Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
74<br />
Miljøministerens målsætning om at oprette national-<br />
Da dataindsamlingsområdet indeholder betydelige<br />
arealer som er omfattet af vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven,<br />
EF’s habitatdirektiv, EF’s fuglebeskyttelsesdirektiv<br />
og formentligt også EU’s vandrammedirektiv,<br />
vil den nuværende drift og benyttelse<br />
i området, formentligt skulle ændres og ekstensiveres<br />
i et eller andet omfang indenfor nogle år.<br />
Inden for nationalparkerne kan man tilgodese behovet<br />
for større sammenhæng mellem naturområderne,<br />
man kan udlægge områder hvor naturen udvikler sig<br />
efter sin egen dynamik. Endelig vil man kunne løse<br />
en række konkrete problemer som f.eks. at naturen<br />
har for lidt vand, at biodiversiteten for de lysåbne<br />
naturtyper forringes, f.eks. ved tilgroning, og man<br />
15.5 Er de eksisterende forpligtelser forenelige<br />
med visionen om en nationalpark i Vestsjælland?<br />
Udviklingen af danske nationalparker bør derfor især<br />
sikre forbedring af kvaliteten af eksisterende natur<br />
med kobling til Natura 2000-arealer, men også med<br />
muligheder for genopretning og etablering af nye<br />
naturområder, især i tilknytning til eksisterende kerneområder.<br />
Dataindsamlingsområdet tager udgangspunkt i vådbundsarealer<br />
og vil derfor sandsynligvis blive omfattet<br />
af reguleringer på baggrund af EU’s vandrammedirektiv.<br />
Direktivet forpligter medlemsstaterne til at udarbejde<br />
indsatsplaner for alle vandområdedistrikter.<br />
Disse planer skal beskrive hvordan medlemslandene<br />
har tænkt sig at opnå miljømålene. Medlemslandene<br />
skal desuden lave såkaldte vandområdeplaner for<br />
vandområdedistrikterne. Vandområdeplanerne sigter<br />
på at tilvejebringe et detaljeret kendskab til vandområdets<br />
vandforekomster, deres tilstand, samt resuméer<br />
af de foranstaltninger, som tages i forvaltningen af<br />
vandområderne.<br />
Handlingsplanen fremlægger en klar prioritering af<br />
den fremtidige indsats med 1. prioritet til bestående<br />
naturområder, herunder småbiotoper og halvkulturarealer<br />
(§3-arealer) i Natura 2000-områder og nationalparker;<br />
2. prioritet til øvrige bestående, tilsvarende<br />
naturområder uden for Natura 2000-områder og<br />
nationalparker; 3. prioritet til nye småbiotoper og<br />
halvkulturarealer i Natura 2000-områderne og nationalparker;<br />
og 4. prioritet til nye, tilsvarende områder<br />
udenfor Natura 2000-områderne i økologisk sammenhæng<br />
med andre naturområder.<br />
For grundvands vedkommende skal medlemsstaterne<br />
tage de nødvendige foranstaltninger for at forebygge<br />
eller begrænse udledning af skadelige stoffer til<br />
grundvandet og forebygge forringelse af tilstanden<br />
af alle grundvandsforekomster. Medlemsstaterne<br />
skal desuden beskytte, forbedre og restaurere alle<br />
grundvandsforekomster. De skal desuden sørge for<br />
en balance mellem indvinding og grundvandsdannelse<br />
med henblik på at opnå en “god grundvandstilstand”<br />
i overensstemmelse med bestemmelserne i<br />
direktivets bilag V. Dette skal ske senest 15 år efter<br />
direktivets ikrafttræden.<br />
Miljøministeren understreger i sin handlingsplan for<br />
den biologiske mangfoldighed, at udviklingen af<br />
nationalparker, skal gennemføres i et samspil med de<br />
eksisterende naturbeskyttelsesområder. På denne vis,<br />
vil indsatsen blive effektiv og sikre mest og bedst<br />
natur for pengene.<br />
2) En nationalpark er et godt “brand”, der kan<br />
tiltrække nationale og internationale tilskudsmidler,<br />
bosætning, turister og som kan bruges i<br />
markedsføring af produkter.<br />
1) en række reguleringer af den nuværende drift<br />
alligevel vil skulle pålægges lodsejerne og<br />
Medlemslandene skal også opstille en række miljømål<br />
for overfladevand, grundvand og beskyttede<br />
områder, som skal nås senest 15 år efter direktivets<br />
ikrafttræden. I forhold til områder med overfladevand<br />
skal medlemsstaterne foretage nødvendige<br />
foranstaltninger for at forebygge af forringelsen af<br />
deres tilstand. For de overfladevande der allerede er<br />
forringede skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger<br />
for at beskytte, forbedre og restaurere disse med<br />
henblik på at opnå en “god tilstand” i overensstemmelse<br />
med bestemmelserne i direktivets bilag V.<br />
Stærkt modificerede vandområder skal beskyttes og<br />
forbedres med henblik på at opnå et godt økologisk<br />
potentiale og en god kemisk tilstand i henhold til<br />
bestemmelserne i direktivets bilag V. Dette skal ske<br />
senest 15 år efter direktivets ikrafttræden.<br />
vandområdedistrikter. Under disse distrikter skal<br />
også henlægges grundvand og kystvande.<br />
parker, der har til formål at styrke naturen og dens<br />
muligheder for udvikling i større sammenhængende<br />
områder, trækker derfor blot i samme retning som<br />
de nævnte eksisterende lovgivningsmæssige forpligtelser.<br />
Hvis en nationalpark udformes rigtigt kan den<br />
tilmed tænkes at blive et økonomisk aktiv for regionen.<br />
Denne virkning er set mange andre steder,<br />
blandt andet på Fulufjellet i Sverige og i flere hollandske<br />
nationalparker (Schneekloth 2004; Engedal<br />
2002). Beregninger foretaget af økonomer fra Ålborg<br />
Universitetscenter tyder desuden på, at en nationalpark<br />
i Lille Vildmose, der afgørende styrker<br />
naturværdierne, ville kunne forbedre den lokale beskæftigelse<br />
og økonomi ganske kraftigt (WWF Verdensnaturfonden<br />
og Sejlflod Kommune 2002). Samme<br />
effekt er beregnet og efterhånden også observeret<br />
ved Skjern Å i Vestjylland (Dubgaard et al. 2001<br />
– indsæt reference til efterfølgende arbejde) Grunden<br />
hertil er blandt andet, at: