Naturværdier - Naturpark Åmosen

60
Økologisk landbrugsdrift, nedsættelse af
næringsstofbelastningen, omlægning til gamle
På bilag 22-25 er 17 af de 18 naturtyper forsøgt
identificeret ved hjælp af amtets database over blomsterplanter.
Den sidste naturtype, flodmundinger, er
Damflagermus II & IV
Vandflagermus IV
Troldflagermus IV
Dværgflagermus IV
Brunflagermus IV
Sydflagermus IV
Skimmelflagermus IV
Langøret flagermus IV
Hasselmus IV
Odder II & IV
Stor vandsalamander II &IV
Markfirben IV
Klokkefrø II & IV
Løgfrø IV
Spidssnudet Frø IV
Strandtudse IV
Grønbroget Tudse IV
Pigsmerling II & IV
I dataindsamlingsområdet optræder 18 naturtyper
som grundlag for udpegningen af habitatområderne
H137 og H138 (se bilag 8). For at få en ide om disse
naturtypers forekomst og udbredelse i datasamlingsområdeter
er det nødvendigt at studere typernes karakteristiske
og typiske plantearter.
En kortlægning af Natura-2000 naturtyperne i Danmark
pågår i disse år. Indtil denne kortlægning er afsluttet,
er vores viden om typernes forekomst og udbredelse
noget ufuldstændig.
På længere sigt skal bevaringsstatus for alle naturtyper
vurderes såvel nationalt som lokalt.
• „bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske
for den pågældende naturtype, er gunstig”.
Følgende pattedyr-arter med forekomst i
dataindsamlingsområdet er nævnt i enten EFhabitatdirektivets
bilag II (almindelig beskyttelse)
eller bilag IV (kræver streng beskyttelse) eller i
begge.
• „den særlige struktur og de særlige funktioner, der
er nødvendige for dens opretholdelse på lang sigt,
er tilstede og sandsynligvis fortsat vil være det i en
overskuelig fremtid”, og
• „det naturlige udbredelsesområde og de arealer,
det dækker inden for dette område, er stabile eller
i udbredelse “, og
• „der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt
stort levested til på langt sigt at bevare dens
bestande.”
• „artens naturlige udbredelsesområde hverken er i
tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det
inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket”,
og
På landsplan er 60 naturtyper omfattet af NATURA
2000-netværket (Søgaard m.fl. 2003). I denne publikation
gennemgås naturtyperne og deres kriterier for
opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Generelt anses
en naturtypes status som ’gunstig’, når:
9.2 Naturtyper
• „data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende
art viser, at arten på langt sigt vil opretholde
sig selv som en levedygtig bestanddel af
dens naturlige levesteder”, og
Ingen plantearter i dataindsamlingsområdet er
omfattet af Natura 2000-netværket.
Søgaard et al. (2003) nævner kriterier for gunstig
bevaringsstatus for de enkelte arter på bilag II.
Generelt gælder, at en arts bevaringsstatus anses
for ’gunstig’, når:
9.1 Beskyttede arter
Af områdets 113 fugle (yngle- & rastefugle) er 49
nævnt i EF-fugebeskyttelsesdirektiv (bilag I). Af
disse har 37 gunstig bevaringsstatus, 8 har ugunstig
bevaringsstatus (Hvid Stork, Knortegås, Ederfugl,
Engsnarre, Dværgterne, Splitterne, Sortterne og
Mosehornugle) mens 3 har usikker bevaringsstatus
(Fiskeørn, Blå Kærhøg og Vandrefalk).
EF-habitat- og fuglebeskyttelsesområder under
Natura 2000 danner tilsammen et økologisk netværk
af beskyttede naturområder gennem hele EU.
EU har en overordnet målsætning om at stoppe
forringelser af biodiversiteten senest i 2010. Et af de
vigtigste midler til at opfylde denne målsætning, er
de såkaldte EF-habitatdirektiver. På en række bilag
til disse nævnes en række arter (bilag II og IV) og
naturtyper (bilag I), som skønnes at kræve særlig
beskyttelse.
På nationalt plan vurderes kun Pigsmerling og
Damflagermus som havende en gunstig bevaringsstatus.
For Odder, Stor Vandsalamander og Klokkefrø
angives bevaringsstatus som usikker. Bevaringsstatus
for de øvrige dyr på listen („rene“ bilag IVarter)
er ikke vurderet.
Odder kræver desuden særlige tiltag, som kan nedsætte
hyppigheden af trafikdrab og ruse-drukninger.
9 NATURA-2000
driftsformer i skovbruget, let afgræsning på åbne
arealer og let vandstandhævning vil medvirke til at
sikre gunstig bevaringsstatus for arterne.