Acrobat-fil - Kofoeds Skole

Den bedste vej til
arbejdsmarkedet
LEDER
Beskæftigelsesministeriets seneste
opgørelser viser, at 47.800 mennesker
har været på kontanthjælp og andre midlertidige ydelser
i mere end 5 år.
På Kofoeds Skole ser vi dagligt mange mennesker fra
denne gruppe. En medarbejder fortalte mig for nylig, at
en nyindskrevet elev havde fortalt hende, at han sidst
havde været sendt i aktivering for 20 år siden! Mere end
50% af Kofoeds Skoles elever, har været væk fra arbejdsmarkedet
i mere end 10 år!
Socialt og menneskeligt set er det et svigt, der vil
noget. Set i lyset af de senere års økonomiske stramninger
og aktiveringskrav overfor kontanthjælpsmodtagere,
må konklusionen være, at samfundet ikke har magtet,
at tilvejebringe aktiveringstilbud, der har kunnet rumme
den svageste gruppe. Derfor er det positivt at Københavns
Kommune nu sætter gang i en mere helhedsorienteret
indsats overfor disse borgere.
Ikke mindst set i lyset af at det økonomiske modul nu
svinger tilbage, og arbejdsløshedskøens forreste geledder
igen er ved at blive fyldt op. På Kofoeds Skole har vi
gennem årene kunnet konstatere, at jo bedre tiderne er,
jo svagere bliver skolens elever.
Og i den nuværende situation, betyder det, at rigtig
mange af de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet,
bliver hængende i et limbo, hvor han eller hun
risikerer at skulle leve med en stigende grad af social
udstødelse i takt med at der bliver skåret i kontanthjælp.
Vi vil gerne være med til at løfte opgaven, ved at
Sommermarked d. 18. juni
Det siges, at én svale gør ingen
sommer. Til gengæld bliver det
heller ikke rigtig sommer uden et
sommermarked på Kofoeds Skole.
I år løber sommermarkedet af stabelen
torsdag d. 18. juni fra kl. 10.00-
14.00. Traditionen tro byder sommermarkedet
på mange forskellige
salgsboder fra skolens værksteder,
ligesom der bliver optrådt med
drama, dans, musik, modeshow …
og en hel masse andre spændende
ting. Mad og drikkevarer kan købes
til rimelige priser, og alle er velkomne.
Se program mm. på
www.kofoedsskole.dk. - thop
blande den rent beskæftigelsesmæssige og
arbejdsmarkedsrettede indsats med sociale tiltag.
For denne gruppe må vi erstatte mantraet om ’den korteste
vej til arbejdsmarkedet’ med et nyt: ’den bedste vej til
arbejdsmarkedet’. Det er den vej, hvor vi bygger videre
på de ressourcer, den enkelte er i besiddelse af og skaber
et perspektiv i tilværelsen, hvor forandring er mulig.
Det kan være gennem værkstedsarbejde, undervisning
eller kreative beskæftigelser som musik og fremstilling
af kunst. Hertil kommer coaching, motion og eventuelt
psykologbistand – altså mere eller mindre de samme
instrumenter, som det velstillede Danmark bruger, til at
skabe personlig udvikling.
Der er barrierer, der skal brydes ned, og selvværd,
kompetence og selvtillid skal bygges op. På Kofoeds
Skole ved vi, at det faktisk kan lade sig gøre, men også at
det tager tid. De problemer, som holder et menneske væk
fra arbejdsmarkedet i mere end fem år, tager tid at løse.
I nogle tilfælde lykkes det aldrig. Men det kan altså lade
sig gøre at ende årevis af ledighed med fast arbejde og
selvforsørgelse. Men selvom resultatet så kun måtte være
nok så beskedent, kan vi ikke være andet bekendt end at
prøve. For udover at være en dårlig forretning for samfundet,
er det et ydmygende nederlag for den enkelte
ikke engang at være i stand til at kunne deltage i et aktiveringsforløb.
Vi hjælper udsatte mennesker bedst ved at
give dem mulighed for at bruge deres ressourcer.
Jens Aage Bjørkøe
Forstander
foto: Kofoeds sKole
Kursen på Kofoed-dollars
er stadig høj
Mens finanskrisen kradser ude i
den store verden, er der stadig stor
efterspørgsel på skolens helt egen
møntfod, kofoed-dollaren.
FinanSnyt
Af Thomas Pedersen
Kofoed-dollaren er et symbol for Kofoeds Skoles kerneværdi:
hjælp til selvhjælp. Den er et synligt bevis på, at
det betaler sig, at gøre noget, og at det arbejde, man
udfører, giver en belønning. For tiden svarer en times
arbejde til ni kofoed-dollars. En kofoed-dollar svarer til
1 krone. Sådan har kursen været, siden den blev fastlagt
på sit nuværende niveau i 1995. Og den ligger fast indtil
videre, uagtet at der for tiden er det, finansanalytikere
kalder uro på de internationale valuta- og aktiemarkeder.
Stabil kurs
Hvad angår den interne købekraft på Kofoeds Skole har
kofoed-dollarens kurs været meget stabil: en middag i
kantinen svarer til en times arbejde. Til gengæld er produkter,
der kommer ’udefra’, som fx cigaretter, som afregnes
til almindelige dagspriser, blevet dyrere i takt med de
almindelige prisstigninger. Omregnet i arbejdstid, svarer
en times arbejde til ni kofoed-dollars, og det er kun de første
tre arbejdstimer, der udløser kofoed-dollars.
Hvem optjener $?
Elever i jobtræning modtager ikke kofoed-dollars, som
er forbeholdt selvmødere og kontanthjælpsmodtagere i
aktivering. Selvmøderelever er i regelen førtidspensionister
og kontanthjælpsmodtagere, som er langt væk fra
arbejdsmarkedet. Mange har psykiske problemer, misbrugsproblemer
og andre problematikker, der holder dem
væk fra arbejdsmarkedet. I værkstederne kan de være i et
alkohol- og stoffrit miljø, for hvis medarbejderne får mistanke
om, at en elev er påvirket, skal vedkommende
puste i et alkometer. Påvirkede elever bliver sendt hjem,
og kan så komme igen i ædru tilstand dagen efter.
Der er flest dollar-elever, som selvmøderne også
bliver kaldt på skolen, i Produktionsværkstedet,
Grønlænderhuset og på Miljøpladsen.
Stor efterspørgsel
I Produktionsværkstedet konstaterer den daglige leder,
Ib Jensen, at der stadig er stor efterspørgsel på kofoeddollars.
-Der har været temmelig mange dollar-elever på
det seneste, og vi ligger for tiden på mellem 35 og 45
elever i værkstedet om dagen. Og det er altså elever, som
kommer her af egen drift, uden at være i aktivering eller
jobtræning, forklarer Ib Jensen, da Kofoeds Avis spørger
til efterspørgslen på kofoed-dollars blandt skolens elever.
Eleverne kommer typisk for at tjene til et måltid mad i
kantinen, og der er også mange, der sparer op i kofoeddollars.
Opsparede kofoed-dollars kan nemlig ikke kun
bruges på skolen. Kofoed-dollars kan ikke veksels til kontanter,
men skolen har en særlig aftale med en række forretninger.
Elever, der har sparet dollars får en rekvisition,
som de kan bruge i forretningerne. På den måde bliver
der råd til nyt tøj eller ting til hjemmet en gang imellem.
ind fra gaden
Mange dollar-elever er gamle kendinge, men der kommer
også hele tiden nye elever. -Eleverne kan i princippet
komme lige ind fra gaden, men man skal forbi en
socialrådgiver og have et elevkort, før man kan optjene
dollars udover en spisebillet. Det er alle typer, der kommer
her. Vi har dog en overvægt af mænd, og mange
kommer her også fordi vi har et godt socialt samvær, hvor
gamle elever tager sig af de nye, fortæller Ib Jensen.
2 Kofoeds avis | juni 2009 Kofoeds avis | juni 2009
3
>>