Fra udsat boligområde til hel bydel - gellerup.nu

Samfundet har et særligt ansvar for, at børn og
unge ikke præges af negativ social arv. I boligområder
med høj arbejdsledighed - og hvor en tredjedel
af beboerne er børn og unge - bliver kampen
mod den negative sociale arv særlig vigtig. I en tid
med mangel på arbejdskraft er børn og unge også en
samfundsmæssig ressource, som det er nødvendig
at tage vare på. Børn og unge i de udsatte boligområder
udgør en fjerdedel af landets tosprogede børn.
Deres forældre har tre gange så stor en risiko for
at stå uden for arbejdsmarkedet som resten af den
voksne befolkning. Der er god grund til at sætte ind
mod tilløb til ghettodannelse.
På trods af en generel mangel på arbejdskraft er ledighedsniveauet
fortsat meget højt blandt beboerne
i de udsatte boligområder. Derfor er det relevant at
frygte, at en længerevarende lavkonjunktur, med
en øget arbejdsledighed som konsekvens, ville få
store konsekvenser for beboerne i de udsatte boligområder.
Hvis vi ikke skal miste en stor gruppe
mennesker på arbejdsmarkedet og i samfundslivet,
er der derfor yderligere grund til at tage hånd om
problemet.
Programbestyrelsen finder, at udfordringen i de udsatte
boligområder kun løses gennem omfattende
og radikale forandringer. Det kræver en langsigtet
og målrettet indsats, der må strække sig over mange
år. For at opnå varige og markante resultater bør de
udsatte boligområder via denne langsigtede indsats
omskabes til steder, kvarterer og hele bydele, hvor
der ikke bare er boliger og kun én slags boliger, men
hvor der også er erhverv, kultur, fritidsaktiviteter
og uddannelse og et varieret udbud af forskellige
boligformer. Målet for indsatsen bør derfor være at
skabe bydele i social balance og at gøre boligområderne
til levende og integrerede dele af den omgivende
by, uden at mangfoldigheden går tabt.
Indsatsen skal bæres videre i et sammenhængende
program. Hvis det ikke sker, er der risiko for, at der
– i endnu højere grad end det allerede har været
tilfældet - finder en konsolidering af de udsatte
områders ghettoiserede karakter sted. Det risikerer
at føre til social stigmatisering, parallelsamfund og
normer, der ikke er i overensstemmelse med det øvrige
samfund. Dette er en trussel for den overordnede
sammenhængskraft i Danmark.
/
/
Anbefalinger til regeringen
Regeringen bør snarest skabe rammerne for en
langsigtet indsats i udsatte boligområder.
Rammerne bør sikre, at kommuner og boligorganisationer
i et langsigtet perspektiv kan organisere en
handlekraftig indsats, der kan skabe radikale fysiske
og sociale forandringer i de udsatte boligområder.
Regeringen bør bidrage væsentligt til finansieringen
af en fremtidig indsats i de udsatte boligområder.
Derudover bør regeringen give kommuner og boligorganisationer
tilstrækkelige redskaber og gøre
lovgivningen på en række områder mere fleksibel.
Programbestyrelsen har en række forslag hertil.
Anbefalinger til
kommunerne
Kommunerne bør forpligte sig til at gennemføre
forandringer og sætte sig i spidsen for forandringsprocessen.
Gennemførelse af de nødvendige forandringer kræver
en fælles styring og organisering af alle områdets
kræfter og aktører. Mange kommuner har taget
fat om udfordringerne, mens andre godt kan blive
mere effektive i forhold til at arbejde på tværs af
politiske og administrative sektorer og til at udnytte
mulighederne i de mange kommunale personaleressourcer,
som i forvejen har deres daglige færden i
eller omkring boligområderne til at bekæmpe ghettodannelsen.
Programbestyrelsen påpeger betydningen af beskæftigelsesindsatsen
samt indsatsen overfor børn
og unge i de udsatte boligområder, som udgør en
meget betydelig del af beboerne i disse områder.
Det stiller særlige krav til kommunerne. Programbestyrelsen
har en række anbefalinger til kommuner
med udsatte boligområder.
Anbefalinger til
boligorganisationerne
Boligorganisationerne bør vise vilje til også at
anvende mere radikale metoder – for eksempel at
omdanne de udsatte boligkvarterer ved introduktion
af erhverv, uddannelsesinstitutioner eller kultur
i området eller ved at fjerne eller sælge nogle
af boligerne.
Det kan være en udfordring at overbevise beboerne
om, at også mere radikale tilgange kan være nødvendige.
Men hvis boligorganisationerne vil gøre
sig forhåbninger om at stabilisere eller ændre situationen
i de udsatte boligområder, kan det flere steder
være nødvendigt med radikale forandringer.
Man kan ikke beordre demokratiske organer til at
gå i takt. Omvendt har sammenhængende boligområder
brug for sammenhængende beslutninger.
Programbestyrelsen har en række anbefalinger til
boligorganisationerne.
8 9
/
FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL SUPER KORT