Redningshunden-Danmark

1
Redningshunden - nr. 2 / oktober 2006
sjovt at se deres begejstring, når hundene
markerede. Flere gange under
øvelsen gav de udtryk for, at de var
overraskede over, hvad redningshundene
egentlig kunne.
Øvelsen sluttede søndag eftermiddag,
og vi på hold 2 var lettere opstemte.
De tre hunde havde under øvelsen fundet
ca. lige mange figuranter, og jeg
tror, vi var lidt lettede og samtidig overraskede
over, at det var lykkedes os at
finde alle figuranterne.
De områder, vi havde eftersøgt, var virkelig
store, og det havde ikke været
muligt at kontrollere med en anden
hund.
Vi måtte stole på, at når et område var
eftersøgt af en hund, så var der ingen.
Den bedømmelse, vi fik af bedømmerne,
var bestemt også positiv, så vi
var nogle glade hundeførere, som gik i
gang med at nedpakke lejren, og endnu
gladere blev vi, da det blev muligt at
køre ned i militærlejren og få et bad.
Herefter var der god mad og så ombord
på Bornholmerfærgen, og der havde vi
bestemt ingen problemer med at falde
i søvn.
Tilbage i Hedehusene, hvor det hele
startede, modtog vi vores hunde. De
havde fået lov at sove de ca. 9 timer i
lastbilen, så de var på mærkerne igen.
Som afsluttende bemærkning kan jeg
kun anbefale, at hvis du er interesseret
i at blive sendt ud til internationale indsatser,
så er Øvelse Jordskælv øvelsen,
man skal deltage i.
Med venlig hilsen
Søren Schou
Fra venstre - Poul Erik Lange, Bjarne Nielsen og Søren Schou
Verdensmesterskabet for
redningshunde
Kelloggs blev nr. i ruinsøg
Vi var i år fire, som repræsenterede
Danmark ved dette verdensmesterskab
i Schweiz:
- Jørgen med Ronja (Frederikssund)
- Bent med Zippo (Randers)
- Niels B. Olsen med Whiskey (Gundsø)
- Kirsten Savnik med Kelloggs (Gundsø)
Derudover Kim Jørgensen (Gundsø),
som var teamleder.
Jørgen med Ronja stillede op i spor
og de tre øvrige stillede op i ruinsøg -
heraf var vores hunde Whiskey og Kelloggs
med som debutanter.
Redningshunden - nr. 2 / oktober 2006
De fire af os, Bent, Kim, Niels og Kirsten
startede fra Nordsjælland lørdag
eftermiddag med kurs direkte mod
Schweiz.
Selve turen var næsten problemfri
- hvis man ellers lige ser bort fra, at
vores GPS løb tør for strøm midt i
Tyskland, fordi der var gået en sikring
i bilen.
Dette blev dog løst, og vi kunne fortsætte
mod vores destination i Schweiz,
som vi nåede efter 16 timers kørsel.
Der var ”dejligt” varmt; nemlig mindst
35 0 C i skyggen.
Vi var ved godt mod, og vi fik mandag
formiddag tilmeldt os selve verdensmesterskabet,
og vi fik uden problemer
tjekket vores hunde af en dyrlæge.
1