MARINEHISTORISK TIDSSKRIFT - Marinehistorisk Selskab og ...

”Admirals: The Naval Commanders
who made Britain Great” af Andrew
D. Lambert. Udgivet af Allen Faber
and Faber, London 2008. 492 sider.
Hardback: £12,00 fra Amazon.uk.co.
Denne bog er det bedste, mest originale
og akut velskrevne, historiske arbejde,
jeg har læst i det sidste par år. Hvis
bogen så ikke ville sælge dårligere
på det britiske marked, skulle titlen
have heddet ’The Evolving Art of
the Admiral’. Bogen bygger oven på
Lambert’s ’Nelson: Brittania’s God
of War’ fra 2004. I denne nye bog
fokuserer han på de personer, der under
altid vanskelige og skiftende forhold
skabte de dynamiske traditioner og
den ramme, der kulminerede med
Nelson’s professionelle geni i årene
før og ved Trafalgar. Derefter tegner
forfatteren skitser af Royal Navy’s
afgørende personligheder frem til og
med den sidste britiske admiral, der
som operativ chef førte en flådestyrke
fra sit flagskib.
Lambert er nu professor i marinehistorie
ved King’s College, London. Som
den store britiske marinehistoriker,
strategiske teoretiker og lærer, Julian S.
Corbett, der leverede sin hovedindsats
for nøjagtigt 100 år siden, er Lambert
oprindeligt jurauddannet. Jeg ved fra
samtaler med Andrew Lambert, at
han på sin egen for beskedne måde er
særdeles bevidst om arven fra Corbett.
Han mener, at denne medfører en
forpligtelse til at kaste et skarpt, kritisk
maritimt lys over de seneste 80 års
militærhistorieskrivning. Bogen skal
blandt andet læses for dens kritiske og
nytolkende vinkel på stof, man troede,
at man kendte. Den kan dog også blot
nydes på grund af Lambert’s evne til
at fortælle en historie og gøre det på
et skriftligt engelsk, man bare sidder
tilbage og frydes over. Den kan læses
af søofficerer, der vil forstå noget mere
og dybere om deres profession, og af
andre officerer, der søger viden om
karakteren af sømagt.
Lambert’s første portræt er af Charles,
Lord Howard af Effingham, som ved at
slå den Store Armada reddede sit land.
Forfatteren beskriver de konstante og
næsten uovervindelige problemer, som
Lord Howard måtte løse for at kunne
holde flåden sammen og føre den. Det
lykkedes ham bl.a. på grund af sin
stand, forbindelserne til monarken,
Elizabeth I, og hans loyalitet over for
flådens mandskab, der blev besvaret af
dette.
Den næste skitse er af den succesrige,
selvlærde general på republikkens
side i den engelske borgerkrig, Robert
Blake. Han blev givet kommandoen
over en flådestyrke for at sikre dennes
loyalitet overfor de nye politiske
herrer. Han lærte sin nye profession
som admiral på jobbet ved at lytte
35