Etiske filtre frem for tekniske - Cyberhus

i hvilke den skal være slukket. Teamet
må selvfølgelig også tage stilling til:
l hvilke materialer eleverne skal anvende
hvornår
l hvilke udtryk de især skal producere
på deres netbook
l hvordan og hvornår de skal benytte
den til at skrive, regne, søge og præsentere
disse udtryk
l hvordan de skal gemme og dele indholdet
af igangværende og færdige arbejder
Klasseteamet deler lektieoplysninger,
skriftlige materialer og links med
eleverne. Det medvirker til at strukturere
elevarbejdet, og det tænkes mere
og mere ind i lærernes forberedelse. En
lærer kan for eksempel dele regneark,
som eleverne skal anvende, idet læreren
markerer de celler, som eleverne skal
arbejde videre med. På denne måde kan
klasseteamet også udlevere beskrivelser
af opgaver, som eleverne løser og
derefter deler løsningen med lærerne,
hvorefter lærerne svarer eleverne.
Der er i det hele taget mange informationer,
som de nemmere kan få ud til
eleverne på denne måde.
En anden fordel er, at eleverne deler
dokumenter med lærerne, så lærerne
kan kommentere direkte i dem. Hvis
læreren tager en stak hæfter med hjem,
er eleverne passive og læreren er aktiv.
Det er anderledes, når de deler dokumenter.
Hvis eleverne har redigeret
deres dokumenter, åbner læreren dem
ét ad gangen og kommenterer i eller
under indholdet.
Elever såvel som lærere kan straks se
i dokumentoversigten, hvilke dokumenter
der er redigeret samt hvornår
og af hvem.
De skriftlige kommentarer står ikke
alene, men danner udgangspunkt for
dialog i timerne. Mere præcist supplerer
den mundtlige og skriftlige feedback
hinanden. Det præger samspillet mellem
lærere og elever, idet den udvidede
feedback skaber en form for nærhed,
og der kommer mere dybde og kvalitet
i samspillet.
Den løbende evaluering bliver også
styrket, fordi den bliver mere overkommelig
og gør det nemmere for læreren
at se, hvor der skal sættes ind i forhold
til den enkelte elev. På baggrund af indholdet
af elevens digitale mapper, får
læreren for eksempel bedre overblik og
indsigt i, hvor langt eleven er nået med
sit arbejde, og alt i alt bliver det lettere
at differentiere i undervisningen.
Det bliver også mere synligt for eleven,
hvordan de arbejder med sigte på
at nå målene for et forløb (hvilket elevplanen
ikke altid gør). Det er en fordel,
at de på forhånd gør sig klart, hvad de
arbejder med, og generelt har eleverne
gavn af at få målene for deres læring
trukket frem. De kan starte dagen med
at tjekke, hvad de skal arbejdes med.]
Perspektiver
I de sidste årtier har der været relativt
store forventninger med hensyn til,
hvor ofte og til hvad eleverne bruger it,
i hvilke fag de gør det osv. På et tidspunkt
var der f.eks. forventninger om
at anvende selvinstruerende software og
programmeret undervisning, men forskning
peger på, at det har ringe effekt
på elevernes udbytte af undervisningen
(Hattie 2008). Senere blev internettet
spået en stor fremtid. Evalueringer
viser også, at det kun bliver udnyttet i
begrænset omfang, og at it bliver brugt
sporadisk på nogle skoler (EVA 2009).
Der er med andre ord relativt stor afstand
mellem den ønskede situation og
den faktiske situation på it-området.
En af grundene er, at it-infrastrukturen
har været en udfordring i årtier.
På mange skoler giver medarbejderne
udtryk for, at dem, der tager sig af itdriften,
ikke gør det tilstrækkeligt godt.
Af økonomiske grunde har mange
kommuner valgt at centralisere driften,
men den pædagogiske pris for at gøre
dette har i nogle tilfælde været høj. En
undersøgelse har vist, at nyudvikling
ikke har førsteprioritet hos ret mange
it-chefer. Til forsvar for de kommunale
it-afdelingers prioriteringer skal siges,
at kravene bliver stadig større til trådløs
adgang, så mange elever samtidig kan
gå på nettet. Langt fra alle it-afdelinger
har imidlertid valgt at udvikle prototypeløsninger,
hvor de for eksempel udstyrer
en skole eller en afdeling eller en
klasse med tidssvarende bærbart udstyr
og får det til at fungere, inden de derpå
ruller løsningen ud i større skala.
En sådan professionel strategi ligger til
grund for et udviklingsprojekt i Hedensted
Kommune. På Glud Skole har alle
eleverne på 6. trin ikke blot lånt en netbook
med trådløs adgang, således at
forholdet mellem netbooks og elever er
1:1. Der er også opsat ’adgangspunkter’
i klasserummet, så alle eleverne kan gå
på nettet på samme tid. Det medførte
bl.a., at skolens fodboldbane har været
gravet op for at lægge en fiber.