Hvor stor en andel af den disponible indkomst bruger ... - DSK

tlf. 39 62 16 16 | www.dsk.dk
30.01.13
Kontakt: Underdirektør Jytte Tandrup
jta@dsk.dk
Hvor stor en andel af den disponible indkomst bruger danskerne på mad- og
drikkevarer?
Baggrund
Når man diskuterer prisniveau på dagligvarer, kan man ikke isolere diskussionen fra,
hvor meget indkøb af varerne ”fylder” i husholdningernes budgetter.
For at få et overblik over betydningen af dagligvarepriserne i de forskellige lande, kan
det derfor være interessant med en tværgående, international sammenligning af,
hvor stor en andel af husholdningens disponible indkomst, der går til indkøb af mad-
og drikkevarer, ligesom det kan være interessant at se på udviklingen over tid.
Internationalt perspektiv
Det svenske ICA-Nyheder offentliggjorde den 21. juni 2012 en analyse, udarbejdet af
Berkeley Universitet på baggrund af tal fra USDA (det amerikanske landbrugsministerium)
og Euromonitor. Det fremgår heraf, at irlænderne og englænderne er de nationaliteter,
der anvender den mindste del af den disponible indkomst på mad – i disse
lande anvendes henholdsvis 7,2 pct. og 8,8 pct. af indkomsten på mad.
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Så stor en andel af den disponible indkomst bruges på mad (%):
Kilde: ICA-Nyheder 21. juni 2012. Analyse udarbejdet af Berkeley Universitet. Grafik: DSK.
På verdensplan varierer tallene stærkt, hvor eksempelvis Indien og Kina ligger på
35,4 pct. og 32,9 pct., mens flere udviklingslande ligger helt op mod 40 – 50 pct. Eksempelvis
anvender husholdningerne i Pakistan 48 pct. af den disponible indkomst
på mad.
For Europa generelt ligger andelen mellem 11 og 13 pct. Danmark ligger på 11,5
pct., mens Finland, Sverige og Norge, som vi ofte sammenligner os med, alle ligger
over Danmark med mellem 11,9 pct. og 12,9 pct.

tlf. 39 62 16 16 | www.dsk.dk
30.01.13
Kontakt: Underdirektør Jytte Tandrup
jta@dsk.dk
Forklaringerne herpå kan være vanskelige at isolere – én af forklaringerne kan dog
muligvis være, at eksempelvis tilbudskulturen er væsentligt mere udbredt i Danmark
end i Sverige. I Danmark sælges godt 30 pct. af alle varer på kampagne, mens det i
Sverige er godt 20 pct., der sælges på kampagne 1 .
Kombinationen af en høj grad af prisbevidsthed hos de danske forbrugere og en
fintmasket butiksstruktur med relativt kort afstand mellem butikkerne kan være én af
forklaringerne på, at danskerne går efter de billigere varer – og kan de ikke få dem i
den ene butik, er der ikke langt til den næste butik. På den måde kan forbrugerne reducere
den andel af den disponible indkomst, som anvendes på fødevarer.
Danskernes forbrug
I Danmark havde en gennemsnitshusstand i 2009 ifølge Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse
en samlet indkomst på 558.317 kr. 2 . Efter betaling af indkomstskatter
og renteudgifter til boliglån, havner det disponible beløb gennemsnitligt på ca.
360.000.
Hovedparten af dette beløb anvendes på forbrug – nemlig ca. 290.000, mens ca.
70.000 anvendes til opsparing – inkl. pensionsopsparing og afdrag på boliglån.
Af de ca. 290.000, som anvendes til forbrug, anvendes ca. 25 pct. til husleje og vedligeholdelse,
ca. 15 pct. til transport og ca. 7 pct. til opvarmning.
Udgifterne til fødevarer, drikkevarer og tobak er på ca. 14 pct., mens andre varer og
tjenester, der bl.a. omfatter udgifter til undervisning, børnepasning, restauranter og
hoteller, forskellige tjenesteydelser, forsikringer m.v. er på 15 pct. Fritidsudstyr og
underholdning tegner sig for 11 pct., mens beklædning og fodtøj kun indgår med
knap 5 pct. 3
Udviklingen i danskernes forbrug over tid
Set over en længere periode har sammensætningen af forbruget ændret sig markant.
Siden 1981 er forbruget af fødevarer, drikkevarer og tobak faldet fra at udgøre 24
pct. af de private husstandes totalforbrug til at udgøre mindre end 15 pct. i 2011.
Omvendt er andelen af udgifterne til boligbenyttelse, opvarmning og el steget fra 25,6
pct. i 1981 til 28,9 pct. i 2011. Beklædning og fodtøjs andel af privatforbruget er faldet
fra at udgøre 5,5 pct. i 1981 til 4,2 pct. i 2011, mens andelen af udgifterne til transport
og kommunikation er steget en smule de sidste 15 år fra 13,3 pct. til 14,2 pct.
Denne tilbagegang i forbruget af mad- og drikkevarer fremgår også i omsætningen i
dagligvarehandlen. I Danmarks Statistiks opgørelse over detailomsætningsindekset
fra december 2012 ligger fødevarer og andre dagligvarer på index 88,8, når man
sætter 2005 som index 100, og tallene renses for prisudvikling og sæsonkorrigeres.
Der har således været en kvantitativ tilbagegang på mere end 10 pct. i de forløbne 7
1 Konkurrence- og Forbrugerredegørelse – Tilbud i den danske dagligvarehandel
2 Danmarks Statistik – Statistisk årbog 2012
3 Danmarks Statistik, Statistisk årbog 2012

tlf. 39 62 16 16 | www.dsk.dk
30.01.13
Kontakt: Underdirektør Jytte Tandrup
jta@dsk.dk
år for omsætningen i dagligvarehandlen 4 . Alene i december 2012 var der en tilbagegang
i salget af fødevarer og andre dagligvarer på 4,6 pct. i forhold til december måned
året før, når tallene renses for prisudviklingen.
Hvad er så forklaringen på, at danskerne anvender en stadigt mindre del af den disponible
indkomst på køb af mad- og drikkevarer? Forklaringerne kan være mange.
Landbrug og Fødevarer peger på, at fødevarer er blevet billigere i løbet af de senere
årtier, og at de mange produktivitetsgevinster, der er opnået i fødevarevirksomhederne,
er kommet forbrugerne til gode ved lavere priser. Herudover fremhæver
Landbrug og Fødevarer, at den faldende procentsats kan ses som en funktion af en
kontinuerligt stigende disponibel indkomst, hvor en mindre del af indkomsten anvendes
til fødevarer. Den stigende indkomst benyttes altså på andre varer end fødevarer.
5
Ser man detaljeret på produktgrupperne, er der også udsving inden for de enkelte
grupper, der afspejler den ændring, der sker i forbrugsmønstrene. Eksempelvis er
andelen af tørret frugt og nødder steget betragteligt, mens andelen af konserverede
frugter er faldet.
På nydelsesmidlerne er eksempelvis vin gået frem, mens andelen anvendt på cigaretter
er faldet. 6
Forklaringerne skal her formentlig også søges dels i det forhold, at mad- og drikkevarer
udgør en stadigt mindre andel af danskernes forbrug, men derudover skal de også
søges i den generelle ændring i danskernes forbrugsmønster. Danmarks Statistik
oplyser, at tallene indeholder varer indkøbt i udlandet – det er således ikke den stadigt
stigende grænsehandel, der afspejler sig i disse tal.
4 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 30 af 22. januar 2013
5 http://www.lf.dk/Aktuelt/Vidste_du_at/Danskerne_bruger_10_pct_af_indkomsten_paa_fodevarer.aspx
6 Danmarks Statistik FU5: Hustandenes årlige forbrug efter forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed