2007 Afdækning af årsager til aflivning af familiehunde i Danmark

Forord
Nærværende undersøgelse kom i stand gennem et samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og
Institut for Produktionsdyr og Heste under Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
(tidligere Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole).
En undersøgelse udført af fagdyrlæge Jørgen Mikkelsen og publiceret i 1999 viste, at op imod ¼ af
de hunde, som bliver aflivet på danske dyreklinikker, bliver aflivet på grund af adfærdsproblemer.
Der er nu gået 8 år siden denne undersøgelse blev foretaget, og der har siden da været en stigende
interesse for adfærd og adfærdsproblemer hos hunde. Samtidigt tilbyder flere og flere hjælp til
hundeejere, der har problemer med deres hunds adfærd. Det var derfor interessant at undersøge, om
andelen af hunde, som bliver aflivet på grund af adfærdsproblemer, har ændret sig markant.
I de senere år har der været en stigende interesse for de såkaldte ”muskelhunde”, hvoraf nogle af
racerne har en baggrund som kamphunde – f.eks. Amerikansk staffordshire terrier. Fra forskellige
sider har der været forlydender om, at disse racer udgør en stærkt stigende andel af de hunde, som
aflives på danske dyreklinikker. Det har derfor været et af formålene med nærværende undersøgelse
at se nærmere på, hvor stor en andel kamphunde udgør, af de hunde som aflives.
Udover at undersøge, hvor mange og hvilke hunde som i dag aflives på grund af adfærdsproblemer,
har formålet med nærværende undersøgelse været at undersøge forekomsten af en række
medicinske eller fysiske lidelser hos forskellige hunderacer. Ved at kombinere de indsamlede data
med de data, som blev indsamlet ved den tidligere undersøgelse, blev det muligt at få statistisk
signifikante resultater for mange racer.
Målet var at indsamle data vedrørende 1.500 hunde eller mere, som blev aflivet på danske
dyreklinikker. Dette mål blev dog ikke helt nået, da der kun blev indsamlet data for 1.236 hunde.
Jeg forventede ikke at opnå data for samme antal hunde, som Jørgen Mikkelsen gjorde i sin
undersøgelse. Der var på det spørgeskema, som blev anvendt ved nærværende undersøgelse, en
række supplerende spørgsmål, som dyreklinikkerne skulle tage stilling til. Desuden kunne skemaet
se uoverskueligt ud, da det i videst mulig omfang var opbygget af felter, hvor på forhånd definerede
kategorier kunne afkrydses. Dette kan have skræmt mange klinikker fra at melde sig til at deltage i
undersøgelsen. Nogle af de klinikker, som valgte at deltage, meldte til gengæld, at skemaet var
meget hurtigt og nemt at udfylde, hvilket også var formålet med den valgte udformning. Og den
største del af de deltagende klinikker har da også været meget trofaste. Faktisk gik indsamlingen af
data hele tiden bedre efter en lidt træg start.
Først og fremmest tak til Dyrenes Beskyttelse, som har finansieret nærværende undersøgelse, samt
Jørgen Mikkelsen, Åbyhøj Dyreklinik, der har stillet det originale datasæt fra hans undersøgelse til
min rådighed, så en sammenligning med resultaterne fra nærværende undersøgelse blev mulig.
Dernæst tak til projektets faglige følgegruppe, som foruden Jørgen Mikkelsen bestod af dyrlæge
Ingeborg Mølbak, Dyrehospitalet i København, dyreværnsinspektør, dyrlæge Lotte Brink, Dyrenes
Beskyttelse samt professor Jan Ladewig og lektor Björn Forkman, Institut for Produktionsdyr og
Heste, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Jan Ladewig og Björn Forkman
har været behjælpelige med kritisk gennemlæsning og kommentarer til manuskriptet til denne
rapport. Desuden tak til direktionssekretær Bodil Riis, Dyrenes Beskyttelse, som har læst sproglig
korrektur manuskriptet.
3