Naturværdier - Naturpark Åmosen

67
De forskellige planteædere har forskellig betydning
14.2 Planteædere har forskellig indvirkning på
vegetationen
5. Store naturarealer kan være besværlige i
forhold til indfangning af dyrene til dyrlægekontrol
og slagtning.
At sørge for tilstrækkelig afgræsning af naturområderne
i nationalparken er derfor en vigtig forudsætning
for at kunne bibeholde og udvikle naturværdierne
i området. Det drejer sig især om de delområder
der har været rige på overdrev og strand- og ferskvandsenge,
men også i nogle af skovområderne kunne
græsning være en fordel.
4. Store naturområder betyder store hegnsudgifter,
om end den relative omkostning
pr m hegn falder med hegnslængden,
3. Ekstensiv flerartsgræsning kræver ofte
store naturområder.
2. Helårsgræsning med lav tilskudsfodring
giver normalt en lav tilvækst og en lav
mælkeproduktion,
Da studieområdet har været rigt på specielt våde,
lysåbne naturtyper, er denne problemstilling særligt
relevant for nationalparkprojektet.
På grund af ændringer i arealanvendelsen, er græsningen
generelt enten ophørt eller blevet kraftigt
intensiveret. Bege dele har generelt negativ betydning
for den biologiske mangfoldighed.
1. helårsgræsning kræver robuste og nøjsomme
kvægracer, som fx Galloway
kvæg eller “vildkvæget” i Lille Vildmose.
Almindeligt malkekvæg er ikke velegnede,
Størstedelen af de lysåbne arealer og naturtyper i
Danmark er betinget af vedvarende græsning i større
eller mindre grad. Det gælder bl.a. for vores enge,
overdrev, græsningsskove. De lysåbne naturtyper er
oftest meget artsrige og derfor vigtige at beskytte og
udvikle, hvis man ønsker at bevare den biologiske
mangfoldighed og udvikle naturværdierne.
Der er dog også en række praktiske ulemper ved
den biologisk bedste løsning, hvoraf bl.a. kan nævnes:
14.1 Græsning
Erfaringsmæssigt set er der en række overordnede
tiltag der kan modvirke de trusler, som blev nævnt i
tabel 20. Sådanne overordnede tiltag er præsenteret
i tabel 23.
Generelt er et system med varierende græsningstryk
og med græsning af så mange forskellige hjemmehørende
dyrearter som muligt at foretrække frem for
ingen græsning eller græsning i en kort tid af året
baseret på få arter. Omsat til praksis betyder det, at
store områder med relativt få dyr af forskellig art,
der går ude hele året med så lidt tilskudsfodring som
muligt, biologisk set, er bedre end fx intensiv sommergræsning
med høj tilskudsfodring og regelmæssig
isåning af græs- og kløverfrø.
Disse retningslinjer vil derfor ligge til grund for de
forslag til mulige handlinger der eventuelt kunne
foretages som et led i den fremtidige realisering af
en nationalpark i dataindsamlingsområdet.
12 3 Hvilke græsningssystemer kunne være mulige
i en kommende nationalpark?
· Har så få negative konsekvenser eller så
mange positive konsekvenser for jordbruget,
som muligt.
· Fremmer jagt, friluftsliv og lokal erhvervsudvikling,
· Fremmer de naturværdier i området, der er
eller kunne blive af national og international
interesse,
· Begrænser de nuværende trusler mod naturen
i området,
Hvis en nationalpark i dataindsamlingsområdet skal
kunne leve op til ministerens målsætninger, er det
oplagt at tage udgangspunkt i tiltag der dels:
14 Hvilke tiltag kunne “forbedre”
naturværdierne?
for vegetationen. Det gælder fra de helt små, som
mange insekter og op til store planteædere, som
hjorte, kvæg og heste. Nogle foretrækker, at æde
træernes knopper eller bark, mens andre foretrækker
urter. Andre igen foretrækker græs. Det betyder
blandt andet, at hjorte under naturlige forhold har
svært ved alene at åbne vegetationen. Når det alligevel
sker i fx Jægersborg Dyrehave nord for København,
skyldes det intensiv tilskudsfodring. Generelt
gælder, at jo flere hjemmehørende dyrearter, græsningen
udføres af, jo flere biologiske nicher bliver
der skabt og jo flere forskellige levesteder bliver der
skabt. Da de fleste dyre- og plantearter i naturen er
såkaldte specialister, dvs. arter som stiller særlige
krav til deres levesteder, vil områder der er rige på
forskellige levesteder kunne huse mange forskellige,
og ofte sjældne, arter. Generelt gælder også at jo
mere variation i græsningstrykket der er, jo flere
forskellige nicher opstår. Nogle planter trives for
eksempel godt på stærkt græssede “golfbaner”,
mens mange sommerfugle og bier godt vil have områder
med svag græsning eller hvor græsningen lige
er ophørt.