Jubilæumsskrift 1980-2005 - Krabbeshus Heldagsskole

25 år 

Jubilæumsskrift 

krabbeshus 

heldagsskole 

1980 - 2005 

Viborg

25 år 


Krabbeshus 

Heldagsskole 

1980 - 2005 

Viborg Amt


Krabbeshus Heldagsskole 25 år 

Redigeret af: 

Kaj Kristiansen 

© Krabbeshus Heldagsskole 

Layout & Tryk: 

Morsø Folkeblad & Bogtrykkeri 

1. udgave 2005 

Udgivet af: 

Krabbeshus Heldagsskole 

Strandvejen 11 

7800 Skive 

Tlf. 97 51 17 99 

E-mail: uskkk@vibamt.dk 

Hjemmeside: www.krabbeshus-heldagsskole.dk

indhold 

JUBiLæUMSSKRiFT • 25 åR 

Forord v/ Kaj Kristiansen, skoleinspektør, Krabbeshus Heldagsskole. . . . 4 

Et specialiseret undervisningstilbud i Viborg Amt. En politisk vinkel 

v/ Alex Lind, formand for Undervisnings- og Kulturudvalget i Viborg Amt . 7 

Krabbeshus Heldagsskole. En forældrevinkel v/ Thorsten Jespersen, 

skolebestyrelsesmedlem, Krabbeshus Heldagsskole . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

Min skole v/ Lasse Ross Petersen, 17 år, elev på Krabbeshus 

Heldagsskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Skolens historie og udvikling v/ Finn Christensen, amtsskolepsykolog, 

Viborg Amt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

Medarbejderuddannelse - lidt historie og et par synspunkter 

v/ Bent Vandborg Sørensen, formand for Samrådet af Specialskoler 

for Børn med Autisme og skoleinspektør på Langagerskolen, århus. . . . . 20 

Min arbejdsplads (1) v/ Jytte Skovbo, lærer og talepædagog, 

Krabbeshus Heldagsskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Min arbejdsplads (2) v/ Tage Mortensen, lærer og pædagogisk 

vejleder, Krabbeshus Heldagsskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

Min arbejdsplads (3) v/ Lone Udengaard, SFO-afdelingsleder, 

Krabbeshus Heldagsskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 

Videnscenter for Autisme og Krabbeshus Heldagsskole v/ Charlotte 

Holmer Jørgensen, konst. leder af Videnscenter for Autisme . . . . . . . . . 33 

En tidligere medarbejders oplevelser v/ Jan Rahbek, psykolog og 

leder af Viborg Amts specialrådgivning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Psykologens dør står åben v/ Helle Skipper, psykolog, Krabbeshus 

Heldagsskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Skolens betydning for brugerne v/ Ruth Palludan, Landsforeningen 

Autisme, Lokalforening for Viborg Amt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 

En hilsen fra en personlig ven og fagfælle v/ Demetrious Haracopos, 

psykolog og leder af Center for Autisme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

KRABBESHUS HELDAgSSKOLE 

Forord 

Krabbeshus Heldagsskole kan 

ved starten af skoleåret 2005 

- 2006 fejre 25 års jubilæum. 

Jubilæet vil blive fejret med en 

række aktiviteter for nuværende 

og tidligere elever, medarbejdere, 

forældre og samarbejdspartnere. 

Herudover har skolen besluttet at 

udgive dette jubilæumsskrift, som 

via en række bidrag fra medarbejdere, 

forældre, elever og samarbejdspartnere 

vil beskrive skolens 

historie og udvikling fra 1980 til 

2005. Der er ligeledes bidrag fra 

både det administrative og politiske 

system i Viborg Amt. 

Set i historiens lys er 25 år 

ikke meget, men i autisme-sammenhæng 

er de sidste 25 år 

kendetegnet ved at være en særlig 

periode. Det er netop i denne 

periode, at der på baggrund 

af især amerikansk og engelsk 

forskning er sket en helt unik 

udvikling i forståelsen af autisme 

og udvikling af helt nye pædago- 

4 

Af skoleinspektør Kaj Kristiansen, 


giske tilgange. i perioden 1980 

- 2005 er autisme givetvis det 

handicapområde, som har haft 

størst bevågenhed inden for den 

psykologiske, genetiske og pædagogiske 

forskning og samtidig det 

område, hvor der er udgivet flest 

bøger, rapporter og pjecer og 

hvor der er afholdt flest kurser 

og konferencer. Krabbeshus Heldagsskole 

har fungeret som skole 

netop i denne særdeles spændende 

periode og samtidig været 

en del af denne periodes historie 

og - i al beskedenhed - været med 

til at påvirke historien. 

Særligt kendetegnende for 

autismeomådet er samspillet mellem 

fagfolk og forældre/pårørende. 

Forståelsen for at faglighed 

og pædagogik ikke er forbeholdt 

fagfolk, men er lige så nødvendig 

for forældre/pårørende har 

været både banebrydende og 

nødvendig. Forældre og fagfolk 

har på alle niveauer samarbejdet

om ”den fælles sag”. 

1980 var året, hvor amterne 

overtog den tidligere 

åndssvageforsorgs undervisningsforpligtelse. 

Det var samtidig året, 

hvor Krabbeshus Heldagsskole blev 

etableret. Skolen havde således 

- på godt og ondt - ikke nogen forhistorie, 

men måtte selv opbygge 

sin egen identitet og profil. En del 

af de efterfølgende bidrag vil belyse 

dette på forskellig vis. 

UK-formand Alex Lind beskriver 

skolen set med politikerens 

øjne. Skolebestyrelsesmedlem 

Thorsten Jespersen fortæller om 

forældrebekymringer og skolehjem 

samarbejdet. Lasse Ross 


Petersen, som er elev på skolen, 

fortæller om sin egen personlige 

udvikling. Amtsskolepsykolog Finn 

Christensen, der som den eneste 

af bidragyderne har ”været med” 

i hele perioden, giver en grundig 

historisk gennemgang af skolens 

udvikling set fra Viborg Amt. 

Skoleinspektør Bent Vandborg 

Sørensen skriver om oprettelsen 

af Samrådet af Specialskoler 

for Børn med Autisme 

og om personaleuddannelse. 

Lærerne Jytte Skovbo og Tage 

Mortensen og SFO-leder Lone 

Udengaard giver hver deres personlige 

oplevelse af Krabbeshus 

Heldagsskole som arbejdsplads.


Psykolog Jan Rahbek husker 

tilbage på sin tid som ansat 

på skolen. Konstitueret leder 

af Videnscenter for Autisme, 

Char-lotte Holmer Jørgensen, 

beskriver samarbejdet mellem 

Videnscentret og Krabbeshus 

Heldagsskole. 

Psykolog Helle Skipper giver 

et grundigt indblik i psykologens 

mangeartede arbejdsopgaver på 

skolen. 

Ruth Palludan, som både er 

forælder og repræsentant for 

Landsforeningen Autisme’s Lokalforening 

i Viborg Amt beskriver 

skolen set med brugerens øjne. 

Psykolog Demetrious Haracopos 

fortæller i sit personlige 

bidrag om den faglige udvikling på 

skolen, om skole-hjem samarbejdet 

og om Skive-konferencen. 

6 

På trods af den store udvikling, 

skolen har gennemgået i 

perioden 1980 - 2005, er det 

trygt og beroligende at konstatere, 

at der ikke er rokket ved 

de mest fundamentale af skolens 

grundprincipper: 

• Succeskriteriet er stadig at forbedre 

livsvilkårene for den enkelte 

elev og dennes familie. 

• Krabbeshus er stadig kendetegnet 

ved at være et specialiseret 

undervisningstilbud, hvor den 

individuelle tilgang til hver enkelt 

elev er i højsædet. 

• Helhedstænkning er nødvendig 

- både i dagligdagen og i det 

livslange perspektiv. 

Afslutningsvis vil jeg takke forfatterne, 

som har investeret tid og 

energi i deres bidrag til dette jubi-

Et specialiseret 

undervisningstilbud 

i Viborg Amt 

En 

politisk vinkel 

Først vil jeg gerne på Undervisnings- 

og Kulturudvalgets vegne 

ønske Krabbeshus Heldagsskole 

hjertelig tillykke med 25-års jubilæet. 

Tillykke med 25 års succesfyldt 

arbejde med autistiske børn 

og unge. 

Når talen falder på Krabbeshus 

Heldagsskole her i Viborg Amt, 

plejer jeg altid at sige, at skolen 

ikke alene er landets smukkest 

beliggende autismeskole, men også 

én af landets førende skoler med 

hensyn til faglig viden vedrørende 

autisme og udmøntningen af den 

pædagogik, der skal til, for at de 

autistiske børn kan udvikles og trives 

i hverdagen. 

Efter en noget tøvende start 

fra 1980 – 1995, hvor elevtallet 

årligt lå på 10 – 12 elever, tog 

udviklingen for alvor fart. 

Fra 1995 – 2005 er elevtallet 

steget støt til 67 elever. Denne 


Af Alex Lind, formand for Undervisningsog 

Kulturudvalget i Viborg Amt 

stigning forundrer og bekymrer 

mange. Jeg ser derimod den fortsatte 

forøgelse af elevtallet til landets 

autismeskoler som et sundhedstegn 

og et stort fremskridt. 

For det første er vi i dag langt 

bedre til at stille diagnosen autisme 

på et barn, end vi var for blot 10 

år siden, og for det andet har vi 

erkendt, at der findes mange grader 

af autistiske børn, som også 

kan hjælpes på en autismeskole. 

Endelig ser jeg det rent politisk 

som et sundhedstegn, at nutidens 

forældre er langt bedre oplyst om, 

hvilke tilbud der findes til netop 

deres handicappede barn, og at 

de derfor er langt mere bevidste 

om valget af netop den skole, der 

kan hjælpe deres handicappede 

barn mest muligt. På dette felt har 

Krabbeshus Heldagsskole været 

meget dygtig til at gøre opmærksom 

på det særdeles fine og højt 

kvalificerede tilbud til autistiske 

børn i hele Viborg Amt. 

7


Det faglige niveau på Krabbeshus 

Heldagsskole har igennem 

de seneste år været særdeles 

højt. Dette skyldes bl.a. de årlige 

autismekonferencer, der hvert år 

afholdes i Skive Hallerne. At man 

hvert år kan samle i hundredvis af 

mennesker med viden om og interesse 

for autisme til en flerdages 

konference, det er imponerende. 

Med indlæg fra mennesker med 

den højeste og nyeste viden om 

autisme fra hele verden, er man i 

høj grad med til at udvikle autismeskolen 

Krabbeshus Heldagsskole, 

men også autismeskoler i hele 

landet. Der skal i den forbindelse 

lyde en stor tak til skoleinspektør 

Kaj Kristiansen og hans folk for en 

indsats langt ud over det sædvanlige. 

Som tidligere nævnt er Krabbeshus 

Heldagsskole inde i en god, 

sund og rivende udvikling. Med 

de bygningsmæssige ændringer, 

der fandt sted i 1997 og senest 

i 2002, står skolen godt rustet 

til fremtiden rent bygningsmæssigt. 

Der skal også ved denne 

lejlighed lyde en stor tak til ejeren 

af Resenlund, K. O. Madsen, for 

fremragende samarbejde med 

det politiske niveau i Viborg Amt. 

Hvad så med fremtiden? Med 

amternes nedlæggelse og autismeskolernes 

overgang til kom- 

8 

munerne kan man godt blive lidt 

urolig for fremtiden. Vil hver af 

de nye storkommuner lave deres 

egen autismeskole? i så tilfælde vil 

tilbuddet til eleverne blive for tyndt 

og mange elever vil, efter min 

mening, ikke få et ordentligt fagligt 

tilbud på et så højt niveau, som de 

har krav på. Der kræves nemlig et 

rimeligt befolkningsunderlag for at 

drive en autismeskole. Derfor skal 

det heller ikke være nogen hemmelighed, 

at jeg helst så autismeskolerne 

i Danmark lagt ind under 

de nye regioner. i så fald kunne de 

nye regionsråd lave en fornuftig 

koordinering af autismeskolerne i 

regionen rent befolkningsmæssigt. 

Når det gælder Krabbeshus 

Heldagsskole, er jeg dog meget 

optimistisk med hensyn til fremtiden. 

Jeg tror på, at begge de nye 

storkommuner Viborg og Skive vil 

kunne se fordelene i at opretholde 

tilbuddet til de autistiske børn på 

Krabbeshus Heldagsskole i Skive. 

Tilbuddet er så godt, at det ikke 

er til at komme uden om. 

Tak til Krabbeshus Heldagsskole 

for et tæt og tillidsfuldt samarbejde. 

Tak til ledelsen med Kaj 

Kristiansen i spidsen, til lærerne, 

pædagogerne og øvrige medarbejdere 

på skolen for et godt 

gedigent stykke arbejde til gavn 

og glæde for de autistiske børn



En 

forældrevinkel 

Da vi første gang som forældre 

stiftede bekendtskab med Krabbeshus 

Heldagsskole, havde vi 

netop modtaget en diagnose på 

vores dengang 6-årige Simon. Vi 

var blevet præsenteret for flere 

muligheder i forbindelse med 

Simons fremtidige skolegang og 

en af dem var Krabbeshus Heldagsskole. 

Vi var dybt imponerede over, 

at skolens ledelse efter et enkelt 

telefonopkald stillede sig til rådighed, 

og var villige til at investere 

2-3 timer i at mødes med os og 

vise skolen frem. Vi fik en rundvisning 

på skolen og en introduktion 

til stedets pædagogik. Da vi efter 

mødet kørte hjem, var der kun én 

negativ side ved skolen: afstanden 

dertil fra vores bopæl (64 

km). Men vi var ikke i tvivl om, at 

Krabbeshus Heldagsskole skulle 

være stedet, hvor Simon skulle 

undervises. 


Af Thorsten Jespersen, skolebestyrelsesmedlem, 


Nu har han været elev på 

skolen i 7 år, og vi er ikke blevet 

skuffede. Et møde med en 

skole, hvor alle medarbejdere virker 

engagerede, initiativrige og 

imødekommende kan i dagens 

Danmark desværre ikke tages 

for givet. Men på Krabbeshus 

Heldagsskole findes den ånd, der 

skal til, for at gøre en forskel for 

vores børn med den forholdsvis 

sjældne diagnose. 

Vi blev tilbudt ”forældre-undervisning” 

som dels var en oplysning 

om autisme/Aspergers syndrom, 

samt en undervisning i TEACCHpædagogikken, 

som elevernes 

hverdag er bygget op omkring. 

Vi fik et fantastisk udbytte. Det 

var første gang vi traf nogen, der 

havde forstand på ”håndteringen” 

af vores børn, og vi lærte mange 

teknikker, der hjalp os i dagligdagen. 

Vi var 6 forældrepar på 

dette første kursus, og tilbuddet 

9


blev efterfølgende et fast tilbud til 

nye forældre på skolen. 

Senere har jeg - som medlem 

af skolens bestyrelse - oplevet, at 

elevtallet er fordoblet og dermed 

også antallet af medarbejdere. 

Det må have været en stor opgave 

at få de nye medarbejdere sluset 

ind på holdet, så alle trækker 

i den samme retning. 

Set udefra er det lykkedes, 

og den specielle ånd, som findes 

på stedet, må for en stor del 

tilskrives skolens ledelse med Kaj 

Kristiansen ved roret. Han har 

evnet at drive skolen i den rigtige 

retning samtidig med, at han 

har kunnet søsætte nye initiativer 

som Early Bird, klub for de større 

10 

elever og meget andet. Hertil har 

han været den store drivkraft bag 

den årlige autismekonference. 

Når vi mødes med forældre 

fra andre dele af Danmark, som 

også har et barn med autisme, 

har vi ofte måttet høre på deres 

misundelse over, at vi har en 

skole som Krabbeshus Heldagsskole 

i Viborg Amt. Vi kan klart 

fornemme, at vi i Viborg Amt har 

en skole, som er i superligaen, 

når det gælder undervisning af 

børn med autisme - en skole vi 

kan være stolte af! 

På vegne af skolebestyrelsen 

ønsker jeg Krabbeshus Heldagsskole 

TIL LYKKE med de 25 år.

Min skole 

Jeg startede på Krabbeshus den 

26. februar 2001. En dreng på 

knap 12 år med mange sår på 

sjælen fra mine tidligere skoler. 

Jeg husker tydeligt, at mine første 

tanker om skolen var positive. 

Allerede efter første skoledag var 

jeg klar over, at jeg hørte til på 

Krabbeshus. Jeg var lykkelig og 

glad for, at vi nu endelig havde 

fundet en skole, der passede til 

mig. Jeg startede i K-klassen 

sammen med to andre elever. 

Efter kun kort tid i K-klassen fik vi 

to nye elever i klassen. Jeg kom 

da ind i en periode med megen 

uro og havde let ved at tabe tråden 

i undervisningssammenhænge. 

Jeg sagde mange lyde. Lyde, 

der var til gene for både lærerne 

og eleverne. Lærerne observerede 

min indre uro og fandt ud af, 

at jeg havde brug for hjælp. 

i fællesskab fandt lærerne og 

jeg ud af, at denne uro skyldtes 

en indre ubalance i mit humør. 


Af Lasse Ross Petersen, 17 år, 

elev på Krabbeshus Heldagsskole 

Det fungerede altså på den måde, 

at jeg sagde lyde, når jeg enten 

var utålmodig eller nervøs. Vi fik 

hurtigt skabt nogle hjælpemidler 

til mig, og efter et halvt års tid 

var jeg nogenlunde ude af det. 

Jeg har stadig svært ved at sidde 

stille ret længe af gangen, men 

det er bestemt blevet bedre. 

Førnævnte problem er kun en af 

de mange ting, Krabbeshus har 

hjulpet mig med gennem mine 

snart fem år på skolen. 

Jeg har gået i to forskellige 

klasser på skolen. Først i K-klassen, 

dengang skolen havde lokaler 

på ”Slottet”. Dernæst kom jeg 

i E-klassen, efter at skolen havde 

fået en kæmpe tilbygning. i E-klassen 

fik jeg for alvor styr på min 

tilværelse og mine daglige rutiner. 

Sammen med pædagoger og 

lærere i E-klassen begyndte jeg på 

forskellige materialer bl.a. ”Jeg er 

noget helt særligt”. Vi arbejdede 

også med KAT-kassen (Kognitiv 

11


Affektiv Træning). Begge materialer 

er med til at styrke ens selvforståelse 

og hjælpe én i sociale 

situationer. Disse hjælpemidler 

og mange andre benyttes til de 

fleste af skolens elever. På Krabbeshus 

får man støtte af lærerne 

i form af samtaler og undervisning, 

der er skræddersyet til den 

enkelte elevs behov. 

Efter at have gået et par år 

i E-klassen kom jeg tilbage til Kklassen, 

hvor jeg har været siden 

sommerferien 2004. i K-klassen 

fik jeg det sociale modspil, jeg 

havde brug for. Jeg fik pludselig 

en masse jævnaldrende klassekammerater 

igen. 

i løbet af mine år på skolen 

har min personlige udvikling taget 

enorme skridt. Jeg har udviklet 

evnen til at kunne forstå kropssprog 

hos andre mennesker. Det 

var en af de ting, jeg slet ikke var 

12 

i stand til, da jeg kom på skolen. 

Jeg har lært, at andre mennesker 

ikke altid gør mig opmærksom på 

mine særheder for at være til 

gene for mig, men at de tværtimod 

gør det for at hjælpe mig. i 

det hele taget er min forståelse 

for andre mennesker og deres 

opførsel blevet væsentlig bedre. 

Pædagoger og lærere på 

Krabbeshus har hjulpet mig til 

at få en overskuelig hverdag i 

form af skemalægning og præcis 

planlægning af, hvad jeg skal og 

hvornår. Det, at jeg ved, hvad 

jeg skal lave og hvornår, er en 

stor tryghedsfaktor for mig. Det 

gør min hverdag langt mere overskuelig. 

Til slut vil jeg sige, at jeg 

håber og tror, at mit sidste år på 

Krabbeshus vil blive lige så godt 

og lærerigt som de forrige fire.

historie 

Skolens 

og 

udvikling 

Psykoser - autisme - gennemgribende 

udviklingsforstyrrelser 

Autismebegrebet blev i skolekredse 

kendt i midten af 60-erne, 

hvor der omkring Sofieskolen 

med Else Hansen som forstander 

blev startet et pædagogisk 

udviklingsarbejde. Else Hansen 

skrev om sit arbejde i 1969, 

men nåede aldrig at skrive om 

de pædagogiske metoder, der 

udvikledes. Børnene kaldtes psykotiske. 

Senere er autisme blevet 

den mere præcise beskrivelse af 

disse børn, og nu tales der om 

børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. 

Der var opmærksomhed om 

Else Hansens skole, fordi hun 

gav undervisning til børn, som i 

vid udstrækning tidligere var henvist 

til åndssvageforsorgen. Hun 

påpegede, at nogle børn godt 

kunne lære, selv om de havde 

meget svært ved at udtrykke sig 

eller klare sig socialt. Det var 

provokerende for nogle af de 


Af Finn Christensen, 

amtsskolepsykolog, Viborg Amt 

etablerede institutioner, at de 

såkaldte ”idiots savants”, som de 

blev beskrevet, måske slet ikke 

var udviklingshæmmede, men ved 

en mere intensiv og metodisk 

pædagogik kunne vise en normal 

begavelsesmæssig udvikling. 

Beskrivelserne af disse børn 

var baseret på psykiatriske diagnoser. 

Betegnelsen psykose betyder 

en sindslidelse, og man mente, at 

en gruppe kunne udskilles ved at 

fokusere på deres ”trækken sig 

ind i sig selv”, stereotyp og persevererende 

ad-færd, særegen 

kommunikation og til tider ændret 

virkelighedsopfattelse samt manglende 

social interaktion. Denne 

gruppe betegnedes som psykotiske 

børn med autistiske træk. 

Mange børn og unge med sådanne 

træk kunne findes i de gamle 

forsorgsinstitutioner. Børnene 

skilte sig ud ved at have evner til 

alderssvarende indlæring. Det var 

klart, at der var behov for andre 

undervisningstilbud til disse børn. 

13


Kravet herom rejstes især af børnepsykiatere 

og specialskolefolk. 

Senere er opfattelsen af gruppen 

blevet bredere og mere varieret. 

Psykiateren Hans Asperger 

opfattede autisme som et alment 

og ikke et sygeligt træk. Evnen til at 

trække sig ind i sig selv, til at leve 

i en fantasiverden samt afhængigheden 

af ritualer og struktur så 

han som et alment menneskeligt 

træk. Men i tilfælde, hvor barnet 

udviser sådanne træk i udpræget 

grad og i næsten al adfærd, er der 

tale om gennemgribende udviklingsforstyrrelser. 

Barnets samspil 

med andre samt kommunikation 

er forstyrret, og det har tendens 

til gentagelser. Dets opfattelse af 

dets omverden er ensidig eller forvrænget, 

og der kan være andre 

supplerende problemer. Udviklingen 

i specialundervisning for 

børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser 

afspejler denne 

ændrede og udvidede forståelse 

af autismespektret. Dette gælder 

også i Viborg Amt og er formentligt 

en væsentlig forklaring på den 

store tilgang af elever til bl.a. 

Krabbeshus Heldagsskole. 

Viborg Amts 

specialundervisning 

Viborg Amt blev dannet i 1970 

og fik en undervisningsog kulturforvaltning, 

der i henhold til davæ- 

14 

rende lovgivning havde tilsynet 

med kommunernes undervisning, 

herunder specialundervisning. 

Amterne kunne selv etablere 

specialundervisningstilbud, men 

havde ikke nogen forpligtelse 

til at undervise elever. Der var 

imidlertid allerede startet et 

undervisningscenter i Nykøbing, 

som Amtet overtog driften af. 

Ligeledes blev der hurtigt oprettet 

en observationskostskole i 

Flade på Mors. Endvidere var der 

omkring Statshospitalet i Viborg 

etableret et samarbejde med børneafdelingen, 

hvor der af Amtet 

undervistes 30 - 35 elever under 

indlæggelse. Viborg Amt havde 

tidligt fokus på specialundervisningen 

og var på mange felter 

pioner, bl.a. med hensyn til lokal 

undervisning af blinde og fysisk 

handicappede børn. 

Erfaringerne fra Sofieskolen 

blev kendt i skolekredse, og der 

var tilløb til etablering af klasser 

for psykotiske eller grænsepsykotiske 

elever flere steder i landet. i 

Viborg Amt blev der i april 1972 

i undervisningsog kulturudvalget 

behandlet et forslag fra amtsskolepsykologen 

om etablering af 

et sådant undervisningstilbud. Viborg 

Amt handlede hurtigt, og 

allerede pr. 1. august 1972 blev 

der etableret et nyt undervisningstilbud 

i den tidligere skole-

lederbolig på Egerisskolen, der 

lejedes til formålet. Allerede året 

efter blev undervisningen flyttet 

til en folkeskole, denne gang til 

skolelederboligen på Resen Skole. 

Klassen her blev betragtet som 

en satellit til undervisningscentret 

i Nykøbing, og lærerne var 

udlånt derfra. Senere flyttedes de 

2 klasser, det nu var blevet til, i 

1978 til Brårup Skole i Skive. Der 

oprettedes også en elevbolig, åbo 

i Skive, for elevernes ophold på 

skoledage. 

Viborg Amt var det første amt, 

der etablerede undervisning for 

denne elevgruppe. i slutningen af 

70-erne fulgte andre amter efter. 

Bl.a. blev der i Ringkjøbing Amt 

ansat en konsulent samt etableret 

specialklasser for disse børn i 

Herning. 

Egne bygninger 

På Brårup Skole rejste der sig 

hurtigt et spørgsmål om, hvorledes 

man bedst kunne tilgodese 

den ældste elevgruppe, der ikke 

havde tilstrækkelige udfoldelsesmuligheder 

i et almindeligt klasseværelse. 

Derfor besluttedes 

det i efteråret 1979, at der 

skulle findes selvstændige rammer 

til ungdomsgruppen, der på 

det tidspunkt var på 5 elever, 

men hvor man forventede et øget 


elevtal. Der blev i forbindelse hermed 

forelagt Amtsrådet en samlet 

plan for udbygning af området, 

bl.a. også med et særligt dagcenter 

i Skive. 

Man kan i dag diskutere, om 

de oprindelige tilbud strukturmæssigt 

og indholdsmæssigt var 

gode. Man havde endnu ikke en 

klar beskrivelse af pædagogik og 

metoder. Men de var under alle 

omstændigheder udtryk for, at 

man accepterede, at en gruppe 

børn og unge havde behov for 

et særligt undervisningstilbud, og 

der blev gjort erfaringer og udviklet 

metoder, der stadig er basale 

i undervisningen af disse børn. 

Hovedproblemet ved disse tilbud 

var, at der var et meget 

spinkelt elevgrundlag. Beregningsgrundlaget 

var 15 - 25 børn i alt 

i hele Viborg Amt. Heraf ville kun 

en del have behov for specialklasseplacering, 

og grundlaget var 

derfor elevmæssigt i folkeskolen 

omkring 12 i alt, hvor ca. halvdelen 

kunne henføres til en ungdomsgruppe. 

Amtet skulle finde bygninger i 

Skive til den nye specialskole for 

unge. Det lettede godkendelsen, 

at Viborg Amt havde besluttet at 

etablere heldagsskoler for børn 

med sociale og emotionelle vanskeligheder 

i henholdsvis Viborg 

15


og på Mors på samme tid. Skive 

skulle helst også have en heldagsskole. 

Derfor blev den nye skole 

for unge planlagt som en heldagsskole. 

For undervisningen af 

psykotiske børn var det imidlertid 

ikke helt nyt, fordi der hele tiden 

havde været tilknyttet en fritidspædagog. 

Heldagsskoleideen var relativ 

ny i amtsligt regi. i Viborg Amt 

afløste 2 heldagsskoler observationskostskolen. 

Undervisningen 

kombineredes med en fritidsordning, 

således at der til eleverne 

kunne ydes en samlet og koordineret 

pædagogisk indsats. Denne 

model var selvsagt også velegnet 

til børn med autisme, fordi disse 

børn netop har behov for en 

helhedsorienteret støtte. Derfor 

blev specialskolen for børn med 

autisme i Skive til en heldagsskole. 

Viborg Amt accepterede 

udgifterne ved den forlængede 

skolegang for alle tre skoler. 

Bygningerne havde amtet selv. 

Den tidligere overlægebolig på 

Resenvej i Skive var ledig og 

anvendelig til formålet, en lille 

specialskole med plads til 12 - 15 

elever i form af et helhedstilbud. 

Naboerne i det fine villakvarter 

var ikke uden videre trygge ved at 

skifte en overlæge ud med børn, 

som man ikke vidste noget om. 

16 

Et par aftenmøder med information 

og med sikkerhed for, at 

huset ikke skulle bygges om, fik 

imidlertid forholdene på plads, 

og der udvikledes et godt naboskab. 

Heldagsskolen på Resenvej i 

Skive startede i august 1980. Heldagsskolen 

overtog efterhånden 

også de øvrige elever fra Brårup 

Skole, således at undervisningen 

for både børn og unge var samlet 

her. 

Elevtallet var lavt for en selvstændig 

skole, og det gav gennem 

årene problemer med at 

organisere rimeligt homogene 

hold. i skolens første 15 år, 

indtil 1995, var elevtallet årligt 

kun 10 - 12, og hvert år var det 

spændende, om der var tilgang. i 

1995 steg elevtallet imidlertid til 

18, og det var klart ud fra kommunernes 

oplysninger, at de eksisterende 

rammer ikke ville kunne 

rumme skolens aktiviteter. Der 

blev lånt lokaler til skolen, dels på 

Resenlund til ungdomsgruppen, 

dels ved VUC i Skive. Situationen 

var uholdbar, og Viborg Amts 

Undervisnings- og kulturudvalg 

besluttede at undersøge mulighederne 

for nye bygninger i Skive 

eller nærmeste omegn. 


Hermed begyndte en ”ørkenvan-

dring”. Der var ønsker om bygning 

af en ny skole til 10 - 12 mill. 

kr., men det var der ikke råd til. 

Derfor ønskedes et lejemål. i slutningen 

af 1995 var der enighed 

om, at en institution ”Krabbeshus” 

på Resenlund kunne anvendes, 

når socialvæsenet rykkede 

ud. Men stillingtagen hertil blev 

udsat til 1996, fordi bygningerne 

ønskedes solgt. Herefter overvejedes 

det at leje Skives daværende 

Sports College ved Skive 

Hallerne. Dette kom imidlertid på 

tværs af Skive Kommunes planer. 

Efter mange sonderinger med 

anvendelse af nedlægningstruede 

landsbyskoler, et alderdomshjem, 

erhvervsbygninger og en enkelt 

udflugt til Nykøbing Mors endte 

det med, at der i november 1996 

blev indgået en aftale med køberen 

af Resenlund, som muliggjorde 

ombygning af ”Krabbeshus” til 

skolebrug. Denne bygning var i 

dårlig vedligeholdt stand og ikke 

umiddelbart egnet til skolebrug. 

Men det var den bedste mulighed 

og med behovet for mange små 

grupper og mindre rum kunne 

der indrettes en specialskole med 

rimelige forhold. Byggeriet blev 

gennemført i et godt samarbejde 

med ejeren, entreprenør Kaj Ove 

Madsen, der også sikrede gode 

udenomsarealer til skolen. Den 


nyrenoverede skolebygning blev 

taget i brug i 1997, beregnet til 

et samlet elevtal på 25 elever. 

Skolen ændrede herefter navn til 

Krabbeshus Heldagsskole. 

Den fortsatte elevtilgang gjorde 

imidlertid bygningsrammerne for 

snævre, og der blev lejet supplerende 

lokaler på Resenlund. Sagen 

blev drøftet i Undervisnings- og 

kulturudvalget med en beslutning 

om en væsentlig udvidelse af bygningerne 

til ibrugtagning december 

2001. Her var der planlagt 

plads til 45 elever med mulighed 

for senere udvidelse til 60 elever. 

Krabbeshus Heldagsskole fik ved 

denne lejlighed en gymnastiksal 

samt nye faglokaler, således at 

skolen fremstod som en helhed. 

Denne udbygning blev taget i 

brug i løbet af vinteren og foråret 

2002. Allerede i det efterfølgende 

skoleår blev lokalekapaciteten 

øget til 60 elever ved udnyttelse 

af en loftsetage. 

Efterfølgende har der været 

flere drøftelser om skolens udendørsarealer, 

som imidlertid er 

løst ved imødekommenhed fra 

myndighedernes side. Krabbeshus 

Heldagsskole er formentligt 

eneste folkeskole med egen fredskov, 

der indgår i skolens udendørsarealer. 

17


Fortsat vækst? 

Spørgsmålet om skolens samlede 

størrelse har været rejst af skolebestyrelsen, 

der har udtrykt, at 

60 elever måtte være et maksimum. 

Viborg Amt har med de 

senere års tilgang af elever med 

autisme-problemer ikke blot udvidet 

Krabbeshus Heldagsskole, 

men også iværksat undervisning 

i den sydlige del af amtet på 

Nørskovlund gamle skole som en 

specialklasserække i relation til 

Ans Skole samt i en afdeling på 

Lindegårdsskolen på Mors. Hertil 

kommer et antal autistiske elever 

med svære udviklingsvanskeligheder 

på andre specialskoler/ 

specialklasserækker. Skønsmæssigt 

undervises der således for 

tiden ca. 100 elever med gennemgribendeudviklingsforstyrrelser 

i Viborg Amt. 

Ofte rejses spørgsmålet om 

stigningen i specialundervisningen 

vil fortsætte. Svaret her afhænger 

helt af, hvordan man i samfundet 

indretter folkeskolen, og hvilken 

rolle, denne skole tildeles. Der er 

faktisk ikke en stigning i antallet 

af handicappede med traditionelle 

handicaps. Antallet af døve, 

blinde og fysisk handicappede er 

ret konstant. Der er imidlertid en 

stigning i antallet af børn med 

sociale, personlighedsmæssige 

18 

og følelsesmæssige problemer. 

Dette kan ses som et udtryk for 

et samfund og en skole, hvor 

der lægges overordentlig stor 

vægt på social tilpasningsevne, et 

samfund, hvor børns sociale og 

personlighedsmæssige udvikling 

er institutionsbaseret, samt et 

individualiseret samfund, hvor der 

forventes en individuelt tilpasset 

undervisning. 

Udviklingen er ens i den vestlige 

verden og viser et stigende antal 

elever henvist til specialundervisning 

i specialklasser og specialskoler. 

Dette er en tendens, der ikke 

er aftagende. Derfor er der ingen 

tvivl om, at der også fremover vil 

være stort behov for Krabbeshus 

Heldagsskole. 

Der er ingen skolestørrelse, 

der er den rette. gennem 15 

år fandt vi, at en lille specialskole 

med 10 - 12 elever var det 

rigtige tilbud. Et større elevtal 

giver bedre muligheder for at 

gruppere eleverne og dermed 

at målrette undervisningen, og 

derfor kan skolen nu opleves som 

bedre. Erfaringerne fra forskellige 

undervisningsformer er imidlertid, 

at personalets engagement 

og kompetence og en god ledelse 

er afgørende for skolens kvalitet, 

uanset skolens størrelse og organisationsform.

Fremtiden 

Der er rejst spørgsmål ved fremtiden 

for Krabbeshus Heldagsskole. 

Med udviklingen i antallet 

af elever, der henvises til specialundervisning 

på grund af autisme 

eller beslægtede vanskeligheder, 

vil der efterhånden blive opbygget 

viden om disse børns undervisning 

i hovedparten af kommunerne, 

og det må forudses, at de 

nye større kommuner vil have så 

mange børn med sådanne problemer, 

at de selv kan drive specialiserede 

undervisningstilbud. Derfor 

kan Krabbeshus Heldagsskole 

på længere sigt blive en skole, 

der betjener et væsentligt mindre 

opland end nu. Det betyder 

ikke nødvendigvis, at skolen vil 

blive mindre, men at elevklientellet 

vil blive mere lokalt. Under alle 

om-stændigheder er stigningen i 

antallet af børn med gennemgribende 

udviklingsforstyrrelser så 

stor, at den tidligere opgave som 

amtsdækkende skole ikke fortsætter. 

Undervisningstilbud i den 

nordlige og sydlige del af amtet 

er med til at aflaste skolen og at 

begrænse befordringstiden for de 

børn, der har længst til Skive. i 

den kommende kommunalstruktur 

vil Krabbeshus Heldagsskole 

i helt overvejende grad være spe- 


cialskole for Skive og Viborg kommuner. 

i 1998 udarbejdedes en prognose 

for elevtallet på Krabbeshus 

Heldagsskole, der viste, at vi i 

skoleåret 2004/2005 ville have 

51 elever på skolen. Der var 64 

elever og det illustrerer, at det 

hidtil ikke har været muligt at lave 

pålidelige forudsigelser om elevtallet 

på dette område. Tallet er 

væsentligt højere end forudsat, 

selv om der samtidig er skabt 

alternative undervisningstilbud. 

Krabbeshus Heldagsskoles 25 

års jubilæum er historien om, at 

udviklingen i Midt- og Vestjylland 

både er præget af lokalt initiativ, 

engagement og visioner og af en 

global udvikling. Der har været 

behov for vilje til at drive en 

meget specialiseret undervisning, 

for evne til at finde en hensigtsmæssig 

organisering og for 

muligheder for investering. Selve 

skolebygningerne er udtryk for et 

samarbejde mellem det offentlige 

og en privat entreprenørvirksomhed, 

uden hvilken skolens rammer 

ikke havde kunnet realiseres. 

Krabbeshus Heldagsskole har via 

god ledelse og pædagogik udviklet 

sig i takt med elevtallet. Skolens 

basisydelse i form af undervisning 

er løbende suppleret med en 

omfattende fritids- og klubord- 

19


Lidt historie og 

et par synspunkter 

Medarbejder- 

uddannelse 

”Skivekonferencen” er et af de 

helt velkendte begreber indenfor 

autismeområdet i Danmark. På 

denne årligt gentagne konference 

er gennem årene blevet præsenteret 

en lang række epokegørende 

fremskridt i autismeforskning 

og udvikling af indsats for vore 

medmennesker med autisme og 

deres pårørende. 

Bag konferencen har gennem 

alle årene stået Samrådet af Specialskoler 

for Børn med Autisme, 

men netop i afholdelsen af disse 

konferencer har Krabbeshus Heldagsskole 

haft en helt afgørende 

rolle, der har sikret en professionel 

tilrettelæggelse og afvikling af 

disse konferencer. Betydningen 

af denne indsats kan ikke understreges 

nok i dette jubilæumsår. 

Skive er blevet sat på autismens 

verdenskort. De færreste steder 

20 

Af Bent Vandborg Sørensen, formand for 

Samrådet af Specialskoler for Børn med Autisme 

og skoleinspektør på Langagerskolen, århus 

har oplevet internationale besøg 

og vægtige indlæg fra folk som 

Lorna Wing, gary Mesibov, Uta 

Frith, Theo Peeters, Francesca 

Happé, Patricia Howlin, Sally 

Ozonoff, Temple grandin og 

mange, mange flere, ofte sat 

sammen med indlæg fra danske 

fagfolk som Anegen Trillingsgaard, 

Demetrious Haracopos og Ole 

Sylvester Jørgensen eller synspunkter 

af f.eks. Tor Nørretranders 

og Uffe Juul Jensen. 

Bag alle disse konferencer, 

hvor Krabbeshus Heldagsskole 

har spillet så stor en rolle, ligger 

et fagligt samarbejde på nationalt 

plan i Samrådet af Specialskoler 

for Børn med Autisme. Dette 

samarbejde har sin baggrund i 

den i 80’erne her i landet voksende 

forståelse af autisme og 

autismens baggrund. Hovedsyns-

punktet er, at mennesker, der er 

ramt af autisme, er handicappede 

i deres samspil med omverdenen 

på grund af organisk betingede 

forhold, og at indsatsen primært 

må rettes mod at prøve at forstå 

det enkelte menneske med 

autisme - og at gøre omverdenen 

tilgængelig i bredest mulig betydning. 

Samspil og samarbejde mellem 

forældre og fagfolk har stået 

i centrum sammen med individuelle 

læringsprocesser, der bygger 

på en forståelse af barnets 

grundlæggende vanskeligheder. 

”Mirakelmagere” 

Selvfølgelig går der linier længere 

tilbage end 80’erne, men med få 

undtagelser ses ofte som resultat 

af sådanne tilbageblik velmenende 

hypoteser, der siger mere om 

ophavsmanden (eller ophavskvinden) 

end om autisme. 

Rene ”mirakelmagere”, der 

kan berette om (ofte dyre) helbredelsesmetoder 

- med et had 

af nærmest religiøse dimensioner 

rettet mod tvivlere - har desværre 

på intet tidspunkt været 

et ukendt fænomen og ses også 

den dag i dag. Oftest foregår 

dette stadigvæk på børns og forældres 

bekostning. Der er som 

regel tale om simpel udnyttelse 

af forældres håb om at undslippe 


den forbandelse et handicap som 

autisme kan være. 

Som eksempler på disse helbredende 

”vildspor” kan nævnes 

brug af den nys genopståede 

holding-/Festhalteterapie, såkaldt 

auditory training, delfinterapi, 

varianter af adfærdsterapi, staveplader 

/ skjult viden / facilitated 

communication for ikke at glemme 

tidligere tiders skrækkelige misforståelser 

om ”køleskabsmødre”, 

som børnene skulle fjernes fra. 

Bruno Bettelheims bøger står 

stadig rundt omkring på bibliotekerne 

til skræk og advarsel om, 

hvor slemt det kan gå. 

Samrådet 

Sandheden er, at særlig varig 

effekt af én behandlingsform frem 

for en anden aldrig er påvist. Theo 

Peeters fra Antwerpen har talt om 

en autismens hovedfærdselsåre, 

en bred landevej solidt funderet i 

forskning og udvikling af metoder, 

der kan stå for uafhængige undersøgelser 

og afprøvninger. Målet 

er at fremme størst mulig livskvalitet 

for mennesker med autisme 

og deres pårørende. 

Dette internationalt anerkendte 

grundsynspunkt har været og 

er fremdeles en rettesnor for de 

synspunkter Samrådet af Specialskoler 


21


i samarbejde med andre fremlægger 

for familier og fagfolk i 

Danmark. 

Da Samrådet i 1989 valgte 

at præsentere Theo Peeters fra 

Belgien for en bredere kreds i 

Danmark, var det fordi der på 

daværende tidspunkt stort set 

ikke var målrettede efteruddannelsestilbud 

til medarbejdere på 

autismeområdet. 

Man talte stadigvæk sidst i 

80’erne om de ”psykotiske børn”, 

og der var ikke megen faglig kontakt 

mellem de få steder i landet, 

hvor man på givne - ofte utilfredsstillende 

- vilkår søgte at skabe 

så optimale forhold som muligt 

for personer ramt af autisme 

og deres pårørende - ofte uden 

megen forståelse hos lokale politikere 

og forvaltninger. 

Det var da heller ikke uden 

betænkelighed, at det af en lille 

kreds af fagfolk i samarbejde blev 

besluttet at invitere en stor udenlandsk 

kapacitet til at berette om 

sit bud på, hvordan man laver 

tilbud til mennesker med autisme. 

At så næsten 500 mennesker 

var ved at løbe arrangørerne 

i århus over ende for at høre 

Theo Peeters, siger måske noget 

om det udækkede behov. Det 

blev faktisk det første grundlag 

for Samrådet af Specialskoler for 

22 

”Men mistook 

measurement for 

understanding….” 

Plinius ifølge Robert Harris: Pompeii 

Børn med Autisme. Hvad den 

store interesse også siger noget 

om er, hvor langsomt ny viden 

omsættes til praksis, og hvor 

langsom omsætningen og påvirkningen 

den anden vej er. Dette 

gab mellem teori og praksis er i 

mere voldsomme udviklingsfaser, 

som vi faktisk har oplevet flere 

gange, en kilde til fejltagelser 

og frustrationer hos involverede 

parter. Rundt omkring i landet 

var efterhånden etableret flere og 

flere praksissteder, der var/er 

meget sultne efter viden på området, 

men det etablerede system 

for efter- og videreuddannelse 

reagerede de facto slet ikke på 

udviklingen. Samrådet af Specialskoler 


ser det som sin rolle at være 

formidlende i at forbinde teori 

og praksis, således at fagfolk så 

kompetent som muligt kan levere 

den specialindsats, der er brug 

for. 

Personaleuddannelse 

Samrådet af Specialskoler for

Børn med Autisme blev i 90’erne 

forum for etablering af bl.a. de 

konferencer, vi i dag kender som 

”Skivekonferencen”, og for kurser 

med efteruddannelse til flere og 

flere medarbejdere fra de skoler 

og institutioner, som lokale politikere 

og myndigheder presset af 

nødvendigheden blev nødt til at 

oprette. Fra starten søgte Samrådet 

naturligt et tæt samarbejde 

og dialog med forældrenes/brugernes 

organisation, i dag kendt 

som Landsforeningen Autisme. 

Udviklingen resulterede i den 

ovenfor beskrevne årlige ”Skivekonference” 

og en lang række 

meget praktisk tilrettede træningskurser 

og studiegrupper. 

Træningskurserne blev sammen 

med konferencerne rygraden i 

Samrådets arbejde. 

Langt de fleste træningskurser 

har været inden for det koncept, 

der er udtænkt og gennem 

mange år gennemarbejdet af gary 

Mesibov, Eric Schopler og deres 

medarbejdere i Division TEACCH, 

University of North Carolina at 

Chapel Hill, USA og centrene 

herunder. Omkring 1000 fagfolk 

har i Danmark gennemgået disse 

træningskurser. Der findes et 

korps af meget velkvalificerede 

danske instruktører til varetagelse 

af disse kurser, flere instruk- 


tører er under ud-dannelse, og 

der er etableret et dansk-svensk 

samarbejde med årlig ”in-service” 

for disse in-struktører. Kontakten 

til Division TEACCH er udviklet 

over årene, hvilket bl.a. betyder, 

at Danmark som et af 

de meget få lande i verden har 

løbende kontakt og er i dialog 

med internationalt velanskrevne 

og fremstående fagfolk og forskere. 

Samrådet har som faste 

gæster flere gange om året Prof. 

gary Mesibov, Ph.D., Prof. John 

Dougherty, Ph.D., og Prof. Mary 

Elizabeth Van Bourgondien, Ph.D, 

alle USA. 

Af Samrådet har også været 

arrangeret mange andre træningskurser 

og efteruddannelsesforløb 

med f.eks. Prof. Cathy 

Lord, Ph.D. (udredning og diagnosticering), 

leder af Opleidings- 

centrum Autisme i Antwerpen, 

Theo Peeters (bl.a. videreuddannelse 

af instruktører), skaberen af 

PECS, Andy Bondy (grundkurser i 

PECS) og Diane Osaki, Ph.D., 

leder af autismecentret i Denver, 

Colorado (ugekursus i ABA). 

Den opbygning af kompetence, 

der er sket via konferencer og 

kurser, kan slet ikke overvurderes. 

gennem årene har tusindvis 

af forældre og fagfolk deltaget 

heri. Samrådet af Specialskoler 

23


for Børn med Autisme har rent 

faktisk som et samarbejde mellem 

praksissteders fagfolk over 

mange år været med til afgørende 

at løse en opgave med personaleuddannelse, 

der betyder, 

at Danmark i dag betragtes som 

et af de førende lande i verden 

med hensyn til indsatsen for mennesker 

med autisme. Desværre 

har der hidtil meget sjældent 

kunnet spores forståelse og bevillinger 

fra politikere, forvaltninger 

og myndigheder for den ekstraopgave 

med personaleuddannelse, 

der er blevet løftet af indsigtsfulde 

og engagerede fagfolk. 

Fagligt samarbejde 

Med det stærkt stigende antal 

mennesker med autismespektrumforstyrrelser 

og den dermed 

stigende efterspørgsel efter 

uddannelsestilbud til fagfolk, er det 

kun glædeligt, at Videnscen-ter 

for Autisme, Center for Autisme, 

lokale specialskoler og -institutioner, 

CVU’er og amtscent-re mv. 

- ofte i mønstre af tværfagligt 

og tværgående netværkssamarbejde 

- deltager i udbygningen af 

uddannelsestilbud til opkvalificering 

af fagfolk på autismeområdet. 

Heldigvis sker det generelt 

på et ikke-sekterisk og fagligt velfunderet 

grundlag, således som 

24 

der i Danmark er tradition for på 

det specialpædagogiske område. 

Der er god grund til at håbe på 

en snarlig etablering af en virtuel 

national kursusportal på autismeområdet. 

Videnscenter for 

Autisme er for tiden i samarbejde 

med Samrådet af Specialskoler 

for Børn med Autisme, Center 

for Autisme og Landsforeningen 

Autisme herom. 

Kommunalreformen 

Krabbeshus Heldagsskole og 

mange af vi andre fagfolk i og 

udenfor Samrådet af Specialskoler 

for Børn med Autisme står i 

de kommende år efter kommunalreformen 

overfor bl.a. store 

udfordringer med nye driftsherrer 

i regioner og nye kommuner. 

Hvordan sikres det bedst 

muligt, at den til rådighed stående 

viden og erfaring udbredes 

og udnyttes og ikke forsvinder, så 

den igen skal opbygges fra grunden? 

Et meget afgørende vilkår 

bliver, om de nye regioner og 

kommuner har vilje til og formår 

at skabe rammevilkår og dermed 

grundlag for nødvendig specialuddannelse 

af de også nye medarbejdere, 

der bliver brug for. 

Der venter givet nye udfordringer 

med at tackle følgerne af den 

store stigning i antallet af men-

nesker med autisme. 

Der kommer givet også udfordringer 

med imødekommelse af 

krav fra brugerside om nuancering 

af indsatsen i forhold til 

bredden af spektret af de vanskeligheder, 

som vi ser i og omkring 

autismespektrumforstyrrelser 

osv. osv. 

Kommunalreformen er på skrivende 

tidspunkt vedtaget, men vi 

kender endnu ikke betydningen 

og følgerne heraf. Samrådet af 

Specialskoler for Børn med Autisme 

ser det som en meget 

meningsfuld opgave fortsat at 

indgå i arbejdet med specialuddannelse 

af fagfolk. 

Man kan kun håbe, at udviklingen 

efter kommunalreformen gør, 

at ”pris” og ”værdi” fremover ikke 

forveksles helt så hovedløst som 

det desværre ofte ses i dagens 

Danmark. Vi fagfolk stilles berettiget 

over for krav om både at 

kunne levere specialbistand samt 

kunne dokumentere og beskrive. 

ingen vil vel betvivle værdien 

heraf. Men det ville hjælpe svært, 

hvis der blev afsat målrettede ressourcer 

til specialuddannelse og 

dokumentationsindsats oven i de 

sparsomt udmeldte bevillinger til 

den direkte indsats, så midlerne 

til et pålagt merarbejde ikke igen 

skal tages fra brugerne. Det vil 


nok også hjælpe på afværgningen 

af de værste vildskud af pression 

mod politikere og forvaltninger. 

Der er brug for bevillingsmæssig 

forståelse for indsatsen med 

specialuddannelse og ordentlig 

faglig dokumentation og ikke flere 

hovedløse talrækker og intetsigende 

sammenligninger. Det er meget 

længe siden, at det er ordentlig 

undersøgt, hvad der er brug for. 

Hvornår er brugere og fagfolk 

fra den direkte indsats spurgt? i 

stedet er fagfolks bevæggrunde 

mistænkeliggjort i debatten. De/vi 

meler jo nok egen kage. 

Fremtidens udfordringer 

De sidste år er der sket en voldsom 

stigning i antallet af mennesker 

med autisme. Der har ikke 

manglet hypoteser om årsagen 

hertil og internationalt forskes der 

i forholdet. Allerede for år tilbage 

kunne vi fagfolk se, hvad der var 

ved at ske og gjorde opmærksom 

på det uden de store resultater. 

Langsomt registreredes godt 

nok herhjemme en stigning i f.eks. 

specialundervisningen, men i stedet 

for at se på de internationalt 

tilgængelige undersøgelser i f.eks. 

England, USA og andre steder fik 

vi igen en debat om inklusionens 

velsignelser, og hvor slemt og 

segregerende specialbistand og 

25


eksperter var/er. 

”Progressive” inklusionsideologer 

er gået hånd i hånd med 

repræsentanter for den mest 

benhårde spareiver. imens vokser 

behovet for specialbistand og 

fagfolk, der naturligvis har brug 

for løbende efter- og videreuddannelse. 

Specialbistand til mennesker 

med autisme både på det 

sociale og undervisningsmæssige 

26 

område er og bliver der så rigeligt 

brug for. Omkostningerne ved at 

negligere disse behov kan formentligt 

på sigt blive meget store 

for samfundet og de ramte. De 

vil sandsynligvis bare aldrig blive 

gjort op! 

Samrådet af Specialskoler for 

Børn med Autisme ser det nu og 

fremover som sin opgave sammen 

med sine samarbejdspart-

Min 

arbejdsplads 

(1) 

August 1983 træder jeg for første 

gang ind på Heldagsskolens 

gårdsplads på Resenvej i Skive. 

En mellemstor patriciervilla, der 

rummer 12 psykotiske børn og 

unge, 4 lærere, 1 pædagog, en 

allestedsnærværende, undervisende 

skoleleder Kaj Kristiansen, 

en psykolog med 4 timer, to medhjælpere, 

en pedel på deltid og en 

sekretær på deltid. 

Jeg er ansat som lærervikar 

med 4 timer, men får hurtigt 

mere tid. Blandt andet lejrskole 

i Norge, hvor alle deltager. Efterhånden 

bliver det til et helt skema 

og fastansættelse. 

På skolen udfører elever og 

ansatte næsten alt praktisk arbejde 

selv. gør rent, ordner have, 

maler og reparerer. Vi producerer 

strikkepinde, stearinlys, små 

lernisser, småkager mm. med 

salg for øje. Foruden undervisning 

selvfølgelig. 


Af Jytte Skovbo, lærer og 

talepædagog, Krabbeshus Heldagsskole 

Der er ingen overordnet pædagogik. 

Det nærmeste man kommer 

en ”programerklæring” er, 

at skolen skal være så lig et hjem 

som muligt. ingen introduktionskurser, 

der guider mig ind i jobbet. 

Jeg prøver så godt jeg kan 

at lære eleverne at kende. gør 

mange fejl, men lærer efterhånden 

at forstå og handle efter de 

forskellige elevers særpræg og 

signaler. 

Personalemøder kan holdes 

omkring et enkelt bord. Stort og 

småt kan drøftes her. Alle kender 

alle og deltager i debatten. Faglig 

supervision gives af børnepsyk. 

Viborg ved Erik Olsen og Jytte 

Pedersen. Der er tid til at drøfte 

de enkelte elever på hvert møde. 

Enkelte af eleverne er voksne 

og er derfor - udover undervisningen 

- beskæftiget på et lille værksted, 

”Hønsehuset”, som ligger på 

skolen. På et tidspunkt ”mister” 

27


vi de voksne elever til Skivefjordskolen, 

og elevtallet daler til 9, 

hvilket betyder, at vi må ”deportere” 

personale til Egerisskolen. 

Elevtallet begynder så småt 

at stige igen og personalestaben 

udvides samtidig med, at 

en pædagogisk linje begynder at 

tage form. 

En pædagogisk linje, TEACCH, 

som i første omgang er svær at 

kapere for mange kolleger. Den 

stramme struktur er så ”udansk”. 

Vi plejer jo ikke at være så målrettede. 

Men efterhånden som 

ideen går op for os, og vi kan se, 

at eleverne stortrives med den 

meget individualiserede tilgang, 

28 

overgiver vi os. Efterhånden bliver 

det en selvfølge, at alle nyansatte 

får at vide, at der altså ikke er 

metodefrihed her. 

Det er klart, at vi jo ikke 

skal være rigide og for evigt kun 

bekende os til én bestemt pædagogik. 

Viser der sig noget nyt og 

bedre, må vi inkorporere det i 

vores daglige praksis og også selv 

afprøve nye teorier. Det skorter 

bestemt ikke på mere eller mindre 

fantasifulde alternativer i ”det 

autisme-pædagogiske miljø”. 

Arbejdet med vores elever er 

spændende. Og det har været 

spændende for mig at være med 

i så mange år. 22 år er det indtil

Min 

arbejdsplads 

(2) 

Min entré på Krabbeshus var 

i 1992, hvor jeg som 2. års 

meritstuderende havde mulighed 

for at tage arbejde ved siden af 

studierne. Jeg meldte mig som 

vikar, hvilket senere skulle vise sig 

at være en rigtig god disposition 

for mig. 

Min arbejdskraft blev taget 

imod med åbne arme. På det 

tidspunkt hang tilgængelige vikarer 

ikke ligefrem på træerne, og 

det var en sand fryd, når Kirsten 

Bonnesen, daværende viceinspektør, 

kom ned ad gangen med 

en stak arbejdssedler og spurgte 

mig: ”Vil/kan du tage nogle 

af disse timer?” - Ja, Ja, Ja. 

Selvfølgelig kunne jeg det. Jeg var 

nemlig hurtigt blevet grebet af den 

særlige aura eller magi, der hviler 

over skolen, og jeg var simpelthen 

vild med at arbejde dér. 

Først og fremmest var der 

jo børnene. Som vikar havde jeg 


Tage Mortensen, lærer og pædagogisk 

vejleder, Krabbeshus Heldagsskole 

den glæde at komme rundt i alle 

klasserne og dermed komme til 

at lære de fleste at kende. Uden 

forkendskab til børn med autismespektrumforstyrrelser 

lærte 

jeg hurtigt at se, både de mange 

karakteristika ved handicappet, 

men også alle de individuelle træk, 

som hvert enkelt barn heldigvis er 

i besiddelse af. Når man kommer 

ind i en klasse som vikar, er der i 

høj grad brug for én, så man kan 

ikke bare ”glide i ét med tapetet”, 

men må tage arbejdstøjet på og 

træde ind i arenaen. 

Kollegerne alle steder var gode 

til at give plads, så selv om jeg 

ikke var fastansat eller arbejdede 

i et fast team, kom jeg hurtigt til 

at føle mig som en del af huset. 

Jeg var meget imponeret over, at 

jeg som vikar både fik tilbudt introkurset 

og at komme med på konference. 

Den første konference 

var en helt fantastisk oplevelse. 

29


international, stor og på et fagligt 

højt niveau! Det havde jeg ikke 

forventet i ”lille Skive”. Her var vi, 

ca. 1000 mennesker, samlet i 

en fælles interesse. Hold da op! 

gunilla gerland, en svensk kvinde 

med Aspergers syndrom, var en 

af dette års oplægsholdere. Hun 

30 

gjorde et uudsletteligt indtryk på 

mig. Blandt meget andet sagde 

hun følgende om det at have venner: 

”Det var jo ikke fordi, jeg ikke 

gerne ville have venner, jeg vidste 

bare ikke, hvordan jeg skulle få 

dem!” Det er en sætning, som 

jeg stadig dagligt tænker på i mit

Min 

arbejdsplads 

(3) 

Færdig med pædagoguddannelsen 

søgte jeg og fik i 2000 

en fast stilling på Krabbeshus 

Hel-dagsskole. Skolen havde i 

nogle år haft vokseværk, først 

fra Resenvej til Krabbeshus, og 

nu skulle der bygges til, så skolen 

blev dimensioneret til at rumme 

60 elever. Skønt nyuddannet og 

nyansat var der dog ikke tid til 

piveri eller ”kære mor”. 

Dengang begyndte vi at sige, 

at alle, der havde været ansat i 

huset i et år, var ”gamle i gårde”, 

så det var bare i gang fra dag ét. 

Dette kunne måske forekomme 

lidt hårdt, men på den anden side 

var det en situation, som samtidig 

gav rum til, at man meget 

nemt kunne komme videre i sin 

personlige og faglige udvikling. 

Og her er jeg nået ind til lidt 

af den magi, jeg føler hviler over 

vores arbejdsplads. For på vores 

skole er der ikke kun mulighed for 


Lone Udengaard, SFO-afdelingsleder, 


personlig og faglig udvikling. Der 

er også både forventninger til 

og krav om dette. De personlige 

og faglige kompetencer vægtes 

meget højt. Både ved ansættelser 

og ved den videre arbejdsmæssige 

karriere på skolen. 

Skolen arrangerer den årlige 

konference om autismespektrumforstyrrelser, 

hvor hele personalet 

deltager hvert år. Alle nyansatte 

gennemfører introkursus når 

de starter på skolen, og hurtigst 

muligt deltager alle på en uges 

TEACCH træningskursus. 

Herudover er der alle de interne 

kurser, som kolleger hvert 

skoleår afholder for hinanden for 

at introducere nye arbejdsredskaber 

og/eller erfaringer i forhold til 

den daglige praksis. Læg så hertil 

alle eksterne kursustilbud af kortere 

eller længere varighed, som 

afholdes i mange forskellige regi, 

som vi også har mulighed for 

31


at komme på. Det er fantastisk 

motiverende, og det er livslang 

læring. Hvad kan man ønske sig 

mere: et arbejde, der aldrig bliver 

kedeligt og som bestandigt pirrer 

ens nysgerrighed - hvad ligger der 

bag den næste sten? 

Oveni dette er vores arbejdsplads 

præget af mange forskellige 

initiativer, dels fra en aktiv personaleforening, 

og dels fra forskellige 

individuelle initiativer fra fællesspisning, 

fodboldture, musik- 

arrangementer, badminton osv. 

32 

på tværs af aldre, teams, køn o.l. 

Selvom diskussionerne af og til 

bølger lidt højt, og der kan være 

hektisk aktivitet op til forskellige 

deadlines, er der en gennemgående 

venlig, rar og positiv stemning 

på vores skole. 

Jeg er meget taknemmelig for 

at være ansat på en skole, der 

har givet mig alle disse muligheder, 

og jeg kan varmt anbefale 

vores arbejdsplads. Men pas på: 

den er stærkt vanedannende, hvilket 

bl.a. viser sig ved, at folk kun

Videnscenter 

for Autisme 

og 



En specialskole i front 

i de snart 11 år Videnscenter for 

Autisme har virket, har Krabbeshus 

Heldagsskole været med hele 

tiden. Kaj Kristiansen har alle 

årene siddet i Videnscentrets styregruppe 

og givet os faglig sparring, 

ligesom Kaj har deltaget 

i studieture og konferencer for 

at holde sig ajour med udviklingen 

på området. Vi glæder os 

også over jeres deltagelse i arbejdet 

med at udvikle den nationale 

autismeplan (NAP), en plan, som 

er aktuel som aldrig før - set i 

lyset af den nye brydningstid, vi 

lever i med kommunalreformen 

lige om hjørnet. 

For mennesker med autismespektrumforstyrrelser, 

deres 

pårørende og fagfolk er det vigtigt, 

at aktørerne på autismeområdet 

kan arbejde sammen og 

skabe synergi og udvikling. Det 

giver i jeres bidrag til - både via 


Af Charlotte Holmer Jørgensen, 

konst. leder af Videnscenter for Autisme 

skolen, deltagelse i Samrådet, 

kontaktudvalget og Videnscentrets 

styregruppe. 

Videnscentrets medarbejdere 

glæder sig også til vores årlige 

udflugt til Skive Hallerne, hvor 

vi hvert år møder kendte ansigter, 

lærer nye at kende og får 

ny viden. Skivekonferencen er 

en anerkendt konference i hele 

Norden, og fagligheden er i højsædet, 

når oplægsholderne går 

på talerstolen. Det er et imponerende 

stykke sekretariatsarbejde, 

i udfører i forbindelse med konferencen, 

der årligt har ca. 800 

deltagere. 

Vi ønsker alle forældre, elever 

og medarbejdere tillykke med jubilæet 

og glæder os til mange års 

fortsat samarbejde også i den 

nye struktur. 

33


En tidligere 

medarbejders 

oplevelser 

Det er en stor ære at få lov til 

i dette jubilæumsskrift at skrive 

om mine oplevelser som lærer på 

Krabbeshus Heldagsskole. Jeg 

har haft det privilegium at have 

et nært forhold til Krabbeshus 

Heldagsskole i hen ved 22 år, 

først som lærer på skolen, siden 

som autismekonsulent, medarbejder 

i Viborg Amts forvaltning og 

senest som leder af Viborg Amts 

Pædagogisk Psykologiske Specialrådgivning. 

Jeg har været vidne 

til den fantastiske udvikling, som 

skolen har gennemløbet i disse 

år, en udvikling som er umulig at 

beskrive fyldestgørende i en kort 

artikel som denne. 

Der er ingen tvivl om, at Krabbeshus 

Heldagsskole og især skoleleder 

Kaj Kristiansen har været 

en markant primus motor i den 

udvikling, der gør, at Danmark i 

dag står som et land i den internationale 

top hvad angår tilgan- 

34 

Af Jan Rahbek, psykolog og 

leder af Viborg Amts specialrådgivning 

gen til mennesker med gennemgribende 

udviklingsforstyrrelser. i 

kraft af ”Samrådet af Specialskoler 

for Børn med Autisme” er 

mange pædagogiske virkemidler 

bl.a. TEACCH, Social Stories, 

PECS m.m. blevet kendt og anerkendt 

i Danmark. ideer, som man 

i høj grad har formået at inkorporere 

i Krabbeshus Heldagskoles 

hverdag. 

i dag kan det næsten være 

svært at forstå, at for bare 20 

- 25 år siden var de pædagogiske 

virkemidler ikke tydeligt beskrevet 

i lærebøger og tidsskrifter. Her 

var mesterlæren og personlige 

erfaringer den væsentligste vej til 

at magte undervisning af psykotiske 

og grænsepsykotiske børn. 

Jeg blev ansat som lærer på 

Heldagsskolen i august 1983. 

På daværende tidspunkt var Heldagsskolen 

et lille nært miljø, der 

havde til huse i en tidligere over-

lægebolig på Resenvej. Det var 

en statelig villa i en parklignende 

have, hvor overlægen havde levet 

et meget komfortabelt liv med 

tyende i kælderen, stuklofter og 

ringeapparater i stort set hvert 

rum, så overlægen altid kunne 

få fat i tyendet. Fra soveværelse, 

stue og andre væsentlige rum, 

var der en fantastisk udsigt ud 

over haven med de store, gamle 

fredede træer. 

Denne overlægebolig var forvandlet 

til skole for psykotiske eller 

grænsepsykotiske børn uden at 

flytte en væg. i øverste etage var 

der 4 små undervisningslokaler 

indrettet i overlægens soveværelse, 

gæsterum m.v. i stueetagen 

var et stort opholdsrum, kontor, 

spisesal, rygerum (der indimellem 

også blev brugt til undervisningslokale), 

overlægeboligens gamle 

køkken og kontor. i kælderen var 

der forskellige værksteder, hvor 

der fabrikeredes stearinlys, lerting 

og træstrikkepinde til salg ud 

af huset. 

Skolens pædagogiske personale 

bestod af 1 skoleinspektør 

med undervisningsforpligtigelse 4 

lærere, en socialpædagog og en 

pædagogmedhjælper. Derudover 

benyttede skolen sig af en fast 

vikar. 

På skolen var der ved begyn- 


delsen af skoleåret 1983 - 1984 

12 elever i alderen 12 - 18 år. 

Eleverne var på skolen 37 timer 

ugentligt. Jeg kan her indskyde, 

at der i december 1983 var en 

artikel om Heldagsskolen i Morsø 

Folkeblad, hvori der stod, ”at skolen 

kun er beregnet til 12 elever 

ad gangen. Men det skulle efter 

beregningerne også være nok til 

hele amtet, idet man kun regner 

med, at cirka en promille af en 

børneårgang rammes af de problemer 

børnene på Heldagsskolen 

slås med.” Vi er blevet meget 

klogere siden da. 

Baggrunden for min ansættelse 

var, at Børne- og ungdomspsykiatrisk 

afdeling i Viborg udskrev 

en hel del elever fra afdelingen 

i disse år. Flere af disse elever 

havde været indlagt igennem længere 

tid, men på grund af ændringer 

i behandlingsstrategien, fra 

en medicinsk/terapeutisk tilgang 

til en pædagogisk tilgang, blev 

børnene fremover sjældnere indlagt 

i længere tid. 

Jeg havde stort set ingen 

viden om psykotiske børn, da jeg 

blev ansat på skolen. Der fandtes 

endnu ikke en velbeskrevet pædagogisk 

tilgang, som man kunne 

læse om i bøger og tidsskrifter. 

Heldagsskolens eget ”bibliotek” 

om disse børn var begrænset 

35


til nogle få bøger, hvoraf stort 

set ingen beskrev den pædagogiske 

tilgang særligt indgående. 

De væsentligste bøger i dette bibliotek 

var Demetrious Haracopos’ 

endnu eneste bog med titlen 

”Psykotisk adfærd - en analyse af 

psykotisk adfærd hos børn under 

åndssvageforsorgen.” og Magnusson 

m.fl. ”Autistisk børnepsykose 

- tidlig infantil autisme”. i sidsnævnte 

bog kunne man bl.a. læse 

om, hvorledes Lovaas i en række 

forsøg havde anbragt psykotiske 

børn barbenede på en strømførende 

gulvrist. Strømmen sluttedes 

til og børnene lærte hurtigt 

at springe over i armene på terapeuten. 

På den måde udviklede 

børnene et tilknytningsforhold til 

terapeuten. Jeg kan tilføje, at 

på Skive Lærerhøjskoles bibliotek 

var en af de mest læste bøger 

om psykotiske børn Bettelheim´s 

”The empty Fortress.”, hvori man 

kunne læse nogle forfærdelige 

udsagn om forældre til psykotiske 

børn. 

Det var således ikke i litteraturen 

jeg i begyndelsen hentede 

den største viden og inspiration 

til at undervise denne elevgruppe. 

Det helt vidunderlige ved Heldagsskolen 

var, at der var masser af 

inspiration at hente hos personalet. 

36 

Jeg kom i mesterlære hos de 

ældre og meget erfarne lærere. 

Det kan vel med nogen ret siges, 

at det var en slags erfaringspædagogik 

(lærerne erfarede, hvad 

der virkede), der blev udført på 

Heldagsskolen i de år. En pædagogik, 

der var under konstant 

udvikling og forvandling, når vi 

havde erfaret noget nyt, der virkede. 

Den tidligere overlægebolig 

udgjorde rammerne i idégrundlaget 

for skolens pædagogik. Der 

skulle skabes et trygt, hjemligt 

familielignende miljø, hvor eleverne 

ud over deltagelse i almindelige 

skolefag også skulle indgå i 

så mange almindelige, praktiske 

gøremål som muligt. Jeg erindrer, 

at vi selv sørgede for den 

daglige/ugentlige rengøring af 

store dele af huset, daglige indkøb 

og salg af rundstykker, vask 

af håndklæder og viskestykker, 

kaffe/the-brygning, græsslåning, 

snerydning, dyrkning af grøntsager 

i drivhuset o.s.v. 

Dagligdagen tog udgangspunkt 

i dobbeltlektioner på 90 minutter 

for at sikre et langt samvær mellem 

elever og den enkelte medarbejder. 

Skolen havde ikke nogen 

klokke, der ringede til time. Vi 

var således alle forpligtiget til selv 

at passe de faste pauser i løbet

af dagen. Pauser, hvor elever 

og personale altid var sammen. 

Begreber som frikvarter og lærerværelse 

i traditionel forstand 

fandtes ikke på skolen. Dette 

var undertiden personalemæssigt 

barskt, men samtidig en nødvendig 

konsekvens af elevernes særlige 

problemer. 

Da jeg begyndte på skolen, 

blev jeg klasselærer for to drenge. 

Den ene blev af overleverende 

myndighed beskrevet som 

en dreng, jeg aldrig måtte lade 

ude af syne, idet han godt kunne 

finde på at kvæle andre børn. Den 

anden dreng kom fra en psykose- 

klasse i et andet amt, og han ville 

ifølge det oplyste være velplaceret 

på Heldagsskolen. Det viste sig 

dog hurtigt, at ingen af delene 

passede. Førstnævnte dreng 

viste sig i bund og grund at være 

en yderst medgørlig og rar dreng, 

når bare han blev mødt på den 

rigtige måde. Den anden dreng 

havde nogle vanskeligheder, der 

på ingen måde kunne tilskrives 

det autistiske spektrum. 

i lighed med personalet lærte 

børnene på Heldagsskolen mig 

en hel masse om pædagogik og 

psykologi, idet eleverne på mange 

særegne faconer tydeligt viste, 

om vi var på rette vej. Den store 

involvering i det enkelte barn var 


en ekstra drivkraft i vores trang 

til at vide og forstå mere om 

autisme. 

Det prægede skolen meget, at 

vi var et lille tæt samarbejdende 

miljø, hvor vi alle i en eller anden 

grad var involveret i alle eleverne. 

Det var en stor udfordring at blive 

klog på hver enkelt elev. Kaj var 

eminent til at skabe rammerne 

for udvikling af skolen og medarbejderne. 

Allerede i de tidlige år blev 

kimen lagt til at hente inspiration 

udenfor vores egne rækker. 

Vi tog på studietur med nattog 

til Sofieskolen i København. Jeg 

erindrer, hvorledes Demetrious 

Haracopos have et overordentligt 

inspirerende samtaleforløb med 

en gruppe unge med autisme. 

Dette studiebesøg gjorde også, 

at vi i de følgende år lagde megen 

vægt på løbetræning med eleverne, 

idet vi bl.a. hørte om, at 

Else Hansens datter Karen havde 

fået det meget bedre via løbetræning. 

Vi begyndte også at få besøg 

fra udlandet. Bl.a. opholdt Borgny 

Rusten fra Norge sig i flere dage 

på skolen. Kaj oversatte senere 

Borgny Rustens bog om hendes 

autistiske søn. 

Jeg erindrer også, at humor 

og glæde prægede Heldagsskolen 

37


meget. Borgny Rusten noterede 

således efter besøget, ”at hele 

huset fortæller om glæde og harmoni 

mellem mennesker.” Der 

var blandt både personale og 

elever mange med en veludviklet 

sans for humor og glæde. 

En gylden huskeregel var: ”Udnyt 

situationer, der kan bruges til at 

le sammen.” Det gælder både i 

samværet med elever, men også 

ved at opleve det sjove i arbejdet. 

Jeg kan her give nogle eksempler 

på konkrete sproglige pudsigheder, 

der var med til at fremkalde 

smilet: 

Da jeg kom ind i elevrummet 

på Heldagsskolen sad en elev 

og så meget tænksom ud. Jeg 

spurgte derfor: ”Hvad sidder du 

og tænker på?”. Hvortil hun svarede: 

”En stol”. 

En elev skulle være sekretær 

til vores ugentlige husmøde, et 

job han udførte til alles tilfredshed. 

Han viste mig, hvad han 

havde skrevet, og jeg så, at han 

manglede at skrive husmødeprotokollen 

under. Derfor sagde jeg: 

”Herunder skal du huske at skrive 

dit navn”, hvorefter han skrev: 

”Dit navn.” 

En anden elev var til svømning, 

og i omklædningsrummet var han 

meget optaget af, at han ikke 

måtte slå. 

38 

Han sagde bl.a.: ”Jeg må godt 

slå æg ud, og jeg må godt slå på 

tromme, men jeg må ikke slå”. 

Nogle lærere og elever sad og 

snakkede i spisestuen på Heldagsskolen, 

hvorfor en udenforstående 

voksen spørger: ”Hvad stikker i 

hovederne sammen om?” Dette 

tog en af eleverne meget bogstaveligt, 

og var vildt forvirret over, 

hvordan man kan stikke hovederne 

sammen. 

Der eksisterede en stor pionerånd 

på Heldagsskolen i de år. 

Skolen var meget afhængig af, 

at alle var initiativrige. Der blev 

lavet film om skolen, der blev 

oversat artikler og film fra udlandet, 

der blev lavet forsøgs- og 

udviklingsarbejder med løbetræning, 

computere o.s.v. Jeg er 

sikker på, at Heldagsskolen var 

blandt de første til at se computerens 

pædagogiske muligheder i 

arbejdet med disse elever - især 

Kirsten Bonnesen var tidligt langt 

fremme på dette område. 

Der er ingen tvivl om, at skolens 

nærmeste samarbejdspartnere 

altid har været elevernes 

forældre. Jeg oplevede, at man 

altid kunne finde stor støtte hos 

forældrene, men jeg ved også, at 

forældrene oplevede, at de kunne 

finde stor støtte på skolen. Dette 

gør sig gældende både når det

drejer sig om den enkelte elev, 

men også når der er andre ting 

på spil. Det er således i et aktivt 

samspil lykkedes at få forvaltning 


og politikere i tale om skoleudvidelse 

og fritids- og beskæftigelsestilbud. 

Set i lyset af vore dages viden, 

39


Psykologens dør 

står åben 

Krabbeshus Heldagsskole er et 

meget stille sted at træde ind i 

om morgenen, selvom der er 65 

børn og næsten lige så mange 

voksne i huset fra kl. 8.30. At 

der overhovedet er så mange i 

huset, opdager man først, hvis 

man går rundt i de forskellige 

klasser og siger go`morgen. Hver 

af klasserne har deres ritualer 

om morgenen, nogle har fælles 

samling, andre går en tur til 

stranden, andre igen er i gang 

med individuelle gøremål. Men 

et er sikkert: der er en mening 

med det, der foregår. Hver enkelt 

elev er nøje iagttaget og beskrevet, 

hvorefter der er lavet en 

meningsfuld handleplan ud fra 

de pædagogiske principper og 

den teoretiske forankring, der er 

på skolen omkring børn og unge 

inden for autismespektret. Det 

er ikke kun fine ord, der står i 

skolens virksomhedsplan. Denne 

40 

Af Helle Skipper, psykolog, 


er dybt forankret i skolens daglige 

pædagogiske praksis. Alle 

bestræber sig på at udvikle og 

styrke elevernes potentialer mest 

muligt. 

Når jeg låser op ind til mit kontor, 

lader jeg ofte nøglen sidde 

udvendigt i døren. Det er de 

dage, hvor jeg ikke umiddelbart 

har aftaler fra morgenstunden. 

Så sker der nemlig det, at en 

af de store elever, der ”bor” lige 

over for mig, straks kommer og 

banker på, for at sige, at jeg nu 

igen har glemt min nøgle i døren. 

Det resulterer altid i en hyggelig 

snak et par minutter, dette lille 

ritual nyder vi begge to. 

inde på mit skrivebord bliver 

jeg oftest mødt af nogle sedler, 

der er lagt, så man er sikker på, 

at jeg får øje på dem. Der kan 

stå ”tak for lån af legetøj” hilsen 

C-klassen, eller ”Vi skal have forældresamtale 

med…kan du ikke

deltage”? Det kan også være ”Vi 

havde en konflikt i går på klassen, 

vi har team-møde i formiddag, 

kikker du lige op”? Hvis jeg er 

heldig, når jeg lige at få sat min 

taske og tændt computeren, før 

det forsigtigt banker på døren 

og en af de pædagogiske medarbejdere 

stikker hovedet indenfor, 

for at spørge om jeg lige har tid. 

Der bliver ofte drukket en kop 

morgenkaffe på mit kontor, vendt 

nogle problemstillinger og lavet 

aftaler. Dernæst er det de gule 

lappers tur, telefonopringninger, 

dem er der også nogle stykker af 

i løbet af en dag. 

Resten af formiddagen bliver 

ofte brugt til enten at lave psykologiske 

undersøgelser eller til 

samtaler med elever. De fleste 

af de elever, der er på skolen, er 

udredt omkring diagnose, men 

ofte kan der være behov for en 

funktionsbeskrivelse af en elev, så 

der sættes fokus på elevens styrkesider 

og vanskeligheder på en 

mere nuanceret måde. Dette kan 

have en positiv afsmitning på den 

pædagogiske praksis og give større 

forståelse for den enkelte elev. 

Alle eleverne er meget forskellige, 

selvom de alle befinder sig inden 

for autismespektret. 

Samtalerne er ofte længerevarende 

forløb, hvor den enkelte 


elev arbejder med sit tema. Det 

er et forum, hvor jeg som psykolog 

får et fantastisk indblik i, 

hvordan de enkelte elever tænker 

og ser verden. Her møder jeg 

deres personlighed og får en 

enestående chance til at lære 

dem at kende, således at jeg 

efterhånden kan danne mig et 

billede af, hvordan lige nøjagtigt 

denne elev tænker og opfatter 

kommunikation med andre, håndterer 

konfliktløsning, erkender sit 

eget handicap, forstår samspil 

med omverdenen osv. Det er 

meget vigtigt at have et billede af 

alt dette, før jeg kan forstå vedkommende 

og være med til - ved 

hjælp af bl.a. kognitive redskaber 

- at ændre uhensigtsmæssige 

handlemønstre og tænkemåder. 

Processer der tager tid, men 

som ind imellem lykkes. 

Jeg er med i skolens PPT 

(Pædagogiske Psykologiske Team), 

som foruden skolens psykolog 

består af talepædagogen, skolens 

læsevejleder og 4 pædagogiske 

vejledere. Teamets opgaver 

er bl.a. at støtte og vejlede 

omkring særlige problemstillinger 

i de enkelte klasser, pædagogisk 

testning i forbindelse med indskoling 

og udskoling, afholdelse 

af forældreuddannelse, introduktionskurser 

for nye medarbejdere 

41


og selvfølgelig hele tiden at have 

fingeren på pulsen omkring faglig 

udvikling og nytænkning. Nogle 

af de emner, der for øjeblikket 

arbejdes med er, konflikthåndtering, 

handicaperkendelse - her 

især med fokus på de yngste, at 

gøre udslusningen af de ældste 

elever endnu bedre, forældresamarbejde, 

forberedelse af nye 

opgaver i forbindelse med overgang 

fra amt til kommune. Hertil 

kommer samarbejde med kursusudvalget, 

således at skolens 

personale løbende har mulighed 

for at opkvalificere deres faglige 

og pædagogiske niveau. 

Samtidig med den faglige udvikling 

i PPT arbejdes der sideløbende 

med den enkelte medarbejders 

rolle som konsulent og vejleder 

gennem supervision og videreuddannelse. 

igennem de sidste 2½ år er 

det lykkedes at få et tæt og godt 

samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrisk 

team i Viborg. 

Ligeledes med de enkelte socialcentres 

socialrådgivere, der er 

knyttet til § 20, stk. 2 området. 

De deltager ad hoc i tværfaglige 

møder, i forældreuddannelsen og 

har løbende søskendegrupper, 

hvor en del søskende til skolens 

elever deltager. 

Det daglige samarbejde med 

42 

de enkelte kommuners socialforvaltninger 

er et broget billede. 

Ofte oplever jeg, at det er svært 

at formidle de enkelte elevers 

problemstillinger. Der opstår let 

forståelsesbarrierer. Heldigvis 

opleves det modsatte også indimellem. 

Men skolen øver sig hele 

tiden på, at formidle elevernes 

vanskeligheder og behov så præcist 

og enkelt som muligt - også 

skriftligt. Hver enkelt medarbejder 

arbejder løbende med at beskrive 

og justere elevernes handleplaner. 

Men på trods af et stort 

arbejde, må det konstateres, at 

autismespektrumforstyrrelser stadigvæk 

ofte er et ukendt handicap 

for mange af de professionelle, 

som familierne har kontakt med 

i løbet af deres barns opvækst. 

Forældresamarbejdet er et af 

de områder, der har høj prioritet 

på skolen. Derfor er det 

også noget, jeg bruger meget 

tid på i mit arbejde, dog oftest i 

samarbejde med kontaktlærer/pædagog 

eller igennem PPT. Hvis 

vi skal fastholde vigtigheden af at 

arbejde ud fra et helhedssyn på 

den enkelte elev, er familien en 

meget vigtig medspiller. For at 

fastholde den udvikling, der sker 

i hjemmet eller på skolen for den 

enkelte elev, er det meget vigtigt, 

at skole og hjem samarbej-

der. Det handler her ofte om at 

anvende de samme pædagogiske 

principper og visuelle materialer 

både derhjemme og på skolen. 

Der skal ofte justeringer til. Disse 

skal laves i fællesskab, enten når 

der er udvikling at spore, eller når 

noget er kørt af sporet. Forældreuddannelsen 

er også et led i dette 

samarbejde. 

En årlig tidsrøver er de tilbagevendende 

visitationsmøder, der 

ligger i januar, hvor hver enkelt 

elev gennemgås og visiteres til 

et nyt skoleår eller udsluses til 

nye udfordringer. Her er det min 

opgave at skrive en fyldestgørende 

erklæring om hver enkelt elev, 

således at der årligt foretages 

en vurdering af den pædagogiske 

praksis, der arbejdes ud fra i 

dagligdagen omkring den enkelte 

elev. 

Et nyt tiltag jeg skal deltage i 

i det kommende skoleår - sammen 

med to af skolens pædagoger 

- er et 3-årigt udviklingsprojekt 

om forældrevejledning bevilget af 

Viborg Amt. Det er specialpædagogisk 

bistand til forældre med 

småbørn med autismespektrumforstyrrelser. 

Formålet med forældrevejledningen 

er at hjælpe 

forældrene til bedre at løse de 

mange praktiske, forståelses- og 

følelsesmæssige problemer, som 


opstår i familier med et autistisk 

barn. 

i løbet af et skoleår er der 

et bredt udbud af interne kurser 

på skolen. Her er forskellige 

lærere og pædagoger undervisere. 

Ligeledes afholder jeg som 

skolens psykolog interne kurser. 

Det er et godt forum for anskueliggørelse 

af nogle af de fælles 

temaer, der måtte være behov 

for at få et mere psykolog-fagligt 

kendskab til. Nogle af de kommende 

overskrifter for eftermiddagskurser 

vil være med fokus på 

opmærksomhedsproblemer og 

hvad vi kan bruge udviklingspsykologien 

til i det daglige arbejde med 

eleverne. 

Som psykolog på Krabbeshus 

Heldagsskole har jeg dagligt 

mange bolde i luften, og ind 

imellem er en skarp prioritering 

af arbejdsopgaverne nødvendig. 

Skolen har i mange år kun haft 

en halv psykologstilling til rådighed, 

men fra august 2005 er det 

blevet til 0,80 stilling grundet det 

stigende elevtal. 

Skolen er en spændende 

arbejdsplads. Her har man særdeles 

gode muligheder for at 

udfolde den psykologiske del af 

arbejdet, for jo bedre jeg gør 

dette, jo mere spændende synes 

medarbejderne det er at forholde 

43


sig til en undersøgelse eller et 

samtaleforløb, således at de kan 

ændre deres pædagogiske praksis 

og se en elev i et nyt udviklingsperspektiv. 

Jeg behøver sjældent 

at blande mig i den pædagogiske 

del af arbejdet, det er det pædagogiske 

personale langt bedre til, 

end jeg er. Så tingene passer ofte 

som fod i hose, når jeg er færdig 

med et arbejde omkring en elev. 

Jeg har tegnet foden, lærerne og 

pædagogerne har derefter ofte 

i fællesskab strikket hosen, lige 

så den passer. Så laver vi juste- 

44 

ringer sammen hen ad vejen. ind 

imellem har arbejdet forløbet så 

positivt, at der har måttet en ny 

hose til, men vi udvikler gerne nye 

hoser, det er jo det, der holder os 

i gang og giver arbejdet inspiration. 

Det er altid spændende at 

have sin dør åben, man ved aldrig 

hvad dagen bringer, eller for den 

sags skyld fremtiden med de nye 

kommunesammenlægninger. 

Jeg gratulerer skolen med sit 

25-års jubilæum og håber, at 

den vil blive taget godt imod i de

Skolens betydning 

for 

brugerne 

Hvis man kigger ud i en skolegård 

og vender blikket mod de mindste 

klasser, kan man ofte se drengene 

lege røvere og soldater, cowboys 

og indianere eller en anden 

fangeleg. Disse fangelege byder 

op til en masse løben rundt, og 

drengene er helt forpustede af at 

løbe fra deres modstandere. 

Når en af drengene synes, 

han ikke har luft til mere, bruger 

han de sidste reserver til at løbe 

hen til et bestemt sted og råber 

”HELLE”. Dette er med til at gøre 

legen sjov, at man ved, at der er 

et sted, hvor man ikke kan fanges, 

hvor alt er fred, og man har 

mulighed for at komme til kræfter 

og få luft. 

For mennesker med autisme 

kan andres normale hverdag 

oftest sammenlignes med drengenes 

fangeleg. Alt er totalt kaos, 

ting kommer væltende uforudsigeligt 

ind fra alle sider. Bedst som 


Af Ruth Palludan, Landsforeningen 

Autisme, lokalforening for Viborg Amt 

man tror, man er i sikkerhed, 

sker der noget uventet og man er 

inde i hvirvlen igen. Problemet er 

bare, at i denne ”leg” er der ingen 

helle, med mindre det bliver skabt 

til det autistiske barn. 

Sådan et sted har Krabbeshus 

Heldagsskole fungeret som i 25 

år. Stedet, hvor der er helle, hvor 

der er mulighed for at få luft og 

komme til kræfter. Stedet, hvor 

der er fred. 

i 8 timer om dagen har vores 

børn helle, ikke at der ikke bliver 

stillet krav til dem. Hver dag er 

en udfordring, både fagligt og 

socialt, psykisk og fysisk. 

Hverdagen er delt op i fastlagte 

skemaer, og klasserne er 

små. Hver elev har sit eget rum, 

hvor han har mulighed for at søge 

hen, hvis han har brug for mere 

ro. 

Dette har givet eleverne mulighed 

for at udvikle de evner, de har 

45


og dyrke dem, der kan anvendes 

i det omgivende samfund. Nogle 

har haft så gode muligheder, at 

de er fuldt ud integrerede i samfundet, 

mens andre har fået en 

hverdag med indhold og værdi på 

anden måde. 

Nogle har læst videre på almindelig 

vis, sammen med ”normalt”fungerende 

unge, mens andre 

har fået mulighed for at færdiggøre 

folkeskolen. 

Hvis de 25 år havde været et 

ægteskab, ville det have været et 

sølvbryllup, der blev fejret. Man 

ville kigge tilbage og se, hvad der 

46 

var blevet ud af samlivet og se, 

hvordan det var gået eventuelle 

børn. Krabbeshus Heldagsskole 

kan se tilbage på et liv i konstant 

udvikling både af undervisningsformer, 

holdninger og personale. 

Skolens personale er vellidt og 

respekteret blandt alle, der har 

berøring med skolen. Alle deres 

”børn” er kommet godt på vej 

mod livet. 

Jeg vil gerne på vegne af alle 

disse ”børn” ønske Krabbeshus 

Heldagsskole tillykke med jubilæet 

og ønske at skolen må fortsætte 

sit virke i mange, mange år

En hilsen fra 

en personlig ven 

og fagfælle 

Det er for mig en fornøjelse at 

kunne bidrage til dette skrift i 

anledning af Krabbeshus Heldagsskoles 

25-års jubilæum. Jeg har 

valgt at skrive dette bidrag med 

en personlig vinkel, ikke mindst 

fordi skolens leder Kaj Kristiansen 

siden begyndelsen af 1980’erne 

har været en god personlig ven 

og nær faglig sparringspartner 

for mig. 

Kaj har været den drivende 

kraft ved udviklingen af en specialskole 

for børn og unge med autisme 

- fra Heldagsskolen til Krabbeshus 

Heldagsskole, der i dag er 

en af de mest fremtrædende og 

dynamiske specialskoler for børn 

med autisme i Danmark. 

Udviklingen har ikke alene fulgt 

den eksplosive og positive udvikling, 

som er sket i Danmark og i 

udlandet de seneste 25 år, men 

arbejdet på Krabbeshus Heldagsskole 

har også været stærkt 


Af Demetrious Haracopos 

psykolog og leder af Center for Autisme 

medvirkende til at skabe den 

faglige identitet, der i dag præger 

behandlingsarbejdet for mennesker 

med autisme i Danmark. 

Krabbeshus Heldagsskole betragtes 

i dag som en anerkendt specialskole 

med et højt værdisæt, 

et velorganiseret, specialiseret 

un-dervisnings- og behandlingstilbud 

med en høj faglig etik samt 

en kompetent personalegruppe. 

Krabbeshus Heldagsskole har 

igennem årene været i stand 

til at følge udviklingen, uanset 

om det drejer sig om brugen 

af TEACCH, aktiv inddragelse af 

forældre, udarbejdelse af effektive 

handleplaner for eleverne og 

meget mere. 

Det er noget, som Krabbeshus 

Heldagsskole kun kan være 

stolt over. 

Et af de områder, som er 

af afgørende betydning i behandlings-øjemed, 

er inddragelse af 

47


forældre med henblik på at skabe 

de bedste udviklingsbetingelser 

for børn med autisme. Kaj og 

jeg har igennem årene drøftet og 

udvekslet erfaringer om betydningen 

af forældreuddannelse og 

-vejledning. Da jeg kontaktede Kaj 

og fortalte ham, at jeg ønskede 

at iværksætte et projekt om forældreuddannelse 

og -vejledning 

på Center for Autisme, fortalte 

han mig, at han allerede var i 

gang med et spændende forældreuddannelsesforløb 

for nye 

elever på Krabbeshus Heldagsskole 

og deres familier. initiativet 

er i dag en integreret del af 

det samlede undervisningsog 

behandlingstilbud på skolen. 

Når jeg tænker historisk, 

tænker jeg også på slutningen 

af 70´erne, da NSP (Nordisk 

Selskab for Psykotiske børn) blev 

etableret af fagfolk fra de nordiske 

lande. Vi mødtes en gang 

om året i de forskellige nordiske 

lande for at drøfte og nedskrive 

erfaringer i form af små hæfter 

om arbejdet med børn med autisme. 

i forbindelse med disse årlige 

konferencer har Kaj og jeg sammen 

med mange andre fagfæller 

været i island, Norge, Finland og 

Sverige. De indhøstede erfaringer 

fra NSP har i mange henseender 

været inspirerende og udgangs- 

48 

punktet for det senere initiativ 

med Sikons og Skives årlige nationale 

konferencer og Samrådets 

uddannelsesprogram for fagfolk i 

Danmark. 

Jeg har ved flere lejligheder 

været brugt som oplægsholder 

og leder af temadage på Krabbeshus 

Heldagsskole. Jeg husker 

tydeligst en gang, hvor jeg blev 

inviteret til at holde et oplæg 

om seksualitet og autisme for 

forældre og personale fra Krabbeshus 

Heldagsskole. Det var for 

mig en mulighed for at komme 

lidt tæt på nogle af Krabbeshus 

Heldagsskoles vigtige aktører, 

nemlig forældre og personale. 

Og jeg må erkende, at ved denne 

lejlighed kom jeg meget tæt på 

de tilstedeværende forældre og 

medarbejdere. Jeg var lidt bekymret 

for, om min fremtræden var 

for grænseoverskridende i forbindelse 

med dette meget følsomme 

emne. ikke mindst på grund af 

den jyske mentalitet, hvor det at 

åbne sig formentlig er lidt vanskeligere, 

men det gik, og jeg fik 

lejlighed til at opleve en meget 

engageret og dynamisk forældre- 

og personalegruppe. 

i min tid som leder af Videnscenter 

for Autisme i perioden 

1994 til 2001 var Kaj medlem 

af den faglige styregruppe. Her

havde vi mulighed for at drøfte, 

hvilke projekter og udfordringer, 

det var vigtigt at sætte i gang på 

landsplan. Kaj var en stor støtte 

for mig som leder af Videnscenter 

for Autisme. 

Når jeg tænker på Krabbeshus 

Heldagsskole, så tænker jeg på 

den tilbagevendende årlige Skivekonference, 

som har været en 

kæmpestor begivenhed hvert år 

siden 1991 med gæsteforelæsere 

fra ind- og udland. Jeg har 

deltaget i mange internationale 

kon-ferencer. På disse internationale 

konferencer har jeg kunnet 

konstatere iværksættelse af en 

meget omfattende administration 

og planlægning i forbindelse med 

afvikling af disse konferencer. Når 

det har drejet sig om den årlige 

Skive-konference, som i omfang 

og størrelse kan sammenlignes 

med disse internationale konferencer, 

kan man kun være imponeret 

af skolen og dens medarbejdere. 

Med sikker og målrettet 

indsats er arbejdet udført yderst 


professionelt og meget velorganiseret. 

Disse tilbagevendende årlige 

konferencer har været noget specielt 

for mig, dels som medlem 

af Samrådet at være med til at 

arrangere dem, dels til tider som 

oplægsholder, og dels som deltager 

i den traditionelle fornemme 

middag på en charmerende 

restaurant enten i Skive eller 

Nykøbing Mors sammen med de 

mange udenlandske gæster, bl.a. 

Temple grandin, Lorna Wing, 

Carol gray, Theo Peeters, Andy 

Bondy og mange flere. Det har 

været hyggeligt at have disse tilbagevendende 

middage med gæster, 

Samrådets medlemmer og 

vores ægtefæller - det er noget, 

som jeg glæder mig til hvert eneste 

år. 

Men tilbage til begivenheden, 

nemlig Krabbeshus Heldagsskoles 

25-års jubilæum. Tillykke med de 

25 år til hele personalegruppen. i 

fortjener en stor lykønskning med 

et superflot arbejde, som i har 

49

dette jubilæumsskrift indeholder en række bidrag fra medarbejdere, 

forældre, elever og samarbejdspartnere. der er ligeledes bidrag fra 

både det administrative og politiske system i Viborg amt. der fortælles 

om krabbeshus heldagsskoles historie og udvikling fra 1980 til 

2005 med de forskellige forfatteres personlige vinkel. 

krabbeshus heldagsskoles historie er sammenfaldende med ”den 

store autismeudviklingsperiode”, og skolens rolle i denne periode 

beskrives. i en række personlige indlæg kan læses, hvordan skolen 

har opbygget sin egen identitet og profil. 

Jubilæumsskrift • krabbeshus heldagsskole • 25 år

Jubilæumsskrift 1980-2005 - Krabbeshus Heldagsskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?