Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen (PDF) - Esbjerg Kommune
Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen (PDF) - Esbjerg Kommune
Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen (PDF) - Esbjerg Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
getationen består på den østlige del af dværgbuske domineret af revling<br />
stedvis iblandet klokkelyng. Hedelyng og bølget bunke optræder kun<br />
sparsomt. Den vestlige del domineres af blåtop og hirse-star. Græsfl aden<br />
mod nordvest har tidligere været i omdrift, og vegetationen domineres af<br />
fl øjlsgræs og rød svingel med indslag af hedelyng. Over hele hedearealet<br />
optræder spredte, selvsåede buske af bjerg-fyr.<br />
Vegetationen er for området som helhed artsfattigt, dog med enkelte mere<br />
artsrige områder, hvori der i sommeren 99 blev fundet bl.a. guldblomme,<br />
kattefod, håret visse, klit-kællingetand og almindelig månerude. Desuden<br />
fi ndes der i fl ere lavninger fi ne ekstremfattigkær med tætte bestande<br />
af benbræk, mose-pors og klokkelyng. Derudover er der fundet mosetroldurt<br />
og usædvanligt store bestande af plettet gøgeurt, smalbladet<br />
kæruld samt liden og rundbladet soldug.<br />
Hedepleje Det meste af heden plejes med rydning af især bjerg-fyr og dele afgræsses<br />
af kvæg. På nogle små områder er der gjort forsøg med skrælning af tørv<br />
og afbrænding som hedeplejemetoder.<br />
Myrtue Nord for Myrtue, mod Varde Å´s udløb, er der et stort fi nt zoneret strandengs-område<br />
hvoraf den østlige ende afgræsses. Strandengene indgår i<br />
„Operation Engsnarre“, der er nærmere beskrevet i afsnit 4.2.<br />
Marbæk Søerne Marbæk Søerne er tre kunstige søer på i alt ca. 21 ha, der i 1972-79 blev<br />
anlagt i en lavning midt i området. Søernes største dybde er på ca. 2 m. og<br />
de modtager vand fra et opland på i alt 648 ha. Søerne er indbyrdes adskilt<br />
ved dæmninger, men har i størstedelen af året indbyrdes forbindelse gennem<br />
to sluser. Vandet i søerne er meget næringsrigt. Rørskoven er forskelligt<br />
udviklet fra sø <strong>til</strong> sø, og er domineret af tagrør og dunhammer. Flydebladsplanter<br />
optræder i spredte bevoksninger, mens<br />
undervandsvegetationen er artsrig i den øvre sø. Syd for Marbæksøerne<br />
ligger Marbæk Klint, der er under nedbrydning af havet.<br />
Samlet vurdering<br />
Velbevarede heder og hedemoser Marbækområdet er et meget stort sammenhængende naturområde med direkte<br />
forbindelse <strong>til</strong> Varde Ådal, som er hovedåren i en af amtets største og<br />
vigtigste spredningskorridorer. Især de velbevarede og varierede heder og<br />
hedemoser med særligt fi ne eksempler på ekstremfattigkær er naturtyper,<br />
som vi har et regionalt ansvar for at bevare. Beliggenheden ved havet med<br />
både klinte- og strandengskyst er med <strong>til</strong> at understrege områdets særlige<br />
naturværdi.<br />
Værdi- og målsætning I Marbækområdet fi ndes en del heder og strandenge, der har et naturindhold<br />
der lever op <strong>til</strong> naturkvalitetsplanens A–målsætning. I <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong><br />
disse fi ne naturlokaliteter fi ndes nogle mindre heder og enge, der er A eller<br />
B-målsat, men som ikke lever op <strong>til</strong> målsætningen. De C-målsatte lokaliteter<br />
fi ndes som spredte små heder i golfbaneområdet, og her vurderes<br />
det, at naturforbedringspotentialet er lille.<br />
Behov for pleje og ekstensivering<br />
Fortsat hedepleje Bevaringsstatus for områdets naturarealer er generelt gunstig på grund af<br />
den omfattende naturpleje, som udføres af <strong>Esbjerg</strong> <strong>Kommune</strong>. Fortsættelse<br />
af dette arbejde bør prioriteres højt:<br />
23