Redningshunden-Danmark

More documents

Recommendations

Info

<strong>Redningshunden</strong> - 36. årgang, nr. 3 december 2007 44 Nordiske Mesterskaber i spor 2007 ved Stockholm Af: Bjarne Nielsen Vi var taget afsted i god tid for at vænne os til omgivelserne. 'Vi' er den del af det danske hold, der stiller i de nordiske discipliner: Spor og rundering. Hytterne, vi boede i, lå spredt i et ret stort uplejet skovområde, en naturpark, masser af plads. De, der boede længst fra hinanden, havde således over 1 km mellem hytterne, ad små grusveje. Ingen vand eller toilet. Ikke just forhold, som en forkælet flok danskere er vandt til. Til gengæld skulle man så ikke køre nogen steder for at træne. Man gik bare om bag hytten og startede sit spor og håbede, at man kunne finde tilbage igen. Ikke nødvendigvis den nemmeste opgave i den klippefyldte og kuperede svenske natur. Jeg vovede pelsen, og det gik. Jeg fandt hytten igen efter at have lagt et spor på 2.500 skridt gennem meget vekslende terræn. Sine steder åbent og lyst, andre steder tæt og ufremkommeligt som en urskov. Overalt mange klipper, der skulle kravles op eller ned ad. Masser af friske spor af både elg, rådyr og grævling sørgede for afledningerne. Så det var med forventningen om et dejligt træningsspor, jeg kunne sidde i morgensolen på terrassen og nyde morgenkaffen midt i skovens kønne efterårsfarver. Cindy gik over 2 pinde, og jeg havde for travlt med at se, hvor jeg satte fødderne, til at se efter pinde. Svært terræn. Fredag startede vi igen med et lille spor. Derefter var vi i den lokale hundeklub for at træne på banerne. Som noget nyt fik vi i år lov til at træne på feltsøget. En rydning i skoven nær lydighedsbanerne. Uden at vide hvordan banen præcist blev sat op på dagen, gav det dog et indtryk af, hvor det kunne blive svært. Lørdag startede med en køretur på 75 km til første mødeplads. Afgang kl. 05:30. Her ventede vi så i to timer, før det var min tur at trække lod om dagens spor. Så blev vi fulgt til vores respektive startfelter. Der ventede jeg yderligere 1½ time, før vi endelig blev sat i gang. Så det var en noget utålmodig hund, der blev sendt ind i startfeltet. Det så ellers så godt ud - hun løb 40 m ind, satte næsen i sporet, tøvede et øjeblik og gik så til højre. Ved udkanten af startfeltet blev jeg så kaldt tilbage til midterlinjen af prøvelederen. Så var det bare at få vendt hunden og komme den rigtige vej ud af feltet. Nu troede jeg lige, det gik så godt. Så syntes jeg heller ikke, hun havde rigtig fat i sporet. Vi gik i et gammelt hjulspor, og Cindy blev med at skifte mellem højre og venstre hjulspor - ikke særlig sandsynligt, at sporlæggeren havde valgt at gå sådan.
Cindy havde også mange kontroller, hvor hun gik et par meter tilbage for så alligevel at fortsætte ad et af hjulsporene. Der gik lang tid, før jeg helt troede på hende. Først da hun efter lang tid lagde sig for en pind, blev jeg mere rolig. Herefter knækkede sporet ind i ret tæt skov, og så skal jeg love for, at det gik over stok og sten. Igen havde jeg ikke meget overskud til selv at lede efter pinde, når jeg skulle følge Cindy i det uvejsomme terræn. Efter 30 minutters søg lå hunden med den sidste pind mellem poterne, og jeg manglede en af de små. Det hjalp ikke, at jeg talte dem flere gange - ej heller en gennemsøgning af samtlige lommer ændrede ved, at der manglede en pind. Jeg overvejede at løbe tilbage og lede efter den, men opgav idéen. Lørdag sluttede for sporgruppen med lydighed på en af klubbens mange baner. Det gik ikke ret godt. Så lørdag aften lå vi sidst af de otte, der bestod dagens konkurrencer. Årets danmarksmester, Elly Jørgensen med Satcmo, var en af de uheldige, der ikke klarede den. Hun kom 3 minutter for sent gennem sporet. Kaj med Funny havde en foreløbig 4. plads. Natten til søndag var der frost. Så selv om vi først skulle i gang kl. 07:30, og temperaturen var krøbet op på 2 graders varme, var det en rigtig kold morgen. <strong>Redningshunden</strong> - 36. årgang, nr. 3, december 2007 Jeg trak første spor, så der var ingen venten - det var i gang med det samme. Jeg bliver anvist midterlinjen i startfeltet og sender Cindy frem ad denne. Igen løber hun næsten helt ud, før hun sætter næsen i noget, hun finder interessant. Så går hun meget tøvende til højre ud af feltet. Hun tror ikke meget på det selv - jeg følger med i en uvant slap line. Da vi krydser startfeltets højre begrænsning, ser jeg efter dommerne og konstaterer, at de forsvinder ad skovvejen, vi kom ad. Deres vurdering er altså, at det er rigtigt, hvad hunden gør. Cindy kan slet ikke få fat i noget. Det går meget langsomt og tøvende frem. Efter ca. 100 m, hvor vi har konstant skiftet fra højre til venstre hjulspor, og vi har brugt 12 minutter, beslutter jeg at gå tilbage til feltet og prøve at starte hende op igen. Det bliver det ikke bedre af. Vi ender denne gang 100 m ude ad et andet hjulspor. Nu begynder panikken at få tag i mig. Er det nattefrosten, der driller, eller har hunden helt mistet sine evner over natten. Jeg har aldrig før måttet opgive uden at være kommet i gang. Tredje gang starter jeg Cindy op fra grundlinjen for at se, om hun tager et andet spor. Jeg er ved at tvivle på, om der er et spor. Dette forsøg forløber næsten identisk med den første start. Da jeg opgiver dette tredje forsøg viser mit stopur 31 minutter. Nu begynder jeg mentalt at forberede mig på at opgive. 45
Page 1: REDNINGSHUNDEN 36. årgang, nr. 3 /
Page 4 and 5: Redningshunden - 36. årgang, nr. 3
Page 25 and 26: FRA LÆSERNE IRO RUINSØG-KURSUS I
Page 27 and 28: En påvisningskasse er en trækasse
Page 29 and 30: nogle af de lidt mere rutinerede hu
Page 31 and 32: JordoverfladeBetonrør Så det tog
Page 33 and 34: EVALUERING Søndag middag var kurse
Page 35 and 36: Spørgsmål til bestyrelsen for Red
Page 37 and 38: - en kommentar, at Søren (bestyrel
Page 39 and 40: På opfordring fra det danske team
Page 62: Redningshunden - 36. årgang, nr. 3

Redningshunden-Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?