

Regstrup 



Hejrebjerg 

Bastrup 

Frankerup 



Skov 

Ugerløse 

Trustrup 



Skov 

Halleby Ore 

Langelinie 

Nordkrog 

Drejager 


UBBY 

Græsmark 

Huse Askevad 

Voldbjerg 

Katholm 

Yppenbjerg 

Vesterbygård 

Jerslev 

Jorløse 

Svallerup 

Markmose 

Svallerup 

Østervang 

Strand 

Buerup 

Flinterup 

Hallebygård 


Uglerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Nordstrand 

Fuglede 

Selchausdal 

Bjerge 

Flinterup 


TISSØ 

Urhøj 

Filipsdal 



Bakkendrup 


Ågård 

Osen 

Kvægsholm 

Ornum 

Ornum Strand 

Slibestenen 

Jødeland 

Ulstrup 

Vejlen 



Dalby 

Rye 

Hals 

Lindehøj 

Dalby 

Flaskehuse 

Strand 


Dalby 


Strand 

Nybro 


Stenmose 

Mullerup 

Mullerup Havn 

Vester Løve 


Bredlænge 


Halshuse 

y 

nemose 

levej 

aklevhøje 

v 

øre 


Søgård 

Landerne 

GØRLEV 

Flasken 

Heden 


Draget 

en 

0 

5 10 


kilometer 

Nordholm 

B t 


Kærby Å 

Halleby Å 

Bilag 26 Invasive karplanter 

g n 

eÅ 

g 

n 

i 

er 

B 

Bøstrup Å 

rT 

a 

n o 

me 

s Å 

e 

Madesø 

Halleby Å 

Delområde 

Åmose Å 

Møe 

l 

l 

d 

e 

ner 

Tudeå 

Rynket Rose 

Vaseskov 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

Rød Hestehov 

glesø 

Kobbelå 

Tudeå 

Gyldenris-arter 

Vandpest 

Kalveå 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

T 

Å 

e 

g 

n 

s 

i 

y 

Åmose Å 

Kæmpe-Bjørneklo 

H 

Elverdamså 

r 

l 

a 

d 

t 

a s 

Pastinak 

e 

d 

S 

ø 

B 

ra 

m 

s 

n 

æ ig 

s 

V 

T 

a e 

d

Vognserup Møsthuse 

p 

Butterup 

Oldhuse 


Fiskerhuse 

Kolonihuse 




Tingtved 


Huse 


Vognserup 




Mose Regstrup 

Eriksholm 

Huse 


Søstrup 

Gamlebro 

Lille 

EriksholmBugt 

Langtved 



Knabstrup 

Sasserup 


Dy 


Vallestrup 


Munkholm 

REGSTRUP 

Holløse 

Langtved 

Hellestrup 

Nøkkentved 


Boholm 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Ølbj 

Knabstrup 

Ågerup 

Englerup 

Hanerup 

Rye 


Udflytt 

Dortheaslyst 


Mark 



Bakkerup 

Dramstrup 

Vintre Møller Sonne 

Trud 




Ordrup 

Orekrog 

Krøjerup 


Vinstrup 

Nyrupgård 

Tågehuse 

Marup 


D 

Hellede Skov 



Kagerup 

Mørkemose 

Elverdams 

Tj 


Skimmede 

Mogenstrup 

Kro 

Sibberup 


Sneglehøj 


Ve 

Frederikshøj 

Overdrev 

Vennelyst 

Lunderød 

Åst 

Vedebjerg 

Søndersted 

Sofieholm 


Skov 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 



Friheden 

Overdrev 

Fledskov 

S 

Syvendeskov 


Vinkelhuse 

Undløse 

Nyrup 


Dyrehave 


Fårefælled 

Nederskov 

Drusebjerg 

Østrup 

Nørre 

Bukkerup 

Eskilstrup 

KI 

Skov 

Øgårde 

Enghave 

HV 


S 

Smid 

Old 

Ebberup 

Svine 

H 

Keldesko 

Lurebjerg 

Valsølillegå 

Vals 

Valsømagle 

Haraldsted 

Skov 

Skovhuse St 

Valsømag 

Hus 

Valsø 

0 

5 10 

kilometer 

Hus 

Krohuse 

p 


Favrbo 

Kundby 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Agersvold 


Rørte Huse 

Godthåb 

Lille 

Ny Bjergby 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Stokkebjerg 


Skov 

Fjællebro 

Toftholm 

Høed 

Stigs Bjergby 

Degnehuse 

Mørkøv 

Kølleeng 

Kirkeby 

JYDERUP 


Smededal 

Ibshuse 

Frihedshuse 

Tvede 

Friheden 


Delhoved 

Bennebo 

Torbenfeld 


Grækerhuse 


Store Møsten 


Huse 

Bredevang 



Skov 

Hjortebjerg 

Katrinebjerg 

Stenhus 

Dønnerup 

Nørreskov 

Lillevang 

TØLLØSE 

Vænge 

Knøsen 

Skamstrup 



Sørninge 

Soderup 

Kattrup 

Ulkestrup 

Langemark 

Rønnekilde 

Kajemose 

Urtehu 

Vinskoven 

Skamstrup 


Åsen 

Seje 

Præsteskov 

Tømmerup 

Lyngen 



Ugerløse 


Skellingsted 

Ubberup 

Mølleskov 

ÅMOSE 

Tysinge 

Egeskov 

Mose 

Huse Tingerup 

Mølle 


Kongemose 

Maglelyng 


Kirke 

Sønderød 


Mose 


Skov 


Sandlyng 

Jonstrup 

Eskilstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Orevad 

Garbølle 

Kongsted 

Bodal 

Engkrog 


Sand 

Huse 

Bodal 

Kløveshøj 

Hesselbjerg 

Niløse Holme 


Skimmelskov 


Stenmagle 

Store 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sobanke 


Assentorp 

Tåstrup 

Bårup 


Reerslev 

Gammelgang 

Niløse 

Langtved 

Vanløse 

Hesselbjerg 



Falkenhøj 

Tågerup 

Orebo Skov 

Sæbygård 

Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 

Bjergmarksgård Højbj 

Orebo 

Ougtved 

STENLILLE 

Nyrup 




RUDS VEDBY 

Skuerup 

STORE 

Sølvbjerg 

Skee Old 



MERLØSE 

Herrestrup 




Karsholte 

Maglebjerg 



Ordrup 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 


Atterup 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

Vedde 

Allindelille 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov 



Søtofte 

Ovsbjerg 


Allindelille 

Kulby 

Fredskov 

Vejrbæk 

Brentebjerg 

Sobjerg 



Allindemagle 

Ben 

Tjørnelunde 

Banke 

Nørremose 

Bro Enemærke 

Skov 

Huse 

Sønderskov 

Saltofte 

Store 

Våleds Huse 



Bøgeskov 

Allinde- 

HØNG 

Tåderup 

Kragerupgård 


maglegård 

Allindemagle 

Rævebanke 

Rugskov 

Bejlevad 

Munke 

Haraldsted 


Knud Lavards 

Vejbjerggård 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Kapel Skov 


Børrelund 

Skov 

Stokkehuse 


Gyrstinge 

Haraldsted 

Råmose 

Estrup 


Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 

Gierslev 

Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Birkehuse 

Hedemose 



Lille 

Lønninge 


Bøgeskov 

Gårdstofte 

Slangerup 

Store Ebberup 


Løve 

Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 


Skovhuse 

Bedskov Huse 


Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Solbjerg 

Nordrup 

Lille 

Pedersborg 


Ebberup 

Huse 

Fulby 

Bjernede 

Ørslev 

Huse 


Skov 


Mark 


Kåstrup 

Kaldred 

Holme 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Storemose 

Holme 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Lerchenfeld 


Andaks 

Olstrupgård 

Kåstrup 

Vejlemade 

Spangsbro 

Snevris 

Bregninge 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Løgtved 

Davrup 

Ubberup 


Lille 

Asmindrup 



Nyvang 


Bregninge 

Tømmerup 


Bjergsted 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 


Skov 

Rørmose 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 


Stenrand 

Stenrand 

Astrup 

Melby 

Kærby 

Aldersro 

Skov 

Nordstrand 



SVEBØLLE 

Skarresø 

Melby 

Værslev 

Astrup 


Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Forsinge 

Avnsøgård 

Skov 

Lille Rørby 

Værslevgård 

Akselholm 

Rørby 

Avnsø Kirke 

Regstrup 



Hejrebjerg 

Bastrup 

Frankerup 



Skov 

Ugerløse 

Trustrup 



Skov 

Halleby Ore 

Langelinie 

Nordkrog 

Drejager 

Søbanke 

Åmose 

Græsmark 

UBBY 

Huse Askevad 

Voldbjerg 

Katholm 

Yppenbjerg 

Vesterbygård 

Jerslev 

Jorløse 

Svallerup 

Markmose 

Svallerup 

Østervang 

Strand 

Buerup 

Flinterup 

Hallebygård 


Uglerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Nordstrand 

Fuglede 

Selchausdal 

Bjerge 

Flinterup 


TISSØ 

Urhøj 

Filipsdal 



Bakkendrup 


Ågård 

Osen 

Kvægsholm 

Ornum 

Ornum Strand 

Slibestenen 

Jødeland 

Ulstrup 

Vejlen 



Dalby 

Rye 

Hals 

Lindehøj 

Dalby 

Flaskehuse 

Strand 


Dalby 


Strand 

Nybro 


Stenmose 

Mullerup 

Mullerup Havn 

Vester Løve 


Bredlænge 


Halshuse 

y 

emose 

evej 

aklevhøje 

v 

6 Skarresø 

og skove 

12 Centrale 

11 Ulkestrup Lyng 

Åmose 

og Storelyng 

G 

15 Søndersted 

øre 

Lyng 

8 Undløse landskab 

5 Lille Åmose 

2 Avnsø - 

Gørlev landskab 


14 Bonderup enge 

og Skee Mose 

3 Tissø 

1 Flasken 

9 Hesselbjerg 

enge 

Søgård 

Landerne 

GØRLEV 

10 Orebo 

Flasken 

Heden 

13 Sandlyng 

landskab 

og Verup Moser 


Draget 

4 Bøstrup Å 7 Buerup landskab 

en 


Nordholm 

B t 


Kærby Å 

Halleby Å 

Bilag 27 Bevarings-, 

indsats- og oplandsområder 

g n 

eÅ 

g 

n 

i 

er 

B 

Bøstrup Å 

rT 

a 

n o 

me 

s Å 

e 

Madesø 

Halleby Å 

Naturpark Åmosen-Tissø 

Åmose Å 

Møe 

l 

l 

d 

e 

ner 

Tudeå 

Vaseskov 

Bjørnevad Å 

Dyr og planter 

Åmose Å 

glesø 

Kobbelå 

Områder med koncentrationer 

af sjældne dyr og planter 

Tudeå 

Delområde 

Kalveå 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

Indsatsområder 

Bevaringsområder 

Oplandsområde 

T 

Å 

e 

g 

n 

s 

i 

y 

Åmose Å 

H 

Elverdamså 

r 

l 

a 

d 

t 

a s 

Invasiv plante 

e 

d 

S 

ø 

B 

ra 

m 

s 

n 

æ ig 

s 

V 

T 

a e 

d


Butterup 

Oldhuse 


Fiskerhuse 

Kolonihuse 




Tingtved 


Huse 


Vognserup 




Mose Regstrup 

Eriksholm 

Huse 


Søstrup 

Gamlebro 

Lille 

EriksholmBugt 

Langtved 



Knabstrup 

Sasserup 


D 


Vallestrup 


Munkholm 

REGSTRUP 

Holløse 

Langtved 

Hellestrup 

Nøkkentved 


Boholm 


Sigersholm 

Tempelkrog 

Øl 

Knabstrup 

Ågerup 

Englerup 

Hanerup 

Rye 


Udfl 

Dortheaslyst 


Mar 



Bakkerup 

Dramstrup 


Tru 




Ordrup 

Orekrog 

Krøjerup 


Vinstrup 

Nyrupgård 

Tågehuse 

Marup 


Hellede Skov 

Nyby 



Kagerup 

Mørkemose 



Kro 

Sibberup 


Sneglehøj 


Frederikshøj 

Overdrev 

Vennelyst 

Lunderød 

Å 

Vedebjerg 

Søndersted 

Sofieholm 


Skov 

Tjørnede 

Brorfelde 

Kvarmløse 

Ulviggård 

Tadre Mølle 

Kongsdal 



Friheden 

Overdrev 

Fledskov 

Syvendeskov 


Vinkelhuse 

Undløse 

Nyrup 


Dyrehave 


Fårefælled 

Nederskov 

Drusebjerg 

Østrup 

Nørre 

Bukkerup 

Skov 

Eskilstrup 

Øgårde 

Enghave 


Sm 

Old 

Ebberup 

Svin 

Keldes 

Lurebjer 

Valsølille 

Va 

Valsømagle 

Haraldsted 

Skov 

Skovhuse S 

Valsøma 

H 

Val 

0 

5 10 

kilometer 

HBe 

Krohuse 

Gudmandstrup 


Favrbo 

Kundby 

Hjembæk 

Marke 

Mose 


Agersvold 


Rørte Huse 

Godthåb 

Lille 

Ny Bjergby 

Stokkebjerg 

Bjergbygård 

Stokkebjerg 


Skov 

Fjællebro 

Toftholm 

Høed 

Stigs Bjergby 

Degnehuse 

Mørkøv 

Kølleeng 

Kirkeby 

JYDERUP 


Smededal 

Ibshuse 

Frihedshuse 

Tvede 

Friheden 


Delhoved 

Bennebo 

Torbenfeld 


Grækerhuse 


Store Møsten 


Huse 

Bredevang 



Skov 

Hjortebjerg 

Katrinebjerg 

Stenhus 

Dønnerup 

Nørreskov 

Lillevang 

TØLLØSE 

Vænge 

Skamstrup 

Knøsen 



Sørninge 

Soderup 

Kattrup 

Ulkestrup 

Langemark 

Rønnekilde 

Kajemose 

Urteh 

Vinskoven 

Skamstrup 


Åse 

Seje 

Præsteskov 

Tømmerup 

Lyngen 



Ugerløse 


Skellingsted 

Ubberup 

Mølleskov 

ÅMOSE 

Tysinge 

Egeskov 

Mose 

Huse Tingerup 

Mølle 


Kongemose 

Maglelyng 


Kirke 

Sønderød 


Mose 


Skov 


Sandlyng 

Eskilstrup 

Jonstrup 

Frendved 


Mose 

Skovhuse 

Holtehuse 

Bonderup 

Agerup 

Nørager 

Frederiksberg 

Have 

Orevad 

Garbølle 

Engkrog 


Kongsted 

Bodal 

Sand 

Huse 

Bodal 

Kløveshøj 

Hesselbjerg 

Niløse Holme 


Skimmelskov 


Stenmagle 

Store 

Frihedslund 

Ny Tågerup 

Sobanke 


Assentorp 

Tåstrup 

Bårup 


Reerslev 

Gammelgang 

Niløse 

Langtved 

Vanløse 

Hesselbjerg 



Falkenhøj 

Orebo Skov 

Sæbygård 

Tågerup 

Pladshuse 

Kragebjerg 

Udstrup 


Orebo 

Ougtved 

STENLILLE 

Nyrup 




RUDS VEDBY 

Skuerup 

STORE 

Sølvbjerg 

Skee Old 



MERLØSE 

Herrestrup 




Karsholte 

Maglebjerg 



Ordrup 

Skellebjerg 

Tjørntved 

Mølleskov 


Atterup 

Enemærket 

Knapsholm 

Huse 

Vielsted 

Skov Ordrup 

Vedde 

Allindelille 

Saltofte 

Kyringe 

Klaringen 

Herslev 

Kragevig 

Nordskov 

Vesterskov 



Søtofte 

Ovsbjerg 


Allindelille 

Kulby 

Fredskov 

Vejrbæk 

Brentebjerg 

Sobjerg 



Allindemagle 

Allindemagle 

Tjørnelunde 

Banke 

Nørremose 

Bro Enemærke 

Skov 

Huse 

Sønderskov 

Saltofte 

Store 

Våleds Huse 



Bøgeskov 

Allinde- 

HØNG 

Tåderup 

Kragerupgård 


maglegård 

Allindemagle 

Rævebanke 

Rugskov 

Bejlevad 

Munke 

Haraldsted 


Knud Lavards 

Vejbjerggård 

Nordruplund 

Bjergby 

Lillevang 

Kirke 

Kapel Skov 


Børrelund 

Skov 

Stokkehuse 


Gyrstinge 

Haraldsted 

Råmose 

Estrup 


Juliedal 

Vrange 

Vrangeskov 

Rørmose 

Krogen 

Bromme 

Huse 

Gierslev 

Lodbjerggård 

Lille Nordrup 


Birkehuse 

Hedemose 



Lille 

Lønninge 


Bøgeskov 

Gårdstofte 

Slangerup 

Store Ebberup 


Løve 

Gyrstinge 

Ejlstrup Huse 


Skovhuse 

Bedskov Huse 


Fulby 

Hestehave 

Sandbakke 

Solbjerg 

Nordrup 

Lille 

Pedersborg 


Ebberup 

Huse 

Fulby 

Bjernede 

Ørslev 

Huse 


Skov 


Mark 


Kåstrup 

Kaldred 

Holme 

Ubberup Mark 

Vilhelmshøj 


Torpe 

Storemose 

Holme 

Kaldredgård 

Hagendrup 

Lerchenfeld 


Andaks 

Olstrupgård 

Kåstrup 

Vejlemade 

Spangsbro 

Snevris 

Bregninge 

Eskilsbjerg 

Smakkerup 

Løgtved 

Davrup 

Ubberup 


Lille 

Asmindrup 



Nyvang 

Bregninge 


Tømmerup 


Bjergsted 

Ærtebjerg 

Grevindeskov 


Skov 

Rørmose 

Søen 

Løgtved Huse 

Bjergsted 


Stenrand 

Stenrand 

Astrup 

Melby 

Kærby 

Aldersro 

Skov 

Nordstrand 



SVEBØLLE 

Skarresø 

Melby 

Værslev 

Astrup 


Årby 

Rugtved 

Skovhave 

Forsinge 

Avnsøgård 

Skov 

Lille Rørby 

Værslevgård 

Akselholm 

Rørby 

Avnsø Kirke 

Regstrup 



Hejrebjerg 

Bastrup 

Frankerup 



Ugerløse 

Trustrup 



Skov 

Halleby Ore 

Langelinie 

Nordkrog 

Drejager 

Søbanke 

Åmose 

Græsmark 

UBBY 

Huse Askevad 

Voldbjerg 

Katholm 

Yppenbjerg 

Vesterbygård 

Jerslev 

Jorløse 

Svallerup 

Markmose 

Svallerup 

Østervang 

Strand 

Buerup 

Flinterup 

Hallebygård 


Uglerup 

Bjerge 

Store 

Løgtved 

Nordstrand 

Fuglede 

Selchausdal 

Bjerge 

Flinterup 


TISSØ 

Urhøj 

Filipsdal 



Bakkendrup 


Ågård 

Osen 

Kvægsholm 

Ornum 

Ornum Strand 

Slibestenen 

Jødeland 

Ulstrup 

Vejlen 



Dalby 

Rye 

Hals 

Lindehøj 

Dalby 

Flaskehuse 

Strand 


Dalby 


Strand 

Nybro 


Stenmose 

Mullerup 

Mullerup Havn 

Vester Løve 


Bredlænge 


Halshuse 

ysse Gårde 

mose 

vej 

klevhøje 

6 Skarresø og skove 8 Undløse landskab 

15 Søndersted Lyng 

re 

5 Lille Åmose 

11 Ulkestrup Lyng og Storelyng 

2 Avnsø - Gørlev landskab 


3 Tissø 

1 Flasken 

9 Hesselbjerg enge 

Søgård 

Landerne 

GØRLEV 

Flasken 

Heden 

12 Centrale Åmose 

14 Bonderup enge og Skee Mose 


Draget 

7 Buerup landskab 

13 Sandlyng og Verup Moser 

10 Orebo landskab 

4 Bøstrup Å 

Nordholm 

M h l 

V 

Bøstrup L å d 


Kærby Å 

Bilag 28 Forslag til 

Scenarium 1, 2 og 3 

Halleby Å 

g n 

eÅ 

g 

i 

n 

e 

r 

B 

Bøstrup Å 

rT 

a 

n o 

me 

EF-habitatområder 

s Å 

e 

Region 

Madesø 

Halleby Å 

Delområde 

Åmose Å 

Møe 

l 

l 

d 

e 

ner 

Tudeå 

Scenarium 1 

Vaseskov 

Bjørnevad Å 

Åmose Å 

Består af styregruppens 

forslag 

glesø 

Kobbelå 

Tudeå 

Scenarium 2 

Består af scenarium 1 

+ nærliggende skove 

Kalveå 

Åmose Å 

Gyrstinge Sø 

T 

Å 

e 

g 

n 

s 

i 

y 

Åmose Å 

Scenarium 3 

H 

Elverdamså 

r 

l 

a 

d 

t 

a s 

Består af scenarium 2 

+ delområde 14 & 15 

e 

d 

S 

ø 

B 

ra 

m 

s 

n 

æ ig 

s 

V 

T 

a

Naturværdier - Naturpark Åmosen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?