Kirkeblad - Skødstrup Kirke
Kirkeblad - Skødstrup Kirke
Kirkeblad - Skødstrup Kirke
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4 <strong>Skødstrup</strong> <strong><strong>Kirke</strong>blad</strong><br />
Menighedsråd Præsterne Sogneaften Koncerter Hverdags- og familiegudstjenester Børn og unge Kalender Gudstjenester<br />
Præsten Rasmus Sørensen Rytter – 2. del.<br />
En beskrivelse, der bygger på de kirkebøger, han førte i sin embedstid fra 1620-1670.<br />
Her fortsætter den spændende beretning om præsten Rasmus Søffrensen Rytter (1596-1670). Artiklen<br />
be gyndte i sidste nummer af kirkebladet. Det er en fortælling om krigen i Segalt og om glæder, sorger og<br />
dagligliv hos mennesker, der levede i vores sogn for længe siden. Alligevel ligner de os utroligt meget. Første<br />
del af artiklen findes på kirkens hjemmeside: www.skoedstrup-kirke.dk<br />
Sognepræst Erik Søndergård<br />
I 1644 kom svenske tropper til <strong>Skødstrup</strong>.<br />
Krigene<br />
Det er en tid præget af krig, hr. Rasmus lever sit<br />
liv i: Svenskekrigene og Trediveårskrigen. Først er<br />
der Kalmarkrigen fra 1611-13, som endte med at<br />
Christian den Fjerde kunne betragte sig som sejrherre<br />
over svenskerne. Den har man næppe mærket<br />
meget til i <strong>Skødstrup</strong> eller i Århus, hvor man må<br />
formode, at Rasmus Rytter har været discipel på<br />
latinskolen. Derefter må turen være gået til universitetet<br />
i København og teologistudiet, før han i 1620<br />
vender tilbage til <strong>Skødstrup</strong> som sognepræst.<br />
I 1625 kaster kongen sig ind i krigen mod den tyske<br />
kejser. Krigseventyret resulterer i nederlaget i slaget<br />
ved Lutter am Barenberg, og efterfølgende flygter<br />
den danske hær op gennem Jylland, plyndrende<br />
hvor de kommer frem fulgt af Wallensteins katolske<br />
hære, som heller ikke holder sig tilbage. I 1628 står<br />
der fra Flensborg til Skagen mellem 20 og 30.000<br />
mand, hvis underhold senere er blevet beregnet til<br />
at have kostet den jyske befolkning omtrent 400.000<br />
rigsdaler om måneden. I marts 1629 underskriver<br />
kongen fredstraktaten i Lübeck. Jylland ligger<br />
udplyndret hen, og de jyske borgere og bønder har<br />
været vidne til, at adelen, der skulle beskytte dem, i<br />
stedet har været flygtet til Norge eller øerne.<br />
Vi forstår, hvorfor Rasmus Rytter ikke får ført kirkebog<br />
i disse år. En simpel årsag kunne såmænd<br />
være, at det er svært at skaffe papir. Vi skal frem<br />
til 1636, før det bliver muligt at få lokalt fremstillet<br />
papir. Dette år giver kongen tilladelse til oprettelse<br />
af en papirmølle i Århus. Indtil da skulle papiret<br />
sandsynligvis komme fra Skåne eller måske hertugdømmerne.<br />
Derfor kunne det være spændende at få<br />
lov at se de originale bøger, og de vandmærker, der<br />
fortæller, hvor papiret er fremstillet. Først i 1631 falder<br />
der igen ro over Jylland. Da udsteder regeringen<br />
en forordning om, at alle trætter, ”som formedelst<br />
fjendens indfald i Jylland forløber”, inden år og dag<br />
skulle indstævnes for landstinget eller for bisperne,<br />
”ellers må derpå siden ikke tales”.