Landbrug og Maskinstationer - BAR - jord til bord.

˘
˘
˘
˘
˘
˘
˘
˘
At-vejledning D.2.8 om fældnings- og skovningsarbejde.
At-vejledning D.5.2 om høreværn.
At-vejledning D.6.1 om støj.
At-vejledning D.6.4 om støjkrav til maskiner til brug i det fri.
At-meddelelse nr. 2.07.1 om indretning og typegodkendelse af motorkædesave.
At-meddelelse nr. 4.09.3 om øjenværn.
At-meddelelse nr. 4.09.4 om beskyttelseshjelme.
At-meddelelse nr. 4.10.3 om ryg-, skulder- og nakkebesvær.
126 Sikkerhedshåndbog for landbrug og maskinstationer
Personlige værnemidler
Ved personlige værnemidler forstås alt udstyr, herunder beklædning,
der er bestemt til at skulle beskytte de ansatte
mod én eller flere risici, som kan true vedkommendes sikkerhed
eller sundhed under arbejdet. Personlige værnemidler
kan være arbejdsbeklædning, handsker, hjelme, høreværn,
sikkerhedsfodtøj, øjenværn og åndedrætsværn. Se de
enkelte afsnit.
Personlige værnemidler skal i dag fremstilles, afprøves og
markedsføres i overensstemmelse med de fælles bestemmelser,
som gælder indenfor EU.
Alle personlige værnemidler skal være CE-mærkede, og det
skal fremgå hvilke specifikke farer de beskytter imod og til
hvilket niveau, hvordan de skal vedligeholdes og opbevares
samt holdbarhed og kassation.
Personlige værnemidler inddeles i tre grupper:
Gruppe I:
Værnemidler som beskytter mod mindre risiko, f.eks. almindelige
arbejdshandsker, almindeligt arbejdstøj, regntøj,
gummistøvler og solbriller.
Gruppe II:
Værnemidler som beskytter mod særlig risiko, f.eks. høreværn,
sikkerhedsbriller/skærm, beskyttelseshandsker, hjelme
samt bukser og støvler med skærehæmmende indlæg.
Mange af de værnemidler der anvendes indenfor jordbruget
hører til gruppe II.
Gruppe III:
Værnemidler som beskytter mod alvorlige farer og som
fremstilles under løbende kontrol, f.eks. alle typer åndedrætsværn,
faldsikring og kemikaliebeskyttelsesdragter.
Sikkerhedshåndbog for landbrug og maskinstationer
127