Plads til naturen - Klimatilpasning

More documents

Recommendations

Info

Figur 4-6 Eksempel på hvordan det afklippede materiale kan deponeres lokalt i parken, som en lille "græshøj" omgivet af træer. Den bedste pleje af områder med langt græs vil ofte være et egentligt høslæt 1-2 gange årligt, hvor det afslåede materiale fjernes - ideelt set efter tørring på arealet. Denne form for pleje udpiner jordbunden, og gør at der med tiden bliver en lavere andel af græsser og flere blomstrende urter. Det er en fordel ikke at slå hele arealet på en gang for fremme en variation i vegetationsstrukturen. 4.2.5 Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter En række plantearter optræder som landskabsukrudt. I de fleste tilfælde er der tale om ikke hjemmehørende arter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt. Landskabsukrudt er af Skov- og naturstyrelsen defineret som: Plantearter, der i løbet af de sidste 100-150 år er kommet til Danmark og som har vist sig at være så aggressive og konkurrencedygtige, at de fortrænger den naturlige danske flora. I Danmark er kæmpe-bjørneklo det bedst kendte eksempel på en sådan art. Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet en liste over de mest problematiske invasive arter i Danmark. Listen omfatter følgende arter: • Almindelig vandpest (Elodea canadensis) • Bjergfyr (Pinus mugo) • Butblæret sargassotang (Sargassum muticum) • Bynke-ambrosie (Ambrosia artemisiifolia) • Canadisk bakkestjerne (Conyza canadensis) • Contortafyr/Klitfyr (Pinus contorta) • Engelsk vadegræs (Spartina anglica) • Glansbladet hæg (Prunus serotina) • Gul kæmpekalla (Lysichiton americanus) 20 . Københavns
• Gyldenris (Canadisk gyldenris (Solidago canadensis) og Sildig gyldenris (Solidago gigantea) • Japan-pileurt (Fallopia japonica ) • Kæmpe-balsamin (Impatiens glandulifera ) • Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum ) • Kæmpe-pileurt (Fallopia sachalinensis ) • Mangebladet lupin (Lupinus polyphyllus) • Pastinak (Pastinaca sativa) • Rød hestehov (Petasites hybridus ) • Rynket rose (Rosa rugosa) Figur 4-7 Tv. Japan-pileurt, kæmpe-pileurt og hybriden mellem de to er blandt de mest almindelige invasive arter i Københavns Kommune. Th. Sildig og kanadisk gyldenris kan danne monokulturer over store arealer. Invasive dyr Der findes også en række invasive dyr i kommunen, blandt de almindeligste og mest betydende er: • Mink findes både i havneområdet og andre steder langs kysten, den er et alvorligt problem for jordrugende fugle og tager også padder. • Harlekinmariehøne udkonkurrerer og æder indfødte arter af mariehøns. • Kongeskjoldlus er almindelig i København, den suger saft ikke mindst på de mange lindetræer, men kan også ses på elm og hestekastanje. • Hestekastanjeminermøl findes i stort tal på næsten alle byens hestekastanjer, den får træernes løv til at se brunt og vissent ud, men træerne overlever normalt. • Plataner angribes af platanminermøl samt af platanmasketæge. • Robinie angribes af flere forskellige arter af minermøl. • Tjørne og pærer angribes af tjørnepragtbille, der slår træerne ihjel. Arten stammer fra sydligere dele af Europa, så det kan diskuteres, om det egentlig er en invasiv art, eller det "bare" er en af de mere irriterende indvandrere, der følger af klimaforandringerne. 21 . Københavns
Page 2 and 3: Plads til Naturen Strategi for biol
Page 4 and 5: 1. Indledning København har fået
Page 6 and 7: 3. Strategien Dette er en strategi
Page 8 and 9: Den økonomiske udfordring i arbejd
Page 10 and 11: Tabel 3.2 Vidensindsamling, overvå
Page 12 and 13: 4. Tiltag der kan øge den biologis
Page 14 and 15: • Sjællandsgade som en grøn kor
Page 16 and 17: 4.1.1 Etablering af faunapassager E
Page 18 and 19: helt formuldede stammer. Fældede s
Page 22 and 23: • Dræbersnegl eller Iberisk Skov
Page 24 and 25: 5. Prioriterede arter For alle prio
Page 26 and 27: Grågås Tidligere kun Utterslev Mo
Page 28 and 29: Kalkugle Stubben Nordhavn Lille ? D
Page 30 and 31: 5.1 Vurdering af arterne 5.1.1 Patt
Page 32 and 33: vel skønsmæssigt være levested f
Page 34 and 35: Figur 5-2 Rørhøg han Tiltag: Ved
Page 36 and 37: Tiltag: Ikke så mange muligheder,
Page 38 and 39: Stor Flagspætte Den store flagspæ
Page 40 and 41: enhavns Kommune findes især på ha
Page 42 and 43: 5.1.5 Insekter Der er ikke nogen in
Page 44 and 45: gens Enghave og ikke mindst Nordhav
Page 46 and 47: Kridtugle Kridtugle er udbredt på
Page 48 and 49: Figur 5-15 Brændeskærm på Amager
Page 50 and 51: 6. Forslag til tiltag i parker og n
Page 52 and 53: Tabel 6.1 Oversigt over undersøgte
Page 54 and 55: 6.1 Område Syd • Amager Fælled
Page 56 and 57: • Støjpåvirkning fra større ve
Page 58 and 59: Figur 6-6 Klitter med hjælme på A
Page 60 and 61: 6.2 Område Vest • Valbyparken
Page 62 and 63: • Efter etableringen måtte to va
Page 64 and 65: Figur 6-13 Vestre Kirkegård Værdi
Page 66 and 67: • Det kan overvejes at oprense de
Page 68 and 69: slået, at vandløbsprofilet ændre
Page 70 and 71:
Værdier og potentiale • Søerne
Page 72 and 73:
Figur 6-22 Langs Sankt Jørgenssøe
Page 74 and 75:
Figur 6-24 Udsigt fra Christianshav
Page 76 and 77:
• Kastellet er meget velegnet som
Page 78 and 79:
6.3.5 Østre Anlæg Østre Anlæg e
Page 80 and 81:
• Det bør overvejes af komposter
Page 82 and 83:
sorthvid foldhat (under weymouth-fy
Page 84 and 85:
Figur 6-36 De store plæner med ful
Page 86 and 87:
Figur 6-38 Stensætningen rundt om
Page 88 and 89:
Værdier og potentiale • Området
Page 90 and 91:
6.5 Område Nord • Emdrup Søpark
Page 92 and 93:
Figur 6-44 Ældre træer i Lersøpa
Page 94 and 95:
evares i sin nuværende udstræknin
Page 96 and 97:
• Utterlev Mose er en af Københa
Page 98 and 99:
Forslag til tiltag • Skovvegetati
Page 100 and 101:
• Tidligere undersøgelser peger
Page 102 and 103:
Figur 6-53 Kagsmosen Værdier og po
Page 104 and 105:
Figur 6-55 Krogebjergparken. Værdi
Page 106 and 107:
Figur 6-58 Åen har karakter af bet
Page 108 and 109:
• Der er et rigt fugleliv på sø
Page 110 and 111:
Figur 6-62 Grøndalsparken Figur 6-
Page 112 and 113:
Figur 6-64 Degnemosen og Bellehøjp
Page 114 and 115:
7. Klimaforandringer En generel tru
Page 116 and 117:
Der kan være en tendens til at se
Page 118 and 119:
ved siden af vandløbet, ved mellem
Page 120 and 121:
120 • Fremmer forekomsten af natu
show all

Plads til naturen - Klimatilpasning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?