Hvor stor en andel af den disponible indkomst bruger ... - DSK

tlf. 39 62 16 16 | www.dsk.dk
30.01.13
Kontakt: Underdirektør Jytte Tandrup
jta@dsk.dk
Forklaringerne herpå kan være vanskelige at isolere – én af forklaringerne kan dog
muligvis være, at eksempelvis tilbudskulturen er væsentligt mere udbredt i Danmark
end i Sverige. I Danmark sælges godt 30 pct. af alle varer på kampagne, mens det i
Sverige er godt 20 pct., der sælges på kampagne 1 .
Kombinationen af en høj grad af prisbevidsthed hos de danske forbrugere og en
fintmasket butiksstruktur med relativt kort afstand mellem butikkerne kan være én af
forklaringerne på, at danskerne går efter de billigere varer – og kan de ikke få dem i
den ene butik, er der ikke langt til den næste butik. På den måde kan forbrugerne reducere
den andel af den disponible indkomst, som anvendes på fødevarer.
Danskernes forbrug
I Danmark havde en gennemsnitshusstand i 2009 ifølge Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse
en samlet indkomst på 558.317 kr. 2 . Efter betaling af indkomstskatter
og renteudgifter til boliglån, havner det disponible beløb gennemsnitligt på ca.
360.000.
Hovedparten af dette beløb anvendes på forbrug – nemlig ca. 290.000, mens ca.
70.000 anvendes til opsparing – inkl. pensionsopsparing og afdrag på boliglån.
Af de ca. 290.000, som anvendes til forbrug, anvendes ca. 25 pct. til husleje og vedligeholdelse,
ca. 15 pct. til transport og ca. 7 pct. til opvarmning.
Udgifterne til fødevarer, drikkevarer og tobak er på ca. 14 pct., mens andre varer og
tjenester, der bl.a. omfatter udgifter til undervisning, børnepasning, restauranter og
hoteller, forskellige tjenesteydelser, forsikringer m.v. er på 15 pct. Fritidsudstyr og
underholdning tegner sig for 11 pct., mens beklædning og fodtøj kun indgår med
knap 5 pct. 3
Udviklingen i danskernes forbrug over tid
Set over en længere periode har sammensætningen af forbruget ændret sig markant.
Siden 1981 er forbruget af fødevarer, drikkevarer og tobak faldet fra at udgøre 24
pct. af de private husstandes totalforbrug til at udgøre mindre end 15 pct. i 2011.
Omvendt er andelen af udgifterne til boligbenyttelse, opvarmning og el steget fra 25,6
pct. i 1981 til 28,9 pct. i 2011. Beklædning og fodtøjs andel af privatforbruget er faldet
fra at udgøre 5,5 pct. i 1981 til 4,2 pct. i 2011, mens andelen af udgifterne til transport
og kommunikation er steget en smule de sidste 15 år fra 13,3 pct. til 14,2 pct.
Denne tilbagegang i forbruget af mad- og drikkevarer fremgår også i omsætningen i
dagligvarehandlen. I Danmarks Statistiks opgørelse over detailomsætningsindekset
fra december 2012 ligger fødevarer og andre dagligvarer på index 88,8, når man
sætter 2005 som index 100, og tallene renses for prisudvikling og sæsonkorrigeres.
Der har således været en kvantitativ tilbagegang på mere end 10 pct. i de forløbne 7
1 Konkurrence- og Forbrugerredegørelse – Tilbud i den danske dagligvarehandel
2 Danmarks Statistik – Statistisk årbog 2012
3 Danmarks Statistik, Statistisk årbog 2012