Nr. 46 - 2012 - Krabbeshus Heldagsskole

Juni 2012 - nr. 46 

KRABBEN 

KRABBESHUS HELDAGSSKOLE 

HVAD VI OGSÅ ER OPTAGET AF • VI TAGER CYKLERNE FREM • FORMANDENS BERETNING • ELEVERNE UDSTILLER • SE DET I TIDE 

RUNDBOLD FOR ALLE • VIDSTE DU, AT ... • KORT NYT • KORTFILMSKONKURRENCE STAFETTEN • OG MEGET MERE ... 

| Nr. 46 – Juni 2012 | KRABBEN | |

Om skolen 

Krabbeshus Heldagsskole 

Specialskole for børn og unge med 

autisme spektrum forstyrrelser. 

Hjemmeside 

www.krabbeshus–heldagsskole.dk 

Skolens kontor 

Åbent på skoledage mellem 

kl. 8.00 og 15.30 på skolens 

telefon 9751 1799. 

Skolefritidsordning 

I morgen-SFO (7.00 til 8.00) og 

SFO-dage (7.00 til 15.30) kan 

der ringes på skolens telefon 

9751 1799. 

Klub 

Hver tirsdag og torsdag 

(15.30 til 21.00) 

Kolofon 

Redaktion 

Kaj Kristiansen (ansvarshavende) 

kajk@skivekommune.dk 

Lone Udengaard, 

loud@skivekommune.dk 

Thomas Jensen, 

konf@skivekommune.dk 

Indlæg i Krabben 

Redaktionen opfordrer både 

elever, forældre og personale til 

at indsende bidrag til redaktionen 

om emner, I finder interessante. 

Bidrag kan indsendes pr. e-mail til 

Lone Udengaard (se herover). 

Oplag 

250 stk. 

Næste nr. 

Deadline 21. september 2012 

| 2 | Nr. 46 – Juni 2012 | KRABBEN | 

Indhold 

Siden sidst: Hvad vi også er optaget af.............................................................. 3 

Sundhed og inklusion: Vi tager cyklerne frem.................................................. 4-6 

Formandens beretning.................................................................................... 7 

Eleverne udstiller .......................................................................................... 8 

Synsproblemer hos børn med autisme: Se det i tide!........................................... 9 

Elevforum skaber kæmpesucces: Rundbold for alle........................................10-11 

Fonden Samrådet: Vidste du, at..................................................................... 12 

Kort nyt .................................................................................................... 12 

Kortfilmskonkurrence ................................................................................... 13 

Stafetten: Rikke Fink................................................................................14-15 

Opslagstavlen ............................................................................................. 16 

Forsiden: 

Motiv fra elevforums rundboldturnering 25. maj 2012. Jacob Pedersen laver en ”kanin” 

på Karin Holm. 

Foto: 

Thomas Jensen, Lone Udengaard, øvrigt personale på skolen samt enkelte billeder fra 

Colourbox.com 

Krabbeshus Heldagsskole

Illustration 

Jacob K. Niels en 

Siden sidst: 

Hvad vi også er optaget af 

Skoleledelse er en blandet bolsjebutik. Ud 

over at skulle forholde sig til de dagligt opståede 

udfordringer arbejder skolens ledelse også 

med mere fremadrettede planer og ideer. 

Som et specialiseret undervisningstilbud føler 

vi os forpligtede på hele tiden at tage pulsen 

på, hvad fremtiden vil give os af udfordringer. 

I en brydningstid, hvor ordet inklusion fylder 

meget i skoledebatten, er det helt naturligt, at 

vi på en specialskole med mange års erfaring 

gør os vore tanker om, hvordan vi kan bidrage 

med vores faglighed. Flere og flere folkeskoler 

vil fremover skulle rumme flere elever med 

autisme spektrum forstyrrelser. Inklusion er 

ikke bare lige….., men kræver grundig forberedelse 

og opkvalificering af medarbejdere og 

aktiv medinddragelse af elevernes forældre. 

Undervisning af forældre vil ligeledes være et 

indsatsområde. I løbet af det kommende skoleår 

vil der skulle laves aftaler om vores rolle i 

forbindelse med inklusion af elever med autisme 

spektrum forstyrrelser i Skive Kommune. 

Et forholdsvis nyt fænomen træder tydeligere 

og tydeligere frem. Skolen møder nu flere 

elever end tidligere, som ikke magter at gå i 

skole. Elever, som tilsyneladende ikke har 

overskud til at stå op om morgenen, ikke kan 

klare samværet med flere mennesker ad gangen, 

elever med meget lavt selvværd, angst 

eller andre blokeringer. Dette område er vi på 

Krabbeshus Heldagsskole meget optaget af. 

Det vil givetvis blive et område, som vi vil 

prøve at specialisere os inden for. Der er i 

disse år stor bevågenhed på autisme og 

stress, og vi ser en tydelig kobling mellem 

autisme og stress og problemer med at komme 

i skole. Autisme og stress er i øvrigt et 

hovedtema på Samrådets konference i november. 

Af Kaj Kristiansen, Krabbeshus Heldagsskole 

Mange børn med autisme har også ADHD – 

også på Krabbeshus Heldagsskole. Sådan har 

det været i mange år, og vi har løbende skullet 

forholde os til elever med dobbelt handicaps. 

Pædagogikken i forhold til autisme og 

ADHD er langt hen ad vejen den samme - 

med respekt for de særlige kendetegn, som 

de to forskellige diagnoser indeholder. Vi vil 

allerede fra det kommende skoleår påbegynde 

en opkvalificering af vore pædagogiske medarbejdere 

inden for ADHD området. 

I løbet af næste skoleår vil vi udarbejde en 

læseplan for socialfag. Socialfag, som jo ikke 

er et almindelig anerkendt fag i den danske 

folkeskole, er en væsentlig del af skolens pædagogiske 

håndværk. Dette fag har vi brug for 

at få beskrevet i form af mål og midler for de 

enkelte klassetrin/udviklingstrin. Grundlæggende 

skal hele den sociale udvikling hos børn 

beskrives. I vores læseplan må vi tage udgangspunkt 

i, hvad den enkelte elev ikke 

(som andre børn) har lært sig og dermed har 

behov for at lære. Der skal i læseplanen indgå 

beskrivelser af børns sociale udvikling, der 

skal opstilles mål for, hvilke områder/emner 

der skal undervises i, opstilles forløb for, hvilke 

sociale færdigheder, der kommer før andre 

osv. osv. Det bliver et stort arbejde at udarbejde 

en sådan læseplan, men skolen vil givetvis 

de næste mange år kunne høste frugten 

af dette arbejde. 

Som tidligere annonceret vil vi næste skoleår 

give især to fag ekstra opmærksomhed: musik 

og billedkunst. Der er afsat ekstra ressourcer 

til disse fag, og vi forventer, at størsteparten 

af skolens elever på den ene eller anden 

måde vil blive tilbudt aktiviteter inden for musik 

og billedkunst. 

| Nr. 46 – Juni 2012 | KRABBEN | 3 |

Sundhed og inklusion: 

Vi tager cyklerne frem 

Af Susanne Collet Munkholm, pædagogstuderende, Krabbeshus Heldagsskole 

I disse tider tales der meget om sundhed, 

ligesom inklusion er det helt store værdiord, 

som bruges i tide og utide. Det interessante 

bliver således, hvordan man kommunikerer 

sundhed til børn, hvis livret er spegepølse, og 

hvordan inkluderer man børn med en diagnose 

indenfor autisme spektrum området? 

Hvor mange kan ikke nikke genkendende til 

en slankekur, der er gået i vasken på grund af 

for store ambitioner? Eller har rystet på hovedet 

når eksperter fortæller, at man skal spise 

pasta - for senere at fortælle, at man nu skal 

skære ned på pastaen? Forvirringen er total 

og rigtig mange mennesker mister tilliden til 

eksperternes troværdighed. 

Håndterbarhed, begribelighed og meningsfuldhed 

er ifølge teoretikeren Aron Antonovsky 

nøgleord for alle mennesker, hvis man ønsker 

at arbejde med sundhedsfremmende aktiviteter. 

Dette gælder både, når man laver en aktivitet 

for sig selv, eller når man som omsorgsperson 

laver aktiviteter for andre. Antonovsky 

beskriver ligeledes, at det er vigtigt at have 

fokus på det sunde frem for det syge, altså at 

man antager en salutogenetisk synsvinkel 

fremfor den patogenetiske synsvinkel. 


Således inspireret gik jeg i gang med at planlægge 

en aktivitet, som havde temaet sundhed. 

Det vigtigste for mig var, at eleven følte 

medejerskab i aktiviteten, ligesom at aktiviteten 

havde et inkluderende tiltag. Aktiviteten 

skulle altså ikke være en soloaktivitet, hvor 

eleven udelukkende er sammen med en omsorgsperson. 

Håndterbarhed 

For at gøre en aktivitet håndterbar er det vigtigt 

at tilpasse udfordringerne i aktivitet til 

elevens udgangspunkt. Det hjælper ikke, at 

man f.eks. planlægger en 20 km. lang cykeltur, 

hvis eleven ikke kan cykle, eller at man 

tager æbler med på tur, hvis eleven kun kan 

lide pærer. Det er altså vigtigt, at man som 

omsorgsperson først får et indgående kendskab 

til de børn, der skal deltage i aktiviteten. 

Inden vi tog cyklerne frem, startede vi derfor 

med nogle gåture, hvor vi fik en masse gode 

snakke og mange gode oplevelser. 

Vi snakkede blandt andet om det at cykle og 

om simple færdselsregler. Efterhånden som 

der var opbygget tillid og kendskab til hinanden, 

begyndte vi at planlægge selve cykelturene. 

Vi startede med en række praktiske ting

som noget af det første. For hvad hjælper en 

cykeltur, hvis man ingen cykel har? Her var vi 

så heldige, at der lige præcis var en cykel 

med støttehjul og en cykel uden. Vi var nu 

klar til at næste fase i planlægningen. 

Begribelighed 

I den næste fase var det vigtigt, at alle vidste, 

hvordan cykleturene skulle forgå, og hvorhen 

vi skulle cykle. Under vores gåture havde vi 

lært forskellige steder at kende. Disse steder 

havde jeg fotograferet, og vi kunne nu sammen 

planlægge selve ruten. Eleverne valgte 

selv deres pausested, og med stor tilfredshed 

var der nu var helt styr på ruten. Det næste, 

der skulle planlægges, var forløbet, og her 

havde jeg på forhånd forberedt nogle forslag, 

der med en vis højtidelighed blev godkendt. 

Da man nu ikke havde den samme cykel, 

skulle man selvfølgelig ikke have helt det 

samme skema. På skemaet var der jo også en 

frugtpause, og vi skulle jo derfor også finde 

ud af, hvilken frugt man nu kunne lide. Efter 

dette også var på plads, var vi snart klar til 

den første cykeltur ud af seks ture. Men først 

skulle vi lige have en snak om, hvad vi gjorde 

hvis det regnede, og hvad vi gjorde, hvis vi nu 

ikke lige var bedste venner den dag, vi skulle 

cykle. Da alle ”spilleregler” var på plads, 

manglede der kun en ting. 

Meningsfuldhed 

Først skulle der lige informeres om, hvorfor 

frugt var sundt, og hvorfor det er godt at bruge 

sin krop. Vi skulle også have en snak om, 

hvad der kunne ske med kroppen under en 

cykeltur. Vi fik snakket om, at når man brugte 

sine muskler, kunne man godt blive varm og 

måske endda komme til at svede - ligesom at 

det var ganske sundt, når ens hjerte pludseligt 

bankede hurtigere. 

Vi fik også snakket om, at alle ikke havde lige 

mange muskler, så det derfor ikke var sikkert, 

at vi alle kunne cykle lige hurtigt, og det var 

okay at trække, hvis man nu ikke kunne cykle 

op ad bakken. Vi var enige om, at kunne man 

ikke følge med, så skulle man ikke cykle for 

langt væk fra hinanden; at det rent faktisk var 

venligt, hvis man ventede på den, der ikke 

kunne følge med. Vi mente alle, at vi nu var 

klar til den første cykeltur, og at vi glædede 

os rigtig meget. 

Og så tog vi cyklerne frem 

Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle ud at 

cykle. At alle glædede sig blev i den grad understreget, 

da den ene dreng med høj stemme 

konstaterede: ”det bliver en rigtig god dag 

i dag”. Vi gik derfor alle glade ned til vores 

cykler, og hermed havde vi taget hul på vores 

turskema. Sammen cyklede vi ud på oplevelser, 

og selv vejret var med os. 

Følelsen af succes fyldte allerede i os alle tre, 

og stemningen var høj, da det blev tid til pause. 

I pausen snakkede vi om, at det er vigtigt 

at få noget at drikke, når man cykler. 

Fortsættes på side 6 


Vi spiste vores frugt, men på grund af den 

gode stemning, var det lidt svært at holde 

pause. For vi ville gerne i gang med legen. 

Fantasien fik frit løb under legen, og der blev 

leget Mindcraft og lavet store diamanter i sandet. 

Legen gik rigtigt godt, så det var okay 

med lidt ekstra legetid i forhold til det, der var 

planlagt. 

Efter legen var det tid til at starte cyklerne op 

igen og køre tilbage til skolen. At undervisningen 

i færdselsreglerne ikke var spildt blev 

bevist, da den ene dreng pludselig råber til 

den anden: ”Du skal huske at tage hånden op, 

du skal huske at tage hånden op, når du stopper!” 

Han har dog så travlt med at holde øje, 

at han selv glemmer det. Det blev straks 

kommenteret: ”Du huskede det jo ikke selv!”. 

Turen op ad bakken var ikke lige let hver 

gang, og det blev understreget, da den ene 

dreng blev træt af at trække sin cykel. Men 

han klarede det, dog med et enkelt udbrud 

om, at det var hårdt, samtidig med at han 

væltede cyklen. Han rejste dog cyklen op og 

resten af turen gik fint. 

Succesen var i hus trods lille fejl 

At aktiviteten var en succes hersker der for 

mit vedkommende ingen tvivl om. Både eleverne 

og jeg har nydt hver eneste tur. 

Helt perfekt blev det dog aldrig, så da vores 

cykeltur blev aflyst på grund af helligdage var 


skuffelsen hos drengene så stor, at jeg lovede 

eleverne at cykle en anden dag. Jeg var dog 

lidt for hurtig, så da vi skulle ned for at hente 

cyklerne, var den ene cykel reserveret af en 

anden klasse. Så var gode råd jo dyre, og jeg 

forslog, at vi i stedet tog en tandemcykel, der 

var ledig. 

Efter lidt forvirring og en erfaring rigere kom 

vi alligevel på cykeltur og humøret var igen i 

top. Det er vigtigt, at man lærer af sine fejl. 

Som vi siger i A-klassen ”Skidt pyt med det”, 

og så er vi videre. 

Selve optakten til aktiviteten forløb helt som 

forventet, og temaet med sundhed og inklusion 

kom også i hus. Eleverne havde anpart i 

både planlægning og i forløbet. Som studerende 

har jeg fået bekræftet, at det betyder rigtig 

meget, at være godt forberedt. Især når man 

arbejder med børn med en autisme spektrum 

forstyrrelse. Det er ikke uden grund, at vi 

lærer en masse teori på seminariet. I selve 

opbygningen af forløbet, har jeg lænet mig op 

af teorien, og jeg har kunnet strukturere et 

forløb, der tager udgangspunkt i den enkelte 

elev. Det har været rigtig sjovt at være med 

på cykelholdet ”Team Krabbeshus”. 

Ps. Eleverne har i skrivende stund lige ytret 

ønske om, at cykelturene forsætter skoleåret 

ud. Hvem kan dog sige nej til det…?

Formandens beretning 

Af Peter K. Nielsen, skolebestyrelsesformand, Krabbeshus Heldagsskole 

Jeg synes altså, at jeg aflagde beretning i 

sidste måned, men når jeg nu alligevel skal 

gøre det, så må det jo være fordi, der er gået 

endnu et år. Som tiden dog flyver, når man 

har travlt. Det har været endnu et travlt år, 

men også et særdeles spændende år. Vi startede 

året med at holde et møde med Skive 

Kommunes Børne- og Familieudvalg den 26. 

maj 2011. På dette møde præsenterede tre 

forældrevalgte hver deres families livsvilkår 

med at rumme et barn med autisme: særlige 

forhold vedr. elevbefordring, søskendeproblematik, 

aflastning og barnepiger, strukturerede 

og meget planlagte og tydelige aktiviteter i 

familien osv. osv. Det er bestyrelsens indtryk, 

at denne lidt atypiske præsentation gjorde 

indtryk på det politiske udvalg. Den efterfølgende 

debat kunne i hvert tilfælde tyde på, at 

udvalget havde hørt, hvad vi sagde. 

Vi har også i det forløbne 

år været nødt til at sige 

farvel til et medlem af 

skolebestyrelsen. Ann 

Steenberg Hansen har 

søgt og fået lov til at træde 

ud af bestyrelsen. På 

grund af aften- og natarbejde 

var det svært at få 

bestyrelsesarbejdet til at 

hænge sammen med et 

familieliv. Vi vil gerne sige 

Ann tak for den indsats, 

hun har ydet i skolebestyrelsen. 

Men ethvert farvel betyder jo også et 

goddag, så i det forløbne år har vi sagt velkommen 

til Dorthea Geertsen, som er indtrådt 

i stedet for Ann. 

Det har været glædeligt, at bestyrelsen i det 

forløbne år ikke har skullet forholde sig til 

besparelser (og ansættelser), men har kunnet 

bruge tiden på noget mere konstruktivt: bl.a. 

arbejdet med skolens pædagogiske platform, 

som beskriver hele skolens indre liv, skolens 

værdisæt, skolens handicapforståelse, skolens 

pædagogiske tilgange, mål for skolens udvikling 

osv. osv. Den pædagogiske platform forventes 

at blive færdig inden sommerferien og 

vil bl.a. blive lagt på skolens hjemmeside. 

Bestyrelsen har afgivet mange høringssvar til 

Skive Kommune - oftest vedr. områder, som 

ikke har haft direkte relevans for skolen. Men 

det er jo en naturlig følge af, at vi efter strukturreformen 

er blevet en kommunal folkeskole. 

Derudover så satser skolen på, at kunne indbyde 

til et fælles arrangement til efteråret. 

Emnet er endnu ikke fastlagt, men vi arbejder 

på sagen. 

Jeg har tidligere været inde på, at vi ikke i 

dette år har skullet forholde os til besparelser. 

Men alligevel er det jo i det forløbne år, at 

virkningerne fra sidste års besparelser for 

alvor har kunnet mærkes. Her vil jeg godt 

udtrykke skolebestyrelsens dybe beundring 

for den måde personalet har ageret på – og 

her mener jeg alle lige fra yngste pedelmedhjælper 

og yngste pædagogmedhjælper og op 

til skoleinspektøren. I blev stillet over for en 

næsten umenneskelig opgave: nemlig at I 

trods massive nedskæringer stadig skulle levere 

et skoletilbud af en meget høj faglig og 

autismefaglig kvalitet, samtidig med at vi forældre 

skulle føle os helt trygge ved at sende 

vores børn hen til jer. I 

nogle organisationer ville 

man have valgt at sætte 

sig ned og græde over, 

hvor uretfærdigt det hele 

er. Og det VAR uretfærdigt 

med de nedskæringer. 

Men I valgte en anden løsning. 

På mig virker det som 

om, I valgte at sige ”os 

skal de ikke få ned med 

nakken – koste hvad det 

vil”. I hver tilfælde så kan 

vi konstatere, at uanset hvad I valgte at sige, 

så valgte I at bide tænderne sammen, finde 

smartere måder at gøre tingene på, løbe lidt 

stærkere (hvordan pokker I så end bar jer af 

sted med det), så resultatet er, at vi på grund 

af alle jer, der er ansat i dag, stadig har en 

skole, der kan beskrives med kun 3 ord ”Et 

fantastisk sted” Tusind tak til jer alle for det! 

Til slut vil jeg også gerne takke bestyrelsen 

for et godt og konstruktivt samarbejde. Vi er 

kommet igennem endnu et år uden en eneste 

afstemning. Det vil sige, at vi altid – også når 

det har været svære emner - er nået frem til 

konsensus. 

Og som det sidste vil jeg på skolebestyrelsens 

vegne lige rette en særlig tak til skolens pedel 

Carsten for et altid veldækket kaffebord. 

Med disse ord vil jeg slutte min beretning og 

se frem til næste års arbejde. 


Kreativt: 

Eleverne udstiller 

Af Thomas Jensen, Krabbeshus Heldagsskole 

De nne kult egning er lav et af Se bastia n Staggem eier fra C-kl asse n. 

Forinden havde klassen selv snittet og bræ ndt pi nde til kul. 

Kasper Skytte Hartm eyer fra F-klasse n er k unst nere n bag dette værk af olie far ver på læ rre d. 

Hø nsenet, pa pir, klister og mali ng e r bla ndt gr undi ngre die nser ne i 

de nne flotte v ulk an, som Ja nnick B. Je nse n i F -klasse n har l avet. 


Ligeledes i C -kl assen er der lav et sm ukk e æ g til påsk e. 

Signe Nielsen fra C -klasse n har l av et sin e ge n fl otte S ne hvi de af 

modellervoks. 

Andreas MacM artin fra B-kl assen har lav et far veri ge bl ade.

Synsproblemer hos børn med autisme: 

Se det i tide! 

Af Paul Constable, National Autistic Society (England). Oversat fra engelsk med forfatterens tilladelse. 

Børn er ofte ikke opmærksom på, at de ”ikke 

kan se” eller har problemer med deres syn. 

De kan også være ude af stand til at fortælle 

om et synsproblem til deres forældre. Synstests 

af børn er vigtige på grund af amblyopia, 

en synslidelse, som er karakteriseret ved dårligt 

eller uklart syn for et øje, der ellers er 

fysisk normalt; på dansk dagligsprog også 

kendt som et dovent øje. Lidelsen bliver ofte 

ikke opdaget, fordi det andet, normaltfungerende 

øje kompenserer for det svagere øje, 

hvilket efterlader det indtryk at begge øjne er 

normale. Hvis dette opdages inden barnet 

fylder 8 år, kan man sætte ind med tiltag, der 

kan rette op på lidelsen. 

Nedsat farvesyn optræder endvidere hos 7 

procent af alle drenge. Da langt flere drenge 

end piger har autisme, er det særligt vigtigt at 

screene for nedsat farvesyn blandt drenge 

med autisme. 

En optiker eller en optometrist vil kunne fastslå, 

hvad barnet faktisk kan se ved hjælp af 

forskellige værktøjer, også hos børn som måske 

ikke er i stand til at kommunikere på normal 

vis, f.eks. ved hjælp af billedkort og piktogrammer. 

Test af farvesyn udføres typisk 

med en række tal-kort eller kort med linier, 

der kun kan læses korrekt, hvis farvesynet er 

normalt. Evnen til at se en dybdevirkning kan 

testes med 3-D kort, hvor barnet kan pege på 

figurer, hvis figurerne træder frem. Den afgørende 

test af, hvorvidt et barn skal have briller, 

kan foretages ved at rette lys ind i øjet. 

Nogle gange dryppes barnets øje for at gøre 

synstesten mere præcis. Dråberne medfører 

et synsslør i to til tre timer og kan medføre 

ubehag, så det er vigtigt, at barnet ved, hvad 

der kommer til at foregå. For børn med autisme 

kan visuelle hjælpemidler tages i brug til 

dette formål. 

Det kan være vanskeligt at fastslå, om et barn 

med autisme har et synsproblem. Flere af 

autismens træk kan nemlig også indikere et 

dårligt syn, så det er vigtigt at skelne imellem 

disse. Eksempelvis vil nogle børn med autisme 

holde genstande meget tæt på dem selv for at 

undersøge dem i detaljer - men dette kan 

også være en indikator for et nedsat syn. Ligeså 

kan finmotoriske problemer eller generel 

klodsethed, som ofte associeres med autisme, 

indikere et forringet dybdesyn. 

Der er dog også tegn på synsforstyrrelser, 

som er lettere at opdage, såsom hvis et øje er 

rettet tættere på næsen eller vender udad 

mod øret, når barnet bedes om at se lige ud 

eller læse (skelen). Dette kan være mere udtalt 

sidst på dagen, når øjnene er trætte. 

Hvis synet er forringet i et øje, vil dette øje 

typisk blive lukket i stærkt lys. Hvis der er 

problemer med fokusering, vil barnet have en 

tendens til at holde alting tæt for at se, til 

tider i en afstand på ned til 15-20 centimeter. 

Børn med dårligt dybdesyn vil i mange tilfælde 

have svært ved at bedømme afstand, 

mens børn med svagt farvesyn vil have svært 

ved at navngive farver. 

Hvis der i familien er ”tradition” for at bære 

briller, vil det øge sandsynligheden for, at et 

barn også vil få behov for briller. En regel 

siger, at barnet vil få behov for briller i samme 

alder, som forælderen fik sine første briller. 

Omend ovenstående primært omhandler 

synsproblemer hos børn med autisme, så er 

det også vigtigt for voksne med autisme at få 

deres øjne testet for amblyopia, diabetes og 

forhøjet blodtryk i øjnene, typisk hvert andet 

år. 


Elevforum skaber kæmpesucces: 

Rundbold for alle 

Af Lotte Sværke, Krabbeshus Heldagsskole 

Fredag d. 25 maj 2012 var der på Krabbeshus 

Heldagsskole fælles rundboldturnering i strålende 

solskin på græsplænen. Elevforum var 

arrangører af dette og ideen opstod en dag 

under et af vores møder. 

Efter at have afholdt en ”bytte-legetøjsdag” i 

gymnastiksalen, snakkede vi om ideer til kommende 

arrangementer i indeværende skoleår. 

Elevforum ønskede, at det var en aktivitet, 

som så mange som overhovedet muligt kunne 

deltage i, og at det var noget med idræt. En 

af eleverne sagde: ”Nu har vi sunget Singstar 

de sidste år, men det behøver vel ikke altid 

være det samme – vi kan godt bruge noget 

nyt her på Krabbeshus.” 

Derfor blev vi enige om, at en rundboldturnering 

skulle afholdes. Rundbold er en aktivitet, 

hvor der er enkle og klare regler. Det er en 

overskuelig, visuel og afgrænset bane, og vi 

kunne eventuelt blande nogle klasser sammen, 

hvis holdene ville blive for ”ulige”. Tilmeldingen 

kunne altså være klassevis, men 

også med mulighed for at enkelte elever kunne 

melde sig til alene og ikke være afhængige 

af resten af klassen. 

I elevforum lavede vi reglerne efter, at de 

passede til os på Krabbeshus Heldagsskole; vi 

spillede bl.a. på tid, så alle hold var inde/ude 

lige meget, og så handlede det om at få point. 

Elevforum var også helt enige om, at denne 

turnering ikke handlede om at vinde, men om 

at lave noget sammen på tværs af klasser, 

alder m.m. Nogle havde dog alligevel små 

sjove konkurrencer kørerne indbyrdes. Derfor 

blev alle præmieret med et diplom til slut. 

Selve arrangementet forløb godt; der var 

mange tilmeldinger og deltagelse på forskellig 

vis. Nogle spillede, andre var tilskuere og bl.a. 

hjalp Steffen Børsting med at være tidtager 

og pointvender. Tak Steffen! 

Hvert hold spillede 2 kampe af 2 gange 8 minutter. 

Holdene blev i de fleste tilfælde sammensat 

af flere klasser, og det fungerede ganske 

problemfrit; personalet og eleverne må 

have forberedt sig godt. 


Vi tror, det er vigtigt, at vi nogle gange tør at 

indgå i sådanne sociale arrangementer på 

tværs af alder, klasser osv. Et eksempel er Hklassen, 

som stillede talstærkt op, selvom de 

var nogle af de yngste. Da de startede op, 

stod nogle af de største elever på sidelinjen 

og kommenterede, hvor gode de var. Dette er 

netop rundboldens styrke; mange kan godt 

være med og bidrage til et godt spil, selvom 

man ikke umiddelbart har de samme forcer og 

forudsætninger. Og hvor er det vigtigt, at vi 

tør prøve at deltage; vi skal nogle gange kaste 

os ud i noget usikkert, førend vi erfarer, at 

vi faktisk kan! 

På elevforums vegne vil jeg gerne sige tak til 

alle jer, som på hver jeres måde gjorde denne 

turnering til noget særligt: Steffen Børsting og 

Marianne Bay Jensen for at holde styr på tid 

og point; til C-klassen for at deltage fra sidelinjen. 

Det er godt set af personalet, at deltagelse 

i disse fællesaktiviteter ikke nødvendigvis 

kræver, at man deltager i spillet, men at 

det også kan starte med en træning i at give 

mulighed for blot at være sammen med mange 

mennesker på samme tid. Også tak til N- 

og P-klassen for at hjælpe med oprydningen, 

og endelig til vores kære Thomas på kontoret, 

som altid villig til at tage billeder og hjælpe til 

- og så var det dejligt at se ledelsen og PPT på 

plænen. 

Det er det nuværende elevforums særlige 

kendetegn, at de tænker bredt og på at tilgodese 

HELE skolen. Derfor betyder det meget, 

når så mange gider at bakke vores arrangementer 

op og deltage på hver jeres måde, så 

derfor: 

TAK for en god formiddag!


Vidste du, at ... 

Af Kaj Kristiansen, Krabbeshus Heldagsskole 

... Fonden Samrådet er en videreførelse af 

foreningen Samrådet, som gennem mange år 

har spillet en væsentlig rolle i den faglige udvikling 

på autisme-området i Danmark. 

Fonden Samrådet er en erhvervsdrivende 

fond, hvis formål bl.a. er at tilbyde kurser, 

konferencer, temadage mm. vedr. undervisning, 

beskæftigelse og udvikling af livsfærdigheder 

for børn, unge og voksne med autisme 

samt relaterede specialområder. 

Autismeforlaget er en del af Fondens aktiviteter. 

Autismeforlaget er beliggende i Skive. 

Forlagets forretningsfører Peter K. Nielsen kan 

kontaktes på tlf. 2074 6608 eller pr. mail 

pkn@autismforlaget.dk 

Se også Autismeforlagets hjemmeside 

www.autismeforlaget.dk 

Kort nyt 

Af Thomas Jensen, Krabbeshus Heldagsskole 

Borgmesterpuljen 

Repræsentanter fra elevrådene i Skive Kommune 

har været samlet for at fordele årets 

elevrådspulje på kr. 200.000. Alle skoler er 

blevet tilgodeset og har fået bevilget penge til 

et eller flere af de ønsker, de på forhånd havde 

fremsat. Krabbeshus Heldagsskole har i år 

fået kr. 10.000 til et udendørs hængekøjemiljø, 

som helt sikkert vil blive flittigt brugt. 

Pædagogisk platform 

Efter måneders bearbejdning, nærlæsning og 

korrekturlæsning er sidste hånd lagt på skolens 

pædagogiske platform. Den kan nu 

downloades fra både PersonaleIntra og fra 

skolens hjemmeside. 

Psykol og M ette Tor p Mouritse n 


Fonden Samrådet har mange nationale og 

internationale samarbejdspartnere: Landsforeningen 

Autisme, Center for Autisme, Videnscenter 

for Handicap og Socialpsykiatri, 

Autea, Gelsenkirchen, Tyskland, RFA Utbildningscenter 

Autism, Stockholm, Sverige, Studio 

III Training Systems, England, Centre for 

Special Needs Education and Research, University 

of Northampton, England og Division 

TEACCH, University of North Carolina, USA. 

Fondens direktør Torbjörn Andersson kan kontaktes 

på tlf. 5370 0244 eller pr. mail 

ta@samraadet.org for yderligere oplysninger. 

Se også Fondens Samrådets helt nye hjemmeside: 

www.samraadet.org. Fonden Samrådet 

udgiver sit eget kursusprogram, hvor der 

bl.a. tilbydes en række kurser og konferencer. 

Fondens administration varetages af Krabbeshus 

Heldagsskole. 

Efterløn 

Inger Kristiansen er pr. 1. juni 2012 gået på 

efterløn. Hun har været fastansat som pædagogmedhjælper 

siden september 2001. 

Skivekonferencen 

Tusindvis af programmer er allerede udsendt, 

og der er åbnet op for tilmeldingen til årets 

store Internationale Autisme Konference 9. og 

10. november på www.skivekonference.dk. 

Her kan du også downloade konferenceprogrammet. 

Følg os også på Facebook på 

www.facebook.com/skivekonferencen. 

Psykolog tilbage fra barsel 

Vi har nu igen vores psykolog Mette Torp 

Mouritsen tilbage på fuld tid efter endt barsel.

Kortfilmskonkurrence 

Af Maria Nørgaard, Krabbeshus Heldagsskole 

Klædt i det fineste s krud mødte O-klasse ns filmm agere fr em til gallaforestilling på Ski ve Semi nari um. 

O-klassen har været med i en kortfilmskonkurrence 

arrangeret af Skive Kommune. 

At lave en film er en lang og til tider uoverskuelig 

proces, og vi er derfor rigtig stolte af 

at have gennemført forløbet og fik indsendt 

vores film til konkurrencen. Vi startede helt 

fra bunden, hvor vi var igennem en længere 

idéfase. Samtidig med at vi fik gennemgået 

lidt teori omkring de filmiske virkemidler, såsom 

synsvinkel, afstand og kameraets bevægelse. 

Hertil kan man få meget hjælp på filmlinien.dk. 

Herefter kunne vi begynde på vores 

storyboard, hvor vi tegnede historien ind i de 

forskellige scener. Så havde vi noget at holde 

os til, og vi kunne begynde at optage. 

Julie ville gerne være scenemester og stå for 

rekvisitter og indretning og rummet. Vi rykkede 

blot lidt rundt i Mettes rum, så kunne det 

sagtens bruges. Steffen ville gerne være kameramand, 

han endte også med at spille varulv. 

Mette ville gerne spille hovedpersonen i 

filmen. Jesper kom med forslag til, hvad de i 

filmen kunne chatte om. Vi brugte lidt tid hver 

dag på at optage, hvor vi brugte en mobiltelefon. 

De er ved at være så gode, at det giver 

et fint resultat. Vi brugte ca. 1 måned, inden 

vi var færdige med optagelserne. 

Peter ville gerne redigere filmen, så alle optagelserne 

blev lagt på hans computer, og så 

sad han den næste måneds tid og nørklede 

med det. Han fik sat optagelserne sammen, 

fik klippet det til og lagt musik på. Alt det 

kunne han gøre i Skoletubes Jaycut, som man 

har adgang til via sit Uni-login. Her kan filmen 

i øvrigt også ses, hvis man søger på ”The 

Nightline J”. 

Der var indsendt 24 film og da juryen havde 

set dem alle igennem og var kommet til enighed 

om, hvilke film der skulle vinde hvilke 

priser, blev vi inviteret til Gallaaften på seminariet 

i Skive. Her var den røde løber rullet 

ud, og næsten 400 elever kom i deres flotteste 

tøj. 

Filmene blev delt op i 2, film fra 6.-7. klasserne 

og film fra 8.-9. klasserne. Vi var i den 

sidste kategori og var inde i auditoriet, hvor vi 

så de andres film. Det var sjovt at se og 

spændende at se ens egen film på det store 

lærred og afvente de andres reaktion! Derefter 

blev der serveret dejlig mad for os i kantinen 

og aftenen sluttede af i festsalen, hvor de 

forskellige priser blev uddelt. 

Vores film blev nomineret to gange i ”Bedste 

lyd” og ”Bedste teknik”, men det blev desværre 

ikke til en pris. Det var selvfølgelig lidt 

skuffede Krabbeshus’ deltagere, der tog derfra, 

men alt i alt har det været en god og lærerig 

proces, og det er jo i sig selv flot at have 

gennemført og ikke mindst at blive nomineret 

hele to gange! 


Personalet i fokus: 

Stafetten! 

Af Lone Udengaard, Krabbeshus Heldagsskole 

I Krabben beskrives mange af de forskellige 

aktiviteter, der foregår på skolen, det være 

sig stort som småt. Nogle gange er det beskrivelser 

af små forløb, billedreportager eller 

artikler med lidt mere faglig tyngde, enten 

omkring specialfunktioner, emner der er oppe 

i tiden, særlige fokusområder vi har eller skolens 

udvikling generelt. 

Vi hører aldrig noget fra personalet egen verden: 

hvad fylder i dit liv, hvad laver du i din 

fritid, hvad er vigtigt i dit arbejdsliv etc.? 


Derfor har redaktionen besluttet, at personalet 

på skift besvarer ca. ”10 spørgsmål til…”, 

som vil danne baggrund for et mere personligt 

portræt af den enkelte medarbejder. Alle vil 

blive spurgt, og ingen gå ram forbi, så bare 

rolig. Men da KRABBEN kun udkommer 3 gange 

årligt, vil der i sagens natur gå rigtig mange 

år, inden alle vil få muligheden for at komme 

til orde. Det håber vi på forståelse for. 

Redaktionen ser frem til, at alle vil tage godt 

imod Stafetten, når den en dag rammer DIN 

mailbox.

En lidt yngre Rikke Fink som 

super-målvogter for Team 

Tvis/Holstebro i håndbold- 

ligaen tilbage i 2002. 

I dag træner hun måske 

fremtidens håndboldstjerner 

i den lokale klub, når hun ikke 

selv spiller, bokser, spinner, 

styrketræner eller løber 

Navn: Rikke Lulo Fink Pedersen. 

Alder: 37 år. 

Civilstand: Gift med Carsten Fink Pedersen 

Børn: Tvillingerne Marcus og Emilie på 7½ år og Lucas på snart 4 år. 

Hvor bor du: Lidt udenfor byen Balling på en landejendom. 

Uddannelse: Viborg pædagogseminarium, sommer 2002. 

Ansat ved Krabbehus: August 2002 

Din fritid: I løbet af et helt år laver jeg mange forskellige slags sportsgrene. 

Håndbold, boksetræning, styrketræning, spinning og løb. Jeg 

træner U8 i håndbold. Derudover elsker jeg min have og jeg bruger 

rigtigt meget tid derude. Jeg læser mange bøger. 

Hvad er vigtigt for dig i 

dit arbejdsliv: 

Hænger familieliv, fritid og 

arbejdsliv sammen for dig: 

Hvad fylder mest i dit liv 

lige nu: 

Er der en person, du beundrer 

eller synes fortjener særlig 

opmærksomhed: 

Hvem skal have Stafetten 

næste gang: 

Mine gode kollegaer. Den forståelse og respekt der opstår i et 

godt teamsamarbejde mellem hinanden. 

Ja, det vil jeg mene det gør. Til tider har jeg travlt. Så tager jeg 

en dag af gangen. Sørger for, at dagen ikke kommer bag på mig. 

Jeg strukturerer den, får evt. hjælp af mine forældre og forsøger, 

at gøre dagen så nem som muligt med nem aftensmad og lign. Så 

sørger jeg for, at mit arbejde er planlagt, at jeg har styr på m in 

forberedelse, så det ikke også kommer bag på mig. Men når det 

så er sagt, så er det ikke altid, at det lykkes helt. Jeg er jo kun et 

menneske… 

Min familie er det, der fylder mest. 3 børn, som alle er aktive i 

sportsverden og en mand, som ligeledes dyrker meget sport. 

Derudover syntes jeg, at mit arbejde har en høj prioritet. Pt. 

handler det om det nye skoleår. Det er altid spændende, at få 

styr på nyt skema, evt. nye kollegaer og elever. 

Den person, som jeg syntes fortjener en særlig opmærksomhed, 

er Inger Kristiansen, som har valgt at gå på efterløn denne sommer. 

Vi har været kollegaer gennem flere år og vi har altid nydt 

hinandens samvær. Jeg kommer til at savne hendes kreativitet, 

gode humør og de fantastiske lejrtimer vi har haft sammen. Jeg 

vil ønske Inger alt mulig held og lykke i fremtiden. 

Den i A-klassen, som har fødselsdag først i det nye skoleår. 


OPSLAGSTAVLEN 

Skolebestyrelsen 

Anette MacMartin 

Tlf.: 87 25 70 80 

Egon Jeppesen 

Tlf.: 22 17 25 75 

Susanne Thrane Maagaard 

Tlf.: 86 66 10 76 

Dorthea Geertsen 

Tlf.: 30 25 83 98 

Peter K. Nielsen 

Tlf.: 86 65 97 12 

Drengestreger 

Mellem små drenge: 

- Vi må skynde os, så vi ikke kom- 

mer for sent i skole. 

- Slap af, den lukker først kl. halv 

fire! 

Booooom: 

- Far! I dag lagde jeg en stang dynamit 

under lærerens stol! 

- Er du blevet vanvittig? Vil du så gå 

over på skolen og sige undskyld! 


Kalenderen 

Juni 2012 

5. jun. Grundlovsdag, skolen er lukket 

25. jun. Skolebestyrelsesmøde 

28. jun. Dimission kl. 10.00 

29. jun. Pædagogisk Råd 

29. jun. Sidste skoledag 

Juli 2012 

2-6. jul. SFO-dage 

9-27. jul. Sommerferie! 

30-31. jul. SFO-dage 

August 2012 

1-10. aug. SFO-dage 

13. aug. Første skoledag i nyt skoleår 

15. aug. Pædagogisk Råd 

29. aug. Forældremøde 

Krabbeshus Heldagsskole 

www.krabbeshus-heldagsskole.dk 

Landsforeningen autisme 

www.autismeforening.dk 

Center for autisme 

www.centerforautisme.dk 

Videnscenter for Handicap 

og Socialpsykiatri 

www.autisme.dk 

Samrådet 

www.samraadet.org 

Skive Kommune 

www.skivekommune.dk 

- Hvilken skole? LINKS 

International Autisme Konference 

www.skivekonferencen.dk 

Hjemmesiden for dig, der har søskende 

med autisme 

www.autizme.dk 

Autismeforlaget 

www.autismeforlaget.dk

Nr. 46 - 2012 - Krabbeshus Heldagsskole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?