Naturværdier - Naturpark Åmosen

9
Det er muligt at have flere kategorier indenfor samme
område, såfremt der sker en underopdeling.
F.eks. kan der ofte i en kategori II ligge områder af
både kategori Ia og Ib og i en kategori V ligge om-
Der er store variationer mellem de lande, der benytter
IUCNs kategorier. Det væsentlige er at give
områderne en passende kategori, således at der skabes
et fælles sprog for beskyttede naturområder.
IUCN anbefaler, at alle kategorier får lige stor vægtning.
Betegnelsen nationalpark bruges dog generelt om
mange beskyttede områder over hele verden, og der
findes mange eksempler på områder, hvor beskyttelsen
og forvaltningen ikke svarer til IUCN´s kategori
II. Et eksempel på dette er det engelske nationalpark
system (Crofts 2004). Nationalparkerne under kategori
II er normalt statsejede og forvaltede af staten,
men dette er ikke et krav. Dog skal der være en form
for samlet ejerskab og myndighed for området.
De beskyttede arealer kan være statsejede eller privatejede.
Typisk vil kategori I – III være ejet af en
offentlig instans eller Ngo’er, hvor det ofte ses, at de
øvrige kategorier er domineret af privatejede arealer.
Natural area of land and/or sea, designated to (a)
protect the ecological integrity of one or more ecosystems
for present and future generations, (b) exclude
exploitation or occupation inimical to the
purposes of designation of the area and (c) provide
a foundation for spiritual, scientific, educational,
recreational and visitor opportunities, all of which
must be environmentally and culturally compatible.
Forvaltningsansvar for de enkelte beskyttede områder
kan spænde fra centrale, regionale til lokale
myndigheder samt Ngo’er, den private sektor eller
det lokale samfund. Det giver en vis fleksibilitet i
forhold til den danske model. Det væsentlige er, at
den ansvarlige part har mulighed for at realisere
forvaltningsmålene.
Betegnelsen på et IUCN kategori II ”nationalparkområde”
lyder:
Det påpeges, at zonering er et vigtigt værktøj. Beskyttelsen
kan variere i forhold til de lokale forhold i
et delområde. Der kan f.eks. benyttes zonering for
friluftsaktiviteter, som det er kendt fra jagt- og forstyrrelsesfrie
kerneområder, eller for særlige bevaringsaktiviteter
hvis en del af arealet allerede er udpeget
som habitatområde.
IUCN Kategori II bærer, som den eneste af IUCN´s
kategorier, netop overskriften ”Nationalpark”. Det
betyder dog ikke, at der fra den tidligere miljøministers
side var lagt op til, at den danske model for
nationalpark på forhånd skulle klassificeres som
IUCN kategori II (Regeringen 2004; Schmidt 200
Der er ikke noget bestemt krav om arealstørrelse.
Størrelsen af det beskyttede område skal ses i forhold
til det vand- eller landområde, der er nødvendigt
for at gennemføre formålet med beskyttelsen.
Når arealer klassificeres til de forskellige kategorier,
lægger IUCN først og fremmest vægt på forvaltningsmålsætningerne
for området og på naturgrundlaget.
Af særlige vigtige forhold for brug af en af
IUCN´s kategorier i Europa skal følgende fremhæves:
Da regeringen i august 2002 tog initiativ til etablering
af en række pilotprojekter, brugte man betegnelsen
”nationalt naturområde”. Det er efterfølgende
blevet besluttet, at bruge den kortere og mere internationalt
kendte betegnelse ”nationalpark”. Valget af
benævnelsen “nationalpark” i stedet for f.eks. “naturpark”
var samtidig begrundet i, at man ønskede
understreget, at det ikke kun var naturen, man ønskede
fremmet men også de kulturhistoriske værdier
og friluftslivet. Dette valg var lidt ulogisk i en dansk
sammenhæng, i og med, at “naturparker” i Danmark
ofte betegner ekstensivt drevne landskaber med
mange kulturhistoriske værdier og friluftsliv, som
f.eks. Farum Naturpark og Søllerød Naturpark.
2.2 Klassificering
2.3 Internationale betegnelser for nationalparker
Europa er specielt karakteriseret ved dominans af
kulturlandskaber med relativt små land- og skovbrug,
en stor del af arealerne er privatejet, og mange
lande har en høj befolkningstæthed. Det gør det især
vanskeligt at klassificere beskyttede områder, der
opfylder kriterierne for kategori I, II og VI. IUCN
fremhæver, at disse kategorier er underrepræsenteret
i Europa i antal og i areal, og er vitale for beskyttelsen
af den europæiske natur. For at gøre retningslinierne
mere kendte og anvendt i Europa har IUCN og
EUROPARC udarbejdet uddybende retningslinier
for europæiske forhold (se EUROPARC & IUCN
1999 og IUCN og Cardiff University 2002).
Op til 1/4 af det samlede areal behøver ikke at leve
op til den udpegede kategori. Ved klassificering af
f.eks. et kategori II område, kan der således accepteres
op til 25 % arealer, som ikke passer med kategori
II, f.eks. traditionelt dyrkede landbrugs- og
skovbrugsjorder. Det er dog en forudsætning, at
forvaltningen af disse arealer ikke er i konflikt med
det primære formål med området.
råder af kategori I, II og IV. Det vil dog være en
stor fordel, at hele området har en fælles forvaltning,
naturligvis under respekt af at nogle områder er
offentligt ejede og andre privatejede.