Atypus affinis - Gejrfuglen

lever en op til 30 cm. dyb hule, som den
forer med et rørformet spind, hvoraf ca. 5
cm. rager op over jorden. Spindet er lukket
i begge ender og består af en meget fin silke,
som edderkoppen nærmest spinder i
baner. De øverste 5 cm. af røret er fantastisk
godt camoufleret med forhåndenværende
blandet organisk materiale, så
røret nærmest fremstår som en gammel
rod. Når et byttedyr, der som oftest er bænkebidere
og kugletusindben, bevæger sig
hen over røret, kravler Atypus op under
det, og liggende på ryggen støder den de
kæmpemæssige chelicerer op igennem
spindet, hvorefter den med stor kraft trækker
byttet ind til kroppen. Byttet slæbes
med ned i boet, og når det er fortæret, smides
resterne op på jorden, hvor man ofte
kan finde rene lossepladser omkring et rør.
Atypus affinis bliver meget gammel, hunnen
ofte op imod 10 år, og ind til kønsmod-
Fig. 4. Fugleedderkoppen Atypus affinis. Foto: Kim Aaen.
4
ningen, som finder sted efter ca. 3 år, kan
man heller ikke for denne art kende forskel
på hanner og hunner. Den kønsmodne
hun (fig. 4) er stor, kompakt og kortbenet,
og har en brunviolet, fløjlshåret bagkrop.
Hannen er derimod langlemmet med lille
bagkrop, tilpasset til at færdes over jorden,
hvor den sidst i september eller i den første
halvdel af oktober vandrer på jagt efter
parringsvillige hunner.
Når hannen finder et spind, undersøger
han lynhurtigt, om der sidder en kønsmoden
hun i det. Hvis hun falder i hans smag,
banker han med palperne i en bestemt rytme.
Måske giver hunnen et signal til hannen;
i hvert fald skærer han hul i røret og
entrer hulen. Parringen kan tage lang tid,
og derefter bliver hannen sandsynligvis
ædt. Ved vintertide har vi dog fundet spind,
hvor hannen sad nede i bunden af røret
uden mulighed for at slippe forbi hunnen.