KIG nr. 3. 2010 - Den konservative Vælgerforening i Gentofte ...

More documents

Recommendations

Info

P Konservatismen Konservatismen er en individorienteret samfundsteori, hvor samfundet tilpasses de menneskelige behov – og ikke omvendt. Henrik Carmel gav på et velbesøgt møde den 14. september en gennemgang af konservatismens historie, det gav os inspiration til at bringe partiets historie frem til 1930. Hvis I får lyst til at læse mere om partiets historie, kan den findes på partiets hjemmeside www.konservative.dk Konservatismens første politiske tænker var Edmund Burke (1729-1797), der var optaget af at komme den store og stigende ulighed til livs. Burke mente, at revolutioner var af det onde og blev bannerfører for en moderne og stabil samfundsudvikling gennem reformer og gradvise forandringer med udgangspunkt i den foreliggende virkelighed. I konservatismen er menneskets rettigheder i centrum. Den enkeltes frihed til selv at forme sin tilværelse – i respekt for andres ret til at gøre det samme – er helt central. At være konservativ betyder i politisk sammenhæng, at man ønsker at forbedre og forny samfundet. Men en konservativ vil altid søge at bevare det bedste af den tradition og erkendelse, vi allerede har, og bruge det som afsæt for en fremadrettet udvikling af et samfund i balance. Derfor ønsker Konservative at forandre for at bevare. Konservatismen repræsenterer hverken den hæmningsløse kapitalisme, hvor hensynet til jordens ressourcer ingen rolle spiller eller den socialdemokratiske planøkonomi. Konservatismen er den tredje vej mellem det socialdemokratiske samfunds lovjungle og liberalismens junglelov. Konservatismen ønsker at bekæmpe den socialdemokratiske tendens til at udvide statens magt så meget, at menneskets mulighed for selv at forme sin egen tilværelse bliver alt for begrænset. Den konservative tilgang til forholdet mellem menneske og samfund betegnes derfor som frihed under ansvar. Historien Før 1915 Indtil dannelsen af Det Konservative Folkeparti i 1915 var partiet Højre det dominerende konservative parti. Men det blev af mange uden for partiet forbundet med den hidtidige partileder, fhv. konseilspræsident, statsminister Jakob Brønnum Scavenius Estrup. Fra 1884 til 1894 klamrede Estrup sig - gennem finanslovsnægtelser og provisoriepolitik, dvs. midlertidig lovgivning – til magten. Mange inden og uden for Højre følte derfor et stort behov for et nyt parti, der kunne få en mere moderne og socialt indstillet konservativ profil. Det bør dog i den sammenhæng fremhæves, at de første sociallove blev gennemført under Estrup, og at mange af Højres lokale vælgerforeninger gik under navnet “Højres arbejder- og vælgerforening”. Udfra ønsket om et nyt parti dannede en gruppe unge konservative derfor i 1915 en klub ved navn “Juniforeningen”. Klubbens navn hentyder til de muligheder, der var skabt med juni-Grundloven, samme år. Juni-Grundloven havde nemlig – gennem en delvis indførsel af forholdstalsvalgmåden – frataget gårdejerne deres hidtidige magtposition og gjort middelklassen i land og by til det fundament, som et nyt konservativt parti kunne bygge på. Ikke fordi det var i overensstemmelse med konservativ tankegang at føre klassepolitik, men mere som en reaktion mod den klassepolitik, andre partier førte. Og fordi middelklassen ikke havde et parti, der søgte at varetage deres interesser. De unge Højre-medlemmer i Juniforeningen går så vidt som at true med helt at forlade Højre, hvis ikke der dannes et nyt parti. Det bliver startskuddet til egentlige forhandlinger om en ny partidannelse. Forhandlinger, der også kommer til at inddrage andre politiske grupperinger. Først og fremmest det andet konservative parti, de Frikonservative. Samt en aflægger af den tidligere Venstre-politiker Frede Boisens Moderate Liberale. Den ydre anledning til dannelsen af et nyt parti var altså grundlovsændringen i juni 1915. Folketinget skulle nu, som nævnt, sammensættes ved delvis anvendelse af forholdstalsvalgmåden mod hidtil flertalsvalg i enkeltkredse. Derved ville mandattal og stemmetal komme til at svare mere til hinanden. Ved valget i 1913 havde et landbaseret parti som de radikale kun behøvet 2200 stemmer for hvert mandat, hvorimod Højre, der overvejende hentede sine stemmer i byerne, måtte betale 11.850 stemmer for hvert mandat. Det Radikale Venstre fik dermed 67.903 stemmer og 31 mandater - mens Højre fik hele 81.404 stemmer, men kun sølle syv mandater. 1915 - 1930 18. december 1915 anmeldes stiftelsen af det nye parti, Det Konservative Folkeparti. Partiet bliver i perio- 12 KIG september 2010
den en magtfaktor, man må regne med. Resultatet af forhandlingerne – udsprunget af juniforeningens krav – om dannelsen af et nyt parti bliver Det Konservative Folkeparti , der anmeldes til Rigsdagen den 18. december 1915. Det bestod ved stiftelsen af otte medlemmer af Folketinget og 26 af Landstinget. Partiets program fremlægges samme dato og består af 12 punkter: Det var ikke noget langt program, det nye parti fremlagde for offentligheden, og her har det utvivlsomt spillet ind, at flere forskellige grupperinger skulle nå til enighed. Men ikke desto mindre var programpunkterne på flere områder særdeles progressive i forhold til samtiden. Partiets program 18. dec 1915 Hævdelse af Folkets nationale Selvbestemmelsesret. Forsvarssagens forsvarlige løsning, derunder virkelig gennemførelse af almindelig Værnepligt. Fremme af dansk Erhvervsliv med Hævdelse af den private Ejendomsret og den selvstændige Nærings frie Udøvelse. Fremme af Arbejdet for Oprettelse af selvstændige, ikke for smaa Jordbrug samt Landejendomsskatternes Omlægning, bl.a. saaledes, at de for en Del kommer til at hvile paa Jorden. En social lovgivning, som overvejende hviler paa Princippet Hjælp til Selvhjælp, og som under ingen Omstændigheder, yderligere undergraver eller udsletter den Enkeltes Pligt og Ansvarsfølelse. Virksom Støtte til Ædruelighedens Fremme i Folket. Gennemført Sparsommelighed i den offentlige Husholdning. Ingen ny Udgifter, uden at samtidig Dækning paavises. Forøgede Skatter bør i passende Forhold fordeles paa direkte og indirekte Kilder. Der bør drages skarpere skel mellem, hvad der er Kommunalopgaver, og hvad der er statsopgaver, og Kommunerne bør ikke yderligere bebyrdes med udgifter til Løsning af Opgaver af almen Natur. Partiet Ønsker, at Folkekirken, saa længe den i Overensstemmelse med Grundloven opretholdes, bevares paa den evangelisk-lutherske Bekendelses Grund. Højnelse af saavel Børneskolens som den videregaaende Undervisning med fuld Gennemførelse af den grundlovshjelmede Skolefrihed. Gennemførelse af en god Retsreform, naar de finansielle Forhold tillader det, og hurtigst Afhjælpning af de alvorligste Mangler ved den kriminelle Retspleje. Fuld gennemførelse af den lige og almindelige Valgret til Folketinget gennem et effektivt Forholdstalsvalg. Gennemførelse af Kvindens retslige Ligestilling med Manden. På det stiftende landsrådsmøde den 22. februar 1916 blev Det Konservative Folkeparti formelt parti og organisation. Det første valg i 1918 blev en skuffelse for Det Konservative Folkeparti. Ved Folketingsvalget i 1913 havde Højre fået 22,5 pct. af de afgivne stemmer, mens Det Konservative Folkeparti i 1918 måtte nøjes med 18,3. Til gengæld betød den delvise indførsel af forholdstalsvalgmåden, at partiet nu har 22 folketingsmedlemmer mod Højres hidtidige otte. Derfor blev Det Konservative Folkeparti nu – til trods for tilbagegangen – en magtfaktor, man måtte regne med. Den udvidede folketingsgrupppe udgjorde også en bedre platform at profilere partiet på. I den forbindelse betød det mindre, at DANSK DATANET LYNGBY EL SERVICE A/S KIG september 2010 13 P partiet gik tilbage fra 26 til 16 mandater i Landstinget. Politisk støttede Det Konservative Folkeparti Venstre-regeringerne i 1920-24 og 1926-29. Men partiet markerede hele tiden en klar selvstændig profil – f.eks. ved også at samarbejde med den første socialdemokratiske regering fra 1924-26. Der var dog grænser for samarbejdet, idet Socialdemokratiet på dette tidspunkt var tilhænger af at ophæve den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Der var dog især to forhold, der prægede den første periode af partiets historie. John Christmas Møllers valg til partileder i 1928, og partiets ihærdige arbejde for et troværdigt forsvar af Danmarks neutralitet op til 2. Verdenskrig. El siden 1918 SIF Gruppen A/S Transformervej 23 · 2730 Herlev · Tlf. 39 65 77 55 www.sif.dk sif@sif.dk EL-vagten i Gentofte · Tlf. 39 65 77 55 SECURIDAN SIF BELYSNING
Page 1 and 2: Læs om: Vækst sikrer velfærden E
Page 3 and 4: I en budgettid Af Hans Toft, borgme
Page 5 and 6: Vores nye folketingskandidat Af Bir
Page 7 and 8: Connie Hedegaard i samtale med Birg
Page 9 and 10: egnmængder. Nordvand har derfor so
Page 11: Mannagrød og Ole Bole ABC Kvindekr
Page 15 and 16: En kopi af Ørsteds sateliten hæng

KIG nr. 3. 2010 - Den konservative Vælgerforening i Gentofte ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?