Italiensvej, Amager Strandpark - Vikingeskibsmuseet

Lag 3: Sten- og gruslag iblandet sand med
generelt meget store mængder upatineret og
skarpkantet flint. Ved position 2.8 i fundområde
II er flinten dog kraftigt patineret
Lag 4: 2-4 cm tynde horisonter med organisk
smuld og organisk materiale samt upatineret flint
Lag 5: Gytje. Direkte på og i de øverste 5-15 cm
af gytjen forekom der ved flere positioner (2.9,
2.11 og 2.12) skarpkantet og upatineret flint. Ved
position 2.8 i fundområde II er flinten dog let til
kraftigt patineret
Hovedparten af den upatinerede flint findes i de på alle
områder fundrige lag 3, 4 og 5. Det er samtidig disse lag,
der indeholder de største flintmængder.
2.6.3 Vandrulning
Kyststrækningen ved Amager Strand er flad og åben, og
man kunne derfor forvente, at området var kraftigt
nederoderet og meget flint transporteret hen over
havbunden af bølger med deraf følgende rundslidning af
de ellers skarpe kanter (vandrulning). Men karakteristisk
for flinten i område 2 er, at den er fuldstændig
skarpkantet og ikke bærer spor efter vandrulning.
Fig. 13 Pilespidser af Villingebæk type
fra område 2 syd. Øverst patinerede
spidser fra position 2.6, nederst
upatinerede spidser fra position 2.11.
Foto: Werner Karrasch
Flintens bevaringsgrad (upatineret og skarpkantet) kombineret med de store forekomster gør flinten
fra fundområde I til et helt unikt materiale. Det er det hidtil bedst bevarede flint fra de danske
undersøiske bopladser (Note: iflg. Jørgen Dencker, Peter Vang Petersen og andre mesolitikere, der
har set materialet), med store muligheder for at udføre slidsporsanalyser, der kan vise, hvad
genstandene er blevet anvendt til.
Bevaringsgraden af flinten fra fundområde I, kombineret med flintens varierende størrelse (fra de
mindste, lette chips til de større, tunge økser og flækkeblokke - fig. 11)
indikerer, at der er tale om flint, der ligger på selve boplads- eller aktivitetsområdet og ikke
- eller kun i begrænset omfang - er blevet vandtransporteret.
2.6.4 Knogler
I område 2-nord blev der fundet en enkel ubestemmelig dyreknogle.
I område 2-syd udgør knoglerne en væsentlig bestanddel af fundmængden.
Der blev i alt fundet 316 dyreknogler (inkl. tænder) og består primært af ituslåede knogler.
Knoglerne blev gennemgået af Inge Bødker Enghoff, Zoologisk Museum (bilag 7) og de ca. 50
knogler, der kunne artsbestemmes, ”repræsenterer et forbløffende stort antal dyr” og fordeler sig på
følgende arter:
20