Ferskvandsfiskeribladet 1912 - Runkebjerg.dk

Nr. 10. Ferskvandsfiskeribladet 11
kens Bund. Allerede nogen Tid forinden
Fosterblæren er ganske forsvunden,
begynder Yngelen at vise
Ædelyst. De smaa Fisk viser dette.
ved at indtage den normale Svømmestilling,
medens de tidligere har ligget
paa Siden. De snapper da efter
de Smaadyr, som findes i det gennemstrømmende
Vand.
Nu er Tidspunktet kommen, hvor
de enten skal udsættes i frie Vande,
eller begynde med at fodres med
kunstigt Foder i selve Bakken*). Det
er klart, at den ubetydeUge Mængde
Smaadyr, der kan fremkomme i det
Vand, der gennemstrømmer Bakkerne,
kun forslaar meget lidt og
ikke en Gang el' tilstrækkeligt til at
stille den allerførste Hunger med;
naar derfor Næringsmængden bliver
for ringe, og Fosterblærens Beholdning
er opspist, bliver Yngelen stadig
magl'ere og svagere. Kroppen, der
til at begynde med havde en trind,
rund Form, forandrer sig ,og det
store Hoved paa den magre Krop
giver det stakkels, forhungrede Dyr
et kummerligt Udseende. Snart mister
det Kræfterne; det kan ikke
længere holde sig i sin naturlige
Stilling, lægger sig om paa Siden,
bevæger sig langtsomt hid og did,
. og dør i Løbet af kort Tid.
Hvis man derfor ikke vil kunstfodre
Yngelen, maa man snarest mulig
sætte den ud i en eller anden
Bæk.
Den normale Tid for Udsættelsen
*) Det bedste kunstige Foder for spæd
Yngel er fint skrabet Milt, hvorfra
alle Sener er fjernet. Den fine Grød,
der derved fremkommer, paasmørres
et eller andet op- og fritstaaende
Apparat f. Eks. en tom Urtepotte,
som anbringes paa Bakkens Bund,
imellem Yngelen. Bed.
kan det siges at være, naar der kun
er en tredje Del af Fosterblæren tilbage,
og Udsættelsen maa i alle Tilfælde
være tilendebragt, forinden
Fosterblæren er fuldstændig opbrugt.
De store Uheld der ofte føiger
med Udsættelsen af 0rredyngel, har
som Regel sin Grund i, at Yngelen
er ·bleven sat ud ,paa for sent et
Tidspunkt.
Hvorfor skal man ogsaa vente!
Fiskene drukner dog ikke og forstaar
meget godt at gemme sig.
Efterat de videnskabelige Undtlrsøgelser
have godtgjort at Yngel af
Laks, 0rred og lignende Fiske begynder
at tage Næring til sig længe
før det Foderforraad, som Naturen
har givet dem med paa deres Livsvejer
forsvunden, kan det dog ikke
være Tvivl ullderkastet, at det ogsaa
er paa Tide at sørge for deres
Føde. Altsaa bør man enten sætte
den meget tidligere ud i Bækken end
det forhen er sket, eller ogsaa fodre
den i Bakkerne.
For den Yngel, som skal udsættes,
skal man ikke tænke paa nogen kunstig
Fodring; thi selv der, hvor Fodringen
lykkes og giver det allerbedste
Resultat, er det som Regel en ganske
unødvendnig Fodrings- og Tidsanvendelse,
da Bækken i alle Tilfælde
byder saa meget Foder, at den spæde
Yngel langt fra kan overkomme det
altsammen, og det selv paa den kol ..
deste Aarstid.
Man hører ofte· den Anskuelse
fremsat, at man skal tilbageholde
Yngelen saa længe, at Bordet er
dækket rigeligt"for den, dette er dog
kun en skøn Fejltagelse.
Bordet t,er ogsaa i Februar og
Marts dækket efter Yngelens Behov,
herom kan man meget let overbevise
sig, naar man vil undersøge lidt