27.07.2013 Views

Nyhedsbrev - Gorrissen Federspiel

Nyhedsbrev - Gorrissen Federspiel

Nyhedsbrev - Gorrissen Federspiel

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

August 2012

Nyhedsbrev

- Udbudsret

Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. august 2012 til 31. august 2012.

Ordregivers mulighed for aflysning af udbud

Det har på det seneste været drøftet meget, hvornår ordregiver er berettiget til at annullere et udbud,

og hvad konsekvensen for ordregiver er, såfremt beslutningen om annullation var usaglig.

Det følger af praksis fra EU-domstolen, at ordregiver kan aflyse et udbud, medmindre det er usagligt.

En aflysning anses for usaglig, når den er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling, herunder

nationalitetsdiskrimination.

Ordregiver har mulighed for at aflyse et udbud på alle stadier i processen, dvs. helt indtil der er indgået

en kontrakt, og udbuddet derfor er endeligt afsluttet.

Klagenævnet har i to kendelser i august udtalt sig om retsstillingen i Danmark. Den første sag vedrørte

et udbud fra Kommunernes Landsforening, som blev aflyst efter der var foretaget evaluering.

Begrundelsen var, at det efter en klagesag viste sig, at hovedparten af de modtagne tilbud var ukonditionsmæssige,

hvorfor der efter ordregivers opfattelse ikke var en tilstrækkelig og effektiv konkurrence,

der kunne danne grundlag for de fornødne og kommercielt attraktive kontrakter. Klager var

uenig heri, da klager mente, at de to tilbageværende konditionsmæssige tilbud kunne dække ordregivers

behov. Klagenævnet fastslog, at ordregivers beslutning om annullation ikke var usaglig, og at

ordregiver havde tilrettelagt det aflyste udbud ud fra et klart tilkendegivet ønske om mulighed for at

kunne disponere over et bredt sortiment.

Den anden kendelse vedrørte Frederiksberg Kommunes udbud af advokatbistand, hvor det viste sig,

at den anvendte pointmodel ikke tog højde for, at spredningen i de tilbudte priser var over 100 %.

Derfor valgte kommunen at aflyse udbuddet og starte forfra. Det advokatfirma, der havde afgivet

den laveste pris, klagede over denne beslutning. Klagenævnet fastslog, at annullationen var oplagt

velbegrundet og udtalte, at der ikke var noget grundlag for at antage, at ordregiver ikke har overholdt

traktatens grundlæggende bestemmelser, herunder forbuddet mod forskelsbehandling på

grundlag af nationalitet. Klagenævnet bemærkede endvidere, at der ikke var holdepunkter for at

fastslå, at annullationen skyldtes ønsket om at undgå klageren som tilbudsgiver.

I tråd med tidligere praksis kan det konkluderes, at der ikke er nogen generel kontraheringspligt.

Der gælder endvidere intet krav om, at en aflysning skal følges op af et genudbud, eller at et eventu-

Side 2 elt genudbud skal være en kopi af det aflyste udbud (tilrettet for de forhold, der begrundede aflysningen).

Hvor et udbud sagligt annulleres, er det tvivlsomt, om tilbudsgiverne kan få erstattet deres udgifter

ved forgæves tilbudsudarbejdelse alene med henvisning til annullationen. Når en anullation er saglig,

vil den alt andet lige ikke være ansvarspådragende for ordregiver. Såfremt tilbudsgiveren kræver

erstatning på grund af andre fejl i udbuddet, kræver det, at betingelserne for erstatningsansvar er til

stede herunder navnlig betingelsen om årsagssammenhæng, hvilket altid vil være en konkret vurdering.

Herudover er det ikke utænkeligt, såfremt der iværksættes et genudbud, at den erstatningssøgende

tilbudsgiver vil blive mødt med en påstand fra ordregiver om, at tilbudsgiveren i en vis udstrækning

vil kunne genbruge sit tilbudsmateriale og herved begrænse sit tab.

Spørgsmålet er herefter, hvilke rettigheder og pligter for parterne som følger af en kendelse fra klagenævnet,

der fastslår, at ordregivers annullation var usaglig. Det er endnu ikke afklaret i praksis,

om en ordregiver, der på et åbenlyst usagligt grundlag har annulleret et udbud, kan blive mødt med

et erstatningskrav svarende til positiv opfyldelsesinteresse fra en forbigået tilbudsgiver. Den virkelig

interessante praksis i fremtiden om saglige henholdsvis usaglige annullationer vil derfor vedrøre

retsfølgen af en konstateret overtrædelse.

Henvisninger:

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 16. august 2012 - Phonak Danmark AS mod Kommunernes

Landsforening

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 30. august 2012 - Svejgaard-Galst Advokataktieselskab mod

Frederiksberg Kommune

Evaluering af prissatte forbehold

Hvis en ordregiver vælger at foretage en prissætning af et forbehold, skal ordregiver være opmærksom

på ikke at inddrage forbeholdet i evalueringen af andre underkriterier end prisen.

Klagenævnet har behandlet en sag, hvor Boligselskabet af 1964 i Hjørring havde foretaget en prissætning

af en række forbehold med i alt kr. 442.000. Ordregiver havde imidlertid ladet de samme

forhold indgå negativt i evalueringen af underkriterierne ”kvalitet” og ”arkitektonisk kvalitet”, og

derved blev tilbudsgiveren belastet to gange af forbeholdene.

Klagenævnet fastslog, at hvis der er foretaget en prissætning af et forbehold, kan det selvsamme

forbehold ikke indgå i evalueringen af de kvalitative underkriterier. Det gælder, uanset inddragelsen

ikke har haft nogen nævneværdig betydning.

Henvisning:

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 29. august 2012 - HP Byg AS mod Boligselskabet af 1964 i

Hjørring

Side 3

Kontaktoplysninger

Martin André Dittmer

EU & Konkurrenceret

Direkte +45 33 44 41 43

Mobil +45 24 28 68 27

mad@gorrissenfederspiel.com

Anne Kirkegaard

EU & Konkurrenceret

Direkte +45 86 20 74 43

Mobil +45 24 28 68 98

aki@gorrissenfederspiel.com

Camilla Christiansen

EU & Konkurrenceret

Direkte +45 33 41 43 37

Mobil +45 24 28 68 35

cch@gorrissenfederspiel.com

Henrik Holtse

EU & Konkurrenceret

Direkte +45 86 20 74 83

Mobil +45 27 80 40 71

heh@gorrissenfederspiel.com

Denne orientering er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Gorrissen Federspiel påtager sig intet ansvar for skader

eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til brugen af orienteringen.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!