You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
69<br />
I forbindelse med udsætningen af bævere på<br />
4. Genslynge åen. Mange steder i landet genopretter<br />
man tidligere udrettede vandløb<br />
ved at genslynge åløbet. Det har man bl.a.<br />
gjort i Skjern Å og Brede Å med gode<br />
resultater for naturen, jagten og fiskeriet.<br />
Gamle kort viser, at Åmose Å og Halleby Å<br />
tidligere var et snoet vandløb, og at vandløbets<br />
snoninger lå nogenlunde fast i over<br />
100 år. Skal genslyngningerne foretages<br />
med maskiner er metoden dog dyr. Erfaringer<br />
fra Klosterheden Plantage viser dog, at<br />
i vandløb af Åmose Å’s størrelse kan bævere<br />
medføre snoninger af åsystemet. At udsætte<br />
bævere kan derfor være et gratis redskab<br />
til at få genoprettet Åmose Å og Halleby<br />
Å som vandløb. Tiltaget medfører dog,<br />
at der skal laves en forvaltningsplan for<br />
bæveren i området og at uønskede individer<br />
og dæmninger løbende skal kunne fjernes,<br />
hvis de måtte skabe problemer udenfor de<br />
områder hvor den er ønsket i. Det kunne<br />
for eksempel være hvis deres opstemninger<br />
ville medføre vandstandsstigninger over<br />
kote 24, eller hvis de byggede opstemninger<br />
i vandløb med målsætning som opvækstområde<br />
for laksefisk, herunder Tranemose<br />
Å, Skee Å, Møllerenden eller Brændemølle<br />
Å. I den forbindelse skal man huske<br />
på, at hvis bæverne bygger dæmninger<br />
opstrøms gydebankerne, vil det formentligt<br />
have en gavnlig effekt på ørredernes ynglesucces,<br />
da bæverdammene ville fungere<br />
som bundfældningsbassinger for organisk<br />
stof og sand der ellers kunne kvæle æggene<br />
i gydebankerne.<br />
At hæve vandstanden vil være et betydeligt bidrag til<br />
at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper,<br />
som Natura 2000 området er udpeget for.<br />
Løsning 3 vil ikke give mere vandløbsliv, end der<br />
findes i røret i dag.<br />
Løsning 2 giver bedre levevilkår for mange vandløbsorganismer,<br />
men kræver at resterne af røret<br />
forankres med fx store sten for ikke at skylle væk og<br />
at skrænternes stabiliseres med fx drænrør. Hertil<br />
kommer, at tiltaget vil have negativ betydning for fx<br />
de flagermus som benytter røret i dag. De store sten<br />
i rørunderdelen vil dog kunne give et betydeligt<br />
naturindhold og være medvirkende til at hæve vandstanden<br />
i Store Åmose. Denne del af åen ville da<br />
komme til at minde om en bjergbæk.<br />
Løsning nr. 1 vil give mest natur, men vil måske<br />
kunne give problemer i forhold til periodevis meget<br />
høj vandstand, med vandskader på huse, afgrøder<br />
osv. som mulige følger. Grunden hertil er, at de bakkedrag<br />
som åen løber igennem består af plastisk ler,<br />
som skrider ud med tiden. Med jævne mellemrum<br />
kan man altså forudse, at åløbet vil stoppe til og at<br />
vandstanden vil stige kraftigt, måske med en stor<br />
sødannelse i Store Åmose som følge.<br />
3. Hæve røret, men bevare det lukket.<br />
2. Tage toppen af røret og forankre det med<br />
store sten,<br />
1. Fjerne røret helt og genoprette åen helt,<br />
3. Undlade at oprense åen for vandplanter.<br />
Tiltaget giver markant bedre fysiske forhold<br />
i vandløbet og vil med tiden føre til en hævet<br />
bund og et mere snoet forløb. De bedre<br />
fysiske forhold vil også danne fødegrundlag<br />
for flere fisk, herunder laksefisk. Tiltaget er<br />
billigt, ja faktisk pengebesparende, da store<br />
ressourcer i dag bruges på vandløbsoprensninger.<br />
Som de andre tiltag medfører det<br />
dog ændrede muligheder for dyrkning af de<br />
tilstødende arealer. I den forbindelse skal<br />
man dog huske på, at mange af de drænede<br />
vandløbsnære jorder, synker. Da der samtidig<br />
er en naturlig grænse for hvor dybt man<br />
kan grave vandløbet, er der også en naturlig<br />
grænse for hvor længe man fortsat kan<br />
dyrke mange af de vandløbsnære arealer.<br />
Mange steder i landet må dyrkningen på<br />
disse jorder formentligt opgives indenfor få<br />
årtier,<br />
En central problemstilling i forbindelse med en eventuel<br />
vandstandshævning i Åmoserne og Åmose å/<br />
Halleby Å, er spørgsmålet om hvad der skal ske med<br />
den rørlagte del af åen. Røret er en nødvendighed i<br />
dag, hvor dyrkningen af engarealerne kræver god<br />
drænvirkning og dermed et lavt bundniveau i Åmose<br />
Å. Hvis vandstanden hæves i Store Åmose som et<br />
led i en nationalpark giver det dog mulighed for at<br />
ændre på rørlægningen også. Det kunne eventuelt<br />
gøres ved, at:<br />
Før man hæver vandstanden i blandt andet <strong>Åmosen</strong><br />
må man sikre sig, at den nuværende bebyggelse og<br />
infrastruktur ikke vil blive oversvømmet. Så vidt vi<br />
er orienteret ligger den nuværende bebyggelse dog<br />
på de mindre højdedrag i området, Magle Ø og Lille<br />
Ø, men det skal undersøges nærmere.<br />
heller ikke gavnlige effekter i form af nye<br />
gydepladser for laksefisk,<br />
Klosterheden i Jylland, frygtede mange, at<br />
bæverne ville skade bestanden af oddere og<br />
laksefisk. Ingen af delene har dog kunnet<br />
påvises indtil videre. De mange bæverdamme<br />
har derimod bl.a. stor betydning for<br />
bl.a. ande- og vadefugle, Padder/krybdyr<br />
osv.
Change language