JULENS MELODIER

JULENS MELODIER
Pag .
Niels W . Gade: Jule4lokkerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Henrik Rung: Kimer, I Klokker . N . F . S . Gmndtvig . . . . . . . . . . . . . . . 4
Franz Gruber: Glade Jul . B . S . Ingemann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Tysk Mel . 1600: Af Hajheden oprunden er . N . F . S . Grundtvig . . . . . . . . . . 6
G1 . tysk Melodi: Dejlig er Jorden . B . S . Ingemann ............... 7
C . E . F . Weyse: Julen har bragt velsignet Bud . B . S . Ingemann . . . . . . . . . . 8
Niels W . Gade: Barn Jesus i en Krybbe laa . H . C . Andersen . . . . . . . . . . . 9
Dejlig er den Himmel blaa . N . P . S . Grundtvig . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Tysk Julevise: De hellig tre Konger saa hjertensglad . G1 . Folkesang . . . . . . . . 10
J . A . P . Schulz: Her kommer, Jesus, dine Smaa . H . A . Brorson . . . . . . . . . . 11
C . Balle: Det kimer nu til Julefest . Efter Luther af N . F . S . Grundtvig ...... 12
A . P . Berggreen: Julen har Englelyd . N . F . S . Grundtvig . . . . . . . . . . . . . 13
15 . Aarh .. En Rose saa jeg skyde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
G1 . Melodi: Den yndigste Rose er funden . H . A . Brorson . . . . . . . . . . . . . 15
Dansk Folkemel .. Et Barn er fadt i Betlehem . Opr . Latinsk, N . F . S . Grundtvig . . . 16
Carl Nielsen: Forunderligt at sige . H . A . Brorson . . . . . . . . . . . . . . . . 17
C . Balle: I denne sade Juletid . H . A . Brorson . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Crüger, omtr . 1650: Hjerte laft din Gliedes Vinger . . . . . . . . . . . . . . . 20
14 . Aarh .. Lad det klinge seidt i Sky . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
1544: In dulci jubilo (En sad og liflig Klang) . N . F . S . Grundtvig . . . . . . . . . 22
E . Horneman: Hajt fra Trzets grenne Top . P . Faber . . . . . . . . . . . . . . 23
P . Faber: Sikken voldsom Trrengsel og Alarm (Julestemning) . P . Paber . . . . . . 24
Chr . Barnekow: Du granne, dejlige Trte . Bsrnenes Sang af . Peters Juln . J . Krohn . . 26
J . S . Bach: 0 Jesulil min (0 Jesulein siiss, o Jesulein mild) . Harald Vilstrup . . . . 27
J . P . E . Hartmann: Sang omkring Juletraeet fra , Neddebo Praestegaard" . Elith Reumert 28
Vilhelrn Gregersen: Der er noget i Luften . Vilhelm Gregersen . . . . . . . . . . 29
A . P . Berggreen: Vter velkommen Herrens Aar . Efter gl . Psalme af N . F . S . Grundtvig . 30
H . C . Lumbye: Juletrteet, Galop . Adolf Recke . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Forleggerene Ejendom for alle Lande
WILHELM HANSEN. MUSIK.FORLAG. KOBENHAVN
NORSK MUSIKFORLAG AIS. OSLO . A . B . NORDISKA MUSIKFDRLAGET. STOCKHOLM
WILHELMIANA MUSIKVERLAG. FRANKFURT A . M .

.
. .
Af Hajheden oprunden Tysk Melodi - N F S Grundtvjg . . . . . . . . . . . 6
Barn Jegus i en Krybbe laa . Niels W . Gade - H . C . Andeisen . . . . . . . . 9
De hellig tre Konger saa hjertensgltid . Tysk Melodi - GI . Folkesang . . . . 10
Dejlig er den Himmel blaa . N . F . S . Grundtvig . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Dejlig er Jorden . G1 . tysk Melodi - B . S . Ingrmann . . . . . . . . . . . 7
Den pdigste Rose er funden . G1 . Melodi - H . A . Broison . . . . . . . . . . . 15
Der er noget i Luften . Vilh . Gregersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Det kimer nu til Julefest . C . Balle - N. F . S . Grundtvig . . . . . . . . . . . . 12
Du penne dejlige Trae, Goddag . Chr . Barnekow - J . Krohn . . . . . . . . . . . 26
En Rose saa jeg skyde . Melodi fra det 15 . Aarh . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Et Barn er fedt i Betlehem . J . C . Gebauer - N . F . S . Gruridtvig . . . . . . . . . 16
Forunderligt at sige . Carl Nielsen - H . A . Brorson . . . . . . . . . . . . . . . 17
Glade Jul . Franz Grubcr - B . S . Ingemann . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Her kommer, Jesus, dine Smaa . J . A . P . Schulz - H . A . Brorson . . . . . . . . 11
Hjerte, left din Glaedes Vinger . Joh . Crüger - Paul Gerhardt ved C . J . Brandt . . . 20
Heijt fra Traeets grenne Top . E . Horneman - P . Faber . . . . . . . . . . . . . 23
I denne sode Juletid . C . Balle - H . A . Brorson . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
In dulci jubilo (En sed og liflig Klang) . Melodi fra det 16 . Aarh . Hans Thommisseri -
N . F . S . Grundtvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Jule.Klokkerne . Niels W . Gade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Julen har bragt velsignet Rud . C . E . F . Weyse - B . S . lngemann . . . . . . . . . 8
Julen har Englelyd . A . P . Berggreen - N . F . S . Grundtvig . . . . . . . . . . . . 13
Juletrset . Galop . H . C . Lumhye . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Kimer, I Klokker . H . Rung - N . F . S . Grundtvig . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Lad det klinge sedt i Sky . Melodi fra det 14 . Aarh . - N . F . S . Grundtvig . . . . . 21
0 Jesulil min (0 Jesulein süss) . J . S . Bach - Harald Vilstrq . . . . . . . . . . 27
Sang omkring Juletraeet, fra ,, Neddebo Praestegaardn . J . P . E . Hartmann - Elith Reumert 28
Sikken voldsom Traengsel og Alarm . P . Faber . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Vzr velkommen Herrens Aar . A . P . Berggreen - N . F . S . Grundtvig . . . . . . . . 30
.
Pag .

Jule-Klokkerne
Niels W. Gade

Kimer, I Klokker !
2. Julen er kommen med Solhverv forHjsrterne bange, 13.Syngerog danser og klapper i eders Smaahmder,
Ju1,med Gudsbarnet i Svnb,under Englenes Sange,
kommer fra Gud, bringer OS Gladskabens Bud!
Bren er Guds i det hejel
Menneskebernene alle til Jorderigs Ender;
fodt er i Dag Barnet til Guds Velbehag.
Bren er Guds i det h~jel
N. F. S. Grundtvig.

Andante.
Glade Jul
Franz Grnber
1. Gla - de Jul,
\I I I I I
(1 Hid de fly -ver med I Pa - ra-dis-grent, hvor de ser, hvad far I Gud er ktint,
len - lig i - blandt OS de len - lig i - blandt OS de
2. Julefryd, evige Fryd,
heiiig Sang med himmelsk Lydl
Det er Englene, Hyrderne saa,
dengang Herren i Krybben laa,
1: evig er Englenes Sang. 4
4. Salig Fred, himmelsk Fred
toner Julenat herned!
Engle bringer til Store og Smaa
Bud om ham, som i Krybben laa;
1:fryd dig, hver Sji~l, han har fielst!:!
3. Fred paa Jord, Fryd paa Jord,
Jesusbarnet blandt OS bor!
Engle sjunger om Barnet saa smukt,
han har Himmerigs Dsr oplukt,
1:salig er Englenes Sang.:]
B. S. Ingemann.

2. Du lille Barn, saa favr og sksn,
Gud Faders og Marias Ssn,
liil dig, Iiejbaarne Konning;
Du Lilje i mit Hjerterum,
dit Riges Evangelium
er ssdt som M:rlk og Honning;
Herre kme, Himlens Manna,
Hosianna!
Dig til Ere
glad i Aanden vil jeg vzre!
Af Hajheden oprunden er
3. Min Sjzl i Gud da fryder sig,
naar mildelig du ser til mig
med Miskundliedens 0je;
o Jesu Krist, min Frelser god,
dit Ord, din Aand, dit Ksd og Blod
mig Saliglied tilfsjel
Tag mig, favn mig, gyd i Barmen
Himmel -Varmen,
at din Naade
ved dit Ord maa ene raade!
4. Gud Fader min i Himmerig!
Fer Verden var, du elsked mig
udi din Sm, den kere.
Nu ser i ham jeg Naaden din,
nu erjeg Irans, han er nu min,
mit Smykke og min Bre.
Eja! Eja! Jesus giver,
at jeg bliver
med stor Glaede
liist i Herligliedens Si~de!
5.0, Gud ske Lov, jeg skal ej de!
Min Frelsermand er A og 0,
Begyndelse og Ende;
han fsrer mig til Lov og Pris
i Himmerig, i Paradis,
fra Jammer og Elende!
Amen! Amen! Kom, du milde
Jesus lille!
tsv ej l~nge!
Lyst til dig mon Hjertet trenge.
N. F. C. Grundtvig
Tysk Mel. 1600.

Dejlig er Jorden
Gammel tysk Melodi.
1. Dej - lig er 1 Jor - den, I pragtig er ~udd Hirn - mel, 1 skon er I
I
Sjz - le - nes I Pi1 - grims - gang!
I I Gen - nein de I fag - re I
Ri - ger paa Jor - den gaar vi til Pa- ra dis rned I I I
I
2. Tider sknl koriiine,
Tider skal henrulle,
Slirgt sknl falge S1wgtei.s Gang;
alririg forstummer
Tonen fra Himlen
i Sj~lens glride Pilgrimssnng.
3. Englene sang den
fsrst for Mnrkens Hrrder,
skmt fra Sjwl til Sjzl det 1~d:
Fred over Jorden,
Menneske, fryd dig,
OS er en evig Frelser f0d!
B. S. Iiigema~i~i.
Sang! I I

Julen har bragt velsignet Bud
C. E. F. Weyse.
I
I. Ju-len har bragt vel; sig- iiat Bud, nu 1 glip-des gam-1s og / un - ge, hvnd I
(I Gre-nenfrn Li - vets I Tri(. stnarskmt rnsd I Lys, som Fiig-ls ;las I Kvi - ste; det I
(;Inden er Jordeiis Gabst i Dag
iii~d Hiinmelkongen den lille;
du fattige Spurv, flyv ned fra Tag
med Duen til Julegildel
nans, lille Rnrn.pna Moders Skrid,
en dejlig I)ng er opruiiden;
i Ilüg blev vor kaere Frelser fritl,
og Pnrndisvejen funden.
3. Fselseren selv var Bnrn som vi,
i Ilng han lan i sin Vugge;
den Have, Guds Engle flyver i,
vil Jesus for OS oplukke;
Himmerigs Konge blandt OS bor,
hnn Juleglzden OS bringer,
hnn fnvner hver Bariiesjii~l Pan Jord
og lover OS Eiigleviiiger.
R. S. Iiigeni:i~in.

2. Det var midt i Julenat,
hver en Stjerne glimted mat,
men med 6t der blev at skue
en, saa klar paa Himlens Bue,
:mm en lille Stjernesol. :
Barn Jesus i en Krybbe laa
Dejlig er den Himmel blaa
3. Naar den Stjerne, lys og blid,
sig lod se ved Midnatstid,
var det Sagn fra gamle Dage;
at en Konge uden Mage
N. W. Gade
4. Vise Mrrend fra Hsterland
drog i Verden ud paa Stand,
for den Konge at oplede,
for den Konge at tilbede,
: skulde fades paa vor Jord. :som var fedt i samme Stund. :
N. F. S. Grundtvig.
13421

De hellig tre Konger saa hjertensglad
Hjem-met de I dro -ge til l~et - le-hems Stad; cie I to - ge sig
lang, at /

Her kommer, Jesus, dine Smaa
1. Her I kam - mer, Je - sus, I di - '
ne
Smaa, til
Sje1 og Sind, at fin - de Vej - en I til indl
I I
2. Vi lnber dig med Sang imod
og kysser Stmet for din Fod;
o salig Stund, o Mare Nat,
da du blev fsdt, vor Sjzeleskat !
3.Velkommen fra din Himmelsal
til denne Verdens Taaredal,
hvor man dig intet Andet bsd
end Stald og Krybbe, Kors og Dsd!
4. Men, Jesu, ak hvor gaar det til,
at dog saa Faa betznke vil
den inderlige Kmlighed,
som drog dig til vor Jammer ned?
8. Herstaar vi nu j Flok og Rad
om dig, vort sksnne Hjerteblad;
ak hjzelp, at vi og Alle maa
i Himlen for din Trone staa!
H. A. Brorson.
5. Saa drag OS ganske til dig hen,
o Jesus, du vor Sjzleven,
at hver af os saa inderlig
i Troen maa omfavne digl
6. Lad Verden ej med al sin Magt
OS rokke fra vor Daabee Pagt,
men giv, at al vor Lzengsel maa
til dig, til dig alene staa.
T. Saa skal det ske, at vi engang
blandt aUe Helgens Frydesang
i Himlens ssde Paradis
skal prise dig paa Englevis.

f or
den I
2.0 kommer med til Davids By,
hvor Engle sjunger under Sky;
o ganger med paa Marken ud,
hvor Hyrder brer Nyt fra Gud!
8. Og Iad os gaa med stille Sind
som Hyrderne til Barnet ind,
med Glredestaarer takke Gud
for Miskundhed og Naadebud!
4.0 Jesu, Verden vid og lang
til Vugge var dig dog for trang,
for ringe, om rned Guld tilredt
og perlestukken, silkebredt.
5. Men Verdens Wre, Magt og Guld
for dig er ikkun Stm og Muld;
i Krybben lagt, i Kiude svsbt,
et himmelsk Liv du liar mig ksbt .
Det kimer nu til Julefest
hsj - e Gest, som
til I
G.Velan, min Sjel, saa ver nu glad,
og hold din Jul i Davids Stad,
ja, pris din Gud i allen Stund
rned liflig Sang af Hjertens Grund!
'Y. Ja, sjunge Hver, som sjunge kan l
nu t~ndtes Lys i Skyggers Land,
og ret som Midnatshanen gol,
blev Jakobs Stjerne til en Sol.
8. Nu kom han, Patriarkers Haab,
rned Flammeord og Himmeldaab;
og Barnet ty der nu i Vang,
hvad David dunkelt saa ~g sang.
C. Balle.
la - ve I
9. Korn, Jesu, ver vor Hytte-Gest,
hold selv i OS din Julefest,
da skal med Davidsharpens Kiang
dig takke hnjt vor Nytaarssang!
Eft er Luther ai N. F. S,Grundtvig.

Julen har Englelyd
A. P. Berggreen.
1. Ju - len har 1 eng -1e -lyd, I vi med I Fryd OS I barn-lig paa Gud 1
Fa - der for -I la - I der. Vi I ;ar i ~ g d
I i I I
2. Ret i en salig Tid
kom han hid;
til Levende og Dede
genlsde
de Ord, der for saa vide
til alle Tider hen
om ham, som tog vor Kvide
og gav os Fryd igen;
gik ned for OS i Dsden
som Sol i Aftenrsden,
og stod i Morgengry
op for OS paany I
sao I iipn - ge, dag her - te han vor I
3. Sorg er til Ghde vendt,
Klagen endt,
vor Glrede skal hver Tunge
udsjunge.
Syng med Guds Engleskare
paa Jesu Fsdselsdag
om Fred, trods Nad og Fare,
Gud Faders Velbehag,
som vil al Sorgen vende
til Gl~de uden Ende,
baer OS paa Bsrnevis
ind i Paradis !
Dnnsk - katholsk;,N.F.S. Grundtvig.

I Den
I
1. En Ro - se
midt i den
2. For Rosen nu jeg kv~der
omkap med Himlens Hter:
En Jomfru var hans Moder
Maria ren og skaer.
I ham bred Lyset frem
midt i den merke Vinter
om Nat ved Betlehem.
En Rose saa jeg skyde
Ro - se
3. Den Rose fin og lille
har dejlig Duft og Skzr;
den lyse for os ville
og sprede Msrket her;
i Sandhed Mand og Gud
af Syndens N0d og Pine
han naadig hjalp os ud.
15 Aarh.

Den yndigste Rose er hnden
2. Alt siden vi tabte den A3re
Guds Billedes Frugter at baere,
var Verden forvildet og ede,
vi Alle i Synden bortdede.
3. Da lod Gud en Rose opskyde
og Stitden omsider frembryde,
at rense og ganske forsede
vor Slaegts den fordaervede Grede.
4. Al Verden nu burde sig fryde,
med Salmer mangfoldig udbryde;
men Mangen har aldrig fornummen,
at Rosen i verden er kommen.
8. Lad Verden mig Alting betage.
lad Tornene rive og nage.
lad Hjertet kun daane og briste,
min Rose jeg aldrig vil miste!
H. A. Brorson.
Gammel Melodi
5. Forhmdede Tidselgemyt ter,
saa stive som Torne og Stetter,
hvi holde I Eder saa ranke
I Stoltheds fordaervede Tanke?
6. Ak, seger de ydmyge Steder,
i Stevet for Frelseren grzder!
saa faar I vor Jesns i Tale,
thi Roserne vokse i Dale!
7. Min Jesu, du skal viere
min Rose, mit Srnykke, rnin are;
de giftige Lyster du deder,
og Korset saa ,liflig forseder!

i Bet
- le -
Et Barn er fadt i Betlehern Dansk Folkemelodi
1 ' H al- Ie - lu - 1 ja! Ha1 - I le - lu - I ja!
2. En fattig Jomfru : sad i Lon,:
og fedte Himlens Kongesen.
:Halleluja! :
3. Han lagdes i et : Krybberum, :
Guds Engle sang med Fryd derom:
: Halleluja! :
4. Og Bstens Vise : offred der :
Guld, Ragelse og Myrra skzr.
: Halleluja! :
5. Forsvunden er nu : al vor Ned,:
OS er i Dag en Frelser fed.
: Halleluja! :
6. Guds kcere Bern vi : blev paany,:
skal holde Jul i Himmelby!
: Halleluja! :
7. Paa Stjernetaepper, : lyseblaa :
skal glade vi til Kirke gaa.
:Halleluja! :
8. Guds Engle der OS : ltere brat :
at synge, som de sang i Nat.
: Halleluja! :
9. Da vorde Engle : vi, som de, :
Guds milde Ansigt skal vi Se.
:Halleluja! :
10. Harn vaere Pris til : evig Tid:
vor Frelser bold og Broder blid.
:Halleluja! :
Opr. Latinsk; N. F. S. Grundtvig.

2. En Perle ej forgattes,
men ledes smaalig op;
den blanke Demant sattes
i Kronens gyldne Top;
ej kaster man en Drue
blandt visne Blade ned;
dog Herren jeg maa skue
i deiine Usselhed!
3. Hvi skulde Kongesale
ej for dig prydet staa?
du havde at befale,
hvad end du peged paa;
hvi lad du ej opdukke
af Jordens rige Sked
eil gylden Barnevugge,
med Roser overstre'd?
Copyright 1919 by Wilhelm Hausen, Copenliagen.
Forunderligt at sige
6. Nej kom! jeg vil oplukke
mit Hjerte, Sjael og Sind!
ja bede, synge, sukke:
Kom, Jesus, kom herind!
Det er ej fremmed Bolig,
du har den dyrekebt!
Her skal du hvile rolig,
i Keerligheden svebt!
H. A. Brorson.
13421
4. Hvi lod du ej udsp~nde
en Himmel til dit Telt
og Stjernefakler braende,
du store Himmelhelt!
hvi kom ej aabenbare,
da du i Svob blev lagt,
den himmelske Hzrskare
til Tjeneste og Vagt!
5. Selv Spurven har sin Rede,
kan bygge der og bo;
en Svale ej ter lede
om Nattely og Ro;
de vilde Dyr i Hule
har hver sin egen Vraa;
skal sig min Frelser skjule
i fremmed Stald paa Straa?
Carl Nielsen

I denne sade Juletid
Ti1 samme Melodi synges: „Jeg soni et Bnrri mig
glrcde vil," oq ,„Et lidet Brirn sna lysteligt:'
\I Aan-den OS for -1 ly - ste; din I Lov ekal hs - ree, I Frel - ;er - mnnd, saa I

2. En liden S m af Davids Rod,
som er og @ud tillige,
for Verdens Synders Skyld forlod
sit lyse Himmerige;
det var ham svart at tanke paa
at Verden skulde under gaa,
det skar ham i hans Hjerte;
i snadan Hjertens Kmlighed
han kom til os paa Jorden ned,
at lindre al vor Smerte.
8. Vor Tak vi vil frembme da,
endsksnt den er kun ringe;
Hosianna, og Halleluja
skal alle Vegne klinge.
Guds Ark er kommen i vor Lejr,
thi sjunge vi om Fryd og Sejr,
mens Hjertet sig kan rsre,
vi synger om den ssde Fred,
at Helvede skal skzelve ved
vor Julesang at hsre.
4. Gud er nu ikke lmnger vred,
det kan vi deraf vide,
at han har sendt sin San herned,
for Verdens Synd at lide.
Det vorde vidt og bredt bekendt,
at Gud til os sin Ssn har sendt
til Jammer, Ve og Vaade;
hvo vilde da ej vaere fro,
og trsstig lade alt bero
paa Guds, vor Faders, Naadel
5. Som Natten aldrig er saa, sort,
den jo for Solen svinder,
saa farer al min Kummer bort,
naar jeg mig ret besinder
at Qud saa hjertens inderlig
af Evighed har elsket mig,
og er min Broder vorden;
j eg aldrig glemmer disse Ord,
som klang i Engles Julekor:
Nu er der Fred paa Jorden!
6. Og blandes ej min Frydesang
med Graad og dybe Siikke,
saa skal dog Korsets hnardeTvang
mig aldrig Munden lukke.
Naar Hjertet sidder mest beklemt,
da bliver Glaedens Harpe stemt,
at den kan bedre klinge,
og knuste Hjerter fahr bedst,
hvad denne store Frydefest
for GIxde hnr nt bringe.
9. Halleluja1 vor Strid er endt;
hvo vilde mere klage,
hvo vilde mere gsa beapeendt
i disse H~jtidsdage?
Syng hsjt i Sky, Guds Kirkeflok:
Halleluja, nu har jeg nok,
den F'ryd er udenligel
Halleluja, Halleluja,
Guds Sm er min, jeg gaar herfrn
med ham til Himmerigel
B. A. Broreon.

Hjerte l0fi din Glzdes Vinger Crüger, omtr. 1650
2. Gud, vor Fader, gav i Naade
Julenat
os en Skat,
herlig overmaade;
for at frelse OS af Neden
steg herned
Kaerlighed,
stsrkere end Deden.
3. I, som tunge Stier trrede.
Stands og her:
Her er Dsr
til den sande Glaede;
og i Huset inden Dere
trestes ved
slig en Fred,
ingen Sorg ter rere!
6. Priser, Bredre, hvor I bygge,
det Guds Ord,
som til Jord
kom med Liv og Lykke!
Genlyd, Jul, af Toner sede,
Som med Klang
Englessng:
Kristus lod sig fede!
4. Er I fattige og arme,
ind kun stig,
Han er rig
og har Hjertevarme!
Fyldt af Forrattd er hnns Lade,
og han huld
skifter Guld,
som ger Hjerter glade!
5. Nu, saa lad til ham os fare,
mange, faa,
Store, smaa,
i en samlet Skirre!
Ingen ter ved Rejsen gyse,
Je6u Navn,
som en Bavn
vil paa Vejen lyse.

Lad det klinge sndt i Sky
1. Lad det klin - ge sedt i Sky:
I
af en MB (Oe)! vi ei fe - des ltil at de, ~ u d
2. Synger med OS, alle smaa!
Bern i Vugge! stammer paa,
hvad selv Engle knap forstaa!
Han kom til Jord,
som OS Profeten spaa'de.
Eja, Eja!
Nu er sket til Jordens Held,
hvad OS meldte Gabriel,
Guds Engel fin:
Fedt er Herren af en Me,
og vi ej fedes til at de.
Gud med OS Immanuel, Immanuel!
14 Aarh.
LO-ret V= - re Kon-gen ny, ( Si- ona Kon- ge
. I I I I
- .
med os 1rn: ma - nu-el, (Im- rna - nu-el.) 11
3. Lad det sperges trindt om Land:
Fedt er OS en Frelsermand,
Jesus Kristus hedder han!
Han kom til Jord,
som OS Profeten spaa9de.
Eja, eja!
Nu er sket til Jordens Held,
hvad OS meldte Gabriel,
Guds Engel fin:
Fedt er Herren af en MB,
og vi ej fedes til at de.
Gud med OS Immanuel, Immanuel!

I
1. In du1 - ci ju - bi - 10, . .
3. Eu S P ~
In dulci jubilo
En s0d og liflig Klang
vi sjun-ge glad og fro, den vort Hjer-te
og lry - 1ig KZaag- er i vor Ji - Ze - sang, vor Trost og i
' I tre - ster, er I in prae - se - pi - o, og klar som So - len Iskin-ner ma-1
1 NB - deri, vot. Iffud med &el- ser - navx, med Ufans som Mor -gelt -1 r~ - den, er I
2. 0 Jeeu parvule,
for dig er al min Ve,
trast mig i min Sinde,
o puer optime,
lad mig din Godhed finde
o princeps gloriae!
Trahe me post te!
3. Ubi sunt gaudia,
der, hvor vi here maa
at Guds Engle ajunge
nova cantica,
og Basuner klinge
in Regis curia.
Eja, var vi der!
Tyak latinsk ved Bane Thommison.
2. 0, fiZfe Jesu mi~i!
sau fager og saa Jin!
Om dig Qwds Engk kvrede
i Himlen Bug og Nut,
ver du min Lyst og Qf~de,
ver min Hjertes Skat!
Sau faarjeg Kronea fuf!
3. 0, Avor er Qh.eden sand?
I Jesu FmdreZand,
hvor Eagleskarer mange
ophojer ffwd isce~,
med gfade Takkesange,
for Aan de smaa har k~r!
0, uar vi alle ded
h! Ir! S. Grundtvig.

2. Se, Bsrnlil, nu gaar det godt,
I forstaar at trave,
lad den lille Sine blot
faa ein Julegave.
Lss kun selv det rede Baand,
hvor du ryster pna din Hnand.
Naar du strammer Gariiet
Kvaler du jo Barnet!
Hajt fra Trzets gr~nne Top
6. Denne Fane ny og god
giver jeg til Hendrik;
du er stserk og du har Mod,
du skal vrere Frendrik.
Hvor han svinger Fanen kaekt!
Barn! I skylde ham Respekt;
vid det er en Xre:
Dannebrog at bme.
'7.0 hvor den er blsd og rar,
sikken dejlig Hue,
den skal sikre Bedstefa'r
imod Frost og Snue;
Lotte hun kan vcre stolt,
tznk jer, hun har Garnet holdt,
det kan Hanne ikke,
hun kan bare strikke.
3.Peter har den Gren saa km,
hvorpaa Trommen hwnger;
hvergang han den kommer nsr,
vil han ikke lr~nger.
Hvad du snsker skal du faa,
naar jeg blot tsr stob paa,
at du ej vil tromme,
fsr min Sang er omme.
4.Anna hun har ingen Rot
fer hun faar sin Pakke :
fire Alen Merino
til en Vinterfrakke.
Barn ! du bli'r mig alt for dyr,
men da du saa propert syr,
spare vi det atter,
ikke sandt, min Datter?
B.Traeets allerbedste Zir
skal min William have;
paa det blanke Guldpapir
maa du gerne gnave.
Vm forsigtig og giv Agt,
indenfor er Noget lagt,
som du ej maa kramme,
det er til din Amme.
8. Barn 1 nu er jeg bleven trnt
og I faar ej mere,
Moder er i Kekkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor faar kun denne Pung,
lsft engang, hvor den er tung!
Julen varer lpnge,
koster mange Peage. P. Faber.

Sikken voldsom Traengsel og Alarm
Allegretto.
(Julestemning) Tekst og Musik: P. Faber
I W ' ' I ' I ' I
Fi - re alt, I det skal vae-re Af-ten I ined Ge - vnlt. l ~idt pna Cinden sa~lges l~rrrr og F'rupt4
J I se, Bu- ti - kenhvorded straaler srnuktj Va-rer knnmanfnai I TU- sind-vis,~;i~nli~embare un-der I

2. Hnnndvcrrksmanden han malt holde her,
Kiinstneren har ogsaa sit Besvacr,
og hans Varker spredes trindt omkring
takket vrcre Horneman og Bing.
Man af Kundskabsvresnet daglig ser,
at Poeterne bli'er fler og fler,
selv niin lille bly! forfrosne Fugl
kviddrer med i Dag, for det er Jul.
3. Pyntet smukt af en iisynlig Haand
staar nu Treet der med Lys og Baand,
Duren aabnes og nimi strsmmer ind,
Kredsen sluttes med begejstret Sind.
Barnene de hoppe rask afsted,
Bedstefader hnn er ogsaa med,
lad OS tage Del i deres Sang,
Rradre, vi vnr ogsnn Bsrn engang.
4. Juleaften, o hvor er du ssd,
sna skal alle Folk ha' Risengrad;
Ableskiven bliver flittig vendt,
Gnnsestegen er til Bng'ren sendt.
Bonden sidder tidligt ved sit Fad,
sikken Guds Velsignelse af Mnd,
Locnkehunden selv faar dobbelt Sul,
den sknl ogsaa vide, det er Jul.
5. Snar man ikke er en doven Krop,
staar man Julemorgen tidlig op,
Klokken kimer, Gaden er saa glat,
Kirken lyser i den stille Nat.
Tndenfor er Sang og festlig Fred
og man frrler sig saa vel derved,
~lierhelst nani. Prwk'nen ikke dur,
thi saa faar man sig en lille Lur.
6. Opnd nagen ganr man Byen rundt,
trrtkker Vejret lidt, det er saa sundt;
alle Folk er i dan nye Stads,
men om Aftnen er der fint Kalns.
Gud velsigne den, der fsrst opfandt
det at lege Jul og give Fant;
unge Pigel lad OS lege Skjiil,
giv mig kun et Kys, det er jo Jul.
Y. Du, som sendte OS den skonne Fest,
hvad der bnader OS, det ved du bedst,
dog jeg hnr det Hnab, at far jeg drir
du ej nzgter mig en vis Favar;
drej kun Universet helt omkring,
vend kun op og ned paa alle Ting,
Jorden rned- thi den er fnlsk og hul-
rrrr blot ikke ved min gamle Jul!

Du granne dejlige Trz
Bmnenes Sang af „Peters Juld4
Moderato Christian Barnekow

2. Den ferste Jul i et fremmed Land
Vorherre den store Stjerne tsndte;
den skulle vise vor Jord, at han
den lille Jesus til Verden sendte.
I Stjerneglansen
gik Engledansen
om Betlehem.
2. Sov Jesulil blid
til Hvile er Tid,
alt Faar og Ko
er gangen til Ro.
Sov, sov Barnlil,
luk 0jne til,
en evig Fred
du skaenke vil,
sov Jesulil blid,
til Hvile er Tid.
0 Jesulil min
(0 Jesulein süss, o Jesulein mild)
Om Jesusbarnet fortalte Mor
saa mangen Aften, vi sad herhjemme,
vi kan hans Bud og hans milde Ord,
vi ved, at aldrig vi dem maa glemme.
Naar Stjernen ikinner,
om ham os minder
vort Juletrre.
J. Krohn.
3. Serafernes Sang
Kerubernes Klang
dig skatnker Ro
i Usselheds Bo
Sov, sov Barnlil,
luk 0jne til,
en evig Fred
du skaenke vil,
Serafernes Sang,
Kerubernes Klang.
27
S. Bach

I
1
Sang omkring Juletrzet
fra „Naddebo Praestegaard"
I. P. E. Hartmann
I. Bsrn og Voksne i karlig Krans rundt omkring ~ rret van - dre alt under Ly - senes
d I 1-1 I I i I 1- I
2. Ak! om vi kunde fsre Enhver,
som er forladt og ene,
ind under Lysenes Rigdom her
under de grenklzdte Grene.
3. Ak! om vi kunde med Barnetro
fylde de Hjerter, som grzde!
saa at de fslte barnefro
Julens velsignede Glade.
Elith Reumert.

Der er noget i Luken
Der er noget i Luften, som ger mig saa glad,
som frisker mit Hjerte i Ungdommens Bad.
Der er noget herinde, et straalende Minde
med Ksrter og Sang
om Julen derhjemme, derhjemme hos Moder en Gang.
Der er noget i Luften, et Barndommens Bud,
som lyser imod mig som Stjernen fra Gud;
som leder mig stille til Frelseren lille
med Barndommens Fryd,
skent Barndommen flygted'som Fuglen, der rejste mod Syd.
0 kom til os alle, du Hejtidens Drot,
om Lokken er gylden, om Haaret er graat,
udbred dine Hznder, mens Lysene braender,
og sksnk os din Fred,
thi evig, ja evig er Ghden, naar du felger med.
Vilhelm Gregersen.

Vzr velkommen, Herrens Aar
2. Vm velkommen, Herrens Aar,
og velkommen herhid!
Paaskemorgen, da Herren opst od,
da Livstreeet freeted i Cfraven Rod!
4. Veer velkommen, Herrens Aar,
og vel kommen herhid!
Herrens Aar med vor Guds Velbehag,
nu bringer OS Gleede hver Herrens Dag!
velkommen, Nytaar, og velkommen her!
Eiter en gl. Psalme af N. F. S. Orundtvig.
A. P. Berggreen
8. Vter velkommen, Herrens Aar,
og velkommen herhidl
Pinsedag, da Guds Aand kom herned,
da nedsteg Guds Kraft til vor Skrebelighed!
velkommen, Nytaar, og velkommen her! velkommen, Nytaar, og velkornmen her 1

Adolf Recke.
H. C. Lnmbye
D. C. nC Fine.
Wilhelm Hinsmi Nodestik OS Twk. Knbenhim M 3