Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
25<br />
I tabel 4 (side 24) nævnes eksempler på tilsætninger<br />
til områdets kredsløb.<br />
Figur 8. Forenklet næringskredsløb. Sorte pile<br />
angiver naturlige processer, mens røde pile angiver<br />
menneskeskabte processer.<br />
For dataindsamlingsområdet gælder det – som for<br />
næsten hele landet – at der tilsættes (direkte eller<br />
indirekte) overskud af kvælstof og andre næringsstoffer.<br />
Det medfører gode vækstforhold for bakterier<br />
og alger, som ved deres masseforekomst kan<br />
ødelægge livsbetingelser for oprindelige dyr og planter<br />
og endda udskille giftige stoffer.<br />
Når der dyrkes landbrug i et områder tilsættes der<br />
for det meste næringsstoffer (især kvælstof og fosfor)<br />
og biocider (giftige stoffer) og der høstes afgrøder<br />
eller slagtes dyr, alt sammen tiltag der påvirker<br />
de øvrige elementer i kredsløbet.<br />
Figur 8 viser et stærkt forenklet næringskredsløb,<br />
hvori solenergi er “brændstoffet”. Energien omsættes<br />
til levende celler i de grønne planter. Sorte pile<br />
angiver processer i vild natur, mens røde pile viser<br />
landbrugets indflydelse på kredsløbet.<br />
8.2.1 Kredsløb<br />
I naturen foregår en række fysiske og kemiske processer<br />
i kredsløb, som i store områder med såkaldt<br />
klimaksvegetation (f.eks. regnskov) i princippet er i<br />
balance. Jo mere mennesket ”blander sig” i naturen,<br />
jo mere ubalance forekommer der. For områder med<br />
en eller anden form for forstyrrelse – naturskabt eller<br />
menneskeskabt – vil vegetationen igennem nogle<br />
stadier ændre sig i retning af klimaksvegetationen.<br />
Rækkefølgen af disse stadier kaldes succession.<br />
8.2 Vigtige økologiske processer<br />
• Natura 2000-undersøgelser.<br />
I en naturlig skov vil der forekomme individer af alle<br />
aldre – kimplanter, småtræer, ungtræer, modne træer,<br />
gamle træer, oldinge, nyligt døde træer og hensmuldrende<br />
stammer – mens den moderne<br />
8.2.3 Aldring<br />
• Baagøe (2005) har bidraget med en opdateret pattedyrsliste<br />
for dataindsamlingsområdet som helhed<br />
(bilag 16).<br />
Rigkær Mose Gråelplantage<br />
Rigkær Mose Ellesump Boreal løvskov<br />
• Hansen (2005) har gennemgået fuglelivet i dataindsamlingsområdet<br />
(bilag 15a & 15b).<br />
Tidligere højmose Fattigkær Granplantage<br />
Tidligere højmose Fattigkær Boreal løvskov<br />
• Amtets database indeholder et stort antal observationer<br />
af mange arter. Der er fx mange oplysninger<br />
om blomsterplanter, men kun ganske få om flere af<br />
dyregrupperne.<br />
Afgræsset eng Gråelplantage<br />
Afgræsset eng Dyrehave Boreal løvskov<br />
Tørvegrav Hængesæk Tørvemose Granplantage<br />
• Botaniske Lokaliteter på Sjælland (Gravesen 1976)<br />
næver 45 botaniske lokaliteter fra dataindsamlingsområdet<br />
(Bilag 14a & l4b).<br />
Tørvegrav Hængesæk Birkesump Boreal løvskov<br />
Til belysning af dataindsamlingsområdets nuværende<br />
naturtilstand har især de herunder nævnte kilder<br />
bidraget:<br />
Også i successionen blander mennesket sig. Herunder<br />
er den naturlige succession (understreget) for<br />
typiske plantesamfund hen mod klimaksvegetationen<br />
(for Danmark boreal løvskov) sammenholdt med<br />
hyppige indgreb i successionen (kursiverede):<br />
8.1 Arter<br />
8.2.2 Succession<br />
8 Områdets nuværende naturværdier<br />
Den tilsatte næring, som ikke omsættes i lokalområdet<br />
transporteres med vand til andre områder nedstrøms<br />
og ender til sidst til havet.
Change language