2007 Afdækning af årsager til aflivning af familiehunde i Danmark

Tabel 4.23. Andelen af neutraliserede hunde
Køn Studium P P low P upp Pr
Hanhunde 2007 19,0 15,9 22,1 0,0001
1999 12,2 10,4 14,0 .
Tæver 2007 20,5 17,2 23,8 0,0000
1999 10,3 8,5 12,1 .
P = proportion (%); P low = nedre konfidensgrænse; P upp = øvre
konfidensgrænse; Pr = p-værdi for forskel mellem studier
4.7. Aldersfordeling
4.7.1. Aldersfordeling opdelt på aflivningsårsag
Aldersfordelingen blandt alle aflivede hunde afveg (sammenligning af medianer) signifikant fra den
tilsvarende fordeling i undersøgelsen fra 1999 (figur 4.11). I nærværende undersøgelse var en lavere
andel af hundene i aldersgruppen 3 – 6 år og en større andel i aldersgruppen 11 – 13 år.
Når ses på aldersfordelingen af hunde, som blev aflivet pga. medicinske/fysiske problemer, var der
en nøje overensstemmelse mellem nærværende undersøgelse og undersøgelsen fra 1999 (figur
4.12). Andelen af hunde yngre end 7 år var meget lav, men gradvist stigende for ældre hunde indtil
11 – 12 års alderen, hvorefter antallet faldt igen.
Mht. hunde, der blev aflivet pga. adfærdsproblemer, lå andelen af hunde yngre end 3 år meget højt i
begge undersøgelser (figur 4.13). I undersøgelsen fra 1999 faldt antallet af aflivede hunde jævnt
med alderen for hunde ældre end 1 år. I nærværende undersøgelse viste antallet af hunde imidlertid
en to-toppet fordeling: en top for hunde i alderen 2 – 3 år og en mindre top for hunde i alderen 6 – 9
år.
Aldersfordelingen af hunde aflivet på grund af andre problemer end sygdom eller adfærd var tretoppet
i undersøgelsen fra 1999 (toppunkter i aldersgrupperne 3 – 4 år, 6 – 7 år samt 10 – 11
år)(figur 4.14). I nærværende undersøgelse blev ligeledes fundet en tre-toppet fordeling, men top 2
og top 3 var forskudt henholdsvis et og to år i forhold til den tidligere undersøgelse, således at der
var en tendens til, at hundene var ældre i nærværende undersøgelse (p = 0,052).
4.7.2. Aflivningsårsager som funktion af alder
Figur 4.15 – 4.21 viser andelen af hunde, der blev aflivet af forskellige årsager, som funktion af
deres alder. Andelen af hunde, som blev aflivet på grund af medicinske eller fysiske lidelser, steg
med alderen fra 30 – 40 % blandt de yngre hunde til op mod 100 % blandt de ældste (figur 4.15).
Der var god overensstemmelse mellem nærværende undersøgelse og undersøgelsen fra 1999 – på
nær en mindre top for hunde i 5 – 6 års alderen i nærværende undersøgelse.
Blandt de hunde, hvor problemer med muskler eller led var årsag eller medvirkende årsag til
aflivningen, var der imidlertid markant forskel mellem de to undersøgelser (figur 4.16). Inden for
næsten alle aldersgrupper lå andelen af hunde aflivet på grund af disse problemer væsentligt højere i
nærværende undersøgelse end i undersøgelsen fra 1999.
47