Men det blev jul! - Brande Historie

indre blik som et udtryk for menneskeligt
virke.
Sadan er sange: de folder ud og
synligg0r det, vi ellers kun kan
ane, eller som vi i mellemtiden
har glemt. At vi har et sprog, en
historie og en fortxlling, der bliver
fortalt med og om os - enten
vi er bevidst om det eller ej .
En hel epoke foldes ud i vores
bevidsthed. Hvis vi vel at mxrke
kender sangen og kender til det,
at synge sammen.
Og det er jo afg0rende. At vi g0r
en indsats for at holde sangen i
live. Ikke mindst de sange, der
lodder dybden i folkelivet og som
rxkker ud over tiden. Del er nemlig
med de gode sange sudan, at
de knytter forbindelser pu tvxrs
af generationer, tidsaldre og vores
liv hver for sig.
Samtidig med at de virker dug­
Friske lige nu og lige her.
Fornyelig var jeg pu bes0g hos
nUn gamle far. Han var meget syg
og kunne ikke fa ordene frem ­
det var s\'xrt at sige, om han
h0rte, hvad vi sagde til ham, eller
ej·. Hvad g0r man , nur samtale
i.kke l,engere er mulig. Nur man
i kke ved, om et menneske er
udenfor kontakt. Vi sang. Vi sang
Er jxvnt og muntert liv pa jord".
Min faders yndlin Issang. Pa den
made samledes vi om noger, der
ikke er ord for - med kendte ord,
der er stcerke nok til at sta distancen
fra, da Gnmdtvig skrev dem
kort f0r sin d0d i 1872, og til min
faders sygeleje mere end et arhundrede
senere.
Bertolt Brecht - den tyske stykkeskriver
- skrev et antal sange i
f0rste halvdel af dette iirhundrede,
medens nazi sterne hxrgede
hans hjemland. Og Hitlers soldater
marcherede til "Die Fahne
hoch", en af de uhyggelige sange
i vort arhundrede. For det har vi
Side 18 - Brande Jul 1999
I,ert tillige: Sange kan ogsa vcere
del af det, der opildner til fornedreIse,
fremmedhad og krig. Bertolt
Brecht skrev sange, der beskrev
habet i modstandskampen.
Den modstandskamp, der i Danmark
la forud for stenen ved prcestegarden.
Og det g0r de gode sange. De giver
os frimodighed til at stu ved
det, vi kommer af.
Bertolt Brecht skrev om stenelIe
pa bunden af t1oden.
Stenene vandrer Pli bunden af t10den
to kejsere ligger begravet i Prag.
Hver ting har sin tid alting skifter
pa kloden.
En nat har tolv timer
sa bli'r det dag.
Tiderne skifter. Slcegt f01ger slxgters
gang.
Ting kan vxre SVlere at se i 0jnene
og det hele kan se m0rkt ud.
Sa bliver del dag Siidan er vil­
'
karet. Og med den viden gar vi
den nye dag i m0de med forventning
og forhabning. Som Grundtvig
skriver i "Den signede dag
med fryd vi ser": Det kendes pa
os som Iysets b0rn, at nallen hun
er nu omme!
To fantastiske sa:tninger. Sikke
billeder de ord folder ud. Muske
de giver, del egentlige svar pa,
hvorfor vi synger morgen sang.
Og ogsa de nye b0rn viI op i Iyset.
En dansk rap-gruppe, der kalder
sig 0stkyst Hustlers synger
fra nummeret "HabI0s":
Jeg kunne sagtens blive moderne,
det skulle ikke vcere SVlert
men jeg ku' kraftedermame ogsa
sagtens la' vxr.
La vxr at gil til receptioner, og gil
i panik
og gil i Ixderbukser og lave lortemusik
Ha! Jeg griner tyve grin for hvert
et grin, de har grint,
sa lad dem kalde mig umodeme,
det passer mig fint,
eller kald mig hiibl0s - hvis det er
det ord, de vii bmge,
sa lcenge jeg er hilbl0S, sa er der
hab endnu.
Stenene vandrer p.'t bunden af floden
og en ny generation dykker
[ra overfladcn og tidens trend og
g¢r krav pa dybde, myndighed og
kvalitet.
Til slut et vers fra en vise af Benny
Andersen. "Svanles Svanesang"
hedder den. Den er fra "Svantes
viser" - 1972.
Bogen handler om den menneskesky
misantrop Svante Svendsen.
Inden han sidst i bogen forsvinder,
efterlacler han os denne vise
til afskecl. F0rste vers lyder sadan
her:
Timerne f0les sa korte.
Ingenting varer ved.
Mor jer nu godt nar jeg er bOlte.
Jeg 0nsker jer sange og kxrlighed.
Og dette skal Vlere hilsenen fra
Brande H0jskole og fra 1999 til
ar 2000.
Glxdelig jul og godt nytar l
Vi 0nsker jer sange og kxrlighed,