Naturværdier - Naturpark Åmosen

76
· Mølledamme syd for Skarresø retableres.
· I skove grænsende til EF-habitatområder
genskabes den naturlige hydrologi.
· Naturskovsstrategiens gamle driftsformer
indføres i skovene (delområde 6 Skarresø
og skovene.
· Dræn bringes til overfladen på tidligere
landbrugsjord (9 Hesselbjerg enge og 12
Centrale Åmose).
· Gruspartier og visse søbredder kratryddes
og udsættes for græsning (delområde 3
Tissø).
Samme tiltag som nævnt for Scenarium 1 samt:
Der foreslås følgende i bevaringsområderne:
Nationalparken omfatter Scenarium 1 og tilstødende
skove til nærmeste sognevej/jernbane.
· Der etableres vandhuller med flade bredder,
også nær fattigkærene.
Scenarium 2
· Nuværende kronvildtbestand (som allerede
findes ved Flasken og i Torbenfeld-området)
stimuleres.
· Passende store arealer afgræsses af hårdføre
kvægracer.
· Gødningstilførsel fastfryses eller sænkes.
Eksisterende fattigkær vil vokse, da regnvandet i
disse områder i højere grad tilbageholdes. “Kræsne”
organismer med tilknytning til sådanne samfund vil
indvandre. Den rødlistede Kongebregne vil kunne
brede sig. Afgræsningen vil ændre eksisterende
træbevoksninger i retning af “dyrehavefacon” (Store
træer mangler kviste og blade unde 2 m’s højde).
Artsrigdommen stiger. Livsgrundlag for Hvid Stork
og Havørn vil udvikles.
· Vandstanden i åen hæves til et niveau, der
giver vinteroversvømmelser af de centrale
dele af Store Åmose (omtrent kote 24 m).
Naturforbedringer på lang sigt
Der foreslås følgende i indsatsområderne (delområde
9 Hesselbjerg enge og 12 Centrale Åmose):
Området svarer dermed til styregruppens forslag.
Dette område omfatter således kernen i bevaringsområderne
(bilag 27) nemlig (de centrale dele af
delområde 1og 6, hele delområde 3 og 4, 5 , 11 og
13 samt 2 af indsatsområderne (delområde 9 og 12).
Vandstandshævningerne vil hurtigt medføre forbedrede
leveforhold for blandt andet vandfugle, fisk,
insekter og padder/krybdyr. Fugtige enge i det
centrale Åmose vil fra starten få international
interesse, da de vil udvikle sig til rastepladser for
trækkende fugle, især gæs og svømmeænder. Trane
vil yngle i de mest uberørte dele af mosen. Sorthalset
Lappedykker kan forventes at yngle i nyskabte
småsøer.
Nationalparken omfatter EF-habitatområderne
(bortset fra Bregninge Å), ånære strækninger ved
Nedre Halleby Å, alle engarealer ved Hesselbjerg
enge samt Astrup Skov til jernbanen. Skovarealerne
er naturhistorisk enestående (ynglende Havørn og
mange sjældne planter) og de brede engarealer bør
inddrages ved evt. kommende vandhævninger.
Vådbundsplanter som den rødlistede Kær-Fnokurt
og flere arter Ranunkel vil indfinde eller brede sig.
Scenarium 1
På baggrund af erfaringer fra Danmark og udlandet
vil der på kort sigt kunne etableres en nationalpark
med en rig natur af national interesse. De tilhørende
anlægsarbejder vil bringe minimal forstyrrelse i
områder. Der vil være levedygtige bestande af
Kronhjort, Rådyr og formentlig også af Odder.
Forslagene er kun ment som inspiration til styregruppen,
og kan selvfølgelig ændres og kombineres
efter forgodtbefindende. Det er blot 3 forskellige
bud blandt mange på, hvordan en nationalpark i
Vestsjælland kunne tage sig ud. Bilag 28 viser alle
tre scenarier.
Naturforbedringer på kort sigt
· Miljøforbedrende tiltag i oplandsområder
kan etableres som frivillige aftaler.
· Invasive arter bekæmpes (alle områder, se
bilag 26).
På baggrund af undersøgelserne opstilles i det
følgende 3 forslag til en nationalpark med forskelligt
ambitionsniveau. Alle forslagene vil som udgangspunkt
leve op til miljøministerens udmeldinger om
nationalparker i Danmark, men vil have forskellig
betydning for naturbevarelse, jordbrug, jagt og
besøgende.
· Dræn og grøfter tilstoppes successivt
(delområde 5 Lille Åmose).
· Dræn tilstoppes nedstrøms fra fattigkærsområderne
(trives kun med regnvand)
(delområde 11 Ulkestrup Lyng og Storelyng
og 13 Sandlyng og Verup moser).
16 Naturgruppens anbefalinger
· Adgangsforhold nær Skarresø reguleres, så
Havørn sikres ynglesucces.