| 04 | tema om pumper | 16 | læger: flerebør få pumpe ... - Diabetes.dk

diabetes 

APRIL 2009 

| 04 | tema om pumper 

| 16 | læger: flere bør få pumpe 

| 22 | éngangspumper på vej 

– også til type 2 

| 38 | debat: hvor går din grænse? 

| 49 | type 2-gravide svigtes

leder 

Pump flere penge ud! 

Under halvdelen af de børn og voksne, som opfylder kravene 

til at få en insulinpumpe, får rent faktisk én. Mange står på 

venteliste i halve år, selv om lægen har vurderet, at vedkommende 

vil få et bedre liv med en pumpe. Og dét selv om 

patienten opfylder de krav til at få en pumpe, som Sundhedsstyrelsen 

har opstillet. Der er nemlig slet ikke penge og 

personale nok til at give patienterne den behandling, de rettelig 

har brug for. Og krav på. 

Det er paradoksalt, når en insulinpumpe kan hjælpe type 

1-diabetikere til at opnå en højere livskvalitet og en bedre 

reguleret diabetes. Og dermed på sigt spare sundhedsvæsenet 

for endnu større omkostninger. 

En insulinpumpe er i dag en helt almindelig behandlingsform. 

Kig bare på Norge og Sverige. Hvor det herhjemme er 

cirka 30 procent af børnene, der har en pumpe, er det mellem 

40 og 50 procent i Norge og Sverige. Og hvor omkring ti 

procent af de voksne diabetikere har en insulinpumpe i vores 

nabolande, gælder det kun knap fire procent i Danmark. 

Hvorfor skal danske diabetikere stilles ringere? 

Regionerne har netop i et svar til sundhedsminister Jakob 

Axel Nielsen (K) oplyst, hvor mange patienter der har fået pumpe 

i de sidste par år. Tallene bekræfter, at udviklingen går den 

rigtige vej, men det er stadig katastrofalt få, især voksne, der får 

en pumpe, selv om de kunne få et bedre liv med en sådan. 

Udviklingen er med os 

Den teknologiske udvikling går stærkt og arbejder heldigvis 

for de mange tusinde danskere, der lever med diabetes. 

For ikke så mange år siden skulle type 1-diabetikere overholde 

en stram kostplan, der skulle sørge for, at blodsukkeret 

blev, hvor det skulle. 

Sådan er det heldigvis ikke i dag. Men der er stadig nogen, 

der tydeligt kan huske, hvordan det var – engang. Det kan 

Med afsæt i finansloven er der fra 2007 afsat 20 millioner 

kroner årligt specifikt til insulinpumper. Men det er slet ikke 

nok, vurderer de diabeteslæger, som diabetes har talt med. 

Derfor skal politikerne op af stolene, så diabetikere kan sikres 

den mest effektive behandling. Det hører ingen steder 

hjemme, at kronisk syge type 1-diabetikere står på venteliste 

for at få en behandling, der kan hjælpe dem til et bedre liv. 

Læs mere på side 16-17. 

Med venlig hilsen 

Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen 

professor, overlæge, dr.med. 

blandt andet Judy Piil, som du kan læse om på side 24. I 59 

år har hun levet med sin type 1-diabetes og står i dag på 

venteliste til en insulinpumpe. 

I Diabetesforeningen er vi begyndt også at sætte fokus på 

den teknologi, der er med til at sikre et bedre liv for diabetikere. 

Fremadrettet vil vi mere systematisk end hidtil holde 

øje med de produkter og det udstyr, der kan gøre hverdagen 

lettere for dig eller dit barn. 

Måske kan eksemplevis mennesker med type 2-diabetes 

inden længe også få gavn af insulinpumper – en spændende 

udvikling, som du kan læse om i artiklen på side 22-23. 

Med venlig hilsen 

Henrik Nedergaard, adm. direktør i Diabetesforeningen

Indhold 

Tema: Insulinpumper 

Den dag Nina fik pumpe 04 

Solcreme måske årsag til stigning i type 1-diabetes 10 

Læger: Flere bør få pumpe 16 

Sådan ligger landet: Så mange har pumpe 17 

Mig og min pumpe 18 

Éngangspumper – også hvis du har type 2 22 

I dag føler jeg mig som et almindeligt menneske 24 

Mad 

Madtips 26 

Opskrifter 27 

Smagstest: Færdigretter dumper 32 

Debat 

To sider: Hvor går din grænse? 38 

Klummen: Forsigtigper eller vovehals? 40 

Motion 

Wii hvor det går! 42 

Graviditet – type 2 

Graviditetsdiabetes: Læger overser nybagte mødre 44 

Diabetes kom som et chok 46 

Type 2-gravide svigtes 49 

Spørg om diabetes 54 

Fra foreningen 

MGP-stjerner synger om diabetes 59 

Psykologen hjælper på nettet 60 

Læs på diabetes.dk 63 

Ris og ros 

Vi hører gerne din mening om bladet, så det fortsat 

kan blive bedre. Hvad synes du om artiklerne? Valg 

af emner? Og hvordan synes du, bladet ser ud? Giv 

din mening til kende på mailadressen: 

risogros@diabetes.dk 

Næste blad udkommer i uge 23. 

26 

17 

44 

59 

Ny sang om diabetes 

fra MGP-stjernerne 

| diabetes | april 2009 | 3 |

tema | pumper 

Op på pumperne 

Flere type 1-diabetikere end nogensinde 

før har insulinpumpe. Men mange flere 

– både børn og voksne – kunne have gavn 

af en pumpe, lyder meldingen fra lægerne. 

Har du type 2-diabetes, er der også en 

pumpe på vej til dig. Læs over de næste 

21 sider: 

Den dag Nina fik pumpe | side 04 

Læger: Flere bør få pumpe | side 16 

Mig og min pumpe | side 18 

Éngangspumper på vej 

– også til type 2-diabetikere | side 22 

| 4 | diabetes | april 2009 | 

Den dag 

Nina fik 

pumpe 

Mens omkring hvert tredje barn med type 

1-diabetes i dag har en insulinpumpe, er det 

katastrofalt få voksne, der har en pumpe. 

Det viser nye tal fra regionerne. Og endnu 

flere har både brug for – og krav på – at få 

en pumpe, fortæller diabeteslægerne. 

Vi har fulgt Nina på otte år den dag, hun 

fik pumpe, og sætter samtidig fokus på, 

hvorfor pumpen er vejen frem for rigtig 

mange. Også voksne. 

Fotograf: Martin Dam Kristensen



Det er en råkold tåget februarmorgen på Kolding Sygehus. 

Mens patienter og personale strømmer ind og ud 

af svingdørene i lobbyen, sidder fire børn i et konferencelokale 

en etage oppe med hver deres sodavand i hånden. 

Selv om det er sukkerfri læskedrikke, de fire mæsker sig 

med, er det langt fra deres normale morgenmadsrutine, men 

det er heller ikke en helt almindelig dag for to-årige Lucas, 

seks-årige David, 13-årige Simone og otte-årige Nina: De er 

mødt op på sygehuset sammen med deres forældre for at få 

instruktion i den nyeste teknologi til behandling af deres 

diabetes, nemlig insulinpumper. 

Inden frokost vil de fire børn have lært det nye redskab at 

kende og have fået sat et kateter på maven, som fremover 

skal erstatte de daglige stik med insulinpen til fordel for 

pumpens konstante tilførsel af den livsvigtige medicin. 

- Vi ved, der er nogen, der er spændt og har glædet sig meget 

til i dag. Pumpen er også en rigtig god opfindelse. Det 

plejer at være godt at få den, siger diabetessygeplejerske 

Jane Thomsen, som sammen med kollega Annette Sørensen 

skal guide familierne gennem dagen og følge dem tæt 

de næste uger. 

Nina og hendes forældre, Monika og Stig Jensen, har glædet 

sig meget til dagen. Aftenen før taler diabetes med familien 

om forventningerne, og de er store: 

- Vi forventer, at Nina kan få et mere stabilt blodsukker, 

hvor hun ikke kommer til at ligge lavt i løbet af dagen, og vi 


håber også, at vi kan få en bedre nattesøvn, for vi er i dag tit 

nødt til at stå op om natten flere gange for at måle Ninas 

blodsukker, fortæller Monika, som er uddannet sygeplejerske 

og tidligere har arbejdet på en diabetesafdeling. 

Netop de mange udsving og problemer med at styre Ninas 

blodsukker om natten er grunden til, at hun har fået en 

pumpe. Nina har desuden cøliki, en tarmsygdom, som cirka 

ti procent af børnene med diabetes har og som betyder, 

at man ikke tåler gluten, der er i hvede, rug, byg og havre. 

Ninas far har selv haft type 1-diabetes i mere end 25 år, så 

også han har stor indsigt i datterens sygdom og konsekvenserne 

af et ikke altid velreguleret blodsukker: 

- Ninas blodsukkergennemsnit plejer at ligge fint på omkring 

7,0, men hun har mange både høje og lave blodsukre. 

Vi er meget fokuseret på, at hun ikke ligger for højt af hensyn 

til risikoen for senkomplikationer. Derfor kører vi hende 

nok lidt stramt. 

Når familien efter frokost tager hjem til villaen i Vamdrup 

for at holde weekend, vil Nina være endnu ét blandt de flere 

hundrede danske børn med diabetes, som i de senere år har 

fået en insulinpumpe. 

Forældre gik ind i kampen 

Det første barn herhjemme, der kunne lægge sin insulinpen 

i skuffen, var Emilie Bessing. Det skete i februar 2002, da 

Emilie var otte år gammel.

Hendes far, journalist Carsten Bessing, opdagede insulinpumpen, 

da han surfede på internettet omkring årtusindskiftet. 

Han var specielt interesseret, fordi Emilie som knap 

tre-årig i 1996 havde fået konstateret diabetes, og familien 

kæmpede med at få styr på hendes svingende blodsukre, som 

satte familien i en spændetrøje. 

Det påvirkede ikke kun datteren, men hele familiens livskvalitet, 

og Carsten Bessing var derfor glad, da han opdagede, 

at børn i udlandet med pumpen måske havde fundet et 

brugbart redskab. 

I første omgang fik han dog ikke opbakning fra lægerne. De 

fokuserede på Emilies langtidsblodsukker, der lå på 7,5-7,6, 

og derfor mente de ikke, at der var grundlag for en insulinpumpe. 

Men Carsten Bessing fastholdt, at langtidsblodsukkeret 

ikke fortalte hele historien om datterens sygdom, for 

gennemsnittet dækkede over store rutsjeture i blodsukkerværdier, 

som især om natten bekymrede familien. 

- Når ens læge siger, det slet ikke er relevant, tænker man lige 

“nå, måske er vi galt på den”. Men vi kunne se, at det ikke var 

noget kvaksalveri, så vi kunne ikke helt forstå, det skulle være 

så kontroversielt at bede om en insulinpumpe, fortæller han. 

Også i dag er et af de væsentligste kriterier for at få en 

pumpe, at langtidsprøven, HbA1c, ligger over 7,5. 

Carsten Bessing og Emilies mor Jette gav dog ikke op og 

fik en insulinpumpe sponsoreret af firmaet Disetronic i 

Sverige. Dermed blev Emilie det første danske barn, der fik 

Sådan virker pumpen 

› Pumpen afgiver kun hurtigtvirkende insulin. Den insulin, 

pumpen frigiver løbende, kaldes basal-raten. Den insulin, 

som pumpebrugeren frigiver ved et antal tryk på pumpen 

i forbindelse med for eksempel måltider, kaldes bolus. 

› Pumpen kræver, at man tæller kulhydrater. Pumpen indstilles 

individuelt, så ét tryk på knappen afgiver en bestemt 

mængde insulin svarende til et bestemt antal kulhydrater. 

› Pumpen fyldes op manuelt med insulin og sluttes til med 

et kateter, der fæstnes i underhuden typisk på maven 

eller i lænden. 

› Kateteret til pumpen skiftes typisk hver tredje dag, hvor 

der også fyldes ny insulin i. 

en insulinpumpe. Emilies diabeteslæge, overlæge Birthe Olsen 

på Glostrup Hospital, fik lige i begyndelsen hjælp til de 

praktiske ting af en pumpesygeplejerske fra Disetronic og fik 

hurtigt øjnene op for fordelene ved pumpebehandling, da 

hun kunne se, hvordan Emilies blodsukkerregulering blev 

endnu bedre og med færre udsving. 

Samtidig begyndte Carsten Bessing sammen med andre 

forældre at presse på over for læger og politikere for, at insulinpumper 

skulle være en reel behandlingsmulighed herhjemme. 

Læserbreve, samtaler og foretræde for Folketingets 

Sundhedsudvalg var våben i kampen. 

- Jeg er glad for, vi kæmpede kampen. Vi kunne ikke se os 

selv i øjnene, hvis vi ikke forsøgte, siger Carsten Bessing og 

fortæller, at Emilie i dag er teenager og stadig har pumpe – 

nu betalt af det danske sundhedsvæsen. 

Siden er det gået rigtigt stærkt: I 2001 havde 142 – udelukkende 

voksne – danske diabetikere en insulinpumpe. I 

dag er tallet mere end ti gange så højt og stejlt stigende for 

både børn og voksne. 

Det ligner ikke en nål 

På Kolding Sygehus sidder de fire børn og venter på at blive 

en del af den voksende gruppe børn med insulinpumper. 

Firmaet Medtronic, som producerer pumperne, har sendt 

produktspecialist Anette Dehlendorff for at guide børn og 

forældre gennem pumpens funktioner. Mens hun fortæller, 

Større risiko for syreforgiftning 

Pumpebrugere skal måle blodsukker ekstra hyppigt, fordi 

pumpen kun afgiver hurtigtvirkende insulin, og diabetikeren 

dermed ikke har langsomtvirkende insulin i kroppen. Det øger 

risikoen for syreforgiftning (ketoacidose). 

Syreforgiftning på grund af insulinmangel kan opstå på få 

timer. Første symptom er uforklarligt højt blodsukker. Det er 

affaldsstoffet keton, der medfører syreforgiftning. Ketonstoffer 

kan måles i både blodet og urinen. 

I 1980'erne døde to danskere af syreforgiftning, fordi deres 

insulinpumper var holdt op med at afgive insulin. Dødsfaldene 

er formentlig en af årsagerne til, at danske behandlere blev 

henholdende i forhold til pumper. Siden er teknologien 

væsentligt forbedret. Pumpen har blandt andet en alarmfunktion, 

der fortæller, hvis insulinafgivelsen ophører. Hav 

derfor altid en insulinpen med, når du er væk hjemmefra. 



trykker børn og voksne på de udleverede små maskiner for 

selv at opleve funktionerne. Inden frokost er det tid til at få 

pumpen sat på for første gang. Stig viser sin datter kateteret 

med det runde plaster. Midt i plasteret sidder en nål. 

- Her er nålen, du skal have ind i maven, forklarer han Nina, 

som ikke virker nervøs: 

- Det ligner ikke en nål, bemærker hun. 

Færre udsving 

Især for børn med diabetes har pumperne slået markant an 

siden 2002. Udviklingen i Danmark har været eksplosiv i de 

seneste år, og det skyldes i høj grad, at forældre er en effektiv 

lobbygruppe over for sundhedssystemet på børnenes vegne. 

Voksne diabetikere er ifølge mange behandlere derimod ofte 

tøvende over for at starte på en ny behandlingsform. 

De fordele, forældrene ønsker for deres børn, er nogenlunde 

de samme, som Carsten Bessing ønskede for sin datter 

for ni år siden, nemlig bedre styr på langtidsblodsukkeret, 

færre udsving og en nemmere hverdag, hvor diabeten ikke i 

så høj grad styrer dagligdagen. 

Overlæge Birthe Olsen fra Glostrup Hospital, der i dag er 

en af de helt store fortalere for insulinpumper til børn, henviser 

til udenlandske og egne undersøgelser, der viser, at insulinpumper 

giver børnene et betydeligt bedre langtidsblodsukker, 

færre udsving og en meget bedre livskvalitet. Hun 

arbejder med diabetes på det største danske børneambulatorium 

med omkring 130 pumpebrugere tilknyttet. 

- Vi kan vise med endnu ikke offentliggjorte tal fra børnediabetesregistret, 

at danske børn med insulinpumpe generelt 

ligger 0,6 % lavere i HbA1c end børn, der er i penbehand- 

Du kan få pumpe, hvis 

› du på trods af flergangsterapi har et HbA1c på over 7,5 % 

eller over 7,0 %, hvis du er kvinde og ønsker at blive gravid. 

Forudsætningen er, at 

› at du trods optimeret behandling, inklusiv øget dosis af 

insulin, oplever mange og uforudsigelige hypoglykæmitilfælde 

og/eller 

› at du ikke kan mærke insulinføling og/eller 

› at du ikke kan kontrollere blodsukkerniveauet i løbet af 

natten med eksempelvis høje blodsukre om morgenen 

som følge heraf 


ling. Dette svarer til en forventet reduktion i diabetiske 

følgesygdomme på cirka 15 procent. En undersøgelse, jeg 

foretog for tre år siden, viste også signifikant færre blodsukkerudsving 

og bedre HbA1c for børn på pumpe frem for 

penbehandling, siger Birthe Olsen, som også er formand for 

Dansk Selskab for Børne- og Ungdomsdiabetes. Hun er helt 

overbevist om, at insulinpumper vil kunne give mange flere 

danske børn med diabetes en bedre hverdag med færre udsving 

og dermed på langt sigt en lavere risiko for at udvikle 

senkomplikationer. I diabetesforskningen står det nemlig 

mere og mere klart, at ikke kun er langtidsblodsukkeret, 

men også i høj grad antallet af meget høje og meget lave 

blodsukre har betydning for diabetikerens helbred på langt 

sigt. Birthe Olsen siger: 

- Ikke alene er jeg overbevist om, at insulinpumper vil give 

brugerne et længere liv, men også et liv med færre senkomplikationer. 

Det er en naturlig konsekvens af en bedre reguleret 

diabetes. Dermed er der god samfundsøkonomi i at 

bruge pumper til dem, der kan få glæde af dem, fordi færre 

senkomplikationer betyder færre udgifter til behandling af 

diabetikernes senkomplikationer. 

“Det gør lidt ondt” 

På Kolding Sygehus skal de fire børn have sat deres pumpe på. 

Her er fokus på den lille nål, som skal få insulinpumpens kateter 

til at sidde fast i underhuden på maven eller i lænden. 

Nina trækker op i blusen, mens hendes far prikker kateteret 

på plads. 

- Det gjorde lidt ondt, siger Nina, men putter hurtigt pumpen 

ned i lommen på fløjlsbukserne. 

Den dårlige regulering må ikke skyldes, at du måler under 

fire blodsukre om dagen, at du vil få svært ved at bruge 

en pumpe på grund af for eksempel blindhed, eller hvis du 

generelt har svært ved at forstå sammenhængen mellem 

insulin, kost og fysisk aktivitet. 

For børns vedkommende er det ikke HbA1c alene, der 

lægges vægt på. Stikkeangst kan således også være 

udslagsgivende. 

Kilde: Sundhedsstyrelsens anbefalinger for anvendelse af 

insulinpumper, februar 2007. Læs mere på hjemmesiden sst.dk.

Så er pumpen i gang! Kateteret er sat på Ninas mave, og hendes far Stig kontrollerer insulinafgivelsen. 



På ti år er der sket en stigning på cirka 40 

procent i antallet af danske børn og unge, 

som har fået type 1-diabetes. Hvorfor ved 

forskerne ikke, men der er flere bud. 

Børn og unge bliver i højere grad ramt af type 1-diabetes end 

tidligere. Det viser en ny dansk rapport, som blandt andre 

speciallæge og ph.d. ved Glostrup Hospital, Jannet Svensson, 

står bag. Rapporten “Long-term trends in the incidence 

of type 1-diabetes in Denmark” dokumenterer, at der fra 

1996 til 2005 er sket en næsten eksplosiv vækst på cirka 40 

procent i antallet af danske børn og unge med type 1-diabetes. 

Det svarer til en årlig stigning på omkring 3,4 procent, og ud- 


Den blå "skubber" eller "skyder" sætter ved hjælp af en nål plastikkateteret på plads. Herefter tages nålen ud. 

Solcreme måske årsag til stigning i type 1-diabetes 

viklingen er fortsat de seneste tre år, fortæller Jannet Svensson. I 

1970’erne var der til sammenligning kun en stigning på omkring 

én procent om året. 

Mødres stigende alder ved barnets fødsel, stigende fødselsvægt, 

fedme, en kortere amme-periode og at børn kommer 

senere i daginstitution end tidligere er blevet sat i sammenhæng 

med type 1-diabetes. Alle disse ting passer på Danmark 

i den ti-årige periode, hvor stigningen er sket, bortset 

fra, at danske kvinder faktisk ammer deres børn i længere tid 

i dag end tidligere. 

- Der findes formentlig ikke én forklaring på, hvad der udløser 

type 1-diabetes. Det er nok nærmere et sammensurium af måske 

20 forskellige ting, der skubber på, så man udvikler syg-

Hun får hul på en cola mere og retter opmærksomheden mod 

lille Lucas på den anden side af bordet. Den to-årige får en forskrækkelse, 

da nålen skydes ind, og han begynder at græde. 

- Lucas har tit mange humørsvingninger. Det er dog blevet 

bedre, og med pumpen regner vi med en yderligere forbedring, 

siger hans mor Lisa, mens hun vugger ham for at stoppe 

hans gråd. 

13-årige Simone får pumpen på uden at kny: 

- Det er lidt mærkeligt, for man er jo ikke vant til at have 

noget siddende der, siger hun. 

Hun glæder sig allermest til at kunne komme til at sove længe 

i weekenden, fordi pumpen tillader hende at springe måltider 

over. Det er også noget, hendes mor, Helle, kan se fordelen i: 

- Jeg har mange gange været inde og ruske hende klokken 

ti i weekenden, fordi hun skulle op og have sin morgenmad, 

fortæller hun. 

David på seks år skal have pumpen på i to omgange. Første 

forsøg på at få pumpen til at sidde fast i den tynde 

drengs maveskind mislykkes, hvorefter et nyt forsøg gøres 

nede på lænden, hvor der er lidt mere fedt. 

- Det gør lidt ondt. Jeg vil helst have far til det, siger David. 

Hans far, Rolf, gør andet forsøg, og derefter er det frokosttid 

for den lille workshop med børn, forældre og sygeplejersker. 

Er der evidens? 

Læger og forskere er enige om, at insulinpumper giver en 

bedre livskvalitet for både børn og voksne, der får en pumpe. 

dommen, siger Jannet Svensson. Hun har sammen med en 

række kolleger for første gang gransket tallene fra Dansk Børnediabetes 

Database, der blev oprettet i 1996 og har givet nye 

muligheder for at finde årsagsforklaringer i Danmark. 

Konklusionen er, at det vil være værd at undersøge nærmere, 

om stigningen har en sammenhæng med, at vitamin D-forekomsten 

er faldende blandt børn og unge. Det er der flere 

grunde til at tro. 90 til 100 procent af den nødvendige mængde 

vitamin D får vi fra sollyset, og forekomsten af type 1-diabetes 

er større i de nordlige lande med færre solskinsdage. Dertil har 

kampagner mod hudkræft betydet, at forbruget af solcreme er 

steget til især små børn i den ti-årige periode, hvor forekomsten 

af type 1-diabetes er steget markant. 

- Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal bruge solcreme, 

men 15 til 20 minutters sol på en dag dækker faktisk vitamin 

Men der er stadig uenighed i lægeverdenen om pumpernes 

effektivitet, når det gælder HbA1c trods de mange mindre 

og større videnskabelige undersøgelser, der er lavet af pumpernes 

effekt over hele verden. Ledende overlæge, professor, 

dr.med. Henning Beck-Nielsen, Odense Universitetshospital 

mener ikke, det er bevist, at pumperne reducerer børns 

HbA1c på sigt, hvorimod voksnes HbA1c udviser et begrænset 

fald, når pennen skiftes ud med pumpen. 

Henning Beck-Nielsen pointerer, at livskvaliteten hos børnene 

og deres familier højnes, når barnet får insulinpumpe. 

- Men det er paradoksalt, at der ingen evidens er for, at pumper 

hjælper på børns HbA1c. Alligevel er det flere børn end 

voksne, der bruger pumpe, og børnelægerne anbefaler det, 

siger han. 

Flere læger, diabetes har talt med, anerkender uenigheden, 

men tilskriver den i høj grad øjnene, der ser, og på hvilke 

undersøgelser der lægges vægt på. Striden kan virke som en 

diskussion om, hvorvidt glasset er halvt fyldt eller halvt tomt. 

Overlæge Kirsten Nørgaard, som arbejder med pumpebehandling 

af voksne diabetikere på Hvidovre Hospital, er lidt 

skuffet over, at pumperne ikke giver et større fald i HbA1c 

hos de voksne patienter. Men: 

- Pumper giver et bedre HbA1c på typisk 0,5-1,2 procentpoint. 

Dertil kommer, at pumpebrugere generelt har færre 

udsving i blodsukkeret, og de fleste mener efterhånden, at 

det har betydning for udvikling af senkomplikationer. Derfor 

er forbedringerne ret relevante, siger hun. 

D-behovet for nogle dage, siger Jannet Svensson og fortætter: 

- Vi har også set en stigende forekomst af fedme og mere inaktive 

børn i perioden, og vitamin D-niveauet i kroppen øges 

ved fysisk aktivitet, mens fedme får niveauet til at falde. Dertil 

er funktionen af vitamin D afhængig af vores kalk-indtag, 

og vi drikker mindre mælk i dag end tidligere. 

Et af de næste projekter for Jannet Svensson bliver også at 

kigge på, hvorvidt forurening havde en betydning. 

- I fremtiden kan vi forhåbentlig mindske risikoen for, at 

børn og unge får type 1-diabetes ved at finde de forskellige 

medvirkende årsager til sygdommen, og kan vi fjerne den 

stigning på 40 procent, der er sket på ti år, er vi nået langt, 

siger Jannet Svensson. 

>> Af Suna Haugaard | Journalist i Diabetesforeningen 



Ninas bedste ven 

Diskussionen mellem forskerne er ikke noget, der bliver berørt 

på Kolding Sygehus, hvor familierne er ved at gøre klar 

til at tage hjem for weekenden og vænne sig til den nye insulinpumpe. 

Børnene har fået udleveret små, farvestrålende klistermærke-ark, 

som passer til pumpen og dermed bliver lidt mere 

personlig end blot en lille mekanisk kasse med et display. 

Nina har allerede valgt sin favorit med en masse hvide tegneserie-får 

på en grøn baggrund. 

Sygeplejerskerne Jane Thomsen og Annette Sørensen giver 

familierne de sidste gode råd og et mobilnummer, som de 

kan ringe til, hvis noget driller i løbet af den første weekend. 

Allerede mandag kommer familierne igen på sygehuset for at 

følge op og indstille pumperne mere præcist efter weekendens 

erfaringer. 

Nina tog hurtigt pumpen til sig, fortæller hendes far Stig i 

den første weekend, da diabetes ringer familien op for at 

høre, hvordan det går: 

- Nina har vænnet sig hurtigt til den. Allerede da vi kom 

hjem, var pumpen hendes bedste ven, fortæller han. 


Halter efter Sverige og Norge 

Havde Nina boet i Sverige eller Norge, havde hun sandsynligvis 

fået tilbudt en insulinpumpe noget før end herhjemme. 

Hvor lægerne i Danmark skal forsøge en anden behandling, 

før pumper kommer i betragtning, sætter man i Sverige 

insulinpumper på helt små, nydiagnosticerede børn, som aldrig 

har forsøgt sig med penbehandling. 

I Norge og Sverige har omkring hver tiende voksne diabetiker 

og tæt på hvert andet barn med diabetes en insulinpumpe. 

Sådan burde det også være herhjemme, mener ledende overlæge 

Rune Weis Næraa fra Regionshospitalet Randers. Selvom 

udviklingen har taget fart i Danmark de seneste år, er det stadig 

ikke godt nok, mener han. Han har derfor sat et flag i de 

svenske blå-gule farver på konferencebordet på sin afdeling: 

- Flaget skal minde os om, at vi ikke igen skal halte så langt 

efter Sverige med nye behandlinger, som det er tilfældet med 

insulinpumpebehandling. Vi skal fremover være opsøgende, 

nysgerrige og på forkant med nye tiltag – noget indtil videre 

desværre ret udansk, siger overlægen. 

Lige nu har børneafdelingen i Randers godt 30 børn i 

pumpebehandling, hvilket svarer til mere end en tredjedel af 

mål.strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret 

strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål 

melfri. Strimmelfri blodsukkermåling. diskret.intetaffald.50test.nemt.6l 

intelligent.diskret.mål.strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter 

ligent.diskret.mål.strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.inte 

diskret.mål.strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent 

mål.strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret 


melfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål.strim 

diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål.strimmelfri 

kret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål.strimmelfri.dis 

intetaffald.50test.nemt.6lancetter. www.strimmelfri.dk. intelligent.diskre 


melfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål.strim 

diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål.strimmelfri

samtlige børn med diabetes på afdelingen. Men allerede i 

løbet af i år forventer Rune Weis Næraa, at antallet af børn 

med pumpe kan overstige antallet af børn med diabetes, som 

er i penbehandling. Stigningen er et led i en bevidst strategi, 

som skal bringe de midtjyske børneafdelinger på niveau med 

de bedste centre i vore nordiske søsterlande. 

- Ingen ved, om det rigtige niveau for pumpebehandling er 

50 procent af børnene, men det er det niveau, man indtil 

videre er landet på i Norge og Sverige, så derfor har vi lige nu 

sat sigtekornet på det tal. Fordelene ved pumpebehandling 

har været meget synlige i praksis, men i den videnskabelige 

litteratur har det knebet med at dokumentere, hvilke fordele 

pumpebehandling har i forhold til penbehandling, konkluderer 

Rune Weis Næraa og udnævner de danske lægers unuancerede 

krav til evidens – altså videnskabeligt accepterede 

beviser – som en af hovedårsagerne til, at vi kun tøvende er 

kommet i gang med pumpebehandling. 

Han understreger, at børn med diabetes efter hans vurdering 

har større glæde af pumpebehandling end voksne, fordi 

deres livsstil med store udsving i aktivitetsniveau og appetit 

gør dem specielt egnede til at få en pumpe. Hans erfaring er, 

at børnene opnår en væsentlig bedre regulering af HbA1c, 

har færre store udsving i blodsukkeret og oplever en stærkt 

forbedret livskvalitet. 

Rune Weis Næraa fastslår, at det nu er vigtigst, at midlerne 

til pumper – både når det gælder penge og personale – ikke 

tørrer ud: 

- Den rigtige situation vil være, at vi læger har det nødvendige 

råderum til at sætte de børn i pumpebehandling, som vi 

vurderer kan have gavn af den. Og det tyder alt på, at flere 

og flere vil have. Også nogle, vi ikke tidligere troede. 

En del af hverdagen 

Men selv om man har gavn af en pumpe, kan der godt være 

startvanskeligheder. 

Nina har nu haft pumpen i snart en uge, og hun og hendes 

forældre har haft den første store krise. Ninas blodsukker lå 

konstant højt i flere dage: 

- Onsdag aften lå hun på 23, og torsdag kunne vi ikke få 

hendes blodsukker ned under 12. Så havde vi ikke nerver til 

mere. Vi var bange for, at Nina skulle få en syreforgiftning, 

fortæller Stig. 



Monika endte med at tage Nina med på sygehuset fredag 

morgen. Der blev talt om, at hun skulle have en kontinuerlig 

blodsukkermåler til konstant at overvåge hendes uregerlige 

blodsukker. Men det blev ikke til noget. En grundig snak 

med diabetessygeplejerske Annette Sørensen og en ekstra kalibrering 

af pumpens indstillinger fi k tingene på plads. 

- Alt skulle justeres: Basal-insulinen, kulhydratregnestykket 

og den insulinfølsomhed, Nina har. Hun skulle have meget 

mere insulin end først antaget, forklarer Stig. 

Den anden weekend med pumpen gik derefter godt, og 

Ninas blodsukker lå fi nt, forklarer hendes far. Om Nina selv 

midt i pumpekrisen siger han: 

- Jeg tror, kaosset er gået lidt henover hovedet på hende. 

Hun glemmer stadig tit, hun har pumpen på, siger han, der 

efter endnu en uge erklærer krisen for overstået: 

- Nu har vi fået det til at køre tilfredsstillende, selv om Ninas 

blodsukre da stadig kan svinge. Pumpen er blevet en del af 

hverdagen, og det er yderst sjældent, vi overhovedet får lov at 

røre ved pumpen. 

- Det er helt tydeligt, at det er Ninas pumpe. 

>> Af Michael Korsbæk | Journalist i Diabetesforeningen 

Vil du læse, hvordan det går med Nina og 

hendes pumpe? Så følg med på familiens 

blog på diabetes.dk 


Insulinpumpers effekt 

Hvilken effekt har insulinpumper på langtidsprøver 

og livskvalitet? Her et lille udpluk af de nyeste 

studier: 

› Pumper giver et signifikant lavere HbA1c på gennemsnitligt 

1,2 procentpoint for voksne sammenlignet 

med penbehandling. Det sker uden at øge risikoen 

for hypoglykæmi-tilfælde, viser et meta-studie, altså 

en samlet analyse, af 49 studier foretaget af ph.d.studerende 

Iben Brock Jacobsen, 2009. 

› 32 børn i alderen 6-16 år fik en signifikant bedre 

blod sukkerkontrol, færre udsving og klarede sig 

markant bedre i kognitive test, efter de kom i 

pumpebehandling. Det viser et studie fra Melbourne, 

Australien, publiceret i Diabetologia, 2009. 

› Et israelsk studie har sammenlignet en række undersøgelser, 

hvor børn har været delt op i pumpe- og 

penbehandling. I det samlede studie kunne pumpen 

ikke fremvise et signifikant bedre HbA1c i forhold til 

penbehandling. Studiet blev publiceret i Hormone 

Research, 2008. 

› Børn med pumpe opnåede en bedre blodsukkerkontrol 

(HbA1c under 8,0) og havde færre udsving i forhold til 

børn, der sprang fra pumpe og gik tilbage på penbehandling. 

Det viser et studie over fire år blandt 40 børn 

i alderen 6-13 år på Children’s Hospital of Wisconsin 

Diabetes Center. Studiet er publiceret i tidsskriftet 

Diabetes Techonology & Therapeutics, 2009. 

› Et studie fra Yale University i USA undersøgte 65 børn, 

der fik pumpe. Deres HbA1c blev forbedret fra gennemsnitligt 

7,4 % til 7,0 % efter et år, og forbedringerne 

fortsatte også efter fire år med pumpe. Antallet 

af hypoglykæmi-tilfælde faldt med 53 procent. Studiet 

blev publiceret i 2007 i det videnskabelige tidsskrift 

Pediatrics.

…hvem sagde av? 

NovoFine ® 32G Tip Superflow TM 

Gør et stik til et prik 

NovoFine ® 32G Tip Superflow er en af verdens tyndeste 

insulinnåle – med den største indre diameter og konisk indføringsspids 

1 . NovoFine ® 32G Tip Superflow giver mindre 

smerte ved injektion 1 . 

NovoFine ® 32G Tip Superflow er en 6 mm engangsnål, 

der passer til Novo Nordisk penne og injektionssystemer: 

FlexPen ® , NovoPen ® 4, NovoPen ® Junior, Innolet ® og NovoLet ® . 

Læs mere om NovoFine ® 32G Tip Superflow på: 

www.altomdiabetes.dk 

Reference: 

1. Arendt-Nielsen L, Egekvist H, Bjerring P. Pain following controlled cutaneous insertion of needles 

with different diameters. Somatosensory and Motor Research, March/June 2006; 23(1/2): 37–43. 

Changing diabetes 

Hos Novo Nordisk forandrer vi diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger. I vores 

engagement til at fungere både profitabelt og etisk. I vores søgen efter helbredelse. Vi ved, 

vi ikke bare behandler diabetes. Vi hjælper rigtige mennesker med at leve et bedre liv. 

Den forståelse ligger bag vores beslutninger og handlinger, og driver vores passion for at 

ændre behandlingen, opfattelsen og fremtiden for diabetes. 

Novo Nordisk Scandinavia AB • Arne Jacobsens Allé 15 • 2300 København S 

Tel +45 8020 0240 • Fax +45 4588 3200 • kundeservice@novonordisk.com Your feelings matter 



Læger: Flere bør få pumpe 

Under halvdelen af de diabetikere, der opfylder kravene til at få en insulinpumpe, har rent faktisk 

fået den. I stedet havner mange på venteliste. Formanden for regionernes sundhedsudvalg 

henholder sig til Sundhedsstyrelsens skøn fra 2007 over potentielle pumpebrugere. 

Langt flere diabetikere herhjemme bør få pumpe. Selv om 

antallet af pumpebrugere er steget markant de seneste par år, 

påpeger flere læger, at der er lang vej endnu. 

For to år siden beregnede Diabetesforeningen med baggrund 

i vurderinger fra diabeteslægerne, at omkring 3.500 

diabetikere – både børn og voksne – opfyldte Sundhedsstyrelsens 

kriterier for at få en insulinpumpe. Trods de seneste 

to års boom i pumper til især børn, er man i dag ikke engang 

kommet halvvejs. Og mange står på venteliste. 

Sundhedsstyrelsen skønnede i 2007, at højst 1.500 diabetikere 

har brug for en pumpe, mens Diabetesforeningens undersøgelse 

samme år altså kom frem til et mere end dobbelt så 

højt tal. Men Sundhedsstyrelsen har ingen aktuelle planer om 

at revidere det to år gamle skøn, oplyser afdelingslæge Ole 

Andersen. Det er ubegribeligt, mener formanden for Diabetesforeningen, 

professor, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg: 

- Diabetesforeningen har jo i modsætning til Sundhedsstyrelsen 

faktisk spurgt lægerne, hvad det reelle behov er. Og 

hvis en læge vurderer, at diabetikeren opfylder kravene til at 

få en insulinpumpe, skal vedkommende selvfølgelig have 

den. Uden ventetid. Når det gælder kirurgi, har politikerne 

lovgivet mod ventetid. Diabetikere bør også kunne forvente 

en garanti for at få en optimal behandling. Og jo flere diabetikere, 

der får pumpe, jo færre vil få senkomplikationer, der 

er endnu dyrere for samfundet på sigt. 

Mange flere har behov 

Siden finansloven 2007 har regionerne kunnet søge penge til 

pumper i en pulje på 20 millioner kroner årligt de næste fem 

år. Modellen med en statslig betaling af insulinpumperne 

har været brugt i længere tid i Sverige og Norge og angives 

som en af grundene til, at de er foran os. 

Men meget tyder på, den danske pulje er utilstrækkelig. 

- Vi har ikke kunnet mærke, at vi har fået mulighed for at 

sætte flere pumper på. I flere år har vi sat 50 pumper på årligt, 

men det er alt for få i forhold til udviklingen, og det 

betyder venteliste. Vi er stadig et af de lande, der har færrest 

| 16 | diabetes | april 2009 | 

pumper i brug, fastslår overlæge Birthe Olsen fra Glostrup 

Hospital, som er formand for Dansk Selskab for Børne- og 

Ungdomsdiabetes. Birthe Olsen arbejder på at øge antallet af 

nye pumper til 70-100 om året, hvis regionen siger ja, og hun 

vurderer, at så mange som op til 75 procent af hendes patienter 

på landets største børnediabetesambulatorium vil kunne have 

gavn af en pumpe. I dag er omkring hver tredje pumpebruger. 

En rundringning til diabetesambulatorier i Aalborg, Århus, 

Randers, Esbjerg, Kolding, Odense, Hvidovre og Glostrup 

viser også entydigt, at lægerne forventer en stigning i antallet 

af pumpebrugere i år, men alligevel tvinger knappe ressourcer 

flere afdelinger til at indføre ventelister. For eksempel er ventetiden 

for voksne på Århus Sygehus omkring et halvt år. Det 

på trods af, at afdelingen har øget antallet af påsatte pumper 

markant til forventet 32 i år. 

Flere penge 

De diabetesambulatorier, diabetes har været i kontakt med, 

skønner, at op til 50-75 procent af børnene og omkring 20 

procent af de voksne bør få pumpe. I dag har cirka 30 procent 

af børn med diabetes en pumpe og cirka fire procent af 

de voksne diabetikere. I Norge er de tilsvarende tal 42 og 12 

procent, mens svenskerne har et lidt højere niveau for børnene 

og omtrent det samme for voksne. 

Blandt andre Region Midtjylland tvivler på, at den allerede 

afsatte pulje er tilstrækkelig, viser et svar fra sundhedsministeren 

til sundhedsordfører Liselott Blixt (DF). 

Formanden for regionernes sundhedsudvalg, Ulla Astman 

(S), konstaterer, at de omkring 1.600 danske pumpebrugere, 

der er i dag, svarer til det antal, Sundhedsstyrelsen i 2007 

vurderede, bør have en pumpe. 

- Jeg kan godt se fordelen af insulinpumper for samfundsøkonomien 

og især for patienterne. Det er ikke velvilje og 

forståelse, der mangler, men økonomi. Vi har en ramme, vi 

skal holde os indenfor, og derfor er det nødvendigt, at vi får 

midlerne stillet til rådighed, hvis vi skal gøre det bedre for 

diabetikerne, siger hun. mik

Sådan ligger landet – så mange har pumpe 

Region Nordjylland 2009 

Voksne type 1-diabetikere 2.300 

Januar 2007 

11 har pumpe 

= 0,5 % 

Januar 2007 


= 1,25 % 

Februar 2009 


= 1,8 % 

Børn med type 1-diabetes 240 

Februar 2009 


= 17,5 % 

Region Midtjylland 2009 


Januar 2007 


= 3 % 

Januar 2007 


= 6,8 % 

Februar 2009 


= 6,7 % 


Region Syddanmark 2009 


Januar 2007 


= 1,8 % 

Januar 2007 


= 4,6 % 

Februar 2009 

104* har pumpe 

= 2,3 % 


Februar 2009 

208** har pumpe 

= 38 % 

Februar 2009 

163 har pumpe 

= 33 % 

Tallene baserer sig på: Diabetesforeningens undersøgelse om insulin- 

pumpers udbredelse og lægernes vurdering af behovet for insulinpum- 

per fra januar 2007. Svar til Folketingets Sundhedsudvalg om antallet 

af pumper i regionerne fra marts 2009. Data fra Dansk Børnediabetes 

Database, Danmarks Statistik samt viden om udbredelsen af type 1-diabetes 

i befolkningen. Tallene her på landkortet skal således betragtes som 

>> Af Michael Korsbæk & Suna Haugaard | Journalister i Diabetesforeningen 

Januar 2007 


= 3,4 % 

Januar 2007 


= 13 % 

Omkring 1.595 danskere har i dag insulinpumpe. Heraf er de 

739 børn og de 856 voksne. 

Det er alt for få, vurderer lægerne på diabetesambula- 

torierne. Og det er under halvdelen af det antal diabetikere, 

som lægerne i 2007 vurderede, opfyldte Sundhedsstyrelsens 

kriterier for at få en insulinpumpe. 

På landkortet kan du blandt andet se, hvor forsvindende 

få voksne, der i dag har pumpe. 

Region Hovedstaden 2009 


Februar 2009 


= 5 % 


Februar 2009 


Januar 2007 


= 0,3 % 

Januar 2007 


= 11,7 % 

= 30 % 

Region Sjælland 2009 


Februar 2009 


= 1,7 % 


Februar 2009 


= 37 % 

bedst opnåelige cirkatal, da hverken regionerne eller Sundhedsstyrelsen 

har eksakte opgørelser over antallet af type 1-diabetikere i regionerne. 

* Det reelle tal er formentlig højere, da Odense Universitetshospital og 

Sygehus Lillebælt har haft problemer med aldersinddelingen. 

** Tallet er forbundet med usikkerhed, da Odense Universitetshospital 

og Sygehus Lillebælt ikke kan oplyse præcise aldersinddelinger. 


tema | mig og min pumpe 

Alle folk glor på mig 

›› Når 

maven, og det ser vildt underligt ud. Men det tager jeg bare 

jeg er sydpå på charterferie og bare render 

rundt i shorts, ja så glor alle folk på mig. Man har 

jo en slange hængende og noget mærkeligt på 

oppe fra og nedefter. Børnene er de bedste, de spørger bare, 

mens forældrene sidder og stirrer. Nogle gange tager jeg selv 

teten og forklarer, så de ikke glor efter mig hele ugen. 

Jeg har jo to ting hængende på maven, fordi jeg også har 

en glukosesensor. Jeg har vænnet mig til det, for sensoren er 

et uvurderligt redskab for mig. Lige nu betaler hospitalet for 

sensoren, men jeg håber, at Københavns Kommune vil anerkende, 

at jeg har brug for både pumpe og sensor, så jeg kan 

blive ved med at have begge dele. 

Jeg dyrker ekstrem meget sport, og her er sensoren helt 

ideel. For eksempel har jeg deltaget i et maraton-mountainbike-løb 

på 103 kilometer, og det er altså rimelig svært at 

måle blodsukker – jeg har prøvet – når du kører i mudder og 

regnvejr og er sjaskhamrende våd. Men – du kan godt hive 

pumpen frem, aflæse hvad blodsukkeret er og tage bestik af 

situationen. 

Jeg fik i sin tid pumpe, fordi jeg havde svært ved at styre 

mit blodsukker på mine løbeture. Jeg løb cirka 100 kilometer 

om ugen og op til 35 kilometer pr. gang. Hvis jeg startede 

med et blodsukker på ti, steg jeg til 25-30 efter et par timer. 

Det er vildt ubehageligt at løbe så langt, når du er forgiftet i 

hele kroppen. Jeg kunne ikke få blodsukkeret ned, og mine 

langtidsprøver blev hele tiden dårligere, så jeg til sidst opfyldte 

betingelsen for at få pumpe. Med pumpen kan jeg for 

eksempel justere insulinmængden på de helt små marginaler, 

helt ned til 0,1 enhed. Eller helt stoppe pumpen og starte 

den igen senere. 

Pumpen kobler jeg også bare helt af, når jeg har sex. Det 

kan man sagtens. Min kone ved, hvor vigtig pumpen er for 

mig, så hun er helt indforstået med alt det her udstyr. 

En anden og vigtigere grund til, at jeg utrolig gerne vil 

bevare både pumpe og sensor er, at jeg har en handicappet 

søn, som kræver 100 procents opmærksomhed. Jeg må simpelthen 

ikke få lavt blodsukker, når jeg er alene med ham, og 

sensoren kan jo netop også fortælle mig, hvis blodsukkeret er 

på vej ned”. 3h 


Michael Morsing, 43 år, København. 

Fotograf: Bjarke Ørsted 

Analyse- og udviklingschef i Frederikssund Kommune. 

Har haft type 1-diabetes i 19 år. 

Fik pumpe i 2007, har også en kontinuerlig 

glukosesensor

Alba er 

blevet 

så glad 

På ryggen har Alba sin pumpe, på armen en sensor, der sørger for hele tiden at måle hendes blodsukker – et redskab, der bliver stadig mere almindeligt at 

›› Hvis 

lige ved hånden. Det er indgraveret i et fint sølvarmbånd, 

man bliver væk, så skal man ringe til sin 

mor”, siger tre-årige Alba Heiberg. Og telefonnummeret 

til hendes mor, Anne-Sofie, har hun 

som Alba altid har på. På armbåndet står også, at hun har 

diabetes og bruger insulinpumpe. Det giver en form for 

tryghed, når Alba er i børnehave, siger Anne-Sofie Heiberg, 

som fortæller: 

- Vi bad selv om at få en insulinpumpe til Alba, men i begyndelsen 

havde jeg det ikke godt med det. Det er ikke sjovt 

at se sit barn gå rundt med et apparat, der jo dybest set holder 

hende i live. Men det er i høj grad blevet opvejet af at se, 

hvor glad Alba er blevet. Hun har ændret personlighed. Før 

var hun meget mere stille og blev nemt irritabel. Der var 

også hele tiden restriktioner på, hvad og hvornår hun måtte 

spise, og det er ikke sjovt at skulle tvinge en to-årig til at 

spise klokken 22 om aftenen, når hun ikke har lyst. Når vi 

tænker tilbage nu, virker det så gammeldags med pensystemerne. 

bruge sammen med pumpen. Fotograf: Bjarke Ørsted 

Nu kan vi give ned til 0,1 enhed, så vi kan finregulere 

hende meget mere end tidligere. Det er selvfølgelig et stort 

arbejde. Vi vejer hendes mad og skriver alt det ned, hun får 

at spise i løbet af en dag. Man skal ikke tro, at det fungerer 

ens med pumpen hver dag. Lige når vi tror, vi har fundet et 

mønster, så kan det ændre sig. 

Albas far, Simon Heiberg, supplerer: 

- Børnehaven har søgt 15 støttetimer til Alba pr. uge, men 

kommunen har kun bevilget otte, da den mener, at pædagogerne 

efter et halvt år bør have opnået den nødvendige 

rutine i diabetes og insulinpumper. Men der er ikke nogen 

rutine med en pumpe”. sh 

Alba Heiberg, tre år, København. 

Går i børnehave. Forældre: Anne-Sofie og Simon 

Heiberg. Alba har haft diabetes i snart to år og fik 

insulinpumpe i april 2008. Kateteret har hun på 

maven, mens pumpen er placeret i en lille rygsæk. 



Jeg er 

aldrig helt 

nøgen 

Fotograf: Martin Dam Kristensen 


›› Det 

gyndt at kunne mærke mine lave blodsukre igen, for det var 

var en sygeplejerske, der skubbede på for, at jeg 

skulle have pumpe. Jeg sagde ja på den betingelse, 

at jeg måtte levere pumpen tilbage, når jeg var be- 

det, der var problemet. Jeg kunne køre bil eller holde foredrag 

for 30-40 mennesker med et blodsukker på to. Jeg var heldig, 

at der aldrig skete noget, men en dag ville det måske gå galt. 

Jeg var sikker på, at dét at få pumpe skulle blive en oplevelse 

af total traumatisk karakter – at det ville følge mig resten af 

mine dage og gi’ mig et liv, der ville blive trist og forfærdelig 

ensomt, fordi jeg ville trække mig fra alle sociale sammenhænge. 

Jeg havde virkelig den indgangsvinkel til pumpen, at 

nu stopper mit liv. Følelsen af, at jeg aldrig er helt nøgen, at 

jeg altid har koblet noget til mig, var den tanke, der generede 

mig mest. I dag generer det mig ikke så meget mere. Men 

pumpen kan være svær at skjule, fordi den er så stor. 

Jeg har fået mange kommentarer, for eksempel: “Synes du 

ikke, det så smartere ud, hvis du havde din mobiltelefon i 

tasken”? Eller da jeg dansede med en fyr, som – med et glimt 

i øjet – sagde “du har da godt nok et ordentligt vulvabjerg”! 

Jeg har jo pumpen i forlommen af mine bukser frem for i en 

mobiltaske i bukselinningen. Jeg klipper bare hul i bukselommen, 

så slangen kan komme igennem. 

Men jeg vil aldrig af med pumpen, aldrig. Jeg behøver jo 

ikke tænke på, at jeg skal spise klokken 14 og 21. Jeg kan 

spise, når jeg har lyst og tage slik fra slikskålen uden dårlig 

samvittighed. Jeg behøver ikke finde et badeværelse og tage 

sprøjten frem, men vurderer bare, hvor mange kulhydrater 

jeg skal spise, og så tager jeg de tryk, der skal til. Det er 

genialt at tælle kulhydrater, der er aldrig nogen behandlere, 

der har fokuseret på det, før jeg fik insulinpumpen. Men 

havde jeg kunnet tælle kulhydrater, da jeg var på sprøjte, tror 

jeg på, at mit liv også havde været lettere dengang. 

Min kæreste får mig til at føle, at pumpen er en naturlig 

del af mig, selv om jeg har tænkt, at det er usexet at have 

sådan noget på maveskindet. Hvor lækkert synes man lige, 

det er? Men – der kan jo jokes med det, også i forbindelse 

med sex. Er jeg nu online eller offline… Vi har haft nogle 

sjove episoder”! 3h 

Stine Jensen, 39 år, Them. 

Ansat i Jyske Bank i Silkeborg. Har haft type 

1-diabetes i 15 år. Har haft insulinpumpe i et år. 

Læs mere om Stine Jensens erfaringer og 

blog med hende på diabetes.dk

Fleksibiliteten er det bedste 

›› Jeg 

dentligt fast, så jeg købte aldrig bukser uden lommer eller 

fik pumpe første gang, da jeg gik i gymnasiet 

for seks-syv år siden. Der var en masse praktiske 

problemer, fordi pumpen ikke kunne sættes or- 

gik i korte kjoler. Det er et kæmpe problem for en 18-årig. 

Og så vænnede jeg mig aldrig til at sove med den, så jeg 

vågnede ofte ved, at jeg var viklet ind i slangen. Alt det kombineret 

med, at jeg nok også bare var en tvær teenager, 

gjorde, at jeg gik tilbage til penbehandling efter godt to år. 

Jeg tænkte meget over det og besluttede, at de praktiske 

problemer ved pumpen ikke skulle styre mit liv, så i januar 

2008 fik jeg pumpe igen. 

Jeg gider ikke gå i jeans resten af livet, så jeg har fundet 

måder at klare det på, og der er også sket noget med udviklingen 

siden, så pumpen er nemmere at sætte fast i tøjet. Jeg 

har den aldrig siddende i bæltet, for jeg gider ikke, at pumpen 

er det, folk lægger mærke til først. Hvis jeg har strømpebukser 

på, sætter jeg pumpen i trussekanten og holder den 

fast med strømpebukserne, eller jeg sætter den fast i bh’en, 


Anja Østergren Nielsen, 24 år, København. 

Skriver speciale i molekylær biomedicin ved 

Københavns Universitet. Har haft type 1-diabetes 

i ti år og insulinpumpe af to omgange. 

hvis jeg har en løs kjole på. Det er også derfor, at jeg har valgt 

at have pumpekateteret bagpå på lænden frem for foran på 

maven. 

Jeg løber meget og køber kun løbetøj, pumpen kan sidde 

fast på. Når det gælder sex, tager jeg bare pumpen af og tager 

den på igen bagefter. Hvis man glemmer det og falder i søvn, 

så vågner man med vildt højt blodsukker og en let syreforgiftning, 

men det tager man sig jo bare af, og så accepterer man, 

at man har en formiddag, hvor man har det dårligt. Når man 

har diabetes, er det nok ikke første gang, man oplever den slags 

ting. Man oplever en masse ups-situationer, som man så må 

tage sig af, hvis man ikke er så organiseret. 

Det bedste ved pumpen er fleksibiliteten og de mange flere 

muligheder, man har. Man kan jo sætte basal-raten op og ned, 

og så virker det med det samme. Jeg har prøvet at starte på 

en halvmaraton med et blodsukker på tre, så drak jeg en 

enkelt juice, indstillede pumpen og gennemførte løbet. På 

penbehandling ville det have været en katastrofe at indlede 

sådan et løb med lavt blodsukker”. mik 


nyt udstyr | pumper 

Næste skridt: 

Éngangspumper – også hvis du har type 2 

Insulinpumper bliver hele tiden mere brugervenlige og lettere at bruge. Næste skridt er trådløse 

éngangspumper. De såkaldte patch pumper bliver også en mulighed for type 2-patienter. 

OmniPod – brug og smid væk 

Hvis du har fravalgt insulinpumpen, fordi du tror, den må 

være bøvlet at gå rundt med, så kan du måske fristes, når de 

nye såkaldte patch pumper kommer på det danske marked. 

Fremtidens nye pumper er éngangspumper uden slanger. 

Pumpen af mærket OmniPod er den første i verden og er 

allerede en stor succes på det amerikanske marked. Hvornår 

den kommer til Europa, er endnu usikkert, men flere danske 

diabeteslæger har stiftet bekendtskab med pumpen og giver 

den umiddelbart et godt skudsmål. 

OmniPod minder om et stort æg, der er skåret over på 

midten. Den kan placeres flere steder på kroppen, og du kan 

beholde den på, når du går i bad. 


>> Af Helen H. Heidemann | Journalist i Diabetesforeningen 

Med til OmniPod’en hører et blodsukkerapparat, der har 

direkte forbindelse til pumpen. Det betyder, at man både 

måler blodsukker (stadig med en fingerprikker), udregner 

insulin-mængde og aktiverer afgivelse af insulin, bolus, via 

blodsukkerapparatet, der bliver kaldt The Personal Diabetes 

Manager. Det er også den, hvori man fastsætter basal-raten af 

insulin – altså den kontinuerlige mængde af insulin, som 

pumpen afgiver. 

Insulinen indføres manuelt i OmniPod’en, som skiftes 

hver tredje dag. Den sættes direkte på eksempelvis overarmen 

eller maven og kræver ikke brug af nogen form for nåle. 

Når boksen placeres, indfører den automatisk selv kateteret. 

Læs mere på myomnipod.com 

Nye Medtronic-pumper: Et lukket kredsløb 

Også firmaet Medtronic, der er den førende leverandør af 

insulinpumper i verden, er på vej med en éngangspumpe 

fortæller salgsansvarlig i Danmark, Sven Hansen. Han håber, 

at de første danskere vil blive den tilbudt om et til to år. 

Allerede i august kommer dog nye udgaver af de nuværende 

pumper. De nye pumper kaldet Pardigm Veo integrerer 

en kontinuerlig glukosemåler og insulinafgivelse – et såkaldt 

closed loop, altså et lukket kredsløb, der lægger sig så tæt 

op af en rigtig bugspytkirtel som muligt. 

Pumpen kombineres med en sensor, der måler glukosemængden 

løbende. Glukoseværdierne fremgår på pumpen, og 

pumpen vil oplyse, hvor meget insulin du har brug for at tage. 

Pumpen kan også indstilles, så den undlader at afgive insulin 

i to timer, hvis glukosemængden når en bestemt nedre værdi. 

Der er dog en vis forsinkelse mellem glukosemængden i vævet 

og blodsukkerværdierne, som der skal tages højde for. 

Den nye pumpe kræver to indstik på kroppen: ét til pumpen 

og ét til sensoren.

Pumpe til type 2’ere 

Pumpefirmaet Danfoss er et af de firmaer, der satser på 

insulinpumper til type 2-patienter. 

Type 2-diabetikere vil frem over også kunne gøre brug af 

éngangspumper frem for pen, når de skal have insulin. 

Firmaet CeQur med base i Schweiz blev oprettet af det 

danske pumpefirma Danfoss i januar 2008 med det formål 

netop at udvikle en éngangspumpe målrettet type 2-diabetikere 

– en pumpe, der ventes lanceret med kliniske test i 

Europa i år. 

Idéen er, at mennesker med type 2-diabetes kan have særlig 

god gavn af en pumpe, fordi de ofte ikke oplever det som 

særlig nødvendigt at tage insulin, da type 2-diabetes ikke er 

livstruende her og nu. Derfor undgår eller glemmer mange 

ganske enkelt at tage deres medicin. Op mod 50 procent af 

type 2-diabetikere tager i dag ikke den insulin, som deres 

læge har udskrevet recept på. 

Kun det mest nødvendige 

Kun ganske få type 2-diabetikere i verden har pumpe. Faktisk 

så få som én procent af type 2-diabetikerne – og de pågældende 

er stort set alle amerikanere. 

Projektleder i CeQur, Peter Gravesen på Danfoss i Nordborg, 

fortæller, at idéen er at fremstille en simpel pumpe, der 

er meget let at bruge og som ikke rummer samtlige de tekniske 

muligheder som pumperne til type 1-patienter. 

- Mange bliver skræmt af teknik, derfor er det vigtigt for os, 

at pumpen bliver uhyre let at bruge og kun kan det, som er 

helt nødvendigt, siger Peter Gravesen. 

Éngangspumpen vil komme i flere udgaver målrettet patientens 

behov for kontinuerlig insulintilførsel, også kaldet 

basal-raten. Ellers er princippet det samme som med pumper 

til type 1-patienter, nemlig det, at diabetikeren trykker 

på en knap, når der er brug for insulin, bolus, i løbet af 

dagen. 

- Pumpen skal gøre det rigtig nemt at have type 2-diabetes, 

konstaterer Peter Gravesen. 

CeQur er ikke det eneste firma på banen. Mindst 15 andre 

firmaer verden over arbejder på at udvikle en insulinpumpe 

til type 2-diabetikere. 

Kilde: windhover.com/Start-up, november 2008 

Pumper gennem tiden 

1960’erne 

Den første insulinpumpe 

blev udviklet af 

den amerikanske læge 

Arnold Kadish i 1963. 

Det var en stor 

rygsæk-lignende ting, 

der blev startskuddet 

til udviklingen af en 

egentlig insulinpumpe. 

1970’erne 

Sidst i 1970’erne dukkede 

den første insulinpumpe op, 

som diabetikere rent faktisk 

kunne bruge udviklet af den 

amerikanske opfinder Dean 

Karmen. 

Her viser en ung kvinde i 

Time Magazine fra 1979 sin 

pumpe frem. En rød lampe 

lyste, når pumpen afgav 

insulin – og medførte, at en 

amerikansk kvinde blev anholdt, fordi politiet troede, hun 

gik rundt med en tikkende bombe. 

1980’erne 

Pumperne begynder at ligne 

dem, der er på markedet i dag. 

Denne er fra 1983. 

2009 

Den trådløse insulinpumpe er 

på vej til Europa. 



I dag føler jeg mig som et 

almindeligt menneske 

Judy Piil kan huske dengang, man slet ikke 

kunne måle blodsukker. I dag står hun på 

vente liste til en insulinpumpe. 


Judy Piil, 62, har prøvet det meste i de 59 år, hun har 

haft type 1-diabetes. Hun har for eksempel haft en insulinpumpe 

i midt-fi rserne og står i dag på venteliste på 

Odense Universitetshospital til igen at få pumpe. 

- Jeg har ikke kunnet få mit langtidsblodsukker ned under 

otte i mange år, lige nu ligger det på ni, så det er på tide, at 

jeg får pumpe, siger hun, der bor i Ullerslev på Fyn. 

- Senfølgerne kan pumpen selvfølgelig ikke fj erne, men måske 

kan pumpen stoppe den dårlige udvikling. 

Den gamle pumpe gav Judy eksem, hvor plastret sad, og så 

generede metalnålen ganske voldsomt, husker hun. 

Judy har i dag ekstrem nervebetændelse, neuropati, i hele 

kroppen, udtalt muskelstivhed og gigt. Det gør ondt, når 

hun forsøger at rette sine fi ngre ud, og det gør ondt at gå. 

- Men ifølge mine lægepapirer kan jeg slet ikke gå! 

Som et fængsel 

Da Judy fi k diabetes som tre-årig i 1950, var betingelserne 

for at opnå en god blodsukkerregulering og dermed minimere 

risikoen for senfølger da heller ikke gode. 

- Jeg fi k at vide som ganske ung, at jeg nok ville dø, inden jeg 

var fyldt 20, at jeg ville blive blind, og at jeg aldrig ville udvikle 

mig til at blive en rigtig kvinde. 

Så galt er det ikke gået, men angsten for et dårligt helbred 

sidder dybt i hende. Frygten for at være på hospitalet stammer 

også fra dengang. 

- Jeg boede i København som barn og blev indlagt på Frederiksberg 

Hospital, hvor jeg kom i en høj tremmeseng. Jeg 

skreg som en skoldet kanin, men sygeplejersken vendte sig 

bare om og låste døren efter sig. Det var som et fængsel. Og 

sådan har jeg det stadig med sygehuse. 

Senere blev hun patient på Niels Steensens Hospital i 

Gentofte (nu Steno Diabetes Center), hvor hun som femårig 

blev undervist af en sygeplejerske i, hvordan man tager 

insulin. Det skete ved hjælp af en appelsin, som hun og de 

andre børn skulle lære at stikke i. 


Fotograf: Erik Lyders Pedersen 

- Jeg kiggede bare på den der appelsin, som vi jo ikke måtte 

spise, fordi vi havde sukkersyge, løb ud på toilettet, spiste appelsinen 

og stak mig i låret med kanylen. Så havde jeg lært dét. 

Så var jeg uartig 

Judy blev patient hos doktor Hagedorn – Hans Christian 

Hagedorn, der levede fra 1888-1971 og som har bidraget til, 

at Danmark er verdens førende insulinproducent. En mand, 

som Judy som barn oplevede som “stor, kraftig og autoritær”. 

Hun klarede selv sin sukkersyge med alt, hvad det indebar 

med at skolde kanyler og sprøjter og tage insulin. Alligevel blev 

hun jævnligt derhjemme beskyldt for “at skabe sig”, når hun fi k 

lavt blodsukker og gik i insulinchok med kraftige kramper. 

- Man kunne jo ikke måle blodsukker som nu, så man anede 

ikke, om man var lav eller høj, når man havde det dårligt. 

Man kunne i et reagensglas putte en stor pille og blande den 

med ti dråber koldt vand og fem dråber urin. Så skulle pillen 

bruse af, og man kunne se, hvad farve vandet fi k. Hvis farven 

var mørkeblå, havde jeg være uartig og gjort noget forkert. 

Judy kan huske præcis, hvad hun skulle spise, så den langsomtvirkende 

insulin, hun tog klokken syv og 22 hver dag, 

virkede, som den skulle: havregrød med mælk om morgenen, 

75-80 gram fuldkornsrugbrød til frokost, en skive sigtebrød 

på 50 gram om eftermiddagen og 120 gram kartofl er 

og ét stykke kød om aftenen. 

- Spiste jeg mere eller mindre, gik det galt, fi k jeg at vide. I 

dag hader jeg sigtebrød! 

- Men jeg føler mig i dag som et almindeligt menneske. Jeg 

kan jo meget nemt tage insulin, måle blodsukker og spise – 

næsten – som jeg har lyst til. Jeg kan købe en is, spise kirsebær 

og bananer – bare jeg tager hurtigtvirkende insulin. Sådan var 

det ikke dengang. Og pumpen vil give mig endnu mere frihed, 

tror jeg.

M5103 

Str. 36-43 

M2101 

Str. 36-43 

M5101 

Str. 36-43 

M0148 

Str. 36-43 

M9958 

Str. 36-43 

M2103 

Str. 36-43 

M5116 

Str. 36-43 

Følsomme fødder 

PPT ® indersål 

med optimal 

støddæmpning 

Fodtøj til aktive 

fødder med 

diabetes 

Bløde hudvenlige 

materialer 

M5105 

Str. 36-43 

OPNÅ ØGET 

LIVSKVALITET 

Brug professionelt fodtøj 

Det danske firma Green Comfort Medical 

har de seneste år samarbejdet med ortopædkirurger, fodterapeuter og ortopædiskomagere 

omkring udviklingen af en speciel kollektion af fodtøj til personer med 

diabetes. 

Alt fodtøjet anvender den patenterede PPT ® indersål, der giver optimal stødabsorbering 

og mulighed for individuel tilpasning. 

Green Comfort Medicals fodtøj adskiller sig fra almindelige fabriksfremstillede sko 

ved: 

• Optimal støddæmpning - alle modeller har 6 mm udtagelig biomekanisk indlægssål 

• Bredere forfod & høj stabilitet 

• Blødt polstret skind og udvalgte liningmaterialer 

• Svedabsorberende og friktionsdæmpende foer 

• Ingen indvendige generende syninger 

• Fodtøjet kan let tilpasses - f.eks. er de ekstra lange velcroremme lette at korte af. 

• Fodtøjet er CE mærket 

• God plads til individuelle indlæg 

DESIGNED IN DENMARK · PRODUCED IN EU 

Du finder os overalt i Danmark: 

Nærmere oplysninger om forhandlere på tel: 8641 6511 eller www.green-comfort-medical.com 


mad & livsstil | madtips 

Skal det være hurtig 

og nem aftensmad? 

Så brug opskrifterne 

på de følgende sider. 

Helt færdig 

Færdige middagsretter er også en mulighed, når maden skal 

være let og hurtig. 

Det er en god idé at vælge retter med en næringsdeklaration, 

så indholdet af fedt og kulhydrat kan vurderes. På Diabetesforeningens 

indkøbskort skelnes mellem to grupper af 

færdigretter: 

Spiseklare færdigretter og færdigretter uden ris, kartofler 

eller pasta. Til sidste gruppe hører for eksempel gullasch og 

andre retter med sovs, hvor man selv laver noget tilbehør. 

Du bør vælge 

› Spiseklare færdigretter med højst 5 gram fedt pr. 100 gram 

› Færdigretter uden ris, kartofler eller pasta med højst ti gram 

fedt pr. 100 gram 

Nyt sødemiddel 

Erythritol er et nyt sødemiddel på det danske marked. Det 

sælges under handelsnavnet sukrin og købes via internettet. 

Erythritol er en naturlig sukkeralkohol også kaldet polyol. 

Det giver dog ikke stigning i blodsukkeret som andre polyoler, 

da det optages i tyndtarmen og udskilles uforandret 

med urinen. 

Erythritol findes naturligt i nogle frugter blandt andet i 

pærer og melon og i gærede fødevarer. 

I USA og Japan har sødestoffet erythritol været brugt i en 

del år, og det blev godkendt i EU i 2006. 


madtips 

>> Af Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen 

Kliniske diætister i Diabetesforeningen 

Smagstest 

Rettelse 

I sidste nummer af diabetes havde der indsneget sig en fejl i opskriften på pilafris med chili. Opskriften er til fire personer og 

beregnet som tilbehør til for eksempel kogt eller stegt kød, fjerkræ eller fisk. Pr. person giver retten: 

Kulhydrat 37 g | Fedt 6,5 g | Energiindhold 1275 kJ 

Færdigretter kan sagtens være i orden at spise rent 

ernæringsmæssigt. Men hvordan smager de? 

Diabetesbladets smagsdommere tester denne gang boller 

i karry. Læs deres vurdering på side 32.

Eksotisk 

æggekage 

Årstid Hele året | Antal 4 pers. | Frokost | Kulhydrat 10 g | Fedt 17 g | Energiindhold 1400 kJ 

Gratineret pastafad 

Årstid Hele året | Antal 4 pers. | Hovedret | Kulhydrat 36 g | Fedt 14,5 g | Energiindhold 1900 kJ 

Inferno Reklamefotografi

Ingredienser 

6 æg 

1 dl mælk med højst 0,5 % fedt 

2 tsk. rød karrypasta 

1½ spsk. kartoffelmel 

400 g wokgrøntsager 

1 tsk. salt 

peber 

300 g oksekebab 

1 tsk. flydende margarine 

Pensling og pynt 

1 æg 

sesamfrø og/eller blå birkes 

Drys 

forårsløg 

Tilbehør 

rugbrød 

Ingredienser 

150 g fuldkornspasta 

300 g røget laks i skiver 

1 karton mornay-sauce med højst 5 % fedt 

(500 ml) 

300 g helbladet spinat – løsfrossent 

1 bk. champignon (250 g) 

salt 

peber – gerne citronpeber 

25 g rasp 

Fremgangsmåde 

Æg, mælk, karrypasta og kartoffelmel piskes sammen. Peber og salt 

tilsættes. Et ovnfast fad smøres med fedtstof. Æggemassen hældes i 

fadet. Grøntsager og oksekebab fordeles over æggemassen. Æggekagen 

bages på midterste ovnrille ved 200˚C i ca. 30 min. 

Servering 

Forårsløg skæres i tynde ringe og fordeles over æggekagen. Retten 

serveres straks sammen med rugbrød og grøntsager. 

Variation 

Grøntsager kan vælges efter smag. Skinke eller mager bacon kan anvendes 

i stedet for oksekebab. 

Tip 

Eksotisk æggekage kan serveres kold eller varm til frokost eller brunch. 

Fakta 

Oksekebab kan købes frossent og som kølevare. Det forhandles i større 

supermarkeder. 


Pastaen koges efter anvisning på emballagen. Laksen skæres i tynde 

strimler. Champignons renses og skæres i skiver eller kvarte. Spinat og 

champignons røres sammen med ostesaucen. Det smages til med salt 

og peber. Laks og fuldkornspasta tilsættes og hældes i et ovnfast fad. 

Raspen drysses over. Retten gratineres ved 200˚C i ca. 30 min. 

Servering 

Gratineret pastafad serveres med grøntsager og evt. brød til. 

Tip 

Frosne champignons kan anvendes i stedet for friske. De kan med fordel 

dampes i et par minutter, før de tilsættes. Så undgår man, at retten bliver 

fugtig.

Wokret med 

kammuslinger 

Årstid Hele året | Antal 2 pers. | Hovedret | Kulhydrat 6 g | Fedt 7,5 g | Energiindhold 1200 kJ 

Lynbiks 

Årstid Hele året | Antal 2 pers. | Hovedret | Kulhydrat 43 g | Fedt 18 g | Energiindhold 2250 kJ 

Inferno Reklamefotografi

Ingredienser 

1-2 pk. frosne kammuslinger (ca. 250 g) 

2 tsk. flydende fedtstof 

1 ps. frosne wokgrøntsager (ca. 500 g) 

1 ps. Wok sauce f.eks. Chop Suey (120 g) 

salt, peber 

evt. 2-4 træspyd 

Ingredienser 

1 løg (ca. 100 g) 

1 tsk. flydende fedtstof 

½ kg frosne skivede kartofler 

10-12 soltørrede tomater (ca. 50 g) 

1 pk. kogt skinke i tern (200 g) 

salt, peber 

Pynt 

1 bdt. purløg 


Kammuslingerne tøes op og afdryppes. De steges i 1 tsk. fedtstof i 1-2 

min. på hver side, til de er lige knap møre. Kammuslingerne krydres med 

salt og peber. Wokblandingen svitses i resten af fedtstoffet i ca. 5 min. 

Wok sauce tilsættes, og retten steger yderligere 3-4 min., til det hele er 

gennemvarmt. Retten smages til med salt og peber. Kammuslingerne 

vendes i eller serveres til. 

Servering 

Wokret med kammuslinger serveres med løse ris eller nudler, gerne 

fuldkornsprodukter. 

Variation 

Rejer eller blandede skaldyr kan anvendes i stedet for kammuslinger. 

Friske grøntsager f.eks. porre, peberfrugt, squash, gulerod, ærter m.m. 

kan anvendes i stedet for frosne. Varier efter årstiden. 

Tip 

Kammuslingerne kan sættes på træspyd, inden de steges. 

Fakta 

Wok saucer har et meget varierende indhold af kulhydrat fra ca. 10-40 g 

pr. 100 g. Hvis du vælger med højt indhold af kulhydrat, skal du regne 

kulhydraterne med i rettens samlede indhold af kulhydrat. 


Løget pilles, hakkes og svitses let i fedtstoffet. Kartoflerne tilsættes og 

svitses med. De soltørrede tomater skæres i strimler og tilsættes sammen 

med skinken. Retten varmes godt igennem og krydres med salt og peber. 

Servering 

Lynbiks pyntes med klippet purløg og serveres med grøntsager og evt. 

rugbrød til. 

Tip 

1½ dl frosne løg i tern kan anvendes i stedet for frisk løg.

Precision Xceed 

Kan mere end du tror 

...den måler også blodsukker 

SMS “xceed” til 1241 og modtag et gratis startsæt * 

*Når du sender en SMS bekræfter du at Abbott må kontakte dig. 

Har du bestilt en gratis Abbott blodsukkermåler indenfor det sidste år, forbeholder vi os ret til ikke at sende dig en måler. 

ADB02-0309 


Færdigretter 

dumper 

Diabetesbladets smagspanel har testet boller i karry. De seks færdigretter er ernæringsmæssigt 

helt i orden. Men smagen… den kunne ingen i panelet li’. 

- Er det her kød??! 

Svend Rasmussen kigger med væmmelse på kødbollen i boller 

i karry-retten fra Den Grønne Slagter. 

- Mel, mel, mel – det er det eneste, den smager af, siger han 

med afsky. 

›› 

- Oh… Jeg tror på, at de her boller kan hoppe. 

Jesper Koch om bollerne fra Den Grønne Slagter 

- Er det overhovedet lovligt at lave sådan et produkt, spørger 

Jesper Koch. 

Jo, det er det skam. Og de seks gange boller i karry testet 

af smagspanelet for diabetesbladet er alle helt fine at spise, 

hvis du kun går efter, at din mad har et lavt fedt- og kalorieindhold 

og i øvrigt er ernæringsmæssig i orden. 

Smagspanelet 

Kokken | Paul Cunningham 

Åbnede restauranten The Paul i Tivoli i 2003. 

Har type 1-diabetes. 


Men skal din mad også smage godt, får piben en helt anden 

lyd. Smagspanelet giver bollerne i karry fra Den Grønne Slagter 

bundplacering, og Paul Cunningham er voldsomt desillusioneret 

ved udsigten til overhovedet at skulle kåre en vinder. 

- Kan vi det? Vi kan da slet ikke anbefale nogen af dem, 

konstaterer han. 

Så nej, diabetesbladets smagspanel anbefaler ingen af de 

testede boller i karry, men rangordner dem dog med stjerner. 

Coops boller i karry købt i Kvickly får flest stjerner. Duften 

af karry er god, og som den eneste af færdigretterne 

nærmer karryen sig den, man selv brænder af på panden 

derhjemme. Men så er der egentlig ikke så meget mere godt 

at sige. 

- Det var et slemt måltid, håber ikke vi skal teste flere færdigretter, 

lyder det fra Paul Cunningham. 

Kokkene | Michael og Jesper Koch 

Enæggede tvillinger, indehavere af bl.a. Restaurant Koch i Århus. 

Har begge type 2-diabetes.

›› 

Madanmelderen | Svend Rasmussen 

Madanmelder på Berlingske Tidende og journalist 

på TV 2 Nyhederne. Har type 2-diabetes. 


Vi kan da slet ikke anbefale nogen af 

dem, konstaterer Paul Cunningham 

En god hjælp 

Vælger du alligevel at købe nogle af de pågældende færdigretter, 

så vil du næppe blive særlig mæt, vurderer diætist i 

Diabetesforeningen Lisa Heidi Witt. Portionerne er beregnet 

til én person, men er du mand eller fysisk aktiv, får du formentlig 

brug for en rugbrødsmad at supplere op med. Ligesom 

du bør servere grøntsager ved siden af. 

Lisa Heidi Witt understreger dog samtidig, at man kan se 

stort på, hvad smagspanelet mener om færdigretterne, hvis 

man selv er glad for dem. 

- Færdigretter som boller i karry er faktisk en god hjælp i hverdagen 

for folk, som måske ikke selv har tid eller ikke magter 

selv at lave mad. Da de udvalgte produkter har en helt o.k. 

ernæringsmæssig værdi, skal man i hvert fald ikke have dårlig 

samvittighed, hvis man vælger at spise dem, siger hun. 

Diætisten | Monica Blomstedt 

Diætist ansat af Køge Sygehus. 



Diætisten | Dorthe Bierre 

Privat praktiserende diætist i Roskilde. 



mad & livsstil | smagstest 

Boller i karry 

Det hurtige køkken 350 gram 

Købt i Føtex Pris 23,95 kr. 

Kommentar God konsistens, også i 

kødbollen. Og sovsen løber, som den 

skal. O.k. karry-smag. 

pr. 100 gram 490 kJ | 5 gram fedt | 13 gram kulhydrat 

Den Grønne Slagter 400 gram 

Købt i SuperBest Pris 29,95 kr. 

Kommentar Karryen smager ligefrem 

ubehageligt. Broccolien smager mest 

af vand. Kødbollen er en skandale. 

Dafgaard 350 gram 

Købt i Føtex Pris 21,95 kr. 

Kommentar Den er godt nok gul! 

O.k. karry-duft. 


Sådan har vi testet 

De seks i smagspanelet har smagt på boller i karry uden at 

vide, hvilke produkter og mærker de smagte. Deltagerne har 

bedømt både udseende, smag og konsistens. Den samlede 

karakter er et gennemsnit af panelets samlede bedømmelse 

og diskussion. 

Der gives 1-5 stjerner. Fem er bedst. Den karakter, som 

hvert enkelt produkt har fået, er et udtryk for, hvordan 


 

pr. 100 gram 350 kJ | 1,5 gram fedt | 13 gram kulhydrat 

Coop 350 gram 

Købt i Kvickly Pris 22,95 kr. 

Kommentar Dufter af hjemmelavet 

karry brændt af på panden. God 

konsistens. Bollerne smager o.k. 

– er det Mou-kødboller? 


Livretter 350 gram 

Købt i SuperBest Pris 24,95 kr. 

Kommentar Karry-risengrød. Det kan 

man ikke byde nogen. PS: Produktet er 

identisk med boller i karry fra Landlord. 


Landlord 350 gram 

Købt i Rema Pris 10 kr. 

Kommentar Karry-risengrød. Det kan 

man ikke byde nogen. PS: Produktet er 

identisk med boller i karry fra Livretter. 


produktet smager i forhold til de øvrige, der er med i testen. 

Der kan altså være produkter på markedet, som smager 

både værre eller bedre end de her udvalgte. 

Diabetesforeningens diætister, Lisa Heidi Witt og 

Susanne Elman Pedersen har stået for udvælgelsen af 

boller i karry-retterne.

Lav din egen boller i karry 

Kødboller | 4 personer 

300 g hakket svinekød (højst 10 % fedt) 

1 løg (100 g) 

½ tsk salt 

1 knivspids stødt peber 

1 æg 

1 dl havregryn 

¾ dl skummet- eller minimælk 

Karrysauce 

2-3 tsk karry 

1 tsk salt 

4 spsk majsstivelse 

5 dl vand 

2 dl skummet- eller minimælk 

Kødboller Kom kødet i en skål. Pil løget og riv det på den 

fine side af rivehjernet. Rør løg med kødet og alle de øvrige 

ingredienser. 

Opskriften på boller i karry er hentet fra 

kogebogen "Fra pizza til popcorn", som du kan 

købe gennem Diabetesforeningen. Se side 65 

eller klik ind i netbutikken på diabetes.dk 

Karrysauce Pisk karry, salt og majsstivelse sammen med 1 dl 

vand i en gryde, så der ikke er nogen klumper. Pisk resten af 

vandet og mælken i og bring saucen i kog under omrøring. 

Skru ned til laveste varme, så snart saucen koger. Form ca. 16 

kødboller af farsen med en lille spiseske og kom dem direkte i 

saucen. Lad bollerne simre ved svag varme i saucen i 15 minutter, 

og rør forsigtigt af og til, så saucen ikke brænder på i bunden. 

Tilbehør Grøntsager, evt grønne bønner. Server boller i karry 

med kogte ris og mangochutney eller blandet frugt i tern 

(ananas, banan, æble). 

Pr. person: 

Kulhydrat 15 g | Fedt 10 g | Energiindhold 1050 kJ 

ReaMed flytter til nye lokaler 

Efter nu snart 20 år med domicil i Snedsted er ReaMed vokset 

ud af de gamle lokaler og ændrer pr. 30. marts 2009 adressen til: 

Sundbyvej 19, 7752 Snedsted 

Stemmen i røret er den samme, præcis som telefonnummeret. 

Her sidder vi klar mandag – torsdag fra kl. 8.00 – 16.00 og 

fredag fra kl. 8.00 – 15.00 på 97 93 46 00, hvor vi glæder os 

til at tage imod din ordre. 

T: 97 93 46 00 · F: 96 19 03 18 · E-mail: reamed@reamed.dk 

Webshoppen 

er åben 24 timer 

i døgnet 

www.reamed.dk 


mad & livsstil | xxxxx 

Når du bliver lækkersulten… 


isis Free Bar er til dig, der simpelthen ikke kan vente, når den søde tand melder 

sig. De fås i to varianter. Free Lækkerbar med chokoladesmag og knas samt 

den nye Free Jordbærbar, som er en skøn kombination af hvid chokoladesmag, 

knas og jordbær. 

Begge barer er selvfølgelig uden tilsat sukker, lave på fedt og kalorier samt 

fyldt med gode, mættende kostfibre. Og så er de altid lige til at snuppe med 

– uanset om det hedder job, sport eller fritid. 

isis Free Bar kan købes i SuperBrugsen, SuperBest, Rema 1000, Kvickly, 

KvicklyXtra og udvalgte Dagli’Brugsen m.fl. For yderligere info kontakt os 

på tlf. 70 20 24 55 eller isis@isisfoods.com. 

smager godt godt 

Vi har en enkel filosofi hos isis. Det skal ikke bare smage godt. Det skal også være godt 

for dig. Derfor er alle vores produkter uden tilsat sukker, kalorielette, fedtfattige og 

fiberrige. Det er god smag og kvalitet kombineret med de højeste ernæringsmæssige krav. 

Vælg isis – hvis det gerne må være let at nyde noget, der er godt godt.

NYHED! 

isis classic er den gode nyhed, til dig, der er vild med den klassiske ispind. 

Den fås enkeltvis eller i en praktisk pakke med tre – og er helt perfekt, når 

du bliver lækkersulten på de varme sommerdage. 

Nyd bare kombinationen af cremet vanille og et sprødt overtræk med 

en lækker smag af chokolade. isis classic er nemlig ikke tilsat sukker og 

indeholder 40% mindre fedt og 40% færre kalorier. Husk også isis karamel, 

vanille og marcipan – samme gode smag og ernæringsprofil. 

isis classic kan købes hos 3500 kiosker, købmænd og tankstationer, der forhandler 

Polar Is samt i en 3 pk. i udvalgte SuperBrugsen, Kvickly, KvicklyXtra 

og Dagli’Brugsen. isis is kan købes i SuperBrugsen, SuperBest, Rema 1000, 

Føtex, Kvickly, KvicklyXtra, Bilka m.fl. For yderligere info kontakt os på 

tlf. 70 20 24 55 eller isis@foods.com. 

www.isis.dk 

Du kan læse mere om isis og vores spændende produkter på hjemmesiden. Bliv klogere 

på varedeklarationer og få inspiration til, hvordan du kan lave lækre kager, desserter 

og drikke uden tilsat sukker. Husk også at melde dig til vores nyhedsbrev. Så er du 

sikker på at være på forkant med de nyeste produkter og opskrifter. 

| diabetes | april 2009 | 37 | 

Par No 1

debat | to sider 

Jeg er realist 

To sider 

Der er mange meninger om diabetesrelaterede emner. 

Nogle synes for eksempel, at bladet, du har i hænderne 

netop nu, er alt for negativt, mens andre synes, det er 

alt for positivt. I 2009 vil diabetes lade repræsentanter 

for to sider af samme sag komme til orde. 

Holdningerne, som kommer til udtryk i To sider, er 

personernes egne og ikke nødvendigvis et udtryk for 

Diabetesforeningens holdninger. 


Hvornår føler du dig begrænset på grund af din diabetes? 

- Jeg har ikke været ret meget uden for landets grænser. Jeg 

var det som 17-årig på en højskoletur, hvor vi kørte i bus 

ned gennem Europa og endte i Jordan. Det var ikke en god 

oplevelse. Det var før, man kunne måle sit blodsukker, og jeg 

blev temmelig syg. Jeg kendte ikke maden, vi sad i dagevis i 

bussen, og jeg fik ikke bevæget mig. Jeg klarede den, men 

tog faktisk ikke af sted igen før sidste efterår. Da var jeg på 

Fotograf: Tao Lytzen 

charterferie med min familie, og det var heldigvis en rigtig 

god oplevelse. Men jeg ville ikke tage til et hvilket som helst 

sted, hvor jeg for eksempel ikke kan få lægehjælp. Der skal 

være ordnede forhold. I yderste konsekvens er det vel en form 

for dødsangst, og jeg har også min familie at tage hensyn til. 

Hvad har sidst forhindret dig i at gøre noget på grund af 

din diabetes? 

- Min mand og yngste søn er på skiferie lige nu, og jeg er 

ikke med. Det er bare i Norge, og jeg elsker at bevæge mig, 

men jeg tænker, at det kan have store konsekvenser, hvis jeg 

brækker et eller andet. Jeg vil få sværere ved at bevæge mig 

og styre mit blodsukker. Nogle vil måske sige, jeg er en sortseer, 

men jeg kalder det at være realist. Der skal ikke så meget 

til, før jeg kommer galt af sted. Jeg ved ikke, om jeg ville tage 

på skiferie, hvis jeg ikke havde diabetes. Jeg har jo aldrig 

kendt andet. 


Joan Larsen, 45 år, Brovst i Nordjylland. 

Har haft type 1-diabetes i 42 år. 

Fotograf: Tao Lytzen 

Hvornår er man for pylret som diabetiker? 

- Det er man, hvis man låser sig fast i vaner. Hvis man lader 

sygdommen komme først og for eksempel føler, at man skal 

stå op på et bestemt tidspunkt hver dag for at kunne finde 

ud af det. Hvis man ikke kan sige: Nu måler jeg mit blodsukker 

og tager mine forholdsregler, og så gør jeg det, jeg vil 

nu og her. 

Hvornår er man dumdristig? 

- Det er man, hvis man ikke har sit blodsukkerapparat med 

sig og sit sukker i en eller anden form. Altså druesukker eller 

juice eller lignende.

Jeg tænker bare praktisk 

Thomas Hansen, 35 år, Asserballeskov 

på Als. Har haft type 1-diabetes i 25 år. 

Fotograf: Lene Esthave 

Hvad er det vildeste, du har gjort i forhold til, at du har 

diabetes? 

- En af de vildere ting jeg har gjort, må være tømmerflådeturen 

på tre måneder uden for lands lov og ret. Jeg havde ingen 

bekymringer på grund af min diabetes. Jeg tænkte nok mere 

praktisk – for eksempel, at jeg skulle fordele min insulin i 

forskellige poser, hvis jeg mistede noget af det undervejs. 

Det var måske naivt, men jeg ville gøre det igen. 

Hvad har sidst forhindret dig i at gøre noget på grund af 

din diabetes? 

- Jeg har lige skiftet job fra at være murerarbejdsmand i et 

Sagen kort 

Hvad kan man, og hvad kan man ikke, når man lever med 

diabetes? Sidste efterår holdt Diabetesforeningen et 

kursus for voksne med type 1-diabetes, og der var 

meget stor forskel på, hvad kursisterne følte, deres 

diabetes gav dem mulighed for og begrænsede dem i. 

Debat – hvor går din grænse? 

På diabetes.dk kan du læse meget mere om Thomas 

Hansens tømmerflådetur, og du kan debattere med 

andre diabetikere om, hvad man kan og ikke kan, når 

man lever med diabetes. Hvor går din grænse? 

akkordsjak til at sidde som sælger i en trælasthandel. Akkordarbejdet 

var vildt hårdt fysisk, og jeg havde i et stykke 

tid tænkt på, at det måske gik lidt hårdt ud over min sukkersyge. 

Men jeg ville nu også gerne prøve noget andet. Vi 

fik jo også nogle øl af og til. På lang sigt tror jeg helt klart, at 

det er bedre for mig med mit nye job. Jeg kæmper stadig lidt 

med at få blodsukkeret til at passe, fordi det nu er stillesiddende 

arbejde, og jeg skal vænne mig til at supplere med 

motion ved siden af jobbet. Vi får ingen alkohol nu, men til 

gengæld er der wienerbrød, og der ryger hurtigt tre liter kaffe 

ned. Jeg får jo ikke brændt halvdelen af de kalorier af, jeg indtager 

i øjeblikket. 

Hvornår er man dumdristig som diabetiker? 

- Hm… Det ved jeg faktisk ikke. Hvis man går i lang tid 

uden at måle sit blodsukker. Men det er måske fordi, jeg er 

blevet ældre, jeg siger det. Jeg er heller ikke holdt op med at 

ryge endnu, og det vil mange jo nok kalde dumt. 

Hvornår er man for pylret? 

- Hvis man siger nej til nogle ting og bruger diabetes som 

begrundelsen. Det kan for eksempel være et jobskifte, en 

rejse eller en sportsaktivitet. Det lyder måske lidt hårdt, men 

man har lidt for meget selvmedlidenhed, hvis man siger: Jeg 

har diabetes, så jeg kan ikke gøre det og det. 


debat | klummen 

Når man får at vide, at man har en kronisk sygdom som 

diabetes, kommer personligheden for alvor til syne. Præcis 

som når man møder anden modstand eller problemer i livet. 

Det, der karakteriserer din personlighed, vil altså blive endnu 

mere tydelig, når du har fået diabetes. 

Og hvorfor skulle det være anderledes? Hvorfor skulle personlighedstræk, 

individualitet og reaktionsmåder blive væsentligt 

ændrede, fordi sygdommen nu kræver sin daglige 

opmærksomhed? Diabetespatienter er ligeså forskellige som 

alle andre og heldigvis for det. 

I mit arbejde møder jeg diabetikere, som tør kaste sig ud i 

de vildeste projekter. Og mere forsigtige patienter, der er tilbageholdende 

med at prøve nyt. Sådan har de også været, før 

de fi k diabetes. Men tendensen til at være enten en vild vovehals 

eller en forsigtigper bliver forstærket, og det skal man 

som diabetiker have øje for, for det kan både føre noget godt 

og skidt med sig. 

Lad mig give et par eksempler. Hvis man i forvejen er et 

menneske, der gerne vil prøve alle livets muligheder, hvis 

man har stor lyst til at lære og erfare ved at involvere sig i 

fl est mulige aktiviteter, så forsvinder denne lyst som regel 

ikke af, at diabetes bliver endnu en af opgaverne og erfaringerne. 

Hvis han eller hun samtidig forsøger at have gode og 

hensigtsmæssige diabetesvaner, er det fl ot. 


klummen 

Klummen er skrevet af psykoterapeut Hanne Dreisig, ansat på klinisk psykologisk afdeling på 

Odense Universitetshospital, hvor hun taler med mennesker med kroniske lidelser, for eksempel 

diabetes. I denne klumme fortæller hun, hvordan vores personlighed kommer mere til udtryk, 

når vi får en alvorlig diagnose – præcis som Joan Larsen og Thomas Hansen på side 38-39. 

Forsigtigper eller vovehals? 

» Men 

tendensen til at være enten 

en vild vovehals eller en forsigtigper bliver 

forstærket, og det skal man som diabetiker 

have øje for… 

Hvis aktiviteterne derimod er uforenelige med et liv med 

diabetes, og man alligevel fortsætter med at kaste sig ud på 

livets vilde vover, så diabetesreguleringen ikke bliver tilgodeset, 

så bliver helhedsoplevelsen i længden præget af en mere 

eller mindre bevidst dårlig samvittighed. Samtidig med, at 

helbredstilstanden gradvis forringes. 

Andre reagerer med forsigtighed, ængstelse og bekymring. 

Han eller hun kan have mest ro med at fravælge nogle 

ting begrundet i sin diabetes. Og det er helt i orden. 

Diabetes kan dog også komme til at fylde mere, end godt 

er, hvis man bruger sin sygdom som en undskyldning for 

ikke at gøre noget, man inderst inde har lyst til. Og som 

faktisk sagtens kunne lade sig gøre og som tilmed kunne 

give glæde og fylde i livet. 

Hvis tidligere hændelser i livet er begrundelsen for et fravalg, 

så kan en løsning være at forstå denne hændelse så godt, 

at ens reaktion ikke nødvendigvis bliver overført til dét at 

have diabetes. 

Men: Det hele handler om, hvor tilfreds den enkelte er. 

Der er ingen facitliste på god livskvalitet. Så længe man føler, 

at det er ens eget bevidste valg, hvordan man lever sit liv.

GRØSET 02.09.A.DK 

" 

n JA tak, jeg vil gerne have det nye 

CONTOUR ® blodsukkerapparat gratis 

Navn 

Fødselsdato 

Adresse 

Postnr By 

Telefon nr. 

www.bayerdiabetes.dk 

Tlf: 45 23 50 00 

NY 

NU HAR JEG ÆNDRET 

INDSTILLING, 

DIABETES. 

Bayers nye forbedrede CONTOUR ® kan 

tilpasses dine behov, hvad enten du 

ønsker et enkelt eller avanceret blod - 

sukkerapparat. Derudover har det Bayers 

Ingen Kodning -teknologi. 

Stadig enkelt og nøjagtigt. 

Kort fortalt gør det blodsukkermåling 

enkelt. Og i kampen mod diabetes er det 

det simple som vinder – simple wins. 


mad & livsstil | motion 

Ligegyldigt om man er 12 eller 92 år, så er computerkonsollen 

Wii for alvor blevet populært blandt danskerne. 

I julen måtte flere butikker melde om udsolgt, 

fordi rigtig mange børn og unge havde spillet øverst på ønskesedlen, 

og på flere plejehjem har også de gamle fået øjnene 

op for Wii, blandt andet på plejehjemmet Søndervang i 

København. 

- Nogle af de ældre ville aldrig kunne løfte en rigtig bowlingkugle, 

så det giver nogle nye muligheder, og selv om man 

sidder ned, får man rørt sig. Du skal også bruge hjernen, 

koordinere og kaste lige, men vi bruger først og fremmest 

Wii, fordi det er sjovt at spille, og beboerne synes samtidig, 


Bjarne Niemann Olsen tager (øverst) kegler, når der bliver bowlet på plejehjemmet Søndervang. Fotograf: Martin Sørensen 

Med computerkonsollen Wii kan du spille både tennis, golf, bowling og bokse hjemme i stuen. 

diabetes har set på, hvor meget motion man får ud af det – og om det kan få kiloene til at 

rasle af. 

Wii hvor det går! 

at det er sjovt at være med på det nye, siger Marianne Rise, 

der er ledende ergoterapeut på plejehjemmet. 

- Ældre i eget hjem kan også sagtens bruge det, hvis man for 

eksempel har svært ved at komme ud og dyrke andre former 

for motion. Man kan spille tennis, når man sidder ned, og 

det giver faktisk god bevægelse. Og så kan man både spille 

alene eller sammen to og to, fortsætter hun. 

Et godt alternativ 

I takt med den stigende popularitet har udenlandske forskere 

også kastet sig over Wii og undersøgt, hvor meget 

motion det giver at spille Wii sammenlignet med at dyrke

motion i den virkelige verden. Konklusionerne er måske 

ikke overraskende: Wii er motionsmæssigt et godt alternativ 

til stillesiddende computerspil, men langt fra lige så godt 

som at tage tandbeskytteren på og klatre op i den rigtige 

boksering eller finde golfkøllerne frem fra garagen og køre 

ud på en rigtig bane. 

En britisk undersøgelse blandt 13 til 15-årige børn viste 

for eksempel, at de 60 minutters daglig fysisk aktivitet med 

moderat intensitet, som Sundhedsstyrelsen anbefaler børn, 

ikke bare kan foregå foran en skærm og med et Wii-spil. 

- Groft sagt skal man spille Wii-tennis eller Wii-golf i dobbelt 

så lang tid som ude i den virkelige verden, hvis man vil 

have det samme ud af det motionsmæssigt, forklarer forskningskonsulent 

i Diabetesforeningen, Malene Bagger. 

Samtidig er lyset og den friske luft også godt for vores 

sundhed, men i forhold til stillesiddende computerspil, er 

Wii et rigtig godt alternativ, mener hun. 

Boksning giver mest 

Undersøgelsen blandt de 13 til 15-årige viste, at hvis man 

spiller Wii i en halv time, forbrænder man 375 kJ mod kun 

Nyhed! 

Nyt design uden 

stram top! 

Prøv for 0,- 

• Helt ny strikketeknik 

• Bedste kvalitet 

• Sætter ikke mærker 

• Hindrer ikke blodcirkulationen 

• Blød og behagelig at gå med 

• Falder ikke ned 

• Fås ingen andre steder 

Soft Flexi 

- sætter ikke mærke på læggen! 

Døjer du med stramme strømper? 

Problemet er løst! 

Nyudviklet helsestrømpe 

som alle bør prøve! prø prøve! prø 

Mange strømper strammer alt for meget, og giver ofte dybe mærker. 

Dette bliver for mange mange mere og mere plagsomt jo ældre man bliver. 

Strømper der strammer hindrer hindrer blod cirkulationen og kan i mange 

tilfælde være direkte skadeligt. Årsagen til at traditionelle strømper 

strammer skyldes at der der benyttes gummi i strikningen på den øverste 

del af strømpen. Den nye strømpe har ikke ikke strik i toppen. 

Den nye helsestrømpe strammer ikke ikke det mindste, og glider ikke ned. 

Helsestrømpen sidder sidder godt på foden og er er blød og behagelig at at gå 

med. Det er ikke sundt for nogen at gå med stramme ”butiksstrømper”. 

Dette gælder specielt alle som har diabetes, hjerteproblemer, migræne 

eller vandi kroppen. For at flest muligt skal have lov til at prøve denne 

enestående strømpe forærer vi dig to par helsestrømper helt gratis 

binder dig ikke ti1 senere køb. 

Helsestrømpen passer til både hverdag og fest! 

Tilfredse brugere udtaler: 

”Tak for gode strømper. De holder faconen 

vask efter vask. Jeg har aldrig haft så gode 

strømper før” 

- May Christensen 

” Soft Flexi strømpen er de bedste jeg 

nogensinde har haft, og de passer perfekt 

til mine fødder. Mine lægge bliver helt 

ødelagt af de stramme strømper jeg kan 

købe i almindelige tøjforretninger” 

- Lars Dahlberg 

- strømpen for alle kvinder og mænd! *Det eneste du betaler er, porto/ekspeditionsgebyret på kr. 39,-! 

200 kJ, hvis man spiller de almindelige computerspil. Erstatter 

man inaktivt computerspil med Wii tre gange en halv 

time om ugen i alle årets uger, giver det dog kun et vægttab 

på knapt et kilo på et år. 

Det kan måske lyde nedslående – men i en anden undersøgelse 

blandt 17 til 19-årige fandt man ud af, at der var 

forskel på disciplinerne. Wii-boksning gav mere motion end 

de øvrige Wii-discipliner, og her brugte forsøgspersonerne så 

meget energi, at det svarede til såkaldt moderat intensitet, og 

derfor kan boksningen faktisk godt tælle med i de anbefalede 

60 minutters daglige aktivitet. 

- Laver man et lille regnestykke, så betyder det, at du kan 

opnå et pænt vægttab på syv kilo på et år, hvis du går til den 

med boksningen i en time hver dag hjemme i stuen, siger 

Malene Bagger. 

Forskerne er også blevet interesserede i Wii på plejehjemmene, 

og de nyeste resultater tyder på, at især balancen bliver 

forbedret, således at de gamle har mindre risiko for at falde 

og pådrage sig et brækket lårben. 


”Jeg takker for fantastisk gode strømper. 

De er så gode at jeg vil forære nogle til min 

familie og venner. Jeg er selv syge plejerske 

og jordmoder og går og står meget – så jeg 

har brug for gode strømper, Tusind tak” 

- Karin J. Vegdahl 

”At få kvalitetsstrømper direkte i postkassen 

er en behagelig og enkel måde at handle på. 

Jeg er fantastisk tilfreds.” 

- Roy Thorud 

Prøv helt GRATIS! 

Udfyld svarkuponen og send den til os 

I DAG, eller fax den på 0047 37 28 10 41 

* 

JA TAK! Jeg vil gerne være prøvemedlem og teste Soft 

Flexi strømpen HELT HELT LT L GRATIS. ATIS. A Du giver bare besked 

inden 14 dage, hvis du ikke vil have flere stømper tilsendt. 

To par strømper 

Farve 

Dame eller Herre 

Sort Marine Hvid 

Brun 

Grå Koks Bourgogne Beige 

Brug store BLOKBOGSTAVER, tak: 

Navn ..................................................................................... 

Adr......................................................................................... 

Postnr...................By ........................................................... 

Underskrift ........................................................................... 

(Du skal være min. 18 år for at bestille.) 

www.softflexi.com 

BioSoft Pharma AS 

Svarsending 7075 

0096 OSLO 

Kan sendes 

ufrankeret i Norden. 

BioSoft Pharma 

betaler portoen som 

belastes ved 

udsendelse. 

Distribueres 

af Posten Norge 


graviditet | type 2 

Graviditetsdiabetes: 

Læger overser nybagte mødre 

Hvert år rammes omkring 1.500 kvinder herhjemme af graviditetsdiabetes. Selv om kvinderne har 

stor risiko for senere at udvikle en regulær type 2-diabetes, er der sjældent tilbud til kvinderne, der 

kan hjælpe dem til at undgå sygdommen, efter de har født. 

Graviditetsdiabetes er en alvorlig advarsel om, at en regulær 

type 2-diabetes er på vej. Men fordi tilstanden 

oftest forsvinder efter fødslen, bliver der ikke systematisk 

fulgt op på kvindernes livsstil og helbred, selv om de 

med stor sikkerhed vil få type 2-diabetes inden for en kort 

årrække. 

Det bør der laves om på, mener professor Peter Damm fra 

Rigshospitalet: 

- Sagen er, at kvinder med en graviditetsdiabetes falder ned 

mellem forskellige stole, når det gælder om at forebygge diabetes, 

siger Peter Damm, som er Danmarks eneste kliniske 

professor i diabetes og graviditet. 

Graviditetsdiabetes – gestationel diabetes – rammer omkring 

tre procent af samtlige gravide på et år. Det betyder, at 

kvinderne under deres graviditet må tage hensyn til, at deres 

krop opfører sig, som om de havde diabetes: Alle må foretage 

livsstilsændringer med motion og diæt for at holde tilstanden 

under kontrol, og cirka en fjerdedel af kvinderne får 

også brug for at få insulin under deres graviditet. 

Diabetesforeningen har i flere år kæmpet for, at der skal 

være tilbud om forebyggelse og screening for kvinder, som 

har haft graviditetsdiabetes: 

- I det mindste bør der laves retningslinjer, så kvinder med 

graviditetsdiabetes sluses ind i et screeningsprogram, hvor 

deres læge tjekker dem, fastslår professor, dr.med., overlæge 

Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen. 

Oplagt med forebyggelse 

Når kvinderne har født, forsvinder deres graviditetsdiabetes 

i de fleste tilfælde, men det er netop her, sundhedssystemet 

bør sætte ind med hjælp: 

- Der er et enormt stort potentiale for forebyggelse, fastslår 

Peter Damm og beskriver, hvorfor det ikke automatisk sker: 


- Når fødslen er overstået, er de ikke længere tilknyttet fødeafdelingerne 

eller svangreambulatorierne. Deres graviditetsdiabetes 

er væk, hvorfor de ikke passer ind på diabetesambulatorierne, 

som heller ikke har ressourcer til at tage sig af 

dem. Og for den praktiserende læge er kvinderne jo raske. 

Der er ikke et egentligt forebyggelsesprogram for dem noget 

sted, fastslår professoren. 

Det ville ellers være oplagt at bruge kræfter på at forebygge 

diabetes hos netop de kvinder, som har haft graviditetsdiabetes, 

for al forskning viser, at de med meget stor sandsynlighed 

udvikler type 2-diabetes: 

Har kvinden fået diæt-behandling for sin graviditetsdiabetes, 

har hun med omkring 50 procents sandsynlighed type 

2-diabetes ti år senere. Har kvinden haft behov for insulin 

for at tackle sin graviditetsdiabetes, er risikoen for, at hun 

har type 2-diabetes ti år senere mindst 75 procent. 

- Derfor bør de kvinder have et meget bedre tilbud end blot, at 

der er nogen, der fortæller dem, at de har en øget risiko. For får 

du graviditetsdiabetes, er du højst sandsynligt en person, som i 

forvejen er disponeret for type 2-diabetes, siger Peter Damm. 

Den arvelige disponering for diabetes kan der ikke gøres 

noget ved, men udviklingen af sygdommen kan bremses eller 

helt forhindres ved et sikkert greb om sin livsstil. 

Det er da også livsstilen, som er hovedansvarlig for, at omkring 

1.500 danske kvinder hvert år rammes af graviditetsdiabetes: 

Flere og flere kvinder er nemlig i forvejen overvægtige, 

når de bliver gravide, og det er med til at presse kroppen 

så meget, at graviditetsdiabeten dukker op. I 2004 havde 

31,9 procent af de fødende i Danmark et BMI (body mass 

index) på mere end 25, mens tallet tre år senere i 2007 var 

32,7 procent. 

>> Af Michael Korsbæk | Journalist i Diabetesforeningen

Når mor har graviditetsdiabetes 

Tilstanden er symptomfri, men er karakteriseret ved, at 

kroppen ikke kan følge med det øgede behov for insulin, 

som graviditeten medfører. Komplikationer kan for kvinden 

for eksempel være forhøjet blodtryk. 

Hvis moderen ikke behandles, er der for barnet øget 

dødelighed lige efter fødslen og risiko for en for høj 

Midtjyderne gør det 

Der er ét sted, hvor graviditetsdiabetes er kommet på dagsordenen 

som en del af forebyggelsesarbejdet, og det er i Region 

Midtjylland, hvor graviditetsdiabetes er med som en del af 

forløbsprogrammet for mennesker med type 2-diabetes. 

Midtjyderne slår i deres program fast, at personer med 

prædiabetes – herunder graviditetsdiabetes – bør henvises fra 

deres praktiserende læge til en klinisk diætist eller til relevante 

kommunale forebyggelsestilbud. Hertil kommer, at 

den praktiserende læge skal foretage jævnlige kontroller for 

at sikre en hurtig diagnose, hvis en regulær type 2-diabetes 

skulle opstå. 

- Vi har lavet et program, som vi kan holde kommunerne op 

på, og som sikrer, at kvinderne får relevante tilbud til at forebygge 

udviklingen af type 2-diabetes. Det er vigtigt med et 

system, som tager over, når kvinderne er færdige med at være 

fødselsvægt, fordi fostret får for meget mad/sukker. 

Misdannelser er ikke en risiko ved graviditetsdiabetes, 

fordi sygdommen opstår efter ottende uge, hvor organerne 

allerede er dannet. Stor set alle problemer kan 

forebygges ved god behandling af moderens forhøjede 

blodsukker. 

Kilder: ”Diabetes”. Forlaget Munksgaard Danmark, 

2006, og overlæge Peter Damm, Rigshospitalet. 

gravide og er raske i forhold til deres graviditetsdiabetes, siger 

ph.d., overlæge Marianne Kleis Møller fra Regionshospitalet 

Horsens. 

Marianne Kleis Møller er med i Region Midtjyllands diabetesudvalg 

og er tovholder i den arbejdsgruppe, som specifikt 

arbejder med graviditetsdiabetes. Diabetesudvalget står bag 

det forløbsprogram for type 2-diabetes i regionen, som er på 

vej til at blive endelig politisk godkendt i regionsrådet. 

- Det står klart, at kvinder, som har haft graviditetsdiabetes, 

er i en højrisikogruppe for at få type 2-diabetes. Derfor er 

der god fornuft i at følge dem og sikre, at de ikke får sygdommen, 

og være ekstra opmærksomme på, om de får en 

type 2-diabetes: En uopdaget type 2-diabetes vil give yderligere 

problemer, hvis de bliver gravide igen, siger Marianne 

Kleis Møller. 




Diabetes kom 

som et chok 


Fotograf: Bjarke Ørsted

Louise Bøeck Larsen fik konstateret diabetes, da hun var gravid med sit første barn. Og det var ikke 

“bare” en graviditetsdiabetes. Hendes type 2-diabetes var kommet for at blive. Alligevel var hendes 

anden graviditet uplanlagt, og hun kom til at løbe en ekstra risiko på sit ufødte barns vegne. 

Louise Bøeck Larsen havde aldrig tænkt på, at hun kunne 

have diabetes, før hun for fire år siden blev gravid. 

Derfor blev hun meget overrasket, da lægen efter en 

urinprøve kunne fortælle, at hun højst sandsynligt led af 

enten type 2-diabetes eller graviditetsdiabetes. Hun kom 

straks på insulin. 

- Det var et stort chok og kom meget bag på mig, fortæller 

den i dag 27-årige Louise. 

- Da jeg fik beskeden og talte med min familie om det, viste det 

sig, at der flere generationer bagud havde været tilfælde af diabetes. 

Men jeg havde aldrig skænket det en tanke, siger hun. 

Efter at Louise havde været indlagt en enkelt dag på Rigshospitalet 

for at lære alt det nye med blodsukkermålinger og 

insulininjektioner, blev hun sluset ind i et grundigt program 

med masser af kontroller, nye vaner og bekymringer. 

God motivation 

Helt overvældet skulle den gravide kvinde til at lægge sin 

livsstil om, og det viste sig at være noget af det sværeste ved 

den nye status som diabetiker: 

- Det tog pludselig meget lang tid at handle, for jeg begyndte 

at kigge meget på varedeklarationerne. Hvad må jeg, og 

hvilken indvirkning har det på mit blodsukker? Det var en 

stor jungle, siger Louise. 

Især generede det hende, at hun ikke længere kunne spise 

løs af meloner og vindruer, men blev nødt til at rationere 

frugten af hensyn til blodsukkeret. 

Hun understreger dog, at der også er positive sider ved at få 

diabetes i forbindelse med graviditet: Det er nemlig en “rigtig 

god motivation til at skifte kagen ud med en gulerod”. 

Personalet på Rigshospitalet, hvor Louise var tilknyttet 

under hele graviditeten, gjorde sit for at tage toppen af den 

stress, hun kunne få af at være gravid med sit første barn 

samtidig med indførelsen af en helt ny hverdag. 

Louise var urolig over, at hendes blodsukker var blevet 

målt til 10 i begyndelsen, og der blev gjort meget fra sundhedspersonalets 

side for at hjælpe den unge kvinde med at 

bringe det ned. 

- Der var mange kontroller, for blodsukkeret skulle ned. 

Men jeg havde den samme læge hele vejen igennem, så jeg 

følte mig ret tryg, siger Louise, som var heldig, at hendes 

faste læge også havde vagten den 20. juli 2005, hvor hun 

fødte datteren Clara. 

Efter fødslen var det klart, at Louise skulle vænne sig til at 

være type 2-diabetiker: Hendes diabetes forsvandt nemlig 

ikke af sig selv, som det sker med den rene graviditetsdiabetes. 

Louise kom derfor i pillebehandling. 

En smutter 

Hun fik hurtigt styr på sin diabetes og betegner sig selv som 

velreguleret. Det var hun heldigvis stadig, da hun godt to år 

efter blev gravid igen. 

- Nummer to var lidt af en smutter, så man kan ikke sige, det 

var velovervejet, forklarer Louise, der samtidig understreger: 

- Når man har type 2-diabetes, bør man tænke: Vil jeg virkelig 

være gravid. 

Derfor er hendes vigtigste råd til kvinder i hendes situation 

også først og fremmest at tænke sig grundigt om: 

- Det er ingen leg, for man skal igennem en masse alvorlige 

prøver for at få undersøgt fostret. Man tænker virkelig over 

tingene, og man skal være indstillet på at lægge sin livsstil 

om – for sine børns skyld. Hvis man tror, graviditeten som 

diabetiker bare er at svæve på en lyserød sky, så kan man tro 

om, lyder erfaringen fra Louise. 

For Louise er godt klar over, at en dårligt reguleret type 

2-diabetes er en markant risiko for barnet, den gravide bærer: 

Dødfødsler og farligt store børn er kendte risici. 

Så snart hun opdagede sin graviditet, stoppede hun med at 

spise sin diabetesmedicin, som ikke må indtages af gravide. 

Men på det tidspunkt havde hun været gravid i noget tid uden 

at vide det, så tankerne om de mulige konsekvenser meldte 

sig: Det er under de første uger af en graviditet, hvor organerne 

dannes, at risikoen for misdannelser er størst. Tre dage 

efter troppede Louise op på Rigshospitalet til en akut tid. 

- Min langtidsprøve var fin – under syv – så der var ingen 

panik fra lægernes side. Jeg fik et håndtryk, et stort tillykke 

og en recept på insulin, siger hun. 

Hjertefejl? 

Anden graviditet blev en helt anden oplevelse for Louise, der 

til daglig arbejder i køkkenet hos et stort catering-firma. Et 

utal af kontroller, test og samtaler blev linet op for den unge 



mor, der ikke kun skulle gennem de mange besøg på Rigshospitalet, 

fordi hun havde diabetes, men også fordi den toårige 

datter var født med en såkaldt gane-spalte. 

- Jeg kom i det fulde program. Nogle gange var det næsten for 

megen omsorg, men det er en sikkerhed for os og for barnet, 

at der ikke er noget galt, konkluderer Louise og kigger over 

bordet til manden Kim. 

Især var Louise bekymret, da lægerne indkaldte hende til 

hjertescanning af barnet i hendes mave. Det skete i 14. og 

21. graviditetsuge. Omkring halvdelen af de misdannelser, 

børn af mødre med type 2-diabetes har, er hjertefejl. 

- Jeg var nervøs, da jeg gik ind til de scanninger, for jeg tænkte, 

at det ikke bare var en forkert tå eller andet; det var hjertet. 

Derfor var det også en stor lettelse at gå derfra, for der var 

ikke noget, fortæller hun. 

Tilbage til pillerne 

Det var noget nemmere for Louise at stå graviditeten igennem 

anden gang, for nu havde hun erfaringen – både med insulinen, 

med undersøgelserne og med kosten. Desuden var datteren 

Clara med til at holde hende beskæftiget, så de bekymrende 

Du kan gratis ombytte dit 

gamle Sensor-blodsukkerapparat til en 

Kontakt Accu-Chek ® kundeservice 

tlf 3639 9954 eller pr. mail dk.accuchek@roche.com 


tanker ikke satte sig fast. Lægerne holdt skarpt øje med, at det 

lille væsen i hendes mave blev ved med at være lille. Mange 

diabetikere får nemlig så store børn, at det kan være farligt for 

dem at føde naturligt. Det blev ikke et problem for Louise, der 

fødte sønnen Niclas den 20. august sidste år. 

Selv om han var stor – 4200 gram – fødte Louise ham 

naturligt. Også selve fødslen var meget anderledes end første 

gang, hvor hele forløbet tog 39 timer. Anden gang brugte 

hun kun otte timer. I perioden efter fødslen skal blodsukkeret 

igen stabiliseres, men det tager lidt tid på grund af amning 

og de mange gøremål, der er forbundet med at få et 

barn. Samtidig var Louise og hendes familie flyttet fra lejligheden 

i København til et nyt hus i Ølstykke i januar 2008. 

- Man tænker ikke så meget over blodsukkeret den første tid, for 

der er jo en lille ny, der kræver ens opmærksomhed, som skal 

mades og så videre, siger Louise, som glæder sig til at komme af 

med insulinpennen og tilbage til pillebehandlingen: 

De mange snakke med læger og kontroller på hospitalet har 

nemlig ikke helt formået at få bugt med hendes nåleangst. 


Sikkerhed giver tryghed 

Sikkerhed = Nøjagtig måling 

Nøjagtig måling = God regulering 

God regulering = Tryghed

Type 2-gravide svigtes 

Flere kvinder end nogensinde før har type 2-diabetes, når de bliver gravide. Risikoen for at føde 

børn med misdannelser er meget højere for disse kvinder end for kvinder med type 1-diabetes. 

Professor efterlyser derfor en forstærket indsats. 

Inden for de senere år er det lykkedes at gøre det langt sikrere 

for kvinder med type 1-diabetes at gennemføre vellykkede 

graviditeter og få sunde børn. Det skyldes tre ting: Lægernes 

forskning, samlingen af omsorgen for gravide med type 1-diabetes 

på få specialistafdelinger og fordi, de fleste kvinder med 

type 1-diabetes planlægger deres graviditet nøje. 

Det er ikke tilfældet, når kvinder med type 2-diabetes 

bliver gravide. 

Professor, dr.med., overlæge Peter Damm, som leder Rigshospitalets 

Center for Gravide med Diabetes, lægger op til 

en forstærket indsats over for kvinder med type 2-diabetes. 

Især fordi kvinderne har langt større risiko for at føde børn 

med misdannelser end kvinder med type 1-diabetes. 

- De fleste undersøgelser tyder på, at graviditeten går dårligere 

for type 2-diabetikere end for kvinder med type 1-diabetes. 

Der bør være markant mere fokus på gravide med type 

2-diabetes. Vi kunne virkelig flytte meget med en koncentreret 

indsats både for kvindernes egen skyld og for deres børns 

skyld, lyder det fra Peter Damm. 

Professoren mener, man i første omgang burde give gravide 

type 2-diabetikere det samme specialiserede tilbud som deres 

medsøstre med type 1-diabetes: Et standard-tilbud om hjælp 

fra specialisterne på de fire centre for gravide diabetikere på 

Rigshospitalet, Århus Universitetshospital Skejby, Odense 

Universitetshospital eller Aalborg Sygehus. 

Flere med type 2 

Alene antallet af type 2-diabetikere, der bliver gravide, vil 

gøre det nødvendigt med det centrale tilbud inden for få år: 

- Billedet er markant ændret over årene, så gravide med type 

2-diabetes i dag udgør omkring en tredjedel af de diabetikere, 

vi har på afdelingen, fortæller Peter Damm. 

På Peter Damms egen afdeling så man i 1980’erne typisk fem 

gravide med type 2-diabetes årligt. I 1990’erne fordobledes antallet, 

og i dag ser læger, sygeplejersker og jordemødre flere end 

35 hvert år. Inden for det næste tiår forventer Peter Damm, at 

der vil være flere gravide med type 2-diabetes end de omkring 

200 type 1-diabetikere, som hvert år bliver gravide. 

I diabetes i december 2007 sagde overlæge, planlægningschef 

Lone de Neergaard fra Sundhedsstyrelsen, at “det er 

logisk at samle indsatsen på centrale sygehuse, da behandlingen 

kræver specialviden og ikke kan foregå på et hvilket 

som helst sygehus”. 

Når mor har type 2-diabetes 

Hyppigheden af svære misdannelser er 6,6 procent for 

børn født af mødre med type 2-diabetes. Det er en mere 

end dobbelt så høj risiko i forhold til børn født af ikkediabetikere. 

Risikoen er også højere i forhold til kvinder 

med type 1-diabetes. 

11 procent af graviditeterne blandt kvinder med type 

2-diabetes ender med, at barnet får alvorlige misdannelser 

eller dør kort efter fødslen. Den gennemsnitlige HbA1cværdi, 

langtidsblodsukkeret, lå for disse graviditeter 

højere end 7,4 % ved første lægebesøg. 

Risikoen for, at barnet dør inden fødslen eller inden for 

den første uge, er ni gange højere, hvis moderen har type 

2-diabetes, end hvis barnet er født af mødre, der ikke 

har diabetes. I forhold til børn født af mødre med type 

1-diabetes, er risikoen fire gange højere. 

Kilde: “Graviditetsudkomme hos kvinder med type 

2-diabetes” – en opgørelse fra Rigshospitalet. 

Af Bettina Breitowicz m.fl. Månedsskrift for Praktisk 

Lægegerning, august 2006. 



Alligevel er beslutningen endnu ikke truff et. Lone de Neergaard 

henviser til afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, Ole 

Andersen, som er specielt ansvarlig for diabetesområdet. 

Han siger: 

- Vi har inden for de seneste uger bedt de relevante faglige 

selskaber om at komme med deres anbefalinger til eventuelt 

nye retningslinjer. De kommer i løbet af i år, og derefter må 

vi diskutere, om vi i givet fald vil anbefale en samling af indsatsen 

for gravide type 2-diabetikere. 

- Tidligere har der kun været ganske få med type 2-diabetes, 

som blev gravide, og de havde ikke så mange komplikationer 

som type 1-diabetikerne. Det er baggrunden for den nuværende 

struktur. I de senere år har billedet ændret sig med 

fl ere gravide med type 2-diabetes, som det tilsyneladende går 

dårligere for med fl ere komplikationer. Det er den udvikling, 

vi kigger på med hjælp fra de faglige selskaber, for i den 

videnskabelige litteratur kan det være svært at skelne mellem, 

om det er kvindernes diabetes eller måske samtidige 

fedme, som er baggrunden for de negative konsekvenser ved 

en graviditet. Før de faglige selskaber kommer med deres anbefaling, 

har jeg ingen holdning til, hvorvidt det er bedst at 

Fjerner hurtigt og effektivt 

smerte, kløe og hævelse ved 

insektstik og bid 

Til ferie, sport og fritid 

Bite Away har som den eneste indbygget 

patenteret termostat, så man undgår 

forbrændinger og skader på huden. 

Er produceret hos Siemens i Tyskland og CE-mærket samt 

godkendt som medicinsk udstyr jfr. EU’s regler/direktiver. 


Kun kr. 

279,00 

inkl. batterier 

Kan købes hos www.reamed.dk, apotekerne eller www.wiotech.dk 

samle indsatsen for type 2-diabetikere ligesom for type 1-diabetikere, 

lyder det fra Ole Andersen. 

Kan være for sent 

Hvis en kvinde ikke er bevidst om sin diabetes og har godt 

styr på blodsukkeret, når hun bliver gravid, kan det være 

alvorligt: Risikoen for misdannelser stiger meget markant i 

takt med blodsukkerniveauet, og det samme gælder for risikoen 

for en ufrivillig abort eller at barnet bliver så stort i 

maven, at det kan være problematisk at føde – både for barn 

og for mor. 

Allervigtigst er det, at de vordende mødre er opmærksomme 

på deres diabetes og taler med lægen i god tid, før præventionen 

smides væk. Det er nemlig de første godt ti uger af 

graviditeten, hvor barnets organer dannes, at misdannelser 

kan opstå, og derfor er et af de hyppigste problemer for de 

gravide diabetikere, at de er for langt henne i graviditeten, 

før lægerne tages med på råd. Og så kan det være for sent: 

- Det typiske, der går dårligere, er, at kvinder med type 

2-diabetes føder fl ere misdannede børn og har fl ere fostre, 

som dør inden fødslen. Det skyldes, at meget få af dem har 

Den tyndeste kanyle 

på markedet 

– Kun 0,23 mm i hele nålens længde 

– Fås i 6 og 8 mm stikdybde 

– Passer til alle insulinpenne på markedet. 

– Er tilskudsberettiget i alle kommuner 

For sikker, skånsom og hurtig injektion 

- er kanylen facetslebet 

- har kanylen en stabil spids 

- er kanylen anti-splint behandlet 

Vælg Insupen næste gang du bestiller kanyler 

hos din leverandør. Du har fuld returret hvis du ikke, 

mod forventning, synes om den. 

Fjellerad Bygade 43 · 9260 Gistrup · 70 27 77 23

planlagt deres graviditet, fordi de ikke er klar over, det er 

vigtigt. Den gode start er helt, helt afgørende for en vellykket 

graviditet, siger Peter Damm fra Rigshospitalet. 

Han foreslår, at der gøres en formaliseret indsats for at oplyse 

type 2-diabetikere om, at de skal tænke sig om og planlægge 

en eventuel graviditet. Indsatsen skal målrettes, så den 

når alle – helst allerede ved diagnose-tidspunktet. 

Det vil kunne forhindre nogle af de historier, Peter Damm 

og hans medarbejdere støder på forholdsvist ofte: 

- De fl este kommer først ind til os, når fostrets organer er 

dannet. Enten fordi de ikke ved, de har diabetes på forhånd, 

eller fordi de har fået diagnosen, men har glemt eller fortrængt 

den. Hvis vi skal forebygge misdannelser mere eff ektivt, 

så skal vi ind i forløbet tidligere, fastslår Peter Damm. 

Men kvindernes læge må jo vide, de har diabetes. Oplyser lægerne 

deres patienter for dårligt? 

- Lægerne har også et ansvar, og mange fagpersoner er ikke 

klar over, at disse kvinder har så høj en risiko. Men derudover 

ved vi jo, at der er mange, som fortsætter med at ryge, 

selv om deres læge fraråder det. Der skal ofte mere end et 

godt råd til, før der sker noget, siger Peter Damm. 

Når kun det sundeste er godt nok! 

NATURLI’ 

ALTERNATIV TIL KOMÆLK 

100% VEGETABILSK 

• Mælkefri 

• Kolesterolfri 

• Med omega 3 og 6 

NATURLI’ SUNDHED 


Mors diabetes øger barnets risiko 

Måske er det ikke kun arveligheden, der gør, at børn af 

kvinder med type 2-diabetes, ofte selv udvikler diabetes. 

Børns risiko for at få type 2-diabetes stiger nemlig, hvis 

deres mor har haft type 2-diabetes og for højt blodsukker 

under graviditeten. Det tyder et amerikansk studie på. 

Type 2-diabetes blev således i gennemsnit diagnosticeret 

knap to år tidligere hos 174 børn med type 2-diabetes, hvis 

mødre allerede havde type 2-diabetes under graviditeten i 

forhold til 157 børn, hvis mødre først fik type 2-diabetes, 

efter de havde født. 

Det skriver den amerikanske diabetesforenings blad 

Diabetes Care i blad nr. 31 i 2008. 

NATURLI’ – GLOBALT ANSVAR 

• 10 x mindre dyrkningsareal 

• 100 x mindre vandspild 

• 11 x mindre brændstof 

NATURLI’ SUNDHED 

www.naturli-foods.dk 

100% NATURLI´ • 100% VEGETABILSK • 100% KOLESTEROLFRI 

Annonce_Diabetes_jan09.indd 1 1/15/09 1:39 PM 

Art-ét 


forskning | nyt om forskning 

Nyt om forskning 

Neuropati begynder tidligt 

Neuropati (nervebetændelse) er en hyppig senkomplikation 

til diabetes – især hos type 2-diabetikere, fordi de ofte først 

bliver diagnosticeret efter, de har haft sygdommen i nogle år 

og derfor har gået længe med et højt blodsukker. Nu viser 

ny engelsk-ungarsk forskning, at begyndende nerveskade allerede 

kan ske, når glukosetolerancen er nedsat, hvilket er et 

forstadium til type 2-diabetes også kaldet prædiabetes. 

I studiet blev nervefunktionen undersøgt hos 46 personer 

uden tegn på nerveskade, men med nedsat glukosetolerance, 

samt hos 45 raske kontrolpersoner. Personerne gennemgik 

forskellige detaljerede målinger af nervefunktionen. Resultaterne 

viste, at nogle af personerne med prædiabetes allerede 

havde tegn på neuropati, mens det ikke var tilfældet for 

nogen af de raske kontrolpersoner. 

Det betyder altså, at neuropati, som regnes for en senkomplikation 

til diabetes, kan være til stede, allerede ved forstadiet 

til type 2-diabetes. Resultatet understreger således vigtigheden 

af, at man opsøger sin læge, hvis man tror, man har den 

mindste risiko for at have type 2-diabetes, så blodsukkeret 

kan blive reguleret, og senkomplikationer udskydes eller 

undgås. Diabetes Care 32: 181-183, 2009 

Forhøjet blodsukker nedsætter hukommelsen 

Et forhøjet blodsukker kan betyde nedsat hukommelse. Det 

mener amerikanske forskere, efter de har fundet ud af, at 

nedsat funktion et bestemt sted i hjernen netop var relateret 

til højt blodsukker. 

Studiet viser, at evnen til at orientere sig og huske kan påvirkes 

forskelligt af to af de sygdomme, som især rammer 

ældre mennesker, nemlig type 2-diabetes og blødning eller 

blodprop i hjernen. 

240 personer med en gennemsnitsalder på 80 år deltog i 

studiet og fik hjernen scannet. 60 af deltagerne havde type 

2-diabetes, og 74 havde haft en blødning eller blodprop i 

hjernen. Dem, der havde type 2-diabetes, havde nedsat 

funktion i en anden del af hjernen end dem, der havde haft 

blødning eller blodprop i hjernen. Diabetikerne havde nedsat 

funktion i hippocampus, som netop spiller en rolle for 

orienteringsevnen og hukommelsen. Forskerne mener såle- 


Forskningskonsulent, ph.d. Malene Bagger, Diabetesforenin 

gen, har her udvalgt nogle af de nyeste forskningsresultater 

inden for diabetes. 

des, at blodsukkeret, som ofter stiger med alderen – også 

uden diabetes – kan være en medvirkende årsag til den gradvise 

nedsatte hukommelse, som næsten alle ældre oplever. 

Næste skridt er, hvad man kan gøre for at bevare hukommelsen. 

Annals of Neurology 64: 698-706, 2009 

Spyt kan afsløre type 2diabetes 

En ny test til at undersøge for type 2-diabetes – i spyt – er 

under udvikling, viser et nyt indisk-amerikansk studie. I studiet 

indgik ti personer med type 2-diabetes, 20 med prædiabetes 

og ti raske. Hver person leverede 20 ml spyt, og 487 

forskellige proteiner i spyttet blev undersøgt. Ud af disse var 

der 65, som varierede meget i mængde, alt efter om personen 

havde diabetes eller ej. 

Især ét protein, A1AT, skilte sig ud, idet mængden af dette 

protein steg fra ikke-diabetikere til prædiabetikere til type 

2-diabetikere. 

Et højt blodsukker er det kliniske tegn på diabetes, men 

studiet viser, at der tilsyneladende sker forandringer i kroppen 

på et langt tidligere tidspunkt. Men de nuværende diagnoseredskaber, 

som udelukkende måler blodsukkeret, opdager 

ikke dette. Jo tidligere uhensigtsmæssige ændringer kan 

måles, des mere effektivt kan en uheldig udvikling forebygges. 

Forskerne har planer om også at udvikle hjemme-spytmålinger 

som alternativ til de daglige fingerprik og blodsukkermålinger, 

som også mange type 2-diabetikere foretager. 

Journal of Proteome Research 8: 239-245, 2009

Fedt forsinker blodsukkerstigning 

I et nyt australsk studie spiste ni personer med type 1-diabetes 

takeaway-måltider – pasta, thaimad, burger og sandwich 

– på fi re forskellige dage. Alle måltider havde den samme 

mængde kulhydrat, men kulhydrattypen varierede med hensyn 

til, hvordan blodsukkeret blev påvirket efter spisning 

(også kaldet glykæmisk index). 

Det viste sig, at fedtmængden var med til at påvirke, hvordan 

blodsukkeret steg. 

Alle personer fi k deres basale insulin, men måltiderne blev 

indtaget uden supplerende insulin. Blodsukkeret blev fulgt i 

tre timer efter måltidet. 

Måltidet med den højeste fedtmængde, pasta med fl ødesovs, 

havde en langsommere blodsukkerstigning end de øvrige 

tre måltider. Jo mere fedt, der er i maden, jo senere topper 

blodsukkeret med andre ord. Det er derfor ikke kun 

kulhydratmængde og -type, der skal tages højde for ved fastsættelse 

af insulindosis, men også fedtmængden. 

International Journal of Clinical Practice 63: 189-194, 2009 

Lav insulinfølsomhed kan føre til Alzheimers 

Tidligere undersøgelser har vist, at personer med type 2-diabetes 

har en højere risiko for at udvikle Alzheimers end folk, 

der ikke har type 2-diabetes. 

Insulinfølsomheden falder typisk med alderen og kan være 

en ny risikofaktor for Alzheimers. Endvidere har man fundet 

ud af, at insulin – i modsætning til, hvad man tidligere troede 

– er aktivt i hjernen. Tilsammen tyder dette på, at Alzheimers 

er beslægtet med type 2-diabetes. 

Ved Alzheimers hober nogle proteiner, kaldet ADDL, sig 

op i hjernen og skaber nedbrydning af hjernecellerne. I det 

pågældende studie tog forskere hjerneceller ud fra et område 

i hjernen, som spiller en central rolle for evnen til at huske. 

Hjernecellerne blev behandlet med insulin og rosiglitazone 

(et stof, som øger insulins virkning). Efter behandlingen 

var cellerne mere modstandsdygtige over for ødelæggelse af 

ADDL. Insulin og rosiglitazone blokerede altså den skadelige 

eff ekt. Stoff er, der kan skærpe hjernens følsomhed over 

for insulin, kan være en ny vej til at lave medicin til patienter 

med Alzheimers. Proceedings of the National Academy of 

Sciences 106: 1971-1976, 2009 


spørg om diabetes | brevkassen 

Spørg om diabetes 

Hvordan bliver jeg bedst ulykkeforsikret? 

Min nuværende ulykkesforsikring har klausuler, som gør, at 

den ikke dækker ulykker, som kan være forårsaget af min 

type 1-diabetes. Er der forsikringsselskaber, som leverer fuld 

dækning for diabetikere? Alle de forsikringsselskaber, jeg har 

talt med, opstiller klausuler i forhold til diabetesrelaterede 

ulykker. Martin 

Svar: Desværre har vi ikke et overblik over de forskellige forsikringer 

og kan derfor ikke anbefale konkrete forsikringsselskaber. 

Vi har dog hørt, at Tryg og Handicappedes Gruppeforsikring 

har lempelige vilkår. For eksempel reklamerer Tryg med, at alle 

behandles lige, således at der ikke er en forhøjet præmie. 

Generelt om ulykkesforsikringer gælder, at de typisk ikke 

dækker, hvis diabetes er skyld i de skader, der opstår ved 

ulykken. Hvis diabetes er skyld i, at skaden bliver forværret, 

vil ulykkesforsikringen heller ikke dække forværringen. Det 

vil sige, at kun den oprindelige skade vil blive erstattet, hvis 

den opfylder minimumskravet for udbetaling af erstatning. 

Men det kan alligevel godt betale sig at have en ulykkesforsikring 

som diabetiker. Hvis de opståede skader ikke skyldes 

diabetes, herunder insulintilfælde, vil forsikringen som udgangspunkt 

dække diabetikere i samme omfang som personer, 

der ikke har en eksisterende sygdom eller et handicap. 

Med hensyn til skader, der forværres på grund af diabetes, 

er det forsikringsselskabet, der skal bevise, at forværringen er 

en følge af diabetes. Jo bedre sygdommen er reguleret, desto 

sværere vil forsikringsselskabet have ved at bevise, at diabetes 

har forværret følgerne af ulykken. Hvis forværringen ikke er 

Brevkassepanelet 

Lægen | Søren Urhammer 

Overlæge dr.med. på Endokrinologisk Afdeling 

på Frederiksberg Hospital 


Mail dit spørgsmål til 

Psykologen | Anne Hvarregaard Mose 

Klinisk psykolog på Århus Universitetshospital, 

Skejby 

brevkassen@diabetes.dk 

eller send et brev til: 

Diabetesforeningen 

Mrk. Brevkassen 

Skindergade 38, 1 

1159 København K 

en oplagt følge af sygdommen, vil selskabet i langt de fleste 

tilfælde udbetale erstatning uden videre. 

Charlotte Rulffs Klausen 

Kan I anbefale nogle søde sager? 

Min mand har type 2-diabetes og får insulin. Problemet er, 

at han har en meget sød tand. Har I derfor nogle gode idéer 

til mellemmåltider, der er lidt søde? Han vil meget gerne 

have småkager, da han elsker noget, der knaser. Han spiser 

også tit gulerødder og snackpebre, men vil frygtelig gerne 

også have noget “rigtig” sødt. Kan I hjælpe? Karen 

Svar: Det er helt naturligt, at man – også som diabetiker – 

har lyst til at spise noget med sukker i. Søde grøntsager som 

gulerødder er en rigtig god idé. Andre grøntsager kan være 

slikærter, sugarsnaps, minimajs, cherrytomater og andre 

søde tomater. Ud over søde grøntsager vil jeg foreslå: 

› Knækbrød, for eksempel fladbrød med marmelade uden 

tilsat sukker. 

› Firmaet isis producerer produkter med lavt indhold af fedt- 

og kulhydrat. De har nogle småkager, hvor 1 stk. giver ca. 

6 g kulhydrat og 1,5 g fedt. De fås i varianterne Chokolade 

Cookies og Rosin Cookies. 

› isis producerer også morgenmadsproduktet Crysli, der måske 

kan bruges som lidt knasende mellemmåltid. 

› Havrefras og Rugfras er også søde, sprøde og knasende. De 

er små og 1 dl giver ca. 10 g kulhydrat. 

› Fribol bolcher (købes på apoteket), isis bolcher, DDV blocher 

(De Danske Vægtkonsulenter) kan spises, uden at de giver 

Sexologen | Annamaria Giraldi 

Læge og ph.d. på Sexologisk Klinik på 

Rigshospitalet

stigning i blodsukkeret. Større mængder kan dog give luft i 

maven og diarré. 

› Lakridser og vingummi af mærket Nellie Dellies giver heller 

ikke stigning i blodsukkeret. De kan dog også give maveproblemer, 

hvis man spiser mange. 

› Læskedrik uden tilsat sukker for eksempel FUN light, Hopla 

og 1:11. De kan drikkes frit og kan nogle gange opfylde lysten 

til det søde. Sukkerfri sodavand kan gøre det samme. 

Susanne Elman Pedersen 

Er jeg godt nok reguleret? 

Jeg er en kvinde på 55 år, der har type 2-diabetes på 10. år. 

Jeg er bekymret for, om jeg bliver reguleret godt nok. Jeg 

begyndte medicinsk behandling, da jeg fik konstateret 

sygdommen, først med novonorm, siden diamicron uno, 

som jeg får fire af hver morgen. Mit HbA1c (langtids prøven, 

red.) ligger på 8,4. Jeg har for nylig læst i diabetesbladet, at 

man anbefaler et HbA1c på 6,5, for type 2-diabetikere, og 

jeg skal mange år tilbage for at have et så lavt tal. 

Sidste år havde øjenlægen skrevet en lille anmærkning om 

forandringer, og der begyndte også at være æggehvidestoffer 

i urinen. 

Min læge har nu sat diamicron-dosis op og har suppleret 

med medicin for kolesterol og blodtryk. 

Jeg går til regelmæssig kontrol, men jeg synes, min læge 

behandler min diabetes meget bagatelagtigt. Han har dog 

for nylig også givet mig recept på metformin. Ilse 

Svar: Jeg kan godt forstå, at du reagerer. Din regulering er 

bestemt ikke god nok. Langtidsprøven HbA1c bør ned under 

6,5 % eller i hvert fald under 7 %. Det kan den også 

komme – men det kræver en indsats både af dig og din 

læge. Der findes en række forskellige præparater udover 

diamicron, der kan anvendes. Hvad man vil vælge i dit tilfælde, 

må afklares i samråd med lægen. I sidste instans kan 

Diætisterne | Susanne Elman Pedersen 

og Lisa Heidi Witt (th.) 

Diabetesforeningens diætister 

Socialrådgiveren | Signe Hasseriis 

Juristen | Charlotte Rulffs Klausen 

Diabetesforeningens socialrådgiver og jurist 

insulin komme på tale. Under alle omstændigheder bør der 

gøres noget nu, idet du angiveligt har begyndende komplikationer 

til sukker sygen, og man ved, at jo bedre sukkersygen 

er reguleret, jo mindre er risikoen for at få sendiabetiske 

komplikationer 

Metformin er et godt valg også sammen med diamicron 

uno. Det, der kræves af dig, er, at du spiser sundt, får motion 

dagligt og hvis nødvendigt forsøger at tabe dig. 

Søren Urhammer 

Hvorfor får jeg ikke udløsning? 

Hey! Jeg er 21 år og er lige begyndt at dyrke sex med min 

kæreste, men hun kan ikke få mig til at komme under samleje. 

Jeg har hørt en lille historie om, at folk med sukkersyge 

har sværere ved at få udløsning. Er det sandt? Jeg har 

også haft problemet med en tidligere kæreste. Min nuværende 

kæreste har også prøvet med blowjob men uden held. 

Det kan selvfølgelig også skyldes præstationsangst, men det 

tror jeg ikke rigtigt på. Jeg kan godt få orgasme, når jeg 

onanerer. Frederik 

Svar: De fleste mænd med diabetes kan godt få udløsning, og 

når du godt kan komme og have en udløsning, når du er 

alene, tror jeg ikke, problemet har noget med din diabetes at 

gøre. Men du er nødt til at få det undersøgt. 

Jeg tror, du har det, der hedder forsinket sædafgang. Forsinket 

sædafgang er noget, nogle mænd oplever og betyder, 

at de har meget svært ved at komme, at det kan tage lang tid 

og at de ikke kan komme sammen med en kæreste, men tit 

kan, når de er alene. 

Jeg synes, du skal gå op til din læge og eventuelt blive undersøgt. 

Du kan måske også få en henvisning til Sexologisk 

Klinik på Rigshospitalet. Alle kan henvises dertil. Der vil de 

kunne tale med dig og foreslå eventuel behandling. 

Annamaria Giraldi 

Alternativ behandling | Kjeld BruunJensen 

Diabetesforeningens læge og seniorforsker 


noter | lov & ret 

Fodterapi for egen regning 

Ankestyrelsen har fastslået, at fodterapi er en behandlingsudgift. 

Dermed kan diabetikere stadig ikke regne betaling til 

fodterapi med, når de gør op, hvor mange merudgifter de 

har på grund af deres diabetes. Det beklager leder af Diabetesforeningens 

socialafdeling, socialrådgiver Signe Hasseriis: 

- Det er indlysende rigtigt at gøre brug af fodterapi som diabetiker, 

så man undgår skader på fødderne, der kræver væsentlig 

dyrere behandling på sigt. Derfor er vi meget skuff ede 

over afgørelsen, der kan få mange diabetikere til at fravælge 

fodterapi. 

Ankestyrelsen slår fast, at der ikke er hjemmel i servicelovens 

bestemmelse om merudgifter til dækning af behandlingsudgifter, 

som fodterapi bliver vurderet som. Dog gives 

der et tilskud på 60 procent af en fast takst. Afgørelsen har 

nummer 59-09. 

Medlemskab skal du selv betale 

Heller ikke dit kontingent til Diabetesforeningen kan du beregne 

som en merudgift, fastslår Ankestyrelsen, idet styrelsen 

vurderer, at et medlemskab af en patientforening ikke er en 

forudsætning for at få en hverdag til at fungere som diabetiker. 

Afgørelsen har nummer 50-09. 

To gange nej 

Ankestyrelsen har afgjort to andre sager, der har betydning for 

mennesker med diabetes. Heller ikke i de to sager, vurderes 

det, at diabetikere kan få hjælp efter servicelovens bestem- 

Nye vejledende madtakster 

Prisen på fødevarer er steget 7,6 procent fra 2008 til 2009. 

Det betyder, at de vejledende merudgifter til diabetesmad er 

steget tilsvarende. De vejledende takster pr. 1. april 2009 er: 

Vejledende merudgifter til diabetesmad for børn 

Energiinterval (kJ) Med specialvarer Uden specialvarer 

≤ 6.999 189 kr. pr. mdr. 97 kr. pr. mdr. 

7.000-8.999 230 kr. pr. mdr. 105 kr. pr. mdr. 


11.000- 322 kr. pr. mdr. 136 kr. pr. mdr. 


noter 

melse om merudgifter til dækning af behandlingsudgifter. Bestemmelsen 

er også kendt som paragraf 100, der handler om 

merudgifter. 

Nej til hjælpemiddel 

Du kan ikke få bevilget udstyr, der bruges til at afl æse blodsukkermålinger 

grafi sk på en computer. Ankestyrelsen har 

således afgjort, at afl æsningsenheden Accu Chek Smart Pix 

ikke er en naturlig og nødvendig del af blodsukkermåleapparaterne. 

Afgørelsen har nr. 49-09. 

Nej til medicindækning 

Selv om du er i tabletbehandling for type 2-diabetes og tilmed 

har andre sygdomme, kan du alligevel ikke få hjælp 

efter paragraf 100. Ankestyrelsen har afgjort, at en mand, 

der også lider af epilepsi som følge af en blodprop i hjernen, 

ikke kan få dækket sine merudgifter efter paragraf 100. Afgørelsen 

har nr. 56-09 og cementerer nuværende praksis, hvor 

det kun er insulinkrævende diabetikere, der kan få dækket 

merudgifter efter paragraf 100. 

Læs mere om afgørelserne på Ankestyrelsens hjemmeside ast.dk 

Vejledende merudgifter til diabetesmad for voksne (15 år +) 

Energiinterval (kJ) Med specialvarer Uden specialvarer 

≤ 8.999 173 kr. pr. mdr. 96 kr. pr. mdr. 


11.000- 189 kr. pr. mdr. 73 kr. pr. mdr. 

Du kan bestille den reviderede folder “Merudgifter til diabetesmad” 

i netbutikken på diabetes.dk, ved direkte henvendelse 

til Diabetesforeningen eller ved brug af bestillingslisten 

side 65-66. Den gratis folder er sendt til landets sygehuse og 

socialforvaltninger.

Bamses 

kor synger for diabetessagen 

Flemming “Bamse” Jørgensen kan ikke gå på vandet, men han kan så meget andet – for eksempel sætte fokus på diabetes, når sang-konkurrencen AllStars 

Flemming “Bamse” Jørgensen donerer 250.000 kr. til børn og unge med diabetes, hvis han vinder 

sang-konkurrencen AllStars på TV2 i foråret. 

Der er ikke ret mange, der ved noget om diabetes, og der er 

sjældent fokus på det, mener Flemming “Bamse” Jørgensen, 

der selv kender godt til sygdommen fra sin egen familie – både 

type 1 og type 2. Men den 9. april har han fået chancen for at 

give den gas til fordel for diabetessagen. I sangkonkurrencen 

AllStars på TV2, hvor kendte danske sangere samler et kor fra 

deres hjemstavn og dyster mod hinanden, er Bamse med – og 

hvis han vinder, vil han donere præmien på 250.000 kroner til 

børn og unge med diabetes i Århus-området. 

- Jeg vil gerne have, at pengene går til nogle ture, hvor børn 

og unge med diabetes kan komme af sted uden deres forældre. 

Diabetes kan være en svær sygdom at tackle selv, men børnene 

skal jo lære det i takt med, at de bliver ældre. Forældre 

har det med at være for pylrede, og børnene er måske bedre 

tjent med at have en læge og en sygeplejerske med på tur. For 

eksempel skal de lære, hvordan alkohol påvirker diabetes, og 

jeg kan nemt forestille mig, at det er træls, hvis mor eller far 

hele tiden render og fortæller, hvad man må og ikke må, siger 

Bamse. 

For omkring 25 år siden var han selv med til at arrangere 

en tur til Norge for unge med diabetes – uden deres forældre 

men sammen med netop en læge og en sygeplejerske, og det 

var en stor succes. 

går i luften på TV2 den 9. april. Fotograf: Henrik Ohsten 

- De var så glade og lykkelige, da de kom hjem, men den 

slags er der jo desværre ikke penge til i dag, siger Bamse, som 

derfor håber, at hans kor løber med førstepladsen og de 

250.000 kroner. 

Han kan ikke afsløre på forhånd, hvilken sang Århus-koret 

lægger ud med, og om “I en lille båd der gynger” og “Hvorfor 

går Louise til bal” er med på repertoiret, men han lover, 

at det bliver godt og at arbejde hårdt for sagen. Og Bamse er 

vant til at knokle. I de seneste 35 år har han i gennemsnit 

haft 100 spillejobs om året sammen med Bamses Venner og 

udgivet et album om året. 


Støt diabetes – stem Bamse 

På Facebook kan du finde gruppen “Støt diabetes – stem 

Bamse”, som er oprettet af 15-årige Cecilie Wind, der 

også kan opleves i et interview sammen med 13-årige 

Camilla Grønning Henriksen på TV2 den 9. april, hvor 

AllStars begynder. Pigerne fortæller om, hvordan de 

oplever at have type 1-diabetes. Facebook-gruppen havde 

ved redaktionens slutning 2.589 medlemmer. 


noter | type 1 og 2 

Landsdækkende ungdomstur 

Fra søndag den 9. august til onsdag den 12. august inviterer 

Ungegruppen i Region Hovedstaden alle unge mellem 18- 

30 år til en landsdækkende ungdomstur. Ungegruppen har 

reserveret et hus i Kalundborg midt i den skønne natur, som 

skal danne rammen om nogle hyggelige dage med bål, fest 

og farver. 

Det koster 200 kroner at deltage. Transportudgifter bliver 

dækket af Ungegruppen. 

Du kan tilmelde dig ved at maile til region_hovedstaden@ 

hotmail.com. Tilmeldingsfristen er den 1. juli. For at sikre at 

så mange unge som muligt fra hele landet kommer med, reserveres 

der tre pladser til hver region frem til den 1. juli. 

Ellers gælder først til mølle-princippet, og der er kun plads 

til 42, så det er en god idé at skynde sig. 

Ved tilmeldingen bedes du fortælle om eventuelle allergier, 

og om du for eksempel er vegetar, veganer eller der er andet, 

gruppen skal være opmærksom på. 

I løbet af dagene kommer en kok og fortæller om sund ernæring. 

Ellers er programmet endnu ikke helt fastlagt, men du 

er velkommen til at stille spørgsmål på mailadressen. 


Psykisk trivsel i børnefamilier 

Et nyt dansk forskningsprojekt skal kortlægge, hvad familier, 

der har et barn med diabetes, gør for at få et godt liv. Og ikke 

mindst: Hvad de kan gøre for at få det endnu bedre. Samtlige 

familier herhjemme, der har et barn under 18 år med 

type 1-diabetes, vil inden længe få brev med anmodning om 

at besvare en web-spørgeundersøgelse og indsende en blodprøve 

til bestemmelse af HbA1c. Psykolog Mikael Thastum, 

lektor på Århus Universitet, er vejleder på projektet og håber, 

at rigtig mange forældre og deres børn – helt ned til otte 

år – vil deltage. – Jo højere en svarprocent, jo bedre mulighed 

har vi for at kortlægge, hvad der skal til for, at de her 

familier trives, siger han. 

Legatuddelinger 

Den Sociale Fond har 31. december 2008 uddelt i alt 41.000 

kroner. 24 ansøgere fik afslag. 18 fik en legatportion. 

Boet efter Christine Wester har 31. december 2008 uddelt i 

alt 6.000 kroner. To har fået en legatportion. 

Diabetes? 

Så er Ubberup H jskole stedet for dig 

Vi tilbyder et spændende, udfordrende og struktureret ophold med individuel 

kostvejledning af klinisk diætist, en bred vifte af forskellige motionsformer 

samt personlig udvikling og kreative fag. 

Vi arbejder med sundhed, velvære og livskvalitet. Du kan få gode vaner, 

motivation og succesoplevelser. 

Ubberup Højskole er kendt for sit dejlige, fedtfattige køkken med masser 

af groft og grønt. 

Livsstilskurser: 2009 

Forår: 13.04 - 05.07 + opfølgning 29.08 - 02.09 (13 uger) • Sund Sommer (A): 

06.07 - 19.07 (2 uger) • Sund Sommer (B): 26.07 - 08.08 (2 uger) • Fit For 

Fight: 09.08 - 22.08 (2 uger) • Livsglæde og nærvær: 23.08 - 29.08 (1 uge) 

Efterår: 13.09 - 12.12 (13 uger). Se mere på www.ubberup.dk 

Ubberup Højskole, Højskolevej 6, 4400 Kalundborg • Tlf.: 59500080 • www.ubberup.dk

MGP-stjerner 

synger om diabetes 

Diabetes kan gøre det besværligt at gå i skole, har Marcus (th.) erfaret. Han bliver bakket godt op af sin storebror Mattias. Fotograf: Martin Dam Kristensen 

Livet med diabetes kan både være godt og skidt, og det har de to MGP-vindere, Marcus og Mattias 

Johansson, nu lavet en sang om. Du kan downloade sangen gratis på diabetes.dk 

Det kan være svært at forklare andre, hvordan det er at have 

diabetes. Nogle gange er det måske cool nok, andre gange er 

det ganske enkelt noget lort. På diabetes.dk fra den 6. april 

kan du downloade en sang, hvor de to brødre og vindere af 

MGP 2008, Marcus og Mattias Johansson, synger og rapper 

om at have diabetes. 

12-årige Marcus fi k type 1-diabetes for halvandet år siden, 

og med diabetessangen vil Marcus og hans familie gerne 

hjælpe med at sætte fokus på sygdommen. For selv om antallet 

af børn og unge med type 1-diabetes er steget dramatisk 

på ti år, ved mange mennesker stadig ikke ret meget 

om, hvad det vil sige at skulle leve med diabetes. 

Uvidenheden kan for eksempel gøre det mere besværligt at 

gå i skole end det burde. Det viste en undersøgelse blandt 

512 familier til skolebørn med diabetes, som Diabetesforeningen 

lavede i sommer, og Marcus og hans forældre, Per 

og Heidi Johansson, nikker genkendende til problemerne 

med eksempelvis lærernes manglende forståelse for, at man 

ikke kan lægge sin diabetes på hylden, når man er i skole. 

- Hver gang Marcus skulle måle sit blodsukker på sin forrige 

skole, skulle han for eksempel gå uden for døren. Lærerne 

mente, det forstyrrede i klassen, hvis han skulle måle blodsukker 

midt i en time. Det var jo fuldstændig absurd, så vi endte 

med at tage Marcus ud af den skole, siger Per Johansson. 

Marcus synes, det mest irriterende ved diabetes er, at man 

skal stikke sig. Han håber derfor på at få en insulinpumpe. 

- Så tror jeg, det hele bliver meget nemmere, siger han. 

Samler penge ind 

Storebror Mattias og Marcus har netop udgivet en CD og 

turnerer i øjeblikket rundt i Danmark og giver koncerter 

sammen med Sandra, der blev nummer to ved MGP. Det 

betyder, at de to brødre er meget sammen, men Mattias føler 

ikke, han mærker meget til, at Marcus har diabetes. 

- I begyndelsen var jeg ret nervøs for at være i svømmehallen 

sammen med Marcus. Jeg var bange for, at han skulle få lavt 

blodsukker. Men nu har jeg vænnet mig til det, og det er helt 

ok, siger Mattias. 

Udover at Brødrene Johansson har lavet en diabetessang for at 

sætte fokus på type 1-diabetes, samler de også ind til Sukkersyge 

Børns Dag, som offi cielt er den 25. april. Indsamlingen kan dog 

foregå helt frem til den 31. maj, og drengene håber på, at der 

bliver skrabet rigtig mange penge sammen i år. Pengene går til 

kurser for børn og unge med diabetes. 


Gå ind på diabetes.dk og 

› Læs mere om Marcus Johansson og livet med diabetes 

› Download The Johanssons diabetessang 

› Læs mere om Diabetesforeningens store skoleundersøgelse 

fra 2008 

› Meld dig som indsamler til Sukkersyge Børns Dag 


fra foreningen | type 1 og 2 

Siden november 2007 har psykolog Agnete Hvidberg brugt 

sin terapeutiske uddannelse og sit personlige kendskab til 

diabetes til at hjælpe diabetikere med at få styr på deres følelser 

og tanker om den kroniske sygdom. Hun har haft mange 

samtaler med diabetikere og deres pårørende, som har lagt 

sig på den virtuelle briks i cyberspace for at lade psykologen 

svare på spørgsmål og måske hjælpe dem videre. 

I alt 32 deltagere har psykologen indtil videre haft i Diabetesforeningens 

lukkede chatrum. Det er blevet til i alt 122 

sessioner, som Diabetesforeningens læge, ph.d. Kjeld Bruun- 

Jensen nu er i gang med at undersøge for at identificere fællestræk 

og temaer, som kan give vigtig indsigt i de følelser og 

tanker, diabetikere har i forhold til deres sygdom. 

Selv om Kjeld Bruun-Jensen endnu ikke er færdig med at 

studere materialet, er der markante fællestræk i chat-samtalerne: 

- Et mønster, der går igen, er, at der er en del diabetikere, 

som døjer med depression eller depressive træk. Det knytter 

sig selvfølgelig også til almindelige livsvilkår som skilsmisse, 

arbejdsløshed og andet, men vi ved fra forskningen, at mennesker 

med en kronisk sygdom som diabetes har cirka dobbelt 

så stor risiko som raske for et få en depression. 

Angst går igen 

Et andet træk, der går igen, er angst: Angst for at få lavt blodsukker 

og have brug for hjælp og angst for senkomplikationer: 

- Det kan være, at deltageren bor alene og derfor er bange for 

at blive bevidstløs på grund af sin diabetes. Eller angst, der 

kommer, hvis deltageren har mærket en snurren i fødderne. 

Så er der ikke langt til at tænke “er det nu mig, som har 

fået fodproblemer”, forklarer lægen med henvisning til den 

frygtede senkomplikation neuropati, som skyldes, at de små 

blodkar til nervebanerne svigter, hvilket medfører nedsat 

følesans, smerter og risiko for sår på fødderne. 


Psykologen 

Mange diabetikere har behov for at diskutere deres sygdom, og hvordan de tackler den. Det viser 

et forsøg, Diabetesforeningen har lavet med at lade en psykolog, der selv har type 1-diabetes, 

chatte anonymt med diabetikere og pårørende i et lukket chatrum på diabetes.dk 

I forbindelse med lavt blodsukker er der også en deltager, 

som har fortalt, at vedkommende er blevet bange, fordi hun 

har oplevet realitetsforstyrrelser som manglende tidsfornemmelse, 

mangel på forståelse af sprog og forvrængninger af 

virkeligheden. 

“Lortesygdom” 

Kjeld Bruun-Jensen nævner to andre typiske temaer fra chatsamtalerne 

som: Risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse 

som bulimi eller overspisning på grund af det element af 

kontrol, diabetikere bliver nødt til at have omkring deres 

kost og måltider, og problemer med ikke at ville erkende 

sygdommen som en integreret del af sin personlighed. 

- De oplever sygdommen som en modstand udenfor dem 

selv og siger ting som “lortesygdom” og “den satans krop”. 

Hos teenagere er det ikke usædvanligt at reagere med fornægtelse, 

hvor man for eksempel nægter at tage sin insulin, 

men for andre bliver de begrænsninger, sygdommen giver på 

arbejdet eller i det sociale liv, til en belastning, der gør det 

svært for den enkelte at integrere krop og sjæl, forklarer 

Kjeld Bruun-Jensen, der forsker i psykosociale faktorer, når 

man får en kronisk sygdom. 

Trods de mange alvorlige emner, som psykolog Agnete 

Hvidberg har chattet med deltagerne om, er der stor tilfredshed 

med tilbuddet. En af baggrundene for at sætte gang i 

forsøget og opbygge det krypterede chatrum, hvor deltageren 

kan være anonym og sikker på, at ingen udenforstående 

læser med i samtalen, var at afprøve de muligheder, internettet 

giver frem for at opsøge en psykolog ansigt til ansigt. 

Mange af deltagerne har svaret på et evalueringsskema efter 

chatsamtalerne, og selv om der ikke er tale om solid videnskabelig 

forskning, giver svarene alligevel et fingerpeg om 

mulighederne med netrådgivning af diabetikere, mener Kjeld 

Bruun-Jensen, som har designet det krypterede chatrum:

hjælper 

på nettet 

- Alle mener, der er tale om et godt tilbud, som de har følt sig trygge ved og sikre på at 

bruge. Tre fj erdedele angiver, at de har fået deres forventninger indfriet, og at de vil anbefale 

andre i samme situation at bruge sådan et tilbud, siger han. 

Eftertanke 

Chatten har også givet plads til eftertanke, siger mange deltagere, fordi de har haft mulighed 

for at printe chatsamtalen ud og gå igennem spørgsmål og svar i ro og mag bagefter. 

Samtidig har det gavnet størstedelen af deltagerne, at de har kunnet bruge tilbuddet 

fra deres hjemmecomputer og ikke har skullet ud til en traditionel psykologpraksis. 

- De fl este ville foretrække at tale ansigt til ansigt med en psykolog, men de fortæller, at 

det her har været et godt sted at begynde. Og man kan formode, at det er svært for de 

fl este at fi nde en psykolog, der ligesom Agnete Hvidberg har viden om diabetes, siger 

Kjeld Bruun-Jensen. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at de praktiserende læger bruger diabetes som et af parametrene, 

når de skal afgøre, om patienten bør screenes for mistanke om depression. 

Ud af de 32 deltagere, som indtil videre har været med i forsøget, har kun ti været 

mænd. Ud af de 22 kvinder har ni været pårørende, typisk mødre til teenagere eller børn 

med diabetes. Aldersmæssigt fordeler deltagerne sig fra cirka 20 til 60 år, dog med en forøget 

deltagelse i gruppen fra 30 til 50. 

Du kan stadig chatte med psykologen på diabetes.dk. Klik ind under rådgivning. 



Meld dig ind i Diabetesforeningen! 

Ja tak, jeg vil gerne meldes ind i Diabetesforeningen 

Almindeligt medlemskab 200 kroner årligt Navn: 

Pensionist/efterlønner 120 kroner årligt Adresse: 

Unge ml. 18 og 30 år 125 kroner årligt Post-nr.: By: 

Familiemedlemskab 300 kroner årligt Telefon: E-mail: 

+ evt. bidrag til diabetessagen. I alt kr. Fødselsdato: 

2009-priser, kontingent følger kalenderåret. Type 1 Type 2 Jeg støtter op om diabetessagen 

Brug Betalingsservice 

Gør det lettere at betale dit årlige kontingent. Udfyld og indsend blanketten, og dit kontingent for næste år vil blive opkrævet via Betalingsservice. 

Der er også mulighed for at indbetale et frivilligt beløb. 

Kontohavers 

Reg.nr.: Kontonummer: CPR-nr.: – 

Vi gør opmærksom på, at dit CPR-nummer udelukkende vil blive brugt til tilmelding af Betalingsservice. 

Og få medlemsfordele: 

Personlig rådgivning via telefon og diabetes.dk 

Medlemsbladet diabetes seks gange årligt 

Rabat på bøger, pjecer og fitness 

Støtte fra en forening, der taler din sag 

Diabetes - til at leve med! 

Med et medlemskab gør du noget godt for dig selv og støtter samtidig diabetessagen. Meld dig ind 

nu på diabetes.dk eller brug kuponen. Vi glæder os til at byde dig velkommen i Diabetesforeningen.

Læs på diabetes.dk 

Her er, hvad du blandt andet kan læse på Diabetesforeningens hjemmeside. 

Op på pumperne 

Stine Jensen har haft 

pumpe i over ét år. Du kan 

læse om hende på side 20. 

Med et glimt i øjet blogger 

hun om, hvordan det er 

konstant at have tilkoblet 

et livsnødvendigt apparat 

til kroppen. Hvad tøj kan man have på? 

Og hvad gør man, når man skal på stranden? Bland dig i 

debatten på diabetes.dk 

Er Nina stadig glad for sin pumpe? Læs om Nina på 

side 4-14 og følg med på diabetes.dk, når hendes forældre, 

Monika og Stig Jensen, blogger om deres erfaringer. Du kan 

også stille spørgsmål til familien. 

Pas på dine fødder! 

Fodmousse pH 5,5 - udviklet til tør hud 

Fugtighedsopbyggende 

og smidiggørende specialfodpleje 

uden parfume. 

Indeholder 125 portioner. 

MEDIQ Danmark A/S, Kornmarksvej 15-19, 

2605 Brøndby, www.mediqdanmark.dk 

Tlf. 3637 9110 

Tilbudspris 

89,pr. 

stk. 

Download sang om diabetes 

MGP-vinderne, Marcus og Mattias Johansson, har lavet en 

sang om diabetes. 

Hvor går din grænse? 

Læs om Thomas Hansens 

tømmerflåde-ferie og bland dig 

i debatten. Turde du selv tage 

på en sådan ferie? Og kan man 

for eksempel løbe maraton, når 

man har type 1-diabetes? 

Normalpris 

pr. stk 

141,75 

Tilbudet 

gælder 

i april og maj 

+ = 

Diabetes marts 2009.indd 1 06-03-2009 11:21:03 


forskning | type 1 og 2 

motion | reportage 

Vil du være med til 

at forme fremtiden? 

Ny arvelov 

Måske har du lyst til at støtte Diabetesforeningens arbejde 

ved at betænke foreningen en del af din formue. Er det tilfældet, 

skal du oprette et testamente. 

Arveloven sikrer, at din arv fordeles blandt de familiemedlemmer, 

som har arveret efter dig. 

Den nye arvelov, der trådte i kraft 1. januar, betyder dog, at 

du i et testamente har større råderet over din formue end 

tidligere. Du har nu mulighed for at betænke en humanitær 

organisation med op til 75 procent af din formue. 

Har du ingen tvangsarvinger, er du fri til at bestemme over 

hele din arv – hvis ikke du har oprettet testamente i det tilfælde 

tilfalder arven staten. Læs mere om de nye arveregler 

på diabetes.dk 

Din støtte gør en forskel 

Den støtte, vi får som arvebidrag, er helt afgørende for vores 

indsats. Testamentariske gaver udgør nemlig omkring en 

tredjedel af de midler, vi bruger i vores arbejde. 

Diabetesforeningens forskningsindsats er målrettet fire områder: 

At finde en kur mod diabetes, behandling af diabetes, 

årsager til udvikling af diabetes og forebyggelse heraf samt 

hvordan man lever bedst muligt med diabetes. 

Diabetesforeningen er fritaget for arveafgift, så hele din gave 

vil blive brugt til at hjælpe mennesker med diabetes, og du 

bestemmer naturligvis selv, hvilke områder af Diabetesforeningens 

arbejde du ønsker at betænke. 

Vi er taknemmelige for alle bidrag. 

For mere information kan du kontakte Diabetesforeningen på telefon 63 12 90 65 eller på mailadressen df@diabetes.dk

Indsend til: 

stk. Fra pizza til popcorn 

en kogebog til børn og unge, der vil 

spise sundt. Fire børn og unge, en kok, en 

klinisk diætist og en ernæringschef har sammen 

lavet denne kogebog. Pris 78/98 kr. 

Diabetesforeningen 

Rytterkasernen 1 

5000 Odense C 

Tlf. 66 12 90 06 

Fax 65 91 49 08 

Medlemsnummer: 

Navn: 

Adresse: 

Postnr. By: 

Ean nr.: 

stk. Bamix Mono (Sort) Pris 960/1.200 kr. 

stk. Bamix Mono (Lysegrå) Pris 880/1.100 kr. 

En multifunktionel køkkenmaskine, der holder hele 

livet. Vælg mellem flere forskellige slags tilbehør til 

Bamix Mono i vores netbutik. 

Forsendelsen for medlemmer er 29,50 kr. og for ikke-medlemmer pålægges yderligere et ekspeditionsgebyr på 20 kr. Hvis medlemsnummeret ikke påføres, vil det være 

ikke-medlemsprisen, der faktureres.

forskning | type 1 og 2 

Bestillingsliste 

stk. Kager – der smager 

Opskrifter på gærkager, scones, formkager, 

lagkager, roulader, småkager og desserter. 

Pris 30/50 kr. 

stk. Spis Vel Lev Vel 

Udover 30 spændende opskrifter på hver- 

dagsretter indeholder bogen også gode råd 

til sammensæting af dagens måltider. 


stk. Dejlige desserter 

43 opskrifter på desserter med mindre fedt 

og sukker. Pris 30/50 kr. 

stk. Gode råd – til let og lækker 

gæstemad. 

En guide til dig, der gerne vil gøre noget 

ekstra for dine gæster. Pris 10/20 kr. 

stk. Let mad 

Spændende og sund slankemad til diabetikere 

og andre, der vil tabe sig. 

Pris 40/50 kr 

stk. Grønsager – let og sundt 

året rundt 

44 opskrifter på tilbehør til den daglige 

mad – både det kolde og det varme mad. 


stk. Fisk – let og godt 

40 opskrifter på sund og lækker hverdagsog 

gæstemad med fisk og skaldyr. 


stk. Godt brød – sundt og sødt 

Opskrifter på groft og fint brød til mor- 

genmad, frokost, madpakkebrød og brød 

som tilbehør til den varme mad. Lækkerier 

til kaffen og sjove snacks. Pris 30/50 kr. 


stk. God mad til små gryder 

Spændende opskrifter på traditionelle og 

moderne diabetesretter. Pris 60/80 kr. 

stk. Sødt og surt – syltning for 

diabetikere 

55 opskrifter på dejlige marmelader, syltetøj, 

syltede grønsager, drikke og kryddereddiker. 


stk. Sund mad når du har diabetes 

Introduktionspjece for voksne diabetikere 

om diabeteskost, herunder valg af mad- 

varer. Pris 10/20 kr. 

stk. Mad til børn og unge 

Giver viden om vigtigheden af balance 

mellem kost, motion og insulinbehandling. 


stk. Gode råd til type 1diabetikere 

Pjecen gennemgår grundigt diabetes kosten 

og forholdsregler ved sport, syg dom m.m. 

stk. Ned i vægt 


Pjecen indeholder gode råd om slankekost, 

tilberedning samt forslag til en daglig kost 

på 5000 kJ. Pris 20/30 kr. 

stk. Kulhydrattælling 

- sådan tæller du kulhydrater og justerer 

blodglukose. Pris 20/30 kr. 

stk. Kulhydrat og diabetes 

Giver grundlæggende viden om kulhydrater 

og deres påvirkning af blodglukose. 


stk. Madmappe – mad med glæde 

Passer til opskrifterne fra bladet. 


stk. Type 1diabetes hos børn, 

unge og unge voksne 

Håndbog for familier, der har et barn eller 

en ung med diabetes. Bogen indeholder 

fakta og anskuer samtidig hele situationen 

fra familiernes perspektiv. 

Pris 249/269 kr. 

stk. Et forhold for livet 

Ti fortællinger om livet med type 1-diabetes. 

Pris 148/168 kr. 

stk. Sport og type 1 diabetes 

Praktiske råd om mad og drikke. 


stk. Diabetes & potensproblemer 

Denne pjece giver svar på dine spørgsmål 

om diabetes og impotens. Pris 10/20 kr. 

stk. Hjertet og diabetes 

En vejledning i, hvordan du passer på dit 

hjerte og kredsløb. Hæftet er gratis 

stk. Socialguide 

Hæfte om den sociale lovgivning, pensioner, 

medicintilskud, adoption, legater, forsikringer 

og kørekort. Hæftet er gratis 

stk. Indkøbskort 

Et praktisk hjælpemiddel, når du er ude at 

handle. Kortet er gratis 

stk. Merudgifter til diabetesmad 

Oplysningsskema om merudgifter til diabe- 

tesmad Pjecen er gratis 

Alle hæfter og bøger kan også bestilles 

online på diabetes.dk 

Her finder du også et endnu større udvalg 

af pjecer og materialer.

Diabetes 2 – 2009 – Årgang 69 

Medlemsblad for Diabetesforeningen 

Udkommer seks gange årligt 

Oplag: 69.000 

Hovedkontor 

Rytterkasernen 1, 5000 Odense C 

Tlf. 66 12 90 06, fax 65 91 49 08 

Giro 9 01 09 55, ISSN 0901-3652 

E-mail: df@diabetes.dk 

Web-site: diabetes.dk 

Kontor i København 

Skindergade 38, 1 

1159 København K 

Tlf. 66 12 90 06 

Telefon- og kontortid 

Mandag til torsdag kl. 9-15 

Fredag kl. 9-14 

Socialrådgiveren Signe Hasseriis træffes mandage og torsdage fra kl. 9.00-15.00 på tlf. 66 12 90 06. 

Du kan også maile til hende på sh@diabetes.dk 

Diætisterne Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen træffes mandag til torsdag fra kl. 9.00-12.00 

på tlf. 66 12 90 06. Du kan også maile til dem på mad@diabetes.dk 

Brug for at snakke? 

Så ring til diafonen: Diabetesforeningens 

panel af erfarne diabetikere. Har du selv 

diabetes, eller er du pårørende? Alle kan 

ringe og få et godt råd. 

Redaktion 

Ansvarshavende redaktør 

Redaktør, journalist 

Helen H. Heidemann (3h) 

hh@diabetes.dk 

Journalist Michael Korsbæk (mik) 

mk@diabetes.dk 

Journalist Suna Haugaard (sh) 

suh@diabetes.dk 

Korrektur 

Sekretær Dorte Lund Toftelund 

dll@diabetes.dk 

Layout 

Jacob McCaffrey 

jm@diabetes.dk 

Spørg om højt og lavt blodsukker. Gravi ditet. 

Angst. Arbejde. Adoption. Nedtrykthed. 

Fødder. Føling. Sex. Neuropati. Smerter og 

træthed. Eller, hvad du ellers har på hjerte. 

Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede 

produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med 

redaktionen. Uddrag eller citat fra artikler må kun 

gengives med kildeangivelse. 

Bladet udkommer også digitalt (DVD). 

Kontrolleret af FMK 

Rådgivning holder ferie Socialrådgiver og diætister holder lukket mandag til onsdag før påske. 

Fagpressens Medie Kontrol 

Kontrolleret oplag: 63.829 

Perioden 1. juli 2007 – 30. juni 2008 

Tryk Stibo Graphic A/S 

Annoncesalg DG Media a/s Tlf. 70 27 11 55 

Forsidefoto Martin Dam Kristensen 

Ringer du inden kl. 13.00 på hverdage, vil du 

blive ringet op allerede samme dag. 

63 12 14 16 

Ring og få råd 

Diafonen holder lukket mandag 

til onsdag før påske. 

www.diafonen.dk 

mail@diafonen.dk

Ved ændringer ring venligst på tlf. 66 12 90 06 

Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C 

Kunst for diabetes 

Diabetesforeningen har indgået en aftale med Gallerie Rasmus, der betyder, at du gennem 

diabetes.dk kan købe kunst af Frank Hammershøj og samtidig støtte diabetessagen. 

Har du lyst til at få god kunst på væggen og samtidig give et 

ekstra bidrag til Diabetesforeningen, så klik ind i netbutikken 

på diabetes.dk. Her kan du se seks forskellige håndkolorerede 

print af Frank Hammershøj, som du kan købe for 

500 kr. pr. stk. Heraf går de 200 kr. til diabetessagen. 

Her på siden kan du se et af de billeder, du har at vælge imellem. 

De seks er en serie med fugle – et af Frank Hammershøjs 

yndede motiver. Ingen af trykkene er ens, idet Frank 

Hammershøj netop har håndkoloreret hvert enkelt. Han 

kalder dem “ornitologiske mærkværdigheder” og fortæller, at 

han ingen forstand har på fugle, men at de har en fin facon. 

Gallerie Rasmus åbnede i Odense i 1990, og siden er der 

kommet gallerier i København, Kolding, Tønder og Skagen. 

- Jeg glæder mig til samarbejdet med Diabetesforeningen, 

siger ejeren af Galleri Rasmus, Peter Rasmus Lind, der selv 

fik konstateret type 2-diabetes for to år siden. 

- Jeg synes, det er spændende at formidle kunst og kunstoplevelser 

på en masse forskellige måder, siger han. 

Læs mere på diabetes.dk 

Sådan hjælper du 

I løbet af 2009 vil vi sætte fokus på nogle af de 

måder, du kan hjælpe diabetessagen på: 

Sukkersyge Børns Dag 

Medlemmer – vi skal være mange flere 

Kunst for diabetes 

Diabetesforeningens motivationsgrupper 

Støt aktivt op om din lokalforening 

Mærkedage, mindegaver og testamente

| 04 | tema om pumper | 16 | læger: flerebør få pumpe ... - Diabetes.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?