Naturværdier - Naturpark Åmosen

More documents

Recommendations

Info

78 Det er værd at bemærke, at jordpriserne omkring en nationalpark normalt stiger kraftigt efter parkens etablering. I Holland ser man fx at priserne på jord i Ud over de allerede nævnte sjældne fugle kunne følgende tænkes at brede sig til Åmose-området: Rørdrum, Kongeørn, Lille Skrigeørn, Lærkefalk, Brushane, Sortterne, Mosehornugle, Skægmejse, Pungmejse, Drosselrørsanger, Savisanger og Flodsanger. Hertil kommer, at der formentligt også vil være brug for landbrugsdrift i en nationalpark, fx i form af afgræsning af enge og overdrev, høslæt af enge m.v. Det er i hvert fald tilfældet i mange nationalparker i vores nabolande, herunder England, Holland og Tyskland. De fugtige enge vil atter farves gule af Engblomme og Ranunkel. Hasselmus (syvsoverfamilien) vil have stærkt forbedrede muligheder for at klare sig. Ved denne model fås fuld valuta for pengene i løbet af nogle år. Det store opland gør det muligt, bedre at styre næringstilførslen til nationalparken. Formentlig vil der i den forbindelse ske en omstilling af visse former for landbrugsdrift, som finder sted i dele af området i dag. Miljøministeren lægger dog op til at begrænsninger i den nuværende arealanvendelse vil ske af frivillighedens vej og med fuld kompensation til de berørte parter. Kerneområdet har et dyreliv af international standard, hvor naturen styrkes og formidles på fornemste vis. De fugtigste områder nær skove vil være forholdsvis åbne ellesumpe. Store åbne områder med spredte krat græsses af vildkvæg og vildheste. Vildheste på det sydlige Langeland har vist sig at være rene publikumsmagneter, samtidig med at området plejes på en god måde. Naturforbedringer på lang sigt Udsætning af Bæver vådgør området på en billig og naturlig måde og vildheste holder landskabet åbent. Tilknytningen af delområde 15 (Søndersted Lyng ) vil knytte Store Åmose og Søndersted Lyng sammen via skovstrækningen Friheden-Vandeskov-Præsteskov, hvorved der skabes et sammenhængende, værdifuldt naturområde af stor udstrækning. Erfaringer fra de nuværende jagtfrie kerneområder i Danmark viser fx, at jagtudbyttet af andefugle udenfor områderne er steget som følge af udlægget af de forstyrrelsesfrie områder. En national/naturpark i dataindsamlingsområdet med en zonering af aktiviteter, som fx jagt, vil formentligt have en lignende effekt for mange arter af det jagtbare vildt, herunder ænder, gæs og kronhjorte. I Nordsjælland ser bestanden af krondyr fx ud til at være steget med omkring 30 % siden den frivillige jagtbegrænsning blev indført i efteråret 2004. Det forbedrede dyreliv i, og omkring nationalparken, kunne også tænkes at gøre jagten mere attraktiv i området. Dette kunne igen tænkes at have positiv betydning for jagtlejen i de tilstødende områder. Det kan ikke undgås, at et stort projekt som anlæggelse af en nationalpark vil medføre ændringer, der stiller nogle grupper og personer ringere i begyndelsen. Internationale erfaringer viser imidlertid, at nationalparker kan blive til gavn for langt de fleste, såfremt ændringer foretages over behørig tid og med respekt og inddragelse af de lokale borgere og erhverv. Til gengæld vil en nationalpark af denne kaliber afgørende styrke naturen og desuden tiltrække naturinteresserede fra ind- og udland i stort antal. Her vil en dansk “vildmark” kunne studeres og formidles til gavn for naturen og glæde for befolkningen. Naturforbedringer på kort sigt · Åens slyngninger genskabes på udvalgte strækninger. · Højspændingsledninger nedtages og erstattes af jordkabler. Med sin placering relativt tæt på København, vil det formentligt blive attraktivt at bosætte sig omkring parken, med stigende jordpriser til følge. Nationalparker medfører desuden, at der skabes grundlag for en række mindre virksomheder gennem den øgede bosætning og turisme som området vil tiltrække. Mange steder medfører det, at der skabes grundlag for flere lokale arbejdspladser og for flere typer af lokale virksomheder. Den øgede økonomiske aktivitet som nationalparker normalt medfører, afføder dog typisk et behov for en omhyggelig lokal og regional planlægning, så det sikres, at de nye aktiviteter ikke virker forhindrende på det formål, som parken er oprettet for, nemlig en afgørende styrkelse af den biologiske mangfoldighed og styrkelse af de rekreative muligheder. · Der skabes en zone af vådområder og overdrev helt frem til Skee Mose (delområde 14 Bonderup enge - Skee Mose). Erfaringer fra Sverige og Holland viser desuden, at nationalparker normalt er et stort aktiv for den lokale bosætning og erhvervsudvikling. åbnes og fyldes halvt med store sten til forankring. nationalparkerne stiger med op til 3 gange, i forhold til jorder langt væk fra nationalparkerne.
79 Andersen, K. 1983: Stenalderbebyggelsen i Den vestsjællandske Åmose. Fredningsstyrelsen, København. Andersen, K., S. Jørgensen & J. Richter 1982: Maglemose hytterne ved Ulkestrup Lyng. Nordiske Fortidsminder 7. Det Kongelige Nordiske Oldskriftsselskab, København. Bjerg, Martin 2004: Dagsommerfuglenes forsvinden fra udvalgte nordøstsjællandske lokaliteter fra 1900-2003. Lepidoptera bind VIII, nr. 8, 2004, side 268-277. Crofts, Roger 2004: National parks for Denmark. Learning from Scotland and international experience. – Indlæg på “Konference om internationale erfaringer med nationalparker”. Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen 1998: Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. København. Dubgaard, Alex; Kallesøe, Mikkel F., Petersen, Mads L.; Ladeburg, Jacob 2001: Velfærdsøkonomiske beregninger vedrørende de flersidede samfundsmæssige costs og benefits ved det gennemførte naturgenopretningsprojekt i Skjern Å-dalen. Udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med Wilhjelmudvalgets arbejde med at frembringe et grundlag for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Eigtveds Pakhus, den 9. december 2004. – Den Nationale Følgegruppe vedrørende nationalparker. Engedal, Carsten 2002: Løsningen var en kop kaffe. Side 15 i miljøstyrelsens blad, MiljøDanmark, december 2002, årgang 16, nr. 10. EUROPARC & IUCN 1999: Guidelines for Protected Area Management Categories - Interpretation and application of the protected area management categories in Europe. Europarc & WCPA, Grafenau Germany. 48 pp. Fischer, A. 1999: Stone Age Åmose. Stored in museum boxes and preserved in the living bog. I Coles, B., J. Coles & M.S. Jørgensen (red.): Bog Bodies, Sacred Sites and Wetland Archaeology. WARP Occasional Paper 12: 85-92. Short Run Press, Exeter. Fredningsstyrelsen 1984: Fredningsplanlægning og geologi. Nationale geologiske interesseområder. Fredningsplanorientering 4. Fredningsstyrelsen, København. Gravesen, Palle, 1972. Botaniske Lokaliteter på Sjælland – DBF. Rapport, 226 sider. Hansen, Magnus B. m.fl., 2005: Pilotprojekt “Naturpark Åmosen”, Oversigt over fugle og fuglelokaliteter i dataindsamlingsområderne. – DOF. Rapport, 26 sider. Hanski, Illka 1999: Metapopulation Ecology. - Oxford Series in Ecology and Evolution. Oxford University Press. Hedeselskabet 2000, upubliceret: Forundersøgelser til naturgenopretning i Store Åmose. Rapport udarbejdet til Skov- og Naturstyrelsen. Henriksen, Peter, 2003: Fiskeundersøgelse i Åmose Å og Kærby Å 2003 – Vestsjællands Amt, Natur & Miljø. Rapport 44 sider. Holden Jensen, H. H. 1990: Fredningsplanlægning gennem 3 årtier. I: Barfod, L., Brix, B. & Hansen, P. (red.) (1990): Landet og Loven. – Miljøministeriet. IUCN & Cardiff University 2002: Management Guidelines for IUCN Category V Protected Areas Jørgensen, Arne m.fl., 2001: Åmosen – Vestsjællands Grønne Hjerte. Handlingsplan for naturgenopretning og beskyttelse af kulturmiljøet i den østre del af Store Åmose – Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen & Vestsjællands Amt. Krag, Søren, 2004: Åmosen - Tissø, Vestsjællands grønne hjerte. Naturpark? – Specialerapport, Jordbrugsteknologi Slagelse. Kvistgaard Consult 2005: Udenlandske nationalparker – Erfaringer til inspiration i Danmark. Udarbejdet for Den Nationale Følgegruppe vedrørende Nationalparker. ISBN: 87-7279-613-8. Lövgren, Rolf 2005: Personlig kommunikation den 12. april 2005. Naturvårdsverket. Blekholmsterrassen 36, SE-106 48 Stockholm, Sverige Tel 08- 698 10 00, Fax 08-20 29 25. Madsen, Mogens Ove; Johansen, Pia; Rasmussen, Ole Horn 2002: En socioøkonomisk analyse af Lille Vildmose. Arbejdspapirer fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Ålborg Universitet, 2002:4, ISSN: 1396-3503. Mathiassen, T. 1943: Stenalderbopladser i Aamosen. Nordiske Fortidsminder III, 3. København. Mogensen, J. 2000: Langs Landevej 255. Bind 8. Åmosen. Diana, Kulturelt Samråd i Dianalund Kommune. Naturrådet, 2001: Nationalparker i Danmark - diskussion på baggrund af udenlandske eksempler. Arbejdsrapport nr. 3, Naturrådet. ISBN: 87- 601-8996-7. Nielsen, Henry, 1998: Biologiske værdier i Store Åmose – Vestsjællands Amt, Natur & Miljø. Rapport 41 sider. Noe-Nygaard, N. et al. 1998: Palæobiologiske, sedimentologiske og geokemiske undersøgelser af Sen Weichel og Holocæne aflejringer i Store Åmose, Danmark. Geologisk Tidsskrift 1998 hæfte 2, København. Panparks 2000: Co-operation Will Create Success. Fulufjället Nature Reserve. Artikel i Panparks Courier, sommeren 2000, side 26-27. 2004-2009. ISBN: 87-7279-568-9. – Miljøministeriet Panparks 2005: Internettekst den 11. april 2005 Panparks hjemmeside: www.panparks.org/ Introduction/Verification/Principles. Protected Landscapes/Seascapes. WCPA, Best Practice Protected Area Guidelines Series No. 9. – 122 s. 17 Litteratur
Page 1 and 2:
1 Udarbejdet til Styregruppen for N
Page 3 and 4:
3 Åmose ådal ved Rangle Mølle. F
Page 5 and 6:
5 ”Naturen skal have bedre plads
Page 7 and 8:
7 • Der har i flere år været fo
Page 9 and 10:
9 Det er muligt at have flere kateg
Page 11 and 12:
11 EU´s definition på en regional
Page 13 and 14:
13 3. Hvordan skal områdernes åbn
Page 15 and 16:
15 Det igangværende LIFE støttede
Page 17 and 18:
17 Tabel 3: Oversigt over fordeling
Page 19 and 20:
19 Kort 1. Dataindsamlingsområdet
Page 21 and 22:
21 Figur 7. Åmose Å ved Strids M
Page 23 and 24:
23 Et stort antal lokaliteter i dat
Page 25 and 26:
25 I tabel 4 (side 24) nævnes ekse
Page 27 and 28: 27 Figur 9. Flasken set fra Reersø
Page 29 and 30: 29 Figur 12. Beskyttedenaturområde
Page 31 and 32: 31 I (Gravesen 1976) falder lokalit
Page 33 and 34: 33 Art Rødl. VA Rødl. DKFredet Al
Page 35 and 36: 35 Figur 17. Udsigt over Bøstrup e
Page 37 and 38: 37 Figur 19. Udsigt over Lille Åmo
Page 39 and 40: 39 Figur 21. Skarresø set fra Jyde
Page 41 and 42: 41 Figur 23. Smuk elleskov ved Nebb
Page 43 and 44: 43 Figur 25a. hvid Hestehov er sjæ
Page 45 and 46: 45 Der er fundet 7 padder/krybdyr.
Page 47 and 48: 47 Intet at bemærke 8.3.9.9 Padder
Page 49 and 50: 49 Stor Vandsalamander kendes fra e
Page 51 and 52: 51 Admiral Brunlig Perlemorsommerfu
Page 53 and 54: 53 Figur 36. Vintervåd eng i det c
Page 55 and 56: 55 Almindelig Firben Brun Frø Buts
Page 57 and 58: 57 Figur 40a. Klokkefø. Arten find
Page 59 and 60: 59 Der er fundet følgende padder/k
Page 61 and 62: 61 Figur 42a. Prioriteret naturtype
Page 63 and 64: 63 Tabel 22. Forslag til naturvenli
Page 65 and 66: 65 Figur 44. Tørvemos med Krageklo
Page 67 and 68: 67 De forskellige planteædere har
Page 69 and 70: 69 I forbindelse med udsætningen a
Page 71 and 72: 71 At forøge naturarealernes stør
Page 73 and 74: 73 Den ene del består i at en ræk
Page 75 and 76: 75 En nationalpark vil sandsynligvi
Page 77: 77 Figur 47. Sort Stork. Foto: Ole
Page 81 and 82: Rundbladet Soldug 1. Dataindsamling
Page 83 and 84: 0 5 10 kilometer Bilag 1b Åmoseomr
Page 87: Vognserup Møsthuse Allerup Butteru
Page 90 and 91: Lan L Butterup Oldhuse Severinsmind
Page 92 and 93: Fra: http://www2.skovognatur.dk/nat
Page 94 and 95: Navn (art eller naturtype) 6 Skarr.
Page 96 and 97: Vognserup Møsthuse Allerup Butteru
Page 104 and 105: Udarbejdet af Hans Baagøe, Zoologi
Page 108 and 109: Trønninge Tuse Vognserup Møsthuse
Page 110 and 111: Istebjerg Krohuse Butterup Holbæk
Page 112 and 113: ø Istebjerg Krohuse Butterup Holb
Page 114 and 115: Istebjerg Krohuse Butterup Holbæk
Page 116 and 117: Vognserup Møsthuse p Butterup Oldh
show all

Naturværdier - Naturpark Åmosen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?