Kommunal- reformen - Landsforeningen for bygnings- og ...

cerede ansøgninger at udvide puljen, så der er blevet
givet støtte til fire forsøgskommuner.
Ved udvælgelsen af de fire kommuner var det muligt
at få belyst et bredt og forskelligartet spekter af muligheder
inden for forsøget. Det er også vigtigt at understrege,
at det ikke var de enkelte ansøger-kommuners
udbud af kulturarv, der var afgørende for valget,
men hvad ansøgeren ville bruge kulturarven til. Bl.a.
blev der valgt en kommune, der ikke i klassisk forstand
er særlig begunstiget med kulturarv. Men forsøgets
grundtanke var, at kommunerne skulle udvikle
metoder til at udnytte det, de har. Det var vigtigt at
finde kommuner, der havde forskellige indfaldsvinkler
og metoder til forsøget.
I forsøgene skal kommunerne udvikle metoder til at
udnytte den kulturarv, de har i form af bygninger,
fortidsminder og kulturmiljøer, når kommunerne skal
udarbejde bidrag til kommuneplanen og hvordan den
lokale kulturarv kan bruges som løftestang til udvikling
af kommunens profil, tiltrækning af borgere, erhverv
og turisme.
Kulturarvsstyrelsen og Realdania yder en støtte til gennemførelsen
af projekterne på 0,5 mio. kr. til hver af
de valgte kommuner.
Og de fire kulturarvskommuner blev:
Haderslev kommune.
Kommunens ambition med projektet er, at kulturarven
skal udgøre et af flere strategiske elementer i en ny Haderslev
kommunes arbejde med vision og planstrategi.
Projektet skal medvirke til et bredt og vedvarende folkeligt
engagement i kulturarven. De kulturmiljøinteresserede
institutioner, foreninger og privatpersoner
skal engageres i udarbejdelsen af den nye kommunes
kulturhistorie. Engagementet skal danne grundlag for
formulering af den nye kommunes udviklingstrategi og
skabe identitet i og tilknytning til den nye kommune.
Kommunen vil forsøge at trække flere turister til gennem
produktudvikling og markedsføring baseret på
kulturarven. Der tages udgangspunkt i områdets kulturarv
som består af ”klassiske ” emner såsom domkirke,
historiske bykerner og slotte, men også monumenter
fra industriens udvikling.
by & land nr. 73 · december 2006
Kommunen vil udpege en række ”fyrtårne”, der skal
skabe opmærksomhed om områdets kulturarv. Projektet
skal afklare, hvor der er potentiale for udvikling
bl.a. på baggrund af borger- og interessentinddragelse.
Hjørring kommune.
Kommunen vil afprøve nye metoder og planprocesser
for at styrke erhvervsliv og bosætning ved at udnytte
kulturarven i forbindelse med bæredygtig turisme
og oplevelsesøkonomi. Projektets samlede tema
er ”Kulturen mellem kyst og land”. Projektet skal
bruges til at skabe en ny fælles identitet for kommunen.
Projektet sætter fokus på en række centrale
vinkler for behandling af kulturarven og vil udvikle
en temaplan for kulturarv gennem seks delprojekter
om landskab, turisme, kyst, by – købstad, landsby og
”Stygge Krumpen”.
Gennem de seks fokusområder skal kommunens
kulturarv, dens bevaringsværdi, sårbarhed og udviklingspotentiale
afdækkes. De seks delprojekter
bliver kommunens vidensgrundlag og redskab til at
integrere kulturarven i planlægningen og forvaltningen.
Hvidovre kommune.
Kommunen vil nyfortolke bevaringsinteresserne i
forstædernes bygningsmasse og kulturhistorie. Kommunen
vil i forsøgsperioden udvikle metoder til at
arbejde med velfærdsstatens og industrisamfundets
historie. Projektet arbejder med tre periodenedslag:
mellemkrigstidens parcelhuskvarterer, 1950ernes
almene boligbebyggelse, senindustrialismens funktionsopdelte
bylandskab.
Projektet skal resultere i en strategi, der både giver
en overordnet forvaltningsmæssig tilgang til kommunens
kulturarv og udpeger helt konkrete projekter,
der skal fokuseres på i den kommende kommuneplanperiode.
Desuden skal der i forbindelse med
projektet udpeges bevarings- og fortælleværdier.
Målet er at placere forstadsbebyggelsens særlige
historie og fysiske kulturarv strategisk i kommuneplanen
samt at gøre Hvidovre mere oplevelsesrig i
hverdagen, og derigennem påvirke bosætning, erhvervslokalisering
og igangsætte lokal, regional og
på sigt international turisme.
15