2007 Afdækning af årsager til aflivning af familiehunde i Danmark

p=0,0577). Til gengæld blev en signifikant mindre andel af de intakte tæver aflivet på grund af
hjerte-/lungelidelser (I/N=0,61) samt problemer med muskler eller led (I/N=0,53).
Den øgede opmærksomhed på adfærdsproblemer i de senere år har tilsyneladende ikke haft effekt
på andelen af hunde, som aflives på grund af adfærdsproblemer. Årsagen kan være, at hovedparten
af de adfærdsproblemer, som fører til aflivning, er aggression. En meget stor del af ejerne af de
aggressive hunde oplyste til dyrlægen, at de oplevede, at hunden ikke advarede før snappen eller bid
(28,8 %), at aggressionen ikke kunne forudsiges (34,8 %), og/eller at adfærden forekom
uprovokeret (34,8 %). Det har formentligt betydet, at ejerne ikke følte sig trygge ved hunden,
hvilket kan have haft indflydelse på beslutningen om at få hunden aflivet.
Aggressionsproblemer afviger fra andre adfærdsproblemer – dels ved, at en aggressiv hund er til
fare for sine omgivelser, dels ved, at hvis aggressionen er uforudsigelig og ikke skyldes medicinske
eller fysiske lidelser, kan den være vanskelig at behandle. Det er ikke muligt med sikkerhed at sige,
om behandlingen har hjulpet, før hunden snapper eller bider igen. Dette er et særligt stort problem,
hvis hunden kan finde på at optræde aggressivt over for børn. Hvis antallet af hunde, som bliver
aflivet på grund af aggressionsproblemer, skal nedbringes væsentligt, må der derfor gøres en stor
indsats for at forebygge problemerne.
Hovedparten af stigningen i andelen af hunde, hvor frygtsomhed eller angst var årsag eller
medvirkende årsag til aflivningen, set i forhold til undersøgelsen fra 1999, sås blandt de yngste
hunde. Det tyder på, at der er sket en stigning i andelen af hunde, som ikke er blevet tilstrækkeligt
socialiseret, hvilket bør give anledning til bekymring.
Andelen af hunde med kamphundebaggrund blandt de aflivede hunde var lidt højere, end man
skulle forvente ud fra deres andel af de hunde, som var registreret i Dansk Hunderegister (2,10 %
vs. 1,69 %), men kamphunde og kamphundeblandinger var ved aflivningen betydeligt yngre end
andre racer og blandinger, hvilket formentligt delvist skyldes, at hovedparten af kamphundene i
Danmark er meget unge på grund af den stærkt stigende interesse for visse kamphunderacer. Den
skæve aldersfordeling betyder, at kamphundenes andel af de aflivede hunde må forventes at stige i
de kommende år, mens andelen af de aflivede kamphunde, som bliver aflivet på grund aggression,
må forventes at falde.
Undersøgelsen viste, at forskelle på den relative hyppighed af aldersrelaterede lidelser og
problemer, herunder adfærdsproblemer, mellem de enkelte racer, betyder, at der er store forskelle
mellem racerne på, hvor længe hundene kan forvente at leve. Specielt hos racer, hvor en stor del af
hundene aflives i en ung alder på grund af adfærdsproblemer, er den forventede levealder lav. For
eksempel kan mindre end 50 % af hunde tilhørende racen Sankt bernhardshund forvente at nå en
alder af 5 år.
Stigningen på 170 % i andelen af hunde, som blev aflivet på grund af problemer med muskler eller
led, set i forhold til undersøgelsen fra 1999, er så markant, at årsagen bør undersøges nærmere.
Desuden bør både opdrættere og hundeejere være opmærksomme på, at der hos visse racer
tilsyneladende er en særlig stor hyppighed af bestemte lidelser eller problemer.
Blandt de aflivede hunde var andelen af hunde, som udelukkende blev aflivet på grund af andre
årsager end sygdom eller aggression, meget lav. Derfor var genplacering som alternativ til aflivning
7