Naturværdier - Naturpark Åmosen

More documents

Recommendations

Info

8 Tabel 1: Naturfredningskommissionens inddeling af fredninger i det åbne land (Naturrådet 2001). I Danmark kan beskyttede områder f.eks. være NA- IUCN´s retningslinjer indebærer som nævnt ikke særskilte forpligtelser for de enkelte lande. De er udarbejdet som en hjælp til at få bedre og mere sammenlignelige oversigter over beskyttede områder af forskellig karakter over hele verden. Der skal altså være tale om et specifikt areal, som normalt vil være udpeget gennem en retsakt, som fastlægger formålet med beskyttelsen. Som hovedregel bestemmes kategorien af det dominerende formål ved beskyttelsen og udpegningen, således at mindst 75 % af arealet skal svare til formålet. Et beskyttet område tildeles én og kun én kategori, undtagen, hvis det bindende er underopdelt med præcise arealer, som kan henføres til forskellige kategorier. Kategori I-III omfatter beskyttelse af naturområder, hvor direkte menneskelig påvirkning og ændringer af miljøet er begrænset. Kategori IV-VI omfatter beskyttelse af områder, hvor større påvirkning og ændringer af naturen kan finde sted. Lidt ulogisk indbefatter kategori VI faktisk mere naturlige forhold i det beskyttede område end kategori V (IUCN og Cardiff University 2002). Et land- og/eller havareal specielt dedikeret til beskyttelse og opretholdelse af biodiversitet og naturressourcer med tilknyttede kulturressourcer, og som forvaltes ved juridiske eller andre effektive midler. · VI Managed Ressource Protected Area: Beskyttede områder hovedsageligt forvaltet for bæredygtig udnyttelse af naturlige økosystemer. IUCN’s opdeling i forskellige kategorier af naturområder kan kun anvendes for områder, der er beskyttede. Definitionen af et beskyttet område er: 2.1 IUCN’s kategorier · V Beskyttet landskab: Beskyttet område hovedsageligt forvaltet for beskyttelse af havområder og/eller landskaber og rekreation. IUCN (International Union of Conservation of Nature) er en international sammenslutning med medlemmer fra over 140 lande. Medlemmerne omfatter mere end 70 lande (bl.a. Danmark), 100 statslige styrelser og mere end 750 NGO´ere. Foreningens arbejde finansieres af stater, bilaterale og multilaterale donorer samt forskellige fonde. Det er frivilligt, om man vil være medlem, og det er frivilligt, om man vil følge IUCN´s vejledning, herunder de kategorier som IUCN har opstillet for opdeling af de forskellige typer af beskyttede naturområder. · IV Habitat/artsforvaltningsområde: Beskyttet område hovedsageligt forvaltet for bevarelse gennem forvaltningsindgreb. Trods titlen er kategorien ikke lig med Natura-2000 områder, men mange Natura-2000 områder falder dog indenfor denne kategori. · III Naturmonument: Beskyttet område hovedsageligt forvaltet for bevarelse af specifikke landskabs- eller naturattraktioner. I forbindelse med de senere års debat om oprettelse af nationalparker, har det været diskuteret hvad barnet skulle hedde. Betegnelsen har skiftet lidt i debatten. “Naturparker”, “nationalparker”, “større sammenhængende naturområder” og “større nationale naturlandskaber” er blevet nævnt. I diskussionerne i 60’erne og 80’erne blev betegnelserne ”naturparker” og “egnskarakteristiske landskaber” brugt (Naturrådet 2001). Begreberne er ikke klart definerede, men internationalt findes forskellige bud på klassifikationssystemer. Det vigtigste af disse systemer er IUCN’s opdeling af nationalt beskyttede naturområder. · II Nationalpark: Beskyttet område hovedsageligt forvaltet for økosystembeskyttelse og rekreation. · Ib Vildmarksområde: Beskyttet område hovedsageligt forvaltet for beskyttelse af den vilde natur. · Ia Naturreservat: Beskyttede områder hovedsagelig forvaltet for videnskab eller beskyttelse af den vilde natur. IUCN opererer med 6 kategorier af beskyttede områder: 2 Hvad er nationalparker og naturparker? TURA 2000 områder, fredninger, naturreservater, vildtreservater og områder udpeget og beskyttet efter f.eks. naturskovsstrategien.
9 Det er muligt at have flere kategorier indenfor samme område, såfremt der sker en underopdeling. F.eks. kan der ofte i en kategori II ligge områder af både kategori Ia og Ib og i en kategori V ligge om- Der er store variationer mellem de lande, der benytter IUCNs kategorier. Det væsentlige er at give områderne en passende kategori, således at der skabes et fælles sprog for beskyttede naturområder. IUCN anbefaler, at alle kategorier får lige stor vægtning. Betegnelsen nationalpark bruges dog generelt om mange beskyttede områder over hele verden, og der findes mange eksempler på områder, hvor beskyttelsen og forvaltningen ikke svarer til IUCN´s kategori II. Et eksempel på dette er det engelske nationalpark system (Crofts 2004). Nationalparkerne under kategori II er normalt statsejede og forvaltede af staten, men dette er ikke et krav. Dog skal der være en form for samlet ejerskab og myndighed for området. De beskyttede arealer kan være statsejede eller privatejede. Typisk vil kategori I – III være ejet af en offentlig instans eller Ngo’er, hvor det ofte ses, at de øvrige kategorier er domineret af privatejede arealer. Natural area of land and/or sea, designated to (a) protect the ecological integrity of one or more ecosystems for present and future generations, (b) exclude exploitation or occupation inimical to the purposes of designation of the area and (c) provide a foundation for spiritual, scientific, educational, recreational and visitor opportunities, all of which must be environmentally and culturally compatible. Forvaltningsansvar for de enkelte beskyttede områder kan spænde fra centrale, regionale til lokale myndigheder samt Ngo’er, den private sektor eller det lokale samfund. Det giver en vis fleksibilitet i forhold til den danske model. Det væsentlige er, at den ansvarlige part har mulighed for at realisere forvaltningsmålene. Betegnelsen på et IUCN kategori II ”nationalparkområde” lyder: Det påpeges, at zonering er et vigtigt værktøj. Beskyttelsen kan variere i forhold til de lokale forhold i et delområde. Der kan f.eks. benyttes zonering for friluftsaktiviteter, som det er kendt fra jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder, eller for særlige bevaringsaktiviteter hvis en del af arealet allerede er udpeget som habitatområde. IUCN Kategori II bærer, som den eneste af IUCN´s kategorier, netop overskriften ”Nationalpark”. Det betyder dog ikke, at der fra den tidligere miljøministers side var lagt op til, at den danske model for nationalpark på forhånd skulle klassificeres som IUCN kategori II (Regeringen 2004; Schmidt 200 Der er ikke noget bestemt krav om arealstørrelse. Størrelsen af det beskyttede område skal ses i forhold til det vand- eller landområde, der er nødvendigt for at gennemføre formålet med beskyttelsen. Når arealer klassificeres til de forskellige kategorier, lægger IUCN først og fremmest vægt på forvaltningsmålsætningerne for området og på naturgrundlaget. Af særlige vigtige forhold for brug af en af IUCN´s kategorier i Europa skal følgende fremhæves: Da regeringen i august 2002 tog initiativ til etablering af en række pilotprojekter, brugte man betegnelsen ”nationalt naturområde”. Det er efterfølgende blevet besluttet, at bruge den kortere og mere internationalt kendte betegnelse ”nationalpark”. Valget af benævnelsen “nationalpark” i stedet for f.eks. “naturpark” var samtidig begrundet i, at man ønskede understreget, at det ikke kun var naturen, man ønskede fremmet men også de kulturhistoriske værdier og friluftslivet. Dette valg var lidt ulogisk i en dansk sammenhæng, i og med, at “naturparker” i Danmark ofte betegner ekstensivt drevne landskaber med mange kulturhistoriske værdier og friluftsliv, som f.eks. Farum Naturpark og Søllerød Naturpark. 2.2 Klassificering 2.3 Internationale betegnelser for nationalparker Europa er specielt karakteriseret ved dominans af kulturlandskaber med relativt små land- og skovbrug, en stor del af arealerne er privatejet, og mange lande har en høj befolkningstæthed. Det gør det især vanskeligt at klassificere beskyttede områder, der opfylder kriterierne for kategori I, II og VI. IUCN fremhæver, at disse kategorier er underrepræsenteret i Europa i antal og i areal, og er vitale for beskyttelsen af den europæiske natur. For at gøre retningslinierne mere kendte og anvendt i Europa har IUCN og EUROPARC udarbejdet uddybende retningslinier for europæiske forhold (se EUROPARC & IUCN 1999 og IUCN og Cardiff University 2002). Op til 1/4 af det samlede areal behøver ikke at leve op til den udpegede kategori. Ved klassificering af f.eks. et kategori II område, kan der således accepteres op til 25 % arealer, som ikke passer med kategori II, f.eks. traditionelt dyrkede landbrugs- og skovbrugsjorder. Det er dog en forudsætning, at forvaltningen af disse arealer ikke er i konflikt med det primære formål med området. råder af kategori I, II og IV. Det vil dog være en stor fordel, at hele området har en fælles forvaltning, naturligvis under respekt af at nogle områder er offentligt ejede og andre privatejede.
Page 1 and 2: 1 Udarbejdet til Styregruppen for N
Page 3 and 4: 3 Åmose ådal ved Rangle Mølle. F
Page 5 and 6: 5 ”Naturen skal have bedre plads
Page 7: 7 • Der har i flere år været fo
Page 11 and 12: 11 EU´s definition på en regional
Page 13 and 14: 13 3. Hvordan skal områdernes åbn
Page 15 and 16: 15 Det igangværende LIFE støttede
Page 17 and 18: 17 Tabel 3: Oversigt over fordeling
Page 19 and 20: 19 Kort 1. Dataindsamlingsområdet
Page 21 and 22: 21 Figur 7. Åmose Å ved Strids M
Page 23 and 24: 23 Et stort antal lokaliteter i dat
Page 25 and 26: 25 I tabel 4 (side 24) nævnes ekse
Page 27 and 28: 27 Figur 9. Flasken set fra Reersø
Page 29 and 30: 29 Figur 12. Beskyttedenaturområde
Page 31 and 32: 31 I (Gravesen 1976) falder lokalit
Page 33 and 34: 33 Art Rødl. VA Rødl. DKFredet Al
Page 35 and 36: 35 Figur 17. Udsigt over Bøstrup e
Page 37 and 38: 37 Figur 19. Udsigt over Lille Åmo
Page 39 and 40: 39 Figur 21. Skarresø set fra Jyde
Page 41 and 42: 41 Figur 23. Smuk elleskov ved Nebb
Page 43 and 44: 43 Figur 25a. hvid Hestehov er sjæ
Page 45 and 46: 45 Der er fundet 7 padder/krybdyr.
Page 47 and 48: 47 Intet at bemærke 8.3.9.9 Padder
Page 49 and 50: 49 Stor Vandsalamander kendes fra e
Page 51 and 52: 51 Admiral Brunlig Perlemorsommerfu
Page 53 and 54: 53 Figur 36. Vintervåd eng i det c
Page 55 and 56: 55 Almindelig Firben Brun Frø Buts
Page 57 and 58: 57 Figur 40a. Klokkefø. Arten find
Page 59 and 60:
59 Der er fundet følgende padder/k
Page 61 and 62:
61 Figur 42a. Prioriteret naturtype
Page 63 and 64:
63 Tabel 22. Forslag til naturvenli
Page 65 and 66:
65 Figur 44. Tørvemos med Krageklo
Page 67 and 68:
67 De forskellige planteædere har
Page 69 and 70:
69 I forbindelse med udsætningen a
Page 71 and 72:
71 At forøge naturarealernes stør
Page 73 and 74:
73 Den ene del består i at en ræk
Page 75 and 76:
75 En nationalpark vil sandsynligvi
Page 77 and 78:
77 Figur 47. Sort Stork. Foto: Ole
Page 79 and 80:
79 Andersen, K. 1983: Stenalderbeby
Page 81 and 82:
Rundbladet Soldug 1. Dataindsamling
Page 83 and 84:
0 5 10 kilometer Bilag 1b Åmoseomr
Page 87:
Vognserup Møsthuse Allerup Butteru
Page 90 and 91:
Lan L Butterup Oldhuse Severinsmind
Page 92 and 93:
Fra: http://www2.skovognatur.dk/nat
Page 94 and 95:
Navn (art eller naturtype) 6 Skarr.
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Udarbejdet af Hans Baagøe, Zoologi
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Trønninge Tuse Vognserup Møsthuse
Page 110 and 111:
Istebjerg Krohuse Butterup Holbæk
Page 112 and 113:
ø Istebjerg Krohuse Butterup Holb
Page 114 and 115:
Istebjerg Krohuse Butterup Holbæk
Page 116 and 117:
Vognserup Møsthuse p Butterup Oldh
show all

Naturværdier - Naturpark Åmosen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?