PaNtaeNiuS NewS

PaNtaeNiuS NewS 

www.pantaenius.dk 2012 Pantaenius – 2011 ske hvad der vil! No Nr. 12 13 

Da n s ke ly s t s e j l e re reDDet f r a 

b r æ n D e n D e b å D a f D e t t y s ke bereDskab 

Det, som skulle være en hyggelig forårstur, 

var tæt på at udvikle sig til et mareridt. 

Læs hvad en lukket søventil kan medføre. 

Motorskader I Sådan kan du sikre dig mod 

motorskader på grund af manglende køling. 

Side 5 

Bådstativer I Forhold, som du skal være 

opmærksom på, når båden sættes i stativ. 

Side 10 og 11 

Lynnedslag I Skader ved lynnedslag og 

forsikringsdækning. 

Side 8 og 9

Side Seite 2 2012 2011 www.pantaenius.dk No Nr. 13 12 2011 2012 Seite Side 3 

Pantaenius’ hovedkontor 

ly s t b å D e På gr ø n l a n D 

Pantaenius har spurgt Klaus Eskildsen, Grønlands 

Bådcenter i Nuuk, om han kunne lave et indlæg, om 

det at være bådejer på Grønland. Klaus har sendt 

os nedenstående. 

Mange vil stille spørgsmål om der er noget at bruge 

lystbåde til i Grønland, der er jo is hele tiden. 

Svaret er Ja. Grønland har nok den største tæthed 

af lystbåde i forhold til befolkningens størrelse. i 

Nuuk er vi ca. 16.000 indbyggere med ca. 1000 

PaNtaeNiuS NewS PaNtaeNiuS NewS 

Pa n t a e n i u s 

– en anDerleDes fo r s i k r i n g a f D i n b å D 

Er din båd forsikret gennem Pantaenius, behøver du normalt ikke at bekymre dig om, hvordan din forsikring 

dækker. 

Pantaenius tilpasser løbende forsikringsprodukterne, 

men grundkonceptet har været uændret i mange år. 

Her er nogle af grundene til at vælge en forsikring 

gennem Pantaenius. 

Aftalt forsikringssum og ingen 

afskrivning – du ved hvad du får 

Vores koncept er, at det skal være enkelt at 

være forsikret. Som en af de få udbydere af 

lystbådsforsikringer erstatter Pantaenius ved 

totalskade af båden med den aftalte forsikrings- 

lystbåde. i hele Grønland er vi 55.000 indbyggere 

og måske 2500/3000 lystbåde, dertil kommer så 

erhvervsbådene. Vi bor på verdens største ø og 

vi har en utrolig lang kyststrækning. Hvor lang ved 

jeg ikke og ingen kender sandsynligvis det rigtige 

tal. i Norge har man lige fundet ud af at kysten er 

væsentlig længere end man troede. 

Bådene bruges alsidigt 

Vi har mange både, fordi den eneste måde at 

komme ud af byen på er enten at flyve eller sejle. 

sum og ikke handelsværdien. ingen usikkerhed om 

erstatningens størrelse. Hvis påhængsmotoren 

er bådens hovedmotor erstattes den ved total- 

skade også med den aftalte sum – uanset alder og 

uden afskrivning. 

Ved delskade erstattes de nødvendige reparations- 

udgifter eller genanskaffelsesudgifter uden fradrag 

for alder. Det gælder også sprayhood, cockpit- 

kalecher, sejl og rig, hvor erstatningen heller ikke er 

begrænset til en bestemt del af bådens værdi. 

Hvis du flyver, er der ikke så mange steder at 

lande, og en flyver er svær at fiske fra. Det er 

ikke muligt at lave veje mellem byerne på grund 

af afstandene og på grund af utallige fjorde, der 

skærer sig dybt ind i landet. Så vil du ud af byen, 

er båden eneste mulighed. 

Både bruges så til gengæld meget alsidigt. Som 

almindelig fornøjelse, som fiskeredskab, som 

transportmiddel og som ”autocamper” på ferieture 

eller familiebesøg. Langt størsteparten af lystbådene 

Skader uden selvrisiko 

allerede fra forsikringens start har du ingen 

selvrisiko på de fleste af de skader, du ikke selv 

har indflydelse på. F.eks. ingen selvrisiko ved brand, 

indbrud, lynnedslag eller transportskader. Og heller 

ikke hvis en anden båd sejler på din båd, mens den 

ligger i havn selv om skadevolder ikke findes. 

Hvilke muligheder har du for 

tillægsforsikringer? 

uanset om du sejler jolle, sejlbåd eller motorbåd 

er det sjældent, at du har behov for udvidelse 

af dine forsikringsdækninger, når du er forsikret 

gennem Pantaenius! Men hvis du ønsker at sejle 

til Svalbard, kan du udvide din ulykkesforsikring 

til også at omfatte SaR’s omkostninger. Det er 

et krav fra Sysselmanden, at der stilles garanti for 

disse omkostninger før man kan få tilladelse til 

bruges meget her i Grønland. i Danmark har de 

fleste båden som et statussymbol. Man sidder nede 

i havnen på agterdækket og får en drink i håb om, 

at nogen man kender kommer forbi, for det er 

farligt at sejle ud af havnen. i Grønland eksisterer 

”Marinalivet” ikke. Når man går om bord i sin båd, 

grejet pakkes og der gøres søklar, motoren 

startes og så forlades havnen med kurs mod 

det mål man har sat. Det mest normale er 

2-300 sejltimer pr. år, men vi har enkelte, der når 

7-800 timer på en sæson. Når vi snakker med 

motorleverandørerne om disse tal, ser de helt 

måbende ud og kan slet ikke forstå det. 

Bådene er også blevet væsentlig hurtigere de 

senere år. i kraft af at afstandene er så store, er 

folk blevet mere utålmodige, og de fleste vil under 

ingen omstændigheder sejle under 20 knob. 

Udfordringer ved sejlads i Grønland 

at sejle 20-30 knob i grønlandske farvande kræver 

stor opmærksomhed fra føreren og medpassagerer. 

Der er skær alle vegne, især på kyststrækningerne, 

men der ligger også en del andet i vandet, ikke så 

meget affald som i europa, men is og drivtømmer. 

især sort is er farligt. Sort is er meget hårdtfrosset 

smeltevand fra gletsjer næsten uden luftbobler, 

der gør at den ligger lavt i vandet. i uroligt vand og 

i dårligt lys er det næsten umuligt at se, og en lille 

klump på et par hundrede kilo slår meget hårdt 

at sejle i disse farvande. Du har også mulighed 

for at få dækning på din hovedmotor, sådan at 

den er dækket de første 5 år for interne skader i 

motoren.Vil du benytte din båd til udlejning, kan 

du også få dækning for skader, som opstår under 

udlejningen. 

Skader og kundebetjening 

Da Pantaenius i Danmark ikke tilbyder andre 

forsikringer end bådforsikringer, er disse ikke et 

biprodukt hos os. Men vi er nødt til at være skarpe 

på dette produkt. Vores skadesmedarbejdere 

er selv sejlere. De kender de lokale reparatører 

og fagfolk, men har også et stort internationalt 

netværk, som langturssejlerne nyder godt af. Har 

du brug for et tilbud eller har du brug for ændring 

af din forsikring, betjenes du også af en erfaren 

medarbejder. 

med deraf følgende skader. Sidste sommer havde 

jeg et mindre sammenstød med en pukkelhval. 

Både hvalen og jeg blev forskrækkede. 

en anden udfordring ved sejlads på Grønland er 

vind. Normalt er vejrvarslerne ganske sikre, men 

vind kan komme med uforudsigelig kraft. Fra stille 

solskin til fuld storm behøver der ikke at gå mere 

end et kvarter. 

På en weekendudflugt i januar for nogle år siden, 

i en chartret rejsebåd, lå vi for anker i en vig i 

Godthåbfjorden i vindstille. Vi ser en mur af vand 

rejse sig på den anden side af vigen. en faldvind 

kommer ned fra fjeldet og strygende hen over 

vandet og nærmer sig skibet. inden vi når at få 

startet motoren, bliver vi ramt af muren med 88 

knobs vind. Det var voldsomt. 

Jeg blev en gang ringet op fra Pantaenius i england 

en søndag morgen, og bedt om at assistere et 

meget erfarent engelsk sejlerpar, der havde mistet 

deres båd i en kraftig storm syd for Nuuk. Den 

engelske sagsbehandler var noget rystet over at 

uheldet var sket 15 sømil fra beboet sted. Jeg 

måtte berolige hende med, at englænderne havde 

været ekstremt heldige fordi uheldet var sket så 

tæt på et beboet sted, og at inspektionskutteren 

tulugaq kunne undsætte dem inden for en halv 

time, og at der kun var sket materiel skade. 

båDmesser 

Også i år vil Pantaenius være at finde på forårets 

danske bådmesse ”Både i Bella 2012”, som 

afholdes 24.-26. februar samt 1.-4. marts 2012. 

Vi vil være at finde på samme plads som sidste 

år – standnr. E-003 i centerhallen. Så ønsker du 

råd og vejledning omkring de udfordringer, du 

kan møde som bådejer, eller har du spørgsmål 

om bådforsikring, er du meget velkommen til at 

besøge os til en uforpligtende snak. 

Øvrige messer, hvor du finder 

Pantaenius 2012: 

• Sjøen for alle 2012, Oslo 

20.03.2012 – 25.03.2012 

• Dra til Sjøs 2012, Bergen 

19.04.2012 – 22.04.2012 

• Båter i Sjøen 2012, Oslo 

06.09.2012 – 09.09.2012 

Godthåbfjorden er ganske stor fra mundingen og 

til den inderste bund ved isbræen er der over 

150 km. Og bredden er over 70 km. Der er masser 

af større og mindre øer i fjorden, og skønne 

bugter og vige samt vanddybder på op til 5-600 m 

og fjeldtinder op til 1411 m. Selve mundingen af 

fjorden er kun ca. 5 km bred, men når tidevandet 

er på sit højeste, ca. 5 m, er strømmen ganske heftig. 

Forholdene er enorme – naturen er fantastisk og 

uforlignelig. Man skal tænke sig om inden man 

sejler. PS. Medens jeg har skrevet dette har jeg 

siddet og kigget ude af vinduet og talt ikke mindre 

end 7 havørne, der leger i vinden. 

Fra en der kom til Grønland ved 

et uheld for 25 år siden. 

Venlig hilsen Klaus.


Hyggelig forårstur gik oP i røg 

Forårsturen med vennerne endte efter en halv time med at båden brød i brand. 


en dejlig forårsdag i april var ejeren af denne 

Queenship 62 på sejltur med nogle venner 

på Flensborg Fjord. efter at have sejlet en halv 

times tid opdager føreren, at temperaturen 

på begge motorer er alarmerende høj og 

olietrykket lavt. Han stopper motorerne og 

opdager, at der står flammer op af en luge i 

agterdækket. ilden forsøges forgæves slukket 

med pulverslukker. 

Ingen kom til skade 

Besætningen bliver reddet over på en hollandsk 

sejlbåd og en anden båd slår alarm over VHF 

til SaR i Langballigbau i tyskland, som kommer 

til undsætning og røgdykkerne får slukket den 

sidste ild. 

Årsag: Lukkede søventiler 

Føreren af båden havde ikke opdaget, at en 

anden ved en fejl havde lukket for søventilerne 

i stedet for at åbne dem. Dette havde den 

fatale konsekvens, at udstødningssystemet blev 

så varmt, at der gik ild i en gummilyddæmper, 

der sad i rummet bagved motorrummet. 

Rummet, hvor udstødningerne var placeret, 

udbrændte. 

Betydelige skader 

Brandskaderne på glasfiber og bådens 

installationer er betydelige, men er dækket 

af bådens kaskoforsikring. alene til rengøring, 

glasfiberreparationer og klargøring til 

montering af nye installationer er anvendt over 

1000 arbejdstimer. Branden havde ikke bredt 

sig til motorrummet. Der er tilsyneladende 

ikke større skader på motorerne, selv om 

de har været meget varme på grund af den 

manglende køling. 

Kan undgås 

Der fås nu søventiler, som kan forbindes med 

en monitor, som viser om ventilen er lukket 

eller åben. Ventilerne kan også forbindes med 

tændingen, så motorerne ikke kan startes, hvis 

kølevandsventilerne er lukket. endvidere kan 

Pantaenius tegne en tillægsforsikring på nyere 

motorer, som dækker skader på motorer på 

grund af fejlbetjening. Se artiklen her i bladet 

”Skader på motor er ofte uden dækning. Men 

det kan du gøre noget ved”. 

sk a D e r På m o t o r er t i t u D e n D æ k n i n g. 

men D e t k a n D u g ø r e n o g e t ve D 

Et nyt produkt kan forhindre mange skader. Og nogle skader kan man faktisk forsikre sig mod. 

Hvert år sker der skader på motorer, som kører 

varm fordi der ikke er lukket op for kølevandet 

eller kølevandsindstaget er måske helt eller delvist 

stoppet, så kølingen er utilstrækkelig. Skaderne 

sker på trods af alarmsystemer for overophedet 

motor – nogle gange har alarmen måske ikke 

virket. andre gange er alarmen overset eller den 

er ikke blevet hørt. Problemet opdages måske 

først, når motoren bliver så varm, at ledningsnet 

og gummidele til udstødningen smelter og udvikler 

røg. Skaderne på motoren kan være dyre, hvis 

topstykket er blevet skævt eller stemplerne har 

ødelagt cylinderforinger. 

Skader som skyldes, at man har glemt at åbne 

for kølevandet, er normalt ikke dækket af bådens 

kaskoforsikring medmindre det har udviklet sig til 

åben ild. Åben ild defineres ved at der er flammer, 

og ilden selv kan vedligeholde og brede sig. 

en undtagelse er dog Pantaenius, der også dækker 

skader på grund af svidning og ulmen, selv om der 

ikke har været åben ild. 

Der er faktisk både som totalskades på grund af 

sodskader og skader på ledningsnet og installationer 

uden at der har været åben ild. udskiftning af 

svedent ledningsnet, ødelagte installationer og 

rengøring for den gennemtrængende lugt af sod 

er bekostelig. 

Nyt produkt hjælper den glemsomme 

Firmaet Denrex ved Mariager importerer 

produktserien tRu-DeSiGN, som produceres i 

New Zealand. Firmaet producerer bl. a. kugle- 

ventiler, som kan forsynes med en sensor, som 

viser om ventilen er lukket eller åben. Sensoren kan 

forbindes med bådens tændingslås, så motoren ikke 

kan startes, hvis der er lukket for kølevandet. 

Pantaenius har ikke erfaring med produktet, men 

kan se muligheden i at undgå skader på grund af 

overophedning af motor – og i værste fald brand i 

båden – bare fordi man har glemt at åbne ventilen 

eller troede den var åben. 

Importøren oplyser 

Denrex oplyser at ventilerne fra tRu-DeSiGN 

er lavet i glasfiberforstærket polymer og at 

produkterne er godkendt af iMCi (international 

Maritime Certification institute i Belgien) i 

henhold til iSO standard 9093-2. Kugleventilerne 

er trykprøvet til 50 bar og frosttestet til 20 grader. 

Fordelene skulle bl. a. være, at ventilerne ikke 

er udsat for korrosion og galvanisk tæring. tRu- 

DeSiGN har et stort sortiment inden for ventiler, 

overgangsstykker og pumper til maritime formål. 

Muligt at forsikre sig mod motorskader 

Det er faktisk muligt at tegne en tillægsforsikring, 

som dækker motorskader, der ellers ikke er dækket 

af kaskoforsikringen. Som en af de få på markedet 

tilbyder Pantaenius at tegne en tillægsforsikring 

for motorer ind til de er 5 år gammel. Forsikringen 

dækker, med fradrag af selvrisiko, skader på grund 

af betjeningsfejl og skjulte fejl i motoren som f. eks. 

fabrikationsfejl. tillægsforsikringen kan tegnes 

sammen med kaskoforsikringen af båden.


sk a D e r ve D a f r i g n i n g a f m a s t fo r s l u g e n sP æ k H u g g e r? 

Ved skader er Pantaenius rundt på havnene og ser 

mastekraner, kroge og stropper, da vi tit oplever 

skader ved af og på montering af mast, hvor man 

taber masten. i de fleste tilfælde tabes masten, fordi 

knuden løsner sig eller stroppen ikke er ordentligt 

fastgjort i krogen. i enkelte tilfælde er stroppen 

ikke på det rigtige tyngepunkt, men sat for lavt, så 

masten tipper, når stagene er løsnet. 

På de fleste mastekraner er der en krog og en 

godkendt strop, så man er tvunget til at sætte 

stroppen rundt om masten, og så kan det stort 

set ikke lade sig gøre at tabe masten. 

På fotoet ser vi en mastekran, hvor havnen har 

valgt at sætte en gaffel på kranen, og vi har oplevet 

i flere tilfælde, at bådejeren kun sætter gaflen under 

salingen men ingen strop om masten, så masten 

tabes, når den løftes. 

SÅ FÅ GaFLeN FJeRNet og få monteret en krog 

samt godkendt strop, så bådejeren ikke misforstår 

hvad gaflen er til! 

ske r D e r en s k a D e 

Får du en skade på din båd, skal du forsøge at 

begrænse den. Pantaenius dækker rimelige udgifter 

til at begrænse skaden. 

Kontakt Pantaenius hurtigst muligt. Ved akutte 

skader, hvor du har brug for hjælp eller et godt råd 

med det samme, kan du døgnet rundt kontakte en 

skadesmedarbejder. Nødtelefonnumre kan du bl. 

a. finde på bagsiden af dette blad eller på www. 

pantaenius.dk. På hjemmesiden kan du også finde 

andre råd om skader. 

Din mailadresse og 

kontaktoplysninger er vigtig 

Mange sejlere har adgang til mail selv om de er 

på langtur. Enten via mobil eller trådløst internet. 

Især ved skader i udlandet er det en stor fordel, 

hvis vi kan komme i kontakt med dig på mail. Vær 

omhyggelig med at oplyse rigtig mailadresse og 


Her skete der heldigvis ingen personskade. I Juelsminde stod en vognmand for optagning af både. Bådene 

blev løftet op på ladet med lastbilens kran. Her blev de sat på ladet, hvor de stod på kølen men uden 

Udbrændt Bayliner. Branden opstod i nabobåden. 

andre kontaktoplysninger, så de er læselige, hvis sidestøtter og mens de stadig hang i kranen. Da båden under kørslen svingede ud væltede lastbilen. Båden 

du udfylder en skadesanmeldelse i hånden. blev totalskadet, og Pantaenius udbetalte forsikringssummen. 

Motorbåd med omfattende brandskader. 

Nej, det er ikke en forslugen Spækhugger. Og heller ikke en modificeret 

Spækhugger med udskydeligt bovspryd. 

i maj 2011 havde en gruppe Spækhugger-sejlere på 

aarhus Bugten en træningsaften under vejledning 

af en erfaren sejlmager, som rådgav om trimning. 

Måske var fokus for meget på sejltrim og for lidt 

på de andre både. Besætningen på Hvalborg, 

som ses på billedet, overså en anden Spækhugger, 

der var på styrbord. Hvalborg er på toppen af en 

bølge, da den rammer den anden Spækhugger 

midtskibs mellem topvant og undervant. Vanterne 

skærer sig som strenge på en ostehøvl igennem 

den tykke glasfiber i stævnen. Masten knækker på 

den anden båd, og for at få bådene fri af hinanden 

cuttes vanterne. Og genuaen, som var klemt fast 

i revnen i Hvalborgs stævn og mellem stævn og 

vanter, måtte skæres i stykker. Røret, som på 

billedet stikker ud af Hvalborgs stævn, er et rør, 

som blev brugt som vantbeskytter på den anden 

Spækhugger. 

i løbet af 14 dage var Hvalborg repareret og igen 

på vandet. Båden var forsikret i Pantaenius, som 

erstattede skaderne på den og den anden båd.


Da l y n e t r a m t e fl i c k a ii 

Genuaen blev svedet, da lynet gik gennem forstaget. 

Kristian Jul Thomsens Faurby 330 blev ramt af lynnedslag, mens den lå på sin plads i Herredslev 

Strand Sejlklub i Roskilde Fjord. Vi bringer her Kristians egen beretning om skaden. 

Jeg har sejlet siden jeg var 10 år gammel og har 

derfor oplevet lidt af hvert. Siden jeg fik familie, har 

jeg ikke prioriteret sejlsporten på grund af ungerne, 

men jeg har altid vidst, at når tiden var rigtig så 

skulle jeg have mig en sejlbåd. Drømmen blev en 

realitet i oktober 2010 hvor vi købte en Faurby 

330. Jeg har altid syntes, at Faurby producerede 

rigtig smukke og velsejlende både, så derfor var 

det med at slå til da muligheden kom – det er 

nemlig ikke så nemt at få fat i en 330. 

Valg af forsikring 

Det var en relativ stor investering, så allerede 

i forbindelse med købet skulle jeg vælge, hvor 

båden skulle forsikres. Her var det meget hurtigt 

klart, at efter at have forhørt mig i netværket, var 

anbefalingen entydig – vælg Pantaenius, de har 

forstand på både og har de rigtige produkter. Så 

derfor tegnede jeg forsikring hos Pantaenius. 

Nu kom båden på land og den lange mørke tid 

skulle overstås. Ventetiden blev flittigt brugt på 

at pudse og polere rigdele, aptering m.m. Og 

endelig kom så dagen, hvor vi skulle på havnen – 

sæson 2011 var en realitet. Det var rigtig dejligt 

at komme på havnen, og jeg var den første der 

kom i vandet, fik masten på og kom ud at sejle! 

FaNtaStiSK dejligt at se ungerne og fruen nyde 

vores smukke omgivelser. 

Vi fik sejlet en del gennem foråret og havde planlagt 

vores sommerferie. Vi skulle sejle to uger, så 

alt var planlagt og i skønneste orden. 


Alt klar til ferie, men så ... 

Lige før ferien var jeg en tur i uSa og kommer 

hjem d. 2. juli og kører et smut på havnen søndag 

d. 3. juli for at se til båden og mødes med min 

far, som havde lakeret noget af dørken. Så jeg 

glædede mig til en sludder og en kølig øl. Som 

nogle måske vil huske, så var weekenden 1.-3. juli 

speciel ved at der afholdes Roskilde Festival og 

et voldsomt regnvejr, som oversvømmede flere 

dele af landet – specielt var København hårdt ramt. 

endelig var der et meget voldsomt tordenvejr 

med mange lyn. 

Nå, men jeg har som sagt oplevet lidt af hvert 

i mine mange år som sejler og skænker det 

overhovedet ikke en tanke, da jeg ankommer til 

havnen. Men da jeg ser min far, så kan jeg se på 

hans ansigt, at der er noget galt. Han fortæller mig, 

at lynet er slået ned, og jeg tænker pokkers nu er 

hun sku’ brændt eller sådan noget. Jeg løber ned 

til båden for at se på skaderne. 

Store skader 

umiddelbart er der ikke noget at se udefra. Men 

da vi kommer i kahytten er det tydeligt, at der 

har været besøg ... 

Dørken er eksploderet rundt om mastefoden 

og bordet er revet af, selve dørken er knækket 

midt over og alle skabe og luger er sprunget op 

pga. lufttrykket. alt elektrisk er naturligvis også 

gået ... Nå men så sidder du så der, og fantasien 

begynder at arbejde. Hvad med undervands- 

Revne mellem køl og skrog. 

skroget, er glasfiberen delamineret, hvad med 

riggen, hvad med sejlene, hvad med? Ja den 

kører på højtryk. Lad os kalde dette fast one. 

Derefter kommer næste store spørgsmål som en 

hammer – hvad med forsikringen? Jeg var noget 

spændt, da jeg ringede til Pantaenius mandag 

d. 4 juli. Det viste sig dog at det var helt unødigt. 

efter en stille og rolig samtale var dommen klar – 

vi dækker så tag det roligt. Første spørgsmål var 

faktisk: i var ikke i båden vel? Dejligt at det er os, 

der kommer først. 

Herefter var processen meget klar. Pantaenius fandt 

hurtigt en bådkyndig taksator, der havde tid og var 

tæt på hvor vi har båden, som vi så kontaktede. 

Derefter arrangerede vi efter aftale, de reparatører 

der skulle gennemgå båden for skader i forbindelse 

med lynet – det gik forbavsende hurtigt, og vi 

var allerede i gang med at reparere båden ugen 

efter. Listen var lang og alt blev gennemgået og 

undersøgt for skader og fejl. Hele forløbet tog 

sammenlagt ca. 4 uger, så var vi sejlklar igen. 

Det som var en dejlig oplevelse var, at vi i processen 

ikke var pålagt en bøvlet proces, som gjorde at 

båden skulle stå på land før beslutningen om 

reparation blev taget. Så konklusionen fra min 

side er at der kun er en bådforsikring, som kan 

anbefales og det er Pantaenius. 

Pantaenius har den rigtige holdning og tilgang 

til kunderne, og så er produkterne ærlige og 

ligefremme. 

Elektriske hilsner 

Kristian Juel Thomsen 

Dørken var nærmest sprængt i stykker. 

Fakta om skaden på Flicka II 

• Lynet var slået ned i mastetoppen, hvor ”pisken” og beslag til VHF-antennen 

var sprængt væk. Lynet var fra mastetop ledt gennem forstag og masteprofil. 

Fra mastefoden var lynet sprunget til forreste kølbolt og luftrykket havde 

sprængt dørken i stykker. De sprængte dele af dørken havde ramt og skadet 

andre dele af apteringen. Glasfiberskålen ved mastefoden var skadet. 

• På grund af de synlige skaders omfang blev det hurtigt besluttet, at båden 

skulle på land og afrigges så skrog/bund og rig kunne tjekkes. På kølens 

forkant var en mindre revne mellem køl og skrog, men ingen delamineringer 

i skroget under mastefoden. 

• Lynet havde forårsaget svidemærker på genua og sorte plamager på forstag, 

hvor lynet også havde ”svejst” en pinbolt fast. 

• alle installationer blev gennemgået af en tekniker, da der var problemer 

med bl. a. varmeapparatet, køler, lader, afløbspumpe og ankerspil. Der var 

skader på instrumenter, ekkolod, log, mastetransducer og kortplotter. 

• Der blev indhentet oplysninger fra masteproducent om tolerancer for 

mastens hårdhed. Hårdheden på masten blev målt flere steder på masten, 

men lå inden for tolerancerne. 

• Da der både var skade på elektronik, glasfiber, sejl og rig var 4 forskellige 

reparatører involveret i reparationer og undersøgelser. 

• Flicka ii var sejlklar igen en måned efter lynnedslaget. 

ma n g e s k a D e r På g r u n D a f 

ly n- o g torDenvejr i 2011 

Der var i 2011 mange skader på grund af lyn- og tordenvejr. Navnlig i juli 

på Sjælland. 

Ved langt de fleste skader er det kun noget af elektronikken, som er skadet. 

F. eks. instrumenter, lader eller navigationsudstyr. Lynet behøver ikke at 

ramme din egen båd for at den skades. Det sker at elektronik skades, selv 

om det er nabobåden eller en lysmast i nærheden, som rammes. 

De større skader 

Lynet rammer ofte mastetoppen og søger den mest direkte vej til vandet 

gennem dele af båden, hvor den elektriske modstand er mindst. Fra 

masteprofil til mastefod og gennem for- og bagstag. Spændingen kan være 

meget høj og pinbolte eller agterstagstrammer kan være ”svejst” sammen. 

Det er set, at lynet er sprunget videre fra agterstag til roret (stålprofilen 

i roret) og udladningen har påvirket skruen foran roret. Lufttrykket i et 

lukket rum, som under dørken ved mastefod eller i ankerbrønden ved 

forstaget, kan være så voldsomt, at det har karakter af eksplosion, så dele af 

apteringen er sprængt i stykker. For år siden sank en båd i middelhavsregionen, 

da lynet havde slået en søventil ud af skroget. 

Lynafledere monteres typisk, så lynet via kabler føres fra masten og ned til 

kølboltene, så lynet kan udledes gennem kølen. Lynafledere har selvfølgelig 

en vis effekt, men skaderne kan være betydelige på trods af lynafledere. et 

tykt lag epoxy på kølen nedsætter effekten. 

Mange små skader 

Langt de fleste skader på grund af lynnedslag, som er anmeldt til Pantaenius 

i 2011, er dog mindre skader på dele af bådens elektronik, og ikke skader 

på andre dele af båden. Der er mange skader i størrelsen fra ca. 2000 kr. 

til ca. 20.000 kr. 

Pantaenius dækker uden selvrisiko 

en kaskoforsikring ved Pantaenius dækker skader på grund af lynnedslag 

uden selvrisiko. Det er ikke et krav, at lynnedslaget skal have medført brand, 

for at skaden dækkes. Pantaenius dækker også skaden på din båd, selv om 

lynet ikke direkte har ramt den, men f. eks. nabobåd eller en lygtepæl tæt 

på. Men lynet skal være skyld i skaden på din båd.


ny t s t a t i v m e n unDerlaget ... 

Denne Contrast 36 væltede under den første efterårsstorm i 2011. 

Den 27. november var der storm fra vest/ 

nordvest. På grund af den kraftige vestenvind var 

vinterpladsen ved Skive i ca. 12 timer oversvømmet 

med vand fra Limfjorden. Dette sker næsten hvert 

år. underlaget blev blødt og vindpresset på båden 

og den høje vinterpresenning gjorde, at stativets 


2 tværdragere blev presset ned i den ene side, så 

båden stod skævt og væltede over i en lygtepæl. 

Lygtepælen stoppede båden, så den ikke væltede 

over i nabobåden. Metalrammen til vinter- 

presenningen, som havde medvirket til at båden 

væltede, optog dog den største del af trykket mod 

lygtepælen. Rammens ene side var bøjet, men 

på båden kunne umiddelbart kun ses en mindre 

gelcoatskade. Båden er ikke forsikret igennem 

Pantaenius, men ejeren har givet sin accept af, at 

Pantaenius bruger billederne af den. 

Uforsvarligt! Her er den helt gal. Kølen er afmonteret og bådens tyngdepunkt er derfor meget højt. Og det 

bliver ikke bedre at, ejer har sat stativ på båden til høj vinterpresenning. 

Båden har i flere år stået i et traditionelt vinterstativ, 

men ejeren havde i efteråret 2011 anskaffet og sat 

båden i et nyt mobilt bådstativ, hvor båden med en 

løftevogn kan flyttes, mens den står i stativet. 

Vinterpladsen har i mange år været brugt til oplag 

af både med de almindelige stativer. De sidste 

år er der også kommet en del både, som står 

i de mobile bådstativer. Pladsen er inden for de 

sidste par år blevet skrabet over og jævnet med 

stabilgrus – herunder også et tyndt lag stabilgrus 

på det sted, som Contrasten står på. 

En fabrikants vurdering af stativet 

På mange vinterpladser bruges der både de 

traditionelle stativer og de mobile stativer. Nogle 

klubber og havne er i stor stil gået over til også 

at anvende de mobile stativer, der stiller større 

krav til underlaget. Pantaenius har derfor bedt 

Lars Pedersen fra LP Yacht, der er en af de større 

leverandører af både traditionelle og mobile 

stativer i Danmark og Norge, om en vurdering. 

Lars Pedersen har set fotos af båden i det 

sunkne stativ og oplyser, at det ikke er et stativ, 

som han producerer. Muligvis er det et lokalt 

produceret stativ. Han understreger dog, at selv 

om det havde været et stativ fra en af de 3 større 

danske producenter LP Yacht, Øsby Smeden eller 

wester-Marine, ville båden formentligt være væltet 

alligevel. Han vurderer ud fra fotos, at stativet ser 

ud til, at være hensigtsmæssigt dimensioneret til 

bådens størrelse, men underlaget er efter hans 

vurdering for dårligt til den måde, som stativet er 

brugt på, da de mobile stativer stiller klart større 

krav til underlaget. 

Forskellen på stativer 

Lars Pedersen oplyser at et traditionelt bådstativ 

er ca. 2,5 til 3 m bredt, mens de mobile stativer 

normalt er maks. 2 m. endvidere er rammens 

langsgående profil helt ude ved stativets maksimale 

bredde på de traditionelle stativer, mens de 

langsgående profiler ved de mobile stativer kun er 

placeret i ca. 80 cms bredde. efter hans vurdering 

skal et mobilt stativ ikke sætte sig eller synke mere 

en 5-8 cm før det er kritisk. 

et mobilt stativ kan sikres ved f. eks. at lægge 

nogle stykker 25x125 mm træ eller lignende 

under stativets tværdragere for at øge arealet, 

som stativet støtter på, hvis man ikke stoler på 

underlaget. Denne løsning anbefaler han ofte til 

de havne og klubber, som han leverer til. 

LP Yacht har bl. a. leveret ca. 380 mobile stativer til 

assens, ca. 250 til Vejle og ca. 200 til Struer. Firmaet 

er ikke bekendt med, at både er væltet i et mobilt 

LP Stativ. Heller ikke selv om de har haft mast eller 

høj presenningoverbygning på. 

LP Yacht fremstiller dog også mobile stativer med 

to ekstra agterstøtter med en indbyrdes bredde 

på 3,6 m. en løsning LP Yacht anbefaler for større 

både, navnlig hvis båden skal stå med mast på. 

så D a n s i k re r D u 

D i g, a t b å D e n s t å r 

fo r s v a r l i g t 

• Spørg leverandøren eller fabrikanten af 

stativet om hvilket stativ og størrelse han 

anbefaler til din båd og det underlag, som 

den skal stå på. 

• Hvis båden skal stå med mast på, giver det 

en ekstra belastning, og du bør sikre dig, at 

stativet fortsat er dimensioneret til det. Spørg 

fabrikanten eller leverandøren. 

• afmonter rullesejl. et rullesejl, som blæser 

ud, kan skade nabobåden og give en stor 

belastning, så båden vælter. 

• Vælger man et mobilt stativ, bør man være 

ekstra opmærksom på underlaget. Spørg 

fabrikanten eller leverandøren til råds. Ofte 

anbefales det at sikre stativets understøtning 

med brug af solide brædder eller plader for 

at fordele trykket.

Side Seite 12 2012 2011 

www.pantaenius.dk 

Pa n t a e n i u s – nu På m o b i l e n 

Nu kan du tage Pantaenius med hvor end du går og sejler. Med Pantaenius iPhone App kan du anmelde 

skader direkte på din iPhone. 

• Med app’en kan du se, hvad du skal gøre i skadestilfælde, anmelde skaden online og udfylde en 

skadesanmeldelse. Du kan med det samme sende anmeldelsen til Pantaenius sammen med billeder 

af skaden. 

• Med app’en får du også Pantaenius' kontaktinformation med åbningstider og nødnumre uden for 

åbningstiden, så du altid kan komme i kontakt med os. 

Du kan læse mere om Pantaenius iPhone App på vores hjemmeside på: 

http://www.pantaenius.dk/dk/service/skader/iphone-app.html. 

Læs anmeldelsen som Sejlnet.dk har lavet af applikationen på: 

http://www.sejlnet.dk/artikler/pantaenius-klar-med-iphone-app-til-sejlere 

Nødnumre 

Normal kontortid er 9-16 ugens 4 første dage og 9-15 fredag på telefon nummer +45-9751 3388. 

uden for kontortid kan følgende numre anvendes i nødstilfælde: 

John Bislev:. ............+45-2122 0888 Tom Nielsen: ...........+45-2137 0211 

Lars Larsen:. ...........+45-4044 8018 Gert Toft: ..............+45-2254 3374 

Michael Møller: .........+45-2230 3733 

PaNtaeNiuS NewS 

Applikationen kan downloades på App store på: 

http://itunes.apple.com/en/app/pantaenuis-yacht-insurance/id384615647?mt=8 

• Scan QR-koden neden under med din iPhone og download den direkte til din telefon. 

• Pantaenius applikationen fås i øjeblikket kun til iPhone, men der er planer om, at den på et tidspunkt 

også skal downloades til android og BlackBerry telefoner. 

ko n t a k t 

Danmark 

Pantaenius a/S 

Østerbro 11 

7800 Skive 

tel. +45-97 51 33 88 

Fax. +45-97 51 33 89 

info@pantaenius.dk 

Sverige 

Malmø • info@pantaenius.se 

Tyskland 

Hamburg • info@pantaenius.com 

Storbritannien 

Plymouth • info@pantaenius.co.uk 

Monaco 

Monaco • monaco@pantaenius.com 

Østrig 

Wien • info@pantaenius.at 

Spanien 

Palma de Mallorca • info@pantaenius.es 

USA* 

New York / Newport • usa@pantaenius.com 


www.pantaenius.dk 

ko l o f o n 

Udgiver 

Pantaenius a/S 

Østerbro 11 ∙ 7800 Skive 

tel. +45-9751 3388 


* Pantaenius america Ltd. is a licensed insurance agent licensed in all 50 states. it is an independent corporation incorporated under the laws of New York and is a separate and distinct entity from any entity of the Pantaenius Group.

PaNtaeNiuS NewS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?