Syd-Bo Nyt marts 2010.indd - KAB

More documents

Recommendations

Info

Beboerdemokrati – når det er bedst Mange yngre beboere deltog i afdelingsmøderne i 2009. Det er meget positivt i lyset af tendenserne til fokus på enkeltsager og de fremtidige udfordringer for beboerdemokratiet Der diskuteres ved alle borde på repræsentantskabsmødet i juni 2009. 8 SYD•BO Nyt Marts 2010 Af Palle Hegelund, organisationsbestyrelsesmedlem Tilfredsheden med at bo alment skyldes den kendsgerning, at beboerdemokratiet spiller en stor rolle. Trygheden og lejlighedens kvalitet er også en stor del at tilfredsheden. Beboerdemokratiet bliver bedre og bedre. En større og større deltagelse i afdelingsmøderne gør, at fl ere beboere får indfl ydelse på egen situation i afdelingen. Man skal ikke glemme, at det er lovbefalet at afholde afdelingsmøderne, hvor det af afdelingsbestyrelserne udarbejdede budgetforslag fremlægges til godkendelse. Det er bl.a. her, at huslejen for det kommende år fastlægges. Da omkring en tredjedel af beboerne deltager i afdelingsmøderne, har mødet også en væsentlig betydning for de beboere, der ikke deltager. Det er nu ved at være tiden, hvor afdelingsbestyrelsen begynder arbejdet med at udarbejde budgetforslag for 2011, så det ligger klar til vedtagelse på de kommende afdelingsmøder til efteråret. Kom og vær med Der skal, endnu engang, opfordres til at deltage i afdelingsmøderne. Man har konstateret, at deltagelsen stiger med alderen, tilfredsheden og den sociale integration. Jo større boligafdelingen er, jo mindre er andelen af deltagere i afdelingsmødet. Men med et tilbageblik på afdelingsmøderne i SYD BO i 2009 holder den påstand dog næppe. For der var deltagelse af mange yngre beboere, til glæde for fremtiden og beboerdemokratiet. Det kræves også, at de valgte afdelingsbestyrelser arbejder målrettet efter lovgivningen og efter de beslutninger som bliver vedtaget. Dette er af meget stor betydning for målsætningen om, at opnå et velvirkende beboerdemokrati. Et verdensberømt beboerdemokrati Beboerdemokratiet i den danske almene boligsektor regnes i internationalt perspektiv ofte for at være et af de mest vidtgående, når det gælder lejernes formelle muligheder for at bestemme over deres boligområde. Loven om almene boliger indeholder væsentlige udvidelser af beboerdemokratiet. Afdelingsbestyrelsen skal således fremlægge afdelingens driftsbudget til godkendelse på et afdelingsmøde, hvortil samtlige husstande i boligafdelingen har adgang. Beboerne kan, på afdelingsmødet, beslutte at uddelegere afdelingsbestyrelsens og afdelingsmø-
Har du gode ideer til, hvordan "puslespillet" i din boligafdeling skal lægges, så er beboerdemokratiet måske noget for dig. Fotoet er fra Dagseminar i Bøgehegnet marts 2009. dets kompetence på en række områder til én eller fl ere beboergrupper. Forskellige opfattelser af demokrati Beboerdemokrati kan opfattes forskelligt. Forskellige demokratiforestillinger, som dels ligger bag lovgivningen og dels fi ndes hos de forskellige aktører i beboerdemokratiet. Bestyrelsesdemokratiet bygger på forestillingen om, at demokratiet er en styringsmekanisme, der sammenlægger de stemmeberettigede beboeres præferencer. Typisk kommer det til udtryk ved, at der vælges en bestyrelse efter almindelige afstemningsprincipper, en bestyrelse som er udtryk for det afvejede præferenceudtryk i vælgerskaren. Det kan også komme til udtryk ved direkte afstemning, hvor stemmetallene for og imod et forslag summeres op og giver afgørelsen. Deltagelsesdemokrati bygger på en forestilling som indebærer en forvent- ning om, at den politiske aktivitet forbinder og bearbejder og dermed integrerer politiske modsætninger og ad denne vej når til en fælles præference, som fl est muligt bakker op omkring. Supermarkedsdemokrati bygger på en forestilling om demokratiet som et forbrugsgode, hvor den politiske indfl ydelse på de fælles anliggender er et tilbud til deltageren på linje med andre servicetilbud. Fokus på enkeltsager Der er nye interesser blandt beboerne. En undersøgelse har vist, at der er ved at ske et skift med hensyn til hvilke aktiviteter for fællesskabet, beboerne ønsker at deltage i. De er ikke så politisk orienterede som tidligere, men går efter løsninger og for dem relevante opgaver. Derfor må man kalkulere med, at fremtidens beboere vil have et andet syn på, hvad demokratisk deltagelse i et moderne samfund er, ligesom man kan forvente, at deltagelsen bliver mere konkret sagsorienteret. Det bliver sværere og sværere at rekruttere beboere til det lange seje træk i en afdelingsbestyrelse. Det kan konkluderes, at det ser ud til, at mens lovgivningen bevæger sig fra bestyrelses- mod deltagelsesdemokratiet, bevæger beboerne sig mod supermarkedsdemokrati. Beboerdemokratiet bliver endnu bedre i fremtiden, der skal bare arbejdes hårdt for det. Så der er noget at tage fat på for fremtidens beboerdemokrater. Artiklen trækker på oplysninger fra en analyse af den politiske og administrative praksis i beboerdemokratiet med titlen ”Beboerdemokrati og forvaltning”, udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut, 1999. SYD•BO Nyt Marts 2010 9
Page 1 and 2: Sne, sne og mere sne Driftsleder fo
Page 3 and 4: Kort og godt Tekster: Annette Sadol
Page 5 and 6: Af Morten Kloppenborg, driftsleder
Page 7: Nye regler En række regler er ænd
Page 11 and 12: Alarm 112 Service-telefonliste Læg

Syd-Bo Nyt marts 2010.indd - KAB

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?