Plads til naturen - Klimatilpasning

More documents

Recommendations

Info

4. Tiltag der kan øge den biologiske mangfoldighed København Kommune har et generelt ønske om at øge den biologiske mangfoldighed med biotoptypiske arter og at forbedre forholdene for insekter, padder, fugle og pattedyr. I dette kapitel gives en række forslag som kan medvirke til at styrke naturindholdet overalt i kommunen. Nedenstående er beskrevet forslag til konkrete indsatser, der skal bidrage til at øge naturindholdet og forbedre vilkårene for vilde dyr og planter i byen. Forslagene omfatter bl.a.: • Udlæg af grønne stiforløb og etablering af grønne trædesten (fx i form af storbyhaver) • Etablering af faunapassager og kombinerede sti- og faunapassager • Valg af plantearter, som mange forskellige organismer kan drage nytte af, dvs. primært hjemmehørende arter, som har deres naturlige fauna her • Undgå ensformige beplantninger, der kun består af én eller få arter (monokultur) • Overvågning og bekæmpelse af invasive plantearter, fx kæmpe-bjørneklo og japanpileurt (invasive planter der kan fortrænge andre plantearter) • Vurdering af arter til udplantning med henblik på at undgå de arter potentielt kan blive invasive, fx skyrækker, stor tusindstråle, lundgylden m.fl. • Bevarelse af gamle træer og dødt ved til gavn for flagermus, hulrugende fugle, insekter, svampe og laver • Lokal kompostering af genaffald, løv og græsafklip til glæde for insekter • Varieret pleje af græs, herunder flere arealer med langt græs som vedligeholdes med høslæt 1-2 gange årligt. Ved høslæt skal det afslåede materiale fjernes for at modvirke forurening med næringsstoffer • Anlæg af nye paddevandhuller samt oprensning og miljøvenlig drift af søer, damme og gadekær • Tiltag til fremme af grønne tage og facadebeplantning • Lokal afledning af regnvand (LAR) via rodzoneanlæg og småsøer • Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger samt fjernelse af betonkanter, styrt og riste i vandløb • Genslyngning af vandløb og etablering af overløbssøer eller midlertidigt vanddækkende fugtigbundsområder (sjapvandsområder), som kan begrænse risikoen for oversvømmelser og være til gavn for fugle, padder og sumpplanter • Miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse ved udlægning af sten og grus samt grødeskæring i et bugtet vandløb. 12 . Københavns
4.1 Sammenhæng i naturen - grønne spredningskorridorer Naturområder og parker i Københavns Kommuner ligger for en dels vedkommende som "øer i byhavet" dvs. tæt omkransede af tæt bebyggelser, befæstede arealer, veje og jernbaner. Mange af parkerne har dog forbindelse med hinanden via langstrakte områder som Vestvolden, Krogebjerparken, Grøndalsparken, Vigerslevparken og de indre søer. Herudover er der en række grønne områder som i dag er udlagt som græsarealer og beplantning omkring stiforløb og hvor den fremtidige pleje kunne forbedre værdien som spredningskorridor. Det gælder f.eks. stiforløbet i det gamle banetracé langs Nørrebroparken og Midgårdsgade som næsten forbinder Lersøparken med Assistens Kirkegård og Landbohøjskolens have på Frederiksberg. Denne cykelstirute er udlagt i en grøn korridor, hvor der er udlagt områder med varierende beplantning. Figur 4-1 Nyanlagt stiforløb langs Midgårdsgade på Nørrebro. Københavns Kommune har også på tilsvarende vis renoveret Sønder Boulevard med nye beplantninger og grønt stiforløb. Desværre består beplantningerne her mest af eksotiske arter. Og den grønne forbindelse slutter blindt inde ved Hal Andre områder i København der kunne udbygges som kombinerede stier og grønne korridorer er: • Stiforløbet langs Bispeengbuen, hvor der er en nu ufuldstændig grøn korridor, der i fremtiden kunne forbinde Bellahøjparken, via Genforeningspladsen, Ghandis Plæne med de små grønne områder langs kommunegrænsen ved Bispengen indtil Ågade, hvor Ladegårdsåen i dag er rørlagt. Såvel naturmæssigt som rekreativt og landskabeligt vil det være en stor gevinst for København af få åbnet Ladegårdsåen. • Forbindelsen ad det gamle voldforløb fra haverne ved Glyptoteket og Tivoli via Akseltorv via det grønne omkring Pumpehuset, Jamers Plads og videre ned ad voldgaderne. Hvis man lod parkeringspladser vige for cykelsti og grønt område med beplantning, kunne man her få skabt en økologisk forbindelse mellem Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg til Kastellet. • Forløb langs Amagers østkyst fra Amager Strandpark til Christianshavns Vold. • En mere naturpræget forbindelse langs Greisvej fra Grækenlandsvej til Amager Strandvej. 13 . Københavns
Page 2 and 3: Plads til Naturen Strategi for biol
Page 4 and 5: 1. Indledning København har fået
Page 6 and 7: 3. Strategien Dette er en strategi
Page 8 and 9: Den økonomiske udfordring i arbejd
Page 10 and 11: Tabel 3.2 Vidensindsamling, overvå
Page 14 and 15: • Sjællandsgade som en grøn kor
Page 16 and 17: 4.1.1 Etablering af faunapassager E
Page 18 and 19: helt formuldede stammer. Fældede s
Page 20 and 21: Figur 4-6 Eksempel på hvordan det
Page 22 and 23: • Dræbersnegl eller Iberisk Skov
Page 24 and 25: 5. Prioriterede arter For alle prio
Page 26 and 27: Grågås Tidligere kun Utterslev Mo
Page 28 and 29: Kalkugle Stubben Nordhavn Lille ? D
Page 30 and 31: 5.1 Vurdering af arterne 5.1.1 Patt
Page 32 and 33: vel skønsmæssigt være levested f
Page 34 and 35: Figur 5-2 Rørhøg han Tiltag: Ved
Page 36 and 37: Tiltag: Ikke så mange muligheder,
Page 38 and 39: Stor Flagspætte Den store flagspæ
Page 40 and 41: enhavns Kommune findes især på ha
Page 42 and 43: 5.1.5 Insekter Der er ikke nogen in
Page 44 and 45: gens Enghave og ikke mindst Nordhav
Page 46 and 47: Kridtugle Kridtugle er udbredt på
Page 48 and 49: Figur 5-15 Brændeskærm på Amager
Page 50 and 51: 6. Forslag til tiltag i parker og n
Page 52 and 53: Tabel 6.1 Oversigt over undersøgte
Page 54 and 55: 6.1 Område Syd • Amager Fælled
Page 56 and 57: • Støjpåvirkning fra større ve
Page 58 and 59: Figur 6-6 Klitter med hjælme på A
Page 60 and 61: 6.2 Område Vest • Valbyparken
Page 62 and 63:
• Efter etableringen måtte to va
Page 64 and 65:
Figur 6-13 Vestre Kirkegård Værdi
Page 66 and 67:
• Det kan overvejes at oprense de
Page 68 and 69:
slået, at vandløbsprofilet ændre
Page 70 and 71:
Værdier og potentiale • Søerne
Page 72 and 73:
Figur 6-22 Langs Sankt Jørgenssøe
Page 74 and 75:
Figur 6-24 Udsigt fra Christianshav
Page 76 and 77:
• Kastellet er meget velegnet som
Page 78 and 79:
6.3.5 Østre Anlæg Østre Anlæg e
Page 80 and 81:
• Det bør overvejes af komposter
Page 82 and 83:
sorthvid foldhat (under weymouth-fy
Page 84 and 85:
Figur 6-36 De store plæner med ful
Page 86 and 87:
Figur 6-38 Stensætningen rundt om
Page 88 and 89:
Værdier og potentiale • Området
Page 90 and 91:
6.5 Område Nord • Emdrup Søpark
Page 92 and 93:
Figur 6-44 Ældre træer i Lersøpa
Page 94 and 95:
evares i sin nuværende udstræknin
Page 96 and 97:
• Utterlev Mose er en af Københa
Page 98 and 99:
Forslag til tiltag • Skovvegetati
Page 100 and 101:
• Tidligere undersøgelser peger
Page 102 and 103:
Figur 6-53 Kagsmosen Værdier og po
Page 104 and 105:
Figur 6-55 Krogebjergparken. Værdi
Page 106 and 107:
Figur 6-58 Åen har karakter af bet
Page 108 and 109:
• Der er et rigt fugleliv på sø
Page 110 and 111:
Figur 6-62 Grøndalsparken Figur 6-
Page 112 and 113:
Figur 6-64 Degnemosen og Bellehøjp
Page 114 and 115:
7. Klimaforandringer En generel tru
Page 116 and 117:
Der kan være en tendens til at se
Page 118 and 119:
ved siden af vandløbet, ved mellem
Page 120 and 121:
120 • Fremmer forekomsten af natu
show all

Plads til naturen - Klimatilpasning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?