27.07.2013 Views

Atypus affinis - Gejrfuglen

Atypus affinis - Gejrfuglen

Atypus affinis - Gejrfuglen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

hedeart som Eresus niger. På trods af at<br />

arten helt sikkert har større spredningspotentiale<br />

end Eresus, er den tilsvarende<br />

mere kræsen, og udbredelsen i Jylland begrænset<br />

til ”gamle” stabile lokaliteter, hvor<br />

der altid har været en vis opvækst af vedvegetation.<br />

Vi har besøgt alle ellers egnede<br />

lokaliteter op langs den jyske højderyg<br />

uden at finde arten, og hvis man kigger på<br />

Videnskabernes Selskabs gamle kort fra<br />

slutningen af 1700-tallet, vil man erfare, at<br />

disse lokaliteter på dette tidspunkt næsten<br />

alle var skovfrie, d.v.s. enten hede eller<br />

agerland. Dette gælder også Mols. Hvis der<br />

sker en spredning af arten, sker den i hvert<br />

fald ikke særlig hurtigt, og spekulationer<br />

om, at arten er ekspanderet p.g.a. det varme<br />

vejr i 90’erne, er det rene gætværk.<br />

Argiope bruennichi<br />

Historie<br />

Hvepseedderkoppen Argiope bruennichi<br />

tilhører Argiope-slægten, som igen tilhører<br />

hjulspinder-familien (Araneidae), hvor<br />

også Korsedderkoppen (Araneus diadematus)<br />

har hjemme. Slægten er udbredt over<br />

hele verden, især med mange arter i troperne.<br />

Dens medlemmer kendes bl.a. på,<br />

at der i deres hjulspind er nogle meget<br />

tydelige hvide zigzag-striber, som kaldes et<br />

stabilimentum. Der er stor uenighed<br />

omkring funktionen af dette stabilimentum.<br />

Nogle tror, at det, som navnet antyder,<br />

skulle have en stabiliserende effekt på<br />

hjulspindet. Andre hælder til, at stabilimentumet<br />

fungerer som en advarsel til fugle,<br />

så de ikke flyver ind i spindet og ødelægger<br />

det. Atter andre mener, at det tiltrækker<br />

byttedyr eller blot er et udtryk for<br />

stress hos edderkoppen.<br />

Når Hvepseedderkoppen er så bemærkelsesværdig,<br />

skyldes det hunnens udseende<br />

(fig. 5). Hannen er lille og uanselig og så<br />

vidt vides ikke fundet i Danmark endnu,<br />

selv om han må være til stede i antal! Hvor<br />

6<br />

de to forrige arter havde et begrænset<br />

spredningspotentiale, er Argiope bruennichi<br />

ekspanderet voldsomt i løbet af de sidste<br />

20 år. Midt i 70’erne lå edderkoppens<br />

nordgrænse i det nordøstlige Tyskland,<br />

men siden har arten støt udvidet sit udbredelsesområde<br />

mod nord, så den i dag findes<br />

på de fleste egnede lokaliteter op til<br />

Århus-kanten (og sikkert også nordligere).<br />

Habitat og levevis<br />

I Danmark er Argiope bruennichi ind til<br />

videre fundet på braklagte lavbundsjorde<br />

med eng- eller overdrevspræg. Da vi endnu<br />

engang har med en varmekrævende, sydlig<br />

art at gøre, har arten samme forkærlighed<br />

for ugødede arealer som mange varmekrævende<br />

insekter. På ugødede arealer kan<br />

solstrålerne som regel nå jordoverfladen,<br />

hvorved denne opvarmes og dermed afgiver<br />

varme til omgivelserne.<br />

I august-september kan man på<br />

egnede lokaliteter finde store koncentrationer<br />

af Hvepseedderkopper i deres karakteristiske<br />

spind. Spindet er ophængt i vegetationen<br />

umiddelbart over jordoverfladen,<br />

generelt lavere end Korsedderkoppens<br />

spind. I forhold til Korsedderkoppens<br />

nogen gange enorme spind er Argiope<br />

noget mere beskeden, og spindet har<br />

typisk en diameter på 15-20 cm. Man kan<br />

altid kende et Argiope-spind på det vertikalt<br />

indspundne stabilimentum, og som<br />

oftest sidder edderkoppen på vagt midt i<br />

spindet, hvor den venter på, at et byttedyr<br />

skal komme forbi. Ud fra egne observationer<br />

ved Salten Langsø består byttet hovedsageligt<br />

af græshopper, hvilket også er<br />

observeret andre steder i Europa. Vi fandt<br />

dog også bier og svirrefluer i spindene.<br />

Efter eller nogen gange allerede<br />

under parringen spiser hunnen hannen,<br />

hvorefter hun spinder en til flere ægkokoner,<br />

som ophænges i vegetationen lavt over<br />

jorden. Æggene klækker i oktober. De fleste<br />

unger overvintrer i kokonerne, men i

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!