Redningshunden-Danmark

Redningshunden - 36. årgang, nr. 3, december 2007
VANDREDNINGSHUNDE I DANMARK?
En enig bestyrelse besluttede i foråret at sende to repræsentanter til VM 2007 i Østrig for at vurdere
mulighederne for at indføre IRO’s vandredningshundeprogram i Danmark. Programmet blev
introduceret under VM, hvor den første konkurrence i IRO's regi blev afviklet. De to repræsentanter
for RDA var bestyrelsesmedlem og webmaster Lars Jensen og redaktør Peter Røndum. De fortæller
her om deres oplevelser.
Vandredningshunde
Ved VM for Redningshunde i Eisenstadt i
Østrig ville der for første gang i VM’s historie
blive fremvist vandredningshunde.
Vores udgangspunkt for at foreslå bestyrelsen
at undersøge, om vandredningshunde
ville være en ide' at arbejde videre
med, var, at Danmark med sine mere end
7.300 km kystlinie, flere end 400 øer og
600 søer, åer og vandløb, er et oplagt mål
for rigtig mange menneskers aktiviter i og
omkring vandet.
Dette fik Peter Røndum og mig til at indstille
til bestyrelsen for RDA, at vi blev
sendt til Østrig med det formål at undersøge,
om det var noget, vi kunne bruge
de danske redningshunde til.
Bestyrelsen syntes, det var en god idé, så
nu var det bare om at komme i gang med
at arrangere turen.
Jeg skal hilse og sige, at det ikke var nemt
at finde ledige hotelværelser. De fleste var
optaget af hundeførere fra andre lande.
Det lykkedes dog til sidst at finde et ledigt
hotel midt inde i Eisenstadt.
Onsdag morgen klokken tre hentede
Peter mig. GPS'en blev indstillet på
Eisenstadt/Østrig. Den viste 1.650 km.
Turen ned gennem Sjælland gik fint, dog
lagde vi mærke til, at det begyndte at
blæse voldsomt. Hen over Lolland tog
vinden til, så vi var lidt spændte på sejlturen
til Puttgarten.
Færgen vippede en hel del, men vi fik dog
indtaget morgenmaden med den ene
hånd, mens vi holdt fast med den anden.
Da vi kom til Fehmern-broen holdt der en
del lastbiler stille inden broen, der var lukket
for store og lette køretøjer. Det viste
sig, at broen blev helt lukket lige efter, at
vi var kommet over.
Ned gennem Tyskland tog vinden af og
det blev varmere og varmere efterhånden,
som vi nærmede os Østrig.
Vi var ved at være lidt trætte, da vi nærmede
os Eisenstadt, men vi fandt dog
hurtigt hotellet. Da vi havde fundet vores
værelser, tog vi ud og spiste aftensmad.
Herefter var det på hovedet i seng - det
havde været en lang dag.
Torsdag morgen kørte vi ud til stadion,
hvor informationen holdt til. Vi ville høre
lidt om vandredningshunde, men de oplysninger,
vi kunne få, var meget sparsomme.
De var heller ikke helt sikre på,
hvor det skulle foregå.
17