Kandidatafhandling: Udarbejdet af Rune Kargo ... - Naturstyrelsen

Diskussion
Bæveren er måske det dyr der kan lave de største ændringer i sit habitat (Rosell & Parker, 1996).
Så at genetablere denne art i Danmark er et ganske ambitiøst mål. Hvis denne art ikke havde været
så stærkt knyttet til den måske mindst økonomisk interessante naturtype i Danmark, er det
meget vanskeligt at forstille sig, at reintroduktionen kunne gennemføres.
.
På trods af de relativt begrænsede interesser, der findes i mange af de områder hvor bæveren vil
have sin aktivitet, har der vist sig modstand fra flere sider. Der er først og fremmest sportsfiskerne,
der har valgt at kæmpe imod bæverreintroduktion. Dette er lidt overraskende, da man
skulle tro at denne interessegruppe generelt var interesseret i at genetablere naturens oprindelige
balance. Men det virker som om, at kampen mod menneskeskabte opstemninger er blevet videreført
til kampen mod bæveren og dens opstemninger, på trods af, at det er usikkert om bæveren
vil medføre en lille fordel eller en lille ulempe for fiskebestanden. Der er også lodsejere, der er
kritiske, men den generelle holdning i befolkningen syntes at være en positiv nysgerrighed.
Landbruget fik efter sigende vendt stemningen imod udsætning i Frederiksborg amt. Men generelt
syntes, der at være en forståelse i landbruget og i skovbruget af, at bæverudsætning i virkeligheden
er en relativ omkostnings fri måde at støtte en grøn bølge i samfundet.
Men selvom reintroduktion af bæver nu er officiel politik i Miljøministeriet, er det stadigt et
åbent spørgsmål om det vil lykkes at genetablere denne nøgleart i en betydelig del af dens oprindelige
danske leveområde. Et af formålene med dette speciale, var at fremkomme med en
vurderinger af hvad der skal til for at genetablere arten. Både hvad angår antal udsætningssteder
og antal dyr, samt at anslå den tid det vil tage før arten har genetableret sig.
Det var ønsket at lave en kortlægning af bæverens levemuligheder i Danmark udfra den hypotese,
at det er mængden af vinterføde der normalt er den begrænsende faktor. Denne hypotese er
sikkert en rimelig antagelse, sådan, at selvom det er vegetation der kortlægges, så giver kortlægningen
et godt indtryk af muligheden for en bæverebestand. Dette gælder i særdeleshed når man
ser på bestandsniveauer over individ og familie. På individ- og familieniveauet, er kortlægningen
for upræcis og her kan forstyrrelser og trafik også indvirke. Et vigtigt forhold der indirekte
er indraget i kortlægningen, og som har stor betydning på bestandsniveauet, er små bestande og
fragmenttation. Kortlægningen er koncentreret om en række store vandløbssystemer og der er
lagt vægt på at vurdere spredningsmuligheder, bestandsstørrelser og genetiske forhold.
Hovedelementet i undersøgelsen er en kortlægning af sumpskove med den såkaldte Polygon
Metode. Med denne meget tidskrævende metode, har det kun været muligt, at undersøge de mest
interessante områder. For at kompensere for dette problem, blev hele Danmark vurderet med en
mere upræcis metode. Den såkaldte GIS metode, der bygger på forskellige datalag, der så er
blevet anvendt til automatisk kortlægning.
I forbindelse med Polygon Metoden, var det en vigtig overvejelse, hvordan de indsamlede data
skulle præsenteres på en overskuelig måde. De kortlagte skovstykker er både små og spredte og
for at de kan ses på et kort, er det nødvendigt, at anvende et størrelsesforhold, der medføre ganske
mange og store kort. Da det var ønsket, at man på kortene kunne danne sig et umiddelbart
67