Atypus affinis - Gejrfuglen
Atypus affinis - Gejrfuglen
Atypus affinis - Gejrfuglen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
hedeart som Eresus niger. På trods af at<br />
arten helt sikkert har større spredningspotentiale<br />
end Eresus, er den tilsvarende<br />
mere kræsen, og udbredelsen i Jylland begrænset<br />
til ”gamle” stabile lokaliteter, hvor<br />
der altid har været en vis opvækst af vedvegetation.<br />
Vi har besøgt alle ellers egnede<br />
lokaliteter op langs den jyske højderyg<br />
uden at finde arten, og hvis man kigger på<br />
Videnskabernes Selskabs gamle kort fra<br />
slutningen af 1700-tallet, vil man erfare, at<br />
disse lokaliteter på dette tidspunkt næsten<br />
alle var skovfrie, d.v.s. enten hede eller<br />
agerland. Dette gælder også Mols. Hvis der<br />
sker en spredning af arten, sker den i hvert<br />
fald ikke særlig hurtigt, og spekulationer<br />
om, at arten er ekspanderet p.g.a. det varme<br />
vejr i 90’erne, er det rene gætværk.<br />
Argiope bruennichi<br />
Historie<br />
Hvepseedderkoppen Argiope bruennichi<br />
tilhører Argiope-slægten, som igen tilhører<br />
hjulspinder-familien (Araneidae), hvor<br />
også Korsedderkoppen (Araneus diadematus)<br />
har hjemme. Slægten er udbredt over<br />
hele verden, især med mange arter i troperne.<br />
Dens medlemmer kendes bl.a. på,<br />
at der i deres hjulspind er nogle meget<br />
tydelige hvide zigzag-striber, som kaldes et<br />
stabilimentum. Der er stor uenighed<br />
omkring funktionen af dette stabilimentum.<br />
Nogle tror, at det, som navnet antyder,<br />
skulle have en stabiliserende effekt på<br />
hjulspindet. Andre hælder til, at stabilimentumet<br />
fungerer som en advarsel til fugle,<br />
så de ikke flyver ind i spindet og ødelægger<br />
det. Atter andre mener, at det tiltrækker<br />
byttedyr eller blot er et udtryk for<br />
stress hos edderkoppen.<br />
Når Hvepseedderkoppen er så bemærkelsesværdig,<br />
skyldes det hunnens udseende<br />
(fig. 5). Hannen er lille og uanselig og så<br />
vidt vides ikke fundet i Danmark endnu,<br />
selv om han må være til stede i antal! Hvor<br />
6<br />
de to forrige arter havde et begrænset<br />
spredningspotentiale, er Argiope bruennichi<br />
ekspanderet voldsomt i løbet af de sidste<br />
20 år. Midt i 70’erne lå edderkoppens<br />
nordgrænse i det nordøstlige Tyskland,<br />
men siden har arten støt udvidet sit udbredelsesområde<br />
mod nord, så den i dag findes<br />
på de fleste egnede lokaliteter op til<br />
Århus-kanten (og sikkert også nordligere).<br />
Habitat og levevis<br />
I Danmark er Argiope bruennichi ind til<br />
videre fundet på braklagte lavbundsjorde<br />
med eng- eller overdrevspræg. Da vi endnu<br />
engang har med en varmekrævende, sydlig<br />
art at gøre, har arten samme forkærlighed<br />
for ugødede arealer som mange varmekrævende<br />
insekter. På ugødede arealer kan<br />
solstrålerne som regel nå jordoverfladen,<br />
hvorved denne opvarmes og dermed afgiver<br />
varme til omgivelserne.<br />
I august-september kan man på<br />
egnede lokaliteter finde store koncentrationer<br />
af Hvepseedderkopper i deres karakteristiske<br />
spind. Spindet er ophængt i vegetationen<br />
umiddelbart over jordoverfladen,<br />
generelt lavere end Korsedderkoppens<br />
spind. I forhold til Korsedderkoppens<br />
nogen gange enorme spind er Argiope<br />
noget mere beskeden, og spindet har<br />
typisk en diameter på 15-20 cm. Man kan<br />
altid kende et Argiope-spind på det vertikalt<br />
indspundne stabilimentum, og som<br />
oftest sidder edderkoppen på vagt midt i<br />
spindet, hvor den venter på, at et byttedyr<br />
skal komme forbi. Ud fra egne observationer<br />
ved Salten Langsø består byttet hovedsageligt<br />
af græshopper, hvilket også er<br />
observeret andre steder i Europa. Vi fandt<br />
dog også bier og svirrefluer i spindene.<br />
Efter eller nogen gange allerede<br />
under parringen spiser hunnen hannen,<br />
hvorefter hun spinder en til flere ægkokoner,<br />
som ophænges i vegetationen lavt over<br />
jorden. Æggene klækker i oktober. De fleste<br />
unger overvintrer i kokonerne, men i