Udgravninger ved helleristninger

More documents

Recommendations

Info

sten (almindeligt) og brændt ben (knapt så almindeligt) (se Bengtsson 2004, 106-107). I øvrigt er der ofte konstateret brandskader på klipperne. Der må have brændt ild, noget der også kan ses som udtryk for ritualer. På Bornholm er der ved helleristningsfelter i to tilfælde fundet huse. På et højt parti af klippen ved Madsebakke er undersøgt de tagbærende stolpehuller til et hus, og tæt ved klippefladen ved Lille Strandbygård er to huse med deres tagbærende stolpehuller undersøgt. Husene begge steder kan typologisk dateres til ældre germansk jernalder (se P. Østergaard Sørensen i nærværende nummer af Adoranten). Med en sådan meget sen datering kunne man meget vel hævde, at det er fuldstændigt tilfældigt, at, hvad der ligner almindelige huse, findes tæt ved helleristninger. Det ene hus ved Lille Strandbygård er dog anbragt således, at dets ene indgang ville have åbnet sig direkte ud imod fladen med ristningerne, i dette tilfælde hjulkors. For at komme ind og ud af huset må man således have bevæget sig over hjulkorsene. Det er vanskeligt at forestille sig, at man i germansk jernalder ikke har bemærket helleristningerne, ligesom der er vanskeligt at forestille sig, at der skulle være nogen praktisk grund til at placere husvæggen så tæt på klippen. Det er således ikke utænkeligt, at de to huse, der har afløst hinanden, her på Lille Strandbygård, har haft en relation til de langt ældre ristninger. Måske kunne der være tale om en slags kultbygninger? -- ved Lille Strandbygård fandtes ikke spor af anden oldtidsaktivitet, men området omkring stenen med helleristningerne har været pløjet mark i mange år. Ved Madsebakke er der som nævnt tale om aktiviteter, der strækker sig over længere tid. Der synes også at have været aktivitet i romersk jernalder. Man kunne derfor foreslå, at huset på Madsebakke simpelthen er sporene efter den sidste (påviselige) aktivitet, formentlig af rituelt tilsnit, der fandt sted her. Forud for anlægningen af E 6 motorvejen gennem Bohuslän, afsnittet mellem Gläborg og Rabbalshede, foretoges en lang række udgravninger. I denne sammenhæng er undersøgelsen af et hus af stor interesse (Mun- kenberg 2003). Undersøgelsen synes nemlig at angive, at et hus af sædvanlig langhusform med to rækker tagbærende stolper kan være opført af ikke-profane grunde tæt ved en helleristning og andre anlæg, der bedst kan ses som anlæg med et rituelt formål. Lokaliteten betegnes som Svarteborg 116. Forholdene på denne plads viste sig at være meget komplicerede. Jeg forsøger nedenfor at sammenfatte nogle af resultaterne udfra publikationen af udgravningen (ibid.). På en lille, men markant fremspringende, oval klippe indhuggedes seks skibsbilleder, formodentlig bronzealder (?) og enkelte skålgruber. En særlig jordfarve synes at repræsentere de sidste spor af en platform af grene, vidjer eller lignende, som forløb nær den fremspringende klippes fod. Hvornår denne platform af organisk materiale byggedes er vanskeligt at sige, men udfra enkelte C-l4-dateringer er midten af førromersk jernalder ikke usandsynlig. Derefter – formentlig kort efter – skete der noget. Store dele af klippen dækkedes med og blev omgivet af stenlægninger, og også skibsbillederne dækkedes. Fremgravet ved undersøgelsen ligner klippen nærmest en røse, men omgivet af en bred, lav stenvold. Indgående i stenlægningen eller stenvolden fandtes også rækker af større sten. Der fandtes ingen grave i det omfattende stenbyggede anlæg, der måler ca. 37 x 34 m. I nærheden fandtes der dog brandgrave i stenlægninger. Anlægget er således ikke i sig selv et gravanlæg, og det virker gådefuldt. Da selve klippen kunne ligne et skibsskrog sat på hovedet, foreslås det, at dele af stenlægningen kan have understreget skibsformen (Munkenberg 2003, 145). Når man ser på fotografiet af de afrensede stenlægninger, ser det ud som om lidt større sten kunne være placeret for at understrege en stævnform. Delvis under nogle stenlægninger få meter NØ for klippen og dens omgivende stenlægning fremkom stolpehuller til et treskibet langhus. Enkelte C-l4-dateringer synes at angive en datering til en sen del af førromersk jernalder. Meget bemærkelsesværdigt er beliggenheden af dette hus. Det har nemlig været bygget i et af de mest sumpede 35
dele af området. Og undersøgelsen kunne bekræfte, at den sumpede jord har været temmelig uegnet til husbygning med jordgravede stolper. Stolperne har nemlig været så dårligt forankrede i lerjorden, at huset er kollapset. Flere af stolperne synes at være væltet eller skredet i husets længderetning. Selvom huset (eller husene; for der kan meget vel være tale om to huse, som har afløst hinanden) ikke kan antages at være rejst for langvarig beboelse, så fandtes der dog to ildsteder, og der var også et par gruber i huset. Enkelte lerkarskår fandtes i gruberne og i lidt kulturlag, men åbenbart ikke nok til at kunne give dateringsmæssige vidnesbyrd. Husets beliggenhed synes at angive ikke-praktiske hensigter: “Har man bott i huset torde det ha varit under torrperioder, anners är det svårt att förstå varför man inte byggde det några meter längre upp i backen, där markan var mer väldränerad. Men kanske byggdes huset för ett annat ändemål än för att bo i” (Munkenberg 2003, 145). En religiøs/rituel mulighed udelukkes ikke af forfatteren. Dette hus omgivelser synes således mættet med træk, der afspejler rituel aktivitet, og fem meter nord for huset fandtes liggende, hvad der tolkes som en væltet bautasten, der har været 1,2 m høj. Tæt ved denne sten fandtes en grube med fire mindre sten, der kan have været fodsten for den større sten. Svarteborg 116 har således givet vidnesbyrd om en langvarig aktivitet omkring et helleristningsfelt – aktiviteter, der bedst kan forstås som af rituel art. De kultiske anlæg har åbenbart dækket de tidligere skibsristninger, men dette behøver jo ikke at have ændret i billedernes eller klippens hellighed. Man kan måske stadig have tænkt på skibet som helligt symbol, da man understregede klippens egen skibsform. I dette langvarige rituelle billede omkring en hellig klippe har også et til beboelse ubrugeligt hus indgået. Sammenfatning, diskussion Når vi overordnet ser på de efterhånden mange udgravningsresultater fra store dele af Norden, fra Nordtrøndelag over Østfold og Bohuslän til Bornholm, da gælder det i 36 mange tilfælde, at det kan være vanskeligt at datere aktiviteterne. Ofte er lerkarskårene så fragmenterede, at disse ej er til megen nytte i så henseende. I flere tilfælde har trækul givet mulighed for C-14-dateringer. Trækulsmaterialet fra undersøgelserne på Bornholm er endnu ikke blevet analyseret. Men herfra findes til gengæld et dateringsmateriale i form af lerkarskår m.m., som endda kan sammenholdes med stratigrafiske iagttagelser både i området foran helleristningen og i en større fordybning i klippen (se Østergaard Sørensen i foreliggende nummer af Adoranten). Ved hjælp af en ‘klassisk’ arkæologisk, systematisk metode synes bl.a. aktiviteterne på Madsebakke og den nærliggende Sandvig 1 at kunne dateres. I denne sammenhæng skal vi være opmærksomme på, at ristningerne på en given lokalitet ikke altid kan dateres snævert. Det gælder naturligvis især felter, hvor der udelukkende findes skålgruber. Ved hjælp af en skibskronologi kan skibsbilleder dateres indenfor visse rammer (Kaul 1998 & Kaul 2006). I nogle tilfælde kan skibsbillederne dog være så enkle, at de typologisk set ikke giver tilstrækkelige kronologiske holdepunkter. Det skal her også fremhæves, at ristningerne på et givent felt kan være tilkommet under en længere periode (f.eks. Bengtsson 2004, 67-73; Kaul 2006). Alligevel kan enkelte lokaliteter fremhæves, hvor sporene af rituel aktivitet synes at tilhøre samme periode som figurristningerne. Vi kan nævne ristningen i Tanum Sogn, Raä 232, Bohuslän, med skibe og stenlægninger, der kan knyttes til ældre bronzealder, Hornes-ristningen, Østfold, med skibe og stenlægninger fra yngre bronzealder og Oppen-ristningen, Bohuslän, med ryttere og stenlægninger fra førromersk jernalder. Flere lokaliteter viser længerevarende aktivitet, og ved nogle lokaliteter kunne det se ud til, at de afdækkede spor ikke hører samme periode til som ristningerne. Der kendes således eksempler på aktivitet ved ristningerne både i førromersk jernalder, romersk jernalder og germansk jernalder. På andre lokaliteter er der vidnesbyrd om aktivitet både i tiden før ristningernes udførelse, i tiden omkring ristningernes udførelse og i tiden
Page 1 and 2: Flemming Kaul Udgravninger ved hell
Page 3 and 4: ehandlet forhold omkring ristninger
Page 5 and 6: Stenene dannede nogenlunde en halvc
Page 7: Fig. 2. Fladetegning over anlæggen
Page 11 and 12: Fig. 4. Regulære stykker lerklinin
Page 13 and 14: lot ikke lige ved klippen. Der kend
Page 15 and 16: Fig. 5. Udtegning af motiverne på
Page 17 and 18: Fig. 7. En af bautastenene med hell
Page 19 and 20: ship the stones formed a more or le
Page 21 and 22: uilt at the same time as the rock c

Udgravninger ved helleristninger

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?