Italiensvej, Amager Strandpark - Vikingeskibsmuseet

Gytjen synes at ligge i en lavning i undergrunden, hvor toppen af gytjen ligger lavere end toppen af
den omgivende glaciale enhed.
Direkte på og i de øverste 5-
15 cm af gytjen forekom der
ved flere positioner (2.9, 2.11
og 2.12) skarpkantet,
upatineret flint (bl.a. en stor
flækkeblok, fig. 11),
velbevarede knogler,
knækkede hasselnødder,
træflager og trækul. Alt
sammen indikatorer på
menneskelig aktivitet i
umiddelbar nærhed.
Blade og rødder fra siv i
gytjen antyder, at der er tale
om en brednær zone, hvor
den menneskelige aktivitet
har fundet sted i umiddelbar
nærhed og hvor både flint og
knogler er smidt ud i det på
det tidspunkt vanddækkede
område.
Fig. 11 Ophugget flækkeblok (tv.) og
kærneøkse (th.) fra område 2 syd.
Tegning: Morten Johansen
Gytjeområde II ligger NØ for gytjeområde I. Ved position 2.8, som ligger ca. 24 m NØ for
gytjeområde I’s estimerede afgrænsning, forekom der 50 cm under havbundsniveau en mindst 25
cm tyk gytjeaflejring (der blev ikke suget igennem gytjen), hvor der i de øverste 20 cm forekom
flint, knogler, hasselnøddeskaller og trækul.
Udfra de foreliggende data er det ikke muligt at vurdere, hvor stort gyteområde II er, for de til
position 2.8 nærmest liggende sugehuller, hvor der ikke forekom gytje, ligger henholdsvis 27, 34 og
18 m herfra (position 2.6, 2.7 og 2.18). Om gytjeområde II er 10, 15 eller 20 m i diameter kan ikke
afgøres.
Topniveauet på gytjen ved position 2.8 (gytjeområde II) ligger på kote –2,10 m, medens det i
gytjeområde I’s centrale dele ligger på kote –1,30 til –1,70 m. Imellem de to områder synes der at
forekomme en lav tærskel, hvor undergrundskoten er ca. –1,60 m (position 2.18 og 2.19). Men det
er muligt, at der forekommer en forbindelse mellem gytjeområde I og II i områder, hvor der ikke
blev lavet sugehuller.
Gytjeområde I’s og II’s omtrentlige form har en påfaldende lighed med formen på henholdsvis
fundområde I og II. Fundområde I og II synes dog større end gytjeområde I og II, men der synes at
være en klar sammenhæng mellem fundpotentiale og gytjeforekomst i denne del af område 2-syd.
Fundpotentialet synes størst i den øverste del af gytjen (lag 5), i de overlejrende aflejringer (lag 3 og
4), samt i aflejringerne der ligger i et bælte omkring gytjeafgrænsingen (lag 3).
Hvorvidt gytjen er en fersk-, brak- eller saltvandsaflejring kan afgøres ved analyse af de
gytjeprøver, der blev udtaget (x 260 og x 261).
17