EN RIGTIG FAMILIE

i udkanten af Skanderborg. Valentin puster ned
i sit glas og prøver at sige ligesom et tog. Han
skraldgriner, og de klare blå øjne lyser op i begejstring.
Det er fredag, og det betyder, at man
gerne må hente aftensmad ude i byen hos Familien
Anker. Det er Josephines tur i dag.
Er I lykkelige?
»Jeg er lykkelig,« siger Josephine. »Jeg har
både oplevet dårlige tider og gode tider, men
som jeg har det lige nu, føler jeg mig meget privilegeret.«
Charlotte stopper med at tolke for
selv at tage ordet: »Det er det her, jeg altid har
villet, og det var derfor, jeg pressede sådan på,
for at vi skulle blive gift og få børn. Vi har et
lækkert hus, jeg har min kone og vi har vores
vidunderlige søn. Det er det jeg altid har drømt
om, så jeg er meget lykkelig,« siger hun.
»Og så har vi været forbi Nina Storks
klinik igen, og vi har netop fået at vide, at jeg
er blevet gravid. Så om 8 måneder skal vi have
endnu et barn,« siger Charlotte med tydelig
stolthed i stemmen.
Hvad drømmer I om for fremtiden?
»Vi drømmer om, at vores kommende barn bliver
sundt og raskt, og at både Valentin og den
nye får en god og tryg opvækst,« siger Josephine.
34 EN RIGTIG FAMILIE
»Selvfølgelig kan vi da godt være lidt bekymrede
over, hvordan det skal gå med Valentin,
når han bliver ældre og skal starte i skole og alt
det. Vi vil jo ikke have, at han skal blive mobbet
på grund af sin familie. Men børn kan jo blive
mobbet med alt muligt,« mener hun.
»Selvom Valentin kun er to et halvt år
gammel, er han allerede begyndt at spørge om,
hvor hans far er henne,« siger Charlotte, »men
så fortæller jeg ham bare, at han jo både har en
mor og en mammi, men ikke nogen far. Det kan
han godt forstå, men når han bliver lidt ældre,
skal han selvfølgelig have forklaret, hvordan
han er blevet til,« siger Charlotte.
»En anden ting jeg drømmer om for
fremtiden,« indskyder Josephine, »er, at der
kommer større accept af regnbuefamilier som
os, for der kommer flere og flere af dem i Danmark.
Og så er det jo paradoksalt, at det, i et
ellers åbensindet land, ikke er tilladt fra politisk
side for lesbiske at blive mødre,« mener hun.
»Men det vi drømmer om mest af alt lige
nu er, at vi kan blive ved med at leve et dejligt
familieliv som Fru og Fru Anker her i den gamle
præstebolig,« smiler Charlotte.