Byen som dagligstue - Den Trygge Kommune

Side 16
første Besøg i sumpen
– opleVelser fra feltarBeJdet
vi var spændte, da vi første gang besøgte
sumpen, mens der var folk. vi glædede
os til besøget, men vi frygtede samtidig,
at de ikke ville tale med os og bidrage
med viden om deres oplevelse af stedet.
det føltes som et afgørende øjeblik, da
vi første gang tog i håndtaget på lågen i
hegnet om sumpen.
Heldigvis blev vi positivt modtaget. vi
følte os alle meget velkomne. alle var
imødekommende og ville gerne tale med
os. de syntes, det var et spændende og
relevant projekt. jørgen Buller ville vide,
om de fik en præmie, hvis de vandt konkurrencen
om at blive det bedste drikkested
i landet, når vi havde besøgt cases i
Ålborg, odense osv.
flere understregede, at de ikke var
talsmænd, men blot gav udtryk for deres
egne holdninger. vi var velkomne til at
tage billeder, selvom nogle kun ville fotograferes
uden øl i hånden, og vi måtte
meget gerne komme tilbage.
Noter fra feltarbejdet, Sumpen, Nørrebro
Enghave Plads
Byen som dagligstue?
byfornyelse med plads til socialt udsatte
kontakt med stofBrugere
– opleVelser fra feltarBeJdet
en kvinde med affarvet hår – hun ser
mindre slidt ud end de andre – kommer
hen og spørger mig, om jeg har tavshedspligt.
Hun tror vist, jeg arbejder på
dugnad eller er gadejurist.
i glimt siger hun pludselig relevante ting
om pladsen: at det er helt ok med hegnet
– hun forstår da godt, at de vil være i fred
inde på cafeen.
men ligeså snart jeg viser interesse og
siger, at jeg gerne vil tale med hende,
begynder hun at fable om, at de har givet
hendes lejlighed til ekskæresten, og hun
havde brug for den, for hun passede en
lille kat derinde. Hun skal snart stoppe
med coke – jeg hader sgu det lort, siger
hun med tårer i øjnene. men der er ikke
nogen, der kan hjælpe hende, og der er
også så mange regninger, og hun savner
sine børn.
jeg opgiver og prøver i stedet at komme
i kontakt med nogle af dem, der står
lige foran dugnad, men de fleste svarer
undvigende og lader til at have travlt. til
sidst tager jeg mig sammen til at spørge,
om jeg må sætte mig ved et bord, hvor
der sidder to mænd og drikker kaffe.
de ser meget smadrede ud, har ødelagte
hænder og helt svømmende øjne, men de
byder mig velkommen og er overraskende
klare at tale med. de forstår formålet
med projektet, har nuancerede meninger
og spørger mig, hvad jeg mener om
Christiania.
Noter fra feltarbejdet, Plads til Alle,
Vesterbro