Udgravninger ved helleristninger

More documents

Recommendations

Info

Fig. 1. Det lave stengærde foran Hornes-ristningen, Østfold, Norge. Efter Johansen 1979. The stone fence in front of the Hornes rock carving, Østfold, Norway. ler. 95% af fundene blev gjort inden for gærdet. Keramikken er af yngre bronzealders karakter, hvorfor det må anses for sikret, helleristningerne tilhører samme periode som ristningerne (Ø. Johansen 1979, 112). Det kan dog ikke siges, om de rituelle aktiviteter har fundet sted kort efter, at ristningerne skabtes, eller om længere tid er forløbet, måske mere end 100 år. I alle tilfælde er det af stor betydning, at det lave gærde, der synes at afgrænse de rituelle aktiviteter, så klart er anlagt i forhold til skibsristningerne. Her ser vi et fremragende eksempel på en nær sammenhæng mellem ristninger og spor af rituelle aktiviteter. Det kan således næppe betvivles, at der her er tale om spor af ritualer knyttet til en helleristning, selvom det er vanskeligt at sige præcis, hvad der er foregået. Kan de ildskørnede sten afspejle madlavning og indtagelse af rituelle måltider? kan den indhegnende stensætning markere det hellige område foran ristningen, hvor ritualerne fandt sted? Da klippen selv er kraftig ildpåvirket, må også ild have indgået i ritualerne. Måske kunne der endog være frembragt damp (se Runcis 1999) ved at hælde vand på de glohede sten? Der kunne evt. have været vand i lerkarrene, som knustes ved klippen? Hornes-ristningen vender mod en moselavning få meter derfra, som formentlig i bronzealderen var en havvig, så tilførsel af vand har været let. Det ville da virke overordentligt suggestivt, om kultudøvningens ledere – præsten eller præsterne – stod nær helleristningen, mens andre deltagere i ceremonien bragte vand til og kastede vandet på de varme sten. Således kunne helleristningsskibene og kultudøverne foran kun svagt anes igennem en mystisk tåge, måske mens solen stod op? Præsterne ville kunne fremtræde som et moderne rockband, indhyllet i lys og tåge (Kaul 2004, 134). Ved helleristningen ved Bjørnstad, ligeledes Østfold, med et af Nordens største skibsbilleder gav udgravningen også gode resultater. Der fandtes dog ikke et klart afgrænset, lavt stengærde som ved Hornes, men enklere stenlægninger. Den ene stenlægning fandtes foran det 4,4 m lange Bjørnstad-skib. 31
Stenene dannede nogenlunde en halvcirkel. Stenlægningen startede ved den næsten lodrette klippes fod ved skibets forstævn, så kurvede den udad, for at dreje tilbage mod klippen ved skibets agterstavn. Bjørnstadfeltet består af tre skibsbilleder. Ved klippens fod nedenfor det bageste af de tre skibe fandtes en meget regelmæssigt lagt brolægning sat af forholdsvis små sten. Stenene var vel tilpassede til hinanden, næsten som en mosaik. Brolægningen strakte sig langs skibets fulde længde, d.v.s. over ca. 1 m, og den dannede en grov halvbue med en radius på 70 cm udfra klippens fod (Johansen 1979, 111-112). Der var ingen egentlige holdepunkter til en datering af stenlægningerne. Det er væsentligt, at vi noterer os, hvor nært stenlægningerne synes knyttet til skibsbillederne. Det antages, at stenlægningerne er samtidige med eller senere end skibsbillederne. I alle tilfælde har man bestræbt sig for omhyggeligt at forholde sig til skibene, da stenene lagdes. De gode resultater fra udgravningerne i Norge stimulerede snart til efterfølgelse i Sverige. I Bohuslän undersøgtes 5 lokaliteter på øen Tjörn og en ved Kalleby i Tanum Sogn. Der var tale om yderst begrænsede udgravninger, og resultaterne var på ingen måde spektakulære som ved Johansens undersøgelser i Østfold. Derfor mistede man for en tid interessen for arkæologiske udgravninger ved helleristninger. Man havde håbet at finde tydelige indhegninger, lidt monumentale konstruktioner (og måske genstande af materiel værdi). Men set i en større sammenhæng og med den viden, vi har i dag, yder disse undersøgelser alligevel vigtige brikker i hele puslespillet, selvom de undersøgte arealer var for små og klare målsætninger manglede (Bengtsson 2004, 109). I en fordybning eller kløft på et felt med skålgruber og furer ved Röd i Stenkyrka Sogn på Tjörn fandtes omkring 1980 enkelte stykker brændt ler, muligvis rester af lerklining eller keramiktilvirkning (Pettersson 1982, 68). Selvom fundene var få, skal vi dog igen notere os tilstedeværelsen af brændt ler (lerklining). På en anden af de undersøgte lokaliteter på Tjörn fandtes ligeledes lerklining, andre steder flintafslag 32 og brændt flint. På lokaliteten ved Kalleby i Tanum Sogn fandtes flint, brændt ler og lerkarskår (Bengtsson 2004, 106-107). Med iværksættelsen af Tanum-projektet, som er et samarbejde mellem Vittlycke museum i Tanumshede og Göteborgs universitet, kom der for alvor gang i arkæologiske undersøgelser ved helleristningsfelter. En lang række undersøgelser foretaget i 1990’erne og i begyndelsen af 2000-årene i Bohuslän har givet et afgørende skub fremad. Ved dette projekt er der formuleret klare målsætninger. Det er fremhævet, at forskningen i de senere år har været præget af landskabsarkæologiske tilgange. L. Bengtsson skriver i denne sammenhæng følgende: “Det kan dock finnas en risk med att ensidigt behandla ristningarna som en prick på kartan eller i landskapet, utan att sätta själva pricken under lupp och se vad den innehåller. En sådan närgangen analys kan kanske ge en del av svaren på ... frågor ..., d.v.s. ristningens roll som rituell arena. Genom att undersöka ristningens omedelbara närområde med traditionella arkeologiska undersökningsmetoder, att göra en arkeologisk utgrävning vid ristningen, kan man forhoppningsvis få en uppfatning om hällristningarnas roll i det förhistoriska samhället” (Bengtsson 2004, 104). Det bliver videre pointeret, at man netop gennem målrettede udgravninger kan komme nærmere en forståelse for, hvorledes ristningerne eller klipperne, hvorpå der findes ristninger, anvendtes i rituelle kontekster. Derved bliver hver enkelt ristning, stor eller lille, en vigtig brik i en større sammenhæng. Vi må opbygge en reel viden om de spor, der ved udgravning kan tilvejebringes ved ristningerne for at kunne studere eventuelle tendenser eller sammenhænge. Netop de senere års udgravninger har forøget vor viden dramatisk, således at vi nu netop kan begynde at ane sådanne tendenser. Men lad os nu kort se videre på nogle af resultaterne. Ved en helleristning i Tossene Sogn (Raä 446) i mellemste Bohuslän, som af en dyb rende opdeles i to underfelter, det ene med skibe og en menneskefigur, det andet med skåltegn, gjordes gode fund. En af sprækkerne i klippen, som nærmest deler
Page 1 and 2: Flemming Kaul Udgravninger ved hell
Page 3: ehandlet forhold omkring ristninger
Page 7 and 8: Fig. 2. Fladetegning over anlæggen
Page 9 and 10: dele af området. Og undersøgelsen
Page 11 and 12: Fig. 4. Regulære stykker lerklinin
Page 13 and 14: lot ikke lige ved klippen. Der kend
Page 15 and 16: Fig. 5. Udtegning af motiverne på
Page 17 and 18: Fig. 7. En af bautastenene med hell
Page 19 and 20: ship the stones formed a more or le
Page 21 and 22: uilt at the same time as the rock c

Udgravninger ved helleristninger

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?