Redningshunden-Danmark

REDNINGSHUNDEN 

36. årgang, nr. 3 / december 2007

INDHOLD 

Redningshunden - 36. årgang, nr. 3, december 2007 

Redaktion og udgivelse ...................................................................................................................... 04 

Redningshunden-Danmark ............................................................................................................... 05 

Forord ........................................................................................................................................................ 06 

Bestyrelsen informerer ........................................................................................................................ 07 

Indkaldelse til generalforsamling .................................................................................................... 08 

Kandidat portrætter ............................................................................................................................. 10 

Efterlysning af interesserede til at blive IPOR dommere ......................................................... 16 

Vandredningshunde i Danmark? ..................................................................................................... 17 

Fra læserne .............................................................................................................................................. 25 

Varesalg ..................................................................................................................................................... 52 

Indmeldelsesblanket ............................................................................................................................ 56 

Redningshundebyerne på kortet .................................................................................................... 57 

Adresseliste - redningshundebyerne ............................................................................................. 58 

Aktiviteter ................................................................................................................................................. 62 

Forsiden: Hund i byttespring (fra figurantkurset i Svendborg, foto Dean Petersen) 

Tak til bladets annoncører 

Beredskabsforbundet 

Deres Boligmiljø / Gardin fagmanden 

MSE-GRUS 

Nordea 

Besøg 

www.redningshunden-danmark.dk 

Royal Canin 

SignManager 

Smykkekæden - Carlo Christiansen 

3

Redningshunden - 36. årgang, nr. 3 december 2007 

4 

REDAKTION og udgivelse 

Redaktion 

Peter Røndum Søren Schou (ansv) 

Høstvej 6 Skoleparken 15 

3210 Vejby 3600 Frederiks sun d 

Tlf. 22 71 05 23 Tlf. 47 31 69 68 

Peter: roendum@email.dk 

Søren: sschou@webspeed.dk 

Udgivelse 

Bladet 'Redningshunden' udgives af 

'Redningshunden-Danmark', hvis medlem 

mer hovedsageligt består af hundeførere 

m.fl. ved redningsberedskaberne i 

Danmark. 

Bladet udkommer normalt 4 gange årlig i 

et oplag på ca. 200 eksemplarer. 

Abonnement for en årgang: 100 kr. 

Annoncer: Hel side - 400 kr. 

Halv side - 200 kr. 

Girokonto: 1-658-4886 

Stof til bladet 

Sendes til Peter Røndum. Indsendt materiale 

betragtes som bladets ejendom, 

medmindre an det aftales. 

Mate riale kan indsen des un der alle 

former - håndskre vet, maskinskrevet, 

diskette vedlagt udskrift med angi velse af 

etb-pro gram, DVD/CD eller e-mail. 

Billeder modtages meget gerne (dog 

helst ikke på e-mail). 

Redaktionen forbeholder sig ret til at 

kor rekturrette indsendt mate ri ale. 

Anonyme indlæg optages ikke, ligesom 

indlæg, der efter redaktio nens opfattelse 

er uartige eller use riøse, heller ikke optages. 

'Mud derkastning' er forbudt, mens 

indlæg, der læg ger op til en sund og 

saglig de bat, er meget velkom ne. 

Hjælp redaktionen 

Uden jeres hjælp og bidrag til bla det kan 

det mangle den alsidighed, som skal være 

med til at gøre det spæn dende. 

Det er jo også rart at få in formationer i 

bladet om, hvad der rø rer sig omkring 

red ningshun dene i alle dele af landet. 

Oplysninger om hundene 

Redaktionen opfordrer til, at I så vidt 

mu ligt oplyser hundenes race og fulde 

stambogsnavne (for DKK-stambogs førte 

hundes vedkom mende), når I ind sender 

artikler, ind læg og re sulta ter m.v.

REDNINGSHUNDEN-DANMARK 


Som medlemmer af Redningshunden-Danmark (RDA) optages hundeførere og in struk tører 

tilknyttet redningsberedskabet i Danmark. Enhver kan optages som passivt medlem. RDA 

er medlem af Internationale Rettungshunde-Organisa tion (IRO) og samarbejder med Dansk 

Kennel Klub (DKK) samt Svenska Brukshundklubben (SBK). 

Kontingent 

• Aktivt medlem (enkelt): 250 kr. årlig 

• Aktivt medlem (husstand - to personer): 400 kr. årlig 

• Passivt medlem: 100 kr. årlig 

Bestyrelsen 

Søren Schou (formand) 

Skoleparken 15 

3600 Frederikssund 

Tlf. 47 31 69 68 

sschou@webspeed.dk 

Kim Jørgensen 

Bytoften 11 


Tlf. 47 31 63 99 

anki@hund.dk 

IPO-R dommere (nationale) 

• Lars Christensen - tlf. 98 29 85 11 

• Lars Jensen - tlf. 47 72 06 82 

• Poul Erik Lange - tlf. 47 31 66 22 

• Søren Schou - tlf. 47 31 69 68 

Helle Jensen (kasserer) 

Kornvænget 35 


Tlf. 47 38 87 97 

helle.vanilla@mail.dk 

Birthe Bisbjerg 

Tværvej 5 

3390 Hundested 

Tlf: 47 93 77 55 

bikb@fhkommune.dk 

Lars Jensen 

Kristtornvej 36 

3300 Frederiksværk 

Tlf. 47 72 06 82 

lcjensen@email.dk 

Webmaster 

Lars Jensen 


Konkurrenceudvalg 

• Britta Andersen - 21 75 60 95 (IRO) 

• Peter Røndum - 22 71 05 23 (DKK) 

Resultathæfter 

Resultathæfter udstedes til redningshunde (herunder forprøvehunde), hvis hundens ejer er 

aktivt medlem af foreningen. Hæftet kan udstedes til alle hunderacer, herunder raceblandinger. 

Resultathæfter kan rekvireres ved henvendelse til formanden. Der skal så vidt muligt vedlægges 

do kumenterede oplysninger om hundens navn, race (racer i blanding), fødselsdato, køn 

og tatove ringsnr. / identifikationsnr. For DKK-stambogsførte hunde vedlægges endvidere en 

kopi af hundens stambog. Hvis der til hunden er udstedt et resultathæfte af en anden med 

Dansk Kennel Klub samarbejdende specialklub/hundeførerforening, kan dette resultathæfte 

anvendes. 

OBS! Du kan få udstedt et personligt resultathæfte med din hunds portræt på hæftets forside 

(farvefoto af hunden skal indsendes - helst flere digitale billeder i høj opløsning). Prisen for et 

almindeligt resultathæfte er 40 kr. + porto, og for et personligt resultathæfte er prisen 150 kr. 

+ porto. Der er ca. 14 dages ekspeditionstid på et personligt resultathæfte. 

5


6 

FORORD 

Hvor er vi på vej hen i Den Danske Redningshundetjeneste????! 

Som Storm P sagde: ”Alle taler om vejret, 

men ingen gør noget ved det”. Det er på 

samme måde med redningshundetjenesten. 

Alle vil gerne tale om de tanker, de 

har gjort i forhold til nye uddannelseskrav, 

organisering og tilhørsforhold, men at få 

noget på skrift fra styrelsen er umuligt. 

Ud fra hvad jeg kan fornemme, vil 

DFI komme til at være koordinerende 

omkring redningshunde i fremtiden. 

Den daglige træning vil foregå lokalt, som 

vi kender det i dag, men DFI vil udbyde 

kurser, som bliver obligatoriske, hvis man 

ønsker at deltage i internationalt arbejde. 

Umiddelbart lyder det ganske fornuftigt. 

Det skal bare sikres, at refusionsmidlerne 

for undervisning betales til kommunerne, 

som det sker i dag. Hvis dette ikke er 

tilfældet, ser det sort ud for de redningshundebyer, 

som er tilknyttet et kommunalt 

redningsberedskab. 

Det er udmeldt, at hvis Danmark sendes 

ud til internationalt arbejde, hvor redningshunde 

indgår, bliver det med en 

”tung enhed”. Jeg kan forestille mig, at en 

opgradering af styrkens materiel til ”tung 

enhed” vil tage lang, lang tid. 

Bare det at få lavet halsbåndvedhæng til 

nyuddannede redningshunde har taget 

mere end to år, og der er stadig ingen 

afklaring. Markeringsveste, som hundene 

skal være iført ved internationalt arbejde, 

mangler vi også, så hvis de danske redningshunde 

først kan blive udsendt, når 

man er færdig med at opgradere til ”tung 

enhed”, er jeg meget bange for, at det har 

lange udsigter, inden vi igen ser en dansk 

hund i aktion i udlandet. 

Så mens vi venter på udspil fra styrelsen, 

gælder det om at vedligeholde gejsten 

og engamentet. Dette bliver der rig lejlighed 

til. 

Jeg håber på, at vi i fremtiden vil se langt 

flere redningshundeteams med interesse 

for IRO's program. Den 26.-27. april 2008 

vil der i Aalborg blive afholdt en international 

prøve efter IRO's program. 

Vi lægger op til, at denne prøve bliver det 

første mesterskab for redningshunde i 

norden. For nye hundeførere er timingen 

perfekt. National IPO-R (A) i Aalborg den 

8.-9. marts. Redningshundeprøve i Tinglev 

den 12.-13. april og så den internationale 

IPO-R (B) prøve/nordisk mesterskab den 

26.-27. april. 

Det er bare om at komme i gang med 

træningen; udfordringerne er lagt på 

bordet. 

Bestyrelsen ønsker alle en rigtig god jul 

samt et stille og hundevenligt nytår. 

Med venlig hilsen 

Søren Schou 

formand

BESTYRELSEN informerer 

Konkurrenceudvalget 

Så er det lykkedes at finde en person til 

konkurrenceudvalget. Britta Andersen fra 

Nakskov har meldt sig og vil gerne give 

en hånd med. Britta vil tage sig af tilmeldinger 

m.v. omkring IRO og til øvrige 

prøver og konkurrencer. 

Britta's kontaktadresse er 

Britta Andersen 

Fællesskabsvej 33 

4900 Nakskov 

Tlf. 21 75 60 95 

brittaskoerskole.bilogmc@mail.dk 

Økonomisk tilskud fra RDA 

Når der er penge til det, giver RDA økonomisk 

tilskud til hundeførere, som på RDA's 

vegne stiller til følgende prøver/konkurrencer: 

• Internationale IPO-R prøver/konkurrencer 

i udlandet (i disciplinerne spor, runde- 

ring og ruinsøg) 

• IPO-R VM 

• IRO's Mission Readiness Test i udlandet 

• DKK's sporhunde-DM (samt VM) 

• DKK's DM (samt NM) i De Nordiske 

Discipliner (spor og rundering). 

Tilskuddet vil være betaling af startgebyret 

og, hvis det foregår i udlandet, tilskud til 

rejseomkostninger. Ansøgning sendes til 

formanden inden prøven/konkurrencen. 

Ansøgeren får herefter besked om tilskuddets 

størrelse. 


Udbetaling sker efter hjemkomst under 

forudsætning af, at der senest 14 dage 

efter prøven/konkurrencen er afleveret en 

fyldestgørende rapport og helst også 

fotos til bladets redaktion 

(Peter Røndum). 

Rapporten skal være udformet således, 

at bladets læsere får et godt indblik i, 

hvordan det aktuelle arrangement er 

foregået, bedømmelser, personlige oplevelser 

for samtlige deltagere samt andet, 

der kan være relevant for deltagere i 

fremtidige tilsvarende arrangementer. 

Er rapporten ikke skrevet som angivet, 

eller overholdes afleveringsfristen ikke, 

bortfalder tilskuddet. 

DM for redningshunde 

DM for Redningshunde 2008 afholdes af 

Roskilde Brandvæsen. 

Forslag/ønsker til ændring af konkurrenceprogrammet 

afleveres til Lars Jensen. 

Bliv medlem af Beredskabsforbundet 

GRATIS 

Dit medlemskab af RDA giver dig adgang 

til gratis at blive medlem af Beredskabsforbundet. 

Hvis du ønsker medlemskab 

af Beredskabsforbundet, kan du give 

besked til RDA's kasserer, Helle Jensen, 

der vil sørge for din tilmelding. 

7


8 

Indkaldelse til 

GENERALFORSAMLING 

i REDNINGSHUNDEN-DANMARK 

Søndag den 24. februar 2008, kl. 10.00 

Brandstationen 

Løgismose 3 

Frederikssund 

Medlemsforslag, som ønskes optaget på dagsordenen, 

skal indsendes skriftligt til bestyrelsen (formanden) 

senest 14 dage før generalforsamlingen. 

Dagsorden 

1. Valg af dirigent 

2. Beretning /v. formanden 

3. Fremlæggelse af regnskab /v. kassereren 

4. Orientering om valg af bestyrelse /v. revisoren 

4.a Gennemførelse af suppleringsvalg blandt de fremmødte 

valgbare medlemmer (2. bestyrelsessuppleant) 

5. Valg af revisor 

6. Fastsættelse af kontingent for 2009 

7. Indkomne forslag 

8. Fastsættelse af tid og sted for næste års generalforsamling 

9. Eventuelt. 

Der kan kun træffes beslutning om forhold, 

der er optaget på dagsordenen, medmindre samtlige 

stemmeberettigede medlemmer er til stede og tiltræder. 

Der vil under generalforsamlingen blive 

serveret forfriskninger samt et stykke brød. 

Af hensyn til arrangementet beder vi dig anmelde 

din deltagelse til formanden senest 

en uge før generalforsamlingen.


VALG AF BESTYRELSE 

Følgende aktive og valgbare medlemmer har rettidigt meddelt, at de ønsker at stille op 

til bestyrelsen for RDA: 

Helle Jensen (nuværende kasserer) 

Lars Jensen (nuværende bestyrelsesmedlem) 

Nye kandidater: 

Carina Graversen 

Charlotte Riber Lorenzen 

Kirsten Savnik 

Der er således opstillet flere kandidater, end der er bestyrelsesposter på valg. 

Derfor udskrives hermed kampvalg. 

De opstillede kandidater er i den forbindelse blevet opfordret til at 

sende et indlæg til bladet om dem selv, hvorfor de stiller op, 

og hvad de vil gøre for foreningen. 

(se andet sted i bladet) 

I overensstemmelse med RDA's vedtægt foregår afstemningen skriftligt 

på den måde, at RDA's aktive medlemmer pr. brev modtager 

en stemmeseddel samt en svarkuvert. 

Sammen med valgmaterialet er afstemningsregler og frist angivet, 

jf. vedtægtens § 3, stk. 2. 

Den af de opstillede kanditater, som ikke opnår tilstrækkeligt med stemmer, 

indtræder automatisk som førstesuppleant. Andensuppleanten vælges 

på generalforsamlingen af og blandt de fremmødte medlemmer. 


Michael Jensen 

revisor 

9


10 

KANDIDAT PORTRÆT 

Navn: Helle Jensen 

Beredskab: Frederikssund Beredskab 

RDA i dag: Kasserer 

Kandidat til: Kassererpost 

Jeg vil gerne fortsætte mit aktive arbejde som kasserer i RDA. 


Helle Jensen 

Frederikssund


Navn: Lars Jensen 

Beredskab: Frederiksværk-Hundested (Halsnæs) 

(instruktør, hundefører) 

RDA i dag: Bestyrelsesmedlem, webmaster, 

IPO-R dommer 

Kandidat til: Bestyrelsespost 


Jeg vil gerne fortsætte mit aktive arbejde som bestyrelsesmedlem i RDA. 

For mig er det stadig vigtigt, at jeg gennem RDA kan arbejde for at styrke sammenholdet 

blandt hundeførere og instruktører på landsplan. Jeg mener, at vi kan gøre os 

mere gældende som en samlet forening. 

En af mine hovedopgaver har været konkurrenceudvalget, hvor jeg har stået for 

afholdelse af konkurrencer/prøver samt tilmeldinger til disse. 

En anden stor del af mine opgaver i bestyrelsen har været en sikring af, at prøveprogrammet 

til DM for redningshunde holdes vedlige. Dette arbejde vil jeg gerne 

kunne fortsætte. 

Som repræsentant for RDA vil jeg fortsat gerne kunne assistere de redningshundebyer 

/ beredskabscentre, som påtager sig det store arbejde med at afholde DM - i år var det 

Herning, og i 2008 bliver det Roskilde. 

Jeg har etableret RDA's internet hjemmeside, hvor jeg som webmaster også står for den 

daglige vedligeholdelse. 

Ud over ovenstående er jeg dommer indenfor IRO's IPO-R program, hvilket blandt andet 

giver mig lejlighed til at komme rundt i landet og snakke med RDA's medlemmer. 


Lars Jensen 

Frederiksværk-Hundested (Halsnæs) 

11


12 


Navn: Carina Graversen 

Beredskab: Aalborg Beredskab 

(Instruktør, hundefører, leder af 

hundetjenesten, censor til redningshundeprøver/mønstringer) 

RDA i dag: Medlem 


Min motivation for at stille op til bestyrelsen i RDA er, at jeg gerne vil være med til at 

gøre RDA til en endnu mere attraktiv forening end den er i dag. Jeg mener, der er et stort 

behov for, at vi har en forening, der kan samle redningshundeførerne fra hele landet, og 

jeg håber, at RDA på sigt kan blive en forening, som man naturligt melder sig ind i, så 

snart man er blevet optaget på redningshundeuddannelsen. 

En måde at opnå dette på vil efter min mening være at styrke samarbejdet og erfaringsudvekslingerne 

på tværs af landsdelene via prøver, kurser og træningssamlinger. 

Vi holder i marts en national IRO-prøve og i april en international IRO-prøve her i Aalborg 

og håber naturligvis til begge arrangementer at se mange hundeførere fra hele landet. 

Netop at jeg skal være ansvarlig for at arrangere IRO-prøver i 2008 er også medvirkende 

til, at jeg har valgt at stille op til bestyrelsen, da jeg mener, det vil være en fordel at være 

velinformeret omkring bestyrelsens synspunkter angående prøverne. 

I det hele taget ligger samarbejdet med IRO og det internationale arbejde mig meget 

på sinde. Jeg har deltaget ved VM for redningshunde tre gange, været med til en indsats 

manøvre-test i Polen i 2004, ”Mission-Readiness” i Tjekkiet i 2005 og ”Rubble-course, 

beginners” i Østrig her i august i år. 

Alle disse gange har jeg fået mange erfaringer med hjem, og jeg vil gerne arbejde på 

at udbrede gode erfaringer og træningsmetoder fra udlandet samtidig med, at vi 

holder fast i de (mange) ting, som vi er gode til her i Danmark, så flere danske 

hundeførere fremover forbliver på et højt internationalt niveau. 



Aalborg


Navn: Charlotte Riber Lorenzen 

Beredskab: Solrød Beredskab 





Mit navn er Charlotte Riber Lorenzen, jeg er 37 år gammel, gift med Niels og mor til 

tre dejlige drenge. 

Jeg har trænet redningshund i 10 år og har været med til at starte Gundsø 

- nu Roskilde - redningshunde op. 

Jeg har taget et spring og starter nu en redningshundegruppe op i Solrød beredskab 

pr. 2. februar 2008. 

Indenfor beredskabet er jeg uddannet: Redningshundeinstruktør, samaritter, 

faginstruktør og har deltaget på lederkursus på politihundeskolen. 

I mit privatliv er jeg uddannet hundeadfærdsterapeut, hvalpeinstruktør, hvalpetester, 

og så er jeg i gang med hundemassør uddannelsen. Jeg holder kurser i hundesprog/ 

psykologi og kører kurser på skoler henvendt til børns omgang med hunde. 

Jeg har deltaget sammen med en del andre i en arbejdsgruppe i Hedehusene, hvor vi 

lavede et stykke arbejde for at gøre redningshundene mere synlige. 

Jeg vil fremover arbejde for, at vi stadig bliver mere synlige, at redningshundene bliver 

brugt noget mere i Danmark, at vi sørger for - og at alle bliver hørt og informeret. 

Sidst men ikke mindst har jeg den holdning, at vi skal forny redningshunde regiet 

noget mere, så vi bliver så alsidige som muligt. 


Charlotte Riber Lorenzen 

Solrød 

13


14 


Navn: Kirsten Savnik 

Beredskab: Roskilde Beredskab 




De sidste 20 år har jeg været aktiv hundefører i Beredskabet. Jeg træner til daglig i 

Roskilde Beredskab med min gule labrador Kelloggs. Jeg er gift med Niels Olsen, som 

ligeledes er aktiv hundefører. 

Jeg har deltaget i 3 skarpe indsatser - 2 jordskælv og en national eftersøgning. 

De sidste 8 år har jeg været aktivt medlem af Redningshunden-Danmark og har generelt 

den holdning, at Redningshunden-Danmark skal være en mere national forening. 

Foreningen skal i højere grad være 'talerør' for de danske redningshunde - specielt overfor 

Beredskabsstyrelsen og ikke som det er i dag, hvor hver enkelt redningshundeby er 

deres egen 'lykkesmed'. 

Samtidig vil jeg arbejde for, at de danske redningshunde i højere grad bliver en del af de 

eftersøgningshunde, som politiet benytter sig af i forbindelse med eftersøgning af forsvundne 

personer. Ikke mindst vil jeg være stor fortaler for, at der bliver større gennemsigtighed 

i, hvilke hunde/førere, som erklæres egnet til udsendelse i udlandet. 

Når alt dette er sagt, er det vigtigt for mig at pointere, at foreningen helt automatisk 

bliver mere national, såfremt der vælges bestyrelsesmedlemmer fra hele Danmark. 

God vind - lad os nu få en mere national forening. 


Kirsten Savnik 

Roskilde


15


16 

EFTERLYSNING - NYE IPO-R DOMMERE 

Desværre har vores svenske samarbejdspartnere meddelt, at 

deres IRO dommerkursus er overtegnet. 

Bestyrelsen har derfor besluttet, at RDA selv forsøger at 

arrangere et kursus, hvis der melder sig interesserede nok. 

DERFOR - hvis du er interesseret i at blive IPO-R dommer, 

skal du give besked til Søren Schou.


VANDREDNINGSHUNDE I DANMARK? 

En enig bestyrelse besluttede i foråret at sende to repræsentanter til VM 2007 i Østrig for at vurdere 

mulighederne for at indføre IRO’s vandredningshundeprogram i Danmark. Programmet blev 

introduceret under VM, hvor den første konkurrence i IRO's regi blev afviklet. De to repræsentanter 

for RDA var bestyrelsesmedlem og webmaster Lars Jensen og redaktør Peter Røndum. De fortæller 

her om deres oplevelser. 

Vandredningshunde 

Ved VM for Redningshunde i Eisenstadt i 

Østrig ville der for første gang i VM’s historie 

blive fremvist vandredningshunde. 

Vores udgangspunkt for at foreslå bestyrelsen 

at undersøge, om vandredningshunde 

ville være en ide' at arbejde videre 

med, var, at Danmark med sine mere end 

7.300 km kystlinie, flere end 400 øer og 

600 søer, åer og vandløb, er et oplagt mål 

for rigtig mange menneskers aktiviter i og 

omkring vandet. 

Dette fik Peter Røndum og mig til at indstille 

til bestyrelsen for RDA, at vi blev 

sendt til Østrig med det formål at undersøge, 

om det var noget, vi kunne bruge 

de danske redningshunde til. 

Bestyrelsen syntes, det var en god idé, så 

nu var det bare om at komme i gang med 

at arrangere turen. 

Jeg skal hilse og sige, at det ikke var nemt 

at finde ledige hotelværelser. De fleste var 

optaget af hundeførere fra andre lande. 

Det lykkedes dog til sidst at finde et ledigt 

hotel midt inde i Eisenstadt. 

Onsdag morgen klokken tre hentede 

Peter mig. GPS'en blev indstillet på 

Eisenstadt/Østrig. Den viste 1.650 km. 

Turen ned gennem Sjælland gik fint, dog 

lagde vi mærke til, at det begyndte at 

blæse voldsomt. Hen over Lolland tog 

vinden til, så vi var lidt spændte på sejlturen 

til Puttgarten. 

Færgen vippede en hel del, men vi fik dog 

indtaget morgenmaden med den ene 

hånd, mens vi holdt fast med den anden. 

Da vi kom til Fehmern-broen holdt der en 

del lastbiler stille inden broen, der var lukket 

for store og lette køretøjer. Det viste 

sig, at broen blev helt lukket lige efter, at 

vi var kommet over. 

Ned gennem Tyskland tog vinden af og 

det blev varmere og varmere efterhånden, 

som vi nærmede os Østrig. 

Vi var ved at være lidt trætte, da vi nærmede 

os Eisenstadt, men vi fandt dog 

hurtigt hotellet. Da vi havde fundet vores 

værelser, tog vi ud og spiste aftensmad. 

Herefter var det på hovedet i seng - det 

havde været en lang dag. 

Torsdag morgen kørte vi ud til stadion, 

hvor informationen holdt til. Vi ville høre 

lidt om vandredningshunde, men de oplysninger, 

vi kunne få, var meget sparsomme. 

De var heller ikke helt sikre på, 

hvor det skulle foregå. 

17


18 

Det eneste, de kunne hjælpe os med, var, 

at vi skulle køre ud på hovedvejen og dreje 

til venstre, og derefter skulle vi bare følge 

skiltene. 

Det gjorde vi så, og det gik rigtig fint i 

starten. Hver gang vi mødte en rundkørsel, 

stod der et skilt som vejviser. 

Efter at vi havde kørt et stykke tid, stod 

der ikke flere skilte, men vi tolkede det sådan, 

at så skulle vi vel bare fortsætte lige 

ud, indtil vi mødte det næste skilt. 

Da vi havde kørt ca. 100 km, stod der 

pludselig et skilt med teksten 'Grænseovergang 

til Ungarn - 5 km'. 

Dette fik os til at vende om og køre retur 

til stadion. Vi ville nu prøve, om vi kunne 

finde området med ruinsøg. 

Igen var informationen sparsom. Beskeden 

lød igen, at vi bare kunne køre op til 

hovedvejen og så dreje til højre denne 

gang. Skiltene førte os ud på motorvejen. 

Ved alle afkørslerne satte vi farten lidt 

ned for ikke at overse eventuelle skilte. 

Vi så ikke nogen, så igen kørte vi bare 

ligeud, indtil der kom et skilt. 

Men der kom aldrig 

nogen skilte, så da 

vi vendte om ca. 

fem km fra grænsen 

til Italien, var vi godt 

nok lidt irriteret på 

den manglende information. 

Vi kørte tilbage til 

stadion og så lydighed og færdighed resten 

af dagen, samtidig med, at vi prøvede 

at få lidt hjælp hos nogle af de andre 

lande. 

Fredag morgen var vi enige om, at nu 

SKULLE vi finde den grusgrav, hvor der 

skulle holdes prøver for vandredningshunde 

om lørdagen. 

Vi kørte endnu en gang efter skiltene 

mod vandredningshundene, og da vi havde 

kørt ca. 20 km, hang der et kæmpe 

banner, der førte os den rigtige vej. Vi var 

helt sikre på, at det ikke havde hængt der 

dagen i forvejen. 

Vi kørte gennem grusgraven og kunne se, 

at der var nogle telte og biler, så måske 

var der også nogle mennesker, vi kunne 

spørge om vandredningshundene. 

Det viste sig, at det østrigske hold var ude 

og træne, så vi fik rig mulighed for at stille 

spørgsmål. Vi fik kontakt med Renate og 

Michael Rosenberger begge fra ÖSHU fra 

Østrig. 

De forklarede, at de blev brugt i forbindelse 

med store forsamlinger såsom 

festivaler og andre store arrangementer, 

der foregår i nærheden af vand.

Her er de så stand-by, hvis der er folk, der 

ryger i vandet og skal have hjælp, så det 

er primært som livreddere, at de er der. 

Et af kravene for hundeførerne er, at de 

er uddannede og fungerende kystlivreddere. 

Hundeførerne skal bruge megen fritid og 

lægge et stort engagement for dagen. 

Alene uddannelse og træning kræver 

mindst 12 timer om ugen. Dertil kommer 

indsatser og PR-arbejde. 

Hundeførerne skal være både fysisk og 

psykisk stærke, og det udelukker til en vis 

grad de meget unge og gamle hundeførere. 


Derudover skal hundeførerne være særdeles 

ansvarsbevidste i forhold til deres 

arbejde. 

Under samtalerne med de østrigske hundeførere 

var det i øvrigt vores indtryk, at oplæringsperioden 

var forholdsvis lang, og 

det fik den konsekvens, at hundenes reelle 

brugsperiode ville være kort. 

Faktisk havde Østrigerne fravalgt de store 

tunge hunderacer, for eksempel New 

Foundlænderen, fordi deres gennemsnitlige 

levealder var for kort. 

Efter denne information om vandredningshundene, 

fandt vi ud til området 

med ruinsøg. 

19


20 

Det var et KÆMPE militærområde, hvor 

der var de første 15-20 ruinområder, så en 

træningssamling der ville bestemt kunne 

beskæftige os i flere uger. Det var godt 

nok stort. 

Her mødte vi det danske VM-hold, der var 

ude og se området. 

Lørdag morgen kørte vi direkte ud til 

grusgraven for at overvære vandredningshundenes 

prøve. 

Prøven er bygget op på samme måde, 

som de andre IRO prøver med tre momenter. 

Moment A er selve hovedmomentet, moment 

B er lydighed, som er det samme 

som for de øvrige prøver, og moment C er 

'Færdighed'. 

Ved VM blev der konkurreret i vandredningshundenes 

program på niveau B, 

som kun er det næstsværeste. 

Her ses en hund i 

færd med at trække 

en båd med tre personer 

i land. 

Det var en imponerende 

kondition og 

styrke, disse vandredningshunde 

havde. 

Hovedmomentet på niveau B består af: 

1. Distance svømning 

Hunden skal svømme 600 m og båden 

med føreren sejler lige foran hunden. 

2. Bringe en redningskrans ud til en 

nødstedt 

En båd sejler forbi ca. 30 m fra land, og en 

figurant falder over bord. 

Fra land sender hundeføreren hunden 

afsted med en redningskrans. Hunden 

svømmer ud og trækker figuranten ind 

til land. 

3. Bringe en båd i land 

Hund og fører, dommer og yderligere to 

personer hopper i båden og sejler 50 m 

ud fra land. Her skal det se ud, som om 

båden går i stå. 

Føreren sender nu hunden i vandet, og 

hunden får en line i munden og trækker 

så båden ind til land.

4. Bringe en line til båden 

Båden ligger 30 m fra land, og hund og 

fører står på land. 

Føreren sender hunden afsted med den 

ene ende af et tovværk. Når hunden kommer 

frem til båden, trækkes hunden op i 

båden, og føreren trækker så båden i land. 


Her ses en hund på vej ud 

for at bjærge en nødstedt 

5. Hente en person i problemer 

En figurant ligger i vandet ca. 30 m fra 

land. 

Føreren sender hunden ud til figuranten, 

der så griber fat i hunden, og hunden 

trækker figuranten ind til land. 

21


22 

Færdighed består af følgende: 

1. Springe ud i en båd 

Hunden skal vise, at den kan springe op i 

en båd, der ligger i vandkanten og blive 

der, indtil føreren kalder på den igen. 

2. Hoppe op på et surfbræt 

Føreren står i vandkanten med et surfbræt 

og giver besked til hunden om at 

kravle op på det og lægge sig ned. 

3. Transport på surfbræt 

Hunden skal nu blive på brættet, mens 

føreren går 20 m langs vandkanten og 

skubber brættet. 

4. Fjerndirigering 

Hund og fører står på land, og 40 m ude 

i vandet ligger der to surfere på hver sit 

bræt med 40 m afstand. 

Føreren skal sende sin hund ud til den første 

surferen, og når den er kommet derud, 

skal den sendes videre til den anden 

surfer og derefter retur på land. 

5. Bæreøvelse 

På land løfter føreren sin hund op og bærer 

den 10 m hen til en anden person, der 

så bærer den yderligere 10 m og sætter 

den ned.

Figurant 

KONKLUSION 

Vores indstilling til bestyrelsen er, at det 

ikke er noget, vi umiddelbart vil anbefale, 

at vi bruger tid på. 

Ikke fordi vi synes, det er uvæsentligt at 

kunne redde mennesker, der er i havsnød, 

men fordi det kræver, at man er på stedet 

eller lige i nærheden, når uheldet sker. 

Derudover er det vores indtryk, at hundene 

faktisk ikke rigtig kunne bruges - i hvert 

fald ikke nogen af dem, vi så under VM. 

Nogle af momenterne krævede faktisk 

rigtig mange kommandoer og animeringer 

fra hundeførerens side, førend hunden 

tøvende løste opgaven. 

Det var meget skuffende, når nu vi havde 

brugt både tid og penge - både RDA's og 

vores egne - til at komme ned og se noget 

virkelig godt hundearbejde - sådan som 

man skulle kunne forvente ved et verdensmesterskab. 


Lars Jensen / Peter Røndum 


Figurant 

Fjerndirigering 

Hund 

Hundefører 

23

FRA LÆSERNE 

IRO RUINSØG-KURSUS I ØSTRIG 

Af: Carina Graversen, Aalborg 

TUREN TIL ØSTRIG 

Den 1. august blev det så tid til at sætte 

kursen mod Østrig. Med mig havde jeg 

fået lokket to gode venner - en af vores 

nye hundeførere 'Birgitte' og hendes 

mand, Tomas, som dyrker nordisk rundering 

… så stort set hele turen fra Aalborg 

til Østrig gik med at snakke hundetræning, 

figurantarbejde og forventninger til sådan 

et kursus. 

Imens lå 'hovedpersonen' i sit bur, og mon 

ikke han var helt ør i hovedet over al den 

snakken, da vi nåede til Østrig ?!? 

MIN NYE HUND 

'Hovedpersonen' er naturligvis min nye 

hund 'Capone' – en malinois hanhund 

født i juli 2006. 

Jeg fik Capone, da han var lige godt og vel 

4 måneder gammel, og det var oprindeligt 

planen, at jeg skulle have trænet ham op 

til politiet i Tyskland. 


Det startede med, at jeg i juni måned sad og surfede lidt rundt på nettet, hvor jeg tilfældigt 

kiggede forbi redningshunden-danmark.dk. Her faldt jeg over en indbydelse til Rubble Course - 

'Beginners' i Østrig den 3.-5. august 2007, arrangeret af IRO. Det kunne være spændende at komme 

med til, tænkte jeg, og sendte derfor en mail til Lars Jensen om, at jeg gerne ville tilmeldes. Der 

var 15 pladser på verdensplan, så jeg forventede ikke at få en plads, men så havde jeg da forsøgt. 

Men sandelig så, den 18. juli fik jeg svar om, at jeg var blevet optaget på kurset, og så fik jeg ellers 

travlt med at få arrangeret transport og hotel i Østrig… 

Da min gamle hund 'Tikki' ikke er helt rask 

længere og døjer med en dårlig ryg, besluttede 

jeg mig dog for at købe Capone, da 

han var godt og vel et halvt år gammel. Så 

selv om han var over et år, da vi tog afsted, 

havde han kun trænet figurantarbejde og 

ruinsøg i et halvt år. 

FORVENTNINGER 

Capone er trænet op næsten stik modsat 

af den måde, Tikki blev trænet op på i 

ruinsøget. 

Tikkis problem i ruinsøget har været halsgivningen, 

der ikke altid har været helt 

selvstændig samt de dybe skjul. Så Capone 

trænede halsgivning-halsgivning-halsgivning, 

før han første gang var i ruinen. 

Derudover startede jeg op på helt lavt 

niveau med de dybe skjul, og blev ved 

med i lang tid at træne på meget lavt 

niveau, uden han skulle søge efter figuranterne, 

så al fokus var lagt på halsgivningen 

i de dybe skjul. 

25


26 

Så da vi kom til Østrig var status, at hans 

halsgivning var helt i top, og at han ingen 

problemer overhovedet havde med at stå 

og halse ned i jorden – til gengæld havde 

han stort set ingen erfaring i at søge i 

ruinområder. 

Jeg var derfor meget spændt på kurset, da 

jeg på forhånd havde besluttet mig for, at 

han ikke skulle presses ud i nogle opgaver, 

han ikke kunne klare – og var lidt betænkelig 

ved, hvordan det ville blive opfattet, 

hvis jeg sagde nej til nogle øvelser ?!? 

START PÅ KURSET 

Den 3. august kørte jeg så afsted til kursusstart. 

Kurset blev holdt hos præsidenten for IRO, 

Wolfgang Zörner. Han bor oppe i bjergene 

og har i 'baghaven' fået bygget et ruinanlæg 

til begynderhunde - med et flot klubhus 

beliggende ved siden af. 

Først var der lidt generel information om 

kurset, og så var der holdinddeling – jeg 

kom på det tyske hold … spændende, når 

man er vant til at snakke engelsk 8 timer 

om dagen, og ellers kun taler dansk !!! 

Nå, men det var nu et godt hold, jeg kom 

på, og det gik da også nogenlunde med 

det tyske – noget godt kom der da også 

ud af det - Birgitte og Tomas fik lov til at 

komme med på resten af kurset som tolke 

og til at optage video og tage billeder. 

Det tyske hold havde Wolfgang Zörner som 

instruktør, hvilket jeg var godt tilfreds med. 

På mit hold var der 8 hunde med vidt forskellig 

erfaring og forskellige hundeførere. 

Yngste hund på holdet var en beauceron 

på 4 mdr. og ældste hund var en indsatsklar 

labrador på 4 år. 

Hundeførerne spændte over en tidligere 

verdensmester i rundering, en der trænede 

med hende, der blev verdensmester 

i ruinsøget i Frederikssund, en fra Tyrkiet 

med en rigtig god hund, der havde været 

på indsats i Parkistan og fundet overlevende 

mennesker - og så helt nybegyndere. 

Vi startede derfor med en præsentation, 

hvor vi fortalte lidt om, hvad vores hunde 

kunne, og hvordan vi trænede. 

Derefter kom Wolfgang Zörner med sit 

bud på, hvad der var vigtigt for begynderhunde 

– de erfaringer, han havde, var, at 

stort set ingen hunde har problemer med 

at søge, men det er halsgivningen og de 

dybe skjul, der giver problemer … derfor 

skulle vi især fokusere på halsgivning og 

dybe skjul på lette søgeopgaver 

– JUBIII, det var jo lige det, jeg gerne ville, 

så allerede der vidste jeg, at det ville blive 

et super godt kursus. 

PÅVISNINGSKASSEN 

Vi startede med at gå ud til påvisningskassen 

for at se niveauet på hundene. Jeg har 

ofte set denne påvisningskasse på billeder 

fra Tyskland og Østrig, men har aldrig helt 

forstået formålet – det har jeg så nu.

En påvisningskasse er en trækasse, hvor 

den ene side kan løftes udefra ved at 

trække i en snor som vist på figur 1. 

Det smarte ved kassen er, at det er en person, 

der står et par meter fra kassen, der 

beslutter, hvornår kassen åbnes. På den 

måde er man sikker på, at kassen kun 

åbnes, når hunden står stille og halser, 

hvor der er mest fært. 

Vi startede med den lille beauceron-hvalp, 

der så en figurant med en pose godbidder 

løbe hen i kassen, hvorefter hvalpen fik 

lov til at løbe derhen og få godbidder. 

Herefter prøvede vi en gang, hvor lågen 

var lukket, og hvalpen så løb hen og kradsede 

på kassen, hvorefter der blev åbnet, 

og den fik sin belønning. 

Derefter prøvede vi, at lågen var lukket, 

og hvalpen løb hen og kradsede på kassen, 

og da dette ikke hjalp, gav den et 

bjæf – lågen blev åbnet, og hvalpen fik sin 

belønning. 

Så det tog nok 10 minutter at få den lille 

hvalp til at give et lille bjæf af en skjult 

figurant. 

Jeg skulle også prøve med Capone. Han 

var lidt i tvivl over at få kommandoen 'runder', 

når der nu ikke var nogen ruiner, men 

løb dog hen til kassen og halsede og fik 

sin belønning. 

Dog stod han ikke helt stille ved halsgivningen, 

så vi ville prøve igen. Desværre 


Figur 1: Påvisningskassen der sikrer, at hunden kun 

belønnes, når den står stille og halser det rigtige sted 

havde Capone luret, hvordan man kom 

ind i kassen, så han løb bare hen til kassen, 

og uden at halse løftede han træpladen 

og huggede pøllen fra figuranten = 

ikke mere påvisningskasse til 'gadedrengen' 

på det kursus !!! 

DYBE SKJUL 

Herefter gik vi ned til selve ruinområdet, 

hvor resten af kurset foregik. Dette var 

som tidligere nævnt et anlæg bygget 

decideret til begynderhunde, og bestemt 

noget, der gav inspiration til, hvad vi godt 

kunne bruge i Danmark. 

De dybe skjul var lavet ved, at man på en 

plan græsplæne havde gravet nogle dybe 

betonrør ned, så hundene fik mulighed 

for at halse, mens de stod på en plan overflade. 

Det betød, at de kun skulle koncentrere 

sig om at halse og ikke både halse og 

balancere på murbrokker. 

27


28 

Desuden var der til hvert 

af skjulene lavet riste, der 

var passet til, så hullerne 

var helt plane med overfladen, 

mens der stadig 

kunne komme masser af 

fært op. 

Det betød, at som figurant 

i starten kunne man stå 

helt oppe under risten, så 

hunden kunne se figuranten 

uden at kunne komme 

til denne. 

Sidst, men ikke mindst, havde man ca. 1 m 

nede i røret sat 4 vinkelbeslag, og ristene 

kunne så 'klappes sammen' ved at trække 

4 paler ind, så risten kunne sænkes ned i 1 

meters dybde som vist på figur 2. 

Dette gav mulighed for, at hunden så i 

første omgang kunne komme hen til et 

1 m dybt hul og markere, ligesom man 

senere havde mulighed for at kunne have 

1 m fyld i skjulet for at mindske færten og 

den visuelle kontakt. Derudover var der 

almindelige trælåg, som vi kender fra 

danske anlæg. 

Figur 2: De dybe skjul på græsplænen. Bemærk palerne, som der er 4 af på 

risten. De kan slåes ind, så risten kan sænkes ned i skjulet og hvile på 4 vinkelbeslag 

ca. 1 m nede i røret. 

Disse typer af skjul var placeret flere steder 

i området i grupper af 3 som vist på figur 

3, og nogle steder var der så dækket op 

med klippestykker rundt om skjulene. 

Hundene blev startet op ved, at der var 

gemt en figurant i et skjul på græsplænen, 

hvor figuranten sad lige under risten. 

Hundeføreren gik nu med sin hund uden 

line og uden kommando forbi skjulet, og 

når hunden fik fært af figuranten, løb den 

naturligvis derhen for at undersøge, hvad 

det var, hvorefter den blev belønnet – for 

Figur 3: De dybe skjul placeret i grupper af 3 meget tæt på hinanden

nogle af de lidt mere rutinerede hunde 

blev der dog krævet, at de skulle halse. 

Dette er en metode vi også bruger i 

Aalborg med de små hvalpe, da de så fra 

første dag lærer at bruge deres næse i ruinen 

i stedet for øjnene, når de ser en figurant 

løbe væk. 

Desuden bliver hundene slet ikke kørt så 

højt op i stress, som de gør ved en 'løber'. 

Alle hundene klarede det generelt fint, og 

efter et par gentagelser var det tydeligt at 

se, at de selv søgte hen til ristene, når de 

fik linen af. 

Senere på kurset prøvede vi så med nedsænkede 

riste, og hvor der blev lagt forskelligt 

materiale i de nedsænkede huller 

– dette med lidt svingende succes for 

hundene, da det for nogle af hundene var 

for svært, så de blev usikre. 

Træningen var tilrettelagt således, at vi 

stort set altid brugte 2 områder med skjul 

placeret i grupper af 3, så hunden fik to 

figuranter pr. søg. 

Dette er meget anderledes, end hvad jeg 

gør med unge hunde, da jeg altid kun 

lader dem søge én figurant pr. søg for at 

hundene kan slutte hvert søg med at løbe 

i bilen med bidepøllen. 

Dette gør også, at man ikke risikerer, at 

hunden får fært af en figurant og fortsætter 

med at søge, og så finder den næste 

og bliver belønnet for at have forladt den 

første – et stort og meget hyppigt problem 


efter min mening (og som også skete med 

nogle af hundene på kurset). 

På den anden side kan jeg selvfølgelig 

godt følge argumenterne for, at hunden 

skal lære at søge videre efter den første, 

og at det er godt for den at få to succesoplevelser 

tæt på hinanden, så den virkelig 

forstår, hvad det er, der giver succes. 

Så kurset fik da rokket lidt ved mine 

meninger, så jeg nu godt kan finde på at 

lade en ung hund søge to figuranter i det 

samme søg … hvis bare figuranterne er 

gemt så tilpas langt fra hinanden, at man 

er helt sikker på, at den ikke får succes ved 

at forlade den første for at finde og halse 

af den anden. 

Heldigvis klarede Capone det hele i flotteste 

stil, så jeg var vældig godt tilfreds. 

Dog fungerede det ikke at give ham 'fri' 

ved opstart af søget, da han så i bedste 

1-års-hanhunde-stil troede, at han skulle 

rende rundt og markere hele området 

– men så snart det blev lavet om til kommandoer, 

var der ingen problemer… 

UBEHAGELIGT UNDERLAG 

Næste udfordring var i første omgang at 

gemme en figurant i de skjul, hvor der var 

klippestykker rundt om. 

Dette gav flere af hundene problemer 

med at lokalisere figuranten, da de nu i to 

dage havde opsøgt figuranten på græsplænen. 

Så de søgte og søgte, indtil de til 

sidst fandt skjulet. 

29


Figur 4: Øverst - en meget ung schæferhund fra Østrig blev uselvstændig og usikker ved underlaget. Nederst - Capone, 

der var meget tændt på skjulene i græsset, har ingen problemer med at stå på ubehageligt underlag og halse nedad. 

Her var det også tydeligt at se, at de hunde, 

der ikke havde været helt skarpe ved skjulene 

på græsset, fik problemer, når de 

skulle stå ubehageligt og dermed ikke var 

trygge, som det ses på figur 4. 

Næste punkt var at lave ustabilt underlag 

rundt om skjulene, og her gik vi tilbage til 

skjulene på græsset, hvor der blev placeret 

en del paller og bildæk rundt om skjulene. 

Herefter blev hundene igen sendt ud at 

søge, og dette gav udfordringer til 

30 

alle hundene – ikke mindst Capone, som 

er usædvanligt klodset !!! 

Stort set alle hundene fik lynhurtigt fært 

af figuranten, men nogle havde problemer 

med halsgivningen, da de ikke var trygge 

ved at stå og halse samtidig med, at 

underlaget bevægede sig. 

Capone var bestemt ikke nogen undtagelse. 

Han brugte laaaang tid på at løbe 

rundt om paller og dæk for at se, om der 

var en smutvej helt ind til skjulet.

JordoverfladeBetonrør 

Så det tog nogen tid, inden han fik sig 

taget sammen til at gå helt hen til skjulet 

og komme med et par bjæf. 

Jeg var på forhånd godt klar over, at det 

ville være svært for ham – så jeg var ganske 

tilfreds med det, han lavede, og det åbnede 

også øjnene for, at det bliver et moment, 

jeg skal have MEGEN fokus på i hans videre 

træning. 


Figur 5: Øverst - Konstruktionen er af skjulet, det 18 m lange betonrør er gravet ned, så slutningen af skjulet er under jordoverfladen. 

Nederst - En labrador fra Tyrkiet står og kigger ned i det mørke, dybe skjul 

PÅVISNING PÅ AFSTAND 

Et andet spændende moment ved ruinanlægget 

var et 18 m rør, der var lagt skråt 

ned i underlaget på en sådan måde, at 

man kunne gemme en figurant langt væk 

fra åbningen, hvor der også var en låge. 

Dette skjul er illustreret på figur 5, hvor 

man ser en hund stå ved åbningen, der i 

dette tilfælde er åben. 

31


Det giver mulighed for, at man kan lære 

hunden at løbe langt ned i et mørkt skjul, 

ligesom det giver mulighed for, at man 

placerer en figurant helt nede i bunden af 

skjulet og så lukker lågen, så hunden skal 

stå og markere en figurant på 18 meters 

afstand. 

Vi prøvede i første omgang, at hundene så 

en figurant løbe ind i skjulet og stille sig 

på den afstand, det blev vurderet, at hundene 

ville være trygge ved – hvorefter 

hundene blev sendt af sted ned i røret. 

Dette voldte ikke de store problemer for 

de fleste af hundene, selv om nogle dog 

var lidt betænkelige ved at løbe derind 

lige til at starte med. 

MØRKETRÆNING 

Lørdag var vi desuden ude at træne efter, 

at det var blevet mørkt, for også at få dette 

moment med. 

Vi startede med at have en figurant i en af 

de lodrette skjul på græsplænen, og for 

de hunde, der klarede dette fint, blev der 

lavet et større søg med en figurant gemt 

i et andet skjul på græsplænen samt en 

figurant et par meter nede i det skrå rør 

og med en gitterlåge for. 

Dette var nok for mit vedkommende den 

bedste oplevelse ved kurset. 

Da Capone blev startet op på sit søg, løb 

han en tur ned mod nogle andre skjul, fik 

fært af figuranten i røret på ca. 30 meters 

afstand, og løb hen til gitterlågen og halsede 

virkelig flot (han har en MEGET 

energisk halsgivning !!!). 

32 

Herefter fik han sin bidepølle og blev lige 

strøget et par gange, inden jeg tog pøllen 

og sendte ham afsted igen – han løb med 

fuld knald ned mod et hegn, men fik fært 

på vejen derned, og løb de ca. 20 m hen til 

skjulet og halsede igen utrolig flot. 

… Jeg stod bare måbende og kiggede på, 

det samme gjorde Wolfgang Zörner og 

de øvrige tilskuere - det var helt fantastisk 

som han havde arbejdet med færten, og 

så den halsgivning. 

Wolfgang Zörners eneste kommentar var 

da også, at det nok var det bedste, han 

havde set indtil videre … WAUV, den aften 

fløj vi næsten ned fra bjerget, da vi skulle 

tilbage til hotellet. 

TEORIAFTEN 

Lørdag aften var der i øvrigt også teoriaften, 

hvor der blev vist video og billeder 

fra bla. jordskælvet i Bam (Iran). 

Desuden var der en lang snak om krav til 

hundefører og hund ved internationale 

indsatser, momenter der SKAL være 

på plads, når man tager afsted med sin 

hund … og sidst men ikke mindst, hvordan 

'mission-readiness' fremover forventes 

gennemført, da denne vil blive lavet 

grundlæggende om i forhold til dengang i 

2005, hvor Bent (Randers), Jørgen 

(Frederikssund) og jeg var afsted som de 

indtil videre eneste danskere. 

I det store hele lyder det til, at missionreadiness 

fremover kommer til at minde 

meget om vores 'øvelse jordskælv'...

EVALUERING 

Søndag middag var kurset desværre allerede 

slut, og vi holdt derfor en evaluering 

af det. 

Dette var jo første gang, man afholdt 

'rubblecourse – beginners', men jeg kan 

se på kalenderen, at det heldigvis ikke er 

sidst gang, da man har planlagt flere kurser 

i 2008. 

For mit eget vedkommende synes jeg, det 

var en stor oplevelse at komme ud at træne 

med hundeførere fra andre lande, og 

se og høre, hvordan de griber indlæringen 

an – og også positivt at se, at vi her i Danmark 

bestemt ikke er bagud i forhold til 

træningsprincipper og metoder. 

For mig var det også meget lærerigt at 

være på hold med især de to fra Tyrkiet 

(dog kun den ene, der havde hund med), 


da de har en noget anden indgangsvinkel 

til det, end vi har. 

Hvor vi fra Danmark, Tyskland, Østrig m.m. 

snakkede meget om IRO-prøver, 'mission-readiness' 

og testkrav i det hele taget, 

havde tyrkerne kun én ting, der interesserede 

dem = hvad gør vi for at gøre hunden 

så god som muligt, NÅR der næste 

gang kommer et jordskælv i Tyrkiet, og 

vores landsmænd ligger begravet under 

brokker. 

Dette synes jeg var meget inspirerende 

at træne ud fra, i stedet for at fokusere på 

prøver, point og pokaler. 

For mit eget vedkommende var jeg vældig 

godt tilfreds med Capone. Han havde 

lavet nogle fejl, som han (forhåbentlig) 

havde lært noget af, og ellers gjort det 

godt, og han var netop ikke blevet pres- 

33


34 

set ud i nogle situationer og opgaver, han 

ikke kunne klare. 

Skal jeg sige noget negativt om kurset 

er det dog nok, at jeg synes, at nogle af 

de andre hunde blev trænet på for højt 

niveau og lavede nogle fejl, som jeg ville 

være ked af min hund fik lov til at lave i så 

ung en alder. 

Så jeg vil da klart anbefale andre at tage 

afsted til kurset, da det virkelig var godt 

– men stadigvæk skal man som altid på 

forhånd have gjort sig klart, hvad ens 

hund kan, og hvor langt man vil gå i træningen… 

Som tidligere nævnt var Birgitte og Tomas 

med for at tage billeder og video på kurset 

– skulle nogen være interesseret, kan 

disse billeder og video ses på: 

www.danske-redningshunde.dk/rubblecourse-beginners/ 


Carina Graversen, Aalborg 

Peter Røndum/red.: Tak til Carina for en rigtig, rigtig god beskrivelse af kurset, som heldigvis bliver 

udbudt igen - kan vi forstå. Lars Jensen, som i anden anledning var i Østrig i forbindelse med VM, gjorde 

der nede en stor indsats for at overbevise IRO om, at RDA's medlemmer (i dette tilfælde Carina) skulle få en 

plads på kurset, selv om der på det tidspunkt, hvor Carina tilmeldte sig, allerede var overtegnet.

Spørgsmål til bestyrelsen for 

Redningshunden-Danmark (RDA) 

I forbindelse med det kommende valg, 

hvor der skal vælges bestyrelsesmedlemmer, 

vil vi meget gerne spørge den eksisterende 

bestyrelse om følgende: 

Nedenstående spørgsmål er ligeledes en 

opfordring til, at du som medlem mere 

begynder og tænke over, hvad er det 

egentlig vi skal bruge foreningen 'Redningshunden-Danmark' 

til. Er det 'blot' en 

lokalforening, eller er jeg interesseret i, at 

det skal blive en nationalforening, som 

kan repræsentere mig og mine kollegaer, 

hvis der bliver behov for det. 

Spørgsmål 1 

I sommers blev medlemmer af DFI'en 

bekendt med, at der var nogle interne 

lederproblemer i Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter 

i Hedehusene. 

Vi er i den forbindelse vel alle bekendt 

med, at det tidligere har været sådan, at 

det har været dem (Bente Blumensaat), 

som har været den koordinerende faktor 

i forbindelse med udsendelse af hunde. 

Her kunne man spørge foreningen, om de 

ikke burde tage kontakt til 'Frivilligcentret' 

for at hjælpe med opbygning af en anden 

struktur? 

Vi ved positivt, at Søren i den forbindelse 

har været i kontakt med den øverste chef. 

Af gode grunde kender vi ikke den endelige 

aftale, men i forbindelse med at Søren 

blev kontaktet om at kunne stille hunde til 

en DFI-øvelse i november, undlod man at 

stille med andre end sine egne hunde. 


Svar fra bestyrelsen for RDA 

Bestyrelsen har valgt at svare på kritikken 

nedenfor - punkt for punkt. 

----------------------------------------------------- 

Dette med lokalforening har været oppe 

og vende før. Vi ER en national forening, 

og der er ikke noget som helst, der indikerer, 

at RDA skulle være en lokal forening. 

Se svarene nedenfor: 

Svar på spørgsmål 1 

Det er rigtigt, at der er sket en udskiftning i 

ledelsen i hundeafdelingen i Hedehusene. 

Det skal lige nævnes, at foreningen IKKE har 

forhandlingsret med Beredskabsstyrelsen, 

men derfor kan vi jo godt stille spørgsmål til, 

hvordan går med overbygningen. Så sent 

som den 17.11.2007 har vi bedt Styrelsen 

(Thorbjørn Nesjan og Jens Roland) om at 

komme med en status på, hvordan det går 

med udbygningen af vores uddannelse. 

Under dette hører selvfølgelig, at man finder 

ud af, hvordan og hvem der skal alarmeres i 

tilfælde af international indsats. Vi har endnu 

ikke hørt noget, så der vil selvfølgelig blive 

rykket for et svar. 

Svar: For lige at tale samme sprog, så når 

der står 'egne' hunde, menes der hunde 

fra Hedehusene. Ifølge Hanne Nielsen fra 

Hedehusene valgte man at bruge hunde fra 

Hedehusene ene og alene, fordi man ville 

bruge de samme arealer, som man skulle 

35


36 

Hvor er koordineringen, og hvis der er 

nogen, kan den så ikke blive meldt ud - 

TAK!? 

Spørgsmål 2 

For snart 2 år siden blev det aftalt, at foreningen 

var interesseret i, at der skulle 

uddannes nogle nye IRO-dommere, og 

man arbejdede på sagen ved sidste generalforsamling 

i februar 2007. 

Ved VM i juni 2007, havde svenskerne forsat 

ikke hørt noget – kan bestyrelsen ikke 

lige så godt melde ud, hvis de alligevel 

ikke ønsker nye dommere? 

Spørgsmål 3 

Foreningen har det med at synes, at invitationer, 

som modtages i foreningen, i første 

omgang skal tilgå Frederikssunds hunde 

bruge weekenden efter ved Øvelse Jordskælv, 

så for at disse arealer ikke var kendt 

for dem der skulle til Øvelse Jordskælv, tog 

Hedehusene den beslutning. 

Det kan man selvfølgelig så være enig eller 

uenig i. Søren havde tre dage før, i anden 

anledning kontaktet Hanne Nielsen, og blev 

i denne samtale spurgt, om Frederikssund 

kunne stille med hunde til DFI-øvelsen, hvilket 

ikke var tilfældet. 


Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi 

gerne vil have nogle flere nationale IRO 

dommere. Med den nuværende dommerstab 

er problemet, at nogle af dem også 

deltager aktivt med hunde ved IRO-prøverne. 

Så allerhelst vil vi gerne have dommere, der 

ikke deltager i disse prøver med hund. 

På et bestyrelsesmøde i foråret besluttede 

vi, at Lars Jensen skulle kontakte IRO og den 

svenske delegation ved VM i Østrig for at 

høre, om det ville være muligt med et kursus 

i Norden i foråret 2008. 

Efterfølgende har Søren Schou endnu en 

gang haft kontakt med Sverige i forbindelse 

med SM i Sverige. Aftalen blev, at Sverige 

skulle finde et tidsrum, hvor man kunne 

afholde et sådan kursus i Revinge, her ville 

der så komme repræsentanter fra IRO som 

undervisere. Vi har i foreningen aftalt at 

rykke for dette i december. 


For det første skal det lige pointeres, at VMholdet 

ikke har modtaget en personlig 

invitation. VM-holdet 2007 var afsted som

– en kommentar, at Søren (bestyrelsesformand) 

selv har udtalt til mig, Niels, er: 'Nu 

er det min tur' ! 

Ville det have været sådan, at vi andre 

hundeførere overhovedet havde hørt 

noget omkring denne invitation, hvis det 

ikke lige var for VM-holdet og deres personlige 

invitation fra de svenske hundeførere? 

Er der andre invitationer, som vi ikke har 

hørt noget om – fordi der var hunde fra de 

respektive byer – Hundested/Frederikssund, 

der ikke kunne deltage? 

Spørgsmål 4 

Foreningen har meget travlt med at sige, 

hvilke arrangementer som de ønsker at 

støtte – man kan i den forbindelse undre 

sig over, at foreningen støtter sporhundeprøver 

– men det hænger måske sammen 

med, at det er vigtigere er profilere de 

folk, som har klaret sig flot til en sporhundeprøve 

frem for at profilere sine 

hundeførere, som klarer sig rigtig flot til 

VM og andre mesterskaber, som har noget 

at gøre med redningshundene? 


repræsentanter for RDA, så eventuelle invitationer 

modtaget under VM er invitationer 

til alle RDA's medlemmer. Vi går ud fra, at I 

modtog denne invitation mundtligt, ellers 

havde I vel afleveret den til bestyrelsen ved 

hjemkomst fra VM ? 

Ca. 2 uger efter VM modtog RDA en officiel 

invitation til SM fra Svenske Brukshund 

Klubben. Denne invitation blev straks lagt 

ud på foreningens hjemmeside, og der kom 

fem tilmeldinger, og alle fem deltog ved SM. 

Det, Søren Schou mente med hans udtalelse, 

var, at her var der mulighed for, at også andre 

end de hunde, der havde kvalificeret sig til 

VM, kunne deltage. Da der i invitationen 

stod, at vi kun kunne deltage med 2 hunde, 

skrev vi på hjemmesiden at der var 'først 

til mølle' princip. Senere blev der åbnet op 

for at vi kunne deltage med alle fem, der 

ønskede at deltage. Hvorfor skriver I 'Hundested/Frederikssund'. 

Hvis ikke I er klar 

over det, så er Roskilde også repræsenteret i 

bestyrelsen ved Kim Jørgensen. Sluttelig 

kan vi kun sige, at alle invitationer vi som 

forening modtager, bliver lagt ud på hjemmesiden, 

så alle kan se dem. 


Vi ved ikke, om vi har travlt med at fortælle, 

hvilke arrangementer vi ønsker at støtte. Det 

bliver bare hele tiden bragt op, så vi er nødt 

til at svare på det, hvilket bestyrelsen ikke 

helt forstår - for det står helt klart beskrevet 

i bladet 'Redningshunden', hvilke arrangementer 

bestyrelsen ønsker at støtte. 

37


38 

Bør foreningen ikke have ensrettede regler 

omkring, at den vel skal støtte redningshundenes 

arbejde og ikke som man ikke 

ønsker at støtte lavinehundekurser og 

sporhundeprøver og profilere alle flotte 

resultater? 

Spørgsmål 5 

Til møder afholdt i bestyrelsen er der inviteret 

en person, der ikke er valgt ind på 

demokratisk vis. Når der efterfølgende 

bliver spurgt ind til tingene, nå så vælger 

man blot personen ind. 

Hvor lang tid var det lige, personen havde 

deltaget på møderne - 2 eller 3 år? 

Spørgsmål 6 

I forlængelse af spm. 5 kunne det være 

interessant at få referater af bestyrelsesmøderne, 

er det muligt? 

Spørgsmål 7 

Når det kommer til sponsorering af midler, 

kan det også undre, at man hellere i 

bestyrelsen vil sponsorere 2 personers 

deltagelse i VM for redningshunde, end 

man er interesseret i at sponsorere en 

teamleder for det hold, som repræsenterer 

danskerne. 

Vi beder redaktøren om at omformulere det, 

så det er lettere at forstå. Foreningen støtter 

i øvrigt kun, hvis midlerne er til det. 


Vi har ingen problemer med at nævne, at 

det er Peter Røndum, I hentyder til. Han er 

redaktør af 'Redningshunden' og har i den 

egenskab deltaget i bestyrelsesmøderne, 

fordi der tit opstår ting på møderne, der skal 

koordineres med udgivelser af bladene. 

Ved hvert første bestyrelsesmøde efter en 

generalforsamling har Søren Schou bedt 

den nye bestyrelse om at tage stilling til, om 

det er et problem med redaktørens deltagelse 

som referent. Det har det ikke været 

hidtil. Den siddende bestyrelse har også 

godkendt, at redaktøren deltager. Det skal 

oplyses, at redaktøren ikke har stemmeret 

på disse møder. 


Bestyrelsen er i princippet enige om, at et 

beslutningsreferat kan offentliggøres, men 

da disse beslutninger alligevel bringes i bladet 

og/eller på hjemmesiden, vil det måske 

være omsonst. 


Dette er ikke, som vi husker situationen. 

Hundeførerne pegede på bestyrelsesmedlem 

Kim Jørgensen som teamleder. Han ville 

dog ikke påtage sig jobbet med de midler 

RDA, kunne komme med, men han fik selv 

skaffet nogle flere midler fra Roskilde Brandvæsen. 

Det gjorde, at han deltog som teamleder 

alligevel. Vi forstår ikke helt den sætning, 

der er fremhævet ovenover.

På opfordring fra det danske team om, at 

man i stedet skulle sørge for en teamleder, 

som så kunne reportere tilbage det, som 

de to øvrige personer skulle eller benytte 

dem som teamledere, fik man blot at vide, 

at det havde de ikke tid til. 

Hvad er meningen med dette, og samtidig 

kunne det være interessant at vide, 

hvor meget var deres støtte dokumenteret 

med bilag til generalforsamlingen? 

Spørgsmål 8 

Hvornår er det blevet besluttet, at RDA 

skal være koordinator for reglerne ved 

de danske mesterskaber? Det, som blev 

besluttet, var, at de skulle være koordinator 

for, hvem der afholder det. 


De to (Lars Jensen og Peter Røndum), som 

blev 'sponsoreret' af bestyrelsen, skulle ned 

og se, om vandredningshunde var noget, vi 

kunne bruge i Danmark. Det, de blev sponsoreret 

med, kan selvfølgelig ses i regnskabet, 

som gennemgås på førstkommende generalforsamling. 


Det blev besluttet på holdledermødet ved 

DM for Redningshunde i Frederikssund 

2005. Her var alle byer repræsenteret, og 

alle var enige om, at det var en god beslutning. 

Med koordinering menes, at RDA er det sted, 

man henvender sig, hvis man vil afholde 

DM, samt at foreningen sørger for at holde 

styr på regelsættet ved DM. Årsagen til denne 

beslutning i 2005 var, at man ville forhindre 

den arrangerende by i at ændre på programmet 

lige inden DM, til stor irritation for hundeførerne. 

Dette har vi gjort ved at versionsstyre programmet 

med en logbog, der fortæller, hvilke 

ændringer der er sket og hvornår. 

RDA sørger for, at der på hjemmesiden hele 

tiden ligger det opdaterede regelsæt, som 

alle kan downloade. 

På mødet i Frederikssund blev det også 

præciseret, at det IKKE er RDA, der ejer 

regelsættet, men at det er alle byerne, der 

uddanner redningshunde, der står som ejere. 

Vi har siden mødet i Frederikssund opfordret 

byerne til at komme med ændrings- 

39


40 

Spørgsmål 9 

Det kan godt undre, at man ikke i forrige 

blad skriver, at man har behov for kandidater 

til bestyrelsen. Dette betyder, at 

man udgiver et blad og forventer, at man 

samtidig læser på nettet. Hvad skyldes det? 

Som lille fodnote synes vi, at det kunne 

være fair, at man i forbindelse med, at der 

skrives referat til generalforsamlingen 

2008, bør skrives mere neutralt og at holdninger 

ikke drages ind. 

Det kunne 'sgu' være rart med noget frisk 

'blod' i denne bestyrelse. 

Vi ser frem til svar på ovenstående og 

ønsker meget gerne en debat fra øvrige 

læsere. Ja, læsernes indspark er jo, hvor 

aktive I er til at brevstemme, og hvem I 

vælger ind i den kommende bestyrelse. 


Niels B. Olsen og Kirsten Savnik 

Roskilde Beredskab 

forslag, som vi så vil sammenfatte og sende 

ud til alle byerne til debat. 

I slutningen af september i år spurgte vi faktisk 

alle kontaktpersonerne i byerne, om 

de havde nogle ændringsforslag. Dette har 

afstedkommet en del ændringsforslag, som 

vi samlet sender ud til kontaktpersonerne 

en gang i december måned. Dette kan 

afstedkomme, at vi er nødt til at afholde et 

fælles møde, hvor alle byer selvfølgelig vil 

blive inviteret. 


Her står vi igen lidt uforstående, vi efterlyser 

netop personer til bestyrelsen, det står på 

side 10 og 11 i det blad, der udkom i slutningen 

af oktober. Udover at det står i bladet, 

har det også stået på hjemmesiden. 

Svar på fodnote 

Igen står vi uforstående! 

- og gerne nogen der gider fortsætte arbejdet 

for vores landsdækkende forening. 


bestyrelsen 

Søren Schou, Birthe Bisbjerg, Helle Jensen, 

Kim Jørgensen, Lars Jensen


42 

De svenske mesterskaber for 

redningshunde (SM) 

Vi var 5 hunde (Mai-Ki og Søren fra Frederikssund, 

Rikke fra Aalborg og Niels og 

Kirsten som hundeførere og Kim fra 

Roskilde som supporter), der repræsenterede 

det danske hold i landskampen mod 

Sverige d. 27.-29. september 2007. 

Vi ankom torsdag middag til Jönköping, 

hvor der var indskrivning, dyrlægekontrol 

og om aftenen lodtrækning. 

Vi var i alt 14 personer - 9 fra Sverige og 

5 fra Danmark, som blev inddelt i 3 hold 

den efterfølgende dag fredag, hvor konkurrencen 

for alvor startede. 

Konkurrencen var planlagt således, at 

ingen måtte vide, hvor mange personer, 

der var i de enkelte eftersøgninger, og 

der var meget strenge forhold/forbud 

omkring brug af mobiltelefoner og i det 

hele taget at tale med de andre på de 

øvrige hold. 

Det, ikke at vide, hvor mange personer 

som er gemt, gør konkurrencen noget 

mere spændende - for hvor mange har de 

andre gemt/fundet. 

Ikke mindst har du ingen indikation af, 

hvordan de andre hunde ligger i forhold 

til dig selv, så spændingen bliver holdt 

lige til det sidste. Hvilket også holdt stik, 

den efterfølgende dag! 

Resultaterne af første dags eftersøgning 

var rimelige – vi lå fordelt nogenlunde 

rundt om i feltet. Rikke som nr. 4, Kirsten 

som nr. 7, Niels som nr. 9, Mai-Ki som nr. 

11. 

Søren opnåede desværre ikke 50% af 

maksimumpoint, hvorfor han ikke længere 

kunne opnå placering i konkurrencen. 

De fleste af os havde mistet en del point, 

fordi vi ikke var 100% inde i de svenske 

regler – dette havde vi heldigvis mulighed 

for at rette op den efterfølgende dag. 

Rikke Mai-Ki Søren Kirsten Niels

Dog var både lydigheden og færdigheden 

efter IRO's regler, så her var der ikke de 

store misforståelser - ud over at Whiskey 

og Kelloggs lige syntes, at de skulle vise 

os, hvad de også kunne af narrestreger. 

Men det får os jo kun og ikke mindst tilskuerne 

til at trække på smilebåndet . 

Lørdagens (2. dagen) konkurrence går i 

gang – Whiskey og Kelloggs er grundet 

deres placering den første dag på samme 

hold. 

Whiskey mangler nogle figuranter, men 

umiddelbart virker det, som om Kelloggs 

klarer sig ganske godt. Han finder, hvad 

der skal findes og får rimelige point. Så 

Kirsten har en forhåbning om, at der 

måske kan rykkes lidt op på ranglisten. 

Spændingen omkring den endelig placering 

var der lige til det sidste, idet eftersøgningen 

blev den afgørende faktor. Den 

svenske hund, som ligeledes var nr. 1 den 

første dag, var og blev den værdige vinder 

af de Svenske mesterskaber og landskampen 

mod Danmark. 

Men det danske hold klarede sig nu også 

meget pænt – Kirsten blev nr. 2, Rikke blev 

nr. 4, Niels blev nr. 8 og Mai-Ki blev nr. 12. 

Vi var alle enige om, at de resultater kunne 

vi godt være bekendt! 

Ikke mindst var vi alle meget positive over 

det meget flotte arrangement, som svenskerne 

havde lavet, og alle var utrolig 

imødekommende trods de mindre sprogvanskeligheder 

dansk/svensk kan give. 


For eksempel er en ’snitzel’ ikke mad, men 

betyder på svensk et stykke markeringsbånd, 

og det kunne Kim og Niels få en hel 

time til at gå med, da de spurgte dommeren 

den efterfølgende eftermiddag og 

ikke mindst hårdnakket postulerede over 

for de øvrige deltagere, at det altså var det 

samme som en wienersnitsel! 

Det svenske sprog er en ’svær’ én :o) 

Ikke mindst var Kirsten utrolig glad, ikke 

blot for placeringen, men også fordi 

Kelloggs havde været skadet i over 5 

måneder i foråret. Så det var en helt rar 

fornemmelse for Kirsten, at Kelloggs viste, 

at han igen var ved at komme tilbage i sin 

gamle form, som inden han blev skadet. 

Mange hilsener 

Niels Olsen og Kirsten Savnik 

Roskilde Brandvæsen 

43


44 

Nordiske Mesterskaber i spor 

2007 ved Stockholm 

Af: Bjarne Nielsen 

Vi var taget afsted i god tid for at vænne 

os til omgivelserne. 'Vi' er den del af det 

danske hold, der stiller i de nordiske 

discipliner: Spor og rundering. 

Hytterne, vi boede i, lå spredt i et ret stort 

uplejet skovområde, en naturpark, masser 

af plads. De, der boede længst fra hinanden, 

havde således over 1 km mellem hytterne, 

ad små grusveje. Ingen vand eller toilet. 

Ikke just forhold, som en forkælet flok 

danskere er vandt til. Til gengæld skulle 

man så ikke køre nogen steder for at træne. 

Man gik bare om bag hytten og startede 

sit spor og håbede, at man kunne finde 

tilbage igen. 

Ikke nødvendigvis den nemmeste opgave 

i den klippefyldte og kuperede svenske 

natur. Jeg vovede pelsen, og det gik. 

Jeg fandt hytten igen efter at have lagt et 

spor på 2.500 skridt gennem meget vekslende 

terræn. Sine steder åbent og lyst, 

andre steder tæt og ufremkommeligt som 

en urskov. Overalt mange klipper, der 

skulle kravles op eller ned ad. Masser af 

friske spor af både elg, rådyr og grævling 

sørgede for afledningerne. 

Så det var med forventningen om et dejligt 

træningsspor, jeg kunne sidde i morgensolen 

på terrassen og nyde morgenkaffen 

midt i skovens kønne efterårsfarver. 

Cindy gik over 2 pinde, og jeg havde for 

travlt med at se, hvor jeg satte fødderne, 

til at se efter pinde. Svært terræn. 

Fredag startede vi igen med et lille spor. 

Derefter var vi i den lokale hundeklub for 

at træne på banerne. 

Som noget nyt fik vi i år lov til at træne på 

feltsøget. En rydning i skoven nær lydighedsbanerne. 

Uden at vide hvordan 

banen præcist blev sat op på dagen, gav 

det dog et indtryk af, hvor det kunne blive 

svært. 

Lørdag startede med en køretur på 75 km 

til første mødeplads. Afgang kl. 05:30. 

Her ventede vi så i to timer, før det var min 

tur at trække lod om dagens spor. Så blev 

vi fulgt til vores respektive startfelter. 

Der ventede jeg yderligere 1½ time, før 

vi endelig blev sat i gang. Så det var en 

noget utålmodig hund, der blev sendt ind 

i startfeltet. 

Det så ellers så godt ud - hun løb 40 m 

ind, satte næsen i sporet, tøvede et øjeblik 

og gik så til højre. Ved udkanten af startfeltet 

blev jeg så kaldt tilbage til midterlinjen 

af prøvelederen. 

Så var det bare at få vendt hunden og 

komme den rigtige vej ud af feltet. 

Nu troede jeg lige, det gik så godt. Så syntes 

jeg heller ikke, hun havde rigtig fat i 

sporet. Vi gik i et gammelt hjulspor, og 

Cindy blev med at skifte mellem højre og 

venstre hjulspor - ikke særlig sandsynligt, 

at sporlæggeren havde valgt at gå sådan.

Cindy havde også mange kontroller, hvor 

hun gik et par meter tilbage for så alligevel 

at fortsætte ad et af hjulsporene. 

Der gik lang tid, før jeg helt troede på 

hende. Først da hun efter lang tid lagde 

sig for en pind, blev jeg mere rolig. 

Herefter knækkede sporet ind i ret tæt 

skov, og så skal jeg love for, at det gik over 

stok og sten. 

Igen havde jeg ikke meget overskud til 

selv at lede efter pinde, når jeg skulle følge 

Cindy i det uvejsomme terræn. 

Efter 30 minutters søg lå hunden med den 

sidste pind mellem poterne, og jeg manglede 

en af de små. 

Det hjalp ikke, at jeg talte dem flere gange 

- ej heller en gennemsøgning af samtlige 

lommer ændrede ved, at der manglede 

en pind. Jeg overvejede at løbe tilbage og 

lede efter den, men opgav idéen. 

Lørdag sluttede for sporgruppen med 

lydighed på en af klubbens mange baner. 

Det gik ikke ret godt. Så lørdag aften lå vi 

sidst af de otte, der bestod dagens konkurrencer. 

Årets danmarksmester, Elly Jørgensen 

med Satcmo, var en af de uheldige, der 

ikke klarede den. Hun kom 3 minutter for 

sent gennem sporet. Kaj med Funny havde 

en foreløbig 4. plads. 

Natten til søndag var der frost. Så selv om 

vi først skulle i gang kl. 07:30, og temperaturen 

var krøbet op på 2 graders varme, 

var det en rigtig kold morgen. 


Jeg trak første spor, så der var ingen venten 

- det var i gang med det samme. 

Jeg bliver anvist midterlinjen i startfeltet 

og sender Cindy frem ad denne. Igen 

løber hun næsten helt ud, før hun sætter 

næsen i noget, hun finder interessant. 

Så går hun meget tøvende til højre ud af 

feltet. Hun tror ikke meget på det selv - 

jeg følger med i en uvant slap line. 

Da vi krydser startfeltets højre begrænsning, 

ser jeg efter dommerne og konstaterer, 

at de forsvinder ad skovvejen, vi kom 

ad. Deres vurdering er altså, at det er rigtigt, 

hvad hunden gør. 

Cindy kan slet ikke få fat i noget. Det går 

meget langsomt og tøvende frem. Efter 

ca. 100 m, hvor vi har konstant skiftet fra 

højre til venstre hjulspor, og vi har brugt 

12 minutter, beslutter jeg at gå tilbage til 

feltet og prøve at starte hende op igen. 

Det bliver det ikke bedre af. Vi ender denne 

gang 100 m ude ad et andet hjulspor. 

Nu begynder panikken at få tag i mig. Er 

det nattefrosten, der driller, eller har hunden 

helt mistet sine evner over natten. Jeg 

har aldrig før måttet opgive uden at være 

kommet i gang. 

Tredje gang starter jeg Cindy op fra 

grundlinjen for at se, om hun tager et 

andet spor. Jeg er ved at tvivle på, om der 

er et spor. Dette forsøg forløber næsten 

identisk med den første start. Da jeg opgiver 

dette tredje forsøg viser mit stopur 31 

minutter. Nu begynder jeg mentalt at forberede 

mig på at opgive. 

45


46 

Jeg vælger at gøre et sidste desperat forsøg. 

Jeg går ud på skovvejen og sætter 

Cindy til at lave opsøg i rabatten langs 

vejen, tilbage mod bilerne. 

Sporlæggeren må jo være kommet ad den 

vej og forladt den for at komme frem til 

startfeltet. Ganske rigtigt. 

25 m fra startfeltet tager Cindy spor og 

går op i skoven, parallelt med feltets venstre 

begrænsning. Ved bageste venstre 

markering går hun ind i feltet og fortsætter 

hele vejen gennem dette - 5 m længere 

inde end der, hvor hun tilsyneladende 

havde spor, mens dommerne så hende. 

Umiddelbart ude af feltets højre begrænsning 

drejer Cindy 90 grader til venstre, nu 

er der lidt mere træk i linen. 

Jeg er stadig meget mismodig, tiden er al 

for knap, og hunden er efter 30 minutters 

opsøg meget træt og trækker slet ikke, 

som hun plejer. Jeg er slet ikke sikker på, 

at det er rigtigt denne gang. 

Da hun efter 6 minutter lægger sig tøvende, 

og jeg ser, at der ligger en pind mellem 

poterne, er jeg pludselig meget glad 

for min hund igen. Hun får vand og lidt 

guffer og får lov at fortsætte. Nu kan vi 

ligeså godt gå sporet for træningens skyld. 

Der kommer mere og mere træk i linen. 

Da hun finder anden genstand, virker hun 

helt sikker og frisk. Der er 15 minutter tilbage 

af tiden og med to genstande, kan vi 

bestå, hvis vi får sidste pind med. Det syntes 

jeg, hunden har fortjent. 

Så herfra løber vi så hurtigt, jeg kan følge 

hende gennem den tætte skov. Da hun 

mærker tempoet bagfra, sætter hun bare 

farten yderligere op. Det gør det lettere 

for mig at komme med op over de mange 

klipper, der skal forceres, men næsten 

livsfarligt, når vi skal ned og i den tætte 

underskov. 

Jeg er helt tydeligt det svageste led. 

Planen er, at det ikke gør så meget, hvis vi 

mister resten af de små pinde, på grund af 

tempoet, bare vi får den sidste. 

Trods tempoet ligger hun fint ved genstand 

efter genstand. Der er ikke tid til 

ros eller klap ved genstandene. Det lader 

heller ikke til at være nødvendigt. Det er, 

som om tempoet sætter hunden mere op 

- meter for meter. 

Pludselig har jeg alle syv små pinde i lommen. 

Stopuret viser 52 minutter. Jeg ved ikke, 

hvor lang tid der er gået i feltet, og jeg fik 

ikke startet stopuret fra starten. Men nu 

det er sidste genstand der er vigtigst. 

Nu tror jeg på det og mener at have tid til 

at gå det sidste stykke. Jeg kan bare ikke, 

og der går ikke længe, før vi løber igen. 

Et sted, hvor skoven er blevet ekstremt 

tæt, bestående af helt unge nåletræer, 

lægger Cindy sig, og jeg ser straks den 

store pind mellem forbenene. 

Jeg bryder ud i skrig og skrål. Jeg vil gøre 

opmærksom på, at stopuret skal stoppes, 

her kan ingen se hvor langt vi er kommet. 

Ingen svarer. Jeg ser på uret, der viser 55 

minutter. Jeg fortsætter mit skrigeri, mens

jeg prøver at finde ud til den vej, jeg fornemmer 

må ligge forude. 

Jeg kommer ud på vejen, uden at nogen 

tilsyneladende har reageret på min hylen. 

Mange tanker går gennem mig, mens jeg 

bevæger mig i den retning, jeg fornemmer, 

er vejen mod bilerne. Måske har jeg 

alligevel ikke nået det. 

Fremme ved bilerne dukker en forvirret 

ung pige frem fra den tætte underskov, 

med ordene: 'Nå, der er du.' 'Ja for pokker, 

har du slet ikke hørt mig råbe?' 'Jo da', 

hun havde også stoppet uret, da jeg råbte 

første gang. 

Hun kunne åbenbart ikke finde ind til den 

afsluttende port, men hun havde siddet et 

andet sted i den tætte skov. 


Hendes ur stoppede på 8:59, og jeg var 

sat på 8:00. Det lykkedes lige præcis på de 

60 minutter, der gives. 

Ubeskriveligt. Efter sådan en oplevelse 

er turen reddet, uanset konkurrencens 

udfald. 

Det skal jo gøres færdigt, og vi manglede 

feltsøget. 50x50 m, 4 genstande og 5 

minutter. Det plejer at gå, men ikke denne 

dag. Hun fik kun de 3. Det rakte til en 

samlet 6. plads. Kaj og hans flatcoat, Funny 

sluttede på 4. pladsen. Elly med sin lab, 

Satcmo fik 7.pladsen. 


Bjarne Nielsen 

Desværre har vi ingen billeder fra NM, men neden for ser vi Bjarne og Cindy i færd med at 

sikre sig sølvet ved DKK's sporhunde DM, og dermed en plads på holdet til sporhunde VM 

i Slovakiet i foråret 2008 

47


48 

FIGURANTKURSET I SVENDBORG 

I weekenden d. 26. – 28. oktober havde 

Redningshunden Danmark arrangeret 

et figurantkursus i Svendborg med to 

instruktører fra politiet. 

Kurset var planlagt således, at der både 

var teori og praktik. Teorien var uundværlig 

i forbindelse med, at vi skulle arbejde 

med de forskellige hundes stressudløser. 

Det er ikke altid lige let – for her spiller de 

'to-benede’ jo som altid den afgørende 

rolle. Specielt kan ordet ‘manglende lederskab’ 

få hundeførerne til at krumme tæer! 

Vores postulat er, at alle hundeførere, som 

deltog på dette kursus, kom hjem med 

noget, de kunne bruge enten på deres 

egen hund eller i arbejdet med andres 

hunde. 

Det var helt igennem et rigtig godt kursus. 

Stor ros til arrangørerne for dette kursus. 

Vi har personligt lært meget, men nogle 

af de ting, som vi hæftede os specielt ved, 

var: 

• At man ikke skal bange for at lave fejl 

som figurant – at sætningen: ’Øvelse 

gør mester’ også gælder i denne del af 

arbejdet med hunde 

• At man generelt skal bruge meget 

mere tid som hundefører på sin hund, 

efter den har overstået bærefasen 

• At vi hundeførere er meget glade for 

vores hunde og til tider har svært ved 

at få øjnene væk fra dem 

• At lederskab mellem hund og fører 

ikke altid er i orden 

• At hunde ikke altid var i 'standhals' 

som de burde være, men i stedet var i 

'jagthals' - og ikke mindst løsningsmodeller 

for dette 

• At man med fordel bl.a. kan arbejde i 

byttedrift med sin hund i lydighed 

• Måder at lave 'selvbelønning' på, hvor 

byttedriften er i fokus. 

Ja, det var bare nogle af nøgleordene ved 

dette kursus og til de deltagere, som skal 

på det i foråret 2008, er der kun at sige: 

’Glæd jer – det er et super godt kursus’. 

Nu skal i der i den forbindelse lyde et stort 

tak til Svendborg Beredskab for et meget 

FLOT arrangement – Ja, der manglede 

ikke noget – det var super lækkert. 

Ingen tvivl om, at vi gerne stiller op igen, 

hvis muligheden byder sig. 

Mange hilsener 

Niels Olsen og Kirsten Savnik 

Roskilde Brandvæsen


EN SEJLIVET MYTE BLEV GRUNDIGT AFLIVET 

Under figurantkurset i Svendborg blev en 

af de mest sejlivede myter grundigt aflivet 

af politiets instruktører. 

Det er IKKE FARLIGT AT TRÆNE 

BHP og IPO, der indeholder det, som 

nogle kalder BIDEARBEJDE. 

Disse brugsprøveprogrammer er godkendt 

af de ansvalige kynækologiske 

organisationer, både den internationale 

paraplyorganisation FCI, og i Danmark af 

Dansk Kennel Klub og de samarbejdende 

specialklubber og foreninger. 

Nogle af specialklubberne bruger decideret 

IPO eller BHP i deres avls-egnethedsprogrammer. 

Det er efterhånden også almindelig kendt, 

at hunde, som gennnem generationer er 

blevet avlet på forældredyr, som har IPO/ 

BHP prøver i bagagen, generelt set har et 

langt bedre brugspotentiale - også som 

redningshunde. 

Vi ser da også, at brugshunderacer, som 

for eksempel malinois, vinder mere og 

mere frem i redningshunde-regi. 

Den ansvarlige IPO/BHP træning, som 

praktiseres i specialklubberne og samarbejdende 

foreninger, bygger alene på 

hundens byttedrift. 

OG om byttedrift træningen foregår 

med ubeskyttede figuranter, der anvender 

bidepølser, eller om træningen foregår 

med beskyttede figuranter med bideærme, 

er sådan set ligemeget. Det vigtigste 

er, at hunden under træningen bliver 

holdt i sine byttedriftsfaser. 

Derfor kan IPO/BHP træning kan være et 

udmærket supplement til redningshundetræningen, 

når blot det foregår under 

organiserede former hos de ansvarlige 

specialklubber. 


Peter Røndum 

Instruktørerne, Kaare Dalslet og Søren Bjæverskov (foto Dean Petersen) 

49


50 

Indtryk fra figurantkurset. 

Alle hunde rykkede 

sig under kurset, 

og det var tydeligt 

for enhver, hvor stor 

betydning det er at 

have dygtige indlæringsfiguranter. 

Fotos Dean Petersen, 

Helle Jensen


51


52 

VARESALG 

Tilbud 

Foreningen har i samarbejde med vores sponsorer fået mulighed for at tilbyde alle 

et billigt køb af en vest til at bruge under træning. Vesten er med foreningens tryk på 

brystet og der står 'REDNINGSHUNDEN DANMARK' på ryggen. 

Størrelserne kan ses på leverandørens hjemmeside www.hundesport.dk 

Husk det er en god idé at bestille den ét nummer for stor, så man kan have en jakke 

eller trøje under vesten. 

Vestene kan bestilles hos Helle Jensen, Kornvænget 35, 3600 Frederikssund, 

helle.vanilla@mail.dk - brug eventuelt bestillingskuponen side 51. 

Når vi har fået et passende antal bestillinger, bestiller vi dem hos leverandøren. 

Medlemsprisen er 500 kr. pr. vest. Betaling skal ske til foreningens postgirokonto ved 

bestilling (1-658-4886), eller kontant til Helle.

VARESALG 


RDA har trykt det internationale prøveprogram for redningshunde (IPO-R) i et 

praktisk lommeformat (A6). 

Hæftet kan købes ved henvendelse til 

Helle Jensen 




30 kr. 

+ porto 

53


54 

VARESALG 

Klistermærkater 

Redningshunden - Danmark (RDA) 

har produceret klis termærkater 

til bilruder m.v. 

Stykprisen er 20 kr. plus porto. 

Kan betales med check 

- eller på giro 1-658-4886 

Mærkaterne kan købes ved at sende 

kuponen nedenfor til: 

Helle Jensen 




Jeg bestiller hermed 

___ mærkater med redningshunde-logo ___ mærkater med RDA's-logo 

___ vest(e) i størrelse ___ ___ IPO-R programmer 

Beløbet, i alt ___________ kr., er 

vedlagt i check ............................ 

sendt på giro 1-658-4886............. 

Navn: _____________________________________________________ 

Adresse: __________________________________________________ 

Postnr./by _________________________________________________

VARESALG 

Stofmærker 

Beredskabsstyrelsen Frivilligcenter, 

Hedehusene, kan til byde stofmærker til 

din uniform m.v. 

Mærket er 9,5 cm i diameter og far verne 

er blå og orange med sort tekst. 

Prisen er 30 kr. pr. stk. 

Kuponen sendes til: 

Beredskabsstyrelsen Frivilligcenter, Hedehusene 

Hedelykken 10 

2640 Hedehusene 

Skriv »Sagsnr. 510 729 Redningshundemærke« 


Jeg bestiller hermed ______ stofmærker (Beredskabets Redningshunde) 

Beløbet, i alt ________ kr., er 

vedlagt i check .......................... 

sendt på giro 706 27 96 .............. 

Navn: _____________________________________________________ 

Adresse: __________________________________________________ 

Postnr./by _________________________________________________ 

55


56 

INDMELDELSESBLANKET 

Undertegnede ønsker medlemskab af Redningshunden-Danmark 

Navn: 

Gade/vej: 

Postnr. / by: 

E-mail: Telefon: 

Jeg er tilknyttet redningsberedskabet i: 

Jeg er: 

Hundefører Instruktør Andet 

Jeg ønsker aktivt 

medlemskab 

Jeg har indbetalt kontingentet 

på postgirokonto 1-658-4886 

Dato 

Underskrift 

Jeg ønsker passivt 

medlemskab 

Jeg betaler kontingentet 

med vedlagte check 

Blanketten sendes til kasserer Helle Jensen, Kornvænget 35, 3600 Frederikssund, eller 

oplysningerne kan mailes til helle.vanilla@mail.dk 

Har du ikke indbetalt sammen med tilmeldingen, vil du modtage et giroindbetalingskort, 

og medlemskabet er herefter etableret ved indbetaling.

REDNINGSHUNDEBYERNE PÅ KORTET 

Holstebro 

Ringkøbing 


Aalborg 

Horsens 

Randers 

Odense 

Århus 

Sønderborg 

Nyborg-Ørbæk 

Svendborg 

Frederiksværk-Hundested 

Maribo 

Frederikssund 

Roskilde 

Hedehusene 

Møn 

Allinge 

57


58 

ADRESSELISTE 

REDNINGSHUNDEBYERNE 

Udfyldes og sendes til Peter Røndum eller 

Lars Jensen - også ved ændringer. 

Er der en @-adresse eller en hjemmeside, 

så kom også med den ! 

Officiel kontakt-adresse for redningshundetjenesten i: 

Kommune: 

Kontor m.v.: 

Kontaktperson: 

Gade/vej: 

Postnummer og by: 

Tlf.: Tlf.: Tlf.: 

@dresse: Website:

ALLINGE 

Beredskabscenter 

Bornholm 

Rønnevej 1-3 

3770 Allinge 

5644 5800 

Kontakt 

Per Safft 

2426 6505 

safft@pc.dk 

HEDEHUSENE 

Beredskabsstyrelsen 

Frivilligcenter, Hedehusene 

Hedelykken 10 

2640 Hedehusene 

Kontakt 

Chefvagten/uddannelsesafd. 

4590 6600 

2013 2112 (mobil) 

MARIBO 

Beredskabsforvaltningen 

Nystedvej 46 

4930 Maribo 

54 78 08 00 lokal 426 

Kontakt 

Viggo Møller Sørensen 

Herredsvej 110 

4944 Fejø 

2324 5925 (mobil) 

5471 3129 (fax) 


FREDERIKSSUND 

Beredskabsstationen 

Løgismose 3 


Kontakt 

Søren Schou 

Skoleparken 15 


4731 6968 (privat) 

2628 2968 (mobil) 

sschou@webspeed.dk 

HOLSTEBRO 

Vestergade 37 

7500 Holstebro 

96 11 77 71 

Kontakt 

Kurt Nissen 

Østvænget 31 

7490 Aulum 

9747 6133 

kurtnissen1@mail.dk 

MØN 

Kontakt 

Alice Hoffskov 

Bøtøvej 158 

4873 Veggerløse 

5413 6175 

2944 8874 


FREDERIKSVÆRK- 

HUNDESTED 

Beredskabsafdelingen 

Kontakt 

Beredskabsinspektør 

Michael Jensen 

Parallelvej 12 

3390 Hundested 

4793 7286 

4793 8315 (telefax) 

4794 0863 (privat) 

2174 0863 (mobil priv.) 

HORSENS 

'Mosegården' 

Torsted Allé 

8700 Horsens 

Kontakt 

Ulla Roos 

Oluf Lerchesvej 15 

Korning 

8700 Horsens 

7567 3249 (privat) 

7561 1444 (arbejde) 

7561 6555 (telefax) 

NYBORG-ØRBÆK 

Redningsberedskab 

Alsvej 11, 5800 Nyborg 

www.pionerberedskabet.dk 

www.redningshunde.dk 

Kontakt 

Anders Ejstrup 

Byvejen 36, Langå 

5874 Hesselager 

6535 2233 

2233 7464 

redningshunde@privat.dk 

59


60 

ODENSE 

Odense Brandvæsen 

Åsumvej 35 

5240 Odense NØ 

Kontakt 

Nanna Lise Vester 

Bredagerløkken 83 

5220 Odense SØ 

2070 7780 (mobil) 

nanna@hundelivet.dk 

www.pionertjenesten.dk/redhu 

RINGKØBING 

Beredskabsgården 

Vesterkær 6 

6950 Ringkøbing 

9975 9358 

Kontakt 

Erik Poulsen 

Alkjærhøj 41 

6950 Ringkøbing 

9732 3896 (privat) 

erikpoulsen@privat.dk 

SVENDBORG 

Miljø- og Beredskabsafdelingen 

Centrumpladsen 7 

5700 Svendborg 

Kontakt 

Sarah Glud 

redningshund@potedask.dk 

Frank Kristiansen 

2818 8141 

6161 7972 

redningshund@sydfynsmail.dk 

RANDERS 

Laksetorvet 

8900 Randers 

Kontakt 

Birthe Højvang Rasmussen 

Østervangsvej 26 

Fausing 

8961 Allingåbro 

8644 2362 (privat) 

6167 5935 (mobil) 

birthe.bhr@hotmail.com 

ROSKILDE 

Roskilde Brandvæsen 

Kontakt 

Kim Jørgensen 

Bytoften 11 


4731 6399 (privat) 

2262 1216 (mobil) 

anki@hund.dk 

www.123hjemmeside.dk/redningshund 

SØNDERBORG 

Sønderborg kommune 

Brand & Redning 

Thomas Ellegaard 

Vestermark 10 

6400 Sønderborg 

8872 5767 

4015 2803 (mobil) 

brandredning@sonderborg.dk 

Kontakt 

Erik P. Pedersen 

Kildevej 2, Langesø 

6430 Nordborg 

7445 0267 (privat) 

8872 5772 (arbejde) 

2334 2117 (mobil) 

www.redningshunden-danmark.dk

VESTHIMMERLAND 

Vesthimmerlands kommune 

Kontakt 

Beredskabschef Jørgen Hansen 

Himmerlandsgade 27 

9600 Aars 

9966 7375 

2224 4002 

jrh@vesthimmerland.dk 

ÅRHUS 

Brand- og Redningsvæsenet 

Thorbjørn Jørgensen 

Kirstinemindevej 14 

8200 Århus N 

Kontakt 

Anna Marie Busk Larsen 

Vestermarksvej 10, Haurum 

8450 Hammel 

8696 4330 


AALBORG 

Beredskabscenter Aalborg 

Thomas Boss Gade 6 

9000 Aalborg 

www.aalborg.dk/beredskab 

Kontakt 

Faginstruktør Beredskabsmester 

Lars M. Sørensen 

9813 3900, lokal 284 

lms@aalborg.dk 

Instruktør: 


Runddyssen 338 

9230 Svenstrup J 

2628 2093 (mobil) 

carina@danske-redningshunde.dk 

www.redningshund.dk 


61


62 

AKTIVITETER 

09.-10.-02.2008 International IRO Testing Event RH - L (Bruneck, Italien) 

28.02.-02.03.2008 Lavinehunde kursus (Vrsic, Slovenien) 

08.-09.03.2008 National IRO-prøve i Aalborg F, FL, T (A-prøver) 

16.-21.03.2008 Lavinehunde kursus (Flumserberg, Sweitz) 

22.-23.03.2008 International IRO Testing Event RH - L (Flumserberg, Sweitz) 

05.-06.04.2008 Trænerkursus i Ruinsøg (Schöneben, Østrig) 

12.-13.04.2008 Redningshundeprøver og -mønstringer (Tinglev) 

17.-19.04.2008 Figurantkursus i Hundested med undervisning 

af Kaare Dalslet og Søren Bjæverskov 

18.-20.04.2008 International Mission Exercise. (Ljubljana, Slovenien) 

19.-20.04.2008 International IRO Testing Event RH-E/RH-F,FL,T,W (Craiova, Romanien) 

26.-27.04.2008 International IPO-R prøve F, FL, T (Aalborg, Danmark) 

Prøven er samtidig udtagelse til VM 2008. 

09.-11.05.2008 International IRO Testing Event RH - F,FL,T (Brno, Tjekkiet) 

10.-12.05.2008 Ruinsøg Kursus - Begyndere (Schöneben, Østrig) 

15.-18.05.2008 IRO USAR Mission Exercise (Sted kommer senere) 

18.-25.05.2008 IRO Rundering træningsuge (Sted kommer senere) 

24. - 25.05.2008 International IRO Testing Event RH - FL,T (Helsinki, Finland) 

30.05.-01.06.2008 International IRO Testing Event RH-E / RH-F,FL,T (Eggendorf, Østrig) 


20. - 21.06.2008 International IRO Testing Event RH-E / RH-FL,T (Mainz-Kastel, Tyskland) 

30.06.-06.07.2008 14. IRO World Championship RH - F,FL,T ( Samobor, Kroatien) 


15.-17.08.2008 International IRO Testing Event RH-F,FL,T (Rohrbach, Østrig) 

OBS! Husk stadig, at hvis du er aktivt medlem af RDA og interesseret i 

at deltage i Dansk Kennel Klubs brugshunde-konkurrencer, skal du give 

besked til Peter Røndum. Vi kan nemlig ikke regne med, at invitationerne 

kommer i så god tid, at de kan blive annonceret i bladet.

Redningshunden-Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?